Dokumentets metadata

Genoptagelse af landsskatteretskendelse - branderstatning - nye oplysninger

Genoptagelsesbetingelseme i henhold til skattestyrelseslovens § 29, stk. 1, ikke opfyldt, idet skatteyderen ikke havde tilvejebragt nye oplysninger, der kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere.Der kunne heller ikke ske genoptagelse i medfør af skattestyrelseslovens § 29, stk. 2.

Parter

A
(Advokat Hans H. Hertz)

mod

Skatteministeriet
(Ka. v/advokat Kaspar Lehmann Bastian)

Afsagt af landsdommerne

Lodberg, Michael Dorn og Helle Degnbol (kst.)

Under denne sag der er anlagt den 6. oktober 2000, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at nærværende sag hjemvises til Landsskatteretten til behandling i realiteten.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Den 15. september 1999 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende sagsøgeren for indkomståret 1995:

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Sagen har været forhandlet med klageren på landsskatterettens kontor.

Det fremgår af sagens oplysninger, at ejendommen beliggende ..... var ejet af H1 Fabrik A/S i likvidation. Anskaffelsestidspunktet for ejendommen er ukendt, og der er ikke registreret salg af ejendommen. Der foreligger således ikke oplysninger om en eventuel slutseddel eller skøde på overdragelse af ejendommen inden likvidationen.

H1 Fabrik A/S i likvidation er markeret i ToldSkats stamoplysninger med "SKIFTERETSOPLØS" med startdato 29/11-76. Det fremgår af fuldstændig udskrift af 25. juni 1999 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at selskabet fortsat er under likvidation, og dermed ikke endeligt opløst. Det er endvidere oplyst, at der ikke foreligger regnskaber eller selvangivelser for selskabet for den i sagen omhandlede periode. Hovedaktionær i H1 Fabrik A/S i likvidation er klageren.

Bygningerne beliggende .... brændte den 20. april 1994, og branderstatningen på kr. 450.000 blev udbetalt af stædernes Almindelige Brandforsikring den 8. marts 1995 til en konto i F1-Bank reg.nr. .... konto ....2, som tilhørte Firma H2,..... Kontoen er registreret med særlige ejerforhold hos klageren. Klageren blev i 1960 ejer af enkeltmandsfirmaet H2, - og efter det oplyste ophørte firmaet den 30. juni 1994.

Det fremgår af oplysninger fra Købstædernes Almindelige Brandforsikring, at skaden hos forsikringsselskabet er registreret som vedrørende H3 ApS, v/A, ...... ToldSkat Sydsjælland har oplyst, at selskabet H3 ApS blev stiftet den 10. marts 1986 og tvangsopløst den 25. juli 1989.

F1-Bank har oplyst, at der ikke er andre konti kendt end konto .... ....2, tilhørende H2, ...... Modtagne kontoudtog fra F1-Bank viste, at forsikringssummen blev indsat på konto .... ....2 i F1-Bank. Der blev i alt hævet kr. 483.433,21 på kontoen.

Efter det oplyste, foreligger der ikke nærmere dokumentation for stiftelse af H4fond af 1978 og firmaet H2.

Skatteankenævnet har anset forsikringsudbetalingen for tilhørende selskabet H1 Fabrik A/S i likvidation, hvorved klageren, - som har disponeret/anvendt forsikringsudbetalingen, anses for at have modtaget maskeret udlodning på 450.000 kr.

Skatteankenævnet har bl.a. henset til, at klageren ikke har indsendt dokumentation for argumentet om, at branderstatningen ikke tilhører H1 Fabrik A/S, som ifølge Told & Skats ejeroplysninger er hovedejer af .... med ukendt dato for ejerforholdets begyndelse. Ankenævnet har videre anført, at den udbetalte erstatning tilhører ejeren af den brændte ejendom.

