Dokumentets metadata

Dokumentets dato:01-02-2023
Offentliggjort:23-05-2023
SKM-nr:SKM2023.232.BR
Journalnr.:BS-35056/2021-KBH
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Dom


Befordringsfradrag - usædvanlig lang afstand - skærpet bevisbyrde

Sagen angik, om skatteyderen var berettiget til yderligere befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-3, for kørsel mellem skatteyderens sædvanlige bopæl på Sjælland og arbejdspladsen i Jylland. Retten bemærkede, at den selvangivne transportvej klart overstiger det sædvanlige, og at det derfor påhvilede skatteyderen at dokumentere eller sandsynliggøre, at befordring i det hævdede omfang rent faktisk fandt sted. Retten fandt, at skatteyderen ikke ved bevisførelsen for retten havde løftet denne bevisbyrde, idet retten lagde vægt på, at skatteyderen trods opfordret hertil ikke havde fremlagt dokumentation for, at han krydsede Storebælt ved bro- eller færgeoverfart i et omfang, der overstiger det, som skattemyndighederne havde godkendt, eller at skatteyderen benyttede andre transportmidler end egen bil. Skatteyderen havde heller ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn over befordringsfradraget. Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Sag BS-35056/2021-KBH

A

(v/ advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Tony Sabbah)

Denne afgørelse er truffet af dommer Karsten Henriksen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 16. september 2021.

Sagen vedrører spørgsmålet om, i hvilket omfang A er berettiget til yderligere befordringsfradrag for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 end skønsmæssigt ansat af skattemyndighederne.

A har nedlagt påstand om, principalt at Skatteministeriet skal anerkende, at hans befordringsfradrag i henhold til ligningslovens § 9 C for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 fastsættes til henholdsvis kr. 37.214, kr.

38.510 kr. og kr. 35.697 kr., subsidiært at Skatteministeriet skal anerkende, at behandlingen af hans skatteansættelser for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse, idet Skatteministeriet dog anerkender, at As personlige indkomst for indkomståret 2019 skal nedsættes med 220 kr.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Skatteankenævn Y1 afgørelse af 17. juni 2021 fremgår:

"…

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Skatteankenævn Hovedstaden

Syds afgørelse

Indkomståret 2017

Befordringsfradrag

22.523 kr.

53.755 kr.

22.523 kr.

Indkomståret 2018

Befordringsfradrag

18.558 kr.

80.685 kr.

18.558 kr.

Indkomståret 2019

Befordringsfradrag

13.227 kr.

41.866 kr.

13.227 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren blev den 14. december 2012 ansat som adjunkt hos G1 med hovedarbejdssted ved Y2.

Det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt, at den gennemsnitlige arbejdstid var 20,35 timer ugentligt. Klageren har ved siden af ansættelsen et enkeltmandsfirma G2 v/A cvr-nr. ...11. Virksomhedens formål er virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse. Virksomheden er stiftet den 1. januar 2010.

Klageren har i omhandlende indkomstår været tilmeldt følgende adresser i folkeregistret:

06.05.1996 - 31.08.2017 Y3

01.09.2017 - 30.11.2017 Y4

01.12.2017 - 27.10.2019 Y5

28.10.2019 - Y6

Ejendommen Y3 ejede klageren i sameje med ægtefællen. Parret solgte ejendommen med overtagelse af køberne pr. 5. februar 2018. Det fremgår desuden af klagerens R75, at han ejer et sommerhus ved Y7 ved Y8. Sommerhuset har haft en lejeindtægt på henholdsvis 161.539 kr., 151.768 kr. og 175.344 kr. i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 gennem G3.

Klageren har i forbindelse med udfyldelse af sin selvangivelse for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 oplyst fradrag for kørsel efter ligningslovens § 9 C, med henholdsvis 53.755 kr., 108.118 kr. og 108.360 kr. Se fordelingen nedenfor:

Indkomståret 2017

Befordringsforhold 1

Bopælsadresse: Y3

Arbejdsstedadresse: Y9

Ans. periode: 12/01-17-12/01-17

Antal arbejdsdage: 1

Antal kilometer pr. dag: 152 km Samlet befordringsfradrag: 217 kr.

Befordringsforhold 2

Bopælsadresse: Y3

Arbejdsstedadresse: Y11

Ans. periode: 1/01-17-31/08-17

Antal arbejdsdage: 83

Antal kilometer pr. dag: 127 km Samlet befordringsfradrag: 15.942 kr.

Befordringsforhold 3

Bopælsadresse: Y3

Arbejdsstedadresse: Y10

Ans. periode: 19/06-17-20/06-17

Antal arbejdsdage: 2

Antal kilometer pr. dag: 466 km

Pas. Storebælt i bil: 2

Samlet befordringsfradrag: 1.262 kr.

Befordringsforhold 4

Bopælsadresse: Y4

Arbejdsstedadresse: Y11

Ans. periode: 1/09-17-30/11-17

Antal arbejdsdage: 35

Antal kilometer pr. dag: 535 km

Pas. Storebælt i bil: 70

Samlet befordringsfradrag: 28.275 kr.

Befordringsforhold 5

Bopælsadresse: Y12

Arbejdsstedadresse: Y11

Ans. periode: 1/12-17-31/12-17

Antal arbejdsdage: 10

Antal kilometer pr. dag: 533 km

Pas. Storebælt i bil: 20

Samlet befordringsfradrag: 8.059 kr.

Indkomståret 2018

Befordringsforhold 2

Bopælsadresse: Y12

Arbejdsstedadresse: Y11

Ans. periode: 1/01-18-31/12-18

Antal arbejdsdage: 134

Antal kilometer pr. dag: 533 km

Pas. Storebælt i bil: 268

Samlet befordringsfradrag: 108.118 kr.

Indkomståret 2019

Befordringsforhold 1

Bopælsadresse: Y12

Arbejdsstedadresse: Y11

Ans. periode: 1/01-19-27/10-19

Antal arbejdsdage: 112

Antal kilometer pr. dag: 533 km

Pas. Storebælt i bil: 224

Samlet befordringsfradrag: 91.723 kr.

Befordringsforhold 4

Bopælsadresse: Y6

Arbejdsstedadresse: Y11

Ans. periode: 28/10-19-31/12-19

Antal arbejdsdage: 20

Antal kilometer pr. dag: 546 km

Pas. Storebælt i bil: 40

Samlet befordringsfradrag: 16.637 kr.

Den 22. juni 2020 anmodede Skattestyrelsen om oplysninger omkring klagerens kørselsforhold. Årsagen til anmodningen var, at en stor del af de selvangivne fradrag udsprang af kørsel på op til 546 km pr. gang. Skattestyrelsen anmodede i den forbindelse klageren om at fremsende følgende dokumentation:

1. Brændstofkvitteringer, hvis du anvender bil.

2. Hvor mange kilometer kører bilen pr. liter, hvis du anvender bil?

3. Værkstedsregninger/servicebog eller andet, hvor tallet på kilometertælleren fremgår, hvis du anvender bil.

4. Dokumentation for passagerne af Storebæltsbroen.

5. Billetter, udskrift af din anvendelse af rejsekort eller lignende, hvis du anvender offentlig befordring.

6. Kontrakt / ansættelsesaftale og eventuelle vagtplaner eller timesedler.

7. Erklæring fra din arbejdsgiver om antal dage du har mødt på arbejdspladsen.

8. Specifikation af de modtagne skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser fra dine arbejdsgivere de 3 år.

9. Har du haft alternative overnatningsmuligheder nær ved arbejdspladsen? Har du anvendt disse og i givet fald hvorfra og hvor mange gange.

Den 6. juli 2020 fremsendte klageren en ansættelseskontrakt med G1, en oversigt over bropassager, oversigter over afregningsarkiv for 2018 og 2019 fra G1, en synsrapport for [køretøj] august 2017, samt dokumentation for afmeldelse af [køretøjet].

Den 14. juli 2020 kvitterede Skattestyrelsen for modtagelsen, og anmodede i samme forbindelse om yderligere oplysninger herunder:

1. Brændstofkvitteringer for alle 3 indkomstår.

2. Oplysning om, hvilken bil du har anvendt i de enkelte år, samt hvor mange kilometer bilen kører pr. liter brændstof.

Du har i det indsendte materiale medsendt oplysninger på en [køretøj], reg. nr. …Q. Denne bil er dog afhændet pr. 3. september 2018, hvorfor den ikke dækker hele indkomståret 2018 og 2019.

3. Værkstedsregninger/servicebog eller andet på den bil, der anvendes fra september 2018 og frem, hvor tallet på kilometertælleren fremgår.

4. Dokumentation for passagerne af Storebæltsbroen for 2017, 2018 og 2019.

Du har i det indsendte materiale indsendt dokumentation for 3 ture i januar 2018.

Du har i forbindelse med afgivelse af oplysninger omkring dit kørselsfradrag oplyst følgende passager af Storebæltsbroen:

2017 92 passager

2018 268 passager

2019 264 passager

Det er en betingelse for fradraget efter ligningslovens § 9 C, stk. 9, at den skattepligtige kan dokumentere, at der er afholdt udgifter til benyttelse af Storebæltsforbindelsen.

Du bedes derfor indsende yderligere dokumentation for de oplyste passager i de enkelte indkomstår.

5. Specifikation af de modtagne skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser fra dine arbejdsgivere de 3 år, jf. nedenstående oplysninger. Herunder oplysninger om rejsemål, dato for rejsen/turen, afgangs- og ankomstadresse.

Du har i det indsendte materiale medsendt oversigt over 5 udgifts- og/eller rejseafregninger fra din arbejdsgiver G1. Afregningerne dækker indkomståret 2018 og 2019.

Det fremgår dog ikke af oversigten, hvad afregningerne dækker (rejsemål, afgang og ankomst mm).

Det fremgår af vores systemoplysninger, at du i de enkelte indkomstår har fået udbetalt følgende skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse fra dine arbejdsgivere:

2017

G1 19.861 kr.

G4 1.116 kr.

G5 293 kr.

2018

G1 6.098 kr.

G4 245 kr.

G6 303 kr.

2019

G1 1.379 kr.

G4 94 kr.

G7 237 kr.

Den 29. juli 2020 fremsendte klageren yderligere materiale vedrørende sin kørsel i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

Den 3. august 2020 kvitterede Skattestyrelsen for modtagelsen af yderligere materiale. I svaret oplyste Skattestyrelsen bl.a., følgende:

"Hvorvidt du indsender de resterende oplysninger, er op til dig. Såfremt jeg ikke modtager videre, danner det modtagne materiale baggrund for min videre sagsbehandling."

Den 6. august 2020 fremsendte klageren bl.a. de bagvedliggende specifikationer vedrørende udbetalt skattefri befordrings- og rejsegodtgørelse fra G1 i perioden 2017-2019. Herudover oplyste klageren følgende:

"1. Som tidligere nævnt har jeg ikke adgang til de efterspurgte kvitteringer, havde ikke forventet at detaljeret dokumentation skulle kunne fremlægges, jeg mener dog at værkstedsregningerne i pkt 3 kan sandsynliggøre min kørsel.

2. Kilometer pr. liter bliver således ikke relevant jf. pkt 1. Jeg har anvendt [køretøj2] frem til 24. januar 2018, [køretøj] i hele 2017 og frem til 3. september 2018 og endelig [køretøj3] fra 26. marts 2018 og fremover.

3. Værkstedsregninger for alle biler er fremsendt tidligere. [køretøj3] der blev købt som ny er anvendt fra september 2018 og hele 2019

a. [køretøj2] en har mellem service 7. marts 2017 (km 183.092) og frem til service 24. januar 2018 (km. 214566) kørt km. 31.474

b. [køretøj] har mellem service 2. september 2016 (km 385.669) til den sælges 3. sep-tember 2018 (km. 455.000) kørt km. 69.331

c. [køretøj3] har frem til service 26. maj 2020 kørt km. 60.651. I semesteret 2020 er kørsel meget lavt, da undervisningen i G1 har været lukket under Corona og er erstattet af hjemmearbejde.

