Dokumentets metadata

Genoptagelse - skatteforvaltningslovens § 35 g - realitetsbehandling og begrundelsesmangler

Sagen angik, om sagsøgeren opfyldte betingelserne for genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g af Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021, hvor Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse af 28. maj 2014 om at ændre sagsøgerens skatteansættelse for indkomstårene 2010 og 2011. Retten udtalte, at det var ubestridt, at sagsøgeren ikke i forbindelse med sin anmodning om genoptagelse den 9. november 2021 forelagde Landsskatteretten nye oplysninger. Retten fandt derfor, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, ikke var opfyldt. Videre udtalte retten, at de af sagsøgeren fremførte synspunkter til støtte for anmodningen om genoptagelse i al væsentlighed forelå forud for Landsskatterettens afgørelsen, og retten bemærkede, at Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2021 ikke led af nogen begrundelsesmangel, at den retsformand, der traf Landsskatterettens afgørelser af 31. maj 2021 og 22. december 2021 ikke kunne anses for at have været inhabil, og at sagsøgeren ikke havde bevist, at Landsskatteretten ikke i fornødent omfang har realitetsbehandlet de fremsatte indsigelser. Retten fandt på den baggrund, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, ikke var opfyldt. På den baggrund frifandt retten Skatteministeriet.

A

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat Alexander Rosendal Boisen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Finn Haargaard.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 16. februar 2022.

Sagen drejer sig om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2021, hvorved A fik afslag på genoptagelse af sin skattesag, der blev afgjort ved Landsskatterettens kendelse af 31. maj 2021.

A har påstand om, at Landsskatteretten skal genoptage sin afgørelse af 31. maj 2021

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

SKAT traf den 28. maj 2014 afgørelse om ændring af As skatteansættelse for indkomstårene 2010 og 2011. Denne afgø-

relse påklagede sagsøgeren. Landsskatteretten traf afgørelse i sagen den 31. maj 2021, hvorved Landsskatteretten nedsatte SKATs forhøjelse af As indkomst for indkomståret 2010 med løn fra G1 fra 279.947 kr. til 236.408 kr. A havde under sagen gjort gældende, at der ikke var grundlag for nogen forhøjelse af hans indkomst.

Sagsøgeren klagede over Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021 til Folketingets Ombudsmand, der ved skrivelse af 20. august 2021 meddelte, at han havde besluttet ikke at foretage sig mere i sagen, jf. § 16, stk. 1, i lov om Folketingets Ombudsmand.

A anmodede den 9. november 2021 Landsskatteretten om at genoptage sin afgørelse af 31. maj 2021. Til støtte for anmodningen henviste A bl.a. til, at der ikke var sket nogen realitetsbehandling af hans sag ved Skatteankestyrelsen og i Landsskatteretten.

Landsskatteretten afviste den 22. december 2021 anmodningen om genoptagelse. I afgørelsen anføres:

"Faktiske oplysninger

Klageren har den 9. november 2021 bedt Landsskatteretten om at genoptage afgørelsen med sagsnummer 14-3986413. Den 31. maj 2021 traf Landsskatteretten afgørelse for klageren.

Forud for Landsskatterettens afgørelse indgav klageren den 6. februar 2020 en klage til Folketingets Ombudsmand, hvor klageren bl.a. gjorde gældende, at der ikke var foretaget en realitetsbehandling i Skatteankestyrelsen.

Den 20. august 2021 besluttede Folketingets Ombudsmand ikke at foretage sig yderligere i sagen, herunder i relation til det af klageren anførte om, at der ikke var foretaget en realitetsbehandling af sagen.

Klagerens opfattelse

Anmodningen om genoptagelse begrundes med, at Landsskatteretten ikke har forholdt sig til de anbringender, som blev gjort gældende under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten, og at der ikke er blevet foretaget en realitetsbehandling.

Af anmodningen fremgår bl.a.:

"Jeg skal hermed anmode om genoptagelse af kendelse af 31. maj 2021 fra Landsskatteretten (bilag A), da jeg mener sagen indeholder klare fejl.

Jeg havde oprindelig klage til Ombudsmanden, der har opfordret mig til at anmode om genoptagelsen hos Landsskatteretten.

Min anke går primært på, at Landsskatteretten slet ikke har forholdt sig til de anbringender, der er fremkommet - og det virker som om, der slet ikke har været en realitetsbehandling i Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten.

Det seneste indlæg fra revisor MT er end ikke gengivet i afgørelsen (bilag B) - hvilket indeholder de væsentligste anbringender.

Man får det indtryk, at retsmedlemmerne slet ikke er blevet gjort bekendt med indlægget.

Landsskatteretten har, ifølge sin forretningsorden § 12, en såkaldt udvidet begrundelsespligt, hvor man er forpligtiget til at forholde sig til de relevante anbringender, der fremkommer fra klager.

I nærværende sag har hverken SKAT, Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten forholdt sig de anbringender, der er fremkommet.

Myndighedernes begrundelsespligt afhænger endvidere af, hvor bebyrdende afgørelsen er for borgeren. I nærværende sag har SKAT gennemtrumfet en afgørelse, der er velfærdstruende, hvorfor begrundelsespligten er skærpet.

(…)"

Landsskatterettens afgørelse

Bestemmelserne om genoptagelse af en sag, som Landsskatteretten har afgjort, fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

"Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Stk. 2. De nye oplysninger skal forelægges myndigheden inden for en af følgende frister:

1) Fristerne efter § 26, stk. 2, § 27, § 31, stk. 2, § 32, § 32 a, stk. 1, eller § 33 for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.

2) Fristen efter § 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i 1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.

Stk. 3. Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor."

Landsskatteretten har besluttet, at anmodningen om genoptagelse, herunder anmodningen om et møde med sagsbehandleren og retten, ikke kan imødekommes.

Ved afgørelsen har Landsskatteretten lagt vægt på, at der ved anmodningen om genoptagelse ikke er forelagt oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen.

Der findes endvidere ikke at foreligge ganske særlige omstændigheder, der taler for en genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3.

I forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsbehandling fremsendte klagerens repræsentant bemærkninger, dateret den 6. februar 2020, til Skatteankestyrelsens kontorindstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil. Repræsentantens bemærkninger, der delvis var en gentagelse af det i sagen tidligere fremførte, er gengivet i Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021, hvorfor oplysningerne og anbringenderne deri indgik i og var en del af Landsskatterettens afgørelse.

Afgørelsen er truffet af retsformand…"

Forklaringer

A har forklaret, at han og hans revisor sammen udarbejdede selvangivelserne for 2010 og 2011, herunder hvilke poster, der skulle selvangives som maskeret løn. Han overså Ombudsmandens afgørelse af 20. august 2021 i sin e-Boks. Dette er årsagen til, at han ikke fik indbragt Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021 for domstolene. Klagen til ombudsmanden havde opsættende virkning for klagefristerne, mens den var under behandling, men der var efter Ombudsmandens afgørelse en ny frist på en måned for at anmode om retslig prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 31. maj 2021. Denne frist var sprunget, da han blev bekendt med Ombudsmandens afgørelse, hvorfor han i stedet søgte Landsskatteretten om genoptagelse.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"… Den retlige problemstilling omkring genoptagelse:

a. Forkerte afgørelser:

Det forhold, at Landsskatteretten har truffet en forkert afgørelse berettiger - som udgangspunkt - ikke til genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 35 G.

Der er dog grænser. Har Landsskatteretten udarbejdet en åbenbar ulovlig afgørelse, der har medført, at skatteansættelsen bliver forkert med et væsentligt beløb (mere end 5.000 kr.), skal Landsskatteretten genoptage sagen.

Det samme gælder, hvis afgørelsen er truffet på et klart forkert faktisk grundlag, og dette kan bebrejdes Landsskatteretten.

Det skyldes, at objektive myndighedsfejl udgør særlige omstændigheder, jf. SKM2015.201 ØLD, U.2019.809 HRD og TfS 1999, 557 VLD.

I dommen fra Højesteret fremføres, at det forhold, at den almindelige klageadgang ikke blev benyttet, ikke skulle tillægges betydning.

Retsstillingen er stadigvæk den, at der ved objektive myndighedsfejl ikke eksisterer skatteprocessuelle begrænsninger i genoptagelsen.

I SKM2013.95 definerer Skatteministeriet en afgørelse som åbenbar ulovlig, hvis afgørelsen er:

• i utvivlsom modstrid med en lov eller en bekendtgørelse

• i utvivlsom modstrid med en fast domstolspraksis

• i utvivlsom modstrid med fast praksis i Landsskatteretten, og denne praksis ikke er underkendt ved domstolene

Har Landsskatteretten forhøjet med et beløb, der allerede er selvangivet, er afgørelsen selvfølgelig åbenbar ulovlig og skal rettes.

Det bør også bemærkes, at Skattestyrelsen ikke kan rette en forkert skatteansættelse, hvis Landsskatteretten har behandlet skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningsloven § 14, stk. 1, nr.

2.

Den korrekte kommandovej er derfor, at Landsskatteretten retter sin egen fejlafgørelse med hjemmel i skatteforvaltningsloven § 35G.

b. Begrundelseskravet:

Det fremgår af § 12, stk. 2 i forretningsorden for Landsskatteretten (BEK nr. 2373 af 10/12/2021), at Landsskatteretten skal forholde sig til de relevante hovedanbringender, der er fremført af klager.

Der står således:

"Afgørelsen skal være begrundet med henvisning til relevante retsregler og indeholde en redegørelse for sagens faktiske forhold. Begrundelsen skal angive Landsskatterettens stillingtagen til de af klageren anførte forhold og synspunkter, i det omfang disse forhold og synspunkter må anses for relevante i forhold til sagens afgørelse."

Hvis klager fremfører nogle anbringender, der er seriøse, vedrører betydelige beløb og som ikke har være kommenteret af SKAT, skal Landsskatteretten forholde sig til disse anbringender i sin begrundelse.

Det er ikke nok, at anbringenderne er gengivet i kendelsen. Landsskatteretten skal forklare, hvorfor disse anbringender ikke er brugbare til at få medhold.

