Dokumentets metadata

Dokumentets dato:26-09-2023
Offentliggjort:25-10-2023
SKM-nr:SKM2023.495.SR
Journalnr.:23-0433361
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Bindende svar

Softwareudviklingsprojekter var ikke omfattet af forhøjet fradrag efter LL § 8 B, stk. 4

I sagen var der spurgt til, om to nærmere bestemte softwareudviklingsprojekter udgjorde udøvelse af forsøgs- og forskningsvirksomhed efter ligningslovens § 8 B.

Spørger handlede for egen regning på de finansielle markeder, og havde udviklet software til intern brug: dels en intern handelsplatform og dels en applikation til estimering af et værdipapirs værdi.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at projekterne var omfattet af ligningslovens § 8 B, om forsøgs- og forskningsvirksomhed. Rådet henviste herved bl.a. til, at der ikke var oplyst om forhold, der kunne anses for teknologisk eller videnskabeligt nyskabende.

Offentliggøres i redigeret form

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger kan foretage fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, jf. stk. 1, med 130 pct. af udgifter afholdt i forbindelse med 2 nærmere angivne projekter?

Svar

  1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en uafhængig, højt specialiseret og teknologidrevet virksomhed, der handler på de finansielle markeder for egen regning.

[…]

IT spiller en essentiel rolle for Spørgers forretningsmodel. Alle forretningskritiske systemer er udviklet internt og skræddersyet så det passer til forretningsmodellen. Dette gælder bl.a. en internt udviklet handelsplatform samt applikationer, der benyttes til at generere data, der benyttes til at generere handelssignaler.

Selskabets spørgsmål vedrører software udviklet til intern brug: Dels applikationen [X] og dels Spørgers interne handelsplatform [Y]

Vedrørende applikation X

Spørger handler [værdipapirer] på forskellige internationale børser. En vigtig del af handelsstrategien er at have indblik i og overblik over, hvad den forventede værdi af de handlede [værdipapirer] er.

[…]

Handelsplatformen Y

Efter i mange år at have benyttet sig af eksterne handelsplatforme har Spørger udviklet en intern handelsplatform der er specifikt tilpasset den måde som Spørger placerer sine ordrer ligesom handelsplatformen er integreret op med andre interne værktøjer der benyttes af handelsbordet til at træffe handelsbeslutninger samt til at følge op på de ordrer der er blevet eksekveret efter ordrens placering. Den internt udviklede og tilpassede handelsplatform [Y] består af flere forskellige komponenter der tilsammen udgør hele handelsplatformen.

Formålet med dette projekt var at udvikle en intern handelsplatform, som er 100 pct. tilpasset den måde, hvorpå ordrer ønsket placeret indenfor hvert at de områder Spørger handler på. Der er udviklet forskellige komponenter i den interne handelsplatform der gør det muligt at tilpasse hvordan ordrerne placeres alt efter underliggende værdipapir og handelsstrategien.

Det bliver hermed muligt for Spørger at effektivisere og automatisere de processer der håndteres i forbindelse med ordre placering, således at ordrer der placeres i Spørger systematiseres og automatiseres.

[…]

Skattestyrelsen har anmodet Spørger om nærmere at redegøre for, om der i forbindelse med udviklingsarbejdet er frembragt noget nyt eller væsentligt forbedret software i forhold til allerede kendt software.

Styrelsen har endvidere anmodet Spørger om at redegøre for, om og på hvilken måde, der i forbindelse med udviklingsarbejdet er opnået et generelt (altså ikke begrænset til Spørger selv) teknologisk eller videnskabeligt fremskridt.

Spørger har besvaret spørgsmålene således:

"Generelt set kan man for de to projekter, vi har taget med i vores materiale, sige at der er tale om projekter, hvor der er udviklet applikationer, som ikke er stangvarer der kan købes ved konkurrenter eller andre udbydere i markedet, og netop derfor har vi taget disse to projekter/applikationer ud af de mange vi har eksekveret og udviklet med i vores bindende svar materiale. Grundelementerne der benyttes til at udvikle de omtalte applikationer, er som beskrevet i den seneste fremsendte dokumentation til en vis grad standardelementer, men måden hvorpå vores softwareudviklere benytter dem og får dem til at spille sammen, er så vidt vi ved unik.

Som beskrevet i det allerede fremsendte materiale giver applikationen [X] mulighed for skønsmæssigt at beregne værdien af et [værdipapir]. Denne metode er så vidt vi ved ikke benyttet i andre redskaber som vi har viden om eksisterer.

I forhold til den internt udviklede handelsplatform [Y], så findes der ikke noget lignende på markedet for handelsplatforme. Vores handelsplatform er sat sammen af de forskellige elementer, der er beskrevet i det seneste fremsendte materiale. Disse grundelementer er værktøjer der findes på markedet, men som vi benytter på en unik måde for at få netop den handelsplatform, der gør det muligt at samle og visualisere alle de forskellige informationer, der flyder rundt i selskabets arkitektur, så vi på baggrund af dette kan sende ordre ud i markedet.

Konklusionen er dermed at vi mener der er tale om nyhedselementer og nyudvikling, da vi har udviklet noget der ikke allerede findes, samt benytter de forskellige værktøjer der ligger til grund for applikationerne på en måde der så vidt vi ved er nyere og anderledes end eksisterende applikationer der eksisterer indenfor samme og lignende områder."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med "ja".

