Dokumentets metadata

AIF - investering i ejendomme - anses ej som værdipapir - aktieavancebesktaningslovens § 19

Spørger ønskede bekræftet, at andele, der blev handlet på Fondsbørs A, skulle anses som værdipapirer i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, hvorfor den påtænkte investeringsfond skatteretligt skulle omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19. Det blev oplyst, at ejendomsanparterne, der via køb på Fondsbørs A investeredes i, ikke udgjorde selvstændige skattesubjekter, og at gevinst og tab på disse anparter skulle beskattes efter reglerne for beskatning af fast ejendom. Da investering i transparente enheder, herunder kommanditselskaber og partnerselskaber, som investerede i fast ejendom, ikke ansås for investering i værdipapirer m.v., idet de nævnte investeringer skatteretligt skulle anses for investeringer direkte i de pågældende ejendomme, kunne spørgsmålet ikke bekræftes.

Skatterådet afviste at give bindende svar på to andre spørgsmål, da spørger ønskede svar på alternative måder at gennemføre en påtænkt investering på.

Offentliggjort i redigeret form

Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at de andele, der handles på Fondsbørs A som anført nedenfor anses som værdipapirer i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, hvorfor den påtænkte investeringsfond skatteretligt omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19?
2. Såfremt Skatterådet besvarer spørgsmål 1 afkræftende, kan Skatterådet da bekræfte, at finansielle instrumenter og kontrakter, i form af en struktureret fordring mellem et 100% ejet moder- og datterselskab som beskrevet nedenfor, omfattes af begrebet værdipapirer i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 19, såfremt løbende afkast på fordringen er baseret på en løbende bevægelse på datterselskabets underliggende investering i andele handlet på Fondsbørs A, dette med den virkning, at såfremt den alternative investeringsfond (moderselskabet) iagttager og overholder tærsklerne fastsat som betingelser for anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 19, vil den påtænkte alternative investeringsfond i skattemæssig henseende være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19?
3. Såfremt Skatterådet besvarer spørgsmål 1 og 2 afkræftende, kan Skatterådet bekræfte, at der som alternativ kan etableres en alternativ investeringsfond som et danskregistreret partnerselskab, således at den alternative investeringsfond i skattemæssig henseende bliver transparent?

Svar:

1. Nej
2. Afvises
3. Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold

Forvalteren A/S ønsker at anmode Skattestyrelsen om bindende svar på følgende:

Forvaltningsstruktur

Forvalteren A/S forvalter af alternative investeringsfonde

Forvalteren A/S er et dansk registreret aktieselskab.

Forvalteren beskæftiger sig primært med udbud og forvaltning af alternative investeringsfonde indenfor ejendomssektoren.

Forvalteren er anmeldt og registreret som forvalter af alternative investeringsfonde i medfør af loven om alternative investeringsfonde.

Forvalteren står for etablering, udbud samt forvaltning af alternative investeringsfonde, som udelukkende investerer i såvel noterede som unoterede andele i eksisterende ejendomsselskaber i danske og udenlandske ejendomsinvesteringer.

Investeringsfondene, der udbydes og forvaltes af Forvalteren, investerer alene i andele, hvor de underliggende aktiver er fast ejendom beliggende i Danmark eller i udlandet.

De unoterede andele består udelukkende af eksisterende K/S andele i danske kommanditselskaber, hvori de underliggende aktiver er ejendomme beliggende i Danmark.

De noterede andele, der investeres i, handles på regulerede og anerkendte børsmarkeder, for nærværende udelukkende Fondsbørs A.

For så vidt angår de noterede andele, er det en del af investeringsstrategien, at der ikke må opnås en samlede andelspost på over 25% eller bestemmende indflydelse i det pågældende ejendomsselskab, som andelene hidrører fra.

Det betyder med andre ord, at der er en diversitet i relation til den enkelte investeringsfonds portefølje af noterede andele.

Endelig er det at bemærke, at der sædvanligvis er givet bestyrelsen i den alternative investeringsfond en bemyndigelse til gearing af den investerede kapital op til en på forhånd fastsat gearingsfaktor på typisk 25%.

Det er både personer og selskaber, der kan investere i de af Forvalteren udbudte alternative investeringsfonde.

Det er ikke udelukket, at Forvalteren selv deltager som investor i den alternative investeringsfond med en lille ejerandel på 0,5 til 1 %.

Fondsbørs A

Fondsbørs A er et reguleret marked for handel med investerings- og fondsandele i blandt andet fast ejendom og skibe underlagt tilsyn og kontrol (…).

Fondsbørs A har over x forskellige fonde til udbud og er specialiseret i udbud af andele i eksisterende andele i blandt andet tyske ejendomsselskaber.

(…)

Forvaltningen af alternative investeringsfonde

Forvalteren foretager sædvanligvis forvaltning af de af Forvalteren udbudte alternative investeringsfonde i henhold til en mellem parterne indgåede forvaltningsaftale.

Forvaltningsaftalen har til formål at sikre, at den alternative investeringsfond handler i overensstemmelse med den for fonden gældende investeringsstrategi.

Forvalteren er sædvanligvis underlagt den alternative investeringsfonds ledelses instruktionsbeføjelse og varetager sædvanligvis efter instruks følgende opgaver:

(i) håndtering af Selskabets portefølje af ejendomsselskabsprojekter, herunder udarbejdelse af investeringsindstillinger samt efter bemyndigelse fra bestyrelsen at placere Selskabets formue i henhold til Selskabets vedtægter, Selskabets investeringsstrategi samt foretage rapportering herom til Selskabets bestyrelse,

(ii) medvirken til budgetudarbejdelse,

(iii) udarbejdelse af materiale til Selskabets bestyrelsesmøder samt at tilrettelægge og deltage i bestyrelsesmøder,

(iv) medvirken til udarbejdelsen af lovpligtige årsrapporter for Selskabet samt deltagelse i generalforsamlinger,

(v) håndtering af Selskabets skattemæssige forhold,

(vi) at udarbejde, distribuere eller stille informationsmateriale eller hensigtsmæssige oplysninger til rådighed for interesserede investorer forud for udbud af Selskabets aktier, herunder væsentlig investorinformation til investorerne, og

(vii)øvrige ydelser, der er nødvendige for opfyldelse af Forvalters opgaver, herunder men ikke begrænset til facilitetsforvaltning, Selskabets forretningsstrategi og beslægtede spørgsmål, rådgivning og andre ydelser i forbindelse med forvaltning af Selskabet og de aktiver, den har investeret.