Hvis Landsskatteretten slet ikke forholder sig til de anbringender, der fremføres, kan konklusionen meget nemt blive, at Landsskatteretten har kørt over for rødt lys (tilsidesættelse af god forvaltningsskik), hvorfor der skal ske genoptagelse.

c. Klagepunkterne skal behandles:

Det fremgår også af § 12, stk. 3 i forretningsorden for Landsskatteretten (BEK nr. 2373 af 10/12/2021), at afgørelsen skal angå de punkter, der klagers over.

Hvis der er 7 klagepunkter, og Landsskatteretten kun klagebehandler de 5, kan det meget nemt kvalificeres som en objektiv myndighedsfejl (rød-zone-fejl).

d. Retsmedlemmerne i Landsskatteretten

Skatteankestyrelsen skal udarbejde en kontorindstilling til retsmedlemmerne i Landsskatteretten, der loyalt gengiver de påstande og anbringender, som skatteyderen fremkommer med.

Er væsentlige dele af skatteyderens argumentation udeladt i Skatteankestyrelsens kontorindstilling til Landsskatteretten således, at retsmedlemmerne ikke får et fyldestgørende beslutningsgrundlag, kan det nemt kvalificeres som en fejl i rød zone (genoptagelse).

ANBRINGENDER KORTFATTET/OVERORDNET:

1.) Klare objektive fejl af Landsskatteretten, der er væsentlige:

Landsskatteretten har overset, at 238.457 kr. af forhøjelsen allerede var selvangivet jf. nedenfor (åbenbar ulovlig afgørelse).

2.) Retsmedlemmerne i Landsskatteretten har ikke været klar over, at der var sket dobbeltbeskatning, da dokumentationen herfor er udeladt i kontorindstillingen

Sagsøgers repræsentant, Revisor MT, dokumenterer i 2 indlæg, at der er sket dobbeltbeskatning i både år 2010 og 2011, jf. bilag 6 og 11

Dette er udeladt i kontorindstillingen, hvorfor retsmedlemmerne i Landsskatteretten ikke har haft det relevante beslutningsgrundlag.

3.) Landsskatteretten har ikke forholdt sig til de fremførte anbringender:

Sagsøgers repræsentant i Landsskatteretten, Revisor MT, har fremført 31 materielretlige anbringender vedrørende 31 klagepunkter. Tillige har han fremført 2 formalia indsigelser. Ingen af disse anbringender er kommenteret af Landsskatteretten.

De pågældende anbringender og klagepunkter er gengivet i sin helhed i dette påstandsdokument, jf. nedenfor.

4.) Tre klagepunkter er ikke behandlet af Landsskatteretten:

Der er 3 klagepunkter, der objektivt ikke er klagebehandlet af Landsskatteretten.

a. Klagepunktet vedrørende direkte dobbeltbeskatning af 238.457 kr.

b. Klagepunktet vedrørende indirekte dobbeltbeskatning derved, at sagsøger bliver beskattet af værdi af fri bil plus de faktiske biludgifter, hvorved dobbeltbeskatning på

45.000 kr. opstår.

c. Manglende omsætning i G1. på 108.985 kr., der er konverteret til maskeret løn for sagsøger.

5.) Skattestyrelsen mødte ikke op til retsmødet i Landsskatteretten.

Skattestyrelsen mødte ikke op til retsmødet, hvilket med stor sandsynlighed har haft betydning.

FAKTA OG PROBLEMSTILLINGEN

A) Dobbeltbeskatningen i relation til G1. for år 2010:

1. Der er for kalenderåret selvangivet maskeret løn på 277.000 kr. i 2010:

Det mest graverende punkt i Landsskatterettens afgørelse er dobbeltbeskatningen i kalenderåret 2010.

I juni 2011 gennemgår revisor KC regnskaberne for G1 og vurderer sammen med sagsøger, at flere af regnskabsposterne reelt dækker over maskeret løn til direktør A (sagsøger).

For regnskabsperioden 1.juli 2009 til 30. juni 2010 drejer det sig om regnskabsposten personaleomkostninger på 254.107,91 kr., jf. regnskabet bilag 8, hvor vi kan se (note 1), at der indgår 3 poster på henholdsvis 50.000 kr., 30.000 kr. og 50.000 kr. (markeret med rødt).

Disse poster er maskeret løn til sagsøger.

For regnskabsperioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 er den maskerede løn indeholdt i 3 regnskabsposter, nemlig omsætningen, vareforbrug og fremmed arbejde.

Under omsætningen ser vi i regnskabet (bilag 9), at der indgår et minus beløb på 25.000 kr.

benævnt "honorar", som er tilgået sagsøger som maskeret løn.

Derudover har vi regnskabsposten vareforbrug på 52.000 kr., jf. regnskabet note 2 (bilag 9) - og skema 1 nedenfor.

Skema 1 (Vareforbrug)

Hele posten vareforbrug er maskeret løn til sagsøger.

Derudover har vi posten fremmed arbejde på 112.190, 31 kr., jf. regnskabet note 3 (bilag 9) samt skema 2 nedenfor

Skema 2 (Fremmed arbejde)

Revisor KC og sagsøger vurderer, at postering nr. 1, 2 og 4 er maskeret løn til sagsøger for kalenderåret 2010 - og postering nr. 8, 9 og 12 er maskeret løn til sagsøger for kalenderåret 2011.

Det ender således med, at revisor KC indberetter maskeret løn (B-løn) for sagsøger for kalenderåret 2010 på 277.000 kr. + værdi af fri TV-licens og multimedie-beskatning sammenlagt 282.100 kr., jf. bilag 3 side 11, hvilket også selvangives i rubrik 12, jf. bilag 3 side

8.

For specifikation se skema 3 + 4 nedenfor:

Skema 3 (maskeret løn år 2010)

Skema 4

2. SKAT statuerer maskeret løn for G1.

SKAT gennemgår regnskabet fra G1. for regnskabsperioden 1. juli til 30. til juni 2011 og vurderer, at flere af regnskabsposterne dækker over maskeret løn til sagsøger. Af SKATs kendelse fra 2014 (bilag 4) side 6 kan vi se, at SKAT opgør den maskerede løn således (se skema 5):

Skema 5

Vi kan således se, at postering nr. 3 vareforbrug (52.000 kr.), og postering nr. 2 fremmed arbejde (110.586 kr.) indgår i SKATs forhøjelse.

Men det er allerede selvangivet, jf. ovenfor. Det er desuden uklart, hvorfor SKAT opgør fremmed arbejde til 110.586 kr. - og ikke 112.190,31 kr., som der står i regnskabet.

Vi kan også se, at SKAT mekanisk henfører 50 % til kalenderåret 2011 - selvom transaktionerne primært er foretaget i 2010 (ulovlig periodisering).

På side 9 i selskabets kendelse (bilag 12), kan vi udlede, at posten B-honorering på 34.874 kr. (postering nr. 4) fremkommer således:

Skema 6

Men alle 168.000 kr. er allerede selvangivet. De første 6 poster er selvangivet i 2010 (se ovenfor), og den sidste post er selvangivet i 2011 (se nedenfor).

Sagsøgers repræsentant i Landsskatteretten, revisor MT, meddeler i skrivelse af 4. februar 2020 (bilag 6 samt bilag 11), at man er enig i, at sagsøger skal lønbeskattes af posterne vareforbrug (52.000 kr.), posten fremmed arbejde (112.190,31) og posten Bhonorering (34.874 kr.) - men at posterne allerede er selvangivet, jf. ovenfor.

Hverken Skatteankestyrelsen, Landsskatteretten eller Skattestyrelsen reagerer herpå, jf. nedenfor. Tillige er hele argumentationen for den påståede dobbeltbeskatning udeladt i kontorindstillingen - og retsmedlemmerne i Landsskatteretten kunne således ikke forholde sig til påstanden.

Sagsøger bliver nu i kalenderåret 2010 lønbeskattet af et beløb fra G1 på 518.508 kr. (282.100 kr. + 236.408 kr.) - hvilket teknisk ikke kan lade sig gøre. Selvom man konverterede alle bankhævninger/udgiftsposter i kalenderåret til maskeret løn, ville man ikke nå op på dette beløb.

Tillige har SKAT/Landsskatteretten kun givet G1. lønfradrag på 236.408 kr. i kalenderåret 2010 - men sagsøger er blevet lønbeskattet med 518.508 kr.

(282.100 kr. + 236.408 kr.) i kalenderåret 2010.

Dette er naturligvis meningsløst. Lønindtægten og lønudgiften skal naturligvis være af samme størrelse.

A) Indlæg fra revisor MT (bilag 6)

Nedenfor er gengivet de 31 materielretlige anbringender/klagepunkter, som sagsøgers repræsentant, revisor MT, har fremført over for Landsskatteretten - og som ikke er behandlet af Landsskatteretten.

Forhold nr. 1 (år 2010) Dobbeltbeskatning i år 2010 og forkert periodisering:

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"Fremmed arbejde 55.291 kr.

SKAT mener, at 55.291 kr. af regnskabsposten fremmed arbejde skal lønbeskattes hos A. Vi er enige heri, men beløbet er allerede selvangivet, jf. ovenfor.

Derudover har SKAT periodiseret forkert. SKAT opgør fremmed arbejde, der skal lønbeskattes, til samlet 110.583 kr. - og henfører vilkårligt 50 % til 2011 og 50 % til 2010."

Dette er slet ikke kommenteret af Landsskatteretten eller SKAT

Forhold nr. 2 (år 2010) Dobbeltbeskatning og forkert periodisering Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"Vareforbrug 26.000 kr.

SKAT mener, at 26.000 kr. af posten vareforbrug skal lønbeskattes hos A. Vi er enige heri, men beløbet er allerede selvangivet, jf. ovenfor.

Derudover har SKAT periodiseret forkert. SKAT opgør vareforbrug, der skal lønbeskattes, til samlet 52.000 kr. og henfører vilkårligt 50 % til 2011 og 50 % til 2010.

A opgør det samlede vareforbrug, der skal lønbeskattes til

52.000 kr. - og henfører hele beløbet til 2010 - hvilket er det korrekte."

Landsskatteretten eller SKAT har ikke forholdt sig til dette:

Forhold nr. 3 (år 2010) Telefonudgifter:

G1. har afholdt nogle af sagsøgers telefonudgifter og internet, hvorfor SKAT har beskattet sagsøger af disse udgifter.