Efter Spørgers opfattelse er der tale om nyhedselementer og nyudvikling, da Spørger har udviklet noget, der ikke allerede findes, samt derved at Spørger benytter de forskellige værktøjer, der ligger til grund for applikationerne på en måde, der - så vidt vides - er ny og anderledes end eksisterende applikationer, der eksisterer inden for lignende områder.

Det fremhæves desuden, at der må være tale om udvikling af en ny metode eller proces, når der efter Spørgers opfattelse ikke foreligger andre modeller eller metoder, der benytter en indikation på, hvad udviklingen i [værdipapirerne] er.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger kan foretage fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, jf. stk. 1, med 130 pct. af udgifter afholdt i forbindelse med 2 nærmere angivne projekter.

Begrundelse

Det stillede spørgsmål vedrører to konkrete udviklingsprojekter, dels en handelsplatform [Y] og dels et system [X], der sigter på at forbedre nøjagtigheden af estimatet over [et værdipapirs] værdi

Merfradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, gives for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, der er omfattet af bestemmelsens stk. 1.

Følgende fremgår af ligningslovens 8 B, stk. 1:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv (…) efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store beløb over dette og de følgende 4 indkomstår. (…)"

Driftsmidler, skibe og fast ejendom til forsøgs- og forskningsvirksomhed afskrives dog efter afskrivningsloven, jf. bestemmelsens stk. 3.

For at kunne opnå fradrag efter ligningslovens § 8 B må der derfor for det første være tale om en forsøgs- og forskningsaktivitet. For det andet må denne forsøgs- og forskningsaktivitet være afholdt i relation til den skattepligtiges erhverv.

Det er oplyst, at det udviklede software skal indgå i forbindelse med Spørgers erhvervsmæssige handelsaktivitet på de finansielle markeder, og betingelsen om, at udgifterne er afholdt i relation til den skattepligtiges erhverv ses derfor opfyldt.

Forsøgs- og forskningsvirksomhed må efter ordlyden heraf antages at sigte imod eller være forbundet med opnåelse af viden eller erkendelse.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (L 95 1972/73), at fradragsretten efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, i første række omfatter det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Arbejderne må i henhold til bestemmelsens ordlyd være forsøgsbaserede eller eksperimentelle. Ved udviklingsarbejde forstås ifølge forarbejderne anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Spørgsmålet om, hvornår produkter m.v. er nye eller væsentligt forbedret, kan ikke afhænge af en sammenligning med virksomheden selv henholdsvis dennes produktportefølje m.v. Dette følger allerede af en almindelig sproglig forståelse af begreberne forsøg og forskning.

Spørgsmålet om et produkt m.v. er nyt eller væsentligt forbedret vil derfor ikke afhænge af en sammenligning med virksomhedens egen produktportefølje m.v., men ved sammenligning med, hvad der allerede findes på markedet m.v.

Se hertil Østre Landsrets dom af 1. september 2023, offentliggjort som SKM2023.448.ØLR, om udviklingen af en digital handelsplatform, hvor landsretten udtalte, at der må lægges vægt på, om det, der er udviklet, udgør noget nyt og væsentligt forbedret, idet det herved tillige må indgå, om den tekniske løsning m.v. allerede anvendes inden for den skattepligtiges branche, og at det derfor ikke i sig selv er tilstrækkeligt, at arbejdet medfører nye eller væsentligt forbedrede processer eller systemer for den skattepligtige selv.

Se også Landsskatterettens afgørelse i SKM2020.501.LSR, hvorefter det er en betingelse, at et udviklingsprojekt må indeholde en vis ny viden i forhold til allerede kendt teknik og i relation til software teknologisk eller videnskabeligt fremskridt. Se også SKM2021.510.LSR, SKM2022.90.LSR og SKM2022.117.LSR m.fl. ("tilstrækkelig ny viden eller teknologisk fremskridt").

Se endvidere Skatterådets afgørelse i SKM2023.51.SR, hvor rådet fandt, at omkostninger afholdt til udvikling af bl.a. en advokat- og revisorplatform ikke var omfattet af ligningslovens § 8 B, da platformene ikke indeholdt tilstrækkelige fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet.

Det bemærkes, at SKM2021.367.LSR, og den heri udtrykte tilsyneladende vidtgående forståelse af forsøgs- og forskningsvirksomhed, er underkendt af Østre Landsret ved SKM2023.448.ØLR vedrørende udviklingen af en digital handelsplatform.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der var genereret ny viden eller teknologiske fremskridt bemærkede retten i SKM2021.510.LSR, der vedrørte udvikling af en handelsplatform med vin, at der ikke blot skal henses til andre handelsplatforme inden for vinhandel, men på den teknologiske viden generelt på udviklingstidspunktet.

Forarbejdernes betingelse om, at der skal være tale om en væsentlig forbedring indebærer, at der må gælde et krav om en vis opfindelseshøjde. Det udviklede må adskille sig væsentligt fra det allerede eksisterende.

Landsskatteretten udtalte ved SKM2023.161.LSR, at videreudvikling af et eksisterende produkt som udgangspunkt ikke faldt ind under ligningslovens § 8 B.

Af forarbejderne til ligningslovens § 8 X (efterarbejder i forhold til ligningslovens § 8 B) følger, at rutinemæssige softwareudviklingsprojekter ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 8 B.

Østre Landsret fandt ved SKM2023.448.ØLR, at denne bemærkning i forarbejderne til ligningslovens § 8 X, ikke giver grundlag for at slutte modsætningsvis, således at enhver ikke rutinemæssig softwareudvikling anses for omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Hvad der er rutinemæssigt må antages at afhænge af en bedømmelse i forhold til den faglige viden og de faglige standarder på området.

