Skatteforlaget |
|
Dokumentets metadata
| Dokumentets dato: | 09-02-2023 |
| Offentliggjort: | 06-07-2023 |
| SKM-nr: | SKM2023.320.BR |
| Journalnr.: | BS-3631/2022-KBH |
| Referencer.: | Statsskatteloven |
| Dokumenttype: | SKM-meddelelse |
Indsætninger på bankkonto
Sagen angik, hvorvidt skattemyndighederne med rette havde forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 med 175.500 kr.
Skatteyderen havde efter bevisførelsen og de afgivne forklaringer ikke godtgjort, at en række indsætninger beroede på et mellemværende mellem tredjemand og samleveren. Retten fandt heller ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at hun ikke var skattepligtig af to øvrige indsætninger.
For 22.000 kr. fandt retten det - henset til beløbenes beskedne størrelse, som var indsat af samleveren over en periode på 10 måneder - godtgjort, at indsætningerne var som led i en almindelig deling af udgifter til daglig husførelse og ferier. Skatteyderen var herefter ikke skattepligtig af de 22.000 kr.
27. februar 2017 | 7.000,00 kr. | |
15. marts 2017 | 30.000,00 kr. | |
3. marts 2017 | 6.000,00 kr. | |
6. april 2017 | 2.500,00 kr. | |
1. maj 2017 | 7.500,00 kr. | |
16. maj 2017 | 7.500,00 kr. | |
30. maj 2017 | 30.000,00 kr. | |
3. juli 2017 | 7.500,00 kr. | |
3. juli 2017 | 15.000,00 kr. | |
3. juli 2017 | 1.800,00 kr. | |
2. august 2017 | 15.000,00 kr. | |
2. august 2017 | 7.500,00 kr. | |
23. august 2017 | 7.500,00 kr. | |
23. august 2017 | 15.000,00 kr. | |
27. september 2017 | 1.000,00 kr. | |
28. september 2017 | 75.000,00 kr. | |
12. oktober 2017 | 50.000,00 kr. | |
20. oktober 2017 | 2.000,00 kr. | |
3. november 2017 | 50.000,00 kr. | |
27. november 2017 | 5.000,00 kr. | |
27. november 2017 | 5.000,00 kr. | |
I alt | 347.800,00 kr. |
Sammenfattende er der lagt vægt på, at vi ikke har dokumentation for, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos dig. Det er derfor efter vores vurdering berettiget, at henføre det samlede beløb til din skattepligtige indkomst. Der henvises i denne forbindelse til statsskattelovens § 4, og personskattelovens § 3 (personlig indkomst).
Da det ikke på det foreliggende grundlag kan vurderes, om der er tale om momspligtige beløb, foretages der ikke korrektion af dine momsoplysninger. Da der heller ikke er fremsendt dokumentation for, at der er tale om huslejeindtægter og/eller arveforskud, kan dette heller ikke lægges til grund.
Indkomsten beskattes som en honorarindtægt for personligt arbejde, idet der ikke foreligger oplysninger om, at der er tale om en lønindkomst. Der foreligger heller ikke dokumentation for, at der er tale om huslejeindtægter. Endelig foreligger er ikke oplysninger, der påviser, om indtægterne kan relateres til det selskab, som du er direktør for.
Subsidiært skal det gøres gældende, at du har drevet uregistreret virksomhed i Danmark, og at du har undladt at selvangive resultat heraf. Virksomheden må antages at have fast driftssted i Danmark. Såfremt dette lægges til grund, vil indkomsten skulle belægges med moms.
Da vi ikke har modtaget dokumentation for eventuelt fradragsberettigede udgifter, beskattes indtægten som en bruttoindtægt uden fradrag. Der henvises i denne forbindelse til statsskattelovens § 6a og Vestre Landsrets dom (SKM2013.49.VLR). Den omstændighed, at der ikke er identificeret erhvervsmæssige udgifter, indikerer efter vores vurdering, at der er tale om indtægter ved personligt arbejde.
2.4.2. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse til dine henvendelser
2.4.2.1. Aktindsigt
Vi kan oplyse, at en anmodning om aktindsigt kan resultere i 3 forskellige typer af afgørelse. Der kan gives afslag på aktindsigt, der kan gives delvis aktindsigt, eller der kan gives aktindsigt. Det er disse 3 forvaltningsretlige termer vi gør brug af.
Vores afgørelse af 23. juni 2020 er af den sidstnævnte slags. Du har således fået udleveret de dokumenter, der ligger i din verserende skattesag (sags-id. [red. fjernet]). Denne afgørelse fra 23. juni 2020 er således ikke et afslag på aktindsigt, ligesom der ikke er tale om en afgørelse der indrømmelse af delvis aktindsigt.
Såfremt det er din opfattelse, at den verserende sag burde indeholde flere dokumenter, end dem vi har journaliseret på sagen, og givet aktindsigt i, må vi bede dig om at fremsende de supplerende oplysninger, således at vi kan identificere disse dokumenter.
Hvis du mener, at der ikke er givet aktindsigt i sagens dokumenter, har du mulighed for at påklage afgørelsen om aktindsigt til Skattestyrelsen.
Du har den 26. juli 2020 anmodet om indsigt efter GDPR (persondataforordningen). På Skattestyrelsens område er besvarelsen af anmodninger om indsigt efter GDPR centraliseret til Udviklings- og forenklingsstyrelsen. Vi har videresendt din anmodning om indsigt hertil. Det er vores opfattelse, at behandlingen af din anmodning om indsigt efter GDPR ikke kan begrunde en udsættelse med færdigbehandlingen af denne sag.
Vi er derfor af den opfattelse, at vi kan træffe afgørelse i din skattesag, uagtet at du ikke har modtaget det udbedte datamateriale. Dette begrundet i at du, den 23. juni 2020, har fået afgørelse om aktindsigt efter forvaltningsloven i den verserende skattesag.
2.4.2.2. Begrundelse for reguleringen af din skatteansættelse
Skattestyrelsens begrundelsespligt fremgår af forvaltningslovens § 22 og § 24. Denne begrundelse skal blandt andet indeholde en redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Begrundelsen i en konkret afgørelse om en regulering af din skatteansættelse, skal således indeholde en tilstrækkelig begrundelse for den gennemførte regulering. Det skal i denne forbindelse understreges, at det ikke er et krav, at samtlige oplysninger (fakta) skattemyndighederne er i besiddelse af er indarbejdet i afgørelsen. Det er alene et krav om at ændringen af din skatteansættelse er tilstrækkelig oplyst og begrundet, hvilket vi vurderer er tilfældet i denne sag.
Hvis du mener, at der kan rejses tvivl om afgørelsens gyldighed, kan dette spørgsmål påklages til Skatteankestyrelsen.
2.4.2.3. Din mail af 30. juli 2020
I henhold til Den Juridiske Vejledning skal Skattestyrelsen indarbejde de forvaltningsretlige grundsætninger i sit arbejde og afgørelser.
Det er vores vurdering, at en kontrol af din selvangivelse er berettiget, idet du umiddelbart har et negativt privatforbrug. Vores undersøgelse af dine indkomst og formueforhold har således påvist væsentlige ikke selvangivne indtægter. Vi har ikke modtaget dokumentation for, at din selvangivne indkomst er korrekt opgjort.
Skattestyrelsen har pligt til at gennemføre korrektioner af skatteansættelser, når den konstaterede indkomstregulering medfører en restskat på mere end 500 kr. Der henvises i denne forbindelse til kildeskattelovens § 62 C modsætningsvis.
I en situation, hvor vi ikke har modtaget fyldestgørende dokumentation for, at de indsætninger der fremgår af din bankkonto, stammer fra beskattede midler, er det sædvanlig skatteretlig praksis at beskatte de indsatte beløb.
Samlet set er det vores vurdering, at sagen er håndteret inden for de forvaltningsretlige grundprincipper om væsentlighed, proportionalitet og nødvendighed.
Vi kan vejledende oplyse, at hvis det er din opfattelse, at der er sket brud på de forvaltningsretlige grundsætninger, har du mulighed for at indbringe dette forhold over for Skatteankestyrelsen i forbindelse med eventuelle klager over det materielle indhold af afgørelserne. Vi skal henlede din opmærksomhed på, at dele af det du henviser til i Den Juridiske Vejledning (afsnit A.C.2.1.1.1), relaterer sig til erhvervsdrivende, og andre dele relaterer sig til indhentelse af kontroloplysninger hos tredjemand (ikke skatteyder personligt).
Vi har følgende supplerende bemærkninger til dele af de anførte punkter i din mail fra 30. juli 2020:
Punkt 2: Du har - på forespørgsel - pligt til at redegøre for dit privatforbrug, jævnfør skattekontrollovens § 6 B (se ovenfor). Dette opgøres typisk ved at sammenholde formuen primo og ultimo indkomståret, og sammenholde formuereguleringerne med dine indtægter og udgifter. Privatforbruget skal opgøres i hovedposter, der vil være afhængig af den enkelte skatteyders individuelle personlige forhold. Dette kan eksempelvis være kost, beklædning, logi, fritidsinteresser, gaver, ferier og transport.
Punkt 4: Din mail indeholder ikke noget punkt 4.
Punkt 5: Du har fremsendt en længere skriftlig redegørelse for dine økonomiske forhold, som du har sendt til F1-bank. Du har ikke oplyst, hvad der var baggrunden for redegørelsens udarbejdelse. Da du har fremsendt redegørelsen på eget initiativ, forudsætter vi, at du mener, at den er relevant for dine indkomst og formueforhold. Dette er årsagen til, at vi har indarbejdet en omtale af redegørelsen.
Punkt 6: Oplysningerne er medtaget, da vi anser dem for at være relevante faktuelle oplysninger, der beskriver dine indkomst og formueforhold.
Punkt 7: Da du har fremsendt oplysningerne om din bogudgivelse på eget initiativ, forudsætter vi, at du mener, at de er relevant for dine indkomst og formueforhold. Dette er årsagen til, at vi har indarbejdet en omtale af redegørelsen. Vi noterer i denne forbindelse, at der ikke er oplyst indtægter fra bogprojektet.
Punkt 8: Da du har fremsendt oplysningerne om din ægteskabelige status på eget initiativ, forudsætter vi, at du mener, at de er relevant for dine indkomst og formueforhold. Dette er årsagen til, at vi har indarbejdet en omtale i redegørelsen. Det skal bemærkes, at der i relation til skatteberegningen er forskel på, om du er enlig eller sambeskattet. Som følge af sambeskatningen har ægtefæller herudover adgang til hinandens skatteoplysninger. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 18.
Punkt 9: Oplysningerne er medtaget, da vi anser dem for at være relevante faktuelle oplysninger, der beskriver dine indkomst og formueforhold. Vi noterer os i denne forbindelse, at projektet tilsyneladende ikke har kastet indtægter af sig.
Punkt 10: De fremsendte oplysninger er ikke underbygget af objektivt dokumentationsmateriale.
Der er således hverken fremlagt dokumentation for kilden til indsætningerne, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, hvortil hævninger overføres. De fremlagte oplysninger kan derfor ikke lægges til grund for vurderingen af dine indkomst- og formueforhold.
Punkt 11: De fremsendte oplysninger er ikke underbygget af objektivt dokumentationsmateriale. Du har således hverken fremlagt dokumentation for kilden til indsætningerne, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, hvortil hævninger overføres. De fremlagte oplysninger kan derfor ikke lægges til grund for vurderingen af dine indkomst- og formueforhold.
Vi forstår din forklaring således, at din samlever overfører penge til dig, som du herefter hæver i kontanter, der opbevares hjemme i et pengeskab. Efterfølgende indsættes pengene igen i banken, og føres retur. Der fremlægges ikke nogen forklaring på formålet med transaktionerne.
