Dokumentets metadata

Maskeret udlodning ved kontante hævninger og overførsler - mulighed for omgørelse

Sagen vedrørte maskeret udlodning af en række hævninger og overførsler fra appellantens selskab. Appellanten mente, at udgifterne var driftsomkostninger.På grund af sagens omstændigheder fandt landsretten, at beviskravet for at der ikke var sket maskeret udlodning, var skærpet. Heller ikke efter bevisførelsen for landsretten fandt landsretten noget grundlag for at antage, at nogen af de omhandlede udbetalinger eller overførsler var foretaget som led i selskabets drift eller i selskabets interesse i øvrigt.Landsretten stadfæstede derfor byrettens (SKM2016.126.BR) frifindelse af Skatteministeriet.

Parter

A

(v/Adv. Khuram Riaz Ahmed)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Birgitte Kjærulff Vognsen v/Adv. Fm. Jeppe Andersen i henhold til proceduretilladelse)

Afsagt af Landsretsdommerne

Sanne Kolmos, Kåre Mønsted og Ane Røddik Christensen (kst.)

Sagens oplysninger

Byrettens dom af 24. februar 2016 (BS Y1504/2014) (SKM2016.126.BR) er anket af A med principal påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 627.072,66 kr., subsidiært at As skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med et mindre beløb fastsat af landsretten.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Landsskatteretten traf den 8. maj 2014 afgørelse i sagen. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår blandt andet følgende:

"Faktiske oplysninger

Du har den 4. august 2004 stiftet selskabet G1, cvr nr. ...11, med en anpartskapital på 125.000 kr. Du ejer fortsat samtlige anparter i selskabet.

Ifølge de udarbejdede årsregnskaber har der ikke været nogen aktivitet i selskabet siden selskabets stiftelse.

Årsregnskaberne er revideret af Statsautoriseret revisor IS, der for alle regnskabsår har taget forbehold for årsrapportens udvisende grundet manglende revisionsbeviser.

Revisor IK, R1, har været involveret i selskabets administration.

Sagen er startet op af SKAT på baggrund af, at der 2. november 2010 er indgået oplysninger fra en unavngiven kilde, hvor følgende anføres:

Om G1 cvr.nr. ...11

Jeg sender dom om G1 og på side 4 kan man se der ikke i regnskabet er omsætning selvom der har været omsætning.

Af mange andre papirerm som lægges med, kan man se der er omsætning og faktura.

I mail kan man se at revisor ved der er omsætning med 400.000.

Der er i samme forbindelse modtaget følgende bilag:

• • Udskrift af domsbogen vedrørende afsagt dom d. 3. juni 2009 af Byretten.
  • Faktura udstedt af G6 d. 16/52007
  • Kontoudtog udstedt af Jyske Bank, dateret d. 21/62007 vedr. konto X1
  • Advisering om indbetalinger på selskabets konto dateret 20/307, 27/307.
  • Mailkorrespondance mellem ST og IK
  • Talopstilling udvisende beløb med og uden regning
  • G2 Budget
  • Faktura udstedt i navnet G2 d. 7/307 vedr. Y1-adresse
  • Kontoudtog udstedt af G4

SKAT har på denne baggrund foretaget en nærmere gennemgang af forholdene, da indholdet af det modtagne materiale indikerede, at der havde været en vis aktivitet som umiddelbart ikke kom til udtryk i selskabets regnskaber og selvangivelser.

SKAT har i den forbindelse afholdt møde med revisionskontoret og SKAT har fået fremsendt de bilag, der forelå hos R1.

SKAT har på baggrund af gennemgangen kunnet konstatere, at der har været foretaget en række byggearbejder på forskellige adresser. SKAT har derfor kontaktet ejerne af de pågældende ejendomme med henblik på at fremskaffe oplysninger om de foretagne arbejder, fakturering, betaling m.v.

SKAT har endvidere gennemgået bevægelserne på selskabets bankkonto i Jyske bank med kontonummeret X1 for 2007. Af SKATs sagsfremstilling vedrørende selskabet fremgår det, at der har været følgende bevægelser på kontoen:

SKAT har med udgangspunkt i gennemgangen forhøjet selskabets indkomst for 2007 med en avance vedrørende udført byggearbejde på 490.323 kr.

Derudover er følgende hævninger på selskabets bankkonto anset for at være maskeret udlodning til dig:

Ændringen af selskabets skatteansættelse har været påklaget til Landsskatteretten, der har truffet afgørelse i sagen den 25. juni 2012. Endvidere har ændringen af selskabets afgiftstilsvar været påklaget, hvor Landsskatteretten ligeledes har truffet afgørelse den 25. januar 2012.

Overfor Landsskatteretten har repræsentanten, R1, fremsat påstand om, at den påklagede forhøjelse af selskabets indkomst for 2007 skulle nedsættes til 0 kr. under henvisning til, at SKAT havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst på forkert grundlag, idet selskabet ikke var rette indkomstsmodtager, men derimod ST, der drev virksomheden G2.

Det er oplyst af repræsentanten, at du som selskabets anpartshaver i 2007 blev kontaktet af ST, der havde et forslag til et samarbejde vedrørende byggerier. Du gik ind i samarbejdet men erfarede meget hurtigt uoverensstemmelser i foretagendet og nåede kun at være med til projektstart, hvorefter du bad ST om at stoppe samarbejdet. Der henvises til, at der er fremsendt dokumentation til SKAT, hvoraf det fremgår, at ST er rette indkomstsmodtager, jf. en dom fra Byretten af den 3. juni 2009.

Ifølge repræsentanten fremgår det heraf tydeligt, at ST har afholdt alle møderne med kunderne og, at han forestod alle entreprisekontakter til såvel leverandører som kunder. Kunderne kendte ikke dig og der var kun en kontrakt vedrørende byggeri på en adresse, som du havde underskrevet, ellers var alle aftaler underskrevet af G2 v/ ST. ST havde indgået et frivilligt forlig om at betale 90.000 kr. til ejeren af Y8-vej, hvor entrepriserne havde været i gang før samarbejdet med selskabet, hvor SKAT imidlertid uden at kommentere dette, havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at såfremt selskabets skatte- og momsansætttelse skulle forhøjes, så skulle der tilsvarende godkendes fradrag for de udgifter, der havde været i forbindelse med indkomsterhvervelsen. Der er henvist til, at der i forbindelse med dommen fra Byretten er tilbagebetalt 285.000 kr. til en tidligere kunde. Beløbet var iflg. repræsentanten en fradragsberettiget driftsudgift, hvorfor selskabets skattepligtige indtægt skulle nedsættes tilsvarende.