Samlet set mener jeg således at de oploadede værkstedregninger kan sandsynliggøre min kørsel i alle de efterspurgte år.

4. Jeg har 22 juni sendt betydeligt flere end de tre nævnte bilag. Jeg har genfremsendt i sikker mail, bekræftet af dig. Det har været vanskeligt at opgøre dette, men jeg har været igennem alle min mails i de 3 år, hvor der har været udfald ind imellem. De fundne dokumenter er uploadet som Brobizz - måned og år. Min optælling viser, at der er 33 ture i 2017, 83 ture i 2018 og 56 ture i 2019.

5. Specifikation af befordringsgodtgørelse. Disse filer er nu uploaded fra G1 som Kørsel - måned og år. I 2017 kan det opgøres til i alt 3.140 km. I 2018 kan det opgøres til 1.719 km og i 2019 kan det opgøres til 2.454 km.

I 2017 kan kørsel med 3,53 kr/km opgøres til 1116/3,53= 316 km i G4 som Censor - for ESV tilsvarende 293/3,53= 83 km.

Tilsvarende for 2018 som censor - G4 245/3,54= 69 og G6 303/3,54= 86 km I 2019 er det censor med refusion af togbilletter."

Klageren har således indsendt oplysninger henholdsvis den 6. juli, 29. juli og 6. august 2020. Oplysningerne indeholder bl.a. dokumentation for bropassager over Storebælt. BroBizz afregningerne er udstedt til både klageren og hans ægtefælle LH.

Oversigten dokumenterer følgende passager i indkomstårene 2017, 2018 og 2019:

2017 33 passager (oplyst 92 passager)

2018 79 passager (oplyst 268 passager)

2019 56 passager (oplyst 264 passager)

Gældende for alle selvangivne passager har klageren oplyst, at transporten er foretaget i bil.

Skattestyrelsen har oplyst, at den fremlagte dokumentation vedrørende ovenstående bropassager, bl.a. går i modsat retning af, hvad man må forvente i forhold til klagerens oplysninger om bopæl på Sjælland og arbejdsplads i Jylland. Passagerne udviser således transport fra Sjælland mod Fyn (og dermed Jylland) fredag eftermiddag og retur fra Fynsiden til Sjælland søndag eftermiddag/aften. Herudover oplyser, Skattestyrelsen, at det er deres vurdering, at en del af passagerne er sket i privat regi bl.a. i forbindelse med helligdag og over weekender.

Skattestyrelsen har videre oplyst, at klageren som følge heraf, ikke anses at have kørt mellem hjem/arbejde ved følgende bropassager:

Følgende datoer/ture anses på denne baggrund ikke for dokumentation for din kørsel i forbindelse med hjem/arbejde for 2017:

Fredag den 8/9 og søndag den 10/9, fredag den 15/9 og søndag den 17/9, fredag den 22/9 og søndag den 24/9, fredag den 29/9 og søndag den 1/10, fredag den 6/10 og søndag den 8/10, fredag den 20/10 og søndag den 22/10, lørdag den 28/10 x 2 ture (to af de tre ture), fredag den 3/11 og søndag den 5/11, fredag den 10/11 og søndag den 12/11, fredag den 17/11 og søndag den 19/11, lørdag den 9/12 x 2 ture. I alt godkendes der ikke fradrag for disse 23 ture, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 9.

Der godkendes fradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 9 af følgende passager i 2017:

Fredag den 13/10, torsdag den 19/10, torsdag den 26/10, lørdag den 28/10, onsdag den 22/11, mandag den 27/11, torsdag den 30/11, søndag den 10/12 og mandag den 11/12, torsdag den 14/12, fredag den 29/12. 11 ture i alt.

Der er således dokumenteret fradrag med 11 x 110 kr. = 1.210 kr.

For 2018 har du oprindelig oplyst, at du har foretaget 268 passager i forbindelse med kørsel mellem bopæl og arbejdssted. Du indsender dokumentation på 79 (83 efter din optælling) passager, hvoraf følgende ikke kan godkendes:

Mandag den 1/1, lørdag den 13/1 og søndag den 14/1, lørdag den 20/1 og søndag 21/1, lørdag 3/2 og søndag 4/2, fredag den 9/2 og søndag den 11/2, lørdag den 24/2 og søndag den 25/2, fredag den 16/3 og lørdag den 17/3, den 23/3 og den 1/4 (påsken), lørdag den 7/4, fredag den 8/6 og søndag den 10/6, lørdag den 30/6 og søndag den 1/7, lørdag den 14/7, fredag den 3/8, 2 x ture søndag den 16/9, fredag den 28/9 og søndag den 30/9, 2 x ture lørdag den 27/10, 2 x ture søndag den 2/12, mandag den 31/12. I alt godkendes der ikke fradrag for disse 31 ture, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 9.

Herudover kan der ikke godkendes fradrag for broafgiften den 20/11 og 23/11, da det fremgår af den fremsendte dokumentation på udbetalinger af skattefri rejse- og kørselsgodtgørelser fra din arbejdsgiver G1, at du for denne periode har fået refunderet 2 x broafgift. Da udgiften er blevet dækket af din arbejdsgiver, kan der ikke godkendes fradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 6, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 6.

Der godkendes fradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 9 af følgende passager i 2018:

Mandag den 22/1 og tirsdag den 23/1, 2 x ture onsdag den 7/2, 2 x ture onsdag den 14/3, onsdag den 4/4 og torsdag den 5/4, onsdag den 11/4 og torsdag den 12/4, onsdag den 18/4 og fredag den 20/4, onsdag den 25/4 og søndag den 29/4, torsdag den 3/5 og fredag den 4/5, torsdag den 17/5 og fredag den 18/5, 2 x ture torsdag den 14/6, 2 x ture fredag den 22/6, mandag den 25/6 og torsdag den 28/6, onsdag den 8/8 og fredag den 10/8, tirsdag den 14/8 og fredag den 17/8, 2 x ture fredag den 24/8, 2 x ture torsdag den 6/9, 2 x ture torsdag den 13/9, 2 x ture torsdag den 20/9, 2 x ture torsdag den 27/9, torsdag den 4/10 og fredag den 5/10, 2 x ture torsdag den 11/10, 2 x ture tirsdag den 30/10, fredag den 14/12 og fredag den 28/12. 46 passager i alt.

Der er således dokumenteret fradrag med 46 x 110 kr. = 5.060 kr.

For 2019 har du oprindelig oplyst, at du har foretaget 264 passager i forbindelse med kørsel mellem bopæl og arbejdssted. Du indsender dokumentation på 56 passager, hvoraf følgende ikke kan god kendes, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 9:

Lørdag den 9/3 x 2 ture, lørdag den 16/3 og søndag den 17/3, søndag den

12/4, fredag den 17/5 x 2 ture (St. Bededag), lørdag den 1/6 og søndag den

2/6, 10/6 x 2 ture (2. pinsedag), lørdag den 13/7, lørdag 3/8, lørdag den

10/8 og søndag den 11/8, lørdag den 28/9 og søndag 29/9, søndag den 27/10 x 2 ture, lørdag den 16/11 og søndag den 17/11. I alt godkendes der ikke fradrag for 21 passager jf. ligningslovens § 9 C, stk. 9.

Herudover kan den 25/11 og 28/11 ikke godkendes, da der er udbetalt skattefri rejse- og kørselsgodtgørelser for denne periode. Der er udbetalt godtgørelser for 1.388,10 km. Det er på det foreliggende grundlag vurderingen, at udgiften er dækket af arbejdsgiver, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 9, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 6.

Der godkendes fradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 9 af følgende passager i 2019:

Mandag den 4/2 og tirsdag den 5/2, mandag den 11/2 og onsdag den 13/2, mandag den 4/3 og tirsdag den 5/3, mandag den 11/3 og onsdag den 13/3, mandag den 18/3 og tirsdag den 19/3, mandag den 25/3 og søndag den 31/3, mandag den ¼ og tirsdag den 2/4, mandag den 8/4 og tirsdag den 9/4, tirsdag den 23/4 x 2 ture, torsdag den 6/6 og fredag den 7/6, torsdag den 8/8 og fredag den 9/8, tirsdag den 5/9 x 2 ture, torsdag den 19/9 x 2 ture, torsdag den 26/9 x 2 ture, torsdag den 10/10 x 2 ture, torsdag den 31/10 x 2 ture, søndag den 15/12. 33 passager i alt.

Der er således dokumenteret fradrag med 33 x 110 kr. = 3.630 kr. "

Skattestyrelsen har herudover oplyst, at klageren ud fra TastSelv oplysninger har kørt henholdsvis 35.680 km, 71.422 km og 70.616 km i indkomstårene 2017, 2018 og 2019. Klagerens samlede selvangivne kørsel udgjorde herefter i alt 177.718 km.

Klageren har forklaret, at han har anvendt følgende biler:

• [køretøj2] reg.nr. ...Q2 - I hele 2017 og frem til den 24. januar 2018.

• [køretøj] reg.nr. …Q - I hele 2017 og frem til 3. september 2018

• [køretøj3] ...Q3 - fra 26. marts 2018 og frem

Klageren har oplyst, at [køretøj2] mellem service den 7. marts 2017 (183.092 km) og den 22. januar 2018 (214.566 km) havde kørt 31.474 km. Den 22. januar 2018 blev bilen synet hos G8 service i Y13-by. Klagerens tidligere bopæl ved Y3 blev overtaget af køberne pr. 5. februar 2018, men klageren har ifølge TastSelv beregnet befordringsfradrag fra Værløse pr. 1. december 2017.

Klageren har ligeledes oplyst, at [køretøj] mellem service 2. september 2016 (385.669 km) og 3. september 2018 (455.000 km) havde kørt 69.331 km. Det fremgår af servicefaktura af 26. juni 2018, at bilen havde kørt 446.000 km. Bilen har således minimum kørt 60.331 km i ovenstående periode. Den 26. juni 2018 blev bilen serviceret hos G9. Det fremgår af CVR-registret, at G8 tidligere også har heddet G9. Bilen er således fortsat blevet serviceret i Y13-by, selvom klageren ifølge folkeregistret er flyttet til Værløse den 1. december 2017.

Klageren har endelig oplyst, at [køretøj3] er købt fra ny, og at denne er anvendt fra september 2018 og i hele 2019. Ved service den 26. maj 2020 havde bilen kørt 60.651 km. Klageren har i den forbindelse oplyst, at den for semestret 2020 har kørt væsentlig mindre grundet corona og hjemmearbejde. Ved serviceeftersyn den 4. april 2019, havde bilen kørt 29.786 km. Den 4. april 2019 og 26. maj 2020 blev bilen serviceret hos G10 i Y14-by.

Skattestyrelsen har oplyst, at der i 2019 alene var én bil til rådighed til kørslen. Efter klagerens oplysninger vil kørslen mellem bopælene og arbejdsstedet i 133 arbejdsdage, jf. oplysningerne for 2019, medføre, at der skal være kørt 70.616 km i bilen. Bilen har dog i henhold til efterfølgende indsendte km-standsoplysninger kørt 60.651 km på lidt over 2 år (27. marts 2018 til 26. maj 2020).

Skattestyrelsen har alene godkendt fradrag for kørsel mellem klagerens bopælsadresser på Sjælland og arbejdssted i Y15-by, der anses for dokumenteret via BroBizz afregninger. Skattestyrelsen har herefter godkendt fradrag for kørsel i 7 arbejdsdage i 2017, 23 arbejdsdage i 2018 og 16 arbejdsdage i 2019. Skattestyrelsen har opgjort fradragene til henholdsvis 4.112 kr., 13.498 og 9.597 kr.

Skattestyrelsen har herudover godkendt fradrag for al kørsel der vedrørende de øvrige befordringsforhold 1, 2 og 3 i indkomståret 2017 svarende til 17.201 kr.