Til dette skriver Revisor MT således, jf. bilag 6:

"Telefonudgifter og internet:

A var/er direktør i selskabet, og har ladet sig beskatte af fri telefon og fri internet, jf. ligningsloven § 16.

Den fremgår af lovbemærkningerne hertil, at hvis en direktør lader sig beskatte af fri telefon mv., kan selskabet betale alle private telefonudgifter mv. - uden direktøren bliver yderligere beskattet.

Det er irrelevant om direktøren har flere arbejdsgivere. Det er derfor besynderligt, at SKAT beskatter A af de telefonudgifter, som selskabet har afholdt i 2010 - og tillige opretholder beskatning af fri telefon/internet.

I SKATs udgivelse af 14. december 2010 (SKM2010.802) skrives således:

"Med virkning fra 1. januar 2010 indførtes beskatning af multimedier, der står til rådighed for privat brug. Det betyder, at man bliver beskattet samlet af fri telefon, pc og internetforbindelse.

Rådighed over sådanne multimedier værdiansættes til 3.000 kr. (2011-niveau) pr. år, uanset om man får stillet ét eller flere af de nævnte goder til rådighed for privat brug.

Det bemærkes, at værdiansættelsen på 3.000 kr. er uændret i årene 2009-2013, jf. personskatteloven § 20, stk. 3."

Ovennævnte er slet ikke kommenteret af Landsskatteretten eller SKAT

Forhold nr. 4 (år 2010) Klagegebyr Landsskatteretten

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"Klagegebyr til Landsskatteretten:

G1. fører skattesager på vegne af klienter - og i den forbindelse skal der indbetales et klagegebyr til Landsskatteretten. G1. betaler ofte klagegebyret på vegne af klienterne for at være sikker på korrekt betaling.

Vi finder det besynderligt, at A skal lønbeskattes af disse gebyrbetalinger."

Ovennævnte er slet ikke kommenteret af Landsskatteretten eller SKAT

Forhold nr. 5 (år 2010) Lokaleudgifter:

SKAT havde ikke godkendt lokaleudgifter for det selskab, hvor sagsøger var direktør, hvorefter sagsøger blev lønbeskattes af disse huslejeudgifter.

Senere kom den ønskedes dokumentation, men SKAT nedsatte ikke med hele beløbet.

Til dette skriver Revisor MT således, jf. bilag 6:

"Udgifter til lokaleudgifter:

SKAT skriver i sin udtalelse af 26. september, at man godkender fradrag for lokaleudgifterne, hvorfor man anbefaler en nedsættelse på 39.509 kr. Huslejebeløbet udgør imidlertid 59.668,64 kr. (20.326,9+18.848,18+20.493,56).

Vi antager, at det blot er en svipser - og SKAT mener nedsættelsen skal være med hele beløbet."

Landsskatteretten nedsætter kun med 39.509 kr. - og giver ingen begrundelse for, hvorfor nedsættelsen ikke omfatter hele beløbet.

Forhold nr. 6 (år 2010) Manglende omsætning

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"Manglende omsætning:

I forbindelse med revision af G1. for regnskabsårene 2010 (2009/2010) og 2011 (2010/2011) har SKAT øget omsætningen for disse indkomstår med henholdsvis 177.439 kr. og 347.134 kr.

En forøgelse, der primært skyldes ændret periodisering. SKAT har herefter meddelt, at 94.235 kr. (39125+55.110 kr.) af denne selskabsforhøjelse skal henføres til indkomståret 2010 for A.

Vi forstår ikke ræsonnement for dette - og tillige ikke hvordan man kommer frem til beløbet på 94.235 kr. SKAT skriver i sin udtalelse af 26. september 2014, at det er 8 kladdefaktura, der er lagt sammen.

Vi kan imidlertid ikke få det til at stemme.

Som Byretten skriver kan manglende bogføring af salgsfaktura i selskabet ikke i sig selv medføre maskeret udlodning/løn for hovedaktionæren. Det kræver, at fakturaerne er betalt og provenuet tilgået hovedaktionæren. Fakturaerne er ikke betalt - og SKAT har heller ikke påstået betaling.

Når der ikke er noget i bogføringen, kontoudtog fra banken - og privatforbrug, der indikerer betaling, er det endvidere SKAT, der har bevisbyrden, hvis man vil påstå betaling.

Som et kuriosum kan nævnes, at G1 kun har erhvervsdrivende som kunder, og har ikke har noget kontantsalg. Alt går over bankkontoen."

Ovennævnte bliver ikke kommenteret af Landsskatteretten

Forhold nr. 7 (år 2011) Dobbeltbeskatning:

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"MASKERET UDLODNING FRA G1 FOR 2011

KR. (FORHØJELSE 177.410 KR.)

SKAT har ikke foretaget en korrekt skæring mellem 2010 og 2011. Men har blot lagt de to år sammen og herefter henført 50 % til hvert indkomstår.

Nogle af de hævninger der er foretaget i 2010, er således blev beskattet i 2011 og omvendt. Dette er ikke en lovlig måde at periodisere på.

Derudover "overser" SKAT, at der i 2011 allerede er selvangivet maskeret løn på 129.621 kr., der kan specificeres således:

De hævninger, der vedrører regnskabsåret 2010/2011 for G1, skal således fragå - altså en nedsættelse på kr. 24.544 kr."

Landsskatteretten har ikke forholdt sig til dette.

Forhold nr. 8 (år 2011) Dobbeltbeskatning:

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"B-honorering 34.874 kr.

SKAT har en forhøjelsespost, de kalder B-honorering, og som fremkommer således:

Som vi kan se, er forhøjelsen en del af de beløb, der allerede er selvangivet af A. Vi er enige i, at dette restbeløb skal lønbeskattes hos A, men det er allerede selvangivet.

Derudover er det kun de 21.000 kr., der vedrører 2011. Resten vedrører 2010. SKAT har igen foretaget forkert periodisering."

Landsskatteretten kommenterer ikke dette.

Forhold nr. 9 (år 2011) Dobbeltbeskatning

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"Vareforbrug 26.000 kr.

SKAT mener, at 26.000 kr. af posten vareforbrug skal lønbeskattes, hvilket vi er enige i, men beløbet er allerede selvangivet i 2010, jf. ovenstående.

Derudover vedrører posten kalenderåret 2010 og ikke 2011. SKAT har fejlperiodiseret posten."

Landsskatteretten kommenterer ikke dette.

Forhold nr. 10 (år 2011) Dobbeltbeskatning

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"Fremmed arbejde 55.292 kr.

SKAT mener, at 55.292 kr. af posten fremmed arbejde skal lønbeskattes hos A. Vi er enige heri, men beløbet er allerede selvangivet, jf. ovenfor.

Derudover har SKAT periodiseret forkert. Det er kun de 24.544, der vedrører 2011. Resten skal henføres til 2010."

Landsskatteretten kommenterer ikke dette.

Forhold nr. 11 (år 2011) Manglende omsætning konverteret til løn

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"Manglende omsætning:

I forbindelse med revision af G1. for regnskabsårene 2010 (2009/2010) og 2011 (2010/2011) har SKAT øget omsætningen for disse indkomstår med henholdsvis 177.439 kr. og 347.134 kr.

En forøgelse, der primært skyldes ændret periodisering. SKAT har herefter meddelt, at 14.750 kr. af denne selskabsforhøjelse skal henføres til indkomståret 2011 for A.

Vi forstår ikke ræsonnement for dette - og tillige ikke hvordan man kommer frem til beløbet på 14.750 kr.

Som Byretten skriver kan manglende bogføring af salgsfaktura i selskabet ikke i sig selv medføre maskeret udlodning for hovedaktionæren. Det kræver, at fakturaerne er betalt og provenuet tilgået hovedaktionæren. Fakturaerne er ikke betalt - og SKAT har heller ikke påstået betaling.

Når der ikke er noget i bogføringen, kontoudtog fra banken - og privatforbrug, der indikerer betaling, er det endvidere SKAT, der har bevisbyrden, hvis man vil påstå betaling er sket.

Som et kuriosum kan nævnes, at G1 kun har erhvervsdrivende kunder, og har ikke har noget kontantsalg. Alt går over bankkontoen."

Landsskatteretten kommenterer ikke dette.

Forhold nr. 12 (år 2011) Lokaleudgifter

SKAT havde ikke godkendt lokaleudgifter for 2010 og 2011 for det selskab, hvor sagsøger var direktør, hvorefter sagsøger blev lønbeskattes af disse huslejeudgifter.

Senere kom den ønskedes dokumentation, men SKAT nedsatte ikke 2011 selvom dokumentationen var den samme.

Til dette skriver Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"Lokaleudgifter 59.668,08 kr.

SKAT har i sin udtalelse af 28. september 2014 godkendt fradrag for huslejeudgifterne for G1 for Regnskabsåret 2010. Man nævner ikke noget om huslejeudgifterne for 2011.

Vi antager, at det er en forglemmelse. Ellers vil vi have en forklaring på, at SKAT accepterer huslejeudgifterne i 2010, men ikke i 2011.

Derudover vil vi gøre opmærksom på, at SKAT har periodiseret forkert.

Huslejeudgifterne er afholdt i kalenderåret 2010, hvorfor forhøjelsen, i relation til A, skal henføres til 2010."

Landsskatteretten accepterede dokumentationen for 2010, men ikke for 2011 selvom dokumentationen var den samme. Landsskatteretten giver ingen begrundelse herfor.

Forhold nr. 13 (år 2011) Telefonudgifter mv.

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"Telefonudgifter og internet:

A har ladet sig beskatte af fri telefon og internet - hvorfor han ikke tillige skal beskattes af faktiske udgifter afholdt af arbejdsgiveren (G1).

Derudover har SKAT periodiseret forkert. Flere af udgifterne relaterer sig til kalenderåret 2010."

Landsskatteretten kommenterer ikke dette.

Forhold nr. 14 (år 2011) Gebyr

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"Klagegebyr til Landsskatteretten:

G1. fører skattesager på vegne af klienter - og i den forbindelse skal der indbetales et klagegebyr til Landsskatteretten. G1. betaler ofte klagegebyret på vegne af klienterne for at være sikker på korrekt betaling.