Endvidere har repræsentanten i selskabets sag henvist til, at der var fremsendt materiale vedrørende selskabets tilbagebetaling af 285.000 kr. til en af selskabets tidligere kunder. SKAT havde ifølge repræsentanten ikke taget stilling til dette materialet, ligesom SKAT ikke havde godkendt fradrag for tilbagebetalingen, uagtet det vedrørte de indsætninger, der havde været grundlag for forhøjelsen.

I relation til ovenstående fremgår det af Landsskatterettens afgørelse vedrørende sagens faktiske forhold, at Byretten den 3. juni 2009 har afsagt en dom vedrørende selskabets aktiviteter, hvor bl.a. følgende fremgår af dommen:

Den 20. marts 2006 fik WT byggetilladelse fra Y4 Kommune til en ny tagetage på et eksisterende enfamilieshus, beliggende Y3-adresse. Den 24. november 2006 afgav G7 et tilbud til WT vedrørende udførelse af ny tagetage. Entreprisesummen inklusiv moms udgjorde 1 mio. kr. I marts 2007 underskrev WT en kontrakt om udførelsen af den ny tagetage. Parterne i kontrakten var benævnt som følger:

"Kunde: WT

Rådgiver: G9

.......

Cvr ...12

Entreprenør: G2

Y5-adresse

Cvr. ...11"

CVR nr. ...11 har vist sig at tilhøre selskabet G1. Entreprisesummen var på 950.000 kr. inklusive moms. Entreprisesummen skulle betales med 30 pct. (285.000 kr.) ved accept og med rater i 10 pct. (95.000 kr.) i henhold til byggeriet færdiggøre1se. Betaling skulle ske til G2. Firmaets bank (Jyske Bank) og kontonummer X1 fremgik af kontrakten. Den pågældende bankkonto har vist sig at tilhøre G1.

Den 27. marts 2007 betalte WT 285.000 kr. ind på det anførte kontonummer. I posteringsreferencen indgik ordene "Y3-adresse "WT." I en kontoudskrift af 21. juli 2006 fremgår disse ord i forbindelse med kontoens kreditering af 285.000 kr.

WT betalte 90.000 kr. direkte til ST. Den 29. maj 2007 har selskabet G8 faktureret G2 29.332 kr. eksklusiv moms vedrørende materialer leveret på WTs adresse Y3-adresse. Af kontoudskrift af 21. juni 2007 vedrørende G1' kontonummer X1 fremgår, at beløbet eksklusiv moms er betalt ved overførsel af 30. maj 2007. På fakturaen er med håndskrift anført "STs betaler momsen."

På et tidspunkt gik byggearbejdet i stå, og den 28. juni 2007 varslede WTs advokat ophævelse af kontrakten og krav om erstatning over for G1, G2, ST og PZ.

Ved breve af 3. juli, 5. juli og 22. august 2007 har advokaterne for PZ, ST og G1 afvist, at deres klienter er part i aftalen med WT.

Der er i sagen fremlagt diverse dokumenter vedrørende aktiviteterne i G1 / G2 i 2007, herunder e-post - korrespondance fra marts 2007 mellem ST og revisor IK. I korrespondancen er der oplysninger om en række forskellige byggeprojekter (Y7-vej, Y8-vej, Y9-vej, Y10-vej, Y11-vej, Y12-vej, Y13-vej og Y14-vej).

Vedrørende projektet på Y7-vej er der fremlagt tilbud af 5. februar 2007, hvoraf fremgår, at der er tale om en tilbygning med en entreprise sum på 600.000 kr. inklusive moms. Dit navn er anført i underskriftsfeltet under "For G2". Af tilbuddet fremgår G2 adresse, cvr nr. og konto nummer som følger: Y5-adresse, cvrnr. ...11, kontonummer X1, svarende til adresse, cvr nr. og kontonummer tilhørende G1.

Kontoudskrift af 21. juni 2007 fra kontonummer X1 dokumenterer, at der er indbetalt i alt 195.000 kr. på G1' konto i Jyske Bank vedrørende Y7-vejprojektet. I skrivelse af 1. juli 2007 har du og bygherren kvitteret for ophævelsen af parternes entrepriseaftale vedrørende Y7-vej. Af brevet fremgår blandt andet:

Der gøres fra undertegnedes firma, SE nr. ...11, ikke krav på restentreprisesummen på 113.000 kr. inkl. moms.

I brevet er hverken G2 eller G1 nævnt. Det i skrivelsen anførte SE nr. er identisk med G1´ cvr nr.

Den omtalte kontoudskrift viser endvidere, at der den 30. marts 2007 blev hævet 400.000 kr. fra kontoen, hvorved saldoen blev negativ med 38.635 kr. Kontoen kom på ny i kredit ved en indbetaling den 10. april 2007 på 100.000 kr. med posteringsnoteringen "køkkenprojekt". Efter nogle yderligere træk var kontoen fra den 6. juni 2007 i det væsentlige uden midler.

Der er fremlagt et håndskrevet bilag, der angiveligt er en kvittering fra ST for modtagelse af de 400.000 kr.

Der er videre fremlagt fakturaer udstedt af G2 med angivelse at G1's adresse, kontonummer og CVR nr. Fakturaerne er momsbelagt.

Endelig er der fremlagt fakturaer stillet til henholdsvis G2 og G1 vedrørende de byggeprojekter der foregik i G2s regi i 2007. Fakturaerne er udstedt af G6, G8 og G4. Fakturaerne er momsbelagt.

Angående G1'/G2s aktiviteter i øvrigt, er fremlagt blandt andet ansøgning om forhåndsgodkendelse som arbejdsgiver for arbejdstagere fra en række østlande samt Udlændingeservices imødekommelse heraf af 28. februar 2007. I såvel ansøgning som godkendelse er selskabet benævnt "G1" og kontaktpersonen er anført som "A". Videre er fremlagt kontrakt af 1. marts 2007, hvorved ST har solgt sin bil til G2 samt opkrævning af vægtafgift af 14. marts 2007.