Dine oplysninger om, at du - for at bevise at du er "self-sufficient" - har lånt 75.000 kr., er udokumenteret. Der foreligger heller ikke dokumentation for, at det er "danish officials" der har stillet krav herom. Det skal hertil endvidere bemærkes, at der ikke umiddelbart forekommer at være nogen dokumentationsværdi i relation til, at du er "self-sufficient", fordi du har 75.000 kr. stående på din bankkonto fra dem 28. september 2017 til den 4. oktober 2017. Pengene har således stået på din bankkonto i mindre end en uge. Du oplyser samtidig, at du har et større kontantbeløb liggende i et pengeskab.
Du fremlægger ingen oplysninger om hvad "G3", "G4" og "G5" er for virksomheder, ligesom vi ikke har modtaget oplysning om, hvad der er din tilknytning til disse virksomheder. Endelig fremlægges der ingen dokumentation for realitet i de nævnte gældsforhold, herunder oplysninger om, hvordan der kan ske tilbagebetaling af gæld med frigørende virkning over for tredjemand, når det ikke er debitor i gældsforholdet, der foretager tilbagebetalingen.
De fremsendte forklaringer savner en erhvervsmæssig begrundelse, for at din samlevers virksomhed ønsker at betale gæld og udgifter - for en tidligere forretningspartner til ukendt tredjemand - ved at føre pengene ind over din bankkonto.
2.4.3. Skattestyrelsens endelige afgørelse
Med baggrund i det anførte, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de fremlagte oplysninger ikke tilfører sagen nye eller yderligere oplysninger, der kan begrunde en ændring af den foreslåede regulering af din skatteansættelse, jævnfør vores brev af 4. juni 2020."
Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse til klagen:
"Skattestyrelsens afgørelse er baseret på et skøn, idet vi ikke har modtaget de udbedte oplysninger.
Indledningsvis skal det bemærkes, at klagen til Skatteankestyrelsen indeholder en lang række oplysninger, der ikke underbygges af objektivt dokumentationsmateriale, herunder oplysning om at en dansk myndighed har stillet krav om, at klager er i besiddelse af 75.000 kr. Oplysningerne kan derfor ikke lægges til grund for skatteansættelsen.
Rådgiver oplyser at klager har journalistisk fokusområde på hvidvaskning af penge.
En gennemgang af klagers bankkonti indikerer en sammenblanding af klagers og samlevers økonomiske transaktioner. En samlet vurderingen af de fremlagte oplysninger, skal derfor ses i sammenhæng med følgende sager vedrørende klagers samlever, der er under behandling i Skatteankestyrelsen:
17-0990600 - Ikke godkendt momsrefusion.
19-0037354 - Afslag på udbetaling efter kildeskattelovens § 55.
20-0019817 - Fradrag for underskud af virksomhed.
20-0047685 - Værdi af fri bolig.
20-0047682 - Ikke selvangivne indtægter.
Der verserer for tiden en momskontrolsagen vedrørende samleverens enkeltmandsvirksomhed (CVR nr. ...12), herunder enkeltmandsvirksomhedens transaktioner med G1 (CVR nr. …11). Klager har for 2017 selvangivet indkomst fra G1.
Skattestyrelsen har efter udsendelsen af den påklagede afgørelse vedrørende indkomståret 2017, gennemgået klagers indkomst- og formueforhold for det efterfølgende indkomstår (2018). Det er vores foreløbige vurdering, at der kan rejses tvivl om hvorvidt den (i 2017) selvangivne lønindtægt fra G1, vedrører et reelt ansættelsesforhold, subsidiært om skatteyder er rette indkomstmodtager til udbetalingerne.
En søgning på internettet ([red. fjernet URL]) har genereret følgende oplysninger:"
[red. fjernet oplysninger].
Det skal hertil bemærkes, at skatteyder ikke har selvangivet indkomst vedrørende sine erhvervsmæssige aktiviteter i udlandet. Det er derfor vores opfattelse, at der kan stilles skærpede dokumentationskrav til oplysninger vedrørende større kontantbeholdninger.
Der er fortsat ikke indleveret kapitalforklaring, herunder opgørelse af formue og privatforbrug.
Det er vores vurdering at der kan rejses berettiget tvivl om hvorvidt klager har erhvervet indkomst til at understøtte sit daglige privatforbrug. Klager har ikke ønsket at fremlægge en formueopgørelse og/eller kapitalforklaring. Klagers privatforbrug baserer sig således alene på overførsler fra klagers samlever, og dennes personlige virksomhed og forretningspartnere.
Den omstændighed at transaktionerne omtales som lån, kan ikke føre til andet resultat. Dette er begrundet i at klager - som følge af et manglende indkomstgrundlag - reelt er ude af stand til at tilbagebetale eventuelle lån. Der er derfor tale om skattepligtige gaver."
Skattestyrelsen har den 12. maj 2021 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
" Skattestyrelsen er i det hele enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen. Klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med beløb svarende til kontantindsætninger på klagerens konto, hvor der efterfølgende er sket videreoverførsel til klagerens kærestes konto. Klagerens anses for skattepligtig af de resterende modtagne beløb jf. statsskattelovens § 4.
Der er lagt vægt på, at kontantindsætningerne på klagerens konto, efter det oplyste, er foretaget af kæresten, samt at overførslerne til kæresten er sket indenfor en kort tidsmæssig periode efter de pågældende kontantindsættelser.
For de resterende indsætninger og overførsler til klagerens konti, er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at klageren ikke på tilstrækkelig vis hat godtgjort, at de modtaget beløb vedrører allerede beskattede midler, eller midler der er undtaget fra beskatning.
Det bemærkes hertil, at det er klageren der bærer bevisbyrden for, at kontante indbetalinger på bankkonto, ikke skal beskattes hos klageren. Der henvises her til SKM2013.274.BR.
Klagerens fremlagte dokumentation, hvorfra det fremgår, at hun i 2011 har hævet kontantbeløb fra sin Y2-landske konto kan ikke føre til andet resultat af sagen.
Klageren beskattes herefter af modtagne beløb jf. ovenstående skema."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstår 2017 bortfalder.
Til støtte for påstanden er anført følgende:
"(…)
Klageren er født og opvokset i det tidligere Y4-land (nu Y2-land) og har delt statsborgerskab mellem Y1-land og Y2-land. Hun er uddannet journalist fra Y2-land. Uddannelsen har klageren brugt kreativt, idet hun har været beskæftiget bredt inden for en række forskellige erhverv udover at have været beskæftiget med journalistik i traditionel forstand.
I størstedelen af klagerens karriere har hun delt sin arbejdstid mellem at arbejde som ansat journalist og som freelancer. Størstedelen af hendes tid som journalist har hun arbejdet som [red. fjernet] i Y2-land, hvor hendes fokusområder var hvidvaskning af penge og korruption.
I april 2011 etablerede klageren i Y2-land en eventvirksomhed, G6, hvor hun udbød kulturelle og kreative events. Senere i begyndelsen 2012 accepterede klageren et tilbud om et job som kulturkoordinator og medlem af borgmesterens kabinet i sin hjemby i Y2-land. På den baggrund måtte klageren lukke sin virksomhed i marts 2012, hvor hun påbegyndte arbejdet i borgmesterens kabinet, da der ville være nærliggende risiko for, at en interessekonflikt kunne opstå ved hendes fortsatte drift af eventvirksomheden.
Blandt andet på grund af den høje grad af korruption mv. i Y2-land havde klageren stor mistillid til bankerne i den tid hun boede i Y2-land. Dette betød, at hun jævnligt hævede stort set alle sine indeståender i sin bank i kontanter, for i stedet at opbevare disse i sit eget pengeskab i sit hjem (bilag 2).
Hensigten med at hæve kontanterne var ikke at bruge dem, men at gemme dem til en opsparing.
Derudover kunne hun lettere kontrollere sit hævekortforbrug, da der altid kun var et begrænset beløb på hendes bankkonto.
Bilag 2 er en oversigt over gamle kontoudtog, som viser nogle af de kontante hævninger, klageren foretog i 2011. I forbindelse med hævningerne var der en daglig grænse på 100.000 dinarer. Derfor var de fleste udbetalinger på 100.000 dinarer, hvilket dengang svarede til ca. EUR 1.000 - 1.100. Ordene "[red. fjernet]" betyder kontant udbetaling hos bankkasseren. Alle kontanterne tog hun med sig, da hun flyttede til Danmark.
3.2 Klagerens liv efter tilflytning til Danmark
I 2016 mødte klageren sin nuværende kæreste, som er dansk og var og er bosat i Danmark. Klageren flyttede i starten af 2017 til Danmark, hvor hun flyttede ind sammen med sin kæreste.
Parret har rejst en del frem og tilbage mellem Y2-land og Danmark og andre lande, hvor de tilbragte tid sammen. Klageren er som nævnt journalist og arbejdede i den omhandlede periode som freelancer, hvilket gav hende frihed til at rejse. Tilsvarende er hendes kæreste selvstændig erhvervsdrivende med IT og har ligeledes mulighed for at arbejde fra alle steder med internetadgang.
Størstedelen af de af Skattestyrelsen fremhævede posteringer udgør tilbagebetaling af udlæg og lån, som klageren har ydet til sin nuværende kæreste. I forbindelse med hans rolle som selvstændigt erhvervsdrivende har hun hjulpet ham finansielt i forskellige henseender med forskellige samarbejdspartnere.
Da klageren flyttede til Danmark, rejste hun et par gange til Y2-land for at håndtere forskellige praktiske forhold. Hun havde en del møbler og arvestykker i Y2-land i form af sølvtøj, malerier og porcelæn.
Klageren så ingen grund til at flytte sølvtøj og andre tunge møbler til Danmark, hvorfor hun indgik en aftale med sine forældre og søskende om, at de overtog møblerne mv., således at genstandene fortsat blev i familien, mod at familien i stedet betalte klageren et kontant beløb (EUR 12.000). Det var det beløb, som de sammen vurderede, at genstandene var værd.
Klageren og hendes kæreste har, siden de fandt sammen, haft en sammenblandet økonomi. Dette blev særligt udtalt, efter at de flyttede sammen i 2017. Parret har ikke haft fællesøkonomi på noget tidspunkt i deres forhold, hvilket har bevirket, at når de har lagt penge ud for hinanden eller lånt penge af hinanden, har disse udlæg og lån skullet tilbagebetales på et senere tidspunkt.
Nogle af de kontanter, som klageren tog med ind til Danmark, har hun blandt andet givet eller lånt til sin kæreste i forbindelse med husleje, leveomkostninger og andre personlige grunde, hvorefter hendes kæreste har tilbagebetalt beløbene via bankoverførsler.
Derudover har parret indgået en aftale om, at klagerens kæreste skulle overføre mellem kr. 5.000 - 25.000 til klagerens bankkonto på månedlig basis. Pengene skulle bruges til leveomkostninger og andre fælles udgifter. Når der har været penge til overs, har klageren enten tilbagebetalt det resterende beløb til kærestens bankkonto eller hævet dem og lagt dem i kærestens pengeskab.
Parret har desuden generelt set flyttet en del rundt på deres penge i forbindelse med klagerens tilflytning til Danmark, herunder i forbindelse med hendes ansøgning om opholdstilladelse i Danmark.
I nedenstående afsnit 4 vil de posteringer, som er fremhævet af Skattestyrelsen som værende ikke allerede beskattede midler, blive gennemgået i overordnede kategorier.
4. Posteringerne i 2017
Skattestyrelsen har som nævnt gennemgået klagerens bankkontooplysninger for indkomståret 2017. I den forbindelse har Skattestyrelsen fremhævet en række indkomne posteringer, der efter Skattestyrelsens opfattelse udgør skattepligtige beløb, som ikke er selvangivet korrekt.