Vi finder det besynderligt, at A skal beskattes af disse gebyrbetalinger."

Landsskatteretten kommenterer ikke dette.

Forhold nr. 15 (år 2011) rejseudgifter

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"G2-indkomståret 2010 (forhøjelse kr. 247.234):

Jeg vil ikke gennemgå alle fradragsposterne igen, men blot fremhæve nogle få.

Post 12+13 Skattekursus på G3 (5.207 kr. + 3.626 kr.):

I dagene 18-19 marts 2010 blev der afholdt et skattekursus af G3 på

G5. Foredragsholder var Advokatfirmaet G4 - og havde titlen "Recent Coporate and tax Changes", jf. vedlagte bilag

bilag P 12-13 (2) (Powerpoint presentation) bilag P 12-13 (3) e-mail fra advokatfirmaet G4 til A omkring kurset

Bilag P 12-13 (4) e-mail fra G3 til A

Varigheden af kurset var 12 timer (6 timer/dag). Det fremgår af vedlagte flybilletter, at der blev føjet derned d. 17. marts 2010 og føjet hjem igen den 20. marts 2010.

Det fremgår af Ligningslovens § 31, at medarbejdere ikke skal beskattes ved deltagelse i de kurser arbejdsgiveren betaler. Ligningsloven § 31 omhandler de samme personer, der er omfattet af ligningsloven § 16 - altså også hovedaktionærer, der er direktør i selskabet - uden at have nogen ansættelseskontrakt.

Vi forstår derfor ikke, hvorfor A skal beskattes af disse udgifter."

Landsskatteretten kommenterer ikke dette.

Forhold nr. 16 (år 2011) Maskeret løn

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"Postering nr. 50 advokatudgift retssag mod G6:

I 2010 havde G2 en retssag med G6 vedrørende en telefonregning på 20.000 kr. opstået ved brug i Y2-land (dataroaming). Sagen blev ført af advokat NK fra R1, der fik 10.921 kr. for at føre sagen.

SKAT har nægtet fradrag for advokat-udgiften med henvisning til, at telefonregningen er opstået på en ferie i Y2-land.

Men det må drejer sig om en misforståelse. Når hovedaktionæren har ladet sig beskatte af fri telefon mv., skal han ikke beskattes yderligere - uanset hvor mange telefonudgifter arbejdsgiverselskabet afholder.

Derudover var det G2, der blev stævnet og ikke A. Der har således været en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften."

Landsskatteretten kommenterer ikke dette.

Forhold nr. 17 (år 2011) Maskeret løn

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"Postering nr. 55 G1

I November 2010 betaler G2 74.219 kr. (9.950 EURO) til søsterselskabet på G7, der har samme moderselskab som G2.

På fakturaen skrives:

"Advance payment for legal advice in relation to Danish company formation in Y3-by and Y4-by"

SKAT har nægtet fradrag uden nogen begrundelse - og tillige har man statueret maskeret løn for den ultimative hovedaktionær A, hvilket virker uforståeligt.

Selv hvis det var en fup-faktura, ville der ikke være basis for at statuere maskeret løn. I så fald skulle det betragtes som et tilskud til et søsterselskab, der ikke afleder maskeret udlodning/løn til aktionærerne, jf. selskabsloven § 31 D.

Jeg henviser også til Skatteprofessor Aage Michelsens artikel, RR.SM.2004.264, (egen understregning).

"Overdragelser mellem selskaber ejet af samme aktionær

Det har været omtvistet, om der er hjemmel til at statuere maskeret udlodning hos en aktionær, der ejer to selskaber, når der flyttes værdier fra det ene selskab til det andet selskab.

Landsskatteretten har nu i to kendelser klart tilkendegivet, at man ikke finder, at der er hjemmel til at beskatte aktionærerne i selskaber med hel eller delvis samme aktionærkreds, når der sker flytning af værdier fra et selskab til et andet selskab, jf. TfS 2000.325 og TfS 2001.510 (RR 2001, SM 274)."

Landsskatteretten kommenterer ikke dette.

Forhold nr. 18 (år 2011) Maskeret løn

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"Postering nr. 56 G8

G2 har i 2010 betalt 1.000 £ til selskabet G8. På fakturaen står der:

"Payment for legal service Y5-land tax and company law" SKAT har nægtet fradrag herfor uden nogen begrundelse. Tillige statuerer man maskeret løn til A for denne betaling, hvilket virker besynderligt.

A ejer både G2 og G8 100 %. Selv hvis det var en fup-faktura, er der ikke basis for at statuere maskeret udlodning.

Tilskud mellem søsterselskaber, der har samme hovedaktionær, kan ikke statuere maskeret udlodning, jf. TfS 2000.325 og TfS 2001.510."

Landsskatteretten kommenterer ikke dette.

Forhold nr. 19 (år 2011) Maskeret løn

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"Telefonudgifter og internet:

Hovedaktionær A var/er direktør i G2, og har ladet sig beskatte af fri telefon og fri internet, jf. ligningsloven § 16.

Den fremgår af lovbemærkningerne hertil, at hvis en hovedaktionær lader sig beskatte af fri telefon mv., kan hovedaktionærselskabet betale alle hovedaktionærens private telefonudgifter mv. - uden han bliver yderligere beskattet.

Det er irrelevant om hovedaktionæren har flere hovedaktionærselskaber (flere arbejdsgivere). Det er derfor besynderligt, at man beskatter hovedaktionær A af de telefonudgifter, som G2 har afholdt i 2010.

Vi henviser endvidere til ovennævnte."

Landsskatteretten kommenterer ikke dette.

Forhold nr. 20 (år 2011) Maskeret løn

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"Advokatudgift inkasso:

I 2009 og 2010 havde G2 og G1 en fælles kunde - nemlig NC.

Han nægtede at betale sin regning, hvorefter der blev anlagt sag imod ham, jf. kopi af stævning, bilag A49.

I e-mail af 15. november 2010, se bilag P49 anmoder advokat NK om, at der indbetales retsafgift på 1.630 kr. til konto ...11.

Den 15.12.2010 indbetales retsafgiften. Det var aftalen, at G2 skulle betale retsafgiften, men G1 skulle betale sagsomkostningerne.

Vi forstår ikke, at A skal beskattes personligt af denne betaling." Landsskatteretten kommenterer ikke dette.

Forhold nr. 21 (år 2011) Maskeret løn

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"Huslejeudgifter 21.250 kr.

SKAT har ikke specifikt nævnt huslejeudgifterne til X, men antager den er godkendt."

Landsskatteretten kommenterer ikke dette.

Forhold nr. 22 (år 2011) Dobbeltbeskatning

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"G2-indkomståret 2011

Jeg vil ikke kommentere alle udgifterne igen, men blot fremhæve nogle få stykker.

Som det fremgår af årsopgørelse af 1. juli 2012 for A, er der selvangivet 137.921 i rubrik 11. Beløbet sammensætter sig således:

Maskeret udbytte 57.050 kr.:

SKAT har statueret maskeret udlodning på 57.050 kr., der sammensætter sig således:

Vi er enige, at A skal beskattes af dette beløb, men som påvist ovenfor er dette beløb allerede påført på selvangivelsen i rubrik 11."

Landsskatteretten kommenterer ikke dette.

Forhold nr. 23 (år 2011) Maskeret løn

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"P184) Klageafgift til Erhvervsankenævnet 4.000 kr.:

I 2011 ønskede G2 at fusionere med G1, men Erhvervs- og selskabsstyrelsen nægtede at offentliggøre fusionsplanen, se bilag A184,1 og bilag A184,3

Dette afslag blev påklaget til Erhvervsankenævnet - og i e-mail af 15.11.2011 (bilag A184,2 og bilag A184,4) meddeler [red. navn fjernet] fra Erhvervsankenævnet, at der skal indbetales en klageafgift på 4.000 kr. på konto ...12 i F-bank.

Den 17. november 2011 indbetaler G2 4.000 kr. til ovennævnte kontonummer.

Vi forstår ikke, at A skal beskattes af denne betaling."

Landsskatteretten kommenterer ikke dette.

Forhold nr. 24 (år 2011) Dobbeltbeskatning

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"Biludgifter+bilforsikring

A har ladet sig beskatte af værdi af fri bil med 45.000 kr., jf.

Ligningslovens § 16.

Har hovedaktionæren ladet sig beskatte af værdi af fri bil betyder det, at hovedaktionærselskabet kan betale alle biludgifterne - uden hovedaktionæren skal beskattes yderligere.

Vi finder det derfor besynderligt, at A bliver beskattes af de faktiske biludgifter afholdt af G2.

Derudover er det selvindlysende, at A ikke både skal beskattes af værdi af fri bil - og tillige af de faktiske biludgifter."

Landsskatteretten kommenterer ikke dette.

Forhold nr. 25 (år 2011) Maskeret løn

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"Fusionsudgifter:

I 2011 blev G2 af hyret af G9 (CVR....13) til at gennemføre en skattefri fusion mellem G9 og det Y6-landsk selskab - Nemlig G10.

I den forbindelse hyrede G2 det Y6-landske advokatfirma til at varetage opgaverne på Y6-land.

I juni 2011 betalte G2 derfor 3.000 EURO til det Y6-landske advokatfirma R2. På faktura skrives:

"Drafting, reviewing and filing all relevant documentation/applications, including Common Draft Terms of Cross-Border Merger, for the completion of Cross-

Border Merger between

G10 and G9."

Vi finder det besynderligt, at dette betragtes som en privat udgift for A.

I 2011 ønskede G2 at fusionere skattefrit med sit Y6-landske moderselskab, jf. CVR-registreringen. I den forbindelse blev revisionsfirmaet R3 hyret til at gennemføre arbejdet på den Y6-landske side.

På fakturaen blev skrevet "Consultancy fees with regards to EU Cross-Border mergers"

I forbindelse med fusionen skulle fusionsdokumenterne oversættes fra engelsk til dansk af en translatør, jf. bilag nr. 59.

På fakturan skrives "Honorar for oversættelse fra engelsk til dansk mergerplan"

Vi finder det besynderligt, at disse fusionsudgifter skal kvalificeres som private udgifter for A."

Landsskatteretten kommenterer ikke dette.