Endelig har Skattestyrelsen godkendt brofradrag for henholdsvis 11 ture, 46 ture og 33 ture i indkomstårene 2017, 2018 og 2019. I alt har Skattestyrelsen herefter godkendt befordringsfradrag efter reglerne i ligningslovens § 9 C med 22.523 kr., 18.558 kr. og 13.227 kr. i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nedsat det af klageren selvangivne befordringsfradrag. Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:

"Befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads kan fratrækkes efter reglerne i ligningslovens § 9 C, stk. 1 - 3.

Fradraget beregnes med baggrund i den normale transportvej ved bilkørsel ud fra satser, der fast sættes af Skatterådet. Det er uden betydning for fradraget, hvordan befordringen foretages.

Der er kun fradrag for det antal dage, hvor transporten faktisk har fundet sted. Antallet af arbejdsdage med fremmøde skal derfor kunne dokumenteres.

Hvis afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet er ekstraordinær lang har skatteyderen bevisbyrden for, at befordringen har fundet sted i det påståede omfang. Det har Højesteret fastslået i dom men

SKM2004.162.HR. Vi henviser endvidere til Skattestyrelsens Den juridiske vejledning 2020-2, af snit C.A.4.3.3.2.1 og C.A.4.3.3.1.3 om skærpede krav for dokumentation ved ekstraordinære lange af stande.

Herudover fremgår det af ligningslovens § 9 C, stk. 9, at den skattepligtige ved opgørelsen af fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mod dokumentation kan foretage fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen. Fradraget for benyttelse af Storebæltsforbindelsen kan foretages med 110 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og med 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik

Vi henviser endvidere til ligningslovens § 9 C, stk. 6, hvoraf det fremgår, at såfremt den skattepligtige modtager hel eller delvis skattefri befordringsgodtgørelse, kan der ikke foretages fradrag for den befordring, der har dannet grundlag for godtgørelsen.

Din kørsel mellem dine bopælsadresser på Sjælland og dit arbejdssted i Y15-by udgør i perioden mellem 533 - 546 kilometer, hvilket anses for en lang afstand, jf. SKM2016.292.VLR, hvor strækningen udgjorde mellem 134 km og 380 km t/r.

Da afstanden mellem din bopæl og din arbejdsplads er ekstraordinær lang, har vi bedt dig indsende en række oplysninger til brug for dokumentation eller sandsynliggørelse af, at transporten har fundet sted i det omfang, som du har oplyst.

Du har indsendt oplysninger den 6/7, 29/7 og 6/8 2020.

Du har således indsendt dokumentation for bropassager af Storebælt.

BroBizz afregningerne er ud stedt til både dig og din ægtefælle LH.

Oversigterne dokumenterer følgende passager de 3 år:

2017 33 passager (oplyst 92 passager)

2018 79 passager (oplyst 268 passager)

2019 56 passager (oplyst 264 passager)

Dine oplyste befordringsfradrag de enkelte år kan omregnes til følgende kørte km, jf. oplysninger fra R75, samt bropassager:

2017

Befordringsforhold

Km

1 (1 dag x 152 km)

152

2 (83 dage x 127 km)

10.541

3 (2 dage x 466 km)

932

4 (35 dage x 535 km)

18.725

5 (10 dage x 533 km)

5.330

I alt

35.680

2018

Befordringsforhold

Km

2 (134 dage x 533 km)

71.422

I alt

71.422

2019

Befordringsforhold

Km

1 (112 dage x 533 km)

59.696

4 (20 dage x 546 km)

10.920

I alt

70.616

Samlet set har du på baggrund af disse oplysninger kørt 177.738 km i forbindelse med din kørsel mellem hjem og arbejde i de omhandlende år. Hertil kommer fx kørsel i privat anledning.

Du oplyser, at du har anvendt [køretøj2] reg. nr. ...Q2 frem til 24. januar 2018, [køretøj] reg. nr. ...Q i hele 2017 og frem til 3. september 2018, og endelig [køretøj3] ...Q3 fra 26. marts 2018 og frem.

Du har videre oplyst i relation til de kørte km, at [køretøj3] er købt som ny. Du har anvendt denne fra september 2018 og hele 2019. Den har frem til service 26. maj 2020 kørt 60.651 km. Du henviser til, at den for semesteret 2020 har kørt væsentligt mindre end normalt, da undervisningen i G1 har været lukket under Corona og er erstattet af hjemmearbejde.

[køretøj2]en har mellem service 7. marts 2017 (km 183.092) og frem til service 24. januar 2018 (km. 214566) kørt 31.474 km. Og [køretøjet] har mellem service 2. september 2016 (km 385.669) til den sælges 3. september 2018 (km. 455.000) kørt 69.331 km.

Du har på baggrund af disse estimeret din kørsel til i 2017, 2018 og 2019 at være 154.911,5 km. Heraf kalkuleres de 114.346 km til at omfatte 2017 og 2018.

Du mener på denne baggrund, at du har sandsynliggjort din kørsel alle årene.

Denne opfattelse deles dog ikke af Skattestyrelsen.

Vi henviser til, at den oplyste kørsel de tre år medfører, at der skal være kørt 177.718 km, hvilket ikke kan indeholdes i de indsendte km-standsoplysninger samt dit eget estimat.

Vi bemærker herudover, at der i 2019 alene været én bil til rådighed til kørslen. Efter dine oplysninger vil kørslen mellem bopælene og arbejdsstedet i 133 arbejdsdage, jf. dine oplysninger for 2019, medføre, at der skal være kørt 70.616 km i bilen. Bilen har dog i henhold til efterfølgende indsendte km-standsoplysninger kørt 60.651 km på lidt over 2 år (27/3 201826/5 2020). Vi anser derfor ikke de fremsendte km-standsoplysninger som dokumentation for eller sandsynliggørelse af din kørsel.

Vi henviser videre til, at din oplyste kørsel fra september 2017 og frem foretages mellem dine bopælsadresser på Sjælland og arbejdssted i Y15-by. Dette transportmønster medfører passage af Storebæltsbroen. Dette bekræftes af dine oplysninger om passage af Storebæltsbroen til brug for beregning af dit befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Du har således oplyst, at du har passeret Storebæltsbroen 90 gange i 2017, 268 gange i 2018 og 264 gange i 2019. Gældende for alle er, at du har oplyst, at transporten er foretaget i bil, hvorfor der beregnes et fradrag på 110 kr. pr. passage.

Efterfølgende har du i forbindelse med indsendelse af de oplysninger, som Skattestyrelsen har bedt om, fremsendt dokumentation på et væsentligt lavere antal passager.

Ud af disse godkender Skattestyrelsen alene en del som dokumentation for din kørsel i henhold til ligningslovens § 9 C mellem bopæl og arbejdssted.

Det fremgår således af den fremsendte dokumentation, at en del af bropassagerne går i modsat retning af, hvad man må forvente i forhold til dine oplysninger om bopæl på Sjælland og arbejdsplads i Jylland. Passagerne udviser således transport fra Sjælland mod Fyn (og dermed Jylland) fredag eftermiddag og retur fra Fynsiden til Sjælland søndag eftermiddag/aften. Herudover er det vores vurdering, at en del af passagerne sker i privat anledning (passager ud og hjem i samme weekend samt i forbindelse med helligdage/ferier).

Følgende datoer/ture anses på denne baggrund ikke for dokumentation for din kørsel i forbindelse med hjem/arbejde for 2017:

Fredag den 8/9 og søndag den 10/9, fredag den 15/9 og søndag den 17/9, fredag den 22/9 og søn dag den 24/9, fredag den 29/9 og søndag den 1/10, fredag den 6/10 og søndag den 8/10, fredag den 20/10 og søndag den 22/10, lørdag den 28/10 x 2 ture (to af de tre ture), fredag den 3/11 og søndag den 5/11, fredag den 10/11 og søndag den 12/11, fredag den 17/11 og søndag den 19/11, lørdag den 9/12 x 2 ture. I alt godkendes der ikke fradrag for disse 23 ture, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 9.

Der godkendes fradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 9 af følgende passager i 2017:

Fredag den 13/10, torsdag den 19/10, torsdag den 26/10, lørdag den 28/10, onsdag den 22/11, man dag den 27/11, torsdag den 30/11, søndag den 10/12 og mandag den 11/12, torsdag den 14/12, fredag den 29/12. 11 ture i alt.

Der er således dokumenteret fradrag med 11 x 110 kr. = 1.210 kr.

For 2018 har du oprindelig oplyst, at du har foretaget 268 passager i forbindelse med kørsel mellem bopæl og arbejdssted. Du indsender dokumentation på 79 (83 efter din optælling) passager, hvoraf følgende ikke kan godkendes:

Mandag den 1/1, lørdag den 13/1 og søndag den 14/1, lørdag den 20/1 og søndag 21/1, lørdag 3/2 og søndag 4/2, fredag den 9/2 og søndag den 11/2, lørdag den 24/2 og søndag den 25/2, fredag den 16/3 og lørdag den 17/3, den 23/3 og den 1/4 (påsken), lørdag den 7/4, fredag den 8/6 og søndag den 10/6, lørdag den 30/6 og søndag den 1/7, lørdag den 14/7, fredag den 3/8, 2 x ture søndag den 16/9, fredag den 28/9 og søndag den 30/9, 2 x ture lørdag den 27/10, 2 x ture søndag den 2/12, mandag den 31/12. I alt godkendes der ikke fradrag for disse 31 ture, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 9.

Herudover kan der ikke godkendes fradrag for broafgiften den 20/11 og 23/11, da det fremgår af den fremsendte dokumentation på udbetalinger af skattefri rejse- og kørselsgodtgørelser fra din arbejdsgiver G1, at du for denne periode har fået refunderet 2 x broafgift. Da udgiften er blevet dækket af din arbejdsgiver, kan der ikke godkendes fradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 6, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 6.

Der godkendes fradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 9 af følgende passager i 2018:

Mandag den 22/1 og tirsdag den 23/1, 2 x ture onsdag den 7/2, 2 x ture onsdag den 14/3, onsdag den 4/4 og torsdag den 5/4, onsdag den 11/4 og torsdag den 12/4, onsdag den 18/4 og fredag den 20/4, onsdag den 25/4 og søndag den 29/4, torsdag den 3/5 og fredag den 4/5, torsdag den 17/5 og fredag den 18/5, 2 x ture torsdag den 14/6, 2 x ture fredag den 22/6, mandag den 25/6 og torsdag den 28/6, onsdag den 8/8 og fredag den 10/8, tirsdag den 14/8 og fredag den 17/8, 2 x ture fredag den 24/8, 2 x ture torsdag den 6/9, 2 x ture torsdag den 13/9, 2 x ture torsdag den 20/9, 2 x ture torsdag den 27/9, torsdag den 4/10 og fredag den 5/10, 2 x ture torsdag den 11/10, 2 x ture tirsdag den 30/10, fredag den 14/12 og fredag den 28/12. 46 passager i alt.

Der er således dokumenteret fradrag med 46 x 110 kr. = 5.060 kr.

For 2019 har du oprindelig oplyst, at du har foretaget 264 passager i forbindelse med kørsel mellem bopæl og arbejdssted. Du indsender dokumentation på 56 passager, hvoraf følgende ikke kan godkendes, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 9:

Lørdag den 9/3 x 2 ture, lørdag den 16/3 og søndag den 17/3, søndag den

12/4, fredag den 17/5 x 2 ture (St. Bededag), lørdag den 1/6 og søndag den

2/6, 10/6 x 2 ture (2. pinsedag), lørdag den 13/7, lørdag 3/8, lørdag den

10/8 og søndag den 11/8, lørdag den 28/9 og søndag 29/9, søndag den 27/10 x 2 ture, lørdag den 16/11 og søndag den 17/11. I alt godkendes der ikke fradrag for 21 passager jf. ligningslovens § 9 C, stk. 9.