Nedenfor følger en gennemgang af disse posteringer med tilhørende bilag, som godtgør, at der er tale om allerede beskattede midler, og at posteringerne derfor er selvangivelsen uvedkommende.
Gennemgangen af posteringerne følger ikke den rækkefølge, som er opstillet i Skattestyrelsens afgørelse af 21. august 2020 (bilag 1). Posteringerne er opdelt i forskellige overordnede kategorier for 2017. En kronologisk gennemgang af poseringer med kommentarer fra klageren til de forskellige posteringer vedlægges som bilag 3.
4.1 G3, kr. 40.905,47
Klagerens kæreste hjalp en nær ven, som er selvstændigt erhvervsdrivende, med at betale nogle regninger for i alt kr. 40.905,47 i vennens virksomhed G3, som var i økonomiske problemer. Beløbet blev tilbagebetalt til klagerens bankkonto hhv. den 15. marts 2017, den 3. marts 2017 og den 16. maj 2017. Grunden til, at pengene blev betalt tilbage til klagerens bankkonto, var, at hun var den eneste, der havde tid til at få hævet pengene i EUR, hvilket hendes kæreste gerne ville have.
4.2 Tilbagebetaling af Lån til G5, kr. 100.000 Klagerens kæreste har i en periode fra oktober til december i 2016 udført arbejde for virksomheden G5. Efterfølgende ydede klagerens kæreste et lån til virksomheden på kr. 100.000. Klagerens kæreste indbetalte kr. 90.000 af lånebeløbet til G5 den 10. januar 2017 af to omgange på henholdsvis kr. 56.000 og kr. 34.000, jf. bilag 4.
Afdragene fra G5 blev betalt tilbage til klagerens bankkonto den 16. maj 2017, den 30. maj 2017, den 3. juli 2017, den 2. august 2017 og den 23. august 2017, jf. bilag 5. Baggrunden herfor var, at klagerens kæreste havde bedt G5 tilbagebetale lånet til klagerens bankkonto, idet klageren havde bedre tid til at hæve pengene til kontanter, som klagerens kæreste gerne ville have det.
4.3 Overførsler fra kæreste, kr. 97.000
Klageren og hendes kæreste har som nævnt ikke haft fællesøkonomi på noget tidspunkt i deres forhold, hvilket har bevirket, at når de har lagt penge ud for hinanden eller lånt penge af hinanden, har disse udlæg og lån skullet tilbagebetales på et senere tidspunkt.
Klageren havde som nævnt en opsparing i kontanter, da hun flyttede til Danmark. Da klagerens kæreste i højere grad end klageren selv foretrækker kontanter, har klageren givet sin kæreste en del af sine kontanter, som efterfølgende er blevet tilbagebetalt via bankoverførsler til klagerens konto. På den måde undgik klageren at skulle gå i banken for at indsætte kontanterne hver gang, hun skulle have penge ind på sin bankkonto for dermed at kunne anvende betalingskort.
Indbetalingerne den 27. februar 2017, den 6. april 2017, den 1. maj 2017, den 28. september 2017 og den 27. november 2017 fra hendes kæreste stemmer overens med de overstregede overførsler i bilag 4, som er et udprint af kærestens kontoudtog i perioden.
Beløbet på kr. 75.000, som blev overført til klagerens bankkonto den 28. september 2017 af hendes kæreste, skulle klageren bruge i forbindelse med hendes ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Klageren skulle som en del af opholdstilladelseskriterierne dokumentere, at hun var selvforsynende, herunder dokumentere, at hun besad en formue på mindst EUR 10.000.
Klageren var i besiddelse af EUR 10.000 i kontanter. Derfor overførte kæresten kr. 75.000 (bilag 4) til klagerens bankkonto, hvorefter han fik klagerens kontanter i stedet.
4.4 Kontante indbetalinger, kr. 100.000
I 2017 modtog klageren to gange kr. 50.000 i kontanter fra sin kæreste. Disse var midler, som kæresten løbende i 2016 og 2017 havde hævet fra sin private bankkonto i F1-bank (bilag 6), og som han havde opbevaret i sit pengeskab.
Klageren indsatte beløbene på sin bankkonto henholdsvis den 12. oktober og den 3. november 2017 i forlængelse af, at hun havde modtaget pengene. Ud af beløbet på i alt kr. 100.000 overførte hun kr.
95.000 tilbage til sin kærestes bankkonto samme dag. Formålet med indsætningen på klagerens konto var alene, at kæresten ikke selv havde tid til at gå i banken og få pengene sat ind på sin bankkonto igen.
På kærestens kontoudtog figurerer i overensstemmelse med ovenstående kr. 50.000 overført den 12. oktober 2017 samt kr. 45.000 den 3. november 2017 (bilag 4). Klageren havde intet med disse penge at gøre, udover at hun af praktiske årsager indsatte kontanterne på sin egen konto, for herefter direkte at overføre dem tilbage til sin kærestes konto.
4.5 Tilbagebetaling fra ferie, kr. 1.800
Klageren har den 3. juli 2017 modtaget kr. 1.800 som tilbagebetaling af ferieudlæg fra sin kæreste (bilag 4) i forbindelse med deres fælles ferie i Y5-by i ultimo juli 2017.
4.6 Husholdningspenge fra klagerens kæreste, kr. 8.000 Den 27. september 2017, den 20. oktober 2017 og den 27. november 2017 modtog klageren husholdningspenge fra sin kæreste (bilag 4). Pengene var tilbagebetaling for mad, husartikler og andre hverdagsting, som hun havde købt på vegne af dem begge til deres fælles husholdning.
5. Retlige forhold
Til den skattepligtige indkomst henregnes indtægter og udgifter, som er oplistet i statsskattelovens (herefter "SL") henholdsvis §§ 4 og 6. I § 5 fremgår aktiver, som er undtaget fra beskatning.
SL § 4 regulerer skattepligtige bruttoindtægter. Bestemmelsen er sålydende:
"§ 4
Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi…"
SL § 5 regulerer som nævnt aktiver, der er undtaget fra beskatning. Bestemmelsen er sålydende:
"§ 5
Til Indkomst henregnes ikke:
…
c) de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån"
Ud af alle de posteringer, som Skattestyrelsen har fremhævet, er der ikke en eneste postering, der er omfattet af SL § 4.
Alle posteringer, som Skattestyrelsen har fremhævet, udgør midler, som enten er undtaget fra beskatning efter SL § 5, og/eller er midler, som allerede er beskattet.
Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 24. april 2020 henvist til SKM2020.38.BR, hvor byretten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at de omhandlede posteringer udgjorde allerede beskattede midler, idet skatteyderens forklaringer ikke fandt støtte i objektive kendsgerninger.
Dette er ikke tilfældet i nærværende sag. Som det fremgår af ovenstående gennemgang af posteringerne, har klageren netop kunnet redegøre for og dokumentere alle de posteringer, som Skattestyrelsen har fremhævet som værende ikke tidligere beskattede og selvangivne midler. Klageren har dermed godtgjort, at Skattestyrelsens antagelse ikke er korrekt.
Klageren har ud fra objektive kendsgerninger fremlagt dokumentation for tilbagebetaling af udlæg for rejser, ligesom det fremgår af hendes kærestes kontoudskrifter, at der er sammenhæng mellem beløb overført til hendes konto, og de beløb hun har ført tilbage til sin kærestes bankkonto. Størstedelen af posteringerne udgør overførsler/lån mellem klageren og hendes kæreste, hvilket aldrig kan udgøre midler, som ikke allerede er beskattede.
På baggrund af ovenstående gennemgang af posteringerne samt de retlige forhold er der ikke grundlag for at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med kr. 347.800 i indkomståret 2017."
Klagerens repræsentant er den 17. december 2020 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til klagen: "(…)
Skattestyrelsen bemærker indledningsvist, at klageskrivelsen af 20. november 2020 indeholder en række oplysninger, som ikke underbygges af objektive momenter, herunder at der stilles kapitalkrav ved ansøgning om opholdstilladelse i Danmark.
Hertil bemærker klageren, at der er fremlagt dokumentation (bilag 26) for blandt andet kontanthævninger, overførsler/hæve- og indsætningsmønster mellem klageren og klagerens samlevers konti mv. Efter klagerens opfattelse er der ikke anden relevant dokumentation, der vil kunne understøtte oplysninger om de konkrete indsatte beløb på klagerens bankkonto, som nærværende sag handler om.
For så vidt angår selve spørgsmålet om myndighedernes krav om kapital til egen forsørgelse ved ansøgning om opholdstilladelse, henvises til Udlændingestyrelsens hjemmeside nyidanmark.dk, hvoraf det fremgår, at ansøgere om opholdstilladelse skal være i besiddelse af midler til at forsørge sig selv i mindst 12 måneder. Herudover fremgår, at det konkrete kapitalkrav beror på en konkret vurdering af den enkelte ansøgers situation, men at et beløb svarende til, hvad man vil være berettiget til at modtage efter lov om aktiv socialpolitik, som udgangspunkt vil være tilstrækkeligt.
I forlængelse heraf henvises til klagerens opholdstilladelse (bilag 7), hvoraf det fremgår, at hun har ret til ophold i Danmark, idet hun opfylder betingelserne for at blive registreret efter § 6 i bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen). Ordlyden af § 6 i bekendtgørelsen er sålydende:
"§ 6. En EU-statsborger, der råder over sådanne indtægter eller midler til sit underhold, at den pågældende efter en konkret vurdering ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde, har ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens § 2, stk. 1"
Klageren stiller sig således uforstående overfor Skattestyrelsens bemærkning om, at et sådan kapitalkrav ikke understøttes af objektive momenter, idet det må anses for almen viden, at et sådan krav eksisterer.
2. Sammenblanding af sager
Skattestyrelsen anfører, at det forhold, at klageren og hendes samlever har en sammenblandet økonomi, medfører, at nærværende sag skal ses i lyset af andre verserende sager i Skatteankestyrelsen, der vedrører klagers samlever.
Det ses imidlertid ikke, hvordan eksempelvis en sag om momskontrol af klagerens samlevers virksomhed har nogen betydning for nærværende sag. Det ses i det hele taget ikke, hvilken værdi fremhævelse af de nævnte sager, som primært vedrører klagerens samlevers erhvervsvirksomhed, skal bidrage med i afgørelsen af nærværende sag.
Klageren er endvidere af den opfattelse, at eksempelvis oplysninger om, at der verserer en momskontrolsag vedrørende samleverens enkeltmandvirksomhed, er tavshedsbelagte også over for klageren, hvorfor klageren også af denne grund er uforstående overfor denne sammenblanding.
Afslutningsvis bemærkes, at der i det af Skattestyrelsen fremlagte sagskompleks ikke er oplyst, at en tidligere påklaget sag (19-0037354) vedrørende klagerens samlever for indkomståret 2018 er blevet tilbagekaldt, idet direktør for fagområdet Erhverv i Skattestyrelsen, [navn udeladt], i et brev af 16. april 2020 tilkendegav, at Skattestyrelsens sagsbehandling af sagen var fejlbehæftet, og at styrelsen derfor ville se på sagen igen.
Der henstilles til, at klagerens sag behandles individuelt uden sammenblanding af uvedkommende sager.
3. Oplysninger fra muckrack.com/ erhvervsmæssige aktivitet i udlandet
Skattestyrelsen har fremlagt et udklip af klagerens Muck Rack-profil og hævder i denne forbindelse, at klageren har erhvervsmæssig aktivitet i udlandet, som ikke er selvangivet i Danmark.
Muckrack.com er en platform for journalister, der fungerer som LinkedIn. Profilen indeholder en historik af klagerens tidligere erhvervsmæssige bedrifter. Som det fremgår, er alt på profilen beskrevet i datid, hvilket hænger sammen med, at profilen - som en LinkedInprofil - i høj grad fungerer som et CV.
