Dokumentets metadata

Udeholdt indkomst - lønadministration - indsættelser på bankkonto - rådighed over pengebeløb - manglende objektiv dokumentation

Sagen angik, om appellanten havde udeholdt lønindtægter i forbindelse med, at hun varetog lønadministrationen i et selskab, og dermed om SKAT med rette har forhøjet hendes skattepligtige indkomst i årene 2005-2007 med yderligere løn udgørende differencen mellem de beløb, som hun modtog fra selskabet, og den lavere timesats, som hun efter SKATs opfattelse aflønnede de ansatte østeuropæiske håndværkere med.Appellanten havde selvangivet en beskeden indkomst fra hendes arbejde i virksomheden, som i de pågældende indkomstår var hendes eneste beskæftigelse. Hun varetog lønadministrationen og lønudbetalingerne til de ansatte østeuropæiske håndværkere, og appellantens arbejdsgiver havde i de tre indkomstår overført kr. 2.634.789,66 til hendes private bankkonto til brug for lønudbetalinger.Landsretten fandt på den baggrund, at det påhvilede hende at godtgøre eller "overbevisende sandsynliggøre", at hun havde udbetalt det omhandlede differencebeløb til håndværkerne.Da appellantens forklaring fremstod usikker og på nogle punkter divergerende og ikke var bestyrket af de fremlagte bilag eller dokumenter i øvrigt, samt idet hverken de øvrige forklaringer eller en række erklæringer afgivet af håndværkerne til brug for retssagen kunne tillægges betydning, stadfæstede landsretten byrettens dom.

Parter

A
(Advokat Michael Nylander Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Sigrid MajLund Kjærulff)

Afsagt af landsdommerne

Linde Jensen, Bo Østergaard og Marie Louise Klenow (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 13. juli 2012 (BS R5-1038/2011) er anket af A med påstand som for byretten om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at 333.230 kr. for 2005, 452.280 kr. for 2006 og 361.478 kr. for 2007 ikke er skattepligtige for A, subsidiært at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at mindre beløb end 333.230 kr. for 2005, 452.280 kr. for 2006 og 361.478 kr. for 2007 er skattepligtige for A.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse, subsidiært at ansættelsen af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Supplerende oplysninger

Landsskatteretten afsagde den 16. juni 2011 følgende kendelse:

"...

Klage over: Skatteankenævns afgørelse af 11. juni 2010

Klagen vedrører skattepligtigt honorar modtaget i forbindelse med lønadministration.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2005
Skatteankenævnet har anset honorar for lønadministration for skattepligtigt med 333.230 kr.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.

Indkomståret 2006
Skatteankenævnet har anset honorar for lønadministration for skattepligtigt med 452.280 kr.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.

Indkomståret 2007
Skatteankenævnet har anset honorar for lønadministration for skattepligtigt med 361.478 kr.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.

Møde mv.

Klageren og klagerens repræsentant har haft et møde med sagsbehandleren i Landsskatteretten.

Sagens oplysninger

Klageren har siden 1. maj 2005 været ansat hos UH, der drev virksomheden "G1". For indkomstårene 2005, 2006 og 2007 har klageren selvangivet lønindtægt herfra med henholdsvis 89.645 kr., 54.897 kr. og 30.375 kr.

Klageren har ikke selvangivet andre lønindtægter for perioden.

Virksomheden "G1" udførte have- og anlægsopgaver samt maskinstationsarbejde (jord-, beton-, støbe- og kloakarbejde). Desuden blev der drevet landbrug, primært med produktion og salg af bær og frugt. Som arbejdskraft benyttede virksomheden navnlig folk fra Østeuropa. De ansatte østeuropæere beskæftigede sig ifølge ansættelseskontrakterne blandt andet med tømrer-, murer- og malerarbejde.

Det er til SKAT oplyst, at klageren blandt andet havde kontakten med og styringen vedrørende de østeuropæiske ansatte, ligesom klageren administrerede og havde ansvaret for udbetaling af løn til sine landsmænd. Til brug for dette arbejde fik klageren udleveret en computer af sin arbejdsgiver.