Herudover kan den 25/11 og 28/11 ikke godkendes, da der er udbetalt skattefri rejse- og kørsels- godtgørelser for denne periode. Der er udbetalt godtgørelser for 1.388,10 km. Det er på det foreliggende grundlag vurderingen, at udgiften er dækket af arbejdsgiver, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 9, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 6.

Der godkendes fradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 9 af følgende passager i 2019:

Mandag den 4/2 og tirsdag den 5/2, mandag den 11/2 og onsdag den 13/2, mandag den 4/3 og tirsdag den 5/3, mandag den 11/3 og onsdag den 13/3, mandag den 18/3 og tirsdag den 19/3, mandag den 25/3 og søndag den 31/3, mandag den ¼ og tirsdag den 2/4, mandag den 8/4 og tirsdag den 9/4, tirsdag den 23/4 x 2 ture, torsdag den 6/6 og fredag den 7/6, torsdag den 8/8 og fredag den 9/8, tirsdag den 5/9 x 2 ture, torsdag den 19/9 x 2 ture, torsdag den 26/9 x 2 ture, torsdag den 10/10 x 2 ture, torsdag den 31/10 x 2 ture, søndag den 15/12. 33 passager i alt.

Der er således dokumenteret fradrag med 33 x 110 kr. = 3.630 kr.

Ud over brofradraget efter ligningslovens § 9 C, stk. 9, udgør befordringsfradraget også fradrag for selve kørslen, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1 - 3.

Som anført ovenfor finder vi ikke, at de fremsendte oplysninger om de anvendte bilers km-stand dokumenterer eller sandsynliggør den oplyste kørsel. Videre finder vi ikke, at du med de indsendte BroBizz-afregninger hverken har sandsynliggjort eller dokumenteret, at kørslen har fundet sted i det om fang, som du har oplyst.

Vi finder på denne baggrund ikke, at du med det fremsendte materiale i fornøden grad har dokumenteret eller sandsynliggjort kørslen. Vi har derfor foretaget et skøn over dette. Vi henviser til SKM2009.477.VLR, hvori landsretten blandt andet fastslog, at når skatteyder i den pågældende sag ikke havde godtgjort eller i høj grad sandsynliggjort, hvor mange gange han var kørt mellem hjem og arbejdssted, tiltrådte retten, at antallet af arbejdsdage af skattemyndighederne var fastsat efter et skøn.

Vi kan endvidere henvise til SKM2019.55.BR, hvor sagen drejede sig om, hvorvidt den skattepligtige var berettiget til at opnå fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C for 101 kørsler af 618 km t/r i indkomståret 2013. Med henvisning til, at antallet af kørsler og længden heraf klart oversteg det sædvanlige, fandt retten, at det påhvilede den skattepligtige at dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at den selvangivne befordring faktisk havde fundet sted. Den skattepligtige havde som dokumentation fremlagt kvitteringer for arbejdsgiverens afregning af BroBizz over Storebæltsbroen, som skatteyderen påstod selv at have afholdt endeligt, ligesom den skattepligtige afgav forklaring i retten. Retten lagde til grund, at selskabet afholdt udgiften til BroBizz. I mangel på anden dokumentation, f.eks. for privat afholdte brændstofudgifter, fandt retten, at den skattepligtige ikke alene ved sin forklaring og de fremlagte BroBizzafregninger havde sandsynliggjort, endsige dokumenteret, at hans faktiske befordring havde fundet sted i det selvangivne omfang, samt at udgiften til befordring ikke havde været afholdt af selskabet. Da der endvidere var et misforhold mellem oplysningerne om den skattepligtiges bilers faktiske kilometerstand og det antal kilometer, som han havde selvangivet og modtaget kørselsgodtgørelse for, tog retten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Vi kan således alene godkende kørslen i 2017 - 2019 mellem dine bopælsadresser på Sjælland og arbejdssted i Y15-by ud fra et skøn. Vi kan således godkende fradrag for den kørsel, som BroBizz-af regningerne dokumenterer.

Vi kan på den baggrund godkende fradrag for kørsel i 7 arbejdsdage i 2017, 23 arbejdsdage i 2018 og 16 arbejdsdage i 2019.

Vores bemærkninger til dine indsigelser

Du har på denne baggrund modtaget vores forslag til afgørelse af 24. august 2020. Du indsender den 31. august 2020 dine bemærkninger hertil.

Det er din opfattelse, at du med det fremsendte materiale har sandsynliggjort, at du har kørt 154.911,5 km i hele perioden og km 114.346 i 2017 og 2018 sammenholdt med at have fratrukket km 107.102 i 2017 og 2018.

Du anfører videre, at vores skøn betyder, at det, med vores opgjorte km til befordring, kan kalkuleres, at du arbejdsmæssigt har kørt 15.218 km i 2017, 12.259 km i 2018 og 8.541 km i 2019, hvilket indirekte så betyder, at den private kørsel i 2017 og 2018 har været 86.869 km (114.346 - 15.218- 12.259). For 2019 kan den private kørsel kalkuleres til 32.024 km (40.5658.541). Du har vanskeligt ved at se, hvordan du skulle have haft mulighed for at generere så store private kørselsbehov, som vores foretagne skøn indebærer.

Det er vores opfattelse, at du ikke med dine bemærkninger har indsendt nye oplysninger, hvorfor vi fastholder det foretagne skøn over kørslen.

Vi bemærker, at det skøn, som vi har foretaget, alene er udtryk for, hvad vi på det foreliggende grundlag kan godkende kørselsfradrag for efter ligningslovens § 9 C. De foretagne beregninger er således ikke udtryk for, hvad du faktuelt måtte have kørt i privat- og arbejdsmæssigt regi, eller hvor mange dage, du har arbejdet de enkelte år. Der er alene tale om en skønsmæssig opgørelse. Vi betvivler ikke, at du har haft væsentlig flere arbejdsdage end skønnet udviser. Men de dage, som vi an vender ved skønnet, er alene de dage, hvor vi på baggrund af de foreliggende oplysninger, kan god kende fradrag for din kørsel efter ligningslovens § 9 C.

Skønnet tager udgangspunkt i de oplysninger, som du har indsendt. Da din kørsel naturligt medfører passage af Storebælt, er det disse oplysninger, som vi har anvendt.

Vi gør endvidere opmærksom på, at vi har bedt om fx vagtplaner eller timesedler, arbejdsgivererklæring, samt oplysninger om, du har haft alternative overnatningsmuligheder nær ved arbejdspladsen. Disse oplysninger har kunnet indgå ved skønnet af dine arbejdsdage. Vi har dog ikke modtaget oplysninger herom.

Du har således ikke i dine indsendte bemærkninger fremkommet med nye oplysninger, som kan medføre et fornyet skøn.

Det er derfor også vores opfattelse, at de fremsendte bemærkninger ikke ændrer på den vurdering, som vi har foretaget i vores forslag til afgørelse. Vi fastholder på denne baggrund det foretagne skøn over din kørsel i 2017 - 2019.

Vi har på denne baggrund beregnet dine fradrag for de enkelte indkomstår.

Da der ikke er fradrag for de første 24 km af transporten, jf. LL § 9 C, stk. 2, og mange af dine ud- og hjemrejse ikke foretages samme dag, foretages der kun ét bundfradrag i den samlede kørsel for disse kørsler - bopæl - arbejdsplads tur/retur. Se TfS 1988, 563 LSR.

2017

Du har i perioden har haft 2 bopælsadresser på Sjælland, hvorfor arbejdsdagene fordeler sig med 5 dage i perioden 1/9-30/11 2017 og 2 dage for perioden 1/12-31/12 2017.

For perioden 1/9-30/11 2017, jf. befordringsforhold 4, har du t/r kørt en strækning på 535 km. Fradraget kan herefter beregnes til følgende:

De første 24 km:

0,00 kr.

25 - 120 km: 96 km x 1,93 kr. pr. km

185,28 kr.

Over 120 km: 415 km x 0,97 kr. pr. km

402,55 kr.

Fradrag pr. dag

587,83 kr.

Fradrag i alt: 5 arbejdsdage x 587,83 kr.

2.940 kr.

For perioden 1/12-31/12 2017, jf. befordringsforhold 5, har du t/r kørt en strækning på 533 km. Fradraget kan herefter beregnes til følgende:

De første 24 km:

0,00 kr.

25 - 120 km: 96 km x 1,93 kr. pr. km

185,28 kr.

Over 120 km: 413 km x 0,97 kr. pr. km

400,61 kr.

Fradrag pr. dag

585,89 kr.

Fradrag i alt: 2 arbejdsdage x 585,89 kr.

1.172 kr.

Fradrag i alt for disse 2 perioder: 2.940 kr. + 1.172 kr. = 4.112 kr.

Herudover godkendes der fradrag for kørslen oplyst vedrørende befordringsforhold 1, 2 og 3.

Der godkendes derfor kørsel for disse med 217 kr. + 15.942 kr. + 1.042 kr. = 17.201 kr.

Samlet for 2017 godkendes der fradrag for kørsel efter LL § 9 C, stk. 1 - 3 med 4.112 kr. + 17.201 kr. = 21.313 kr.

Hertil kommer brofradrag med 11 ture x 110 kr. = 1.210 kr.

Godkendt fradrag efter LL § 9 C med 21.313 kr. + 1.210 kr. = 22.523 kr.

Oplyst 53.755 kr. Godkendt 22.523 kr. Nedsættelse 31.232 kr.

Vi kan således med henvisning til ligningslovens § 9 C godkende kørselsfradrag i 2017 med 22.523 kr. Vi nedsætter dit kørselsfradrag fra de oprindeligt oplyste 53.755 kr. til 22.523 kr., hvorfor fradraget nedsættes med

31.232 kr.

2018

Du har kørt en strækning på 533 km. Fradraget kan herefter beregnes til følgende:

De første 24 km:

0,00 kr.

25 - 120 km: 96 km x 1,94 kr. pr. km

186,24 kr.

Over 120 km: 413 km x 0,97 kr. pr. km

400,61 kr.

Fradrag pr. dag

586,85 kr.

Fradrag i alt: 23 arbejdsdage x 586,85 kr.

13.498 kr.

Der godkendes således fradrag for kørsel efter LL § 9 C, stk. 1 - 3 med

13.498 kr.

Hertil kommer brofradrag med 46 ture x 110 kr. = 5.060 kr.

Godkendt fradrag efter LL § 9 C med 13.498 kr. + 5.060 kr. = 18.558 kr.

Oplyst 108.118 kr.

Godkendt 18.558 kr. Nedsættelse 89.560 kr.

Vi kan således med henvisning til ligningslovens § 9 C godkende kørselsfradrag i 2018 med 18.558 kr. Vi nedsætter dit kørselsfradrag fra de oprindeligt oplyste 108.558 kr. til 18.558 kr., hvorfor fradraget nedsættes med

89.560 kr.

2019

Du har i perioden har haft 2 bopælsadresser, hvorfor arbejdsdagene fordeler sig på 15 i perioden 1/1-27/10 2019, jf. befordringsforhold 1 og 1 for perioden 28/10-31/12 2019, jf. befordringsforhold 4.

For perioden 1/1-27/10 2019, jf. befordringsforhold 1, har du kørt en strækning på 533 km. Fradraget kan herefter beregnes til følgende:

De første 24 km:

0,00 kr.

25 - 120 km: 96 km x 1,98 kr. pr. km

190,08 kr.

Over 120 km: 413 km x 0,99 kr. pr. km

408,87 kr.

Fradrag pr. dag

598,95 kr.

Fradrag i alt: 15 arbejdsdage x 598,95 kr.

8.985 kr.

For perioden 28/10-31/12 2019, jf. befordringsforhold 4, har du kørt en strækning på 546 km. Fradraget kan herefter beregnes til følgende:

De første 24 km:

0,00 kr.

25 - 120 km: 96 km x 1,98 kr. pr. km

190,08 kr.