Tillige indgår Forvalteren sædvanligvis en administrationsaftale med den alternative investeringsfond.

De påtænkte dispositioner

Forvalteren påtænker at udbyde alternative investeringsfonde, der skatteretligt skal kvalificeres og være underlagt § 19 i aktieavancebeskatningsloven.

Model 1

Forvalteren påtænker at udbyde en ny alternativ investeringsfond, som udelukkende skal investere i andele handlet på Fondsbørs A og/eller, at sådanne andele udgør mindst 85% af fondens samlede regnskabsmæssige aktivmasse, og at der alene erhverves andele i enkelte ejendomsselskaber på under 10 %. Det betyder med andre ord, at der vil skulle ske en tilpasning af den fremlagte investeringsstrategi.

Den påtænkte alternativ investeringsfond vil blive udbudt til såvel private personer samt selskaber og virksomhedsejere med virksomhedsskatteordning.

Forvalteren påtænker at etablere investeringsfonden som et dansk registreret aktieselskab, og således på sædvanligvis indgå en forvaltnings- og administrationsaftale med den pågældende alternativ investeringsfond.

Forvalteren er af den principielle opfattelse, at de andele, der handles på Fondsbørs A som anført ovenfor anses som værdipapirer i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, hvorfor den påtænkte investeringsfond skatteretligt omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Til støtte herfor anfører Forvalteren, at der i dansk ret ikke findes en fast og entydig definition af begrebet værdipapirer. For så vidt angår den civilretlige behandling af begrebet værdipapirer, er det forudsat, at begrebet værdipapirer ikke alene omhandler egentlige værdipapirer som aktier, anparter, obligationer mv., men også finansielle instrumenter såsom men ikke begrænset til derivater, kontrakter eller lignende, der knytter sig til et underliggende værdipapir eller finansielt instrument.

Det følger i øvrigt, at det karakteristiske for værdipapirer er, at udstedelse og omsætning heraf primært har et finansielt formål, og at det omsættes på et kapitalmarked. Hertil kommer, at der ofte vil være tale om ens eller flere standardiserede instrumenter.

Yderligere bemærkes det, at det er forudsat, at begrebet værdipapirer ikke kræver, at der skal være tale om omsættelige papirer, men at omsætteligheden taler for, at der er tale om værdipapirer.

Herefter og henset til det ovenfor beskrevne vedrørende Fondsbørs A og de på Fondsbørs A udbudte andele til handel, er det Forvalterens opfattelse, at andelene, der udbydes til handel på Fondsbørs A er at betragte som værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Det er således Forvalterens opfattelse, at såfremt den alternative investeringsfond iagttager og overholder tærsklerne fastsat som betingelser for anvendelse af § 19, vil den påtænkte alternative investeringsfond i skattemæssig henseende være omfattet af § 19.

Model 2

Såfremt Skattestyrelsen måtte svare afkræftende på spørgsmål 1 vedrørende model 1, påtænker Forvalteren at udbyde og etablere en alternativ investeringsfond, hvor der etableres en holdingstruktur med et dansk registreret aktieselskab, hvori investorerne investerer.

Den påtænkte alternative investeringsfond vil blive udbudt til såvel private personer samt selskaber og virksomhedsejere med virksomhedsskatteordning.

Herefter etablerer den alternative investeringsfond et 100% ejet dansk registreret datterselskab, som optager et lån i form af en struktureret fordring fra den alternative investeringsfond svarende til det investerede beløb, idet den alternative investeringsfond til enhver tid ved løbende intern og ekstern monitering sikre, at den til datterselskabet ydede struktureret fordring minimum udgør 85% af fondens samlede regnskabsmæssige aktiver set gennemsnitligt over året baseret på handelsværdier på armlængdevilkår.

Forvalteren er af den opfattelse, ved løbende monitering og løbende regulering af den ydede strukturerede fordring er det muligt til stadighed at sikre, at den strukturerede fordring minimum udgør 85% af den samlede aktivmasse som anført ovenfor.

Den alternative investeringsfonds løbende afkast på den strukturerede fordring vil blive baseret på datterselskabets løbende afkast på datterselskabets investeringer i de underliggende aktiver, der vil bestå dels af eksisterende K/S andele i danske kommanditselskaber, hvori de underliggende aktiver er ejendomme beliggende i Danmark og dels noterede andele på regulerede og anerkendte børsmarkeder, for nærværende udelukkende Fondsbørs A.

Forvalteren er ligeledes af den opfattelse og indforstået med, at der kan indtræde begrænsninger i fradragsret for kurstab som følge af reglerne om tynd kapitalisering.

Modellen fordrer, at investeringsstrategien for den påtænkte alternative investeringsfond skal tilpasses, således at der tages højde for den strukturerede fordring og gearingsfaktoren som anført ovenfor.

Ligeledes indebærer det, at forvaltningsaftalen tilpasses, således at den løbende moniteringsforpligtelse overholdes, og at der er beskrevet og iværksat kontrolprocedure herfor.

Til støtte for model 2 anføres det, at som anført ovenfor betragtes finansielle instrumenter og kontrakter også som omfattet af begrebet værdipapirer, hvorfor en fordring, hvis løbende afkast er baseret på en løbende bevægelse på en underliggende investering i andele vil omfattes af begrebet og dermed opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19.

Det betyder med andre ord, at såfremt den alternative investeringsfond iagttager og overholder tærsklerne fastsat som betingelser for anvendelse af § 19, vil den påtænkte alternative investeringsfond i skattemæssig henseende være omfattet af § 19.

Model 3

Såfremt Skattestyrelsen måtte svare afkræftende på spørgsmål 1 og 2 vedrørende model 1 og 2, påtænker Forvalteren at udbyde og etablere en alternativ investeringsfond som et danskregistreret partnerselskab, således at den alternative investeringsfond i skattemæssig henseende bliver transparant.

Den påtænkte alternativ investeringsfond vil blive udbudt til såvel private personer samt selskaber og virksomhedsejer med virksomhedsskatteordning.