Følgende fremgår af dommen fra Byretten, under "Rettens begrundelse og afgørelse":

Det er ubestridt, at det i sagen udførte entreprisearbejde er behæftet med omfattende mangler, hvis værdi overstiger entreprisesummen. Entreprenøren har ikke udtrykt ønske om at gøre brug af en afhjælpningsret. WT har derfor været berettiget til at hæve aftalen og kræve de erlagte betalinger tilbage.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at G1 ved sin direktør A ved aftale har givet ST adgang til at benytte selskabets CVR nr. og bankkonto til brug for entreprenøraktiviteter. Under de foreliggende omstændigheder finder retten, at ST i forhold til omverden er blevet udstyret med stilling, der har beføjet ham til at handle på selskabets vegne, herunder vedrørende de entreprisekontrakter, der blev indgået i foråret 2007. G1 er på den baggrund forpligtet til at tilbagebetale de 285.000 kr., som selskabet har modtaget fra WT. Retten tager derfor betalingspåstanden over for G1 til følge.

Efter sin egen forklaring har A, der er eneanpartshaver i G1, den 30. marts 2007 hævet et beløb på 400.000 kr. fra selskabets bankkonto. A har efter sin forklaring ikke afleveret beløbet til en fordringshaver i selskabet. Retten finder på den baggrund, at der er sket en udbetaling fra selskabet til selskabets anpartshaver i strid med bestemmelserne i anpartsselskabsloven. Beløbet er ikke tilbageført til selskabet, jf. anpartsselskabslovens 48, stk. 1. Den omhandlede disposition, der er truffet af A, har afgørende forringet selskabets betalingsevne. G1 havde ifølge sit årsregnskab en egenkapital pr. 30. september 2008 på 125.000 kr. Kapitalen består angiveligt i "tilgodehavender i øvrigt". Revisor har i regnskabet taget forbehold for kapitalens tilstedeværelse, da dokumentation ikke foreligger. A var bekendt med, at der i selskabet foregik entreprenøraktiviteter. Retten finder, at A måtte indse, at han ved at tømme selskabets bankkonto for midler bragte selskabets fordringshavere i afgørende risiko for ikke at kunne opnå dækning. Som selskabets direktør ifalder A derfor erstatningsansvar over for selskabets fordringshavere, jf. anpartsselskabslovens 80a, 2. pkt. Efter det oplyste om selskabets kapitalforhold finder retten, at kravet mod A har en sådan aktualitet, at retten tager betalingspåstanden over for ham til følge.

Landsskatteretten har den 25. juni 2012 stadfæstet SKATs afgørelse vedrørende ændringen af selskabets skatteansættelse for 2007 med følgende begrundelse:

Selskabet skal selvangive den skattepligtige indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lov bekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006). Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Som det blandt andet fremgår af dommen fra Byretten har selskabet været involveret i erhvervsmæssige aktiviteter vedrørende en række forskellige byggeprojekter: Y7-vej, Y8-vej, Y9-vej, Y10-vej, Y11-vej, Y12-vej, Y13-vej og Y14-vej. Anpartshaveren har underskrevet et tilbud vedrørende en tilbygning, og selskabets CVR nr. og bankkonto har været anvendt vedrørende de omhandlede aktiviteter. Det er således ikke godtgjort, at selskabet ikke er rette indkomstsmodtager af indbetalingerne på selskabets konto.

Selskabet har imidlertid ikke bogført eller selvangivet noget omsætningsbeløb mv. vedrørende de erhvervsmæssige aktiviteter i indkomståret 2007, der afspejler sig i bevægelserne på selskabets bankkonto i 2007.

Da kravene til selskabets regnskabsgrundlag ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte den skattepligtige indkomst skønsmæssigt med udgangspunkt i bevægelserne på selskabets bankkonto, jf. skattekontrollovens § 5. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at selskabet har afholdt yderligere udgifter end de af SKAT godkendte, herunder eventuel tilbagebetaling af 285.000 kr. vedrørende projektet Y3-adresse.

Der er derfor ikke grundlag for, at ændre den ansatte skattepligtige indkomst på 490.323 kr. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Landsskatteretten har endvidere fastholdt SKATs afgørelse vedr. selskabets afgiftstilsvar.

SKAT har ved afgørelse af 31. maj 2011 som begrundelse for ændringen af din skatteansættelse for indkomståret 2007 henvist til, at det ved gennemgangen af G1 er konstateret, at der har været en række hævninger på selskabets konto i Jyske Bank, der jf. ligningslovens § 16A anses for at være skattepligtig maskeret udlodning til selskabets hovedanpartshaver.

Der henvises endvidere til sagsfremstillingen vedr. G1´ skatteansættelse samt SKATs Ligningsvejledning, afsnit S.F.2 og S.F.2.3.

Af SKATs sagsfremstilling vedrørende selskabet fremgår følgende vedrørende ovennævnte hævninger:

Ad 2) Vedrører køb af Toyota Hiace (stelnr. ...63). Ifølge fremlagt kopi af købskontrakt er aftale indgået mellem ST, Y15-adresse og G2, Y5-adresse.

Det kan konstateres, at beløbet er overført til ST bankkonto ligesom bilen med reg.nr. ...Q er registreret som tilgang d. 7/2-2007 hos G1. Uagtet bilen er indregistreret i G1 navn anses udgiften for at være selskabet uvedkommende, da salgsaftalen er indgået mellem ST og G2. Ligeledes må konstateres, at der ikke i G1 ses at have været registreret ansat personale. Udgiften anses at være G1 uvedkommende ligesom beløbet anses for maskeret udlodning til A.

Ad 3) Af fremlagte materiale har det ikke været muligt at konstatere hvem der har modtaget det pågældende beløb. Som en konsekvens af dette er G1 d. 11/22011 tilskrevet om indsendelse af dokumentation for hvem som fysisk har modtaget beløbet, herunder hvilke ydelser som betalingen vedrører. KS, R1 har d. 22/211 telefonisk oplyst at A har materiale herom. Han er netop hjemkommet fra bortrejse og materialet vil fremsendes inden ugens udgang. Dokumentation er ikke efterfølgende fremlagt. Beløbet anses for at være G1 for uvedkommende ligesom beløbet anses for at være maskeret udlodning til A.

Ad 4) Beløb overført til G3, Y16-adresse bankkonto. Ifølge faktura vedrører dette husleje for DEC 2006, JAN - MAR 2007, pris udgør 32.000,00 samt moms med 8.000 kr. = I alt 40.000 kr., der henvises til lejekontrakt.

På anden kopi af faktura er der påført "ophold til polakkerne". Lejekontrakt er ikke fremlagt.

Henset til at selskabet ikke er registreret med lønansatte findes der ikke grundlag for at kunne anerkende beløbet som en fradragsberettiget driftsudgift ligesom beløbet anses for at være maskeret udlodning til A.