Klageren har overfor de stedlige skattemyndigheder oplyst, at det ikke fremgår af likvidationsretsmødet, at H1 Fabrik A/S skulle eje bygninger i ...., ligesom det ikke kan oplyses før i år 2003, om en udlodning vil finde sted. Der er overfor ankenævnet ikke fremlagt dokumentation for disse oplysninger. Klageren har ej heller indsendt dokumentation for overførsel af eventuelle friværdier i H1 Fabrik A/S under likvidation til H2-Fonden/H4 Fond, som skulle fremgå af Fondens fundats pr. 1. august 1978. Ligesom stiftelsesoplysninger vedrørende H2Fonden/H4 Fond ikke er indsendt til skatteankenævnet.

Klageren har påpeget, at forsikringen ikke er tegnet af H1 Fabrik A/S, hvilket bekræftes af Købstædernes Almindelige Brandforsikrings breve vedrørende branderstatningen, der har branden registreret under "H3 ApS, v/A".

Skatteankenævnet har henvist til, at ToldSkat Sydsjælland har oplyst, at selskabet H3 ApS blev stiftet den 10. marts 1986 og tvangsopløst den 25. juli 1989, hvorfor dette selskab ikke kan være ejer af ejendommen i 1994.

Skatteankenævnet har endvidere henset til, at klageren ikke har oplyst/selvangivet, at der skulle foreligge lån mellem ham og H1 Fabrik A/S i likvidation.

Skatteankenævnet har henvist til bestemmelsen i Ligningslovens § 16 A, stk. 1, som fastslår, at alt, hvad der udbetales til aktionærer, beskattes hos disse som udbytte. Betingelserne for at der foreligger maskeret udlodning eller udbytte er dels at der er tale om overførsel af værdier fra selskabet til aktionæren eller dennes nærtstående på forretningsmæssigt usædvanlige vilkår, og dels at der foreligger et interessefællesskab mellem aktionærer og selskabet, hvilket sædvanligvis vil være tilfældet. Ved skatteberegningen henføres udbytte ifølge Personskattelovens § 4 a til aktieindkomsten. Ankenævnet har endvidere henvist til VL 980429/B-0813-95.

Ankenævnet har således vurderet, at ifølge de foreliggende oplysninger er beløbene på konto .... ....2 i F1- Bank hævet af klageren. Derved har klageren disponeret over et aktiv (branderstatningen), der oprindeligt tilhører selskabet H1 Fabrik A/S i likvidation, da selskabet må anses for at være ejer af den udbetalte erstatning, på grund af at selskabet er registreret som ejer af den brændte ejendom .....

Klageren har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den påklagede ansættelse nedsættes med 450.000 kr.

Til støtte herfor har klageren bl.a. gjort gældende, at flere af de i kendelsen anførte påstande, er direkte i modstrid med de faktiske forhold. Klageren har bl.a. anført, at skatteankenævnets påstand om, at han som privatperson har hævet en brandforsikringserstatning og anvendt denne til eget brug, er ukorrekt. Til støtte herfor har han anført, at forsikringsbeløbet er i behold, hvilket han kan dokumentere. Det fremgår således af årsoversigt af 31. december 1998 for kontonummer .... ....2, at der er en saldo på 359.547,92 kr.

Klageren har rettet henvendelse til Skatteministeriet angående denne sag. Ifølge klageren har Skatteministeriet givet ham ret i, at en tingforsikrings-erstatning ikke er skattepligtig, hvorfor klageren har anført, at han derfor ikke kan beskattes af den omhandlede brandforsikrings-erstatning.

Endvidere har klageren anført, at da omhandlede forsikringserstatning ikke er anvendt til personlige formål, er beløbet heller ikke skattepligtigt.

Overfor Landsskatteretten har klageren fremlagt yderligere dokumentation. Han har bl.a. henvist til kopi af tingbogsattest for matr.nr. ....., hvoraf det fremgår at der på ejendommen var en pantebehæftelse på 100.000 kr. Ifølge klageren skal dette beløb fratrækkes brandforsikrings-erstatningen på 450.000 kr. Restbeløbet stort 350.000 kr. blev indsat på konto .... ....2 i F1- Bank. Klageren har anført, at dette bekræfter, at beløbet ikke er anvendt af ham personligt.