Hertil kommer, at langt størstedelen af det, som står beskrevet, hidrører fra tiden før klageren flyttede til Danmark. Det gør sig blandt andet gældende for oplysningen om, at klageren har ejet selskabet G8. Dette selskab har været inaktivt siden 2016, det vil sige før klageren flyttede til Danmark.
De eneste beskrevne erhvervsmæssige aktiviteter, som er af nyere tid, er aktiviteter, som er opstartet i 2020, det vil sige efter indkomståret 2017, som er genstand for nærværende sag.
Det bemærkes, at klageren ikke har haft erhvervsmæssige aktiviteter i udlandet i 2017, hvilket i og for sig understøttes af klagerens Muck Rack-profil.
4. Klagers privatforbrug, kapitalforklaring og lån
Skattestyrelsen anfører, at klageren ikke har villet give oplysninger om privatforbrug, herunder kapitalforklaring. Klageren er imidlertid af den opfattelse, at hendes privatforbrug for det første er dokumenteret ved hendes kontoudtog, som er yderligere understøttet af forklaringer til de konkrete posteringer, som er genstand for nærværende sag.
Herudover har klageren redegjort for sine kapitalforhold i klageskrivelse af 20. november 2020, hvor hun blandt andet har forklaret om sin kontantbeholdning medbragt fra Y2-land. Denne er dokumenteret ved gamle kontoudtog (bilag 2), der viser klagerens tidligere kontanthævninger, der som beskrevet i klageskrivelsen, og som udsprang af mistillid til de Y2-landske banker. Denne mistillid til banksystemet er generelt udbredt i Y2-land og er således ikke særegent for klageren.
Skattestyrelsen rejser desuden tvivl om, hvorvidt klageren har erhvervet indkomst til at understøtte sit daglige privatforbrug. Som det fremgår, har klageren en større kontantbeholdning fra Y2-land, som hun løbende bruger af, ligesom hun hver måned modtager penge fra sin samlever, jf. punkt 3.2 i klageskrivelsen af 20. november 2020. Klageren har således redegjort for, hvordan hun betaler for sit privatforbrug. Klageren er således ikke enig i Skattestyrelsens udtalelse om, at klageren har nægtet at afgive oplysninger om privatforbrug mv.
For så vidt angår det af styrelsen anførte om, at det faktum, at transaktionerne omtales som lån, ikke kan føre til andet resultat, idet klageren reelt er ude af stand til at tilbagebetale eventuelle lån, bemærkes, at der ikke i klageskrivelsen fremgår noget konkret om, at klageren har lånt penge af sin samlever eller andre. Derfor kan Skattestyrelsen heller ikke kræve, at klageren fremlægger dokumentation for betalingsevne i denne henseende."
Klagerens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremindstilling og forslag til afgørelse:
"(…)
Forslaget til afgørelse har givet anledning til følgende bemærkninger:
1 G3
Som beskrevet i klageskrivelsen af 20. november 2020 udgør indbetalingerne på klagerens konto hhv. den 15. februar 2017, den 3. marts 2017 og den 16. maj 2017 (i alt ca. kr. 40.000) tilbagebetalinger for klagerens kærestes udlæg for G3s regninger (kr. 40.680,47), idet virksomheden var i økonomiske vanskeligheder, og ejeren er en nær ven til klagerens kæreste.
Beløbet udgår fra klagerens kærestes virksomheds konto af to omgange hhv. den 1. og den 9. juli 2015, jf. bilag 8. Betalingerne fremgår som indbetaling til LJ og beløber sig til hhv. kr. 22.000 og 18.680,47.
Det er klagerens opfattelse, at det ikke skal komme hende til skade, at tilbagebetalingerne er indgået på hendes konto. Der er ikke tale om betaling for udført arbejde eller anden indkomst, der er skattepligtig for klageren.
Klageren fastholder således, at der ikke er tale om skattepligtige beløb.
2 G5
Som det tillige er beskrevet i ovennævnte klageskrivelse, har klageren modtaget tilbagebetalinger for lån ydet af hendes kæreste til virksomheden G5 (også kaldet G5).
Kæresten ydede et lån på kr. 100.000 til G5, heraf der blev indbetalt kr. 90.000 den 10. januar 2017 til G5 af to omgange på henholdsvis kr. 56.000 og kr. 34.000, jf. bilag 4.
G5 har afdraget på gælden til klagerens konto efter aftale mellem G5 og klagerens kæreste. Afdragene er indgået på klagerens bankkonto den 16. maj 2017 (kr. 2.500), den 30. maj 2017 (kr. 30.000), den 3. juli 2017 (kr. 15.000 + kr. 7.500), den 2. august 2017 (kr. 15.000 + kr. 7.500) og den 23. august 2017 (kr. 15.000 og kr. 7.500), jf. bilag 5, og udgør i alt kr. 100.000.
Det bemærkes, at overførslen den 16. maj 2017 var på kr. 7.500, hvoraf kr. 2.500 var afdrag fra G5 og den anden andel var fra G3. Virksomhedernes ejer er identisk (KN).
Der er således redegjort for og sandsynliggjort, hvor indbetalingerne stammer fra. Klageren har gjort bestræbelser på at indhente tilsvarende kontoudtog fra G5 via skifteretten, idet virksomheden i dag er tvangsopløst, men dette har desværre ikke været muligt.
Klageren er også i denne forbindelse af den opfattelse, at det trods alt er muligt at følge et transaktionsmønster, ligesom det ikke bør komme hende til skade, at hendes kæreste har bedt G5 indbetale pengene på klagerens konto. Hertil kommer, at det omvendt heller ikke kan godtgøres, at der skulle være tale om betaling for udført arbejde eller anden for klageren skattepligtig indkomst.
3 Udgifter fra rejser
Som det fremgår af sagens bilag 3, 4 og 5, modtog klageren den 3. juli 2017 i alt kr. 1.800 for udlæg i forbindelse med ferie.
Af bilag 3 fremgår, at der er tale om tilbagebetaling i forbindelse med udlæg i Y5-by. Klageren har imidlertid fået sammenblandet rejsen med en senere tur til Y5-by i slutningen af juli 2017.
Indbetalingen dækker derimod over flere småbeløb, som klageren har lagt ud for på en rejse i hhv. Y3-land og Y2-land.
Nærmere bestemt dækker indbetalingen over to kontanthævninger til brug for betaling af taxi, kiosk osv. i Y2-land, hvor det ikke var muligt betale med kort, samt betaling for hotel (bilag 9) og lommepenge i Y3-land, hvor det heller ikke var muligt at betale med kort. Hævningerne fremgår af klagerens kontoudtog (bilag 5):
16.06 | Visa udbetaling RSD 15000,00 | 16.06 -940,46 18.272,99 | [red. fjernet tekst]. | | Den 15.06
21.06 | Visa udbetaling HRK 1000,00 | 21.06 -1.020,21
Der er tale om et samlet beløb på kr. 1.960,67. Det af klagerens kæreste overførte beløb udgjorde dog kun kr. 1.800, hvilket skyldes, at klageren og kæresten lavede et overslag over, hvor meget de hver især har lagt ud for i forbindelse med, at klagerens kæreste skulle foretage overførslen den 3. juli 2017, efter de var kommet hjem fra ferie.
Det er klagerens opfattelse, at der må være rum for visse små procentuelle forskelle i beløbene, så længe det kan sandsynliggøres, at der er tale om sammenfaldende beløb.
Når hævningerne i Y2-land og Y3-land sammenholdes med, at klagerens kæreste har betegnet overførslen som ferieudlæg i sit kontoudtog (bilag 4) og på overførslen til klagerens konto (bilag 4), skaber det således en stærk indikation af, at der rent faktisk er tale om tilbagebetaling af udlæg forbundet med en fælles ferie.
Det fremgår desuden klart af posteringsteksten på øvrige posteringer i både klagerens og kærestens kontoudtog (bilag 4 og 5), at de har befundet sig i Y6-område i midten af juni.
For god ordens skyld henvises til nedenstående posteringer (bilag 5), for så vidt angår turen til Y5-by, som klageren rent udlægsmæssigt havde fået blandet sammen med den tidligere tur til Y2-land og Y3-land:
| | Den 21.07 | 25.07 | Visa køb EUR
110,97 | 25.07 -837,74 3.637,10 |
| | Den 21.07 | 26.07 | Visa køb EUR 8,95
| 26.07 -67,57 ------+-----------
------------------------------+---------------------------------------------------- |
| | Den 22.07 | 26.07 | Visa køb EUR 61,07 |
26.07 -461,07 3.108,46 |
| | Den 23.07 | 27.07 | Visa køb DKK
30,69 | 27.07 -30,69 | RELAY
| | Den 25.07 | ------+----------------------------------------+---------------------------------------------------
27.07 | Visa køb EUR 18,90 | 27.07 -142,68 | | | Den 25.07
| 27.07 | Visa køb EUR 97,00 | 27.07 -732,29 2.202,80 | | | Den 24.07 |
4 Udgifter til fælles husholdning
Det anføres i forslaget til afgørelse, at det ikke er muligt at følge pengestrømmene, for så vidt angår klagerens udlæg til hendes og kærestens fælleshushold, herunder de overførte beløb fra kæresten til dækning heraf.
Det bemærkes i denne forbindelse, at klageren og hendes kæreste ikke nidkært beregner udlæg ned til mindste krone, men at der mellem dem overføres cirkabeløb til dækning af hinandens udlæg.
Det kan også forekomme, at klageren foretager flere køb i en butik, som kommer på samme regning.
Eksempelvis en kjole til sig selv og en T-shirt til hendes kæreste. I sådanne tilfælde er det kun beløbet for T-shirten, som bliver betalt tilbage af klagerens kæreste.
Alt dette er selvsagt med til at gøre det vanskeligt at følge eksakte beløb mellem klageren og klagerens kærestes konti.
Som det fremgår af bilag 3-5, modtog klageren den 27. september 2017 kr. 1.000 fra sin kæreste med teksten "Overførsel MK", som betaling for klagerens udlæg til brug for deres fælles husholdning.
Beløbet dækker overfølgende udlæg, som kan ses i bilag 5:
21.08 | Dankort-nota Føtex | 21.08 -447,41
25.08 | Dankort-nota Føtex | 25.08 -227,15
15.09 | Dankort-nota Mcdonalds | 15.09 -180,00
15.09 | Dankort-nota Lagkagehuse | 15.09 -46,00
25.09 | Dankort-nota Føtex | 25.09 -117,1
Det samlede beløb udgør kr. 1.017,66 og er dermed stort set sammenfaldende med det overførte beløb på kr. 1.000.
Tilsvarende modtog klageren den 20. oktober 2017 kr. 2.000 fra sin kæreste som tilbagebetaling for udlæg til fælles husholdning med posteringsteksten "From MK" (benævnt "Udlæg retur" i kærestens kontoudtog den 19. oktober 2017 i bilag 4), jf. bilag 3 og 5.
Beløbet dækker over følgende udlæg, som kan følges i klagerens kontoudtog (bilag 5):
04.10 | Dankort-nota Salling | 04.10 -756,50
12.10 | Dankort-nota Salling | 12.10 -299,90
16.10 | Dankort-nota Føtex | 16.10 -197,51
16.10 | Dankort-nota Føtex | 16.10 -286,53
19.10 | Dankort-nota Renser | 19.10 -345,00
18.10 | Dankort-nota Salling | 18.10 -119,95
Det samlede beløb udgør kr. 1.935,39 og er dermed stort set sammenfaldende med det overførte beløb på kr. 2.000.
Den 27. november 2017 modtog klageren desuden kr. 5.000 med teksten "Hushold", jf. bilag 4.