På baggrund af de ansattes timesedler beregnede klageren deres løn og udarbejdede månedlige opgørelser over antal arbejdstimer for de ansatte. Hver måned overførte UH de nødvendige beløb til klagerens bankkonto, hvorefter der herfra blev overført løn til de østeuropæiske ansatte, eventuelt i form af kontanter.

Af sagens oplysninger fremgår, at der i sommeren 2007 blev foretaget ransagninger på såvel virksomhedens adresse som på klagerens adresse, hvor der fremkom materiale, herunder opgørelser og specifikationer over afregninger vedrørende en del af de østeuropæere, som har været ansat eller udført arbejde i virksomheden. Desuden blev der i materialet fundet oversigt over økonomiske mellemregninger mellem klageren og UH, ligesom der blev fundet underbilag i form af interne mellemregninger mellem klageren og de enkelte østeuropæere. Det fremgår heraf, at der som udgangspunkt har været en forskel på 10 kr. mellem den timepris, der har indgået i afregningen mellem klageren og UH, og den timepris, klageren har afregnet til de enkelte østeuropæere. Således har klageren typisk afregnet litauerne en timepris på 50 kr. og modtaget 60 kr. pr. afregnet time af virksomheden. Denne forskel har SKAT anset for skattepligtigt vederlag til klageren og har forhøjet klagerens indkomst med 333.230 kr., 452.280 kr. og 361.478 kr. for henholdsvis 2005, 2006 og 2007.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse og ansat honoraret for lønadministration til 333.230 kr. for indkomståret 2005, til 452.280 kr. for indkomståret 2006 og for indkomståret 2007 til 361.478 kr.

Klageren har haft indtægter i forbindelse med ansættelsesforholdet med UH i et større omfang end selvangivet. De ved ransagningen fundne dokumenter sandsynliggør, at der har været en difference i afregningerne mellem de beløb, der er blevet afregnet fra UH til klageren i forhold til de beløb, klageren har afregnet til de ansatte østeuropæere. Det er ikke dokumenteret, at det har forholdt sig anderledes, og det er ikke godtgjort, at differencebeløbet er anvendt til pensionsordninger eller lignende for de ansatte østeuropæere.

Der er henvist til statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, stk. 1.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for forhøjelse af klagerens indkomst for årene 2005, 2006 og 2007.

Til støtte for den fremsatte påstand har klagerens repræsentant gjort gældende, at det af SKAT anførte differencebeløb på 10 kr. pr. time efter aftale med medarbejderne er tilbageholdt, men efterfølgende afregnet.

Under sagens behandling i Landsskatteretten har klagerens repræsentant fremlagt kopi af kontoudskrift fra klagerens konto i F1-Bank. Heraf fremgår, at der hver måned er indsat mellem 4.000 kr. og 125.000 kr. og hævet tilsvarende beløb i forskellige beløbsstørrelser uden nærmere identifikation.

Under sagens behandling i Landsskatteretten har klagerens repræsentant fremlagt eksempel på, hvordan proceduren har været mellem klageren og medarbejderne. Et eksempel viste, at det tilbageholdte differencebeløb på 10 kr. pr. time blev tillagt lønnen og udbetalt kontant, og medarbejderen kvitterede for udbetalingen. Det blev forklaret, at udbetalingerne skete kontant, eftersom medarbejderne ikke havde bankkonto i Danmark. Desuden blev det forklaret, at klagerens ægtefælle var en af medarbejderne.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

Det er konstateret, at der hver måned er indsat flere større beløb på klagerens bankkonto, ligesom der er hævet tilsvarende beløb. Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad påvist, at der har været sammenhæng mellem de foretagne hævninger og udbetaling til de østeuropæiske medarbejdere. Det er således ikke dokumenteret, at hævningerne på klagerens konto vedrører udbetalinger til de østeuropæiske medarbejdere.

