Dokumentets metadata

Genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g - nye oplysninger - afvisning af subsidiær påstand om realitetsprøvelse

Skatteyder var i 2013 og 2014 registreret som ejer og direktør for et selskab, som han ikke havde fået løn fra. Skattestyrelsen havde konstateret en række hævninger i selskabet, som Skattestyrelsen anså for som personlig indkomst for skatteyderen. Skatteyderen gjorde gældende, at der var tale om driftsomkostninger, men beskatningen blev stadfæstet af Landsskatteretten.

Skatteyderen fremlagde herefter yderligere materiale i forbindelse med en anmodning om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1. Landsskatteretten afviste at genoptage sagen, og afvisningen blev indbragt for retten med påstand om, at den underliggende afgørelse skulle genoptages af Landsskatteretten og med en subsidiær påstand om realitetsprøvelse af beskatningen.

Retten fandt, at en stor del af hævningerne fortsat ikke var dokumenteret som driftsudgifter, og at skatteyderen derfor ikke havde godtgjort, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt andet resultat end det, som Skattestyrelsen var kommet frem til. Landsskatterettens afgørelse kunne derfor ikke genoptages, og Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Retten afviste den subsidiære påstand, da den underliggende afgørelse om skatteansættelserne ikke var indbragt rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3. Retten fandt ikke, at indbringelsesfristen havde været suspenderet.

Parter

A

(advokat KP)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Nina Fischer Rønde.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 2. marts 2022.

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagen for Landsskatteretten om forhøjelse af As personlige indkomst skal genoptages, og hvis ikke om byretten kan træffe afgørelse om forhøjelsen.

A har principalt nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til Landsskatteretten til fornyet realitetsbehandling og subsidiært påstået, at Landsskatterettens afgørelse med forhøjelse af sagsøgers personlige indkomst for indkomståret 2013 med 506.047,00 kr. nedsættes til 0 kr., og at Landsskatterettens afgørelse med forhøjelse af sagsøgers personlige indkomst for indkomståret 2014 med 397.278,00 kr. nedsættes til 0 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse vedrørende den principale påstand afvisning af de subsidiære påstande.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Skattestyrelsen traf den 11. december 2018 afgørelse om ændring af A skatteansættelser for årene 2013 og 2014.

A indbragte den 8. marts 2019 afgørelsen til Landsskatteretten, der den 26. november 2020 stadfæstede afgørelsen.

Den 25. februar 2021 anmodede A om, at Landsskatterettens afgørelse blev genoptaget, hvilket Landsskatteretten den 4. december 2021 afslog.

Af Landsskatterettens begrundelse for afgørelsen fremgår:

"… Landsskatterettens afgørelse

Bestemmelserne om genoptagelse af en sag, som Landsskatteretten har afgjort, fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

"Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Stk. 2. De nye oplysninger skal forelægges myndigheden inden for en af følgende frister:

1) Fristerne efter § 26, stk. 2, § 27, § 31, stk. 2, § 32, § 32 a, stk. 1, eller § 33 for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.

2) Fristen efter § 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i 1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.

Stk. 3. Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor."

Landsskatteretten har besluttet, at anmodningen om genoptagelse, herunder anmodningen om et møde med sagsbehandleren og/eller retten, ikke kan imødekommes.

Ved afgørelsen har Landsskatteretten lagt vægt på, at der ikke er fremlagt nye oplysninger, som skønnes at kunne medføre et væsentligt ændret udfald. Det er efter en samlet og konkret vurdering af de fremlagte oplysninger således ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klageren som anført af repræsentanten alene har været selskabets formelle ejer frem til den 1. august 2020 og aldrig reelt set har været ejer af selskabet. Der er herved særligt lagt vægt på, at PT ifølge CVR først indtrådte i direktionen den 1. august 2014, og at den fremlagte aftale om overdragelse af anparterne i G1 ApS af 8. august 2014 mellem klageren og PT ikke er underskrevet af parterne. På baggrund af samtlige foreliggende oplysninger i sagen anses klageren herefter fortsat for at være den reelle ejer af selskabet i de påklagede indkomstår.

Retten finder uændret, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne og overførslerne på selskabets bankkonto er medgået til betaling af selskabets udgifter. Der er herved henset til, at der ikke ses at være beløbs- og/eller tidsmæssig overensstemmelse mellem posteringerne på selskabets konto og de afholdte omkostninger. Hvad angår mellemregningen med MM findes det ikke godtgjort, at hun har afholdt omkostninger på vegne af selskabet. Der er således ikke fremlagt underliggende bogføringsmateriale, som dokumenterer eller sandsynliggør, at de på mellemregningskontoen og i regnskabsmaterialet anførte beløb er korrekte.

Endelig har retten lagt vægt på, at der ikke foreligger sådanne ganske særlige omstændigheder, som kan begrunde en genoptagelse. Det forhold, at Skattestyrelsen i deres opgørelse fejlagtigt har medregnet en hævning på selskabets konto på 14.000 kr. den 12. november 2014, og at denne fejl ikke er blevet korrigeret under rettens oprindelige behandling af sagen, kan i denne henseende ikke føre til en ændret vurdering. Der er herved henset til, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, ifølge forarbejderne skal administreres restriktivt. Desuden er der henset til, at klageren under sagens behandling har haft den fornødne mulighed for at gøre den nu anførte fejl gældende.