Forvalteren vil i forbindelse med etablering af partnerselskabet stifte et komplementarselskabet, der påtager sig hvervet som komplementar for den påtænkte alternative investeringsfond.

Komplementaren vil besidde en række forvaltningsmæssige beføjelser både i relation til partnerselskabets generalforsamling og partnerselskabets bestyrelse.

Disse beføjelser reguleres i partnerselskabets vedtægter.

Komplementaren vil indgå forvaltnings- og administrationsaftale med Forvalteren, og ligeledes være ansvarlig for overholdelse af partnerselskabets investeringsstrategi.

Forvalteren er indforstået med, at modellen forudsætter, at for private personer og virksomhedsejer med virksomhedsbeskatning skal have opgjort deres skattepligtige indkomst på de underliggende aktiver med ejendomme beliggende i udlandet efter danske skatteregler, hvilket dog alene betyder et større administrativt arbejde i forbindelse med afrapportering til investorerne.

Det er dog Forvalterens vurdering, selskabsinvestorer ikke skal beskattes som følge af, at selskaber med dansk skattepligt ikke skal svare dansk skat af indkomst hidrørende fra ejendomme beliggende i udlandet som følge af territorialprincippet.

Rådgiver har den 17. februar 2023 oplyst, at de nuværende afdelinger ikke beskattes som investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Den 17. februar 2023 skrev Skattestyrelsen følgende til rådgiver:

I spørgsmål 1 har I spurgt om Skatterådet kan bekræfte, at de andele, der handles på Fondsbørs A som anført nedenfor anses som værdipapir i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, hvorfor den påtænkte investeringsfond skatteretligt omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan det ikke besvares entydigt, om andele der handles på et bestemt marked, anses for værdipapirer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Det er således ikke afgørende for, om noget kan anses for "værdipapirer", at det handles på et marked.

For at kunne behandle jeres anmodning om bindende svar har vi brug for følgende yderligere oplysninger:

• En præcis beskrivelse af det, der investeres i. Er der fx tale om investering i et selvstændigt skattesubjekt, således at ejerandelene må anses for omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller er der tale om investering i en transparent enhed, hvor investor skal beskattes af de underliggende aktiver.
• Hvor stor en ejerandel vil det påtænkte selskab skulle eje i hver af de "enheder", der investeres i?

Den 9. marts 2023 svarede rådgiver bl.a. følgende:

I relation til dit første spørgsmål, udgør ejendomsanparterne, der investeres i på Fondsbørs A, ikke selvstændige skattesubjekter, hvilket vil sige, at det danske investeringsselskab beskattes efter reglerne for beskatning af fast ejendom.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at de andele, der handles på Fondsbørs A som anført nedenfor anses som værdipapirer i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, hvorfor den påtænkte investeringsfond skatteretligt omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Begrundelse

I dette spørgsmål ønskes det bekræftet, at andele, som investeringsfondene vil investere i og som handles på Fondsbørs A kan anses for værdipapirer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, således at påtænkte afdelinger som investerer i sådanne andele, anses for investeringsselskaber.

I dette svar skal det således ikke vurderes, om de øvrige betingelser i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, er opfyldt.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, er det bl.a. en betingelse for at blive omfattet af reglen, at selskabets m.v. virksomhed består i investering i værdipapirer m.v.

Rådgiver har oplyst, at ejendomsanparterne, der investeres i via køb på Fondsbørs A, ikke udgør selvstændige skattesubjekter, og at gevinst og tab på disse anparter vil skulle beskattes efter reglerne for beskatning af fast ejendom.

Ifølge bemærkningerne til lovforslag L 98 i folketingsåret 2004/2005, 2. samling, forstås der ved et "værdipapir m.v." aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer, herunder pengeinstitutindeståender og kontanter, rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

I SKM2022.80.SR ønskede Spørger at etablere en ejendomsfond, der skulle etableres som en AIF-værdipapirfond. Værdipapirfondens afdelinger ville alene eje kapitalandele i helejede ejendomsselskaber, hvis eneste aktivitet ville være at eje og drive de enkelte investeringsejendomme. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den enkelte afdeling kunne anses som et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Afdelingerne opfyldte ikke betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, om, at virksomheden skulle bestå i investering i værdipapirer m.v., idet afdelingerne alene investerede i fast ejendom igennem de helejede datterselskaber.

I SKM2021.641.SR bekræftede Skatterådet, at et cypriotisk selskab skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter en dansk skatteretlig vurdering, og at selskabet ikke var et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, da selskabets aktivmasse bestod af mindst 40 pct. kryptovaluta, der ansås for formuegenstande og ikke værdipapirer mv.

I SKM2021.366.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at H1 kunne bevare sin status som investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 1. punktum, hvis H1 fremover som passiv investor investerede i kommanditselskaber, partnerselskaber og lignende skattemæssigt transparente enheder, der ved siden af deres primære investeringer i aktieselskaber også i begrænset omfang ejede vindmøller, solceller, ejendomme og lignende. Det gjaldt, uanset hvor små investeringerne i andet end værdipapirer var.

Skatterådet har i SKM2020.94.SR fastslået, at investering i en udenlandsk alternativ investeringsfond (AIF), som blandt andet ville investere gennem transparente enheder, ikke kunne anses for investering i værdipapirer m.v.

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan investering i transparente enheder, herunder kommanditselskaber og partnerselskaber, som investerer i fast ejendom ikke anses for investering i værdipapirer m.v., idet de nævnte investeringer skatteretligt skal anses for investeringer direkte i de pågældende ejendomme. Det fremgår af de ovenfor nævnte afgørelser, at et selskab ikke er et investeringsselskab, hvis selskabet direkte investerer i andet end værdipapirer m.v. Det bemærkes, at der i nærværende sag vil være tale om, at investeringen skal anses for at ske direkte i faste ejendomme, og det gælder uanset at de pågældende andele handles på Fondsbørs A.