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren har modtaget afregning fra UHs virksomhed til betaling af de østeuropæiske medarbejdere. Det er ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort - for eksempel ved pengestrømme, at differencebeløbet i forhold til den beregnede afregning til medarbejderne er udbetalt. Differencebeløbene anses derfor for yderligere honorar til klageren.

På denne baggrund er der ikke grundlag for at ændre den påklagede afgørelse, og Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

..."

Der er for landsretten fremlagt oplysningssedler vedrørende lønindberetninger foretaget af UH til SKAT for 13 ansatte for indkomståret 2005, 11 ansatte for indkomståret 2006 og 23 ansatte for indkomståret 2007.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af A, OG og UH. Der er endvidere afgivet forklaringer af SM og VV.

A har supplerende forklaret blandt andet, at den løn, UH har indberettet til SKAT for hende for årene 2005-2007, var for tolkebistand. Hun modtog ikke yderligere løn fra UH eller andre. Hun kunne godt leve af lønnen med hjælp fra sin mand. Den løn, som personerne NJ og TB udbetalte til de østeuropæiske arbejdere, udbetalte de direkte til arbejderne. Hun modtog ikke nogen penge i den forbindelse. Hun mener, at hun sammen med de østeuropæiske arbejdere udfyldte de rigtige papirer, så de alle sammen havde et gult kort med ret til at arbejde. De, der var ansat hos UH, troede, at UH betalte skat på de østeuropæiske arbejderes vegne, så det alene var nettoløn, som de fik udbetalt. Hun har ikke beholdt de differencebeløb, der fremgår af en oversigt over modtagne og afregnede beløb i årene 2005, 2006 og 2007, ekstrakten side 117. De beløb, hun modtog fra UH, blev enten sendt til Østeuropa eller udbetalt til de ansatte. Opgørelsen vedrørende september 2005, ekstrakten side 181, har hun udarbejdet til UH, som en opgørelse over mellemværendet mellem dem. De 375.531,00 kr., der er anført i opgørelsen, er penge, som er optjent, men ikke udbetalt. "From the last time" betyder, at det er de penge, som UH sammenlagt skylder medarbejderne fra januar måned 2005 til september måned 2005. Når de ansatte tog hjem til Østeuropa, blev de skyldige beløb udbetalt til dem. Årsagen til, at ikke alle beløb blev udbetalt med det samme, var, at UHs firma manglede penge. Da folk ikke tog hjem samtidig, men normalt 2-4 arbejdere ad gangen, var der penge nok til at udbetale deres tilgodehavende, når nogen tog hjem.

Hun betalte differencebeløbet til de medarbejdere, der rejste hjem, før end hun udbetalte løn til de øvrige medarbejdere. De 199.000 kr., der er anført ud for teksten "we got", ekstrakten side 182,var beløb, hun fik udbetalt fra UH. For så vidt angår regnskabet i ekstrakten side 182 kan hun dog ikke huske, hvad "we got" betyder, men det betyder ikke som forklaret i byretten, at det er det beløb, som er udbetalt til medarbejderne. Det skal ses i en større sammenhæng. "From NJ" betyder, at der er medarbejdere, der har fået penge direkte fra NJ. Hun vidste godt, hvem der arbejdede for NJ. Grunden til, at NJs indbetalinger indgik i hendes regnskab til UH, var, at det var lettere at udarbejde et regnskab. UH så regnskabet, som hun gennemgik med ham. Lønsedlen fra maj 2005, ekstakten side 121, har hun først set under retssagen. Hun ved ikke, om lønnen ifølge lønsedlen svarer til den løn, hun rent faktisk fik udbetalt, men det passer sikkert. Hun fik normalt lønnen udbetalt kontant, så hun har nok fået pengene i hånden. Der var ikke nogen udgifter, der skulle trækkes fra først. Hun arbejdede nogle få timer om dagen som tolk for UH. Hun havde ikke noget andet job ved siden af. For så vidt angår de erklæringer, der er afgivet af østeuropæiske medarbejdere om deres løn, ekstrakten side 213 til 267, er det hende, der har udfyldt antallet af timer, timeløn, og hvor mange penge der er blevet udbetalt. Således har SM skrevet under på, at han i september måned 2005 har modtaget 7.050,00 kr., ekstrakten side 213. Hun kan ikke forklare, hvordan det hænger sammen med, at SM ifølge opgørelsen vedrørende september måned 2005, ekstrakten side 184, har fået udbetalt 4.375 kr., når der er fratrukket udgifter til mad, husleje og benzin på i alt 1.500 kr. Derudover mener hun, at SM fik udbetalt 1.175 kr. Indeholdt i de 7.050 kr. er de udgifter til husleje, benzin mv., som er blevet fratrukket. Hun kommer fra ...4, Østeuropa. Byen ligger 350 km. fra ...2. Den bank i ...2, som hun har overført penge til, er den centrale bank. Hun overførte ikke selv en del af sin løn til sin familie i Østeuropa. Hendes voksne datter bor i Østeuropa, men hun har ikke overført beløb til hende.