Forhold nr. 26 (år 2011) Maskeret løn

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"Telefonudgifter og internet:

Hovedaktionær A har ladet sig beskatte af fri telefon og fri internet, jf. ligningsloven § 16, hvorfor der ikke tillige skal ske beskatning af faktiske udgifter, jf. ovenfor."

Landsskatteretten kommenterer ikke dette.

Forhold nr. 27 (år 2011) Maskeret løn

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"P60) Køb af Mac computer 15.346 kr.:

G2 har d. 22. august 2011 købt en Mac Computer hos G11 (G12). G2 havde mistet det oprindelige indkøbsbilag, hvorfor A i e-mail af 16. august 2015 (se bilag A60,1) anmoder om en ny faktura.

Den 16. august 2011 fremsender G11 en computerkopi af fakturaen via email, se bilag A60,2 og bilag A60,3.

Bortset fra, at fakturaen ikke er udskrevet på G11 sædvanlige brevpapir, er fakturaen identisk med den originale.

Vi er derfor lidt overrasket over, at SKAT ikke godkender fradrag herfor."

Landsskatteretten kommenterer ikke dette.

Forhold nr. 28 (år 2011) Maskeret løn

Sagsøger er blevet lønbeskattet af kursusudgifter. Revisor MT skriver således, jf.

bilag 6:

"P13) Hotelregning i forbindelse med kursusrejse til G3:

Firmaet G3 havde i dagene marts 23-24 år 2011 udbudt et skattekursus på

Y7-by på G13, se vedlagte kursusprogram, bilag

Ap13,1

Kurset var på 12 timer (6 timer/dag). Af hotelregningen (bilag AP13) kan vi se, at A ankommer 22. marts og afgang 27. marts. 2011.

Den 25. marts og 26. marts blev brugt på at besøge samarbejdspartnere på Y7-by, jf. bilag AP13,2.

Hotelregningen relaterer sig til dette kursusophold og det var G3, der havde booket hotellet, hvilket fremgår af hotelregningen.

Det virker mærkeligt, at et skatterådgivningsfirma ikke kan sende sin medarbejder på et skattekursus uden at det medføre beskatning for medarbejderen.

Det fremgår også direkte af ligningslovens § 31, at ansatte ikke skal beskattes af arbejdsgiverbetalt kursus. Denne regel gælder også hovedaktionærer, der er direktør i eget selskab.

Det bliver ikke nemmere at forstå, når det erindres, at SKAT har accepteret, at

G15 afholder tilsvarende kursusudgifter - uden at A bliver beskattet."

Landsskatteretten kommenterer ikke dette.

Forhold nr. 29 (år 2011) Maskeret løn

Sagsøger er blevet lønbeskattet af kursusudgifter. Revisor MT skriver således, jf.

bilag 6:

"P19-20 Hoteludgift i forbindelse kursusrejse til Y8-by G3:

Firmaet G3 havde d. 26-27 September 2011 udbudt et skattekursus på G14 Y8-by, jf. bilag A20,1. Se også vedlagte kursusprogram, bilag A20,2 kursusprogram.

Kurset var på 12 timer (6 timer/dag). Af hotelregningen kan vi se, at der er ankomst 25. september 2011 og afgang 29. september 2011.

Hotelregningen relaterer sig til dette kursusophold. Det virker mærkeligt, at et skatterådgivningsfirma ikke kan sende sine medarbejder på et skattekursus uden det medføre beskatning for medarbejderen.

Det bliver ikke nemmere at forstå, når det erindres, at SKAT har accepteret, at G15 afholder tilsvarende relaterede kursusudgifter - uden at A blev beskattet."

Landsskatteretten kommenterer ikke dette.

Forhold nr. 30 (år 2011) Maskeret løn

Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"Post 53 Mødelokale G16:

G2 ønskede i 2011 at anvende nogle mødelokaler på G16 til kundemøde, hvor G15 havde adgang via kontorhotellet G17 (Center Boulevard 5). G15 var lejer hos G17 (kontorhotel).

Da G15 var lejer, blev regningen fremsendt til G15, men da regningen vedrørte G2, blev regningen viderefaktureret til G2.

SKAT har nægtet fradrag herfor med henvisning til, at G15 ikke har indtægtsført fakturaen.

For det første er fakturaen indtægtsført. Den er blot indtægtsført under udgifterne (reduceret udgifterne). For det andet kan man ikke bruge den manglende indtægtsførelse hos G15 som en undskyldning til at nægte fradrag for G2 - og tillige lønbeskatte A. "

Landsskatteretten kommenterer ikke dette.

Forhold nr. 31 (år 2011) Maskeret løn

Sagsøgers selskab betaler G18 for en business cloud løsning. Sagsøger beskattes heraf. Revisor MT skriver således, jf. bilag 6:

"G18 sharepoint:

G2 har i 2011 betalt 5.673,84 kr. for at have en business cloudløsning hos G18. Det var G8, der havde aftalen med G18, men det var G2, der anvendte løsningen.

Derfor har G8 viderefaktureret udgifterne til G2, der tillige har betalt direkte til G18.

Hvorfor skulle der ikke være fradrag herfor?"

Landsskatteretten kommenterer ikke dette.

B) Indlæg fra revisor MT (bilag 11)

Revisor MT har fremført 2 formalia indsigelser, jf. nedenfor

Forhold nr. 1 Overflødige udgifter

"I forbindelse med behandlingen i Skatteankestyrelsen, har SKAT i sin indstilling til Skatteankestyrelsen fremført, at nogle af udgifterne skal fradragsnægtes med henvisning til, at udgifterne er irrelevante eller unødvendige. En argumentation som Skatteankestyrelsen har valgt at følge.

Dette er imidlertid ikke noget sagligt argument for at fradragsnægte.

I den juridiske vejledning afsnit 2019-07-31, afsnit C.C.2.2.1, skriver Skatteministeriet således omkring fradrag efter statsskatteloven § 6:

"Udgiftens størrelse eller nødvendighed

Hvis der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde en udgift, vil der normalt ikke være grundlag for at kritisere størrelsen eller den mere eller mindre rimelige begrundelse for at afholde udgiften""

Og videre:

"I SR.2003.125 skriver skattekonsulent Steen Askholt således:

"Det må imidlertid fastslås, at det som udgangspunkt er ganske uden interesse for sagen, hvad skattemyndighederne mener om nødvendigheden, normaliteten og gavnligheden af en given udgift, ligesom det også er uden betydning for fradragsretten, om udgiften faktisk har været resultatgivende. Når Simon Spies købte en ekstra plads i teater eller fly til sin stok, kunne udgiften næppe betegnes som hverken nødvendig eller sædvanlig; men den var dog indiskutabelt en fradragsberettiget (reklame)udgift.

Som Thøger Nielsen udtrykker det i Revision & Regnskabsvæsen 1959 s. 22: »Højst kunne man sige, at skattelovgivningen på forhånd - og sikkert med god grund - går ud fra, at det menneskelige profitbegær i det overvejende antal tilfælde vil være bestemmende for de økonomiske dispositioner, men dette fører netop i skatteretten til helt at se bort fra, hvorvidt der i det enkelte tilfælde er handlet i overensstemmelse med det, der kunne forventes godkendt af en professor i driftsøkonomi eller skovbrug.«""

Dette kommenteres ikke af Landsskatteretten

Forhold nr. 2 Formalia over substans

SKAT har flere tilfælde nægtet fradrag alene med henvisning til, at det eksterne bilag ikke opfyldte alle bogføringslovens krav. Til dette skriver revisor MT.

"I den juridiske vejledning afsnit c.c.2.2.1.1. fremgår følgende:

"Det udelukker ikke i sig selv fradragsret efter fx statsskatteloven, at den skattepligtige ikke opfylder kravene i bogføringsloven. I praksis stilles der dog et bevismæssigt krav om dokumentation i form af eksterne købsbilag, afregningsbilag godkendt af leverandøren, kontoudtog fra leverandøren og lignende som betingelse. Bevisbedømmelsen er imidlertid i princippet fri. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan føres bevis for udgifter på anden måde, fx hvor der af naturlige årsager ikke kan foreligge sådan dokumentation, eller under visse omstændigheder i forbindelse med skønsmæssig ansættelse."

SKAT har i nærende sag nægtet at give fradrag, hvis der ikke var et eksternt grundbilag, der opfyldte alle formaliakrav i bogføringsloven, hvilket er ulovlig ligning, da bevisbyrden er fri. Man har dermed sat skøn under regel.

Der kan her igen henvises til Vestre Landsret TfS 1999, 557, hvor SKAT havde underkendt, at skatteyderen var ejer af en bil med henvisning til, at skatteyderen ikke var opført som ejer på registreringsattesten.

Imidlertid stod der i den juridiske vejledning, at der også skulle foretages en substansvurdering af ejerskabet. Ved udelukkende at lægge vægt på registreringsattesten havde SKAT handlet ansvarspådragende."

Dette kommenteres ikke af Landsskatteretten

C) Landsskatterettens begrundelse:

Landsskatterettens begrundelse lyder således:

"Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skatte- pligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

SKAT har oprindeligt anset, at selskabets afholdelse af udgifter på henholdsvis 279.947 kr. og 177.410 kr. for indkomstårene 2010 og 2011 udgjorde yderligere løn til klageren, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Klageren har indsendt diverse bilag i form af e-mails, fakturaer, kursusmateriale mv.

I forbindelse med sagens behandling har SKAT indstillet, at klageren skal beskattes af 236.408 kr. og 146.739 kr. for indkomstårene 2010 og 2011.

På det foreliggende grundlag anses det hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at øvrige udgifter med i alt 236.408 kr. og 146.739 kr. er afholdt i selskabets interesse, idet der enten ikke er fremlagt dokumentation for udgiftens afholdelse eller ikke er fremlagt dokumentation for, at selskabet havde en forretningsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Landsskatteretten bemærker, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne bogført som fremmed arbejde og vareforbrug alene vedrører indkomståret 2010. Repræsentantens påstand om, at udgifterne er periodiseret forkert af SKAT, kan derfor ikke tages til følges.