Beløbet var til dækning af nedenstående udlæg i Føtex mv. samt forudbetaling af beløb til brug for køb af julegaver, som også fremgår nedenfor:
20.10 | Dankort-nota Føtex | 20.10 -70,00
20.10 | Dankort-nota Føtex | 20.10 -305,87
24.10 | Dankort-nota Føtex | 24.10 -129,40
27.10 | Dankort-nota Føtex | 27.10 -232,38
27.10 | Dankort-nota Føtex | 27.10 -331,04
27.10 | Dankort-nota Føtex | 27.10 -15,00
02.11 | Dankort-nota Føtex | 02.11 -298,22
03.11 | Dankort-nota Føtex | 03.11 -301,73
07.11 | Dankort-nota Føtex | 07.11 -131,15
09.11 | Dankort-nota Normal | 09.11 -191,00
13.11 | Dankort-nota Føtex | 13.11 -156,15
13.11 | Dankort-nota Føtex | 13.11 -23,95
13.11 | Dankort-nota Apo | 13.11 -243,95
16.11 | Dankort-nota Normal | 16.11 -180,00
16.11 | Dankort-nota Føtex | 16.11 -150,53
16.11 | Dankort-nota | 16.11 -165,00
17.11 | Dankort-nota Føtex | 17.11 -237,25
22.11 | Dankort-nota Føtex | 22.11 -157,30
22.11 | Dankort-nota Apo | 22.11 -177,90
24.11 | Dankort-nota Føtex | 24.11 -280,05
27.11 | Dankort-nota Føtex | 27.11 -256,84
27.11 | Dankort-nota Føtex | 27.11 -25,00 Juleindkøb:
04.12 | Visa køb GBP 39,40 | 04.12 -339,10 | ETSY.COM | | Den 30.11
07.12 | Dankort-nota | 07.12 -330,00
07.12 | Dankort-nota | 07.12 -249,00
Det samlede beløb udgør kr. 4.917,81 og er dermed stort set sammenfaldende med det overførte kr. 5.000.
Det er således ikke korrekt, at pengestrømmene ikke kan følges."
Retsmøde
På retsmødet fremlagde klagerens repræsentant en udarbejdet oversigt over beløb for overførsler/indsætninger fra virksomhederne G3 og G5 samt fra klagerens kæreste, som efter klagerens opfattelse ikke er skattepligtige. Desuden blev der fremlagt udskrifter af dommene offentliggjort i SKM2020.38.BR og SKM2018.573.BR samt kontoudskrifter fra klagerens konto hos F1-bank for perioden 15. februar 2017 til 31. december 2017 og fra F3-bank adresseret til klagerens kæreste for perioder i 2017. Endvidere blev der fremlagt kopi af uddrag af repræsentantens brev af 20. april 2021 til Skatteankestyrelsen.
Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i
SKM2008.905.HR. Der lægges i den forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger, hvilket bl.a. kan udledes af byrettens dom af 28. februar 2017, offentliggjort i SKM2017.233.BR.
Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder modtagne kontante indbetalinger på bankkonti. Dette kan udledes af byrettens dom af 30. januar 2013, offentliggjort i SKM2013.274.BR.
Såfremt en skattepligtig anvender sin konto som transitkonto, er det den skattepligtige, der skal bevise og sandsynliggøre, at kontoen har været anvendt som sådan, hvilket kan udledes af Vestre Landsrets dom af 9. juli 2015, offentliggjort i SKM2015.511.VLR.
I vurderingen kan der bl.a. lægges vægt på, hvorvidt, at der er tale om en kortvarig besiddelse, om pengene gives videre umiddelbart efter modtagelsen samt, om den skattepligtige har draget fordel af de modtagne beløb. Dette
kan udledes af byrettens dom af 17. august 2018, offentliggjort i SKM2018.573.BR.
Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån mv. Dette kan udledes af bl.a. Byrettens dom af 18. marts 2013, offentliggjort i SKM2013.363.BR, hvori retten bemærkede, at det påhvilede sagsøgeren at godtgøre, at beløbene angik lånte beløb, og at der bestod en forpligtelse til at tilbagebetale beløbene.
I henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, betragtes gaver som skattepligtig indkomst. Gaver er således skattepligtige for modtageren, medmindre de falder ind under afsnit ll i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b.
En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger det afgiftsfri grundbeløb, til personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven. Det fremgår af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d.
På klagerens konto er der indsætninger på i alt 347.800 kr. i indkomstår 2017, som Skattestyrelsen har anset som skattepligtig indkomst for klageren.
G3
Klageren har oplyst, at tre af indsætningerne vedrører tilbagebetaling af regninger for i alt 40.905,47 kr., som klagerens kæreste har betalt for en ven, der ejer virksomheden G3.
Det bemærkes indledningsvist, at indsætningerne alene har posteringsteksten "OVERFØRSEL", og at der ikke er fremlagt underliggende posteringsbilag, der viser, hvem der har indsat beløbene på klagernes konto.
Landsskatteretten finder, at de pågældende beløb er skattepligtige for klageren, idet det ikke er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at indsætningerne ikke er tilgået klageren som et formuegode. Det er i den forbindelse ikke godtgjort, at klageren ikke har draget fordel af de pågældende indsætninger, herunder om klageren har videregivet eller beholdt pengene. Det forhold, at klageren i umiddelbar forlængelse af én af indsætningerne har hævet et beløb i fremmed valuta, der modsvarer indsætningen, ændrer ikke herved, da der er tale om kontanter, hvor pengestrømmen ikke følges.
Indsætningerne kan i øvrigt ikke anses som en gave fra klagerens kæreste, idet det ikke er dokumenteret, at klagerens kæreste har haft et udestående med virksomheden, som skulle tilbagebetales på klagerens konto. Dertil kommer, at parret heller ikke er omfattet af gaveafgiftskredsen, idet de ikke har haft fælles bopæl i de sidste to år før indsætningerne.
Landsskatteretten finder ikke, at de efterfølgende fremlagte kontoudtog for kærestes virksomhedskonto for 2015, kan fører til et andet resultat. Herved er der henset til, at der hverken er tids- eller beløbsmæssig sammenhæng mellem kærestens betaling af to indbetalingskort og de pågældende indsætninger på klagerens konto.
På det foreliggende grundlag er klageren derfor skattepligt af de pågældende indsætninger.
G5
Klageren har oplyst, at en række indsætninger vedrører afdrag for et lån på 100.000 kr., som klagerens kæreste har ydet til virksomheden G5.
Det bemærkes indledningsvist, at indsætningerne alene har posteringsteksten "OVERFØRSEL", og at der ikke er fremlagt underliggende posteringsbilag, der viser, hvem der har indsat beløbene.
Landsskatteretten finder, at de pågældende beløb er skattepligtige for klageren, idet det ikke er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at indsætningerne ikke er tilgået klageren som et formuegode. Det er i den forbindelse ikke godtgjort, at klageren ikke har draget fordel af de pågældende indsætninger, herunder om klageren har videregivet eller beholdt pengene. Det forhold, at klageren i umiddelbar forlængelse af indsætningerne har foretaget kontante hævninger i en pengeautomat, ændrer ikke herved, da der er tale om kontanter, hvor pengestrømmen ikke kan følges.
Indsætningerne kan i øvrigt ikke anses som en gave fra klagerens kæreste, idet låneforholdet ikke er dokumenteret, herunder at der består en forpligtelse for virksomheden til at afdrage til klageren. Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at det fremgår af kærestens kontoudtog, at der er foretaget overførsler med posteringsteksten "Lån til G5". Dertil kommer, at parret heller ikke er omfattet af gaveafgiftskredsen, idet de ikke har haft fælles bopæl i de sidste to år før indsætningerne.
På det foreliggende grundlag er klageren derfor skattepligt af de pågældende indsætninger.
Overførsler fra kæresten
Klageren har oplyst, at en række af indsætningerne fra klagerens kæreste vedrører egne midler, som klageren har givet til sin kæreste.
Indledningsvist finder Landsskatteretten finder ikke, at det er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at indsætningerne fra klagerens kæreste vedrører klagerens kontantbeholdning. Det er i den forbindelse uden betydning, at klageren har fremlagt Y2-landske kontoudskrifter, der viser, at klageren har foretage kontante hævninger i 2011. I og med at der er tale om kontanter, er det ikke muligt at følge de forskellige pengestrømme. Som udgangspunkt udgør indsætningerne derfor en skattepligtig indkomst for klageren.
Det fremgår af klagerens kontoudtog, at klagerens kæreste har indsat 75.000 kr. på klagerens konto, og at klageren nogle dage herefter har overført 67.500 kr. til kæresten.
Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten som følge heraf, at det er tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at klageren ikke er skattepligtig af 67.500 kr. Herved er der henset til, at klageren i umiddelbar forlængelse af indsætningen på 75.000 kr. har overført det pågældende beløb kæresten, hvorfor dette beløb ikke anses at være tilgået klageren som et formuegode. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at klageren i henhold til saldoen på sit kontoudtog forud for indsætningen og i perioden frem til overførslen ikke ses at have draget fordel af beløbet. Efter Landsskatterettens opfattelse er det derfor godtgjort, at klageren ikke skal beskattes af dette beløb. De resterende 7.500 kr. af indsætningen, som ikke er overført til kæresten, er herefter skattepligt for klageren.
Klageren er således ikke skattepligt af de 67.500 kr.
Kontante indbetalinger
Klageren har oplyst, at indbetalingen af kontanter på 50.000 kr. og indsætningen via pengeautomat på 50.000 kr. vedrører kontante midler, som klageren har fået fra sin kæreste, og som klageren efterfølgende har overført til kæresten.
Indledningsvist finder Landsskatteretten ikke, at det er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at de kontante indsætninger vedrører kærestens kontantbeholdning. Det er i den forbindelse uden betydning, at klagerens kæreste har foretage en række hævninger i 2016-2017. I og med at der er tale om kontanter, er det ikke muligt at følge de forskellige pengestrømme. Som udgangspunkt udgør indsætningerne derfor en skattepligtig indkomst for klageren.
Det fremgår af klagerens kontoudtog, at klageren har overført henholdsvis 50.000 kr. og 45.000 kr. til kærestens konto den samme dag, som de kontante indsætninger er foretaget.
Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten som følge heraf, at det er tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at klageren ikke er skattepligtig af 95.000 kr. Herved er der lagt vægt på, at dette beløb ikke kan anses for at være tilgået klageren som et formuegode, idet klageren samtidig med indsætningerne har videreført de pågældende beløb til kæresten. Henset til dette forhold, ses klageren ikke have draget fordel af beløbet. Efter Landsskatterettens opfattelse er det derfor godtgjort, at klageren ikke skal beskattes af dette beløb.
Klageren er således ikke skattepligt af de 95.000 kr.
Udlæg fra kæresten
Klageren har oplyst, at en række indsætninger vedrører tilbagebetaling af udlæg fra sin kæreste i forbindelse med diverse rejser og ferier samt udgifter til deres fælles husholdning.
Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at det på baggrund af klagerens forklaring og det fremlagte materiale er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren ikke er skattepligtig af de 1.800 kr. til ferieudlæg samt af i alt 8.000 kr. til husholdning, som klagerens kæreste har overført.
For så vidt angår de øvrige indsætninger, finder Landsskatteretten ikke, at det er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de pågældende beløb vedrører tilbagebetaling af udlæg som klageren har foretaget. Herved er der henset til, at der ikke er en tids- og beløbsmæssig sammenhæng mellem de pågældende indsætninger fra klagerens kæreste og de udgifter, som klageren har henvist til.
På det foreliggende grundlag er klageren således ikke skattepligt af i alt 9.800 kr.
Konklusion
Ud fra ovenstående gennemgang er klageren dermed ikke skattepligtig af i alt 172.300 kr., da det for så vidt angår dette beløb er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at de stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.
Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse, således at klagerens skattepligtige indkomst udgør 175.500 kr. for indkomstår 2017.
…"
Forklaringer
Der har under sagen afgivet forklaringer fra A og MK.