Østre Landsret fandt ved SKM2023.448.ØLR, at ligningslovens § 8 B, stk. 1, er en særlig fradragsregel, der giver mulighed for at fradrage udgifter, som ikke er fradragsberettigede som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten fandt bl.a. ved SKM2022.90.LSR og SKM2022.117.LSR, at udgifter, der afholdes som led i en almindelig løbende produktudvikling/-tilpasning må anses som almindelige driftsomkostninger og dermed ikke omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Foranstående er i overensstemmelse med Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.C.2.2.2.20, hvorefter et udviklingsprojekt for at være omfattet af ligningslovens § 8 B, må indeholde et nyhedselement, som må vurderes i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for virksomhedens branche. Det skyldes, at aktiviteten skal resultere i viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende branche. For så vidt angår softwareudvikling fremgår, at udviklingsopgaven må afhænge af et videnskabeligt eller teknologisk fremskridt.

Af Den juridiske vejledning fremgår endvidere, at et udviklingsprojekt skal indeholde et element af kreativitet, dvs. basere sig på nye koncepter, der ligger uden for det eksisterende vidensniveau. Et projekt må endvidere indeholde et usikkerhedsmoment, dvs. at der i projektet er usikkerhed omkring omkostningerne, tidshorisonten eller om det forventede resultat kan opnås.

Omkostninger, der påløber efter, at de ovenfor nævnte generelle kriterier ikke længere er opfyldt, vil ifølge Den juridiske vejledning som hovedregel ikke kunne omfattes af ligningslovens § 8 B.

Vedrørende softwareudvikling anføres i Den juridiske vejledning, at udviklingsopgaven må afhænge af et videnskabeligt eller teknologisk fremskridt.

Omfattet er ikke:

Tilpasningen af software til en specifik anvendelse, medmindre der under denne proces oparbejdes erfaring/viden, der væsentligt forbedrer det grundlæggende program, og hvorved kravet om nyhedsværdi opfyldes.

Som det fremgår ovenfor, må et udviklingsprojekt indebære en nyhedsværdi for at være omfattet af ligningslovens § 8 B.

Det følger af Landsskatterettens praksis, at udviklingsprojektet må have ført til resultater, der er teknologisk eller videnskabeligt nyskabende.

Spørger har herved overordnet peget på, at nyhedsværdien ligger i, at de to softwareprodukter, der bl.a. indebærer en digitalisering af manuelle processer, er specielt udviklet til at tilgodese Spørgers specifikke behov, og at produkterne er unikke i sin sammensætning af standardelementer.

Det er vedrørende de to softwareprodukter Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke herved eller i øvrigt er oplyst om forhold, der i fornødent omfang kan anses for teknologisk eller videnskabeligt nyskabende.

Det bemærkes herunder, at tilpasning af software til en specifik anvendelse må anses sædvanligt forekommende og som udgangspunkt ikke udtryk for forsøgs- og forskningsvirksomhed efter ligningslovens § 8 B.

Det samme må efter Skattestyrelsens opfattelse være gældende for digitalisering af manuelle processer, jf. herved også SKM2020.501.LSR.

I SKM2023.196.LSR underkendte Landsskatteretten et projekt, hvor kendte elementer blev sat sammen til nye strukturer.

Særligt vedrørende [systemet X] har Spørger til nyhedsværdien yderligere anført, at det så vidt vides er det eneste værktøj, der [beregner priser efter den anførte metode].

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en sådan praktisk metode for skønsudøvelse, ikke indebærer nogen egentlig erkendelse, der kan kvalificere metoden efter ligningslovens § 8 B.

Det er i øvrigt Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke ved [projekt X] er udviklet en metode, der er tilstrækkeligt nyskabende eller som i væsentligt omfang adskiller sig fra allerede eksisterende metoder for skønsudøvelse.

Det bemærkes, at det påhviler Spørger at sandsynliggøre, at betingelserne efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, er opfyldt, herunder at noget tilsvarende ikke allerede finder anvendelse, jf. herved bl.a. SKM2023.448.ØLR.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej.".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen med den anførte begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 8 B

§ 8 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed. Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt. er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives som anført fra og med dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. Told- og skatteforvaltningen kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet.

Stk. 2. (…)

Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

Stk. 4. Fradrag eller afskrivninger efter stk. 1 kan for udgifter afholdt i indkomstårene 2018 og 2019 foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af den afholdte udgift, for indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct., for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct. og fra og med indkomståret 2026 med 110 pct. af den afholdte udgift. For indkomstårene 2020-2022 kan der ud over fradrag eller afskrivninger efter 1. pkt. foretages fradrag eller afskrivninger på 27 pct. for indkomståret 2020 og 25 pct. for indkomstårene 2021 og 2022 af udgiften. Fradrag eller afskrivninger efter 2. pkt. og fradrag efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., kan dog højst foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomstårene 2021 og 2022. Begrænsningen efter 3. pkt. gælder samlet set for sambeskattede selskaber i samme koncern, idet den samlede begrænsning fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers udgifter omfattet af 3. pkt.

Forarbejder

L 95 1972/73

"Fradragsretten omfatter som nævnt kun udgifter til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv. Forsøgene eller forskningen skal således knytte sig til en erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har i gang på det tidspunkt, udgifterne afholdes, eller har planer om senere at starte.

Fradragsretten vil i første række omfatte det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Fradragsretten vil desuden omfatte den såkaldte anvendte forskning, d. v. s. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser. I princippet vil fradragsretten derimod ikke omfatte den såkaldte grundforskning. Herved forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet mod praktiske mål og anvendelser. Da grænserne til den anvendte forskning imidlertid er flydende, vil det ofte ikke være muligt at adskille de to former for originale undersøgelser.