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan spørgsmålet derfor ikke bekræftes.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares afkræftende, ønskes bekræftet, at finansielle instrumenter og kontrakter, i form af en struktureret fordring mellem et 100% ejet moder- og datterselskab som beskrevet nedenfor, omfattes af begrebet værdipapirer i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 19, såfremt løbende afkast på fordringen er baseret på en løbende bevægelse på datterselskabets underliggende investering i andele handlet på Fondsbørs A, dette med den virkning, at såfremt den alternative investeringsfond (moderselskabet) iagttager og overholder tærsklerne fastsat som betingelser for anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 19, vil den påtænkte alternative investeringsfond i skattemæssig henseende være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, at man kan få bindende svar på den skattemæssige virkning af en disposition, som Spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

I dette spørgsmål ønskes bekræftet, at såfremt de påtænkte alternative investeringsfonde, ikke vil blive anset for et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis de investerer i de i spørgsmål 1 beskrevne andele, der handles på Fondsbørs A, om de så kan anses for et investeringsselskab, hvis investeringerne i de samme andele, der handles på Fondsbørs A, i stedet sker på en anden måde.

Svaret ønskes som en alternativ påtænkt disposition, såfremt, der svares "nej" på spørgsmål 1. Der er således ikke tale om en konkret fremtidig disposition, men derimod vil en besvarelse have karakter af rådgivning.

Det fremgår videre af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, at Skatterådet i særlige tilfælde kan afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 110 til skatteforvaltningsloven, som fremsat den 24. februar 2005, fremgår følgende angående § 23: "Gebyret betales for hver disposition, der ønskes svar om, men uanset antallet af spørgsmål om den pågældende disposition. Dog vil der kunne ske afvisning, hvis spørgeren ønsker en række alternative muligheder besvaret, således at en besvarelse vil være at sidestille med rådgivning. "

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmål 2 og 3 bør afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 21, jf. § 24, stk. 2, idet Spørger ønsker besvarelse af nogle alternative måder, hvorpå de påtænkte alternative investeringsfonde kan investere i andele, der handles på Fondsbørs A, og opnå at disse investeringer anses for investering i værdipapirer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Denne opfattelse støttes endvidere af en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand 2009 14-1 af 11. maj 2009, hvori Ombudsmanden blandt andet udtalte, at kravet om at der skal være tale om en bestemt disposition, afføder et krav om at den planlagte disposition - herunder den måde som dispositionen planlægges gennemført på - beskrives tilstrækkelig detaljeret i anmodningen om bindende svar. Spørgeren må altså på forhånd gøre sig klart præcist, hvad det er, han eller hun ønsker at opnå (målet), og hvilken fremgangsmåde Spørgeren har tænkt sig at anvende for at nå sit mål.

Skatterådet afviste i SKM2019.518.SR, at give bindende svar til de øvrige spørgsmål, som knyttede sig til en påtænkt disposition, da det ville være at ligestille med rådgivning, jf. skatteforvaltningslovens § 24.

I SKM2019.31.SR ønskede Spørgerne bekræftet, at en vedtægtsændring, hvor en anpartshaver opgav sin bestemmende indflydelse, ikke medførte afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 30. Vedtægtsændringen medførte, at en far, der havde den bestemmende indflydelse, opgav sin bestemmende indflydelse og at der fremadrettet ikke ville være nogen anpartshaver med bestemmende indflydelse. Såfremt der ikke kunne svares Ja til vedtægtsændringen ønskedes en række alternative dispositioner besvaret. Skatterådet fandt, at en vedtægtsændring, der medførte opgivelse af bestemmende indflydelse for en anpartshaver, var en væsentlig ændring, da der ikke var identitet mellem anparterne før og efter vedtægtsændringen. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålene om de alternative dispositioner.

Efter Skattestyrelsens opfattelse, vil besvarelse af spørgsmål 2 og 3 i denne sag ikke indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition. Spørger ønsker således bindende svar på en alternativ måde at gennemføre en påtænkt investering på.

Dermed vil en besvarelse af anmodningen om bindende svar vedrørende spørgsmål 2-3 efter Skattestyrelsens opfattelse have karakter af rådgivning, og spørgsmålene skal dermed afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 21, jf. § 24, stk. 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 1 og 2 besvares afkræftende, ønskes bekræftet, at der som alternativ kan etableres en alternativ investeringsfond som et danskregistreret partnerselskab, således at den alternative investeringsfond i skattemæssig henseende bliver transparent.

Begrundelse

Se begrundelsen under spørgsmål 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

[…]

Lovbekendtgørelse 2021-11-01 nr. 2015 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

§ 1

Denne lov finder anvendelse på

1) forvaltere af alternative investeringsfonde, der har registreret hjemsted i Danmark,

[…]

Forarbejder

Lov nr. 407 af 1. juni 2005, vedtaget på grundlag af lovforslag L 98 i folketingsåret 2004/2005, 2. samling

Særlige regler om investeringsselskaber blev oprindeligt indsat i den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 2 a ved lov nr. 407 af 1. juni 2005, der er vedtaget på grundlag af lovforslag L 98 i folketingsåret 2004/2005, 2. samling. Bemærkningerne til lovforslaget indeholder blandt andet følgende:

Almindelige bemærkninger

(…)

1.a. Hvad er et investeringsselskab?

(…)

De investeringsselskaber, der omfattes af de foreslåede regler om skattefrihed for selskabet og lagerbeskatning af ejerandelen, er selskaber (herunder akkumulerende investeringsforeninger), hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v. Investeringsselskabet må ikke have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab. Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter m.v. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset at hele deres formue er anbragt i værdipapirer. Der sker altså en snævrere afgrænsning af de selskaber, der omfattes af lagerbeskatningen end af de selskaber, der hidtil har været omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Investeringsselskab omfatter ikke udloddende investeringsforeninger eller kontoførende investeringsforeninger. De er omfattet af andre regler.

For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej.

For at et selskab er et investeringsselskab, er det endvidere en betingelse, at selskabsandelene på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabernes formue.

Denne betingelse afspejler den typiske fremgangsmåde omkring indløsningsret i en investeringsforening.

I den typiske investeringsforening har medlemmerne ret til enten ved direkte tilbagesalg til investeringsforeningen eller ved et salg til investeringsforeningens kontoførende pengeinstitut at modtage et beløb svarende til den indre værdi af andelen bortset fra foreningens handelsomkostninger ved køb og salg af værdipapirer. Det foregår ofte på den måde, at det kontoførende pengeinstitut samler dagens køb og salg sammen. Alle pengeinstituttets køb og alle pengeinstituttets salg foregår til samme kurs. Hvis pengeinstituttets køb overstiger pengeinstituttets salg, er investeringsforeningen forpligtet til at indløse forskellen. Midlerne skaffer foreningen ved at sælge af sine værdipapirer.