Over 120 km: 426 km x 0,99 kr. pr. km

421,74 kr.

Fradrag pr. dag

611,82 kr.

Fradrag i alt: 1 arbejdsdag x 611,82 kr.

612 kr.

Fradrag i alt 8.985 kr. + 612 kr. = 9.597 kr.

Der godkendes således fradrag for kørsel efter LL § 9 C, stk. 1 - 3 med

9.597 kr.

Hertil kommer brofradrag med 33 ture x 110 kr. = 3.630 kr.

Godkendt fradrag efter LL § 9 C med 9.597 kr. + 3.630 kr. = 13.227 kr.

Oplyst 108.360 kr.

Godkendt 13.227 kr. Nedsættelse 95.133 kr.

Vi kan således med henvisning til ligningslovens § 9 C godkende kørselsfradrag i 2019 med 13.227 kr. Vi nedsætter dit kørselsfradrag nedsat fra de oprindeligt oplyste 108.360 kr. til 13.227 kr., hvorfor fradraget nedsættes med 95.133 kr.

Fremadrettet

Skattestyrelsen stiller større krav til dokumentationen, når der er tale om kørsel (befordring) over lange afstande.

Det betyder, at vi kun kan godkende befordringsfradrag, hvis du kan dokumentere eller sandsynlig gøre omfanget af din befordring.

Du bør derfor gemme dokumentation for din befordring, for eksempel:

• Brændstofkvitteringer, hvis du anvender bil.

• Dokumentation for bropassager.

• Værkstedsregninger eller andet, hvor tallet på kilometertælleren fremgår, hvis du anvender bil.

• Billetter, udskrift af din anvendelse af rejsekort eller lignende, hvis du anvender offentlig befordring.

(…)"

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der godkendes befordringsfradrag 53.755 kr. 80.685 kr. og 41.866 kr. for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

Til støtte herfor har klageren forklaret følgende:

"Sagen kort:

Jeg har beklagelig vis ikke været klar over et særligt dokumentationskrav for befordring over længere afstande, efter min flytning fra Y13-by til Københavnsområdet. Jeg har siden 2009 været ansat på G1 i Y15-by med en 55-60 % ansættelse, og har i indtil 2017 ikke været mødt med særligt dokumentationskrav for min befordring til og fra arbejde.

Jeg har derfor ikke været forberedt på det krav om dokumentation, som Skat kræver i den forbindelse, hvorfor jeg, efter skats henvendelse om dokumentation for årene 2017, 2018 og 2019, har for søgt at sandsynliggøre min selvangivne befordring, dels ved værkstedsregninger for biler og en ufuldstændig dokumentation for BroBizz overkørsler.

Klagen:

Min klage går udelukkende på den skønsmæssige opgørelse, Skat har foretaget. Skat anvender ude lukkende den ufuldstændige BroBizz-dokumentation og tilsidesætter helt min dokumentation med værkstedsregninger m.v., for de mange kørte kilometer i bil, i deres opgørelse. Herved fremkommer der fra Skat et skønsmæssigt fradrag, der endog er mindre end det fradrag, jeg har haft uden særlig dokumentation frem til og med 2016.

Til støtte for min klage:

Når Skat betragter min opgjorte kørsel adskiller de ikke de enkelte år, men slår alle tre år sammen, og konkluderer, at da det samlede antal kilometer er større end de fratrukne kilometer i de 3 år, kan de kørte kilometer ikke anvendes, og de beslutter derfor kun at anvende den ufuldstændige dokumentation fra BroBizz.

Med anvendelsen af disse, er den konsekvens, der kan udregnes af Skat's skøn, at Skat mener at jeg har haft et privat kørselsbehov ud over befordringen til og fra arbejde, på 86.869 km i 2017 og 2018, samt 40.565 km i 2019, hvilket jeg mener ligger betydeligt over, hvad man kan forvente. Ligeledes betyder det anvendte skøn, at antallet af mine arbejdsdage på G1 går fra 134 dage i 2016 til 87 dage i 2017, til 23 dage i 2018 og endelig til 16 arbejdsdage i 2019(afgørelsens side14 og 15), hvilket ikke harmonerer med en 55-60% af fuldtidsansættelse i hele perioden.

Via værkstedsregninger har jeg sandsynliggjort kørsel i 2017 og 2018 på 114.346 km (afgørelsens side 13). Med et privat kørselsbehov på 12.500 km pr. år, vil der således være 89.346 km til befordring. De fulde kilometer jeg har fratrukket i 2017 (35.680 km) betyder derfor, at de resterende 53.666 km svarer til 100 dages i befordring (53.666 divideret med 533 km) i 2018 fremfor de 23 dage Skat har skønnet.

Værkstedsregningerne sandsynliggør en samlet kørsel på 154.911 km i alle tre år. Bilerne [køretøj2] og [køretøj] har i årene 2017 og 2018 skønnet kørt 100.805 km (afgørelsens side 8), hvilket betyder at [køretøj3] har kørt 13.541 km i 2018. Det kan derfor kalkuleres at [køretøj3] skønnet har kørt 47.110 km frem til 26. maj 2020 (Afgørelsens side 8). I 2020 har kørselsbehovet været faldende grundet Coronaen og der har i snit været kørt 1.391 km pr. måned (min egen opfølgning i 2020). Det kan derfor udregnes at [køretøj3] i 2020 frem til 26. maj 2020 kan skønnes at have kørt 6.957 km. I 2019 har der derfor kunnet fremvises et skøn for kørte kilometer i [køretøj3]. På 40.155 km.

Med et privat kørselsbehov på ligeledes 12.500 km i 2019, kan det således udregnes at 27.655 km har været anvendt til befordring hvilket svarer til ca. 51 arbejdsdage, mod de 16 arbejdsdage skønnet af Skat

Jeg har i perioden også haft befordring med tog og samkørsel, som jeg ikke på nogen måde har kunnet dokumentere, og som derfor naturligvis ikke kan komme med i mine beregninger og som jeg derfor må se bort fra i mine ovenstående beregninger ud fra skøn.

Mine beregninger ud fra de ovennævnte beregninger vil således alternativt betyde:

2017: Ingen nedsættelse af befordringsfradraget (Skats skøn - reduktion med kr. 31.232)

2018: En nedsættelse af befordringsfradraget på kr. 27.433

(100dage/134dage * 108.118 - 108.118)

(Skats skøn -reduktion på kr. 89.560)

2019: En nedsættelse af befordringsfradraget på kr. 66.494

(51dage/132dage*108.360 - 108360) (Skats skøn - reduktion på kr. 95.133)

Afsluttende bemærkning:

Jeg skal beklage at jeg ikke har været klar over det særlige dokumentationskrav, der foreligger i forbindelse med befordring over særligt lange afstande.

Jeg har efter bedste evne forsøgt at sandsynliggøre min kørsel gennem de krævede 3 år. Skat har anvendt den ufuldstændig BroBizz dokumentation, som giver betydeligt lavere fradrag, som ikke harmonerer med mine arbejdsdage og privat kørte kilometer. Jeg har alternativt anvendt de kilometer, der kan udregnes af værkstedsregninger m.v. Disse beregninger vil også indebære en kraftig reduktion i mine selvangivne befordringsfradrag, men som harmonerer bedre med den private kørsel og de arbejdsdage, der skal præsteres ved en 55-60% af fuldtids ansættelse. "

Klageren har den 4. februar 2021 udtalt følgende ved høring af klagen:

"Jeg har følgende kommentarer til det af Skatteankestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse dateret 4. februar 2021:

Side 1: Jeg har ikke på noget tidspunkt krævet fuldt fradrag som angivet. Jeg har blot ønsket et mere afbalanceret skøn end det Skat har anlagt. Jeg føler det stærkt kritisabelt og manipulerende at Skatteankenævnet blot på mine vegne opfinder et krav.

Side 2: Det er mig ikke klart, hvad mit sommerhus, har med min anke at gøre. Sommerhuset er i de fleste tingængelige uger udlejet gennem G3 og jeg oppebærer derfor også store årlige skattepligtige indtægter herved.

Side 16: Jeg har ikke nedlagt påstand om de nævnte kørselsfradrag - jeg har som nævnt ovenfor blot anmodet om et mere afbalanceret skønsansættelse end den Skat har anlagt, hvilket også fremgår af min begrundelse for klagen.

Jeg bemærker, at nævnet har Lagt vægt på at klageren har beregnet befordringsfradrag fra Y5 pr. den 1. dec. 2017, selv om Y3 først er solgt til overtagelse 5. februar 2018, samt at jeg har anvendt min mekaniker G8 i januar og juni 2018.

Til dette skal jeg her bemærke. Vi har haft vores hus til salg i mange år, og da vi endelig sælger huset i august 2017 aftales det helt naturligt, at overtagelse skal ske 5. februar 2018. Da huset er solgt flytter jeg derfor straks sammen med min hustru i den lejede 1,5 værelses lejlighed hun bebor på Y4, og vi går aktivt ind i at finde et lejemål, der kan rumme vort indbo fra Y3. Vi går fra et beboelsesareal på 240m2 til den 130 m2 i den pr 1. december 2017 på Y5.

Med hensyn til servicering af vore biler hos G8 er dette helt naturligt. Vi har anvendt dette værksted i mange mange år dels fordi det er ca. 50 % billigere end i København og dels fordi de kender bilerne gennem de mange år. Det er jo også nemt, når jeg regelmæssigt er i det jyske på jobbet hos G1 i Y15-by.

Jeg finder det overraskende, at Skatteankenævnet på denne måde mistænkeliggør disse to helt naturlige forhold og endda har lagt stor vægt herpå.

Jeg håber at Skatteankenævnet vil tage dette i betragtning, ligesom det forhold, at jeg ikke har krævet fuldt fradrag, men blot anmodet om et mere afbalanceret ansat skøn. "

Skatteankenævn Y1 afgørelse

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometersats, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Hvis afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet klart overstiger det sædvanlige, har klageren bevisbyrden for, at befordring har fundet sted i det påstående omfang. Det har Højesteret fastslået i dommen af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162. I sagen var der tale om en afstand til og fra arbejde på tilsammen henholdsvis 698 km og 409 km.

Klageren har oplyst, at han i 2017, 2018 og 2019 har befordret sig mellem 466545 km tur/retur inklusiv, passager over Storebælt med henholdsvis 92, 268 og 264 ture fordelt på 47, 134 og 132 arbejdsdage. Klageren har hertil fremført, at befordringen i et vist omfang også er sket ved samkørsel og offentligt transport. Det påhviler herefter klageren at løfte en skærpet bevisbyrde for, at befordring har fundet sted i et omfang svarende til det selvangivne.

Klageren har via værksstedsregninger dokumenteret, at familiens biler samlet har kørt minimum 130.591 km i nærværende indkomstår.

Skattestyrelsen har alene godkendt fradrag for kørsel mellem klagerens bopælsadresser på Sjælland og arbejdssted i Y15-by, der anses for dokumenteret via BroBizz afregninger. Skattestyrelsen har her- efter godkendt fradrag for kørsel i 7 arbejdsdage i 2017, 23 arbejdsdage i 2018 og 16 arbejdsdage i 2019.