OG har supplerende forklaret blandt andet, at han var registreret i Danmark, og han mener også, at han var registreret hos SKAT. Han har ikke indberettet sin løn til SKAT. Det mener han, at UH gjorde. Han modtog i maj måned et skema fra SKAT. Han har ikke udfyldt en selvangivelse og har heller ikke modtaget en. Han tog hjem til Østeuropa i den periode, hvor han arbejdede i Danmark. Når han tog hjem, fik han udbetalt alle de penge, som UH skyldte ham. Han fik 50 kr. pr. time tillagt differencen og fratrukket udgifter. Han forklarede i byretten, at han arbejdede for UH inden for perioden fra 2005 til 2007. I dag kan han ikke huske præcist, hvornår det var. Han kan ikke huske, om han har skrevet under på andre erklæringer om sin løn end den for 2007, ekstrakten side 252. Han har ikke arbejdet for andre end UH i Danmark. Han husker ikke nogen personer ved navn NJ eller TB. Han har ikke betalt skat i Østeuropa af den løn, som han optjente i Danmark. Det undrede ham ikke, at han fik et rundt beløb pr. time udbetalt, når der var trukket skat. Han fik sin løn udbetalt til tiden.

SM har forklaret blandt andet, at han i dag arbejder i Sverige. Han arbejdede for UH fra 2005 til 2007. Han arbejdede i byggebranchen. Han udfyldte nogle papirer, da han kom til Danmark. Han mener ikke, at han betalte skat i Danmark. Han betalte heller ikke skat i Østeuropa. Han fik sin løn af UH. Han fik lønnen udbetalt i kontanter. Det er ham, der er anført som SM i opgørelsen for september måned 2005, ekstrakten side 181. De 117,5 er de timer, han har arbejdet i den måned. De 60 kr. er timelønnen. Det er ham, der har skrevet under på erklæringen af 14. maj 2011, ekstrakten side 213, om hvilken løn der er udbetalt. Det er korrekt, at han har modtaget 95.115 kr. I perioder havde han løn til gode, når firmaet ikke kunne udbetale den. Han fik altid sit tilgodehavende udbetalt, når han rejste hjem. A fik besked en dag før, han tog hjem, og så fik han præcist det beløb, der skyldtes, når han rejste. Han havde ikke løn til gode, da UH gik konkurs. Han var tilfreds med 60 kr. i timen, hvilket han havde aftalt med A. De skulle selv angive de timer, som de arbejdede. Han fik udbetalt 60 kr. i timen. Han har set opgørelsen for september 2005, ekstrakten side 184, før. Det er ham, der er anført som SM. Han har ikke nogen forklaring på, hvorfor der står 50 kr. i timen, da han fik 60 kr. i timen. Han lånte kun penge til mad, og han vidste, hvor mange timer han havde arbejdet. Han gav A besked om antallet af arbejdstimer. Han har ikke arbejdet for en, der hed NJ. Han har kun arbejdet for UH. Han kender ikke til andre arbejdsgivere i Danmark.