Den enkelte, der sælger til pengeinstituttet, ved ikke, om netop hans eller hendes investeringsbevis bliver indløst.

Betingelsen omfatter ikke bare investeringsforeninger. Den omfatter også de tilfælde, hvor aktionærer i et aktieselskab med fast kapital tillægger hinanden en indløsningsret i en aktionæroverenskomst.

Det er uden betydning, at kravet om tilbagekøb først kan gøres gældende efter en vis frist.

Med tilbagekøb på forlangende af ihændehaveren sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver overfor investeringsinstituttet, at den pågældende tredjemand eller en anden tredjemand på forlangende køber alle andele til en kursværdi, der ikke afviger væsentligt fra den indre værdi. Tilkendegivelsen behøver ikke være skriftlig.

Hermed dækkes de tilfælde, hvor et investeringsaktieselskab stiftes uden aktionæroverenskomst, men hvor f.eks. det pengeinstitut, der forestår salget, tilkendegiver overfor investeringsinstitut eller kunder, at det i givet fald vil købe papiret til en kursværdi, der ikke afviger væsentligt fra den indre værdi.

(…)

"Til nr. 1

(…)

Til stk. 7

Bestemmelsen indeholder definitionen af et investeringsselskab. Dette emne behandles også i de almindelige bemærkninger under 1 a.

Aktier i investeringsselskaber (men ikke ejerandele i udloddende investeringsforeninger og kontoførende investeringsforeninger) beskattes efter stk. 1.

[…]

2. Andre investeringsselskaber

Beskatning efter stk. 1 omfatter for det andet fortjeneste og tab på ejerandele i selskaber m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvis andele på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af selskabernes formue. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selvom kravet kun kan imødekommes indenfor en vis frist. Beskatning efter stk. 1 omfatter dog ikke fortjeneste og tab på ejerandele i akkumulerende foreninger, som kontrolleres af andre, jf. nedenfor til stk. 9, eller holdingselskab, jf. nedenfor til stk. 8

Definitionen kommer herved til at omfatte en række investeringsinstitutter - herunder hedgeforeningerne, der ikke er omfattet af direktivet, enten fordi de ikke henvender sig til offentligheden, eller fordi låneoptagelsespolitikken eller investeringspolitikken gør direktivets regler uhensigtsmæssige, eller fordi de har hjemsted udenfor EU.

De pågældende institutter vil typisk være omfattet af den danske lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

Begrebet selskab m.v. omfatter alle selskaber, hvor afståelse af ejerandelen er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Definitionen på et investeringsselskab omfatter derfor ikke bare investeringsforeninger, men også f.eks. aktieselskaber, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

2 a. Investering

Selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v.

Ved investering forstås navnlig anskaffelse af værdipapirer, herunder erhvervelse af forkøbsrettigheder og køberettigheder, lån og udlån af værdipapirer, og optagelse af lån for at finansiere en anskaffelse.

Det anføres i forslaget til lovtekst, at et investeringsselskab omfatter: »Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v.« Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab. Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter m.v. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset hele deres formue er anbragt i værdipapirer. For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej.

Definitionen skal ses i sammenhæng med, at det også kræves, at der er aftalt indløsningsret til indre værdi, jf. herom nedenfor.

Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse

Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten ikke opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter. Det gælder dog ikke aftaler over fast ejendom.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs, medmindre der indgås modgående kontrakter.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af virksomhed, der kun kan opfyldes ved levering,

2 b. Tilbagekøb

Betingelsen om, at selskabsandelene på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabernes formue, afspejler den typiske fremgangsmåde omkring indløsningsret i en investeringsforening.

I den typiske investeringsforening har medlemmerne ret til enten ved direkte tilbagesalg til investeringsforeningen eller ved et salg til investeringsforeningens kontoførende pengeinstitut at modtage et beløb svarende til den indre værdi af andelen bortset fra foreningens handelsomkostninger ved køb og salg af værdipapirer. Det foregår ofte på den måde, at det kontoførende pengeinstitut samler dagens køb og salg sammen. Alle pengeinstituttets køb og alle pengeinstituttets salg foregår til samme kurs. Hvis pengeinstituttets køb overstiger pengeinstituttets salg, er investeringsforeningen forpligtet til at indløse forskellen. Midlerne skaffer foreningen ved at sælge af sine værdipapirer. Der er knyttet omkostninger til salget, og det betyder, at indløsning ikke altid kan ske fuldt ud til indre værdi. Indløsning sker til en kursværdi, der ikke afviger væsentligt fra indre værdi. Den enkelte, der sælger til pengeinstituttet, ved ikke, om netop hans eller hendes investeringsbevis bliver indløst.

Forslagets udtryk »tilbagekøb« sigter på, at det selskab, der har udstedt investeringsbeviserne/aktierne, køber dem igen. Det er et bredt udtryk, der også omfatter, at investeringsbeviset/aktien ophører med at eksistere i forbindelse med tilbagekøbet. Det er derfor fundet overflødigt i lovteksten også at bruge udtrykket »indløse«. Det er dækket af »tilbagekøb«.

Det er uden betydning, at kravet om tilbagekøb først kan gøres gældende efter en vis frist. En bestemmelse i vedtægterne for en hedgeforening om, at indløsning kun kan ske en gang om året, opfylder kravet om tilbagekøb på forlangende. Det gør ikke noget, at fristen er lang, men den må på den anden side ikke være bestemt af uvisse begivenheders indtræden. F.eks. er en indløsningsret, der er betinget af, at der vedtages solvent likvidation af selskabet, ikke tilstrækkelig til, at der foreligger en indløsningsret.

Efter forslaget er det en betingelse, at »andele i selskabet m.v. på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue.« Det dækker også det forhold, at køb og salg som tidligere beskrevet organiseres igennem et kontoførende pengeinstitut, der betaler det samme for alle beviser, selvom det ikke er alle beviser, der nødvendigvis bliver tilbagekøbte af foreningen.