Skattemyndighederne har anført, at H2 v/A startede i 1982, hvilket ifølge klageren er forkert. Klageren købte H2 A/S i 1960 af G1 A/S i København, og H2 blev oprindeligt startet af nu afdøde JC i 1927. Det er derfor af naturlige årsager, at klageren ikke har kunnet fremskaffe dokumentation for, hvorledes selskabet er startet. Klageren erhvervede H2 A/S i 1960 gennem advokatfirmaet R1 i ...., og aktieselskabet H1 Fabrik A/S er ligeledes erhvervet gennem advokatfirmaet R1.

Landsskatteretten skal udtale

Retten har henset til, at H1 Fabrik A/S i likvidation er registreret som ejer af den ejendom, der brændte i 1994, samt at selskabet ikke er registreret endeligt opløst ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Retten har videre henset til, at forsikringsselskabet havde skaden registreret som vedrørende selskabet H3 ApS -som blev tvangsopløst den 25. juli 1989, og at branderstatningen blev udbetalt til en bankkonto tilhørende H2, - et af klageren tidligere drevet firma, hvor klageren havde særlig råderet over kontoen.

Landsskatteretten finder, at H1 Fabrik A/S i likvidation, som registreret ejer af den brændte ejendom, må anses som retmæssige ejer af den udbetalte erstatningssum. Som følge deraf finder retten, at overførslen af beløbet til firmaet H2' bankkonto indebærer udbetaling af maskeret udbytte til klageren jf. Ligningsloven § 16 A. Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.

Herefter bestemmes

Ved skrivelse af 7. juni 2000 anmodede sagsøgeren om genoptagelse af klagesagen, og ved afgørelse af 13. juli 2000 besluttede Landsskatteretten ikke at imødekomme sagsøgerens begæring om genoptagelse. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

"Ved brev af 7. juni 2000 har De anmodet om genoptagelse af klagesagen for A, ....., for indkomståret 1995, der blev afgjort ved Landsskatterettens kendelse af 15. september 1999. Til støtte for Deres begæring om genoptagelse har De bl.a. anført, at det er korrekt som Landsskatteretten antog, at H1 Fabrik A/S er ejer af grunden matr.nr. ...... Deraf følger imidlertid ikke, at selskabet også er ejer af bygningen. Selskabet havde således ikke midler til at opføre bygningerne på grunden. Det er A, der har bekostet dette af egne midler. Han har gjort dette i den formening, at likvidationen af H1 Fabrik A/S var afsluttet, hvilket også synes at have været hans advokat, SIs opfattelse. A var således i fuldkommen god tro, da han byggede på grunden. Man kan opfatte det således, at han opførte bygninger på lejet grund, der er blot ikke sket tinglysningsmæssig sikring af hans krav. Endvidere har De anført, at grundsætningerne om frembringelse fører til, at A anses som, ejer af bygningerne, og dermed den der er berettiget til at oppebære brandforsikringssummen. Endeligt har De anført, at brandforsikringen ikke blev tegnet af H1 Fabrik A/S, men af et af A personligt ejet firma. Brandforsikringen blev i overensstemmelse hermed udbetalt til A personligt, hvorved der ikke er grundlag for at anse brandforsikringen for at tilkomme H1 Fabrik A/S, hvorfor der ikke er tale om udlodning af selskabets midler.

Bestemmelserne om genoptagelse af en af Landsskatteretten afgjort sag fremgår af skattestyrelseslovens § 29, stk. 1 og 2, der har følgende ordlyd:

"Landsskatteretten kan efter anmodning fra klageren genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af Landsskatteretten, når der forelægges retten oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere.

Stk. 2. Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis retten skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor." Retten har ikke i det af Dem anførte fundet grundlag for at genoptage sagen i medfør af denne lovbestemmelse, og Deres begæring herom, kan derfor ikke imødekommes. Der er herved lagt vægt på, at A ikke er registreret som ejer af ejendommene, samt at der ikke er fremlagt dokumentation for, at A personligt har afholdt udgifterne til opførelsen af de omhandlede ejendomme.

..."

Denne afgørelse har sagsøgeren indbragt for landsretten.