(…)

Allerede efter gældende regler er der fradragsret for forsøgs- og forskningsudgifter, når den, der afholder udgifterne, har det som erhverv at drive forskning. Udgifterne betragtes i så fald som egentlige driftsudgifter, omfattet af fradragsreglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Denne fradragsret tænkes opretholdt. Det får betydning for de forsøgs- og forskningsudgifter, som ikke omfattes af de almindelige afskrivningsregler; i første række reglerne i afskrivningsloven. Sådanne udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed vil nemlig i kraft af, at den hidtidige fradragsret opretholdes, også for fremtiden umiddelbart kunne fradrages ved indkomstopgørelsen, selv om udgifterne er så betydelige i forhold til den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, at de overskrider grænsen i § 8 B stk. 1, 3. pkt.

(…)

§ 8 B, stk. 1, omfatter alle udgifterne til erhvervsmæssigt begrundet forsøgs- eller forskningsvirksomhed med undtagelse af udgifter til anskaffelse af de aktiver, som er nævnt i § 8 B, stk. 2. Hovedparten af de aktiver, som er nævnt i § 8 B, stk. 2, kan under normale forhold (d.v.s., når de indgår som led i en erhvervsmæssig produktion m. v.) gøres til genstand for, skattemæssig afskrivning. Bestemmelsen nævner også fast ejendom, herunder såvel selve grundarealet som de bygninger, der er placeret på grunden. Det er dog kun på bygningerne m. v., der vil kunne foretages skattemæssige afskrivninger efter afskrivningsloven. Selve grundarealet vil ikke kunne gøres til genstand for afskrivning. Det forhold, at grundarealet omfattes af § 8 B. stk. 2, medfører imidlertid, at udgifterne til anskaffelse af grunden ikke vil kunne fradrages eller afskrives i medfør af forslagets § 8 B, stk. 1. De mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8 B, stk. 1, vil, formentlig være lønudgifter, udgifter til råstoffer, og udgifter til leje af lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Også betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, udført hos andre, vil falde ind under disse bestemmelser.

(…)

Efter forslagets §,8 B, stk. 3, 2. pkt., skal ligningsrådet, når omstændighederne taler derfor, kunne tillade, at forsøgs- og forskningsudgifter umiddelbart fradrages i den skattepligtige indkomst j selv om udgifterne på årsbasis overstiger 30 pct. af den, skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, jfr. § 8 B, stk. 1, 3. pkt. Som tidligere nævnt er der efter gældende regler ikke adgang til at fradrage erhvervsmæssigt begrundede udgifter; til forsøg og forskning, medmindre den skattepligtige har det som erhverv at drive forskning. De praktiske vanskeligheder, der er forbundet med at udskille forskningsudgifterne fra de almindelige driftsudgifter, har imidlertid medført, at navnlig de noget større erhvervsvirksomheder med egne forskningsfaciliteter i virkeligheden ofte har opnået fradrag eller afskrivning af sådanne udgifter."

Praksis

Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.C.2.2.2.20

" Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at fradragsretten efter LL § 8 B, stk. 1, i første række omfatter det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås ifølge forarbejderne anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Ifølge forarbejderne omfattes desuden den anvendte forskning, hvorved ifølge forarbejderne forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

Fradragsretten omfatter derimod ifølge forarbejderne ikke den såkaldte grundforskning. Ved grundforskning forstås ifølge forarbejderne originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet imod praktiske mål og anvendelser. Der er senere ved lov nr. 835 af 18. december 1987 indført adgang til fradrag for udgifter afholdt til grundforskning.

De i forarbejderne anvendte begreber og definitioner heraf er, forudgående til indførelsen af LL § 8 B, introduceret ved den såkaldte Frascati manual. Det følger af et ministersvar, at Frascati manualen ikke kan inddrages som en egentlig retskilde, hvad angår fortolkningen af bestemmelsen, men det udelukker ikke, at manualen kan tjene som inspiration, så længe fortolkningen er forenelig med bemærkningerne fra lovforslaget, der ligger til grund for indførelsen af LL § 8 B. (…).

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at følgende projektkriterier skal være opfyldt, for at de til projektet knyttede udgifter kan opnå fradragsret efter LL § 8 B:

Udviklingsprojekter vil typisk skulle indeholde en fase, hvor der afprøves generisk viden i forhold til den påtænkte anvendelse. Et eksempel kunne være et projekt, hvor man påtænker at overføre kendt teknologi til anvendelse i en bil under udvikling.

Omkostninger, der påløber efter at de ovenfor nævnte generelle kriterier ikke længere er opfyldt, vil som hovedregel ikke kunne omfattes.

Vedrørende softwareudvikling

Vedrørende softwareudvikling gælder overordnet, at udviklingsopgaven må afhænge af et videnskabeligt eller teknologisk fremskridt.

Omfattet er ikke:

Vedrørende design

Design, forstået som en aktivitet, rettet mod tekniske specifikationer og andre funktionelle karakteristika i forbindelse med udviklingen af bl.a. nye produkter, kan være vanskelig at adskille fra forsøg og forskning.

En væsentlig forskel består typisk i, at der ved design ikke er noget reelt usikkerhedsmoment i innovationsprocessen.

Omkostninger afholdt i relation til den blotte ydre fremtræden af et produkt er dermed ikke omfattet, mens en forbedring af produktets tekniske egenskaber kan være omfattet.