…"

Parterne er enige om, at der i 2013 og 2014 blev foretaget hævninger for i alt 903.325 kr. i G1 ApS. Parterne er også enige om, at der for Landsskatteretten blev fremlagt bilag vedrørende 276.100 kr., at der for retten er fremlagt bilag vedrørende 183.006,83 kr., og at der vedrørende 305.300 kr., som er påstået fradragsberettiget, ikke er fremlagt udgiftsbilag.

Forklaringer

A har afgivet forklaring og MM og NB har afgivet vidneforklaring.

A har forklaret, at han er uddannet fysioterapeut. Han var i 2013 under uddannelse og arbejdede som instruktør i et fitnesscenter.

Han stiftede G1 og var direktør i selskabet, da PT på grund af sin bopæl i Y1-land ikke kunne stifte et selskab i Danmark. Han havde intet at gøre med selskabet eller selskabets økonomi. Han ved, at selskabet udførte punktslankebehandlinger. Han ved ikke, hvad selskabet ellers lavede.

Han havde intet at gøre med selskabets økonomi. Han afholdt en gang imellem udgifter i selskabet, da PT spurgte, om han ville låne ham nogle penge. Det gjorde han. Han husker ikke, om han fik pengene igen.

Han kan på nuværende tidspunkt ikke kunne huske, om overdragelsesaftalen blev underskrevet. Han har efter den 8. august 2014 ikke haft noget at gøre med selskabet. Han fik intet for overdragelsen af selskabet. Det var fra starten meningen, at PT skulle have selskabet overdraget. Han ved ikke, hvad der skete med driften efter den 8. august 2014. Han har ikke andre oplysninger om selskabet. Det er hans mor og PT, som må vide noget om selskabet.

Han kan ikke svare på noget vedrørende underbilagene i sagen.

MM har forklaret, at hun har flere uddannelser. Hun er specialist indenfor smertebehandling af bevægelsesapparatet og kvindelig inkontinens. Hun er mor til A. PM er PTs søn.

Hun var i 2013 og 2014 kæreste med PT, som hun hjalp med administrative ting i G1. G1 var et selskab, som udbød behandlinger med (red.metode.fjernet), men det var også et byggefirma.

Hun hjalp PT med flere betalinger, da PT boede i Y1-land og derfor efter hans forklaring ikke havde fået Nem-Id. Hun ejede ikke G1, men stiftede selskabet, da hun troede på PTs forklaring om, hvorfor han ikke kunne stifte selskabet eller stå som ejer. Hendes søn, A, var villig til at stå som ejer og direktør i selskabet, selvom A ikke var involveret i selskabet. Selskabet havde KJ som revisor, og der var også tilknyttet en advokat. De drøftede, om hun skulle stå som direktør, men blev enige om, at det skulle hun ikke, da hun var meget syg.

Selskabets bogholder var RA fra R1-bogholderfirma. Bogholderen stod for alle betalinger i selskabet samt for at afregne skat og moms. Hun havde adgang til selskabets bankkonti. Hun var ikke med til at lave årsrapporterne i selskabet, men hun afleverede bilag til bogholderen og revisoren. Hun regnede med, at de havde styr på tingene, men det viste sig, at det havde de ikke. Det var hendes overbevisning, at der var styr på tingene, og det var vigtigt for hende, da det var hendes søn, som ikke havde noget at gøre med driften, som stod som direktør. Hun ved ikke, om der var god likviditet i selskabet, men de fleste regninger blev ikke betalt rettidigt. Der blev betalt fra hendes, A og PTs konto, da selskabet ikke havde en kassekredit. De fik af revisor at vide, at de kunne lave udlæg og derefter få pengene retur. Det fik de dog ikke.

Selskabet blev overdraget til PT i august 2014. Det var oprindeligt meningen, at det skulle have været overdraget til PT efter et par måneder. Hun sagde til bogholderen, at det var vigtigt, at A ikke længere var direktør. Hun så, at overdragelsesaftalen blev underskrevet. A fik intet for at overdrage anparterne til PT.

Hun var efter den 8. august 2014 kun involveret i selskabet, hvis PT eller bogholderen ringede til hende med konkrete spørgsmål.

PT lovede i forbindelse med G1 en masse, men der skete intet. Efter 8. august 2014 fandt hun ud af, at PT havde anvendt firmaets konto, som reelt var A konto, og som A hæftede for. PT skulle ikke have haft adgang til kontoen.

I dag driver hun virksomheden Privatklinikken G2. Det er et andet koncept end G1, og hun anvender speciallæger.

I G1 foretog de udover (red.metode.fjernet) også udrensning og udførte gigtbehandling. Der var en afdeling på Y2-adresse i Y3-by og i G39-virksomhed i Y4-by. Derudover havde G1 også lejet et lokale i en ejendom tilhørende G3-virksomhed. Den skulle PT bruge til opbevaring af byggematerialer. Hun mener, at det var i Y5-by.

Hun købte for lang tid siden en række telefonnumre hos G4-virksomhed. Hun oprettede abonnementer hos G5-virksomhed og lånte PT et telefonnummer (67) til byggefirmaet og (70) til G1. Hun har fået det ene tilbage. A har telefonnummeret med 69 og hun havde og har fortsat nummeret, som ender på 66. (64) var et ekstranummer, som hun i dag bruger i sin Ipad.

Y6-adresse, var As studiebolig. De fik af bogholderen at vide, at As hjemmeadresse, hvor selskabet var registreret, skulle fremgå af regningen.

Hun havde internet hjemme, Y7-adresse, Y3-by, så hun kunne ordne de administrative ting.