Ad 7) Af fremlagte materiale har det ikke været muligt at konstatere hvem som har modtaget det pågældende beløb. Som en konsekvens af dette er G1 d. 11/22011 tilskrevet om indsendelse af dokumentation for hvem der fysisk har modtaget beløbet, herunder hvilke ydelser som betalingen vedrører. KS, R1 har d. 22/211 telefonisk oplyst at A har materiale herom. Han er netop hjemkommet fra bortrejse og materialet vil fremsendes inden ugens udgang. Dokumentation er ikke efterfølgende fremlagt. Beløbet anses for at være G1 for uvedkommende ligesom beløbet anses for at være maskeret udlodning til A.

Ad 10) Af fremlagte materiale har det ikke været muligt at konstatere hvem der har modtaget det pågældende beløb. Som en konsekvens af dette er G1 d. 11/22011 tilskrevet om indsendelse af dokumentation for hvem der fysisk har modtaget beløbet, herunder hvilke ydelser betalingen vedrører. KS, R1 har d. 22/211 telefonisk oplyst at der i det fremsendte materiale burde ligge dokumentation herfor.

Dette ses dog ikke at være tilfældet, hvorfor det blev meddelt at der må fremlægges dokumentation for forholdet. Dette er ikke efterfølgende modtaget.

Beløbet anses for maskeret udlodning til A

Ad 11) Vedrører betaling af vægtafgift på bil som beskrevet under ad 2). Udgiften anses at være G1 for uvedkommende ligesom beløbet anses for maskeret udlodning til A.

Ad 13) Af fremlagte materiale har det ikke været muligt at konstatere hvem der har modtaget det pågældende beløb. Som en konsekvens af det te er G1 d. 11/22011 tilskrevet om indsendelse af dokumentation for, hvem der fysisk har modtaget beløbet, herunder hvilke ydelser som betalingen vedrører. KS, R1 har d. 22/211 telefonisk oplyst, at udgiften vedrører betaling af husleje. Beløbsmæssigt kan beløbet svare til 3 måneders husleje. Der foreligger dog ikke fyldestgørelsen dokumentation i form af faktura mv. ligesom der ikke efterfølgende er fremlagt dokumentation. Beløbet anses for at være maskeret udlodning til A.

Ad 17) Af fremlagte bilag kan det konstateres at det pågældende bank kontonummer vedrører firmaet G5, Y17-adresse. Underliggende bilag for, hvad den faktiske betaling vedrører kan umiddelbart ikke findes i det fremlagte materiale. Af andet materiale kan det konstateres at der er leveret materialet til Y3-adresse. Den pågældende kundekonto i G5 lyder på ST. Beløbet anses at være G1 for uvedkommende beløbet anses for maskeret udlodning til A.

Skatteankenævnets afgørelse

Indledningsvist skal det bemærkes, at nævnet ikke kan tage stilling til spørgsmålet om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, da dette forhold er påklaget til Landsskatteretten, der også er rette klageinstans vedrørende sager om omgørelse.

...

På baggrund af de foreliggende oplysninger kan det konstateres, at du har stiftet selskabet G1 og har været registreret som ejer af samtlige anparter i selskabet i 2007.

Du har således været hovedanpartshaver i selskabet og det følger herefter af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at udbytte fra selskabet skal medregnes til din skattepligtige indkomst. Af stk. 2 fremgår det endvidere, at skattepligten omfatter alle udlodninger fra selskabet, hvilket er ensbetydende med, at skattepligten også omfatter udloddede beløb, der ikke har karakter af egentligt de klareret udbytte og ikke fremstår som sådan i selskabets regnskab.

I det omfang der foretages hævninger i selskabet eller afholdes udgifter, der ikke er begrundet i selskabets erhvervsmæssige aktivitet, men derimod er afholdt som et udslag af hovedanpartshaverens dominerende indflydelse i selskabet, vil de hævede beløb/afholdte udgifter derfor som udgangspunkt have karakter af skattepligtig udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

SKAT har i forbindelse med gennemgangen af selskabets bankkonto konstateret, at der har været foretaget hævninger på i alt 627.072 kr., hvor der ikke er godkendt fradrag for et beløb svarende til de omhandlede overførsler og hævninger ved opgørelsen af selskabets skattepligtige avance, idet der ifølge SKAT ikke foreligger dokumentation for de underliggende udgifter og det endvidere ikke er sandsynliggjort, at der har været tale om erhvervsmæssige udgifter for selskabet.

Ved Landsskatterettens afgørelser af 25. juni 2012 vedrørende selskabets skatteansættelse og afgiftstilsvar, er SKATs afgørelse fastholdt. Nævnet kan i den forbindelse konstatere, at Landsskatteretten i sin afgørelse anfører, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at selskabet har afholdt yderligere udgifter end de af SKAT godkendte, herunder eventuel tilbagebetaling af 285.000 kr. vedrørende projektet Y3-adresse, hvorfor der ikke fandtes at være grundlag for at ændre den påklagede ansættelse.

SKAT har anset et beløb, svarende til de udokumenterede udgifter, for at være afholdt i hovedanpartshaverens interesse og dermed være en skattepligtig udlodning til selskabets hovedanpartshaver jfr. ligningslovens § 16A, stk. 1.

Nævnet er umiddelbart enig i denne vurdering, idet det må lægges til grund, at det er dig, der som hovedanpartshaver og eneste medarbejder i selskabet har haft mulighed for at disponere over selskabets bankkonto. Da det jf. ovenstående ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at de omhandlede hævninger vedrører selskabets drift, er det derfor også nævnets opfattelse, at udgifterne i stedet må anses for afholdt alene som et udslag af din bestemmende indflydelse i selskabet.

Nævnet finder i denne forbindelse, at det er uden betydning for beskatningen som maskeret udlodning, om beløbene er tilgået dig direkte eller at der har været tale om betalinger til andre, idet det afgørende må være, om de hævede beløb har været forretningsmæssigt begrundet set i forhold til selskabets aktiviteter. Det forhold, at du har valgt at hæve penge i selskabet til betaling af udgifter, som er selskabet uvedkommende, medfører i sig selv, at hævningerne i stedet må anses for at være foretaget i din private interesse, hvorfor et tilsvarende beløb skal anses for skattepligtig udlodning jf. Ligningslovens § 16A, stk. 1.