(…)

Det er ved forarbejderne forudsat, at de af § 8 B, stk. 1, omfattede udgifter til forsøg og forskning ikke kan fradrages som driftsomkostninger.

Sædvanlige driftsomkostninger er derfor ikke omfattet af bestemmelsen.

Som undtagelse hertil nævner forarbejderne personer, der har det som erhverv at drive forskning, idet disse vil have driftsomkostningsfradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, for udgifterne.

(…)

Fradragsretten omfatter udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, som bliver afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Se LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt.

Formuleringen i LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt., at udgifterne skal være afholdt "i tilknytning til den skattepligtiges erhverv", betyder, at forsøgene og forskningen og dermed udgifterne, der er forbundet hermed, skal have et kommercielt formål - altså ikke et abstrakt videnskabeligt formål.

Forsøgene og forskningen skal derudover stå i naturlig forbindelse med den skattepligtiges erhverv."

SKM2023.448.ØLR

Sagen vedrører udviklingen af en digital handelsplatform. Sagen er i tidligere instans afgjort af Landsskatteretten og offentliggjort som SKM2021.367.LSR.

Østre Landsret udtaler ved dommen, at ligningslovens § 8 B, stk. 1, gælder for udgifter, som ikke kan fradrages som almindelige driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsretten finder endvidere, at der ved afgrænsningen af udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, blandt andet skal lægges vægt på, om det, der er udviklet, udgør noget nyt og væsentligt forbedret, idet det herved tillige må indgå, om den tekniske løsning m.v. allerede anvendes inden for den skattepligtiges branche. Det er derfor ikke i sig selv tilstrækkeligt for at anse udgifter til udviklingsarbejde for omfattet af fradragsretten, at arbejdet medfører nye eller væsentligt forbedrede processer eller systemer for den skattepligtige virksomhed.

Endelig er det Landsrettens opfattelse, at den omstændighed, at rutinemæssig udvikling af software i forarbejderne til ligningslovens § 8 X er anført som eksempel på udviklingsarbejde, der ikke omfattes af bestemmelsen, ikke giver grundlag for at slutte modsætningsvis, således at enhver ikke rutinemæssig softwareudvikling anses for omfattet af fradragsretten efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. Konkret finder landsretten det ikke bevist, at de afholdte udgifter har vedrørt udviklingsarbejde af en sådan kvalificeret og nyskabende karakter, at udgifterne kan siges at vedrøre forsøgs- og forskningsvirksomhed, idet retten bemærker, at det påhviler Spørger at bevise dette forhold.

SKM2023.196.LSR

Et selskab havde udviklet en handelsplatform til understøttelse af 4 produkttyper, som var en kombination af fysiske produkter og virtuel service for gamere: En webshop, hvor kunderne kunne få information om platformen og købe produkterne, en fysisk kasse, med konsolspil m.v., medlemskaber samt et community med bl.a. debatforum. Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at der var udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt, og at de afholdte udgifter derfor ikke var omfattet af LL § 8 B. Landsskatteretten henviste herved bl.a. til en udarbejdet skønsrapport, hvoraf bl.a. fremgik, at der alene var tale om simpel produktinnovation, at kendte elementer blev sat sammen til nye strukturer, at ideer fra kendte markeder blev anvendt, og at der i begrænset omfang var tale om innovation. Videre fremgik af rapporten, at platformen var baseret på kendt teknologi og kendte leveringsprocesser og at der var tale om en sammensætning af kendte løsninger. Rapportens samlede konklusion var, at der ikke var skabt teknologiske fremskridt eller nye viden med den implementerede handelsplatform.

SKM2023.164.LSR

Sagen handlede om, hvorvidt et selskab havde udført forsøgs- og forskningsvirksomhed efter LL § 8 B i forbindelse med udviklingen af sunde proteinsnacks. Landsskatteretten udtalte i sagen, at selskabet ikke havde dokumenteret, at det havde udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt på basis af ny tilstrækkelig viden i forhold til allerede kendte produkter på udviklingstidspunktet, hvorfor kriterierne efter LL § 8 B, stk. 1, ikke var mødt. Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at protein-snacks måtte anses som en ny variant indenfor en produktkategori, der allerede fandtes på markedet. Det kunne efter Landsskatterettens opfattelse ikke medføre et andet resultat, at det af en patenterbarhedsvurdering fra Patent- og Varemærkestyrelsen fremgik, at der kunne opnås patent på produktet og på fremstillingsprocessen, idet en mulig patentering af produktet, efter rettens opfattelse, ikke i sig selv kunne føre til, at udgifterne til udvikling af produktet var omfattet af LL § 8 B, stk. 1. Landsskatteretten udtalte endvidere at udviklingen af fremstillingsprocessen af protein-snacks måtte anses at være en så væsentlig og integreret del af udviklingen af det samlede produkt, at det ikke var muligt at adskille udviklingen af fremstillingsprocessen fra udviklingen af protein-snacks.

SKM2023.161.LSR

Et selskab havde afholdt udgifter til videreudvikling af en proces, hvorved selskabet dannede pulp til biogasforbrænding. Landsskatteretten fandt det ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet havde udviklet et så nyt eller væsentligt forbedret produkt, at udviklingsprojektet var omfattet af LL § 8 B. Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at selskabets egen forklaring ikke kunne anses for tilstrækkelig dokumentation, samt at det af det fremlagte materiale fremgik, at resultaterne i projektet overholdt de svenske regler for indhold af plast og fremmedlegemer, at projektet havde taget udgangspunkt i erfaringer fra Tyskland, samt at projektet efter selskabets opkøb af H4 A/S skiftede fokus fra udvikling af enkeltkomponenter til sammensætning af veldokumenterede komponenter på en ny måde. Videre bemærkede Landsskatteretten, at videreudvikling af et eksisterende produkt som udgangspunkt ikke faldt ind under LL § 8 B, og at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at der i det foreliggende tilfælde var tale om en så væsentlig forbedring af processen, at der var tale om forsøgs- og forskningsvirksomhed.