VV har blandt andet forklaret, at han i dag arbejder i ...5, Danmark med gravemaskiner og elektricitet. Han har arbejdet for UH fra 2005 og fem år frem. Da han arbejdede for UH, begyndte han med 50 kr. i timen, senere blev timelønnen forhøjet til 65 kr. Det var A, der udbetalte lønnen til ham i kontanter. Han havde ikke penge til gode, da UH gik konkurs i 2007. Fra 2005 til 2007 rejste han indimellem hjem til Østeuropa. Han fik penge udbetalt, når han rejste hjem. Han har ikke udfyldt papirer i forbindelse med, at han begyndte at arbejde i Danmark. Han tror ikke, at han har betalt skat i Danmark. Han ved ikke, om der er andre, der har betalt skat for ham. Det er ham, der har skrevet under på erklæringen af 6. maj 2011, ekstrakten side 233, om at han har modtaget 84.840 kr. i løn i 2005. Det er A, der har udfyldt den. Han kunne ikke 6 år efter i 2011 huske præcist, hvor store beløb han havde fået udbetalt. Han undersøgte derfor ikke beløbene i erklæringen af 6. maj 2011, inden han skrev under, da han stolede på A. Han mener fortsat, at han i begyndelsen fik 50 kr. i timen, men han kan ikke huske, hvornår lønnen blev forhøjet til 60 kr. i timen. Beløbet på 84.840 kr. er det, som han har fået udbetalt kontant. Han skulle også betale for husleje og mad. Han kan ikke huske, om de beløb blev fratrukket, inden lønnen blev udbetalt. De beløb, der bliver trukket fra i opgørelsen for september 2005, ekstrakten side 184, er udgifter til mad og husleje. Han kan ikke huske, om han også fik udbetalt et beløb til at ringe til sin familie i Østeuropa. De beløb, som han fik udbetalt af UH, har han ikke betalt skat af i Østeuropa.