A har forklaret blandt andet, at hun blev kæreste med MK i slutningen af 2016, mens hun boede i Y2-land. Hun flyttede til Danmark i januar 2017 og de flyttede sammen i MKs bolig. De havde ikke fælles økonomi og hver deres bankkonti. De delte nogle af udgifterne, og når den ene part lagde noget ud, fik vedkommende nogle gange refunderet halvdelen. I Y2-land havde hun arbejdet som journalist og med sociale medier, og i 2017 arbejdede hun tre måneder som webdesigner i firmaet G1 og tjente 97.300 kr. Da hun flyttede til Danmark, medbragte hun sin opsparing i kontanter.
Af forskellige grunde brugte MK hendes bankkonto til at sætte sine penge ind på. Han hævede herefter beløb kontant, f.eks. når de skulle rejse på ferier. Der blev f.eks. den 15. marts 2017 indsat 30.000 kr. som stod på kontoen indtil den 27. marts 2017, hvor der blev købt valuta for 30.330,80 kr. i forbindelse med en rejse til Y2-land. Hun kan ikke huske, hvorfor der den 3. marts 2027 blev indsat 6.000 kr. på kontoen, men hun mener, at de 30.000 kr. og de 6.000 kr. stammer fra de kontante midler, som hun havde med fra Y2-land. De oplysninger der fremgår af pkt. 4.2 på side 18 i afgørelsen fra Landsskatteretten stammer fra mundtlige oplysninger, som hun har givet til en medarbejder fra SKAT. Medarbejderen har imidlertid helt misforstået hendes oplysninger. Det er rigtigt, at KN har indsat penge på hendes konto, som var betalinger fra ham til MK, og beløbene blev herefter overført til MK. Hun husker ikke i dag hvorfra de 7.500 kr., som blev indsat på kontoen den 3. maj 2017, stammer fra. Forevist bilag 5 (ekstrakten side 58) bekræfter hun, at de 30.000 kr., der blev indsat på kontoen den 15. marts 2017, kom fra KN. Der var tale om en betaling til MK, og grunden til at KN satte pengene ind på hendes konto var, at MK arbejdede hver dag og ikke selv kunne nå i banken og hæve kontanter. Hun mener, at de 30.000 kr. er tilbagebetaling af lån, som MK havde ydet til KN eller til hans firma G3. MK lavede IT opgaver for blandt andet G9. Hun kan ikke i dag præcist huske hvorfra de 30.000 kr., der blev indsat på hendes konto den 30. maj 2017 stammer, men det kan være, at der var tale om tilbagebetaling af et lån, som MK havde ydet til G5, og som KN herefter tilbagebetalte ved at bruge hendes konto. MK satte den 28. september 2017 75.000 kr. kr. ind på hendes konto som et lån, så hun kunne vise udlændingemyndighederne, at hun rådede over beløbet, hvilket var en betingelse for, at hun kunne få opholdstilladelse. MK fik 67.500 kr. tilbage den 4. oktober 2017 og restbeløbet på 7.500 kr. fik han kontant.
MK har forklaret blandt andet, at det er rigtigt, at han blev kæreste med A i slutningen af 2016, og at de flyttede sammen i Danmark i begyndelsen af 2017. De har ikke fælles økonomi, men deler udgifter og overfører penge til hinanden. I 2017 var han ved at starte en ny virksomhed op inden for IT. Hans forbindelse med KN begyndte omkring 2008, og de samarbejdede om forskellige projekter, og han endte med at sælge flere selskaber til KN. Betalingen skete med gældsbreve. I slutningen af 2011 solgte han G3 til KN og udtrådte af direktionen, hvilket fremgår af bilag C (ekstrakten s. 161) Inden 2017 havde KN brug for et større beløb, og han lånte derfor den 10. januar 2017 90.000 kr. På dette tidspunkt skyldte KN ham over 1 mio kr. Det blev aftalt, at KN skulle indsætte betalingerne til ham på As bankkonto, hvorfra de blev hævet kontant og givet til ham. Grunden hertil var, at han på grund af en grundlæggende mistillid til skattemyndighederne vil have kontanter i stedet for penge i banken, og at han på grund af arbejdspresset ikke selv have tid til at gå i banken og hæve kontanter. I 2017 modtog han i forbindelse med opstarten af sin nye IT virksomhed offentlig forsørgelse.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført:
"…
3. ANBRINGENDER
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Ifølge Den juridiske vejledning C.A.1.1 Indkomstbegrebet gælder dette både engangsindtægter og tilbagevendende indtægter. Det er uden betydning, om indkomsten er resultat af en aktiv indsats for at få indtægter ved arbejde eller som en uventet erhvervelse, fx en gevinst eller gave.
Det følger af fast praksis, at skattemyndighederne kan forhøje en skatteyders skattepligtige indkomst, hvis skatteyderen har modtaget indtægter af en vis størrelse, som vedkommende ikke selv har opgjort.
Som et eksempel herpå henviser Landsskatteretten i sin afgørelse (bilag 2, s. 26) til højesteretsdommen SKM 2011.208 H. Her blev skattemyndighedernes forhøjelse af en skatteyders skattepligtige indkomst med 130.000 kr. stadfæstet, fordi skatteyderen ikke kunne understøtte sin for-klaring om, at beløbet var et lån fra sin far ved forklaringer "... tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger."
Som det fremgår af dommen, er det afgørende for vurderingen om, hvorvidt beløb skal henføres til en skatteyders skattepligtige indkomst, om vedkommendes forklaring om det modsatte kan understøttes af objektive kendsgerninger.
For yderligere elementer, der skal indgå i skattemyndighedernes egen vurdering af, hvornår der foreligger sådanne objektive omstændigheder, har retten i SKM 2018.573 BR påpeget, at der kan lægges vægt på, om skatteyderen har draget fordel af de modtagne beløb, eller om det har været en kortvarig besiddelse.
Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren har sandsynliggjort sin forklaring, om at hendes bankkonto har stået til rådighed for hendes kæreste - en såkaldt transitkonto - i forbindelse med to lån, han har ydet. Hertil kommer en række småbeløb, der stammer fra allerede beskattede midler, som er en konsekvens af et samlivsforhold uden fællesøkonomi.
Det følger af statsskattelovens § 5, litra c, at beløb, der hidrører fra optagelsen af lån, ikke henregnes til skatteyderens skattepligtige indkomst. Transaktioner vedrørende lån er således skattefrie formuebevægelser.
I 2015 hjalp sagsøgerens kæreste en ven, KN, der var selvstændig erhvervsdrivende, med at betale nogle regninger for i alt 40.905,47 kr., der opstod i forbindelse med vennens virksomhed, G3 (CVR-nr. ...13).
Beløbene blev overført fra kærestens konto til virksomheden den 1. juli 2015 og den 9. juli 2015 svarende til henholdsvis 22.000 kr. og 18.680,47 kr. Beløbene blev derefter tilbagebetalt til sagsøgerens bankkonto hhv.
15. marts 2017, 3. april 2017 og 16. maj 2017 (bilag 3).
Posteringerne kan opgøres således:
Dato for indsætning på konto Beløb Tekst på
Kontoudskrift
15/03-17 30.000 kr. overførsel
03/04-17 6.000 kr. overførsel
16/05-17 5.000 kr. overførsel
(af 7.500 kr.)
Sagsøgerens kæreste har i en periode fra oktober til december 2016 udført arbejde for virksomheden G5 (CVR-nr. ...14), der ligesom G3 var ejet af KN.
Efterfølgende har sagsøgerens kæreste ydet KN et lån på 100.000 kr. Sagsøgerens kæreste indbetalte 90.000 kr. af lånebeløbet á to omgange på 56.000 kr. og 34.000 kr. (bilag 4). Afdragene fra lånet blev betalt til sagsøgerens konto 16. maj 2017, 30. maj 2017, 3. juli 2017, 2. august 2017 og 23. august 2017. Baggrunden herfor var, at klagerens kæreste havde bedt om tilbagebetaling af lånet til sagsøgerens bankkonto, fordi sagsøgeren havde bedre tid til at hæve pengene til kontanter, hvilket sagsøgerens kæreste gerne ville have.
Posteringerne kan opgøres således:
Dato for indsætning på konto Beløb | Tekst på |
| Kontoudskrift |
16/05-17 2.500 | Overførsel |
30/05-17 30.000 | Overførsel |
03/07-17 22.500 (15.000 + 7.500) Overførsel
02/08-17 22.500 (15.000 + 7.500) Overførsel
23/08-17 22.500 (15.000 + 7.500) Overførsel
Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med, at det ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, hvem der havde indsat beløbene på sagsøgerens konto. Sagsøgerens forklaring var dermed ikke tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger. Med posteringsbilaget fra F1-bank, der er vedhæftet som bilag 5, fremlægges underliggende posteringsbilag, der netop understøtter sagsøgerens forklaring. Der er således ingen holdepunkter for, at disse beløb skulle henføres til sagsøgerens skattepligtige indkomst.
Sagsøgeren modtog i 2017 to beløb á 50.000 kr. i kontanter fra sin kæreste. Beløbene var midler, som kæresten løbende i 2016 og 2017 havde hævet fra sin private bankkonto i F1-bank (bilag 4). Sagsøgeren indsatte beløbene på sin konto henholdsvis 12. oktober 2017 og 3. november 2017. Samme dag overførte hun 95.000 kr. til sin kæreste. Formålet med indsætningen på kontoen var, at sagsøgerens kæreste ikke selv havde tid til at indsætte pengene på sin konto. Landsskatteretten afgjorde, at de resterende 5.000 kr., der ikke blev overført samme dag, er skattepligtig indkomst for sagsøgeren.
I forbindelse med sagsøgerens ansøgning om opholdstilladelse skulle hun dokumentere, at hun besad en formue på mindst 10.000 euro. Sagsøgerens kæreste overførte 28. september 2017 75.000 kr. til sagsøgeren konto, hvorefter han fik kontanterne. Landsskatteretten har, henset til at 67.500 kr. forlod sagsøgerens konto, afgjort, at differencen på 7.500 kr. er skattepligtig indkomst for sagsøgeren.
Således afgjorde Landsskatteretten, at sagsøgeren var skattepligtig af skønsmæssigt fastsatte beløb á 5.000 kr. og 7.500 kr. svarende til differencen mellem lånebeløbenes ind- og udbetaling.
Sagsøgeren og hendes kæreste havde ikke fællesøkonomi, hvilket medførte, at når de har lagt penge ud for hinanden eller lånt penge af hinanden, har pengene skulle tilbagebetales på et tidspunkt. Henset til de meget lave beløb er det ikke usandsynligt, at de har overført pengene mellem hinanden som led i deres samlivsforhold.
Ligeledes har Landsskatteretten vurderet, at fire posteringer på sagsøgerens bankkonto skulle henføres til sagsøgerens skattepligtige indkomst. Posteringerne kan opstilles som således:
Dato for indsætning på konto Beløb Tekst på kontoudskrift
27/02-17 7.000 MK
06/04-17 2.500 From MK
03/05-17 7.500 From MK 27/11-17 5.000 MK
Der er ingen holdepunkter for, at sagsøgerens samlivsforhold med sin kæreste ikke sandsynliggør, at disse beløb henset til deres størrelse stammer fra allerede beskattede midler.
…"
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:
"…
Anbringender
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.
Konstateres en indtægtskilde eller konstateres det, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, der ikke ses at være selvangivet, kan den skattepligtige indkomst forhøjes, jf. f.eks. U.2011.1599 H og U.2009.163 H.
Det påhviler efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. f.eks. U.2009.163 H. Der lægges i den forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger, jf. SKM2009.37.HR og SKM2013.565.ØLR. Praksis på området er streng bl.a. i den forstand, at forklaringer, der ikke er underbygget af dokumentation, vil være utilstrækkelige til at løfte bevisbyrden, jf. f.eks. U.2011.1599 H og SKM2015.633.ØLR.