Hverken hun eller PT betalte ikke for at træne i fitnesscenter, da G1 lå i G6-virksomhed. I forlængelse af at PT havde udførte punktslankebehandlinger på en kunde, skulle kunderne bruge et løbebånd til kunden, så fedtet kunne komme ud. PT betalte derfor i G6-virksomhed for kundernes lån af løbebånd.

Det var forskelligt, hvordan kunderne i G1 betalte. Nogen betalte kontant andre med kort.

Hun ved ikke, hvem der i dag har bogføringsmaterialet. Bogholderen RA, havde materialet, da PT overtog virksomheden. Hun fik ikke kopi af bilagene, da virksomheden blev overdraget. Hun har forsøgt at få fat i PT, men han er ikke til at få kontakt med.

Hun har ved hjælp af IT-kyndige forsøgt at genskabe bilagsmateriale fra en gammel computer. Hun har også kontaktet gamle leverandører for at få fat i materialet. Det har ikke været nemt.

Vedrørende indskuddene anført i bilag 6 har MM forklaret, at pengene blev skudt ind af hende, A eller PT, da virksomheden ikke havde en kassekredit og ikke havde penge stående. Det var derfor aftalen, at de løbende betalte pengene. Beløbene blev ikke straks tilbagebetalt og ikke altid i fuldt omfang. Det var tilfældigt, hvad selskabet kunne betale, og hvornår selskabet kunne betale.

Regningerne fra G7-virksomhed var betaling for hendes internet, som var nødvendigt, da hun lavede det administrative arbejde for selskabet i sit hjem. Hun fik ikke løn fra selskabet.

Regningen fra G8-virksomhed var en regning for en stand i G9-virksomhed, hvor der var DM i bodybuilding. Det var for at promovere (red.metode.fjernet).

Regningen fra G10-virksomhed antager hun er for materialer i PTs byggefirma, som var en del af virksomheden. PT bad hende tit om at hæve kontanter, som han skulle bruge i virksomheden. Hun turde ikke spørge om, hvad kontanterne skulle bruges til.

Der blev købt flybilletter til IG, som var ansat af virksomheden, G11-virksomhed, som de købte maskiner af. IG kom til Danmark for at undervise PT i brug af maskinerne, så, han kunne få de nødvendige certifikater.

G12-virksomhed betalte de for at optimere virksomhedens facebookannoncering.

G13-virksomhed lavede G1s hjemmeside og administrerede den. G14-virksomhed udførte arbejde for G1. De købte punktslanke maskiner hos G11-virksomhed. Y7-adresse i Y3-by er hendes hjemmeadresse. De havde endnu ikke etableret selskabet, da de købte de første maskiner af G11-virksomhed. LP var en af PTs venner, og han stod som køber af maskinerne, da selskabet endnu ikke var etableret. Det var KJ og PT, som sagde, at det skulle gøres på den måde. I sidste ende blev maskinen betalt af G1. Pengene blev overført til MT, revisoren, som betalte for maskinen. Det kan godt passe, at det var i 2012 eller i starten af 2013. Der blev købt flere maskiner. Det er derfor ikke nødvendigvis maskinerne anført i det fremlagte bilag, som blev betalt den 19. juni 2013, hvor det af oversigten fremgår, at der blev betalt 120.250 kr.

Hun mener, at regningen fra NX muligvis vedrører en byggesag. Hun brugte i 2013 og 2014 ikke advokater privat. Hun ved ikke, om PT brugte advokater privat.

De havde og betalte for en dankortterminal. Hun mener, at det er den, som i faktura (red.fakturanummer.fjernet) er omtalt som (red.omtale.fjernet).

De købte en maskine til gigtbehandling hos G15-virksomhed samt nogle produkter til brug ved gigtbehandlingerne og andre produkter til salg til kunderne.

PK var en fotograf de brugte til at tage billeder til deres hjemmeside og til brug for materiale til en messe.

De købte pulverprodukter og drikke fra G16-virksomhed, som de solgte i klinikken, og fik lavet visitkort til klinikken hos G17-virksomhed.

Der blev købt en bil til virksomheden. Den kostede 99.900 kr. Bilen skulle bruges til transport af udstyret, så PT havde mulighed for at lave hjemmebehandlinger.

Til rengøring af maskinerne indkøbte de desinfektionsservietter hos G18-virksomhed.

G19-virksomhed var en markedsføringskanal, der kørte i fitnesscentre og andre relevante steder. De brugte den til at reklamere for G1.

NM er PTs søn, og han blev ansat som lærling i byggefirmaet. Der blev derfor udbetalt løn til ham.

Hun antager, at indkøbene hos G20-virksomhed var materiale købt til byggefirmaet.

PT lejede lagerfacilitet til byggefirmaet hos G21-virksomhed.

Rykkeren fra G22-virksomhed var relevant for selskabet, da NM var ved at blive smidt ud af sin bolig. De betalte regningen hos G22-virksomhed som et a conto lønforskud for NM.

G1 lejede sig ind hos G6-virksomhed i G39-virksomhed, hvorfra PT lavede behandlinger.

Hun antager, at materialerne købt hos G23-virksomhed blev indkøbt til byggevirksomheden. Hun ved ikke, hvad PT lavede i byggefirmet.

Der blev indkøbt spritdispensere og latexhandsker til G1.

R2-bogholderfirma var deres bogholder. På et tidspunkt blev selskabets navn ændret til R3 ApS. Det er derfor, at det ene kontoudtog er adresseret til R3 ApS.

Hun har aldrig været inde på ecomnomics, som hun antager, er et bogholderiprogram.

G24-virksomhed overtog arbejdet med deres IT for G13-virksomhed.