Forslaget betyder, at en forening, der ikke er omfattet af direktivet, alligevel - i henhold til forslaget i stk. 7, nr. 2, er et investeringsselskab, når blot tilbagekøbet kan ske som beskrevet. Det betyder, at f.eks. specialforeninger, der ikke henvender sig til offentligheden, men til en begrænset kreds, vil være investeringsselskaber. Det samme gælder de såkaldte hedgeforeninger.

Betingelsen om tilbagekøb har imidlertid også et videre område. Den omfatter således også de tilfælde, hvor aktionærer i et aktieselskab med fast kapital tillægger hinanden en indløsningsret i en aktionæroverenskomst.

I selskaber, der beherskes af en enkelt aktionær, er der ikke behov for aktionæroverenskomster for, at aktionæren frit kan iværksætte tilbagekøb til indre værdi for selskabets egne midler. I disse tilfælde gælder reglerne i ligningslovens § 16 H m. fl. om tvungen sambeskatning imidlertid. Efter forslaget inddrages disse selskaber ikke under de foreslåede regler for investeringsselskaber.

[…]

Til stk. 8

Efter bestemmelsen omfatter investeringsselskab aldrig selskaber, hvis formue gennem datterselskaber hovedsageligt investeres i andre værdier end værdipapirer.

Det vil således ikke være muligt hverken for danske eller udenlandske produktionsvirksomheder o.l. at oprette et skattefrit holdingselskab i Danmark, selvom der er indløsningsret til indre værdi., jf. herom foran til stk. 7. (Emnet behandles i de almindelige bemærkninger under 1 a.)

Ved begrebet aktiekapital i definitionen af moderselskab forstås det samme som i kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

(…)

Lov nr. 1413 af 21. december 2005, vedtaget på grundlag af lovforslag L 78 i folketingsåret 2005/2006

Ved denne lov blev reglerne i den tidligere aktieavancebeskatningslovs § 2 a overført til den "nye" aktieavancebeskatningslovs § 19.

Lov nr. 98 af 10. februar 2009, vedtaget på grundlag af lovforslag L 23 i folketingsåret 2008/2009

Bemærkningerne til dette lovforslag indeholder blandt andet følgende:

"Til nr. 5

Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, medfører, at visse selskaber ikke skal anses som investeringsselskaber, selv om de opfylder betingelserne herfor i stk. 2. For at undgå, at begrebet investeringsselskaber bliver for omfattende som følge af ændringerne af stk. 2, foreslås det at udvide undtagelsesreglen i stk. 3 og indsætte en ny undtagelse i et nyt stk. 5.

Den nuværende bestemmelse i § 19, stk. 3, går ud på, at et selskab ikke er et investeringsselskab, hvis dets formue gennem et datterselskab hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer. Ved et datterselskab forstås, at holdingselskabet (moderselskabet) direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af aktiekapitalen eller halvdelen af stemmerne.

Den nye formulering har til formål at undgå, at selskaber, der baserer sig på produktionsvirksomhed, samt holdingselskaber i sædvanlige koncerner, der baserer sig på produktionsvirksomhed, bliver anset som et investeringsselskab omfattet af § 19, stk. 2, nr. 2, 5. pkt., som følge af kollektiv investering.

For det første foreslås det, at begrebet investeringsselskab, jf. § 19, stk. 2, nr. 2, 5. pkt., ikke skal omfatte et selskab, hvis mere end 15 pct. af dets regnskabsmæssige aktiver gennemsnitligt i løbet af det pågældende regnskabsår er placeret i andre aktiver end værdipapirer som omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstbeskatningsloven.

For det andet foreslås det, at når et selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, medregnes aktierne ikke som værdipapirer ved afgørelsen af, om det førstnævnte selskab skal anses som investeringsselskab efter § 19, stk. 2, nr. 2, 5. pkt. Dette gælder dog ikke, hvis det andet selskab er et investeringsselskab, jf. § 19, stk. 2. Grænsen på mindst 10 pct. svarer til grænsen for skattefrit datterselskabsudbytte.

Hvis det førstnævnte selskab har bestemmende indflydelse på eller direkte eller indirekte ejer aktier i et eller flere koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2, stk. 2 og 3, skal 1. pkt. i stk. 3 dog anvendes under ét for alle disse selskaber. Det medfører, at aktierne i det eller de andre selskaber ikke medregnes ved opgørelsen efter 1. pkt. I stedet medregnes den del af det eller de andre selskabers aktiver, som svarer til det førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i de andre selskaber. Herved undgås, at definitionen af et investeringsselskab kan omgås, ved at et selskab ejer mindst 10 pct. i af aktierne i et andet selskab, som ikke opfylder betingelserne for at være et investeringsselskab, idet det kun har en ejer.

(…)"

Lov nr. 1388 af 21. december 2009, der er vedtaget på grundlag af lovforslag L 55 i folketingsåret 2009/2010.

Bemærkningerne til dette lovforslag indeholder blandt andet følgende:

"Til nr. 1

Det foreslås, at undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3 til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, udvides.

Med lov nr. 98 af 10. februar 2009 blev definitionen af et investeringsselskab ændret, således at også selskaber uden tilbagekøbspligt, hvis virksomhed består i kollektiv investering, omfattedes af begrebet investeringsselskab. For at undgå, at begrebet investeringsselskab skulle blive for omfattende, blev undtagelserne hertil udvidet.

Undtagelserne til definitionen af et investeringsselskab omfattede bl.a. tidligere selskaber m.v., »hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v.«, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1274 af 31. oktober 2007.

I lov nr. 98 af 10. februar 2009 blev betingelserne i undtagelsen lempet for selskaber uden tilbagekøbspligt i forhold til egne aktier. Det fremgår således af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, at undtagelsen fremover gælder selskaber m.v., »hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab. Hvis et selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på eller ejer aktier i et koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2 og 3, ses der ved opgørelsen efter 1. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.«.

Lempelsen har til formål at undgå, at selskaber, der baserer sig på produktionsvirksomhed samt holdingselskaber i sædvanlige koncerner, der baserer sig på produktionsvirksomhed, bliver anset som investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 4. pkt., som følge af kollektiv investering.

Den hidtidige undtagelse for holdingselskaber med tilbagekøbspligt i forhold til egne aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1274 af 31. oktober 2007, blev imidlertid ikke gentaget.