Der er foretaget en vurdering og taget stilling til de fremlagte bilag. Repræsentantens bemærkninger om, at SKAT har ikke har foretaget en substansvurdering, foretaget forvaltningsrevision og foretaget en ulovlig periodisering, giver derfor ikke anledning til en hjemvisning af SKATs afgørelse. Landsskatteretten bemærker, at Skattestyrelsen under klagesagens behandling har taget stilling til det nye materiale, som er fremlagt for Skatteankestyrelsen.

Landsskatteretten bemærker endelig, at SKAT afgørelse ses at opfylde begrundelseskravene i forvaltningslovens §§ 22 og 24, hvorfor afgørelsen ikke er ugyldig.

Det tiltrædes herefter, at de øvrige udgifter anses som løn til klageren."

ANBRINGENDER:

1) Fradragene:

Når det gælder fradragene, forholder Landsskatteretten sig ikke konkret til de fremførte anbringender. Man benytter blot en paradigmebegrundelse, der ikke er dækkende for alle udgifterne.

Landsskatteretten skal for hver fradragspost forklare, om fradraget er nægte fordi udgiften efter sin art ikke er fradragsberettiget eller fordi dokumentationen er mangelfuld.

Er der indsendt dokumentation, der ikke kan godkendes, skal det kort berøres, hvorfor dokumentationen anses for mangelfuld.

Skal der tillige statueres maskeret løn til sagsøger, skal det forklares, hvorfor man mener, udgiften er afholdt i sagsøgers interesse.

2) Direkte dobbeltbeskatning (238.457 kr.):

Skatteankestyrelsen har gennemført en dobbeltbeskatning på 238.457 kr., jf. skema nedenfor.

Når det gælder dobbeltbeskatningen, er Landsskatteretten helt tavs. Dette klagepunkt er således ikke behandlet - og det udgør trods alt 238.457 kr.

Sagsøger er enig i, at selskaberne ikke har almindeligt driftsfradrag for disse 238.457 kr. - hvorfor beløbet skal beskattes som maskeret løn hos sagsøger, men det er allerede selvangivet/beskattet, jf. ovenfor.

3) Manglende omsætning i G1 og G2 konverteret til maskeret løn for sagsøger:

SKAT har fremført, at der mangler omsætning i selskaberne, og 108.985 kr. af den manglende omsætning skal beskattes som maskeret løn hos sagsøger, hvilket sagsøger har protesteret i mod.

Dette punkt er heller ikke klagebehandlet af Landsskatteretten.

4) Lokaleudgifterne

Når det gælder lokaleudgifterne, er der indsendt identisk dokumentation på alle huslejeudgifterne, men alligevel vil SKAT kun godkende nogle af udgifterne, hvilket sagsøger står uforstående overfor.

Dette klagepunkt er heller ikke behandlet.

5) Indirekte dobbeltbeskatning (Beskatning af værdi af fri bil)

SKAT har beskattet sagsøger af værdi af fri bil - og tillige af de faktiske biludgifter (dobbeltbeskatning) - hvilket sagsøger har protesteret imod.

Dette klagepunkt er ikke behandlet af Landsskatteretten.

6) Indirekte dobbeltbeskatning (Telefonudgifter mv.)

SKAT har beskattet sagsøger af værdi af fri telefon - og tillige af de faktiske telefonudgifter (dobbeltbeskatning) - hvilket sagsøger har protesteret imod.

Dette klagepunkt er ikke behandlet af Landsskatteretten.

7) Formalia indsigelserne

Formalia indsigelserne fra MT er ikke behandlet.

8) Konklusion

Beløbsmæssigt er det således over 90 % af forhøjelsen - der slet ikke er omtalt i afgørelsen.

Tillige er hovedparten af de anbringender, revisor MT kommer med (bilag 6) ikke engang gengivet i kendelsen (bilag 4).

Det er et klart princip i dansk skatteret, at skatteborgeren ikke skal tåle forkerte afgørelser, der skyldes myndighedsfejl.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"… 2. SAGENS TEMA OG BAGGRUND

SKAT traf den 28. maj 2014 afgørelse om ændring af sagsøgerens skatteansættelse for indkomstårene 2010 og 2011 (bilag 4). Denne afgørelse påklagede sagsøgeren til Landsskatteretten.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten sendte Skatteankestyrelsen den

19. december 2019 en sagsfremstilling samt forslag til afgørelse til sagsøgeren med

henblik på, at sagsøgeren kunne komme med bemærkninger hertil (bilag 7). Sagsøgeren sendte den 4. februar 2020 sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslaget til afgørelsen (bilag 6).

Landsskatteretten traf efterfølgende afgørelse i sagen den 31. maj 2021 (bilag 1). Som det fremgår af s. 63-64 i afgørelsen, er et uddrag af sagsøgerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag gengivet i afgørelsen. Det fremgår endvidere af afgørelsen (bilag 1, s. 8 og 48), at sagsøgeren fremsendte en række yderligere bilag i forbindelse med sine bemærkninger til sagsfremstillingen.

Sagsøgeren påklagede Landsskatterettens afgørelse til Folketingets Ombudsmand, der ved skrivelse af 20. august 2021 besluttede ikke at fortage sig mere i sagen (bilag A, s. 2).

Sagsøgeren anmodede den 9. november 2021 Landsskatteretten om at genoptage sin afgørelse af 31. maj 2021 (bilag B). Til støtte for anmodningen henviste sagsøgeren bl.a. til, at der ifølge sagsøgeren ikke var foretaget en realitetsbehandling af hans sag ved Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten.

Landsskatteretten traf den 22. december 2021 afgørelse (bilag 2) om ikke at imødekomme anmodningen om genoptagelse i henhold til reglerne om genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3, med henvisning til, at der ikke med anmodningen er fremkommet oplysninger, som ikke tidligere havde været fremme under sagen, jf. stk. 1, og at der endvidere ikke foreligger ganske særlige omstændigheder, som taler for genoptagelse efter stk. 3.

Sagsøgeren har ved stævningen indbragt Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2021 (bilag 2) for domstolene, jf. stævningen, s. 1, og det er således denne afgørelse, som er til prøvelse i denne sag.

Sagen angår dermed, om Landsskatteretten med rette ikke har imødekommet sagsøgerens anmodning om genoptagelse af sagen, der blev afgjort ved Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021.

Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021 (bilag 1) og de materielle spørgsmål vedrørende sagsøgerens skatteansættelse for indkomstårene 2010 og 2011, som er afgjort ved denne afgørelse, er ikke til prøvelse i denne sag.

Sagsøgeren har ikke indbragt denne afgørelse for domstolene, og fristen for at indbringe afgørelsen efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, er da også for længst overskredet. Af denne grund har ministeriet - med enkelte undtagelser - ikke kommenteret på sagsøgerens bemærkninger vedrørende de faktiske omstændigheder og sagsøgerens anbringender, i det omfang disse relaterer sig til de spørgsmål vedrørende skatteansættelsen, som er afgjort ved afgørelsen af 31. maj 2021. At Skatteministeriet ikke har kommenteret på sagsøgerens bemærkninger, er ikke udtryk for, at ministeriet er enige i bemærkningerne, men at de ikke har nogen relevans for afgørelsen af den foreliggende sag.

3. ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at betingelserne for genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3, af sagen, der blev afgjort ved Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021 (bilag 1), ikke er opfyldt, og at det derfor er med rette, at Landsskatteretten ikke imødekom sagsøgerens anmodning om genoptagelse.

3.1 Betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, er ikke opfyldt

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, at den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan genoptage sagen på anmodning fra parten, når parten forelægger myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis oplysningerne have foreligget tidligere.

Udover disse to hovedbetingelser forudsætter genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, at skatteyderen overholder tidsfristerne, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2, nr. 1 og 2, som har følgende ordlyd:

"Stk. 2. De nye oplysninger skal forelægges myndigheden inden for en af følgende frister:

1) Fristerne efter § 26, stk. 2, § 27, § 31, stk. 2, § 32, § 32 a, stk. 1, eller § 33 for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.

2) Fristen efter § 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i 1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet."

Sagsøgeren har ikke overholdt nogen af de relevante frister i skatteforvaltningslovens, stk. 2, nr. 1 eller nr. 2, ved indleveringen af sin anmodning om genoptagelse den 9. november 2021. Sagsøgeren har da - så vidt ses - heller ikke gjort gældende, at han skulle have overholdt nogen af fristerne.

For så vidt angår fristerne i bestemmelsens nr. 1, bemærkes det, at fristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, udløb den 1. maj i det fjerde år efter de omhandlede indkomstårs udløb, dvs. henholdsvis den 1. maj 2014 for så vidt angår den del af sagen, der angår indkomståret 2010, og den 1. maj 2015 for så vidt angår den del af sagen, der angår indkomståret 2011.

Fristen efter bestemmelsens nr. 2 udløb den 20. september 2021, svarende til 1 måned efter, at ombudsmanden ved brev af 20. august 2021 (bilag A) afsluttede sin behandling af sagsøgerens klage over Landsskatterettens afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3 og 4.

Allerede fordi anmodningen om genoptagelse blev indgivet for sent i henhold til fristerne i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2, er der ikke grundlag for at imødekomme anmodningen efter reglen om genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1.

Dertil kommer, at sagsøgerens anmodning om genoptagelse af 9. november 2021 (bilag B) ikke indeholder nye oplysninger, som ikke tidligere havde været fremme i sagen, og som må skønnes at kunne have medført et væsentligt ændret udfald af Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021 (bilag 1). De i anmodningen indeholdte oplysninger var allerede fremme i sagen, da Landsskatteretten traf afgørelsen den 31. maj 2021.

Sagsøgerens anmodning om genoptagelse (bilag B) indeholder hovedsageligt en gentagelse af de argumenter og oplysninger, som sagsøgeren og sagsøgerens revisor allerede havde gjort gældende i forbindelse med sagens behandling ved skattemyndighederne, herunder særligt Landsskatteretten. Dette ses også ved, at sagsøgeren ledsager alle sine hovedpunkter i anmodningen med formuleringer som: "Som min revisor gør opmærksom på…", "Som min revisor har påpeget…" og "… hvilket min revisor også gør opmærksom på…", jf. bilag B, s. 3 og 5. Med disse referencer henviser sagsøgeren til sagsøgerens revisors skrivelse af 4. februar 2020, der indeholdt sagsøgerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfrem- stilling og forslag til afgørelse (bilag 6).