SKM2023.156.LSR

Et selskab havde videreudviklet på en platform, der kunne håndtere og sælge immaterielle varer, og som kunne forbinde leverandører af de immaterielle varer med detailforretning og forsikingsselskaber. Landsskatteretten fandt, at forsøgs- og forskningsvirksomhed ikke omfatter enhver form for produkttilpasning. Udgifter, der afholdes som led i en almindelig løbende produktudvikling/-tilpasning, måtte således anses som almindelige driftsomkostninger. Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet i det påklagede indkomstår havde afholdt udgifter til udvikling af produkter, der indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet. Det fremgik således af sagens oplysninger, at selskabets produkt i form af softwareplatformen var udviklet flere år før det påklagede indkomstår, og at udviklingsomkostningerne vedrørte integration mellem selskabets produkt og de enkelte kunder.

SKM2023.138.LSR

Et selskab havde afholdt udgifter til udvikling af en IT-platform til take-away restauranter og andre kæder, der skulle sørge for alle led i forbindelse med afsætning af varer til take-away markedet. Landsskatteretten fandt det ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet havde udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt eller en ny eller væsentligt forbedret proces. Selskabets egen forklaring kunne ikke anses som dokumentation. Støtte fra Vækstfonden var ikke i sig selv udtryk for, at man havde udviklet et nyskabende eller væsentligt forbedret produkt. Sagen kunne ikke sammenlignes med SKM2022.289.LSR, hvor der bevismæssigt blandt andet blev lagt vægt på den interesse og økonomiske støtte, selskabet havde opnået fra eksterne institutioner med særligt henblik på erhvervsmæssig innovation og nyskabelse. Retten fandt i øvrigt, atSKM2021.367.SR ikke kunne føre til det af klager ønskede resultat, da denne afgørelse var konkret begrundet og ikke sammenlignelig med den foreliggende sag.

SKM2023.80.LSR

Et selskab havde afholdt udgifter til udvikling og efterfølgende sag af en app til mobiltelefoner målrettet restaurationsbranchen. Selskabet oplyste, at der ikke eksisterede tilsvarende apps, hverken i Danmark eller udlandet. Landsskatteretten fandt det ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet havde udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt/tjenesteydelse eller en ny eller væsentligt forbedret proces. De afholdte udgifter måtte i øvrigt anses afholdt med det formål at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag, og kunne derfor som udgangspunkt ikke fradrages efter SL § 6, stk. 1, litra a.

SKM2023.76.LSR

Et selskab havde afholdt udgifter til udvikling af et computerspil. Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering, at selskabet ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet i det påklagede indkomstår havde afholdt udgifter til udvikling af produkter, der indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet. Det fremgik af selskabets oplysninger, at selskabets produkt var en kombination af elementer i kendte spiltyper indenfor kategorien kortspil og multiplayer og flere mekanikker.

SKM2023.51.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at omkostninger afholdt til udvikling af bl.a. en advokat- og en revisorplatform kunne fradrages efter LL § 8 B, stk. 1. Skatterådet fandt det ikke tilstrækkelig dokumenteret eller sandsynliggjort, at platformene indeholdt tilstrækkelig fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet.

SKM2023.26.LSR

Sagen vedrørte, hvorvidt et selskab kunne fratrække udgifter til udvikling af en investeringsplatform til mikroinvesteringer efter LL § 8 B, stk. 1. Landsskatteretten fandt det ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet havde udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt. Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at selskabets egen forklaring ikke kunne anses som tilstrækkelig dokumentation, og at det af det fremlagte materiale fremgik, at lignende koncepter fandtes i udlandet. Retten bemærkede i øvrigt, at støtte fra Vækstfonden ikke i sig selv var udtryk for, at man havde udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt.

SKM2023.24.LSR

Selskabet drev virksomhed med udvikling, salg og support af softwarebaserede administrationssystemer og point of sale-løsninger til nonfood detailbranchen. I de påklagede indkomstår, havde selskabet afholdt omkostninger til udvikling af en ny applikation med kasseløsning og POS system. Selskabet var efter det oplyste bygget op efter en byggeklodsmodel, og at det kan skræddersys til forskellige specifikke brancher samt til enkelte kunders aktuelle behov. Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering, at det ikke var dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at den af selskabet udviklede software indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunket, og udgifterne var ikke omfattet af LL § 8 B, stk. 1.

SKM2023.23.LSR

Sagen vedrørte, hvorvidt et selskab kunne fratrække udgifter til videreudvikling af selskabets digitale softwareplatform til at styrke innovation i virksomheder som forsøgs- og forskningsudgifter efter LL § 8 B. Selskabet oplyste endvidere at have udviklet en metode til udskiftning af en IT platformen uden at tage den ud af drift, og spørgsmålet var for udgifter afholdt hertil ligeledes, om de kunne fradrages efter LL § 8 B. Der var modtaget støtte fra Innovationsfondens Innobooster program for året efter det behandlede indkomstår til videreudvikling af den ene løsning. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der var udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt. Retten bemærkede i øvrigt, at den foreliggende sag ikke var sammenlignelig med SKM2021.367.LSR, idet omfanget og kompleksiteten af udviklingsarbejdet i SKM2021.367.LSR ikke kunne sammenlignes med videreudvikling af en eksisterende platform eller udskiftning af en teknologiplatform. Landsskatteretten bemærkede i tilknytning hertil, at forsøgs- og forskningsudgifter ikke omfatter enhver form for produktilpasning, idet udgifter der var afholdt som led i en almindelig løbende produktudvikling og produkttilpasning, måtte anses som almindelige driftsomkostninger.