Skatteankenævnet finder ikke, at klageren har løftet bevisbyrden for, at befordringen har fundet sted i det selvangivne omfang, navnlig på grund af manglende dokumentation for kørsel over Storebælts broen. Nævnet lægger således vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at han har befordret sig fra bopæl til arbejdsplads henholdsvis 47, 134 og 132 arbejdsdage af 466-545 km samt passeret Storebælt i alt 624 gange i indkomstårene 2017, 2018 og 2019. Der er herved henset til, at klageren alene har fremlagt BroBizz udskrifter svarende til henholdsvis 33, 79 og 56 passager. Det fremgår yderligere af de fremlagte BroBizz udskrifter, at en del af disse er sket over weekend og helligdage samtidig med, at kørslerne går i modsat retning af, hvad man må forvente i forhold til klagerens oplysninger om bopæl på Sjælland og arbejdsplads i Jylland. Passagerne udviser således transport fra Sjælland mod Fyn (og dermed Jylland) fredag eftermiddag og retur til Sjælland søndag eftermiddag/aften, hvilket giver en formodning for at kørslen er sket i privat regi. Klageren har i øvrigt ikke godtgjort, at han har haft samkørsel eller har anvendt offentlig transport.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at klageren har beregnet befordringsfradrag fra bopælen ved Y5 pr. 1. december 2017, selvom Y3 først er solgt til overtagelse i februar 2018. Familiens biler ses i øvrigt at være serviceret hos G8/G9 i Y13-by både i januar og juni 2018, selvom klageren ifølge folkeregistret er flyttet til Værløse den 1. december 2017.

Det forhold, at klagerens private biler har kørt et stort antal km, ses ikke alene at dokumentere, at kørslen er sket i forbindelse med befordring mellem fast bopæl og arbejdssted.

I relation til befordringsfradraget ses klageren alene at have dokumenteret, at der er foretaget befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdssted for henholdsvis 7, 23 og 16 arbejdsarbejde i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

Skatteankenævnet stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.

…"

A har under sagen fremlagt en række yderligere bilag til dokumentation/sandsynliggørelse af sit krav.

Forklaringer

A har om sagens opstart forklaret, at han i 2020 ville indberette sin selvangivelse for 2019. Han tastede alle beløb. Han forventede herefter at få en skatteberegning, men selvangivelsen låste. Han kontaktede SKAT og talte med en skattemedarbejder, der mente, at låsningen skyldtes, at han havde tastet et meget højt tal vedrørende befordring. Han havde ved en fejl tastet omkring 148.00 kr. i stedet for 108.000 kr. Medarbejderen hjalp ham med at rette tallet, men selvangivelsen låste stadigvæk. Medarbejderen mente, at det kunne skyldes, at hans selvangivelse nu var udtaget til kontrol, og at han måtte vente på kontrollen, der ville tage ca. 14 dage. Da han efter 3 uger ikke havde hørt noget, kontaktede han skriftligt SKAT, der svarede, at sagsbehandlingstiden var ca. 7 måneder. Han meddelte SKAT, at han ikke var tilfreds hermed. Et par dage senere blev han ringet op af skattemedarbejderen, der var tydeligt irriteret. Skattemedarbejderen sagde, at han åbenbart havde travlt, og at de jo kunne starte med at indhente dokumentation for hans kørsel i 2019, og at de - når de nu var ved det - lige så godt kunne tage 2017 og 2018 med. Skattemedarbejderen ville sende et dokument med angivelse af de oplysninger, som han skulle indlevere.

Hans arbejde på G1 i Y15-by var en blanding af undervisning med konfrontationstimer og vejledning af de enkelte studerende, som han var projektleder for. Han deltog herudover i andre aktiviteter på tværs af organisationen, herunder møder med kolleger og chefer. Herudover har der været behov for oplæring og træning.

Efter fraflytningen fra Y13-by kørte han fortrinsvis i privatbil frem og tilbage mellem bopælen i København og arbejdspladsen i Y15-by. Det var praktisk, da han ofte skulle videre fra Y15-by til arbejdsaktiviteter i Y17-by. Han har også brugt offentlig transport, hvis det var meningsfyldt, at han forberedte sig undervejs.

Foreholdt at han oprindeligt indberettede et højere antal kilometer, har han forklaret, at han altid har haft langt til arbejde. Han har i alle årene opgjort kørslen på samme måde. Hvis årsnormen for en fuldtidsbeskæftiget har været 231 arbejdsdage, har han indberettet 127 arbejdsdage, idet hans ansættelse alene var på 55 procent af fuld tid. Hvis han havde ekstraarbejde, fx 45 timer, omregnede han dem til hele arbejdsdage, dvs. 6 ekstra arbejdsdage, og lagde disse dage til de 127 dage. Han har ikke forud for denne sag været opmærksom på, at der var et særligt dokumentationskrav. Påstanden i sagen afspejler, at han er blevet mødt med et egentligt krav om dokumentation, og at det har været meget vanskeligt at fremskaffe dokumentationen. Han har været i gamle kalendere og undervisnings- og ressourceplaner mv. for at prøve at sandsynliggøre sin befordring. Han har i den forbindelse udarbejdet det skema, der er fremlagt i sagen, hvor han med 100 procent sikkerhed har været på arbejdspladsen.

Grunden til, at han nogle dage kun har dokumentation for betaling af bropassage den ene vej, kan være, at han de dage har kørt sammen med en anden, som har betalt for kørslen ved at betale bropassagen den anden vej. I alle tre år har han haft væsentlige serviceomkostninger på bilerne. Det gav mening at anvende det værksted, som han havde anvendt i alle årene, når han alligevel var i Jylland. I den forbindelse lånte han ofte en bil af værkstedet, som han så kørte i. Det har været svært at rekonstruere kørslen efterfølgende. Hvis han har afsluttet arbejdsdagen sent i Y17-by, har han nogle gange taget Molslinjen hjem for at spare kørsel. Han har aldrig taget Molslinjen den modsatte vej.

Han oplevede, at skattemedarbejderen var irriteret på ham og ikke var interesseret i at hjælpe ham med, hvordan han skaffede den nødvendige dokumentation. Han fik ikke ret lang tid til at fremskaffe dokumentationen. Han fokuserede på BroBizz-afregninger og værkstedsregninger. Det har været meget svært at fremskaffe oplysninger om køb af brændstof mv. Det mest frustrerende har været, at han blev mødt med et krav om fuld dokumentation, og at han alene har kunnet sandsynliggøre sin befordring, da han ikke har været forberedt på et egentligt dokumentationskrav. Det støder ham, at SKAT alene har lægt vægt på BroBizz betalinger, og slet ikke har taget hensyn til, at hans biler har kørt så mange kilometer.

Sommerhuset i Y16-by har været lejet ud i alle årene. Hvert år har de indgået en aftale med G3 om det kommende år, og selv har de alene benyttet sommerhuset i de 3 bedste uger i sommerferie og i juleferien.

Hvis han har benyttet tog eller færge, har han betalt billetten med sit kreditkort.

Afregningsspecifikationerne vedrørende BroBizz i ekstrakten side 257 ff. indeholder ikke alle passager over Storebæltsbroen. Da han skulle fremskaffe dokumentation, gennemgik han alle sine gamle computere for kommunikation med BroBizz. Dokumentationen er ikke fuldstændig. Han har haft computere, som har haft udfald eller som har været nede. Han kontaktede ikke dengang BroBizz for at skaffe de manglende specifikationer. Han har heller ikke kontaktet BroBizz efterfølgende, da BroBizz-specifikationerne ikke har en detaljeringsgrad, som kan bruges til noget.

Foreholdt ekstrakten side 250, opgørelse over kørselsdage, hvoraf fremgår at han den 4. april 2018 havde "Teammøde VCM" og den 5. april 2018 "Undervisning NEG", har han forklaret, at opgørelsen er udtryk for, at han begge dage har kørt frem og tilbage mellem bopælen og arbejdspladsen.

Foreholdt ekstrakten siden 265, BroBizz-specifikationer, hvoraf fremgår, at der alene er betalt for en passage af Storebæltsbroen i østgående retning den 4. april og en passage i vestgående retning den 5. april, har han forklaret, at det kan skyldes, at han har kørt sammen med en anden, der har betalt passagen den ene vej.

Foreholdt ekstrakten side 250, opgørelse over kørselsdage, hvoraf fremgår at han den både den 8. og 9. august 2019 havde "Sommerseminar", har han forklaret, at han begge dage har kørt frem og tilbage mellem bopælen og arbejdspladsen. Han var på det tidspunkt nødt til at tage hjem efter seminaret den første dag til en aktivitet hjemme. Han kørte selv bilen.

Foreholdt ekstrakten siden 283, BroBizz-specifikationer, hvoraf fremgår, at der alene er betalt for en passage af Storebæltsbroen i vestgående retning den 8. august og en passage i østgående retning den 9. august, har han forklaret, at det igen kan skyldes, at han har kørt sammen med en anden, der har betalt for passagen den ene vej.

LH har forklaret, at hun er gift med A. De boede sammen i en villa i Y13-by. Villaen blev solgt i august 2017 med overtagelse den 1. februar 2018. Huset havde været til salg i 3-4 år. Hun havde længe haft et ønske om at sælge huset, men det var de til at begynde med ikke helt enige om. Hun flyttede til København i august 2016 i forbindelse med, at hun fik et job. A flyttede over til hende, efter at huset var solgt i august 2017. De har ikke opholdt sig i huset i perioden fra august 2017 til købers overtagelse i februar 2018. A kørte til Jylland 1-3 gange om ugen for at arbejde. Han kørte enten i deres [køretøj2] eller [køretøj]. Nogle gange tog han toget, så han kunne sidde i toget og forberede sig. Hun havde ikke selv behov for at benytte bil i det daglige, da hun cyklede på arbejde på en el-cykel. De købte sommerhuset i Y16-by i 1992 som investering. De har kun boet i sommerhuset i 3 uger om sommeren og i juleferien. De brugte det ikke oftere på grund af den lange afstand. I den resterende tid var huset udlejet via G3.

MB har forklaret, at hun i dag er ansat som afdelingsleder i [red. fjernet] i G11. I 2017, 2018 og 2019 var hun ansat som uddannelsesleder i G1 i Y15-by. Hun var chef for A. Hun har afgivet den erklæring af 31. august 2021, der er fremlagt som bilag 18. A var ansat som underviser i bl.a. [kursus]. Opgørelserne i bilag 17 (ekstrakten side 218 til 222) og bilag 16 (ekstrakten side 250) afspejler As arbejdsindsats. Hun har selv lavet opgørelserne i bilag 17. Hun har ikke lavet undervisningsplanen i ekstrakten side 223, men den ligner de undervisningsplaner, som de underviste efter. I 2017, 2018 og 2019 foregik undervisningen fysisk i enten Y15-by eller Y17-by. Det var ikke tilladt at undervise virtuelt. A var en af to vejledere, der tog på praktikbesøg hos virksomheder, der lå i en radius af ca. 50 km fra Y15-by og Y17-by. Vidnet har ikke kendskab til, hvordan A befordrede sig til arbejdspladsen, og hun ved ikke om han havde et overnatningssted i Jylland. A ville ikke have kunnet udføre sit arbejde, hvis han kun havde transporteret sig til Jylland hhv. 7, 23 og 16 dage i hhv. 2017, 2018 og 2019.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

Til støtte for den principale påstand gøres det overordnet gældende, at A er berettiget til fradrag for befordring frem og tilbage mellem sin sædvanlige bopæl og arbejdsplads i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 på henholdsvis kr. 37.214, kr. 38.510 og kr. 35.697, idet han opfylder betingelserne herfor i henhold til ligningslovens § 9 C, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler mv.

Det gøres gældende, at A har godtgjort, at Skattestyrelsens skøn over antallet af arbejdsdage, der er indrømmet befordringsfradrag for, er udøvet på et fejlagtigt grundlag, og at det har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Den subsidiære påstand er medtaget for det tilfælde, at parterne måtte være uenige om den talmæssige opgørelse af befordringsfradraget for de omhandlede indkomstår.

Retsgrundlaget

Reglen om fradrag for befordring mellem bopæl og arbejdsplads

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er som udgangspunkt ikke fradragsberettiget, idet befordringen er af privat karakter. Modifikationen hertil er det standardiserede fradrag i henhold til ligningslovens § 9 C.

Efter reglerne i ligningslovens § 9 C, stk. 1 - 3, kan alle skattepligtige, der befordrer sig mellem hjem og arbejdsplads, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage et standardiseret befordringsfradrag i form af et normalfradrag.