I klagen til nævnet er det anført, at der har været tale om betaling til kreditorer og husleje samt udgifter, der relaterer sig til selskabets omsætning, hvor repræsentanter henviser til følgende udgifter:

Vedr. køb af Toyota Hiace

Repræsentanten henviser til, at bilen er registreret som en tilgang hos G1 og at beløbet ikke er overført til din konto eller hævet af dig, hvorfor det ikke er korrekt, at du bliver beskattet af beløbet.

Nævnet må konstatere, at der ikke er godkendt fradrag for udgiften i selskabet blandt andet henset til, at den underliggende købsaftale er indgået mellem ST og G2.

På baggrund af den underliggende købsaftale finder nævnet, at det juridisk set er G2, der må anses som ejer af bilen, uanset at denne er registreret som en tilgang i G1. Udgiften til køb af bilen må således anses for at være G1 uvedkommende.

Overførslen fra selskabets konto til ST må i stedet anses at være foretaget af dig, der som selskabets eneste anpartshaver og direktør i selskabet har haft rådighed over selskabets konto, og alene at være begrundet i din dominerende indflydelse i selskabet/private interesser, idet der ikke ses at være fremlagt dokumentation for, at udgiften vedrører selskabet.

Det fastholdes derfor, at beløbet må anses for maskeret udlodning til dig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Vedr. betaling af husleje til G3

Iflg. repræsentanten har der været tale om betaling af husleje i forbindelse med opbevaring af materialer og maskiner.

Nævnet må konstatere, at der ikke er godkendt fradrag for købet i forbindelse med selskabets skatteansættelse og fastsættelsen af afgiftstilsvaret, blandt andet henset til, at der ikke er fremlagt nogen lejekontrakt og det på fakturaen er noteret, at denne vedrører "ophold til polakkerne", hvor selskabet ikke har været registreret med lønansatte.

Da udgiften således må anses for at være G1 uvedkommende må overførslen fra selskabets konto til G3 i stedet anses for alene at være begrundet i din bestemmende indflydelse i selskabet/private interesser.

Det fastholdes derfor, at beløbet må anses for maskeret udlodning til dig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Udbetaling af 400.000 kr. fra selskabets konto

Iflg. repræsentanten er beløbet udbetalt til ST, der har anvendt beløbet til betaling af fremmed arbejde. Der henvises til, at dette er bekræftet af ST ved en skriftlig erklæring, som også er blevet fremlagt i byretten i forbindelse med den erstatningssag, der blev anlagt mod ST og dig.

På baggrund af de foreliggende oplysninger kan nævnet konstatere, at der ikke er fremlagt dokumentation for udgifter til lønninger/fremmed arbejde. Endvidere fremgår det af den dom, der er afsagt af Byretten, at retten i sin begrundelse for dommen henviser til, at du efter din egen forklaring har hævet beløbet på 400.000 kr. på selskabets konto uden at dette er blevet afleveret til en fordringshaver i selskabet. Retten har på denne baggrund fundet, at der er foretaget en udbetaling fra selskabet til selskabets hovedanpartshaver i strid med anpartsselskabslovens § 48, stk. 1, hvilket afgørende har forringet selskabets betalingsevne.

Det må på denne baggrund lægges til grund, at der har været tale om en hævning i selskabet uden at det har kunnet dokumenteres, at der har været tale om hævning til dækning af selskabets udgifter/betaling af selskabets fordringshavere. Hævningen ses således alene at være begrundet i din dominerende indflydelse i selskabet/private interesser og det fastholdes derfor, at beløbet må anses for en skattepligtig udlodning til dig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Hævning af 30.000 kr. fra selskabets konto den 25. april 2007

Iflg. repræsentanten har der været tale om betaling af husleje i forbindelse med opbevaring af materialer og maskiner.

Ud fra de foreliggende oplysninger kan nævnet konstatere, at der ikke er fremlagt dokumentation for udgiften.

I mangel af andet grundlag må hævningen derfor anses for at være foretaget af dig og alene at være begrundet i din dominerende indflydelse i selskabet/ private interesser og det fastholdes derfor, at beløbet må anses for en skatte pligtig udlodning til dig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

I relation til ovenstående er det anført som repræsentantens subsidiære påstand, at der skal godkendes et fradrag på 285.000 kr. vedrørende tilbagebetaling til en tidligere kunde, såfremt nævnet fastholder, at der skal ske beskatning af maskeret udlodning.

På det foreliggende grundlag finder nævnet, at det beløb som du er blevet dømt til at betale til WT, jf. dommen fra Byretten, må anses for at være den personlige indkomstansættelse uvedkommende.

Ved denne vurdering er der henset til, at tilbagebetalingen relaterer sig til den aftale, der var indgået mellem G2/G1 om byggearbejde på adressen Y1-adresse, hvor det som led i entreprisen var aftalt, at der skulle foretages indbetaling af et a conto beløb på 285.000 kr. til G1's bankkonto. Årsagen til, at du dømmes til personligt at skulle tilbagebetale dette beløb til WT var ifølge rettens begrundelse, at du ved at tømme selskabets bankkonto ved hævningen på 400.000 kr. havde måttet indse, at du derved bragte selskabets fordringshavere i afgørende risiko for ikke at kunne opnå dækning for deres tilgodehavender, hvorved du ifaldt erstatningsansvar overfor selskabets fordringshavere, jf. anpartsselskabslovens bestemmelser.

Der har således ikke været tale om udgifter som er afholdt af dig for at er hverve, sikre eller vedligeholde sin indkomst, jf. statsskattelovens § 6a, stk. 1, men derimod et formuetab som følge af at du er blevet dømt til at betale erstatning for et beløb, der reelt vedrører G1.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det i øvrigt fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 25. juni 2012 vedrørende selskabets skatteansættelse, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der faktisk er sket tilbagebetaling af beløbet i overensstemmelse med byrettens dom, hvorfor der allerede af den grund ikke blev godkendt fradrag for udgiften i selskabet. En sådan dokumentation er heller ikke fremlagt i forbindelse med klagen til nævnet.

På baggrund af ovenstående finder nævnet ikke, at der er grundlag for at indrømme fradrag som anført af repræsentanten.

Din opfattelse

Repræsentanten har på dine vegne nedlagt påstand om, at forhøjelsen med maskeret udlodning nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har til støtte herfor gjort gældende, at du ikke har haft noget med selskabets aktivitet at gøre. Du blev kontaktet af ST omkring et forslag til samarbejde vedrørende forskellige byggerier. Du ind gik i dette samarbejde, men dette ledte hurtigt til store uoverensstemmelser, hvilket betød, at du kun var en del af projektstarten, hvorefter samarbejdet stoppede.