Hun mener, at MT lavede en ansættelseskontrakt for en praktikant i virksomheden.

De købte en behandlingsbriks til G1.

Hun antager, at byggefirmaet indkøbte materialer fra G25-virksomhed.

Øreringene indkøbt hos G26-virksomhed var et privat køb. Det er en fejl, at det er medtaget, da det ikke er relevant for selskabet.

Hun har ikke været i stand til at finde den underliggende faktura for købet hos G27-virksomhed den 12. september 2014, men hun er sikker på, at der er en.

Hun antager, at byggefirmaet indkøbte materialer hos G28-virksomhed.

Regningerne fra G29-virksomhed, G30-virksomhed og G31-virksomhed vedrører alle byggefirmaet eller G1. NM og PT havde hver en bil. Der var derudover et samarbejde med en tredjemand, som også havde en bil. PT kunne godt finde på at tanke flere gange om dagene. Det er måske derfor, at der er flere kvitteringer fra samme dag.

Hun har ikke været i stand til at finde den underliggende faktura for købet hos G27-virksomhed den 10. december 2014, men hun er sikker på, at der er en.

Hun mener, at det viste sig, at bilen, G32-virksomhed, var betalt af virksomheden. Den er derfor ikke relevant for sagen.

NB har forklaret, at han er uddannet skatterevisor hos Skat. Han er i dag selvstændig rådgiver, og rådgiver primært revisorer. Han kom i kontakt med MM i februar 2021. Landsskatteretssagen var afgjort, men de anmodede om genoptagelse af sagen. Udfordringen i sagen var, at der ikke var et egentligt bogholderi, da det befandt sig hos den nye ejer og den tidligere bogholder. Det har derfor været svært at skaffe dokumentation for driftsudgifterne. De har forsøgt at fremskaffe bilag.

Da han kom på sagen, havde MM allerede talt med sagsbehandleren hos Skat, som var positiv overfor en genoptagelse. Sagsbehandleren tilkendegav, at sagen ikke var blevet realitetsbehandlet. Det skyldtes nok, at skattestyrelsen havde skrevet til A i hans e-boks, men det havde A ikke reageret på.

Han konstaterede hurtigt, at materialet, som landsskatteretten havde haft til rådighed, var mangelfuldt. Der forelå regnskaber fra selskabet vedrørende 2013 og 2014, men de havde ikke adgang til balancer og bilag. MM var i kontakt med flere leverandører i forsøg på at skaffe bilag.

De fremsendte et meget omfattende materiale til Landsskatteretten. Han havde delt materialet op i to. Den ene del vedrørte ejerforholdet og rette ejer. Den anden del vedrørte dokumentation for relevante udgifter.

Han talte flere gange med sagsbehandleren. De talte hovedsagelig om sagens videre forløb. Han blev meget overrasket over afslaget på genoptagelse. Det er muligt, at sagsbehandleren havde kigget på materialet, men det var ikke den sagsbehandler, som de havde talt med, der havde behandlet sagen. Han havde ikke en fornemmelse af, at der var sket en realitetsbehandling, da der ikke havde været en dialog, og de ikke var blevet hørt.

Han har udarbejdet bilag 6 til denne sag. I Landsskatterettens oprindelige afgørelse fremgår, at A er blevet beskattet af alle hævninger foretaget i selskabet. Han mener, at det var fejlagtigt ikke også at kigge på hvilke udlæg, der havde været til selskabet. Han har derfor lavet en oversigt over modposteringer på As, IJ, PT og selskabets konto. Det har han gjort for såvel 2013 og 2014.

I 2013 blev der hævet 506.048 kr., som er blevet beskattet. Udlæggene for samme år var 488.929 kr. Der er således alene en forskel på 17.119 kr. Han mener, at det er dette beløb, som maksimalt kan beskattes.

På baggrund af selskabets forhold og de bilag, han har set, har han svært ved at forestille sig, at der var et overskud i selskabet, som kunne udbetales. Det understøtter, at en beskatning af næste 500.000 kr. er fejlagtig.

I 2014 blev der hævet 397.278 kr. Da der i august 2014 blev lavet en aftale om overdragelse af virksomheden, har han lavet en opgørelse for perioden frem til august. I den periode blev der i alt hævet 257.329 kr. I løbet af hele året var der udlæg for 215.804. Det er for hele året derfor alene 95.874 kr., som maksimalt kan beskattes. Der er imidlertid også afholdt udgifter til løn til NM, som fik sin løn kontant. Lønudgiften er også en fradragsberettiget udgift for selskabet. Efter hans opfattelse er det korrekte nettobeløbet derfor 36.066 kr. for hele 2014 og 29.448 kr. for januar til august 2014.

De har efterfølgende konstateret, at der også er afholdt udgifter til G33-virksomhed reklamespots. Det skulle også have været fradraget.

Selvom der var oprettet en konto i As navn, så er der ikke noget, som tyder på, at A rent faktisk rådede over kontoen.

Der blev købt en bil til selskabet for 99.900 kr. Der blev derfor lavet en bankoverførelse på 30.000 kr. fra As konto eller fra kontoen oprettet i As navn. Der var foreligger omfattende mailkorrespondance mellem forhandleren og IJ. Der blev af flere omgange lavet overførsler. MM kører vist stadig rundt i bilen.

Oprindelig havde de også medtaget køb af en hvid kassevogn, G32-virksomhed, men det var hans opfattelse, at bilen blev betalt af selskabets egne midler. Han kan dog ikke huske det.