Det eneste, der er "nyt" i sagsøgerens anmodning om genoptagelse, er det af sagsøgeren anførte om, at Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021 ifølge sagsøgeren lider af begrundelsesmangler, hvilket ifølge sagsøgeren er udtryk for en manglende realitetsbehandling af hans anbringender. Sådanne indsigelser mod klageinstansens sagsbehandling udgør dog ikke "nye oplysninger" i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1's forstand. En indsigelse om, at den afgørelse, der søges om genoptagelse af, lider af en sagsbehandlingsfejl, f.eks. en mangelfuld begrundelse eller manglende realitetsbehandling, kan således ikke karakteriseres som en ny oplysning, der kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis den havde foreligget tidligere, jf. § 35 g, stk. 1.

I øvrigt er det ikke korrekt, når sagsøgeren både i stævningen og genoptagelsesanmodningen anfører, at Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten ikke har foretaget en realitetsbehandling, og at de hverken forholdt sig til eller gengav de anbringender, som sagsøgerens revisor fremkom med i revisorens indlæg til Skatteankestyrelsen, jf. stævningen, s. 4, samt bilag B, s. 1.

For det første indeholder Landsskatterettens afgørelse både en delvis gengivelse af samt flere henvisninger til indlægget fra sagsøgerens revisor. Indlægget fra sagsøgers revisor er gengivet i uddrag på afgørelsens s. 64-65. Ydermere fremhæver Landsskatteretten flere steder i afgørelsen, at sagsøgeren fremsendte en række yderligere bilag i forbindelse med sine bemærkninger til sagsfremstillingen, jf. bilag 1, s. 8 og 48.

For det andet forholder Landsskatteretten sig faktisk til sagsøgerens indsigelser og bemærkninger i det indsendte indlæg (bilag 6), jf. bl.a. bilag 1, s. 46 og 70. Flere af afsnittene i begrundelsen i Landsskatterettens afgørelse fremgik ikke af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse (bilag 7), og det er derfor forkert, når sagsøgeren anfører i stævningen, s. 4, at begrundelsen i forslaget til afgørelse er identisk med begrundelsen i den endelige afgørelse.

Landsskatteretten har taget højde for de supplerende oplysninger, som sagsøgeren har sendt under sagens behandling. Det fremgår således tydeligt af afgørelsen, at såvel sagsøgerens bemærkninger (dvs. indlægget fra sagsøgerens revisor) som de fremsendte bilag er indgået i afgørelsesgrundlaget.

3.2 Betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, er heller ikke opfyldt

Udover muligheden for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, følger det af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, at en myndighed kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selvom betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler herfor.

Reglen i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, blev indført den 1. januar 2014 som en samlet videreførelse af retstilstanden efter den tidligere skatteforvaltningslovs § 37, stk. 2, om skatteankenævnene, § 39, stk. 2, om vurderingsankenævnene, § 39 a, stk. 2, om motorankenævnene og § 46, stk. 2, om Landsskatteretten. Følgende fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, jf. de specielle bemærkninger til § 35 g, stk. 2, i forslag nr. 212 af 24. april 2013 til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love:

"Det er tanken, at hidtidig praksis efter disse bestemmelser skal videreføres. Efter den hidtidige praksis omfatter de særlige omstændigheder, der kan begrunde genoptagelse efter disse regler, en mulig underkendelse ved Landsskatteret eller domstolene af myndighedernes praksis i de pågældende sager. Procesbesparende hensyn samt hensynet til en ensartet behandling af skatteyderne i sagskomplekser anses også for en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse. Bestemmelserne administreres restriktivt.

Endvidere bruges bestemmelserne i forbindelse med genoptagelsestilsagn, hvor der udtages en prøvesag og gives tilsagn om genoptagelse af andre tilsvarende sager, hvis udfaldet i prøvesagen fører til et andet udfald i andre sager. De sager, der gives genoptagelsestilsagn i, er sager, hvor det er åbenbart, at afgørelsen i prøvesagen vil få betydning for udfaldet. Det er en forudsætning for genoptagelsestilsagn, at et tilbagesøgningskrav som følge af en eventuel genoptagelse ikke allerede er forældet på tilsagnstidspunktet." (understreget her)

Det følger af ordlyden af § 35 g, stk. 3, hvorefter der skal være tale om ganske særlige omstændigheder, sammenholdt med lovmotiverne, at lovgiver har forudsat, at bestemmelsen skal have et særdeles snævert anvendelsesområde, hvilket retspraksis da også har fastslået, jf. eksempelvis SKM2002.679.ØLR.

Det er altså ikke korrekt, når sagsøgeren i stævningen (s. 3, næstsidste afsnit) anfører, at Landsskatteretten kan genoptage egne sager, "… hvis der foreligger særlige omstændigheder." Der skal derimod mere til.

Bevisbyrden for, at der foreligger de nødvendige ganske særlige omstændigheder, der helt undtagelsesvist kan begrunde genoptagelse efter § 35 g, stk. 3, påhviler skatteyderen, jf. f.eks. UfR 2004.2411 H (landsrettens dom) og SKM2014.733.ØLR.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at der foreligger ganske særlige omstændigheder af den karakter, som efter forarbejderne må anses for ganske særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3's forstand. Allerede af den grund er genoptagelse efter § 35 g, stk. 3, udelukket.

Endvidere er det fastslået i retspraksis, at der ikke foreligger sådanne ganske særlige omstændigheder, som kan begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, hvis oplysningerne, som ifølge skatteyderen begrunder genoptagelse af klageinstansens afgørelse, allerede forelå forud for dennes afgørelse, jf. SKM2019.331.ØLR. Som beskrevet ovenfor i afsnit 3.1 indeholder sagsøgerens anmodning om genoptagelse ikke nye oplysninger. Da oplysningerne og hovedparten af indsigelserne i anmodningen forelå allerede forud for Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021, kan disse også af den grund ikke give grundlag for en genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk.

3.

Skatteministeriet forstår sagsøgerens processkrifter sådan, at sagsøgeren overordnet mener, at der skulle foreligge ganske særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3's forstand, da Landsskatterettens afgørelse ifølge sagsøgeren er behæftet med en begrundelsesmangel, da retsformanden ved Landsskatteretten ifølge sagsøgeren var inhabil, og da Landsskatteretten ifølge sagsøgeren ikke har realitetsbehandlet sagsøgerens indsigelser i klagesagen.

Dette bestrides, jf. nærmere herom nedenfor i afsnit 3.2.1-3.2.3.

Det bemærkes desuden, at det forhold, at Skattestyrelsen ikke mødte ved det retsmøde, der blev afholdt den 21. maj 2021, dvs. forud for Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021, ikke bevirker, at Landsskatterettens afgørelse er behæftet med en retlig mangel, og allerede derfor kan dette forhold heller ikke udgøre en ganske særlig omstændighed i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3's forstand. Skatteydere har ikke krav på, at told- og skatteforvaltningen møder op på retsmøder ved Landsskatteretten.

3.2.1 Landsskatterettens afgørelse er ikke behæftet med en begrundelsesmangel Det forhold, at Landsskatterettens afgørelse måtte være behæftet med en begrundelsesmangel, kan ikke udgøre en ganske særlig omstændighed i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3's forstand, jf. ovenfor. Allerede af den grund kan sagsøgerens indsigelse vedrørende Landsskatterettens manglende overholdelse af begrundelsespligten ikke føre til, at Landsskatteretten er forpligtet til at genoptage sagen efter § 35 g, stk. 3.

Dertil kommer, at Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021 (bilag 1) ikke er behæftet med en begrundelsesmangel. Afgørelsen opfylder begrundelseskravene i forvaltningslovens kapitel 6.

Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilken afgørelsen er truffet. Dette krav er utvivlsomt opfyldt, da der i Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021 flere steder henvises til statsskattelovens § 4, stk. 1, statsskattelovens § 4, litra c, samt forvaltningslovens §§ 22 og 24, som er de relevante retsregler i forhold til afgørelsen, jf. bilag 1, s. 6, 46-47 og 70.

Det fremgår herudover af forvaltningslovens § 24, stk. 2, at begrundelsen for en afgørelse endvidere om fornødent skal indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Også dette krav er opfyldt. Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021 (bilag 1) indeholder både beskrivelser af de faktiske omstændigheder, som er tillagt betydning i forbindelse med sagens afgørelse, samt gengivelser af skattemyndighedernes og sagsøgerens oplysninger relateret til sagens faktiske omstændigheder, i det omfang de har været relevante for sagens afgørelse.

Forvaltningslovens § 24, stk. 2, indebærer ikke et krav om, at afgørelsen skal indeholde en gennemgang af hver enkelt udgift, som Landsskatteretten ikke har kunnet godkende. Det fremgår således af bestemmelsen, at der alene kræves "en kort redegørelse", ligesom det alene er et krav, at redegørelsen angår de faktiske omstændigheder, "som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen".

Landsskatteretten har således overholdt forvaltningslovens begrundelseskrav i forbindelse med afgørelsen af 31. maj 2021 (bilag 1). Ligeledes har Landsskatteretten overholdt begrundelseskravet i forretningsordenens § 12, stk. 2. Det fremgår af bestemmelsen, at afgørelsen skal være begrundet med henvisning til relevante retsregler, en redegørelse for sagens faktiske forhold samt Landsskatterettens stillingtagen til de af sagsøgeren anførte forhold og synspunkter, i det omfang disse forhold og synspunkter må anses for relevante for sagens afgørelse. Som allerede omtalt har Landsskatteretten både henvist til de relevante retsregler, redegjort for sagens faktiske forhold samt taget stilling til de af sagsøgeren anførte forhold og synspunkter i afgørelsen, i det omfang disse er relevante for sagens afgørelse.

3.2.2 Landsskatterettens retsformand var ikke inhabil

Retsformanden ved Landsskatteretten var ikke inhabil, da han traf afgørelsen i genoptagelsessagen (bilag 2), selv om han også var med til at træffe Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021 (bilag 1), jf. modsat stævningen (s. 4, 2. afsnit).

Det følger af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 4, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsmyndighed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår.