ST har afholdt alle møder med kunder og forestået alle entreprisekontrakter til såvel leverandører som kunder. SKAT har været i kontakt med samtlige ejere af ejendommene, hvor byggerierne foregik. Ikke én af ejerne har haft kendskab til dig. Alle aftaler mellem leverandører og klient er underskrevet af ST.

Det fremgår tydeligt af dom fra Byretten vedrørende G1, at ST har benyttet G1' cvr nr. til at underskrive kontrakter, modtage betalinger og indgå aftaler. Dommen viser et billede af, at ST har handlet som enerepræsentant for selskabet G1. Han har fremsendt tilbud, aftalt møde gennem mailkorrespondance, og omtalt yderligere byggeprojekter. ST har angivet G1´ adresse, kontonummer og cvr nr., blot ikke selskabets navn. Dette bevidner, at han overfor kunderne ikke har fremlagt oplysninger, der kunne indikere, at han ikke var hovedansvarlig for selskabet. Kunderne har hverken haft kendskab til G1 ved navn eller dig.

Retten begrunder deres afgørelse med, at der efter bevisførelse kan lægges til grund,

at G1 ved sin direktør A ved aftale har givet ST adgang til at benytte selskabets CVR nr., bankkonto osv. til brug for entreprenøraktiviteter. Under de foreliggende omstændigheder finder retten, at ST i forhold til omverdenen er blevet udstyret med en stilling, der beføjer ham til at handle på selskabets vegne, herunder vedrørende entreprisekontrakter, der er blevet indgået i foråret 2007.

Repræsentanten har anført, at I er uenige i SKATs og skatteankenævnets vurdering af sagen, idet der har været tale om udgifter til betaling af kreditorer og husleje og udgifter, der relateres til selskabets omsætning, hvorfor I er af den opfattelse, at der ikke kan være tale om maskeret udlodning til dig.

Til støtte herfor er det anført, at du har stiftet selskabet G1 og har været registreret som ejer af samtlige anparter i selskabet i 2007. ST har været udstyret med en sådan stilling, at han overfor om verdenen og med sine beføjelser har kunnet handle på selskabets vegne.

Klagen beror på uenighed om, at diverse udgifter, der er afholdt af G1, er anset for maskeret udlodning til dig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Bevisbyrden for, at der foreligger en erhvervsmæssig udgift, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst i det benævnte indkomstår, påhviler som udgangspunkt klageren. Herudover er det repræsentantens opfattelse, at du ikke skal udlodningsbeskattes af følgende indkøb og hævninger, da der er tale om transaktioner, der er anset for erhvervsmæssigt anvendt.

I det omfang, der foretages hævninger i selskabet eller afholdes udgifter, der ikke er begrundet i selskabets erhvervsmæssige aktivitet, men derimod er af holdt som udslag af hovedanpartshaverens dominerende indflydelse i selskabet, vil de hævede beløb have karakter af maskeret udlodning.

SKAT og skatteankenævnet har fejlagtigt anset de beløb, svarende til de udokumenterede udgifter, for at være afholdt i hovedanpartshaverens interesse, hvorfor du er beskattet af udlodning.

Repræsentanten har gjort gældende, at beløbene har været forretningsmæssigt begrundet i henhold til selskabets aktiviteter, og anses derfor som driftsudgifter, hvorfor en beskatning af maskeret udlodning ikke kan accepteres.

I relation til SKATs opgørelse har repræsentanten til de enkelte punkter anført følgende:

Køb af Toyota Hiace (punkt 2 i skema)

Der er ifølge fremlagt købskontrakt indgået aftale mellem ST og G2.

Det er konstateret, at beløbet er overført til STs bankkonto, ligesom bilen med registreringsnummer ...Q er registreret som tilgang den 7. februar 2007 hos G1. SKAT og skatteankenævnet har fundet, at udgiften er selskabet uvedkommende, da salgsaftalen er indgå et mellem ST og G2, hvorfor udgiften er anset som maskeret udlodning til dig. Nævnet har således fundet, at G2 juridisk set er ejer af bilen.

ST har været ansvarlig for aktiviteterne i selskabet og har forestået indkøb af varer mv. i selskabets navn og stået for eksempelvis aflønning af fremmedarbejde.

SKAT og skatteankenævnet har tidligere fået fremlagt bilag på eksempelvis tilbud/aftaler om bygningsarbejde, hvoraf det fremgår, at ST er hovedansvarlig for disse. Det må således anses at være korrekt, at bilen er købt og anvendt med forretningsmæssigt hensyn. SKAT har endvidere haft kontakt til en række kunder, der har fået udført arbejde af G1, og kan bekræfte, at ST har forestået disse, jf. Landsskatterettens kendelse.

Repræsentanten har ydermere henvist til dom afsagt af Byretten i sagerne BS 150148/2008 og BS 1502134/2008, hvor kunde og ST bekræfter at have udført arbejde hos klient.

Der er derfor tale om en formel fejl på købskontrakten, hvorved bilen tilhører G1, særligt under hensyn til, at der er tale om tilgang i selskabet.

Landsskatterettens ovennævnte kendelse omhandler forhøjelse af den skattepligtige indkomst for G1. Landsskatteretten fastholder, at fakturaer udstedt under navnet G2 vedrører cvrnr. ...11, hvilket har vist sig at tilhøre G1. Derved er der i nogle tilfælde tale om én og samme, når selskabet G2 nævnes. Bilen er derfor ikke juridisk set G2s, men tilhører G1.

Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses som en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, er der grundlag for at statuere maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Visse betingelser skal være opfyldt førend der kan statueres maskeret udbytte, hvorfor disse to spørgsmål altid skal vurderes konkret:

• • Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?
  • Er udgiften en driftsomkostning?

Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte.

Bilen er ikke købt i din interesse, da du hverken anvender denne eller har interesse i bilen. Udgiften til bilen er derimod en driftsomkostning for at sikre og varetage virksomhedens drift til anvendelse af ST.

Kun udgifter, der skal hjælpe med at erhverve en skattepligtig indkomst, kan fradrages i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er altså et krav, at det fradragne beløb havde til formål at skaffe en anden indkomst. Udgiften skal også have en vis sammenhæng med indkomsterhvervelsen.

Da der er tale om entreprenørvirksomhed, kan det som naturlig følge heraf antages, at bilen er med til at fremme indkomsten. Der er derfor tale om en disposition, der er begrundet i selskabets drift, og denne udgift vedrører selskabet.