Han er ikke enig i begrundelsen fra Landsskatteretten. Han kan godt forstå, at Landsskatteretten konstaterer, at der ikke er sammenhæng mellem forfalds- og betalingstidspunkt. Kravet er at der skal være et transaktionsspor. Det var der ikke fordi selskabet manglede penge og derfor betalte selskabet ofte for sent og over flere gange.

Det er korrekt, at der ikke er fremlagt regnskabsmateriale, men det har ikke været muligt at fremskaffe. Skat har ikke taget udgangspunkt i selskabets regnskaber, men alene i kontoudtoget.

En af de største udfordringer i denne sag, var at finde de relevante bilag. De har forsøgt at vise, hvordan udgifter modsvares af bilagene.

Det er korrekt, at han fra den første til den anden oversigt over hævninger og indskud har fjernet nogle poster. Det har været efter yderligere overvejelser om hvorvidt posterne var relevante men også ud fra arbejdet, det var nødvendigt at lave for at dokumentere det.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte principale påstand 1.1 gøres det gældende:

i. at der er er grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3, idet der er fremlagt nye oplysninger, som ikke tidligere havde været fremme under sagen, og idet disse oplysninger, jf. bl.a. bilag 6-10, har dokumenteret den driftsmæssige relation for de udgifter, der blev nægtet fradrag for, hvorfor det må skønnes, at disse nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Sagen skal således genoptages og af denne grund derfor hjemvises til fornyet behandling ved Landsskatteretten;

ii. at samtlige de som bilag 8, underbilag 1-17 samt bilag 10, underbilag 1844 fremlagte udgiftsbilag tilstrækkeligt dokumenterer, at disse udgifter er fuldt ud fradragsberettigede driftsomkostninger i medfør af statsskattelovens § 6 a, stk. 1 litra a;

iii. at de af Landsskatteretten stadfæstede forhøjelser for årene 2013 og 2014 dermed er forkerte, hvorfor sagen bør derfor hjemvises til fornyet behandling ved Landsskatteretten.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand 1.2 gøres det gældende:

iv. at det materielle i sagen, såfremt sagen ikke hjemvises til fornyet behandling ved Landsskatteretten, kan pådømmes under denne sag, idet klagefristen har været suspenderet, jf. forvaltningslovens §20, stk. 3 under behandlingen af anmodningen om genoptagelse.

I forbindelse med udtagelse af stævning i nærværende sag blev der således også nedlagt påstand om ændring af de af Landskatteretten foretagne forhøjelser af sagsøgers skattepligtige indkomst, hvilket er årsagen til, at sagsøger har fastholdt den del af påstanden;

v. at de af Skatteforvaltningen og efterfølgende ændret af Landsskatteretten foretagne forhøjelser for indkomstårene 2013 og 2014 således skal nedsættes med de foretagne forhøjelser;

vi. at samtlige de som bilag 8, underbilag 1-17 samt bilag 10, underbilag 18-44 fremlagte udgiftsbilag tilstrækkeligt dokumenterer, at disse udgifter er fuldt ud fradragsberettigede driftsomkostninger i medfør af statsskattelovens § 6 a, stk. 1 litra a;

vii. at sagsøger ikke skal beskattes af transaktioner i selskabet G1 ApS efter den 8. august 2014, idet samtlige anparter i selskabet blev overdraget til PT pr. denne dato, jf. overdragelsesaftale af den 8. august 2014 (bilag 5); samt

viii. at de af Skatteforvaltningen og efterfølgende ændret af Landsskatteretten foretagne forhøjelser for indkomstårene 2013 og 2014 derfor er uberettiget og bør nedsættes til det selvangivne på kr. 0,00 i hvert af de respektive år.

ix. at det i nærværende sag fremlagte materiale for størstedelens vedkommen har været fremsendt og forelagt for Landsskatteretten i forbindelse med dennes behandling af genoptagelsesanmodningen. Sagsbehandleren hos Landsskatteretten valgte trods dette at undlade at forholde sig til sagen og blot afvise genoptagelsen;

x. at Landsskatteretten således ved det udøvede skøn har bortset fra det fremlagte materiale, og materialet har således en egnethed til at medføre et væsentlig ændret udfald af afgørelsen.

Sagsøger bestrider ikke, at der forud for klagebehandlingen ikke var fremsendt egentlige bilag, men da sagsøgers nye skatterådgiver NB indtrådte under klagesagen for Landsskatteretten, blev der indsendt størstedelen af de bilag, som er fremlagt under nærværende sag til Landsskatteretten.

Sagsøgers nye skatterådgiver NB var endvidere i løbende dialog med Landsskatterettens sagsbehandler efter hans indtræden, ligesom der løbende blev fremsendt materiale til den pågældende sagsbehandler,

xi. at Landsskatteretten ved sin afgørelse vedrørende genoptagelsen fuldstændig har bortset fra det af sagsøger indsendte materiale, hvorfor sagsøger således ikke har fået den behandling ved Landsskatteretten, som med rette kunne forventes, hvorfor sagen bør hjemvises til fornyet behandling;

xii. at eventuelle afvigelser i forhold til beløbs- og tidsmæssige sammenhænge alene vedrører få eksempler, som for størstedelens vedkommende er uvæsentlige beløb. Det afgørende er mængden af den dokumentation, som Landsskatteretten ikke har forholdt sig til, og som ville have medført, at sagsøger ikke ville være blevet beskattet af beløb, som sagsøger nu søges beskattet af;

xiii. at det således fastholdes, at de fremlagte oplysninger og materiale ville have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, og sagen bør derfor hjemvises til fornyet behandling ved Landsskatteretten.