Det foreslås, at en tilsvarende undtagelse til definitionen af et investeringsselskab for holdingselskaber m.v. med tilbagekøbspligt i forhold til egne aktier igen indsættes i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3.

Det betyder, at holdingselskaber m.v. med tilbagekøbspligt i forhold til egne aktier, der gennem datterselskaber investerer i andet end værdipapirer mv., undtages fra aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2. nr. 2.

Det foreslås, at definitionen af et datterselskab, som »et selskab, hvori moderselskabet direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmerne«, tilpasses således, at definitionen stemmer overens med begrebet bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Bestemmende indflydelse defineres ligeledes som »ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne…«, men derudover medtages koncernforbundne selskabers aktier og stemmerettigheder også i opgørelsen. Tilpasningen bevirker således, at anvendelsesområdet for undtagelsen udvides. Det vurderes dog, at der er tale om en ikke-væsentlig udvidelse, og at hensynet til en harmonisering af definitionen af begrebet »bestemmende indflydelse« er ønskelig."

I forbindelse med behandlingen af lovforslaget har FSR ønsket bekræftet, at lovforslaget ikke medfører en ændring i fortolkningen af forudsætningerne for at blive kvalificeret et investeringsselskab, jf. bemærkningerne til L 98 om ændring af forskellige skattelove (Investeringsforeninger og hedgeforeninger), Folketingsåret 2004-05, 2. samling.

FSR har fremført følgende:

"Ved den oprindelige udformning af ABL § 19 blev det præciseret, at et investeringsselskab ikke måtte have anden aktivitet end investering i værdipapirer. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslag L 98 (2004-05), at forudsætningen for at blive kvalificeret som investeringsselskab er, at selskabet udøver investeringsvirksomhed. Herom anføres bl.a.:

"Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v. Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab. Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidigt investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter m.v. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset hele deres formue er anbragt i værdipapirer.

Når man ser bort fra bagatelagtige aktiviteter, har det hidtil været antaget, at et selskab, der driver anden form for virksomhed end investeringsvirksomhed, falder uden for ABL § 19."

Skatteministeriet svarede følgende: "Skatteministeriet kan bekræfte, at forarbejderne til bestemmelsen fortsat vil indgå i fortolkningen af bestemmelsen."

Skatteministeriet har ikke kommenteret bemærkningen om bagatelagtige aktiviteter.

Praksis

SKM2022.80.SR

Spørger ønskede at etablere en ejendomsfond, der skulle etableres som en AIF-værdipapirfond. Værdipapirfondens afdelinger ville alene eje kapitalandele i helejede ejendomsselskaber, hvis eneste aktivitet ville være at eje og drive de enkelte investeringsejendomme. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den enkelte afdeling kunne anses som et investeringsselskab omfattet af ABL § 19. Afdelingerne opfyldte ikke betingelsen i ABL § 19, stk. 1, nr. 2, om, at virksomheden skulle bestå i investering i værdipapirer m.v., idet afdelingerne alene investerede i fast ejendom igennem de helejede datterselskaber.

SKM2021.641.SR

Skatterådet bekræftede, at et cypriotisk selskab skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter en dansk skatteretlig vurdering, og at selskabet ikke var et investeringsselskab, jf. ABL § 19, da selskabets aktivmasse bestod af mindst 40 pct. kryptovaluta, der ansås for formuegenstande og ikke værdipapirer mv.

SKM2021.545.SR

I spørgsmål 2 blev det bekræftet, at hybrid kernekapital var et værdipapir mv. Det kunne derfor bekræftes, at udstedelse 2 uændret var omfattet af værdipapirer mv. i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2.

SKM2021.366.SR (påklaget til Landsskatteretten)

Skatterådet kunne ikke bekræfte Spørgerens opfattelse, hvorefter H1 skulle kunne bevare sin status som investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 1. punktum, hvis H1 fremover som passiv investor investerede i kommanditselskaber, partnerselskaber og lignende skattemæssigt transparente enheder, der ved siden af deres primære investeringer i aktieselskaber også i begrænset omfang ejede vindmøller, solceller, ejendomme og lignende.

Det var gældende, uanset hvor små investeringerne i andet end værdipapirer var.

SKM2020.94.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en investering i en alternativ investeringsfond (AIF) var et investeringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, idet det ikke var godtgjort, at AIF'en alene investerede i værdipapirer mv.

Af sagens oplysninger fremgik, at den pågældende fond investerede gennem fællesinvesteringer med andre investorer i andele, herunder værdipapirer og gældspapirer (fx aktionærlån) i holdningselskaber, partnerskaber og andre investeringsenheder med undtagelse af kollektive investeringsselskaber.

Det var herefter Skattestyrelsens opfattelse, at den omhandlede AIF ikke kunne anses for et investeringsselskab, der var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, da AIF'en bl.a. investerede i anparter i partnerskaber, hvilket ikke kunne anses for omfattet af begrebet værdipapir i aktieavancebeskatningslovens § 19.

Der blev ved indstillingen lagt vægt på, at anparter i partnerskaber (transparente enheder) ikke svarede til eksemplerne på værdipapirer i forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 19, og at det ikke var godtgjort, at disse partnerskaber alene besad værdipapirer som omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Den omhandlede AIF investerede således bl.a. igennem transparente enheder, hvor investor ansås for at besidde en ideel andel af selskabets aktiver og passiver. Dette sammenholdt med, at det fremgik af bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 19, at et investeringsselskab ikke må have anden virksomhed end investeringsvirksomhed, indebar at den pågældende AIF ikke kunne anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

SKM2011.738.SR

C AB påtænkte via dets helejede norske selskab, B AS, at stifte et dansk aktieselskab A A/S. A A/S ville investere gennem deltagelse som Limited Partner (kommanditist) i udenlandske transparente enheder, typisk organiseret som Limited Partnerships (fonde), der investerede i aktier eller ligestillede former for værdipapir. Skatterådet kunne bekræfte, at A A/S skulle anses som et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 2 (nu stk. 1), nr. 2, 1. pkt. Endvidere blev det bekræftet, at A A/S skulle anses som skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, og følgelig var berettiget til overenskomstbeskyttelse i det omfang dette i øvrigt blev givet efter de indgåede overenskomster. Skatterådet kunne ligeledes bekræfte at udbytte fra A A/S betalt til B AS i den beskrevne struktur ikke skulle pålægges dansk kildeskat, hvorved der dog blev henvist til indstilling og begrundelse.