Normalfradraget beregnes udelukkende på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Det er uden betydning, hvorledes befordringen sker og hvilken faktisk strækning, der tilbagelægges. Det er herefter uvæsentligt om befordringen er sket i egen bil, med offentlige transportmidler eller på cykel mv.

Man er også berettiget til befordrings-fradrag ved samkørsel.

Ligningslovens § 9 C, stk. 1, blev ved sin nuværende affattelse indført ved lovforslag L 180 i 1983/1984, hvoraf det i de almindelige bemærkninger til lovforslaget bl.a. fremgår, at:

"Efter det af skatteinspektørforeningen udarbejdede forslag skulle fradraget for befordring mellem bopæl og arbejdsplads alene afhænge af længden af transporten. Det skulle derimod være uden betydning, hvilket befordringsmiddel, der blev anvendt, og hvorledes befordringen i øvrigt skete, f.eks. om flere ansatte kørte i samme bil til arbejdspladsen (samkørsel)."

Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2.

Det følger af ligningslovens § 9 C, stk. 3, at fradraget for befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 km, beregnes med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter, og befordring herudover beregnes med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst (med mindre skatteyder har bopæl i en af visse yderkommuner).

Det følger af ligningslovens § 9 C, stk. 5, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af stk. 1 - 3. Dette har Skatteministeren gjort ved bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler mv. I bekendtgørelsens kapitel 1 fremgår følgende:

"§ 1. Fradrag efter ligningslovens § 9 C er betinget af, at den skattepligtige over for told- og skatteforvaltningen oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads (transportvejen). Uanset den skattepligtiges valg af transportmiddel beregnes transportvejen på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Stk. 2. Ved normal transportvej ved bilkørsel forstås den strækning, der skal tilbagelægges med bil, under hensyntagen til:

1) de givne geografiske forhold,

2) tidsforbrug og

3) økonomisk rimelighed."

Befordringsfradrag efter bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, stk. 1 er således alene betinget af, at den skattepligtige kan oplyse antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Der er således intet krav om førelse af kørselsregnskab, fremlæggelse af dokumentation for køb af brændstof eller fremlæggelse af dokumentation for brug af transportmiddel mv.

Reglen om fradrag for udgifter til benyttelse af Storebæltsforbindelsen Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 9, at den skattepligtige ved opgørelsen af fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mod dokumentation kan foretage fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen. Fradraget for benyttelse af Storebæltsforbindelsen kan foretages med kr. 110 pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og med kr. 15 pr. passage for brugere af kollektiv trafik.

Ekstraordinært lange afstande

Det følger alene af praksis, at ekstraordinært lange afstand medfører krav til skatteyder om dokumentation af den daglige befordring. Af Den Juridiske Vejledning 2022-2, afsnit C.A.4.3.3.1.3 Transportvejen fremgår bl.a. følgende:

"Ekstraordinært lange afstande

Fradraget efter LL § 9 C er ubegrænset. Det betyder, at der er adgang til fradrag for fx befordring København-Århus-København eller Madrid-København-Madrid. Fradraget beregnes også i disse tilfælde som udgangspunkt på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel. Se TfS 1984, 259 VLR (Skd. 70.588). Det fremgår af praksis, at ekstraordinært lange afstand medfører krav til skatteyder om dokumentation af den daglige befordring.

(…)

Højesteret har fastslået, at afstanden til og fra arbejde på tilsammen henholdsvis 698 km og 409 km klart overstiger det, der kan anses for sædvanligt. En skatteyder havde opgjort sit befordringsfradrag dels ved daglig kørsel fra hjemmet i Vestjylland til arbejdssteder i København og på Vestsjælland med i alt 698 km, dels for en efterfølgende periode efter flytning mellem hjemmet på Lolland og de samme arbejdssteder med 409 km daglig transport. Højesteret fastslog i sagen, at det er den skatteyder, der ønsker fradrag, der skal bevise eller sandsynliggøre, at befordring har fundet sted i det påståede omfang. Dette kan ikke ske blot ved at fremlægge lejekontrakter og erklæringer fra arbejdsgiveren. I den konkrete sag fandt Højesteret, at bevisbyrden ikke var løftet. Se SKM2004.162.HR."

Det er sagsøgers opfattelse, at det er i strid med god forvaltningsskik, at skattemyndighederne ikke i videre omfang oplyser landets borgere om den skærpede bevisbyrde ved lange afstande.

Det er urimeligt at lægge til grund, at borgere, der af den ene eller anden grund får en længere transport til arbejde, automatisk vil søge vejledning om vilkårene for befordringsfradraget i Den Juridiske Vejledning, hvor emnet er godt gemt under afsnit C.A.4.3.3.1.3 Transportvejen, der findes under afsnit C.A.4.3.3.1 Generelle regler og begreber for befordringsfradrag. Der burde som minimum henvises til de skærpede dokumentationskrav under afsnit C.A.4.3.3.2.1 Normalfradraget, hvor befordringsfradraget er beskrevet.

Praksis

Det fremgår af praksis vedrørende ligningslovens § 9 C, at det påhviler skatteyder at sandsynliggøre et selvangivet befordringsfradrag, og at denne bevisbyrde skærpes i tilfælde, hvor afstanden mellem skatteyders bopæl og arbejdsplads er ekstraordinært lang.

Kravet om sandsynliggørelse må naturligvis ses i lyset af, at befordringsfradraget tages af en stor del af landets helt almindelige lønmodtagere, og at disse hverken er undergivet regnskabspligt, krav om opbevaring af dokumentation eller har anden naturlig anledning til at sikre sig bevismæssigt.

Der henvises til SKM2004.2.LSR, hvor Skatteankenævnet havde truffet afgørelse om, at skatteyderen ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at daglig befordring mellem Odense og København havde fundet sted i det selvangivne omfang, mens Landsskatteretten kom frem til, at skatteyderen havde sandsynliggjort, at der faktisk var foretaget befordring i det beskrevne omfang.

Landsskatteretten lagde blandt andet vægt på, at skatteyderen havde dokumenteret tilstedeværelsen på arbejdspladserne i København. Videre henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 24. april 2013 (Jnr. 12-0189878), hvor SKAT havde nægtet en pilot et befordringsfradrag på ca. 200.000 kr. årligt grundet usædvanlig lang afstand. Skatteankenævnet var enige med SKAT, men Landsskatteretten gav imidlertid skatteyderen fuldt medhold. Landsskatteretten lagde blandt andet vægt på den dokumenterede betydelige kørsel, som skatteyderen havde haft i sin bil i de pågældende år samt det oplyste om hans fritidsaktiviteter i Nordjylland, hvor han i de pågældende år også havde en kæreste.

Derudover henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 4. juli 2013 (Jnr. 12-0191829), hvor SKAT havde nægtet en skatteyder befordringsfradrag for kørslen fra bopælen på Fyn til arbejdspladsen i Jylland. Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og godkendte et betydeligt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C på trods af den lange afstand, da Landsskatteretten på baggrund af de foreliggende oplysninger anså det for sandsynliggjort, at skatteyderen havde befordret sig som beskrevet.

Der henvises videre til SKM2015.412.BR, hvor byretten fandt, at det på baggrund af skatteyderens forklaring sammenholdt med nogle i sagen fremlagte brændstofkvitteringer og sagens øvrige omstændigheder var bevist, at skatteyderen rent faktisk havde kørt mellem bopæl og arbejdspladser i indkomståret 2008.

Endeligt henvises til Skatteankenævn Østfyns afgørelse af 31. oktober 2022 (Sagsnr. 22-0070638), hvor Skattestyrelsen havde nedsat skatteyderens befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C væsentligt, idet Skattestyrelsen mente, at skatteyderen ud fra en samlet bedømmelse ikke havde sandsynliggjort at have kørt med kollegaer, som beskrevet, og som følge heraf kun kunne godkende det antal arbejdsdage, der var kørt ifølge brobizz-dokumentationen. Skatteankenævnet ændrede Skattestyrelsens afgørelse, idet Skatteankenævnet efter en konkret vurdering fandt, at klageren i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at han havde befordret sig i det oplyste omfang.

Den konkrete sag

Det gøres til støtte for den principale påstand overordnet gældende, at A er berettiget til fradrag for befordring frem og tilbage mellem sin sædvanlige bopæl og arbejdsplads i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 på henholdsvis kr. 37.214, kr. 38.510 og kr. 35.697, idet han opfylder betingelserne herfor i henhold til ligningslovens § 9 C, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler mv.

Der er under nærværende retssag fremlagt en række nye faktiske oplysninger. Der henvises bl.a. til kopi af lønsedler for de 3 indkomstår, jf. bilag 15, der viser en månedlig lønudbetaling for en 20,35 timers arbejdsuge, samt tillæg for merarbejde, henholdsvis 65 timer i 2017, 83 timer i 2018 og 41 timer i 2019. Der henvises endvidere til oversigt over tilstedeværelse på G1 i de omhandlende indkomstår, jf. bilag 16, samt oversigt over dokumenterede Bro-passager, jf. bilag 20. Ydermere henvises til udskrifter af semester- og undervisningsplaner, jf. bilag 17, samt erklæring om tilstedeværelse fra arbejdsgiver jf. bilag 18.

Nærmere omkring bevisbyrden

Som det fremgår af praksis, så kan beviskravet ved lange afstande opfyldes ved sandsynliggørelse af, at befordringen har fundet sted. Der foreligger altså ikke et krav om et egentligt fysisk bevis for transporten, som der eksempelvis gør ved befordringsfradrag for broafgiften, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 9. Der er efter almindelige bevisprincipper en væsentlig forskel på, om der foreligger et egentligt dokumentationskrav - eller blot krav om sandsynliggørelse.

Det gøres derfor gældende, at det hverken af lovgivningen eller praksis på området kan udledes, at der kan stilles krav om, at befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 forudsætter dokumentation af eventuelle bropassager under transporten.

Der kan således opnås befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1, uanset om bropassagen er betalt af skatteyderen selv eller en anden person, herunder f.eks. en medpassager eller arbejdsgiveren, eller om transporten er foregået med tog mv.

Skatteministeriet har bl.a. henvist til U.2004.1516H, hvor Østre Landsret i den tidligere afsagte dom i samme sag kom med følgende bemærkninger:

"Da det er sagsøger, der angiveligt har afholdt befordringsudgifterne, er det ligeledes sagsøger, der har mulighed for at dokumentere, at befordring har fundet sted i det selvangivne omfang. Sagsøger har i hvert fald siden februar 1999 været bekendt med, at skatteforvaltningen ville stille krav om dokumentation herfor. Under disse omstændigheder finder landsretten, at sagsøger må dokumentere eller sandsynliggøre at den selvangivne befordring i 1999 rent faktisk har fundet sted. Landsretten finder endvidere, at sagsøger ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort dette ved de meddelte stærkt begrænsede oplysninger, og at det ikke er godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn, hvorefter sagsøgers befordringsfradrag for indkomståret 1999 udgør

22.310 kr." (mine understregninger)

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom og udtalte, at skatteyderen, trods skattemyndighedernes opfordring hertil, ikke f.eks. ved fremlæggelse af undervisningsplaner havde sandsynliggjort kørslens omfang. Det er særligt væsentligt at hæfte sig ved, at skatteyderen i U.2004.1516H var bevidst om skatteforvaltningens krav om dokumentation, ligesom han kun var i stand til at fremlægge "stærkt begrænsede oplysninger" om den angivne kørsel.

A var ikke bevidst om det skærpede beviskrav, men han har via sin ansættelseskontrakt, lønsedler, oversigt over tilstedeværelse og undervisningsplaner dokumenteret, at han har arbejdet på G1 1-3 dage ugentligt i de omhandlende indkomstår. Han har samtidig grundigt redegjort for omstændighederne omkring transporten og brug af køretøjer i de omhandlende indkomstår.