Sagsøger bestrider ikke, at driften og bogføringen i selskabet kunne være håndteret mere optimalt. Sagsøger har imidlertid udfoldet betydelige bestræbelser på at få rettet disse forhold op for Landsskatteretten og her for retten.

Det forekommer derfor ikke rimeligt at sagsøger skal nægtes at få prøvet disse oplysninger på korrekt vis, idet alternativet vil være, at sagsøger bliver beskattet fuldt ud for fradragsberettigede driftsomkostninger på grund af teknikaliteter.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. ANBRINGENDER

Det gøres overordnet gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 35 g for genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 4. december 2021 ikke er opfyldt, og at der derfor ikke er grundlag for at hjemvise sagen til realitetsbehandling i Landsskatteretten.

Det gøres herudover gældende, at retten ikke kan prøve skatteansættelsen i Landsskatterettens afgørelse af 26. november 2020, da afgørelsen ikke er indbragt for retten og søgsmålsfristen er overskredet.

3.1 Der er ikke grundlag for genoptagelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3, at:

"Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Stk. 2. De nye oplysninger skal forelægges myndigheden inden for en af følgende frister:

• 1) Fristerne efter § 26, stk. 2, § 27, § 31, stk. 2, § 32, § 32 a, stk. 1, eller § 33 for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.

• 2) Fristen efter § 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i 1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.

Stk. 3. Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor."

Der skal ifølge forarbejderne til § 35 g, stk. 1 (lovforslag af 24. april 2013, nr. 212, bemærkning til § 1, nr. 33), være forelagt myndigheden oplysninger, som ikke har været fremme i sagen på et tidligere tidspunkt, og myndigheden skal skønne, at de nye oplysninger kunne have medført, at klagemyndigheden var kommet til et væsentligt andet resultat, hvis de pågældende oplysninger havde foreligget tidligere. Det er ikke godtgjort, at de med genoptagelsesanmodningen fremlagte oplysninger lever op til disse krav.

3.1.1 Oplysningerne er ikke fremlagt for den myndighed, der har truffet afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, at "den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere" (min understregning). Det er Landsskatteretten, der har truffet afgørelse i nærværende sag, hvorfor materialet skulle have været forelagt Landsskatteretten i forbindelse med dennes behandling af genoptagelsesanmodningen.

Retten skal i nærværende sag tage stilling til Landsskatterettens skøn vedrørende de fremlagte oplysningers karakter og egnethed til at medføre et væsentligt ændret udfald af afgørelsen.

Oplysninger der alene er fremlagt for retten, kan således ikke indgå i vurderingen af Landsskatterettens skøn om, at oplysningerne ikke kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere. Bilag fremlagt efter indbringelsen for domstolene bør således ikke indgå i rettens vurdering.

Følgende bilag er først fremlagt efter indbringelse for domstolene: Bilag 7, underbilag 4, 6, 8 og 10. Der er i alt beregnet fradrag for 3.961 kr. med henvisning til disse kontoudtog. To af posteringerne, i alt 1.176 kr., overlapper med for sent fremlagte bilag i bilag 8.

Bilag 8, underbilag 1, 2, 4, 5, 7, 9-17a. Der er i bilag 6 beregnet fradrag for i alt 99.231,83 kr. med henvisning til disse bilag. Det bemærkes, at udgiften for "PK fotograf" fra underbilag 13 ikke er medregnet i denne opgørelse, idet den alene står som en positiv postering i opgørelsen. Bilag 10, underbilag 18, 19, 21, 23-37, 39, 41 og 42. Det bemærkes, at der ikke er fremlagt underbilag 28 og 29. Der er i alt beregnet fradrag for 69.899 på baggrund af disse bilag.

Der er således beregnet fradrag på baggrund af for sent fremlagte bilag for i alt 3.961 - 1.176 + 99.231,83 + 69.899 = 171.915,83 kr.

Bilagene er i støttebilag A markeret med rød.

Det bemærkes at bilag 10, underbilag 36 med en udgift på 3.000 kr. også indgår i opgørelsen af udgifter, der er sagen uvedkommende, da de også har været fremlagt i forbindelse med det sagsforløb, der førte til Landsskatterettens afgørelse af 26. november 2020 ("den bagvedliggende afgørelse").

3.1.2 Der er ikke tale om nye oplysninger

Der skal for at kunne opnå genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, fremlægges oplysninger, som ikke har været fremme i sagen på et tidligere tidspunkt. Det vil sige, at dokumenter, der tillige var fremlagt i forbindelse med behandlingen af den bagvedliggende afgørelse, er nærværende sag uvedkommende.

Der er tale om dele af G34-virksomhed-korrespondancen fra bilag 8, underbilag 6, lønsedler for NM mellem 10. december 2013 og 28. februar 2014, svarende til dele af bilag 10, underbilag 20, bilag 10, underbilag 36, hvor der for Landsskatteretten var fremlagt kontoudtog til og med 31. oktober 2014 og diverse kvitteringer fra byggecenter, der fremgår af bilag 10, underbilag 43 og 44. Der er i bilag 6 opgjort fradrag med henvisning til disse bilag for i alt 27.070 kr.

Dokumenter, der ligeledes har været fremlagt i forbindelse med den bagvedliggende afgørelse, er i Støttebilag A markeret med gul.

3.1.3 Der er ikke tale om oplysninger, der kunne have medført et væsentligt andet resultat

Der er for de resterende bilags vedkommende tale om oplysninger, der ikke kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere.