Det er således den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, jf. f.eks. SKM2019.225.ØLR.
Der er for A i indkomståret 2017 indberettet A-indkomst fra G1 på samlet 97.300 kr. (bilag A, s. 2). Hun har efter det til skattemyndighederne oplyste ikke haft anden indtægt i indkomståret.
I samme periode har Skattestyrelsen konstateret et ikke uvæsentligt antal indsætninger på As bankkonto, der samlet udgør 347.800 kr., jf. bilag 2, s. 3-4. Heraf har Landsskatteretten beskattet hende af 175.500 kr. Der er ikke sammenhæng mellem As indtægtsforhold og størrelsen/omfanget af indsætningerne på hendes konto.
Under disse omstændigheder påhviler det A at dokumentere, at indsætningerne ikke er skattepligtig indkomst, jf. f.eks. U.2009.163 H. Den bevisbyrde har hun ikke løftet.
Det skatteretlige dokumentationskrav gælder, uanset om A måtte have mistillid til banker og derfor foretrækker kontanter, jf. U.2009.476/2 H.
A har i sin stævning anført (s. 2, 5.-6. afsnit), at:
"[hun] har påpeget et transaktionsmønster, der beviser, at størstedelen af posteringerne vedrørte skattefrie formuebevægelser af allerede beskattede beløb, ved at sagsøgeren stillede sin konto til rådighed for sin kæreste.
De øvrige beløb er en naturlig konsekvens af et samliv i et forhold uden fællesøkonomi, hvorfor det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de relevante beløb enten er undtaget af beskatning eller allerede beskattet."
Det er A, som må godtgøre, at hendes konto er anvendt som transitkonto, jf. U.2010.415/2 H og SKM2015.511.VLR. Den bevisbyrde har hun ikke løftet. A er med Landsskatterettens afgørelse (bilag 2) netop blevet beskattet af indsætninger, der ses at være endt hos hende, og hvor pengestrømmene altså ikke kan følges videre til andre, bl.a. i tilfælde hvor hun har hævet beløb kontant.
Et låneforhold skal også kunne dokumenteres ved objektive kendsgerninger, jf. f.eks. U.2009.476/2 H og U.2021.1853 H, og bevisbyrden, som påhviler skattepligtige i sådanne indsætningssager, ses at have en vis tyngde, jf. f.eks. U.2011.1599 H.
Det er ubestridt, at A og hendes kæreste MK i indkomståret 2017 ikke har kunnet give hinanden afgiftsfrie gaver, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d.
Afsnit 0 - 0 nedenfor tager udgangspunkt i de af A anførte forklaringer og bemærkninger om indsætningerne (f.eks. bilag 2, s. 5 ff. og s. 18 ff.) og gennemgår, hvorfor det ikke er bevist, at indsætningerne ikke er skattepligtig indkomst.
G3: 41.000 kr.
A er blevet beskattet af 41.000 kr., som blev indbetalt til hendes konto med posteringsteksten "Overførsel" hhv. 15. marts 2017 (30.000 kr.), 3. april 2017 (6.000 kr.) og 16. maj 2017 (5.000 kr. ud af en overførsel på 7.500 kr., idet de øvrige 2.500 kr. relaterer sig til G5, jf. afsnit 0, nedenfor), jf. bilag B, s. 2 og s. 5.
A har oplyst, at indbetalingerne er en tilbagebetaling af et udlæg, som kæresten, MK, har haft for virksomheden G3, jf. bilag 2, s. 24. Udlægget vedrørte betaling af regninger for i alt 40.905,47 kr., da G3 var i økonomiske problemer, og grunden til, at A modtog tilbagebetalingen på sin konto, var, at "hun var den eneste, der havde tid til at få hævet pengene i EUR, hvilket hendes kæreste gerne ville have" (bilag 2, s. 20). Tilsvarende er oplyst i stævningen (s. 5), idet det samtidig blev oplyst (s. 3), at "[i] 2015 hjalp sagsøgerens kæreste en nær ven, der var selvstændigt erhvervsdrivende, med at betale nogle regninger for i alt 40.905,47 kr. i vennens virksomhed, G3, fordi virksomheden var i økonomiske vanskeligheder".
Det er ubestridt, at "G3" er sammenfaldende med G3, cvr.nr. ...13 (bilag C), som blev opløst efter konkurs i 2014, og at MK frem til december 2011 sad i selskabets direktion, jf. bilag C, s. 1 og 3.
Lånebeløbene udgik fra MKs virksomhedskonto ad to omgange hhv. 1. og 9. juli 2015 (bilag 2, s. 24, 9. afsnit og stævningen,
s. 3), og lånene til selskabet er dermed ydet efter selskabets konkurs. Det savner mening.
A har efterfølgende oplyst (replikken, s. 2), at lånet ikke vedrørte selskabets virksomhedskonto, men at "[l]ånet derimod [blev] ydet på grund af et personligt finansieringsbehov, som KN havde grundet en regressag". Den forklaring kommer efter, at Skatteministeriet har oplyst (svarskrift, s. 5), at selskabet blev opløst efter konkurs i 2014.
Skiftet i As forklaring er påfaldende, og forklaringen kan herefter ikke tillægges nogen vægt, jf. f.eks. U.1998.898 H, SKM2017.407.ØLR og SKM2013.389.ØLR.
A har med sin replik også fremlagt bilag 5, som efter det oplyste er underliggende posteringsbilag, der dokumenterer, at det er KN, der har foretaget de tre overførsler til As bankkonto. Det fremgår af bilaget bl.a., at samtlige overførsler er sket på foranledning af KN, men det fremstår - henset til den skiftende forklaring - uklart, om indsætningerne stammer fra G3 eller KN personligt.
Det er i øvrigt ingen dokumentation for, at der overhovedet har bestået et låneforhold mellem MK og KN/G3.
Der er sket visse kontanthævninger, f.eks. den 27. marts 2017, hvor der er trukket 30.330,80 kr. med posteringsteksten "Fremmed valuta" fra As konto, jf. bilag B, s. 2. Det godtgør ikke, at beløbet indsat den
15. marts 2017 er videregivet og dermed skulle være tilfaldet andre end A. Der er således ikke nogen tilstrækkelig tids- og beløbsmæssig sammenhæng, og der er ingen dokumentation for, at pengene er videregivet. Det må i øvrigt have formodningen imod sig, at pengene skulle være MKs, når de blev overført til A, jf. f.eks. U.1998.898 H og U.2010.415/2 H. Det er udokumenteret, at dette set-up skulle være lavet, fordi kun A havde tid til at hæve penge.
Det er herefter udokumenteret, at A skulle have anvendt sin konto som transitkonto. A er således skattepligtig af de pågældende indsætninger.
G5: 100.000 kr.
A er blevet beskattet af overførsler til hendes konto på i alt 100.000 kr. Overførslerne fordeler sig som følger (jf. bilag B, s. 5-6 og s. 8-10, posteringsteksten "Overførsel"):
- 16. maj 2017 (2.500 kr. ud af 7.500 kr.)
- 30. maj 2017 (30.000 kr.)
- 3. juli 2017 (15.000 kr. og 7.500 kr.)
- 2. august 2017 (15.000 kr. og 7.500 kr.) og - 23. august 2017 (15.000 kr. og 7.500 kr.)
A har oplyst (stævningen, s. 3), at hendes kæreste i en periode i
2016 arbejdede for virksomheden G5 (senest G5
IVS - efter Skatteministeriets forståelse cvr.nr. ...14, jf. bilag D), og at kæresten efterfølgende ydede virksomheden et lån på 100.000 kr. Kæresten indbetalte efter det oplyste 90.000 kr. til virksomheden ad to omgange på hhv. 56.000 kr. og 34.000 kr. (bilag 4, s. 1). Der er ikke nogen forklaring på, hvorfor lånet skulle udgøre 100.000 kr.
Der er ikke fremlagt objektiv dokumentation, som underbygger As forklaring. Det er således ikke godtgjort, at indsætningerne vedrører tilbagebetaling af lån, hvor As konto er anvendt som transitkonto.
Med replikken af 30. maj 2022 har A fremlagt bilag 5, som efter det oplyste dokumenterer, at det er KN, der har foretaget de fem overførsler, idet det fremgår af bilaget, at overførslerne er sket på foranledning af KN. Bilaget dokumenterer herefter netop, at overførslerne ikke stammer fra G5, men derimod fra KN, hvilket ikke hænger sammen med As forklaring på indsætningerne. Det er i den sammenhæng irrelevant, at KN har siddet i direktionen for G5 frem til selskabets opløsning, jf. bilag D, s. 1, idet G5 var en selvstændig juridisk enhed.
Det er udokumenteret, at MK overhovedet har ydet G5 det pågældende lån. At posteringsteksten "Lån til G5" fremgår af MKs kontoudtog, jf. bilag 4, s. 1, dokumenterer ikke, at der har bestået et låneforhold mellem MK og G5. Der er blot tale om en posteringstekst, uden det fremgår, hvem der har modtaget overførslen, og der er f.eks. ingen gældsbreve, aftaler om sikkerhedsstillelse eller objektive forhold i øvrigt, som underbygger, at posteringsteksten skulle være korrekt.
Det er heller ikke dokumenteret, at overførslerne til A blev videregivet til MK og ikke tilfaldt A. Det fremgår af bilag B, s. 6-9 og s. 11, at der den 31. maj 2017, den 30. juni 2017, den 3. juli 2017, den 4. august 2017 og den 4. september 2017 blev foretaget kontanthævninger fra As bankkonto, jf. posteringsteksten "Pengeautomat", på samlet 75.000 kr. Kontanthævningerne modsvarer ikke, hvad der efter det oplyste skulle være tilbagebetaling af et lån på 100.000 kr., ligesom pengestrømmen ikke kan følges, da der er tale om kontanthævninger. Der er ikke nogen (tilstrækkelig) tids- og beløbsmæssig sammenhæng, og der er ingen dokumentation for, at kontanterne skulle være videregivet.
Det må også have formodningen imod sig, at pengene skulle være MKs, når de blev overført til A, jf. f.eks.
U.1998.898 H og U.2010.415/2 H. Det er udokumenteret, at dette set-up skulle være lavet, fordi A havde bedre tid til at hæve pengene.
A er derfor skattepligtig af de pågældende indsætninger.
Rest af lånebeløb fra MK: 7.500 kr.
Det fremgår af sagens oplysninger (bilag B, s. 12), at A den 28. september 2017 har fået indsat 75.000 kr. med posteringsteksten "Lån, MK". Det fremgår også (bilag B, s. 13), at der den 4. oktober 2017 er trukket 67.500 kr. med posteringsteksten "Bgs MK".
Grundet en konkret vurdering af sammenhængen mellem de to overførsler er A alene blevet beskattet af differencen på 7.500 kr.
A har oplyst (stævningen, s. 4), at "[i] forbindelse med hendes ansøgning om opholdstilladelse skulle [hun] dokumentere, at hun besad en formue på mindst 10.000 euro. Da [hun] var i besiddelse af 10.000 euro i kontanter, overførte [hendes] kæreste den 28. september 2017 75.000 kr. til [hendes] konto, hvorefter han fik kontanterne."
Forklaringen er påfaldende set i lyset af bankkontoens saldo op til indsætningen, og at der få dage efter indsætningen bliver trukket 67.500 kr. med en posteringstekst, der ses at relatere sig til kæresten, MK. Det fremgår da også af bilag 4, s. 15, at der den 3. oktober 2017 er indsat 67.500 kr. med posteringsteksten "A" på MKs konto. Det er påfaldende, at A både skulle have overført 67.500 kr. til MK og have givet ham 10.000 euro i kontanter.