Udbetaling af husleje til G3 (punkt 4 i skema)

Husleje betales af selskabet. Faktura er tidligere fremsendt til SKAT med teksten "Faktura dec. 2006 og jan-marts". Der er hermed tale om en driftsudgift i henhold til lejebetaling for opbevaring af materiale og maskiner for selskabet.

Når man driver entreprenørvirksomhed, skal materiale og maskiner oplagres. Der er hermed tale om en forretningsmæssig begrundet udgift, der ikke kan henføres til din private interesse.

Udbetaling af 400.000 kr. fra selskabets konto (punkt 6 i skema)

Dette beløb er udbetalt til ST, der har anvendt beløbet til betaling af fremmed arbejde. Dette er tidligere bekræftet ved skriftlig erklæring fra ST, der også er forelagt byretten.

Der er også tidligere fremlagt ansøgninger om forhåndsgodkendelse som arbejdsgiver for arbejdstagere fra en række østlande og Udlændingeservices imødekommelse heraf den 28. februar 2007. I såvel ansøgningen som god kendelsen er selskabet benævnt "G1". I samme sag erkender WT i sin vidneforklaring, at han under hele bygningsforløbet var af den opfattelse, at ST forestod alt byggeri. Han har aldrig set eller haft kontakt til dig, jf. dom fra Byretten af 3. juni 2009.

Derfor hævede du 400.000 kr. på selskabets konto til ST, således, at han kunne betale disse arbejdere.

Du har ved aftale givet ST adgang til at benytte selskabets cvr nr. og bankkonto til brug for entreprenøraktiviteter. Landsskatteretten lægger i samme sag til grund, at ST i forhold til omverdenen er blevet udstyret med en stilling, der har beføjet ham til at handle på selskabets vegne, herunder vedrørende de entreprenørkontrakter, der er indgået i 2007. Yderligere har SKAT og byretten tidligere set godkendelse fra Udlændinge styrelsen om ansættelse af fremmed arbejdskraft, herunder østeuropæere. Dermed kan dette begrunde, at udlodningsbeskatningen skal bortfalde. Køb af fremmed arbejdskraft, der er medgået til erhvervelse af indtægten, er der for ikke i hovedanpartshaverens interesse, men en driftsudgift.

Derudover antages det at være usandsynligt og urealistisk, at den skattepligtige indkomst fastholdt af Landsskatteretten vedrørende G1, jf. kendelse af 25. juni 2012 har kunnet optjenes uden anvendelse af frem medarbejde. Der er således tale om en driftsudgift og ikke maskeret udlodning.

Vægtafgift (punkt 7 i skema)

Dette anses som betaling af vægtafgift på bil, som beskrevet under punkt 2.

Hævning af 30.000 kr. fra selskabets konto (punkt 8 i skema)

Der er tale om husleje i forbindelse med opbevaring af maskiner, jf. ovenstående.

Betaling til G5 (punkt 9 i skema)

Der er tale om betaling for materiale til levering vedrørende arbejde på Y3-adresse, Y4-by. Den pågældende kundekonto lyder på ST. Landsskatteretten har forhøjet G1 med overførslen for dette arbejde, hvorfor udgiften hertil må antages at være afholdt i forbindelse med driften.

Udbetaling og overførsel (punkterne 3 og 5 i skema)

Der er tale om beløb på 87.000 kr., der er udbetalt til ST ved rørende udløbende udlæg for virksomhedens drift. Der er hermed tale om beløb, der udgør refusion for udlæg, som selskabets ledelse ST har foretaget på vegne af selskabet. Han har således modtaget en tilbagebetaling fra selskabets bankkonto til hans private økonomi.

Det kan hermed konkluderes, at der ikke har været tale om maskeret udlodning til dig, hvorved det udelukker beskatning heraf.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, medregnes alt, hvad der udloddes til aktuelle aktionærer med undtagelse af friaktier og likvidationsprovenu, der udloddes i det kalenderår, hvori selskabet er endeligt opløst, ved opgørelsen af aktionærernes skattepligtige almindelige indkomst.

Landsskatteretten har ved kendelse af 25. juni 2012 stadfæstet forhøjelse af G1's skattepligtige indkomst for 2007 med avance ved ud ført byggearbejde. Landsskatteretten har i præmisserne anført, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at selskabet har afholdt yderligere udgifter end de af SKAT godkendte. Landsskatteretten har ikke godkendt fradrag i selskabet for de i den foreliggende sag omhandlede beløb, idet disse ikke er anset at være anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

De omhandlende udgifter må under disse omstændigheder anses afholdt i din interesse som anpartshaver.

Der er ikke under sagen for Landsskatteretten fremkommet dokumentation, der kan medføre en anden vurdering. Der er herved henset til, at den omhandlede Toyota Hiace på baggrund af den foreliggende købskontrakt ikke kan anses at tilhøre G1, og at øvrige udgifter må anses G1 uvedkommende og må anses afholdt i kraft af din bestemmende indflydelse i G1.

Der er dermed ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen om, at du som hovedanpartshaver i G1 er skattepligtig af de afholdte udgifter som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor."

Byretten afsagde den 6. november 2014 endelig dom i en sag mellem G1 og Skatteministeriet om blandt andet G1' ret til fradrag for driftsomkostninger i indkomståret 2007 ud over det af SKAT godkendte. Ved dommen blev Skatteministeriet frifundet. Af dommen fremgår blandt andet følgende:

"Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten har den 25. juni 2012 truffet følgende afgørelse vedrørende forhøjelse af indkomsten:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Selskabet skal selvangive den skattepligtige indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006). Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Som det blandt andet fremgår af dommen fra Byretten, har selskabet været involveret i erhvervsmæssige aktiviteter vedrørende en række forskellige byggeprojekter: Y7-vej, Y8-vej, Y9-vej, Y10-vej, Y11-vej, Y12-vej, Y13-vej og Y14-vej. Anpartshaveren har underskrevet et tilbud vedrørende en tilbygning, og selskabets CVR nr. og bankkonto har været anvendt vedrørende de omhandlede aktiviteter. Det er således ikke godtgjort, at selskabet ikke er rette indkomstsmodtager af indbetalingerne på selskabets konto.

Selskabet har imidlertid ikke bogført eller selvangivet noget omsætningsbeløb mv. vedrørende de erhvervsmæssige aktiviteter i indkomståret 2007, der afspejler sig i bevægelserne på selskabets bankkonto i 2007.