UH har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke ved, om de østeuropæiske medarbejdere arbejdede for andre end ham. Han ved ikke, om de arbejdede for NJ eller TB. Han ved dog, at nogen af dem har hjulpet TB. Det var hans firma, der skulle betale skatten for de østeuropæiske medarbejdere. Han mener, at han indberettede lønnen til SKAT. De østeuropæiske medarbejdere havde alle arbejdstilladelse. Det gik ganske hurtigt med at få arbejdstilladelser efter, at han blev medlem af Dansk Industri. Alle hans medarbejdere burde være registreret hos SKAT. Det var opgørelser, som den for september 2005, der er gengivet i ekstrakten side 181, der dannede grundlag for, hvad der skulle udbetales gennem A. "From the last time" betyder, at det er penge, som medarbejderne har til gode. "We got" er de penge, som medarbejderne har fået udbetalt undervejs. "Total" er det beløb, der overføres til næste måned. Da han gik konkurs, fik medarbejderne udbetalt deres tilgodehavende fra Lønmodtagernes Garantifond. Op til konkursen udarbejdede han en række lønindberetninger til SKAT. SKAT hjalp ham med at få udarbejdet nogle af indberetningerne. Han kunne ikke betale den skat, der skulle betales af de indberettede beløb, hvilket var en af grundene til, at han gik konkurs. Der blev udarbejdet dagssedler på de østeuropæiske medarbejdere, hvoraf det fremgik, hvor meget de havde arbejdet hver dag. Dagssedlen afleverede de til en formand eller direkte til A. De afleverede den ikke direkte til ham. Han så derfor ikke dagssedlerne. Når han skulle viderefakturere til kunden, fik han dagssedlerne fra A eller en af formændene. Han gennemgik opgørelser som den, der er gengivet i ekstrakten side 181, sammen med A. Den leje, der blev trukket fra lønnen, er huslejen for de ansatte. De 3.000 kr. er formentlig leje for det hus, hvor A boede. Han mener ikke, at han har set opgørelsen for september måned 2005, ekstrakten side 183, før under sagen. Han har ikke nogen forklaring på, hvorfor der af den opgørelse fremgår en timeløn på 50 kr. Han ved godt, at A overførte penge for medarbejderne til Østeuropa, men det var ikke noget, de aftalte nøjere. Han ved ikke, hvornår han udarbejdede lønsedlen for A for maj måned 2005, ekstrakten side 121. Han ved ikke, hvorfor A har oplyst, at hun ikke har set lønsedlen før. Det var lignende lønsedler, han udarbejdede for de andre ansatte. Han mener, at lønnen var på 60 kr. i timen eller noget tilsvarende afhængigt af, hvad han havde aftalt med A. Når SKATs hjælpebilag over hans indberetninger til SKAT for de østeuropæiske medarbejdere, ekstrakten side 115, sammenholdes med SKATs hjælpebilag over, hvilke beløb A har modtaget og afregnet, ekstrakten side 117, må han indrømme, at det ser ud til, at han ikke har indberettet skat for alle medarbejdere. Grunden til det runde beløb på 60 kr. efter skat var, at medarbejderne gerne ville have at vide, hvad de fik i hånden. Ellers kunne han ikke få dem til at arbejde. Han udarbejdede indberetningerne til SKAT på baggrund af As opgørelser. Han ved ikke, hvem der har fået de 20.000 kr., der er anført øverst i opgørelsen, der er gengivet i ekstrakten side 186. Han ved heller ikke, hvem der har fået de 160.500 kr., der ligeledes fremgår af opgørelsen. NJ, som omtales i oversigten, hedder NJ. Han stillede sine håndværkere til rådighed for NJ. NJ betalte til ham ifølge fakturaer. A kan godt have været inde over. Han ved ikke, hvorfor der står "black" ud for beløbene.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har forklaret, at hun var ansat i UHs virksomhed i indkomstårene 2005 - 2007, at hun ikke havde anden lønnet beskæftigelse, og at hun har selvangivet sin lønindtægt for de pågældende år med henholdsvis 89.654 kr., 54.897 kr. og 30.375 kr. Hun har videre oplyst, at hun varetog lønadministrationen af og lønudbetalingerne til den række af personer fra Østeuropa, som UH havde ansat i sin virksomhed indtil konkursen i oktober 2007. Det er ubestridt, at det omhandlede beløb på 2.635.357,34 kr. angår løn fra UH til nogle - men ikke alle - af de ansatte eller beskæftigede personer fra Østeuropa, og at beløbet indgik på As private konto i F1-bank og således ikke var adskilt fra hendes egen økonomi eller formue.

Det påhviler på denne baggrund A at godtgøre eller overbevisende at sandsynliggøre, at det omhandlede differencebeløb for de pågældende år, i alt 1.146.988 kr., også rent faktisk blev udbetalt til de pågældende personer.

Landsretten finder, at As forklaring om den lønadministration og -udbetaling, som hun forestod for UH, har fremstået usikker og på nogle punkter divergerende. As forklaring savner i alt væsentligt støtte i skriftlige bilag eller dokumenter i øvrigt. Der er således ikke skriftligt materiale, der i tidsmæssig sammenhæng med lønudbetalingerne kan bestyrke hendes forklaring om, at afregning med 60 kr. pr. time rent faktisk har fundet sted. De afgivne forklaringer fra vidner for by- og landsret har tilsvarende savnet støtte i dokumenter fra tiden for de angivne udbetalinger. De erklæringer, som A har udfærdiget i maj 2011, og som er underskrevet af en række af de ansatte eller beskæftigede personer fra Østeuropa til brug for denne sag, findes ikke at kunne tillægges vægt.

Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, taget SKATs påstand om frifindelse til følge, og landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 65.000 kr. Beløbet, der indeholder moms, angår SKATs udgift til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten A betale 65.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.