For landsretten har sagsøgeren dokumenteret en række bilag, der ikke forelå for Landsskatteretten. Bilagene er gennemgået i den rækkefølge, der fremgår af en af sagsøgeren til brug for domsforhandlingen udarbejdet datoliste. Datolistens bilag er følgende:

..."

Sagsøgte har dokumenteret en skrivelse af 14. februar 2002 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til Kammeradvokaten, hvori det bekræftes, at styrelsen "ikke ses at have modtaget selskabets årsregnskaber fra likvidationsdatoen og frem til d.d."

Der er under sagen enighed mellem parterne om, at de af sagen omhandlede bygninger brændte ned den 20. april 1994. Der er ligeledes enighed om, at forsikringsbeløbet på 450.000 kr. blev udbetalt til sagsøgeren personligt.

Tvisten for landsretten angår herefter spørgsmålet om, hvorvidt det var selskabet, der var ejer af de pågældende bygninger, eller om det var sagsøgeren.

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret bl.a., at han er uddannet elektriker og tillige har en uddannelse som laboratorietekniker. I 1960 blev han ansat i et automatfirma, hvor han arbejdede i 10 år, hvorefter han overtog dette selskab. Advokat SI fortalte ham, at det var et aktieselskab og ikke et personligt drevet selskab. Selskabets hovedsæde var advokat SIs kontor. Selskabet købte herefter nogle billige industrigrunde, hvortil han selv bidrog, idet der ikke var nok penge i selskabet. Mod sikkerhed i form af pantebreve i grunden optog han byggelån til bygning af haller. Sagsøgeren mente, at han ejede bygningerne personligt. F1-bank hjalp på daværende tidspunkt sagsøgeren økonomisk. Efter at selskabet trådte i likvidation i 1976, meddelte advokat SI ham, at han ikke mere måtte bruge betegnelsen A/S.

Ved branden i 1994 forsvandt sagsøgerens personlige papirer. Sagsøgeren kan ikke se, hvordan aktieselskabet kunne blive ejer af automatvirksomheden. Den først etablerede bygning blev anvendt til lager og forskelligt andet. Advokat SI fortalte sagsøgeren, at han var ejer af bygning nr. 2, der blev opført i årene 1985 og 1986 på selskabets grund. Sagsøgeren har efterfølgende fået dette bekræftet.

Sagsøgeren har yderligere forklaret, at skattemyndighederne har forkastet selskabets regnskaber for årene 1974 og 1975 på en sådan måde, at de afholdte udgifter til opførelse af hal nr. 1, "opfinderhallen," må henføres til en udgift for sagsøgeren alene, og hal nr. 2 er ikke opført af midler tilhørende selskabet, idet der ikke var nogen midler i selskabet.

Ved skrivelse af 8. marts 1995 blev checken på forsikringssummen på de 450.000 kr. sendt til selskabet, H3 Aps. Advokat SI købte dette selskab til sagsøgeren. Han har ingen erindring om, hvad formålet hermed var.

Procedure

Sagsøgeren har procederet sagen i det væsentlige i overensstemmelse med følgende anbringender, anført i påstandsdokument af 1. oktober 2002:

"Landsskatteretten har lagt til grund, at de bygninger der findes på ejendommen, .... tilhører H1 Fabrik A/S i likvidation, og at udbetalingen af brandskadeerstatningen til sagsøger personligt derfor er udlodning af selskabets midler.

Dette er ikke rigtigt, idet disse bygninger tilhører A personligt, da han har afholdt alle omkostninger ved deres opførsel og derfor ifølge almindelige retsgrundsætninger er blevet ejer af bygningerne. Ifølge læren om frembringelse ville han i øvrigt have kunnet stille krav om tilskødning af grunden mod at betale værdien af denne, da han må anses at være i god tro. Erstatningen tilkommer derfor ikke selskabet.

Den der bestrider, at en person ikke har ejendomsret til en bygning han har opført for egne midler, har bevisbyrden herfor.

Subsidiært gøres gældende, at den udbetalte erstatning kan betragtes som tilbagebetaling af de lån sagsøgeren har ydet selskabet i årenes løb.