Da kravene til selskabets regnskabsgrundlag ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte skattepligtige indkomst skønsmæssigt med udgangspunkt i bevægelserne på selskabets bankkonto, jf. skattekontrollovens § 5. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at selskabet har afholdt yderligere udgifter end de af SKAT godkendte, herunder eventuel tilbagebetaling af 285.000 kr. vedrørende projektet Y1-adresse. Der er derfor ikke grundlag for at ændre den ansatte skattepligtige indkomst på 490.323 kr. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger til grund, at der blev indsat beløb på sagsøgers [G1'] konto, der hidrørte fra entreprisearbejde udført på ejendommene Y2-adresse, Y11-vej, Y9-vej, Y12-vej og Y8-vej.

A har i Byretten forklaret og vedstået under denne sag at, ST og PZ havde problemer med at bruge deres egne selskaber, og at de derfor måtte bruge hans CVR nr. og hans konto, som han således stillede til rådighed. Han tegnede selskabet, og når der kom regninger, har han betalt, idet det ikke var hans penge, der stod på kontoen. A har videre forklaret, at han samarbejdede med ST og PZ om byggeriet på Y7-vej, indtil han den 11. juli 2007 trak sig ud af byggeriet. De øvrige byggerier kender han ikke. Han har tilbagebetalt 400.000 kr. til ST.

Henset til at indsættelserne på sagsøgers [G1'] konto er sket inden den 11. juli 2007, til at der er sket udbetalinger også efter arbejderne på Y7-vej, til at alene A kan disponere over kontoen og til, at Byretten ved dommen af 3. juni 2009 har fastslået, at ST har været udstyret med en stilling, der i forhold til omverdenen har beføjet ham til at handle på sagsøgers [G1'] vegne, herunder vedrørende de entreprisekontrakter, der blev indgået i foråret 2007, finder retten ikke, at sagsøger [G1] har godtgjort, at sagsøger [G1] ikke er rette indkomstsmodtager af de omhandlede beløb. Det forhold, at ST måtte have haft kontakten til bygherrerne og udført byggearbejderne, medfører ikke, at sagsøgeren [G1] ikke er skattepligtig af de beløb, selskabet har modtaget fra driften af dette. Tilsvarende gælder, at en eventuel manglende indsigt i driften ikke kan føre til, at sagsøgeren [G1] ikke er skattepligtig af indkomsten.

Det forhold, at A har udbetalt 400.000 kr. fra kontoen til ST, kan heller ikke føre til andet resultat allerede fordi, der ikke forelig ger dokumentation for baggrunden for betalingen.

Retten finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte SKAT´s skøn vedrørende de beløb, som sagsøger [G1] er blevet beskattet af. Retten har herved lagt vægt på, at sagsøgers [G1'] regnskabsmateriale var mangelfuldt, og at SKAT derfor var berettiget til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgers [G1'] indkomst og momstilsvar. Retten finder ikke, at det er godtgjort, at skønnet, der hviler på en gennemgang af bevægelserne på sagsøgers [G1'] konto sammenholdt med det foreliggende bilagsmateriale, er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag.

For så vidt angår spørgsmålet, om sagsøger [G1] har fradrag for yderligere udgifter finder retten ikke, at sagsøger [G1] har dokumenteret at have afholdt yderligere fradragsberettigede udgifter end de af SKAT godkendte.

Retten bemærker herunder særligt, at det som ovenfor nævnt er udokumenteret, at de 400.000 kr., der er betalt til ST, vedrører udgifter til byggeriet, ligesom tilfældet er vedrørende de 50.000 kr., der ligeledes fremgår af kvitteringen. Det er endvidere udokumenteret, at sagsøger [G1] har afholdt udgiften på 285.000 kr. i henhold til dommen fra Lyngby ret samt 90.000 kr. i henhold til et forlig, hvorved bemærkes, at selskabets konto ifølge banken ikke har været aktiv siden juni 2007. Med hensyn til advokatudgifter i forbindelse med indgåelsen af forliget, finder retten ikke, at dette er en driftsomkostning for selskabet, hvortil kommer, at det er udokumenteret, om udgiften er betalt af sagsøger [G1]. Endelig finder retten ikke, at udgiften til husleje vedrørende lokaler i Y18-by er fradragsberettigede, da det ikke ses godtgjort, at udgiften har relation til sagsøgers [G1'] drift, herunder hvad lokalerne er brugt til.

...

Sagsøgte [SKAT] vil herefter være at frifinde."

Af årsrapporterne for G1 for regnskabsårene 2006/07 og 2007/08 frem går, at der ikke har været nogen omsætning eller anden drift i selskabet, og at balancen alene udgøres anpartskapitalen.

Det fremgår af registreringsattest for den i sagen omhandlede Toyota Hiace, reg.nr. ...Q, at G1 pr. 7. marts 2007 er registreret som indehaver.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ved Byrettens upåankede dom af 6. november 2014 har skattemyndighederne få et medhold i, at G1 ikke har fradragsret for nogen af de under denne sag omhandlede udbetalinger eller overførsler.

Udgangspunktet er herefter, at de ikke fradragsberettigede udbetalinger eller overførsler, som G1 har foretaget, skal anses for maskeret udlodning til A, medmindre det godtgøres, at de af G1 afholdte udgifter angår selskabet.

Da A var eneejer af og direktør for G1, har A bevisbyrden for, at de omhandlede udbetalinger eller overførsler er medgået til selskabets drift. Henset til de særdeles mangelfulde oplysninger om baggrunden for og ind holdet af et samarbejde mellem A og ST om sidstnævntes brug af G1' konto og cvr.nr. mv., herunder hævninger af betydelige kontantbeløb, sammenholdt med G1' årsrapporter for 2006/07 og 2007/08, der angiver, at der ikke har været nogen omsætning eller drift i selskabet, finder landsret ten, at beviskravet for, at der ikke er sket maskeret udlodning til A, er skærpet.

Heller ikke efter bevisførelsen for landsretten er der noget grundlag for at antage, at nogen del af de omhandlede udbetalinger eller overførsler er foretaget som led i selskabets drift eller i selskabets interesse i øvrigt. Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at den omhandlede Toyota Hiace er registreret i G1' navn, ikke i sig selv er dokumentation for, at bilen blev erhvervet og derefter anvendt i selskabets interesse.

Med disse bemærkninger stadfæster landsretten herefter byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 35.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen heraf er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 35.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne domsafsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

SKM2016.126.BR