Den juridiske vejledning 2023-1C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19

[…]

Eksempler fra forarbejderne, som belyser bestemmelsen

Hvad er værdipapirer?

"Ved værdipapirer mv. forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindestående og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten ikke opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter. Det gælder dog ikke aftaler over fast ejendom.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på en børs, medmindre der indgås modgående kontrakter.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af virksomhed, der kun kan opfyldes ved levering."

Denne forståelse af "værdipapirer" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

Hvad forstås ved "virksomhed"?

Efter ABL § 19, stk. 1, nr. 2, er et investeringsselskab et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv.

"Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab.

Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab.

Det samme gælder realkreditinstitutter mv. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset at hele deres formue er anbragt i værdipapirer.

For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej."

Denne forståelse af "virksomhed" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

[…]

Spørgsmål 2 og 3

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 21

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

[…]

Skatteforvaltningslovens § 24

En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt

Forarbejder

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 110 til skatteforvaltningsloven som fremsat den 24. februar 2005 fremgår angående § 24, stk. 2 bl.a., at "afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter".

Praksis

Folketingets Ombudsmand, Udtalelse af 11. maj 2009, FOB 2009 14-1 (uddrag)

"Kravet om at der skal være tale om en bestemt disposition, er uproblematisk når der anmodes om bindende svar på de skattemæssige virkninger af en allerede gennemført disposition. I disse tilfælde ligger faktum fast, og det vil være muligt objektivt at konstatere og dokumentere faktum.

I de tilfælde hvor der anmodes om bindende svar på de skattemæssige virkninger af en planlagt disposition, er det derimod ikke muligt objektivt at konstatere og dokumentere sagens faktum. I disse tilfælde udgøres 'faktum' alene af spørgerens beskrivelse af den planlagte disposition. Kravet om at der skal være tale om en bestemt disposition, afføder i disse situationer et krav om at den planlagte disposition - herunder den måde som dispositionen planlægges gennemført på - beskrives tilstrækkelig detaljeret i anmodningen om bindende svar. Spørgeren må altså på forhånd gøre sig klart præcist hvad det er han eller hun ønsker at opnå (målet), og hvilken fremgangsmåde spørgeren har tænkt sig at anvende for at nå sit mål.

Det vil naturligvis afhænge af en konkret vurdering, om en beskrivelse af en planlagt disposition er tilstrækkelig præcis og detaljeret til at der kan gives et bindende svar."

SKM2019.518.SR

Skatterådet afviste at give bindende svar til de øvrige spørgsmål, som knyttede sig til en påtænkt disposition, da det ville være at ligestille med rådgivning, jf. skatteforvaltningslovens § 24.

SKM2019.31.SR

Spørgerne ønskede det bekræftet, at en vedtægtsændring, hvor en anpartshaver opgav sin bestemmende indflydelse, ikke medførte afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 30. Vedtægtsændringen medførte, at en far, der havde den bestemmende indflydelse, opgav sin bestemmende indflydelse og at der fremadrettet ikke ville være nogen anpartshaver med bestemmende indflydelse. Såfremt der ikke kunne svares Ja til vedtægtsændringen ønskedes en række alternative dispositioner besvaret.

Skatterådet fandt, at en vedtægtsændring, der medførte opgivelse af bestemmende indflydelse for en anpartshaver, var en væsentlig ændring, da der ikke var identitet mellem anparterne før og efter vedtægtsændringen. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålene om de alternative dispositioner.

Den juridiske vejledning 20231 A.A.3.9.1Afvisning som følge af spørgsmål om alternative dispositioner

Det fremgår af lovbemærkningerne til SFL § 23, at en anmodning om bindende svar efter en konkret vurdering kan afvises, hvis spørgeren ønsker en række alternative muligheder besvaret, således at en besvarelse vil være at sidestille med rådgivning.

Eksempel (afvisning af anmodning om belysning af 5 modeller om samme forhold)

Med udgangspunkt i anskaffelse af en sommerbolig i Italien anmodede ledelsen i det danske ejerselskab om bindende svar om de skattemæssige virkninger af 5 alternative modeller om organiseringen af brugsretten. Skatterådet afviste anmodningen med den begrundelse, at den omhandlede egentlig rådgivning om, hvilken af de 5 modeller, der ville være mindst indgribende og samtidig den billigste rent skattemæssigt. Se SKM2014.397.SR.

Eksempel (afvisning af spørgsmål til 4 alternative dispositioner)

Der var stillet spørgsmål til 4 forskellige alternative dispositioner, hvorfor der skete afvisning med den begrundelse, at anmodningen var at sidestille med rådgivning, som falder uden for rammerne af ordningen om bindende svar. Se SKM2014.248.SR

Eksempel (afvisning af spørgsmål 2-4, idet der var tale om alternative dispositioner til spørgsmål 1.)

Spørgerne ønskede det bekræftet, at en vedtægtsændring, hvor en anpartshaver opgav sin bestemmende indflydelse, ikke medførte afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 30. Det fremgik videre af anmodningen, at "I det omfang Skatterådet ikke kan bekræfte Selskabets vurdering af ovenstående, har ejerkredsen identificeret en række alternative fremgangsmåder, som potentielt kunne implementeres med henblik på at sikre en (delvis) normalisering af ejerforholdet."

Skatterådet svarede på det første spørgsmål, men afviste at besvare spørgsmål 2-4, jf. SFL § 24, stk. 2, idet en besvarelse af disse spørgsmål ville have karakter af rådgivning.

Det blev i begrundelsen tilføjet, at det ikke ville gøre nogen forskel, hvis spørgeren foretog en opdeling i 4 separate anmodninger og sendte disse ind samtidigt. Se SKM2019.31.SR.

Eksempel (afvisning af spørgsmål, idet der var tale om alternative dispositioner til spørgsmål 1.)

Skatterådet afviste at besvare spørgsmål 2, idet spørgsmålet var udtryk for, at spørger ønskede en alternativ måde at gennemføre dispositionen i spørgsmål 1 på. Spørgsmål 3 bortfaldt. Se SKM2019.518.SR.