Det medfører dog ikke inhabilitet, at et medlem af et administrativt klageorgan, som har deltaget ved afgørelsen af en sag, også deltager ved afgørelsen af en genoptagelsesanmodning vedrørende sagen, jf. også UfR 1977.973 H og

SKM2017.319.BR. Det er heller ikke i strid med Landsskatterettens forretningsorden, at samme retsformand behandlede sagsøgerens oprindelige afgørelse samt genoptagelsesspørgsmålet, jf. forretningsordenens § 5, stk. 3.

Dertil kommer, at selv hvis Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2021 om genoptagelse måtte være behæftet med en habilitetsmangel, kan det under ingen omstændigheder føre til, at sagsøgeren skal have medhold i sin påstand om, at Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021 skal genoptages. Sagsøgerens habilitetsindsigelse relaterer sig til afgørelsen af 22. december 2021 og ikke afgørelsen af 31. maj 2021, hvorfor en eventuel habilitetsmangel alene ville kunne påvirke gyldigheden af Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2021.

3.2.3 Landsskatteretten har realitetsbehandlet alle sagsøgerens indsigelser Det er ikke korrekt, at Landsskatteretten ikke foretog en "realitetsbehandling" af sagsøgerens indsigelser for Landsskatteretten, jf. modsat processkrift 1 (s. 2, 6. afsnit).

Og selv hvis det skulle være tilfældet, er der tale om indsigelser, som sagsøgeren hele tiden har været bekendt med, og som han har haft mulighed for at forfølge ved at indbringe Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021 for domstolene inden for fristen herfor. Sådanne indsigelser kan ikke begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, idet genoptagelse efter denne bestemmelse som nævnt kræver, at der foreligger ganske særlige omstændigheder af den karakter, som efter forarbejderne må anses for ganske særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3's forstand.

Landsskatteretten har imidlertid forholdt sig til sagsøgerens indsigelser. De 32 punkter, som er gengivet i sagsøgerens processkrift 1, er i vidt omfang refereret i Landsskatterettens afgørelse, enten i form af referater af sagsøgerens bemærkninger eller referater af Skattestyrelsens bemærkninger. En lang række af indsigelserne er endvidere direkte adresseret i SKATs høringssvar til Landsskatteretten (bilag 1, s. 31 ff. og s. 66 ff.) eller direkte i selve Landsskatterettens begrundelse. Der hersker på den baggrund ingen tvivl om, at disse indsigelser alle er realitetsbehandlet af Landsskatteretten.

Sagsøgerens bemærkninger i stævningen (s. 3, nederst) om, at klagemyndigheden skulle have begået "klare svipsere" og "fodfejl" ved ikke at have forholdt sig til sagsøgerens indsigelser, bestrides derfor som grundløse og er i bedste fald reelt blot en indsigelse om, at Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021 efter sagsøgerens opfattelse er forkert. En indsigelse om, at afgørelsen eventuelt måtte være forkert - hvilket bestrides - kan ikke i sig selv udgøre en sådan ganske særlig omstændighed, som kan begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, jf. ovenfor. Den rette måde at forfølge en sådan indsigelse på er at indbringe afgørelsen til prøvelse for domstolene, hvilket sagsøgeren imidlertid ikke har gjort.

Det gælder også sagsøgerens hovedsynspunkt om, at Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021 (bilag 1) ifølge sagsøgeren er behæftet med den grundlæggende fejl, at den i afgørelsen omhandlede forhøjelse af hans skattepligtige indkomst med yderligere løn fra G1 ikke tager højde for, at den "løn", som danner grundlag for forhøjelsen, ifølge ham allerede er selvangivet og dermed beskattet, hvilket medfører, at han bliver dobbeltbeskattet.

Dertil kommer, at den nævnte indsigelse om dobbeltbeskatning allerede var fremsat i klagesagen forud for Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021, hvorfor indsigelsen under alle omstændigheder ikke kan begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, jf. SKM2019.331.ØLR, og at indsigelsen i øvrigt er uholdbar, idet Skatteministeriet bemærker følgende herom:

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at det selvangivne beløb som hævdet omfatter de samme skattepligtige indtægter, som forhøjelsen i Landsskatterettens afgørelse er baseret på, og at han dermed bliver dobbeltbeskattet. Bortset fra, at opgørelserne af "maskeret løn" i bilag 8 og 9, som sagsøgeren henviser til i stævningen (s. 2 øverst), er udokumenterede, ses der ikke at være nogen sammenhæng mellem de beløb, som indgår i opgørelserne, og de beløb, som indgår i SKATs forhøjelse (og dermed også Landsskatterettens forhøjelse), jf. nedenfor.

Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021 vedrører en prøvelse af SKATs afgørelse af 28. maj 2014 (bilag 4). Ministeriet har været i dialog med Skattestyrelsen (tidl. SKAT) om SKATs afgørelse, hvorved sagsøgeren fik forhøjet sin skattepligtige indkomst med løn fra G1 med bl.a. 279.947 kr. for indkomståret 2010. Skattestyrelsen har oplyst, at forhøjelsen på 279.947 kr. var et tillæg til det allerede selvangivne, hvilket også ses tydeligt, når man sammenholder sagsøgerens årsopgørelse for 2010 udstedt før SKATs afgørelse (bilag C) med henholdsvis sagsøgerens årsopgørelse for 2010 udstedt efter SKATs afgørelse (bilag D) og sagsøgerens årsopgørelse for 2010 udstedt efter Landsskatterettens afgørelse (bilag E). Det er således ikke korrekt, når sagsøgeren i replikken, s. 1, anfører, at SKAT ved afgørelsen skulle have vurderet, at det var den samlede løn til sagsøgeren fra G1, som udgjorde 279.947 kr.

SKATs forhøjelse af sagsøgerens indkomst for indkomståret 2010 med løn fra G1 består af følgende beløb, jf. SKATs afgørelse (bilag 4, s. 5-6):

Post 1. januar til 30. juni 2010

Omsætning 55.110 kr.

Annonce og reklame 0 kr.

Rejser 4.030 kr.

Småanskaffelser 0 kr.

Telefon og internet 351 kr.

Internet og hjemmeside 2.646 kr.

Porto og gebyrer 1.400 kr.

Kontingenter 0 kr.

Omsætning medlemmer 0 kr. Advokat og revisor 0 kr.

Husleje 39.509

Diverse 9.990

Løn 113.036 kr.

Post 1. juli til 31. december 2010

Omsætning 39.125 kr.

Fremmed arbejde 55.291 kr.

Vareforbrug 26.000 kr.

B-honorering 0 kr.

Annonce og reklame 295 kr.

Rejser 8.340 kr.

Telefon og internet 952 kr.

Internet og hjemmeside 661 kr. Porto og gebyrer 1.251 kr.

Som det fremgår af SKATs afgørelse (bilag 4, s. 5 og 6), er forhøjelsen af sagsøgerens løn for indkomståret 2010 sket på baggrund af regnskabsmateriale m.v. fra G1.

Summen af beløbene i ovenstående opgørelser giver 279.947 kr., svarende til det beløb SKAT forhøjede sagsøgerens indkomst med for indkomståret 2010 som følge af løn fra G1. Ingen af beløbene i opgørelserne ses at relatere sig til de 282.100 kr., som sagsøgeren har selvangivet (bilag 3, s. 8, øverst). For eksempel fremhæver sagsøgeren i stævningen, s. 2, at det selvangivne beløb på 282.100 kr. bl.a. indbefatter værdi af fri tv-licens på 2.100 kr. og multimediebeskatning på 3.000 kr. Ingen af disse udgifter fremgår af opgørelserne ovenfor af de beløb, som indgår i SKATs forhøjelse af hans indkomst med løn fra G1.

Det kan på denne baggrund afvises, at Landsskatteretten skulle have misforstået SKATs afgørelse, og at Skatteankestyrelsens sagsbehandler skulle have foretaget en "bevidst overblænding", jf. modsat replikken, s. 1-2.

Det skal for fuldstændighedens skyld bemærkes, at Landsskatteretten nedsatte SKATs forhøjelse af sagsøgerens indkomst for indkomståret 2010 med løn fra G1 fra 279.947 kr. til 236.408 kr. ved Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021 (bilag 1).

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagen angår, om Landsskatteretten med rette ikke har imødekommet As anmodning om genoptagelse af sin skattesag, der blev afgjort ved Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, at den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan genoptage sagen på anmodning fra parten, når parten forelægger myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis oplysningerne have foreligget tidligere.

Det er ubestridt, at A ikke i forbindelse med sin anmodning om genoptagelse den 9. november 2021 forelagde Landsskatteretten nye oplysninger. Betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1 var således ikke opfyldt, da Landsskatteretten traf sin afgørelse den 22. december 2021.

Det følger desuden af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, at en myndighed kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selvom betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler herfor.

Bevisbyrden for, at der i sagen foreligger de nævnte "ganske særlige omstændigheder" påhviler A.

Af forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. 212 af 24. april 2013) fremgår bl.a., at bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde, f.eks. administrativ eller domstolsbestemt underkendelse af en hidtil fast praksis, procesbesparende hensyn og hensynet til en ensartet behandling af skatteyderne. Det er i retspraksis, jf. herved SKM 2019.331Ø, desuden fastslået, at der ikke foreligger ganske særlige omstændigheder, hvis oplysningerne, som ifølge skatteyderen begrunder genoptagelse af klageinstansens afgørelse, allerede forelå forud for dennes afgørelse. Den omstændighed, at en skatteyder har den opfattelse, at der er truffet en materiel forkert afgørelse, udgør således ikke i sig selv "ganske særlige omstændigheder" i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3´s forstand,

I nærværende sag forelå de af A til støtte for anmodningen om genoptagelse fremførte synspunkter i al væsentlighed forud for Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2021.

Herefter, og idet bemærkes, at retten ikke finder, at Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2021 lider af nogen begrundelsesmangel, at den retsformand, der traf afgørelsen, ikke kan anses for at have været inhabil, og idet A ikke har bevist, at, at Landsskatteretten ikke i fornødent omfang har realitetsbehandlet de fremsatte indsigelser, finder retten ikke, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3 er opfyldt.

Som følge af set anførte, tages Skatteministeriet Departementets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 30.000 kr.Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes.

A skal til Skatteministeriet Departementet 30.000 kr.

Omkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.