Det kan ikke lægges sagsøgeren til last, at de i sagen foreliggende nye oplysninger ikke er fremkommet før. Disse stammer for størstedelens vedkommende fra offentlige arkiver, og der er derfor snarere tale om, at Landsskatteretten har forsømt sin pligt til at få sagen oplyst."

Sagsøgte har procederet sagen i det væsentlige i overensstemmelse med følgende anbringender, anført i påstandsdokument af 24. august 2002:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at det er med rette, at Landsskatteretten har nægtet at genoptage behandlingen af den sag, som Landsskatteretten afgjorde ved kendelsen af 15. september 1999 (bilag 34).

Sagsøgte bestrider således, at betingelserne for genoptagelse i skattestyrelseslovens § 29, stk. 1 og 2, er opfyldt.

I relation til skattestyrelseslovens § 29, stk. 1, gøres herved gældende,

I relation til skattestyrelseslovens § 29, stk. 2, bestrides det, at genoptagelsesbetingelserne efter denne bestemmelse er opfyldt.

Det bestrides som udokumenteret, at den nedbrændte bygning er opført og bekostet af sagsøgeren personligt og ikke af H1 Fabrik A/S i likvidation. Sagsøgte bestrider, at selskabet ikke har haft økonomisk mulighed for at bekoste opførelsen af den nedbrændte bygning.

Selv om landsretten måtte lægge til grund, at H1 Fabrik A/S i likvidation ikke bekostede opførelsen af den bygning, som den udbetalte erstatning vedrører, foreligger der ikke fornøden dokumentation for, at bygningen ikke alligevel på tidspunktet for den forsikringsudløsende begivenheds indtræden var ejet af selskabet. Det målægges til grund, at bygningen under alle omstændigheder var overdraget til selskabet som gave eller indskud. Dette gælder, selvom det - som hævdet af sagsøgeren - af landsretten lægges til grund, at det er sagsøgeren, der har betalt opførelsen af bygningen.

Det bestrides som udokumenteret, at ligningsmyndighederne ved ligningen af selskabet for de relevante år var eller burde have været bekendt med, at der forelå en gave eller et indskud fra sagsøgeren. Det er uden betydning, hvordan ligningsmyndighederne i sin tid ansatte selskabets indkomst.

Der påhviler sagsøgeren en streng bevisbyrde for, at den udbetalte erstatning ikke tilkom selskabet.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Det bestrides som udokumenteret, at den bygning, som den udbetalte erstatning vedrører, er identisk med den bygning, der brændte den 20. april 1994."

Landsretten skal udtale

Nærværende sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at genoptage behandlingen af sagsøgerens klagesag over for skattemyndighederne vedrørende indkomståret 1995 er opfyldt, jf. skattestyrelseslovens § 29, stk. 1.

Denne bestemmelse har følgende ordlyd:

"Landsskatteretten kan efter anmodning fra klageren genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af Landsskatteretten, når der forelægges retten oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentlig andet udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere."

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at bestemmelsen skal fortolkes restriktivt.

Under domsforhandlingen i landsretten er der fremlagt en række overvejende ældre bilag, der ikke forelå for Landsskatteretten. Efter landsrettens opfattelse er der ikke herved tilvejebragt sådanne nye oplysninger, at de kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere. Landsretten bemærker herved, at det ikke er godtgjort, at skattemyndighederne har forkastet selskabets regnskaber for årene 1974 og 1975 på en sådan måde, at de afholdte udgifter til opførelse af hal nr. 1, "opfinderhallen", kan henføres til en udgift for sagsøgeren alene, og for så vidt angår hal nr. 2 foreligger i sagen ingen oplysninger om, hvorledes finansieringen af denne hal er foregået. For samtlige bygningers vedkommende er der endvidere ikke tilvejebragt nogen form for dokumentation for sagsøgerens adkomst til disse, ligesom sagsøgeren først i forbindelse med skattesagen har gjort gældende at være den rette ejer af bygningerne.

Skattestyrelseslovens § 29, stk. 2, kan ikke føre til andet resultat.

Under disse omstændigheder tages den af sagsøgte nedlagte frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren A betaler inden 14 dage 20.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.