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Driftsomkostninger kan fradrages i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Som blandt andet fastslået i SKM2017.294.ØLR, har en direktør og eneejer af et selskab bevisbyrden for, at hævninger i selskabet er medgået til selskabets drift, og derfor er driftsudgifter for selskaber, jf. statsskattelovens § 6.

De fremlagte dokumenter kunne ikke have ført til fradrag, og der er derfor ikke tale om oplysninger, der kunne have medført et væsentligt andet resultat, hvis de havde foreligget tidligere.

3.1.3.1 Udgifter, der ikke har underliggende udgiftsbilag

En stor del af de udgifter, der er påberåbt som erhvervsmæssige driftsudgifter, er alene dokumenteret med henvisning til posteringer på private kontoudtog. Det gør sig gældende for posteringer, der i alt dækker over 302.515 kr. af de efter As opfattelse fradragsberettigede udgifter.

Skatteydere skal for at løfte bevisbyrden for, at hævninger i et af dem ejet selskab ikke er skattepligtig indkomst, føre et sikkert bevis, bestyrket af objektive kendsgerninger, for, at der er tale om skattefrie eller allerede beskattede midler. Det kan ikke ændre på dette beviskrav, at selskabet efterfølgende er solgt eller gået konkurs, jf. SKM2022.500.ØLR.

Da der ikke foreligger udgiftsbilag for de påberåbte udgifter, lever A ikke op til kravet om et sikkert bevis, bestyrket af objektive kendsgerninger, og oplysningerne kunne således ikke have ført til et ændret resultat, hvis de havde foreligget tidligere.

3.1.3.2 De resterende udgifter

Der er, efter frasorteringen af posteringer hvis dokumentation er fremlagt for sent, allerede indgik i den bagvedliggende afgørelse, eller ikke har underliggende udgiftsbilag, i alt posteringer for 276.100 kr. i sagen. Disse udgifter fordeler sig på fire bilag, nemlig bilag 8, underbilag 3 og 8, og bilag 10, underbilag 22 og 40.

Konsulentydelser betalt kontant, bilag 8, underbilag 3

Bilag 8, underbilag 3, er en række fakturaer, der er udstedt til Byggefirmaet G35 for materialer og konsulentydelser.

Der er ingen tids- og beløbsmæssig sammenhæng mellem kontante hævninger i selskabet og de fire fakturaer, og da der er tale om kontant betaling, kan pengestrømmen ikke følges fra selskabet til G10-virksomhed, der står som udsteder af fakturaen. Det er således ikke godtgjort, at de beskattede hævninger er brugt til at betale fakturaerne, og fakturaerne kunne således ikke have ført til et væsentligt ændret udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere.

Faktura G11 Ltd, bilag 8, underbilag 8

Bilag 8, underbilag 8, er en overførsel fra en erhvervskonto til G11 Ltd. Underbilag 8A er en faktura for samme maskine, der er udskrevet til en LP. Der fremgår ingen dokumentation for, at maskinen er betalt af selskabet eller dets indehavere.

Desuden står overførslen registreret den 10. januar 2013 med 68.662 kr., levering står til at være sket 12. november 2012 for 9.500 £, og den udgift, der henvises til i bilag 6, er placeret den 19. juni 2013 med værdi 120.250 kr. Der er således ingen tids- eller beløbsmæssig sammenhæng, og maskinen står til at være leveret til en anden person i et tidligere indkomstår.

Da hverken bilag 8 eller bilag 8A har relation til de hævninger, der er blevet beskattet, kan bilagene ikke benyttes til at dokumentere hævningen på 120.250 kr., og de kunne således ikke have ført til et væsentligt ændret udfald, hvis de havde været fremlagt tidligere.

Bilag 10, underbilag 22

Bilag 10, underbilag 22 er en huslejeopkrævning til Byggefirmaet G35 ApS fra G36 ApS på i alt 2.299 kr., der spejles i As kontoudtog i bilag 9, underbilag 24.

Der er tale om et beskedent beløb, der ikke i sig selv kan føre et til væsentligt ændret udfald af sagen. Bilag 10, underbilag 40

Bilag 10, underbilag 40 er fem kontantfakturaer fra byggecenteret G27-virksomhed, udstedt mellem den 12. og 23. september 2014. Fakturaerne viser køb for mellem 21,95 kr. og 20.557,50 kr., i alt 22.085,93 kr. Det er alene værdien af fakturaen vedrørende de 20.557,5 kr., der er medtaget i bilag 6.

Der er ingen kontanthævninger i selskabet umiddelbart før eller efter disse køb, der beløbsmæssigt svarer til købet, og fakturaen kan således ikke benyttes til at forklare de beskattede hævninger. Bilaget kunne således ikke have ført til et væsentligt ændret udfald, hvis det havde været fremlagt tidligere.

3.1.4 Den fremlagte dokumentation samlet

Der er i bilag 6 samlet opgjort udgifter, der påstås fradragsberettigede, for 782.600,83 kr. Som behandlet ovenfor er en stor del af disse udgifter sagen uvedkommende, og resten kunne ikke have ført til et ændret udfald, hvis de havde foreligget tidligere. De påberåbte udgifter fordeler sig således:

Det gør sig herudover gældende, at der ikke er tids- og beløbsmæssig sammenhæng mellem de beskattede hævninger og de påberåbte udgifter i bilag 6 benævnt indskud. En sammentælling af hævninger og indskud i bilag 6 viser følgende udvikling i summen:

Der er således ikke tale om et mønster, hvor der hæves penge i selskabet, der umiddelbart herefter bliver brugt på de påberåbte udgifter, men derimod to opgørelser, der ikke synes at have indbyrdes relation.