Det er for differencen på 7.500 kr. ikke dokumenteret eller i øvrigt godtgjort, at differencen ikke er tilgået A som et formuegode. Hun har da heller ikke anført nogen forklaring på, hvorfor beløbet ikke skulle være skattepligtigt. A er herefter skattepligtig af det pågældende beløb på 7.500 kr.
Kontante indbetalinger: 5.000 kr.
Det fremgår af sagens oplysninger (bilag B, s. 13-14), at A den 12. oktober 2017 har fået indsat 50.000 kr. med posteringsteksten "Indbetalt kontant" og igen den 3. november 2017 50.000 kr. med posteringsteksten "Pengeautomat", i alt 100.000 kr. Den 13. oktober 2017 og den 3. november 2017 er der videreoverført hhv. 50.000 kr. og 45.000 kr. fra As bankkonto med posteringsteksten "Bgs MK". Ifølge bilag 4, s. 15-16 er der den 12. oktober 2017 og den 3. november 2017 indsat hhv. 50.000 kr. og 45.000 kr. med posteringsteksten "A" på MKs bankkonto.
Grundet en konkret vurdering af sammenhængen mellem de fire overførsler er A alene blevet beskattet af differencen på 5.000 kr.
A har om indsætningerne oplyst (stævningen, s. 4), at "[b]eløbene var midler, som kæresten løbende i 2016 og 2017 havde hævet fra sin private bankkonto i F1-bank […]", og at "[f]ormålet med indsættelsen på kontoen, var at [hendes] kæreste ikke selv havde tid til at indsætte pengene på sin konto."
Det er for differencen på 5.000 kr. ikke dokumenteret eller i øvrigt godtgjort, at differencen ikke er tilgået A som et formuegode. Hun har da heller ikke anført nogen forklaring på, hvorfor beløbet ikke skulle være skattepligtigt. A er derfor skattepligtig af det pågældende beløb.
Øvrige indsætninger: 22.000 kr.
Det fremgår af sagens oplysninger (bilag B), at der i 2017 er blevet indsat en række beløb på As bankkonto, som i posteringsteksten hovedsageligt relaterer sig til "MK". Følgende beløb er indsat.
Dato | Posteringstekst | Beløb |
27. februar 2017 | MK | 7.000 kr. |
6. april 2017 | From MK | 2.500 kr. |
3. maj 2017 | From MK | 7.500 kr. |
3. juli 2017 | Vacation | 1.800 kr. |
27. september 2017 | Overførsel, MK | 1.000 kr. |
20. oktober 2017 | From MK | 2.000 kr. |
27. november 2017 | MK | 5.000 kr. |
27. november 2017 | Overførsel, MK | 5.000 kr. |
Der er således i alt blevet indsat 31.800 kr. på As konto fra MK.
Landsskatteretten har på baggrund af en lempelig bevisvurdering undladt at beskatte et samlet beløb på 9.800 kr., som omfatter indsætningen den 3. juli 2017, 27. september 2017, 20. oktober 2017 og 27. november 2017 (se også bilag 2, s. 31). A er således blevet beskattet af de resterende beløb i ovenstående tabel, der samlet udgør 22.000 kr.
Det er ubestridt, at A har fået disse beløb overført til sig. I stævningen opgøres beløbene til 23.000 kr., men Skatteministeriet går ud fra, at der er enighed om opgørelse iht. Landsskatterettens afgørelse.
A har om de skattepligtige indsætninger oplyst (stævningen, s. 4, sidste afsnit f.), at hun og hendes kæreste havde udlæg for hinanden, som skulle tilbagebetales, idet de ikke havde fælles økonomi. Hun har derudover henvist til, at hun havde en opsparing i kontanter, da hun flyttede til Danmark, og da kæresten i højere grad foretrak kontanter, end hun selv gjorde, havde hun givet sin kæreste en del af sine kontanter, som kæresten efterfølgende tilbagebetalte via bankoverførsler.
Forklaringen er udokumenteret. Der er ingen dokumentation for, hvilke udgifter A skulle have afholdt for MK, som nødvendiggjorde, at han overførte 31.800 kr. til hende, hvoraf hun er blevet beskattet af 22.000 kr.
Det er ikke dokumenteret, at A havde en kontantbeholdning, som gjorde hende i stand til at give kæresten de pågældende kontante beløb eller afholde udlæg for hendes kæreste i et omfang, som nødvendiggjorde disse overførsler. Overførslerne udgør et betydeligt beløb, særligt henset til, at hun i årets løb næsten ingen indkomst havde, og overførslerne må også ses i sammenhæng med de øvrige meget betydelige pengeoverførsler til A. Det er generelt ikke muligt at følge pengestrømmene. I øvrigt er der tale om runde beløb, hvilket ikke er sædvanligt for udlæg.
Det bemærkes herudover, at det er påfaldende, at A - i modsætning til, hvad hun også har forklaret om stor mistillid til bankerne i Y2-land og kontrol over sit hæveforbrug (f.eks. stævningen, s. 3, 2. og 3. afsnit) - efter kort tid i Danmark ikke ses at have noget problem med at have større beløb på sin bankkonto.
A har således ikke løftet bevisbyrden for, at der ikke er tale om et skattepligtigt beløb, og hun er således skattepligtig af de pågældende indsætninger.
…."
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten har på baggrund af en række indsætninger på A´s bankkonto i F1-bank i 2017 forhøjet hendes skattepligtige indkomst for dette år med 175.500 kr., fordi Landsskatteretten finder, at A ikke har godtgjort, at et beløb af den anførte størrelse stammer fra midler, som allerede er beskattet eller som er undtaget fra beskatning. A og hendes kæreste og samlever, MK, har blandt andet forklaret, at den anførte bankkonto i et vist omfang er blevet anvendt som transitkonto, hvor der blandt andet er indsat penge fra MK, der er anvendt til private formål i den daglige husførelse og til ferierejser samt indsat penge fra KN tilhørende MK, der blev hævet kontant og afleveret til MK eller overført til MKs bankkonto. Under disse omstændigheder finder retten, at udgangspunktet er, at det påhviler A at bevise og sandsynliggøre, at de omhandlede indsætninger på kontoen ikke har karakter af formuegoder, der skal beskattes efter statsskattelovens § 4.
I forbindelse med behandlingen af sagen hos skattemyndighederne, herunder i Landsskatteretten og i A´s påstandsdokument er det blevet oplyst, at indsætninger på A´s bankkonto i F1-bank i 2017 med et beløb på 141.000 kr., drejede sig om lån, som MK havde ydet til virksomhederne G3 og G5. MK har under nærværende sag forklaret, at han den 10. januar 2017 lånte KN 90.000 kr. og at det blev aftalt, at KN skulle indsætte afdrag på dette lån på A´s konto. MK har endvidere forklaret, at KN på dette tidspunkt skyldte ham over 1 mio kr., og at grunden til, at man benyttede A´s bankkonto var, at han på grund af en grundlæggende mistillid til skattemyndighederne vil have kontanter i stedet for penge i banken, og at han på grund af arbejdspresset ikke selv have tid til at gå i banken og hæve kontanter. Der er som bilag 5 i forbindelse med nærværende sag fremlagt dokumentation i form at posteringsmeddelelser hvoraf fremgår, at beløbet på i alt 141.000 kr. er indbetalt af KN i perioden fra 15. marts 2017 til 23. august 2017, men det fremgår f.eks. ikke af posteringsoversigterne, at pengene tilhørte MK fremfor A.
Udover oplysningerne fra kontoudtogene og posteringsoversigterne er der ikke fremlagt lånedokumenter eller anden dokumentation for, at de 141.000 kr. tilhørte MK, og alene på baggrund af forklaringerne fra A og MK, finder retten, at A ikke på det foreliggende grundlag på en tilstrækkelig sikker måde har sandsynliggjort, at indbetalingen af de 141.000 kr. beroede på et mellemværende mellem KN og MK fremfor, at der var tale om penge, der tilkom A. Retten lægger i den forbindelse også til grund, at A under myndighedernes behandling af skattesagen er fremkommet med skiftende oplysning om, hvorfra beløbene stammer. Under disse omstændigheder tiltræder retten, også af de af Landsskatteretten anførte grunde, at hele beløbet på 141.000 kr. er skattepligtigt for A.
For så vidt angår det øvrige beløb på 7.500 kr., 5.000 kr. og 22.000 kr., i alt 34.500 kr., som Landsskatteretten har fundet, er skattepligtige for A, er der tale om indsætninger på A´s bankkonto i F1-bank i 2017, som Landsskatteretten har lagt til grund er indsat på kontoen af MK.
Retten lægger til grund, at de 7.500 kr. udgør differencen mellem en indsætning på 75.000 kr. på A´s konto den 28. september 2017 foretaget af MK med posteringsoversigten "Lån MK" og en overførsel på 67.500 kr. den 4. oktober 2017 fra A´s konto til en konto tilhørende MKs konto med posteringsoversigten "A". På det foreliggende grundlag, herunder blandt andet på baggrund af størrelsen af de to beløb, finder retten, at A ikke på en tilstrækkelig sikker måde har sandsynliggjort, at de 7.500 kr. ikke er modtaget af A som et formuegode. De 7.500 kr. er således skattepligtige for hende.
Med hensyn til de 5.000 kr. lægger retten til grund at beløbet udgør differencen mellem 2 indsætninger hver 50.000 kr. på A´s konto foretaget af MK den 12. oktober 2017 og 3. november 2017, som henholdsvis den 13. oktober 2017 og den 3. november 2017 er videreoverført med henholdsvis 50.000 kr. og 45.000 kr. til en konto tilhørende MKs konto med posteringsoversigten "A". På det foreliggende grundlag herunder blandt andet på baggrund af størrelsen af de to beløb, finder retten, at A ikke på en tilstrækkelig sikker måde har sandsynliggjort, at beløbet på 5.000 kr. ikke er modtaget af A som et formuegode. De 5.000 kr. er således skattepligtige for hende.
Vedrørende de 22.000 kr. lægger retten til grund, at beløbet udgør differencen mellem indsætninger af beløb på 7.000 kr., 2.500 kr., 7.500 kr.,1.800 kr., 1.000 kr., 2.000 kr., 5.000 kr. og 5.000 kr., i alt 31.800 kr., som retten lægger til grund, at
MK indsatte på A´s konto i perioden mellem den 27. februar 2017 og 27. november 2017, og et beløb på 9.800 kr. Landsskatteretten lægger efter et konkret skøn til grund, at de 9.800 kr. drejer sig om ferieudlæg og udgifter til husholdning, og derfor ikke er skattepligtige for A.
Efter A og MKs samstemmende forklaringer og på baggrund af de oplysninger, som A er fremkommet med overfor skattemyndighederne, herunder til Landsskatteretten, lægger retten til grund, at A og MK i 2017 var samlevende, at de ikke havde fælles økonomi, og at de delte nogle af de udgifter de havde til den daglige husførelse og i forbindelse med ferier. Blandt andet fordi der er tale om relativt beskedne beløb, som MK over en periode på 10 måneder af 8 gange har indsat på kontoen, finder retten, at A på en tilstrækkelig sikker måde har sandsynliggjort, at alle indsætningerne på 31.800 kr. er sket som led i en almindelig deling af udgifter i forbindelse med ferier og den daglige husholdning. Som følge heraf er A ikke skattepligtig for så vidt beløbet på 22.000 kr.
Sammenfattende finder retten således, at der er grundlag for at bestemme, at
A´s skattepligtige indkomst for 2017 herefter alene skal forhøjes med
153.500 kr., og Landsskatterettens afgørelse ændres i overensstemmelse hermed
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr.
Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet skal anerkende, at A´s skattepligtige indkomst alene skal forhøjes med 153.500 kr. for indkomståret 2017.
A skal til Skatteministeriet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 35.000 kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.