SKM2022.541.LSR

Et selskab havde afholdt udgifter til udvikling af et støjdæmpende headset til brug for e-sports events. Landsskatteretten fandt det efter en samlet vurdering godtgjort, at selskabet havde udviklet et så væsentligt forbedret produkt, at udgifterne til udviklingsarbejdet var omfattet af LL § 8 B. Retten lagde herved vægt på, at selskabet havde modtaget støtte fra Innovationsfonden til udvikling af headsettet og til udarbejdelse af et postdoc-projekt i forbindelse med udviklingen af produktet. Retten lagde endvidere vægt på den af selskabet fremlagte dokumentation for udviklingsprocessen og det udarbejdede produkt.

SKM2022.289.LSR

Et selskab havde over en årrække afholdt udgifter til udvikling af en digital markedsplatform, som bl.a. gjorde det muligt for en producent at levere data én gang til platformen, hvorefter de forhandlere, der var tilknyttet platformen, kunne tilgå og hente data automatisk. Under henvisning til SKM2021.367.LSR udtalte Landsskatteretten, at udvikling af ny software, herunder nye operative systemer, algoritmer, processer m.v. var omfattet af LL § 8 X, jf. LL § 8 B. Landsskatteretten fandt, at de afholdte omkostninger var sket som led i en fortløbende udvikling og drift af en digital markedsplatform. Udviklingen af de enkelte projekter i udviklingsforløbet kunne ikke anses for at være af rutinemæssig karakter, da der var tale om ny- og videreudviklede systemer og processer. Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering, at der ved den løbende udvikling af platformen, i det påklagede indkomstår, var skabt et fornyende og innovativt produkt, som var udviklet med henblik på kommercialisering, og at de hertil afholdte udgifter således var omfattet af LL § 8 B, stk. 1. Der var ved vurderingen lagt vægt på den detaljerede beskrivelse af den løbende udviklingsproces og markedsplatformens funktioner, herunder dens indhold af avanceret udveksling af data vedrørende informationer og produkt, logistik og salg mellem de involverede virksomheder, forhandlere og kundesegment. Til bedømmelse af udgifternes karakter lagde retten tillige afgørende vægt på den interesse og økonomiske støtte, som selskabet havde opnået fra eksterne institutioner, der havde fokus på innovation og nyskabende aktiviteter med henblik på erhvervsmæssig indtjening. Selskabets udviklingsproces var således støttet ved Innovationsfondens bevilling, Vækstfondens lånetilbud samt investeringer fra G5 A/S. Landsskatteretten fandt endvidere, at administrationsselskabet var berettiget til at klage over en afgørelse om tilbagebetaling af skattekredit, selvom datterselskabet, der havde afholdt udviklingsomkostningerne og overfor hvem afgørelsen tillige var truffet, ikke havde påklaget denne.

SKM2022.117.LSR

Et selskab havde i en årrække beskæftiget sig med udvikling af software til digital diktering (optagelse af tale) og talegenkendelse (omsætning af tekst til tale). I det påklagede indkomstår havde selskabet afholdt udgifter til 4 primære udviklingsprojekter. Landsskatteretten fandt, at udgifterne ikke kunne fradrages efter LL § 8 B, skt. 1. Retten udtalte, at forsøgs- og forskningsudgifter ikke omfatter enhver form for produktudvikling. Udgifter, der blev afholdt som led i en almindelig, løbende produktudvikling og -tilpasning, måtte således anses som almindelige driftsomkostninger. Efter en samlet vurdering fandt retten, at det ikke var dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de af selskabet udviklede produkter indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknologi på udviklingstidspunktet. Det var således rettens opfattelse, at teknologien bag henholdsvis optagelse af tale og omsætning af tale til tekst længe havde været alment kendt og anvendt. Selskabet havde selv solgt sådan teknologi i hvert fald siden 2012. Den videreudvikling af disse områder, som selskabet havde foretaget, herunder en tilpasning til nordiske sprogfænomener til dansk juridisk sprogbrug, kunne ikke i sig selv føre til, at den anvendte teknologi kunne anses for ny eller væsentligt forbedret. Der blev henvist til SKM2020.501.LSR. Klageren havde til støtte for sit synspunkt henvist til SKM2021.367.LSR. Landsskatteretten bemærkede hertil, at omfanget og kompleksiteten af udviklingsarbejdet i SKM2021.367.LSR gjorde, at den ikke var sammenlignelig med den foreliggende sag.

SKM2022.100.SR

Spørger påtænkte at opføre et forsøgs- og demonstrationsanlæg i tilknytning til et udviklingsprojekt. Projektet gik ud på at kommercialisere proces- og maskinløsninger for at gøre produktionen mere bæredygtig og mindske produktionsomkostningerne. Spørger havde indsendt patentansøgning vedrørende processen. Skatterådet fandt, at projektet var omfattet af LL § 8 B. Udgifter afholdt til opførelse af forsøgs- og demonstrationsanlægget kunne afskrives efter bestemmelsen i AL § 6, stk. 1, nr. 3, om driftsmidler og skibe anvendt i forbindelse med forsøgs- og forskningsvirksomhed.