Selv hvis alle påberåbte bilag kunne indgå i sagen, ville der således ikke være tilstrækkelig sammenhæng mellem hævninger og udgifter til at godtgøre, at udgifter er relateret til hævningerne. Udgifterne kan derfor ikke anses for at være relateret til selskabets drift, og oplysninger herom kunne således ikke have medført et væsentligt ændret udfald, hvis de havde foreligget tidligere.

3.1.5 Dokumentationskravet

Den underliggende materielle sag omhandler fradrag i en erhvervsvirksomhed. Alle erhvervsdrivende i Danmark er bogføringspligtige, jf. bogføringslovens § 1, og A burde således være i besiddelse af fuld dokumentation for alle fradragsberettigede udgifter i virksomheden.

3.2 Ændret forklaring

A har mellem stævningen og duplikken ændret forklaring om, hvilke udgifter, der i 2013 var forbundet med selskabets drift. Der er eksempelvis fra stævningen til replikken blevet fjernet udgifter til "Nettolager", "G37-virksomhed" og "G38-virksomhed" (bilag 4, s. 1).

3.3 Afgørelsen om skatteansættelsen er ikke indbragt, og kan derfor ikke ændres

Det følger af skatteforvaltningslovens § 48, at en afgørelse truffet af skattemyndighederne kan indbringes for domstolene eller påklages. Af bestemmelsens stk. 3 fremgår, at en administrativ afgørelse ikke kan indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet.

Der har i sagen været et længere administrativt forløb, hvor Skattestyrelsen den 11. december 2018 traf afgørelse om ændring af As skattepligtige indkomst for skatteårene 2013 og 2014. Denne afgørelse blev indbragt og i det væsentligste stadfæstet af Landsskatteretten den 26. november 2020.

A anmodede den 25. februar 2021 om genoptagelse af Landsskatteretten. Denne anmodning blev afvist ved Landsskatterettens afgørelse af den 4. december 2021.

I nærværende sag er Landsskatterettens afgørelse af 4. december 2021 om afvisning af genoptagelse indbragt, og denne afgørelse kan således prøves ved domstolene. Retten kan således alene tage stilling til, om betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33 g er opfyldt, og dermed om sagen skal genoptages af Landsskatteretten.

Afgørelsen af den 26. november 2020 er derimod ikke indbragt, og forhold, der blev afgjort i denne afgørelse kan derfor ikke prøves i nærværende sag. Spørgsmålet har ikke en sådan karakter, at undtagelsesbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt. finder anvendelse, idet det ikke kan anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, og da der ikke er grund til at antage, at nægtelse af tilladelse vil medføre, at A lider et uforholdsmæssigt retstab.

Det bemærkes, at As nye synspunkt om suspension af klagefrist efter forvaltningslovens § 20, stk. 3 (påstandsdokumentets afsnit 3.iv), ikke kan medføre prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 26. november 2020.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Den principale påstand

Efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, kan den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Der er under sagen fremlagt en række nye bilag, som ikke forelå for Landsskatteretten, da genoptagelsesanmodningen blev behandlet.

A har gjort gældende, at retten kan lægge vægt på det fremlagte materiale, at det fremlagte materiale dokumenterer driftsmæssige udgifter, og at det derfor kunne have medført et væsentligt ændret udfald af den skattemæssige ansættelse, hvis materialet havde foreligget tidligere.

En stor del af udgifterne, som A gør gældende er fradragsberettigede er fortsat udokumenterede, idet posteringer på private kontoudtog ikke kan anses for tilstrækkelig dokumentation. På denne baggrund og under hensyn til den manglende tids-eller beløbsmæssig sammenhæng mellem mange af de øvrige hævningerne og de anførte udgifter, finder retten, at A ikke har ført et sikkert bevis, bestyrket af objektive kendsgerninger for, at der er tale om driftsmæssige udgifter, således at hævningerne ikke er skattepligtig indkomst hos ham.

A har derfor ikke godtgjort, at oplysningerne kunne have medført et væsentligt andet resultat end det, som skattestyrelsen kom frem til, og der er således ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelsen af 4. december 2021 om ikke at genoptage sagen.

Herefter, og da det af A i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, frifindes Skatteministeriet for den af A nedlagte principale påstand om hjemvisning.

De subsidiære påstande

Skattestyrelsen traf den 11. december 2018 afgørelse om As skatteansættelse. Afgørelsen blev stadfæstet af Landsskatteretten den 26. november 2020, og afgørelsen blev ikke indbragt for domstolene, men i stedet anmodede A den 25. februar 2021 om, at sagen blev genoptaget. Da indbringelse af sagen vedrørende skatteansættelserne i medfør af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, ikke er sket rettidigt, tager retten Skatteministeriets påstand om afvisning af de subsidiære påstande til følge. Det af A anførte om suspension kan ikke føre til et andet resultat.

Sagsomkostninger

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, udfald og forløb, herunder at hovedforhandlingen varede 1½ dag, fastsat til dækning af advokatudgift med 65.000 kr.

Der er endvidere lagt vægt på, at der er tale om en skatteforhøjelse, hvorfor sagens værdi må anses for at udgøre et lavere beløb end det i sagen opgjorte.

Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

De subsidiære påstande om nedsættelse af As personlige indkomst for 2013 og 2014 afvises.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 65.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.