SKM2022.90.LSR

Et selskab, der beskæftigede sig med udvikling og produktion af højttalere m.v., havde afholdt en række udgifter til ny- og videreudvikling af produkter. Produkterne havde blandt andet et unikt visuelt udtryk, hvilket ifølge selskabet havde betydet en dybere udvikling omkring de anvendte højttalerenheder. andre produkter kombinerede eksisterende teknologier på en måde, der ifølge selskabet var ny for markedet. Ifølge selskabet havde man blandt andet også foretaget en væsentlig forbedring af en allerede eksisterende akustisk deflektor. Landsskatteretten fandt, at forsøgs- og forskningsudgifter ikke omfatter enhver form for produktudvikling. Udgifter, der afholdes som led i en almindelig, løbende produktudvikling/-tilpasning, måtte således anses som almindelige driftsomkostninger. Udgifter til udvikling eller ændring af et produkts ydre fremtræden måtte ligeledes være undtaget, medmindre udviklingen tilførte produktet nye eller væsentligt forbedrede egenskaber. Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at selskabet ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at det havde afholdt udgifter til udvikling af produkter, der indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet. Selskabets egen forklaring kunne ikke alene anses som tilstrækkelig dokumentation for ny viden og teknologi. Landsskatteretten henviste i sin begrundelse endvidere til SKM2020.501.LSR. De afholdte udgifter var derfor ikke omfattet af LL § 8 B, stk. 1. Landsskatteretten afviste selskabets anbringende om, at definitionen af udviklingsomkostninger i IAS 38 og regnskabsvejledningen kunne indgå ved fortolkningen af, hvad der udgør forsøgs- og forskningsudgifter efter LL § 8 B.

SKM2021.510.LSR

Et selskab, der beskæftigede sig med e-handel af vine, havde afholdt udgifter til udvikling af en handelsplatform, der bl.a. havde til formål at samle alle virksomhedens arbejdsområder og arbejdsprocesser i ét fælles system, samt give den enkelte kunde en optimal og tilpasset oplevelse. Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering, at det ikke var dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at den af selskabet udviklede handelsplatform indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet. Der blev henvist til SKM2020.501.LSR. Der skulle ved vurderingen ikke blot henses til andre handelsplatforme inden for vinhandel men på den teknologiske viden generelt på det pågældende tidspunkt. Som følge heraf var selskabet ikke berettiget til udbetaling af skattekredit efter LL § 8 X, jf. § 8 B, stk. 1.

SKM2021.367.LSR

Et selskabs datterselskab havde afholdt udgifter til udvikling af en handelsplatform, der bl.a. kunne indhente oplysninger fra forskellige landes toldmyndigheder i forbindelse med kundernes handel på platformen. Landsskatteretten udtalte, at det af bemærkningerne til LL § 8 X fulgte, at rutinemæssig udvikling af software ikke var omfattet, hvorfor det var rettens opfattelse, at udvikling af ny software, herunder nye operative systemer, algoritmer, processer m.v. var omfattet af LL § 8 B. Landsskatteretten bemærkede endvidere, at anvendelsesområdet for og omfanget af af LL § 8 B, måtte vurderes i forhold til den faktiske udvikling i samfundet, hvor langt størstedelen af alle virksomheder aktuelt, i modsætning til, hvad der var sædvandligt ved indførelsen af LL § 8 B i 1973, benyttede sig af IT-systemer som led i driften af deres virksomhed. Da udviklingsprojektet ikke kunne anses for at være af rutinemæssig karakter, idet der var tale om ny- og videreudviklede systemer, processer og algoritmer og at alt indhold og funktionalitet var udviklet på baggrund af selskabets specifikke krav og ønsker, kunne de afholdte udgifter fradrages efter LL § 8 B, stk. 1. Landsskatteretten fandt, at udgifter afholdt til licenser var så nært knyttet til udviklingsarbejdet, at de også måtte være omfattet af LL § 8 B, stk. 1.

SKM2020.501.LSR

Et selskab havde afholdt udgifter til bl.a. en web baseret kundeplatform, hvorved arbejdsgange automatiseredes. Udgifterne hertil var fradraget efter LL § 8 B, stk. 1. Landsskatteretten indledte med at konstatere, at et udviklingsprojektet, for at kunne være omfattet af LL § 8 B, måtte indeholde en vis ny viden i forhold til allerede kendt teknik, og i relation til software teknologisk og videnskabelig fremskridt m.v. Selskabet havde i det konkrete tilfælde ikke godtgjort, at der var afholdt udgifter omfattet af LL § 8 B, stk. 1. Der var således ikke oplyst om sådan ny viden m.v. i forhold til eksisterende viden, teknik m.v., som måtte kræves. De afholdte udgifter kunne derfor ikke anses omfattet af LL § 8 B, stk. 1.

SKM2016.199.SR

Et selskab havde afholdt udgifter til at udvikle et program til online lektiehjælp. Der var efter det oplyste tale om et innovativt/fornyende produkt, der var udviklet med henblik på kommercialisering heraf. Skatterådet fandt på baggrund af det oplyste at kunne lægge til grund, at selskabet havde afholdt omkostninger til udviklingsarbejde, der ville kunne gøres til genstand for fradrag efter LL § 8 B, stk. 1, henholdsvis afskrives efter AL § 6,stk. 1, nr. 3. Selskabet kunne anvende skattekreditordningen efter LL § 8 X til at tilbagesøge skatteværdien af underskud vedrørende udviklingsomkostninger.