Der er tale om en "almindelig" offentlig ansættelse, hvorved A som lektor har oppebåret løn som underviser på G1 i Y15-by. Den omhandlende undervisning fremgår af den fremlagte dokumentation, og der har på intet tidspunkt været tale om undervisning, der har været udført som fjernundervisning. Fjernundervisningsformen blev først indført under Covid-19 epidemien.

Det er samtidig væsentligt at holde sig for øje, at der i nærværende sag ikke var tale om daglig transport til arbejdspladsen, men alene transport mellem 1-3 gange om ugen i gennemsnit. As ansættelsesbrøk og ugentlige arbejdstid på 20,35 timer var netop afstemt med de lange afstande, da det ville være for opslidende for ham at køre frem og tilbage 5 dage om ugen.

Kørsel til sommerhuset i Y16-by

Følgende fremgår af telefonnotat af 29. januar 2021, jf. bilag 21, vedrørende samtale mellem sagsbehandler ved Skatteankestyrelsen X1 og sagsbehandler ved Skattestyrelsen X2:

"Undertegnede ringede til X2 for at høre om klagers ægtefælles erhverv gav anledning til, at hun havde et stort kørselsbehov eftersom parrets biler har kørt rigtig mange km i nærværende indkomstår. X2 oplyste, at LH ikke umiddelbart havde et stort kørselsbehov, men at klageren har sommerhus i Y16-by (fremgår af klagerens r75)."

Af Skatteankenævn Y1 afgørelse af 17. juni 2021, jf. bilag 1, side 3, fremgår følgende:

"Det fremgår desuden af klagerens R75, at han ejer et sommerhus ved Y7 ved Y8. Sommerhuset har haft en lejeindtægt på henholdsvis 161.539 kr., 151.768 kr. og 175.344 kr. i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 gennem G3."

Det kan altså konkluderes, at Skatteankenævnet har medtaget sommerhuset i Y16-by som et argument for det høje private kørselsbehov, uden i øvrigt at behandle spørgsmålet nærmere og herunder høre A om familiens brug af sommerhuset.

Skatteministeriet har i duplikken af 4. april 2022 anført, at det må have formodning for sig, at A havde betydelig befordring forbundet med private besøg til sommerhuset i Y16-by.

Faktum i sagen er imidlertid, at A og familien alene har anvendt sommerhuset 3 uger hver sommer samt i juleferien, mens huset har været udlejet via G3 i den resterende del af året, hvor sommerhuset har måttet anvendes. A har således oppebåret skattepligtige indtægter fra udlejning via G3 på henholdsvis kr. 161.539 i 2017, kr. 151.768 i 2018 og kr. 175.344 i 2019.

Udlejningen via G3 foregår på den måde, at der allerede midt på udlejningssæsonen laves en ny udlejningsaftale for det kommende år, og i den sammenhæng meldes privat brug af sommerhuset ind til G3, således at disse uger bliver blokeret for kundeudlejning. A har i de pågældende indkomstår meldt privat brug af sommerhuset i 3 uger hver sommerferie, og derudover holdt juleferie i sommerhuset.

Til belysning af brugen af sommerhuset er fremlagt en oversigt over elforbrug i sommerhuset i de pågældende indkomstår, jf. bilag 22. Oversigten over elforbruget viser, at der er højt forbrug i den periode, hvor G3 har udlejet sommerhuset. Det forbrug, der starter omkring den 15./16. december hvert år, angiver ikke ankomsten til sommerhuset, men at A starter varmen op hjemmefra via SMS, så huset er gennemvarmt til juleferien. Afstanden mellem deres nuværende bolig i Dragør og sommerhuset er ca. 500 km, hvilket i praksis betyder, at der årligt er et kørsels-forbrug på ca. 2.000 km, eller mindre, i det omfang der praktiseres samkørsel med parrets børn.

Nærmere omkring opgørelsen af befordringsfradraget

A har oprindeligt indberettet kørselsopgørelserne efter sædvanlig metode for den transport mellem hans bopæl og arbejdsstedet, der faktisk har fundet sted i forbindelse med varetagelsen af jobbet på G1, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1. Herudover har han indberettet fradrag for broafgift efter ligningslovens § 9 C, stk. 9. A er først efter sagens opstart blevet opmærksom på, at der kun gives fradrag for broafgift "mod dokumentation". As oprindelige indtastninger i TastSelv fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 24. september 2022, jf. bilag 11, side 2-4.

A har således på helt sædvanlig vis angivet fradragsberettiget kørsel i årene 2017, 2018 og 2019.

Ved indtastningen i 2020 tastede A ved en fejl et for stort fradrag, der betød, at selvangivelsen blev "låst". En henvendelse til Skattestyrelsen afklarede, at det var det for høje befordrings-fradrag, der var årsagen. Det høje tal blev rettet til med skattemedarbejderen i telefonen, men selvangivelsen var stadig låst, og A modtog en meddelelse om, at der kunne forventes et svar efter 6 måneder.

Da A fandt den lange svarfrist uhensigtsmæssig, skrev han til Skattestyrelsen herom, og blev umiddelbart herefter kontaktet af en medarbejder fra Skattestyrelsen, der anmodede om dokumentation for kørslen, ikke bare for 2019, men også for 2017 og 2018.

Da A ikke tidligere i sit arbejdsliv har været bekendt med de særlige dokumentationskrav i forbindelse med befordringsfradrag - selvom han tidligere har haft befordring over længere afstande - har han ikke foretaget systematisk arkivering af dokumentation for hverken kørsel i bil, passage af Storebæltsbroen, kørsel med tog eller andre transportformer, og det var derfor en meget vanskelig opgave at skaffe den omhandlende dokumentation.

A fremsendte det dokumentationsmateriale, der umiddelbart var tilgængeligt for ham, herunder hvad der kunne fremskaffes af såkaldte "BroBizz afregningsspecifikationer", hidrørende fra både A og hustruen LH, hvoraf der fremgik både private og arbejdsrelaterede overfarter. Derudover forklarede A skriftligt omkring kørselsforholdene i den pågældende periode.

Skattestyrelsen traf herefter afgørelse om, at de alene ville acceptere befordringsfradrag for det dage, hvor Skattestyrelsen mente, der kunne dokumenteres befordring via de fremsendte BroBizz afregningsspecifikationer.

Af Skattestyrelsens afgørelse af 24. september 2020, jf. bilag 11, side 1516, fremgår følgende:

"Som anført ovenfor finder vi ikke, at de fremsendte oplysninger om de anvendte bilers km-stand dokumenterer eller sandsynliggør den oplyste kørsel. Videre finder vi ikke, at du med de indsendte BroBizz-afregninger hverken har sandsynliggjort eller dokumenteret, at kørslen har fundet sted i det omfang, som du har oplyst.

(…)

Vi kan således alene godkende kørslen i 2017 - 2019 mellem dine bopælsadresser på Sjælland og arbejdssted i Y15-by ud fra et skøn. Vi kan således godkende fradrag for den kørsel, som BroBizz-afregningerne dokumenterer.

Vi kan på den baggrund godkende fradrag for kørsel i 7 arbejdsdage i 2017, 23 arbejdsdage i 2018 og 16 arbejdsdage i 2019. (mine understregninger)

Skattestyrelsen anfører endvidere følgende i afgørelsen af 24. september 2020, jf. bilag 11, side 16:

"Vi bemærker, at det skøn, som vi har foretaget, alene er udtryk for, hvad vi på det foreliggende grundlag kan godkende kørselsfradrag for efter ligningslovens § 9 C. De foretagne beregninger er således ikke udtryk for, hvad du faktuelt måtte have kørt i privat- og arbejdsmæssigt regi, eller hvor mange dage, du har arbejdet de enkelte år. Der er alene tale om en skønsmæssig opgørelse. Vi betvivler ikke, at du har haft væsentlig flere arbejdsdage end skønnet udviser. Men de dage, som vi anvender ved skønnet, er alene de dage, hvor vi på baggrund af de foreliggende oplysninger, kan godkende fradrag for din kørsel efter ligningslovens § 9 C." (min understregning)

Skattestyrelsen erkender således, at skønnet er baseret på et uddrag af den fremsendte dokumentation, og ikke er baseret på den samlede dokumentation i sagen. Dermed er afgørelsen alene truffet på baggrund af de beviser i sagen, der dokumenterbart vedrører faktiske datoer selvom resultatet åbenlyst strider imod de høje kilometertal og dokumenterede fremmøde på arbejdspladsen. Skattestyrelsen godkender ikke engang befordringsfradrag for alle de datoer, hvor der identificeres og godkendes fradrag for bropassager, jf. de med gult markerede datoer i bilag 23.

Skattestyrelsens afgørelse faldt samlet set således ud, at det indberettede befordringsfradrag for 86 arbejdsdage for perioden 1. januar 2017 til 31. august 2017 (befordringsforhold 1-3 i 2017) i det hele blev godkendt af Skattestyrelsen, mens Skattestyrelsen alene godkendte befordringsfradrag for henholdsvis 7, 23 og 16 arbejdsdage i perioden 1. september 2017 til 31. december 2017, samt i 2018 og 2019.

De godkendte og afviste bropassager fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 11, side 13-15.

I 2017 godkendes 11 bropassager fordelt over 11 forskellige datoer. På trods af, at Skattestyrelsen således identificerer og godkender bropassager på 11 forskellige arbejdsdage, godkender Skatte-styrelsen alene befordringsfradrag for 7 arbejdsdage.

I 2018 godkendes 46 bropassager fordelt over 35 forskellige datoer. På trods af, at Skattestyrelsen således identificerer og godkender bropassager på 35 forskellige arbejdsdage, godkender Skatte-styrelsen alene befordringsfradrag for 23 arbejdsdage.

I 2019 godkendes 33 bropassager fordelt over 27 forskellige datoer. På trods af, at Skattestyrelsen således identificerer og godkender bropassager på 27 forskellige arbejdsdage, godkender Skatte-styrelsen alene befordringsfradrag for 16 arbejdsdage.

Det er dette åbenbart urimelige skøn fra Skattestyrelsens side, der fik A til at klage over afgørelsen.

A, der ikke før har haft skattesager, argumenterede i klagesagen bl.a. for, at de fakturaer vedrørende vedligeholdelse af de i perioden anvendte biler, som han havde fremsendt til Skatte-styrelsen, burde trække skønnet noget op. Samtidig henviste han igen til ansættelseskontrakten med G1 i Y15-by, i henhold til hvilken han havde en arbejdstid på gennemsnitlig 20,35 timer ugentligt.

A lavede således selv en "skønsmæssig" beregning baseret på den faktiske dokumentation, som han kunne fremskaffe, da det var åbenbart urimeligt, at Skattestyrelsen alene ville lægge de kørsler til grund, der kunne dokumenteres via den BroBizz-dokumentation, som A hele tiden havde forklaret, var ufuldstændig og ikke retvisende for den samlede kørsel.

Angivelsen af de nye beløb kan således ikke antages at have karakter af en ny og ændret forklaring, men alene et forsøg på at opnå en mindre indgribende "skønsmæssig" afgørelse ved Skatteankenævnet.

Da Skatteankenævn Y1 stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, søgte A advokatbistand, og han blev rådgivet til at fremskaffe yderligere dokumentation for den påståede kørsel. A brugte herefter mange ressourcer på at danne et samlet dokumentationsgrundlag, der kunne sandsynliggøre kørslen i den omhandlende periode, og han har nu tillige fremlagt lønsedler, undervisningsplaner og en oversigt over aktiviteter, der dokumenterer det fysiske fremmøde på G1 i Y15-by og Y17-by, samt på øvrige lokationer i relation til arbejdet.

Idet A nu er blevet bevidst om, at der kun gives fradrag for dokumenterede bropassager, har han alene medtaget de passager, som han kan skaffe dokumentation for.

A har redegjort så specifikt som overhovedet muligt for hvilke dage og ture, han på baggrund af dokumentationen påstår fradrag for. Således fremgår fremmødedagene i forbindelse med ansættelsen på G1 af bilag 16. Af bilag 20 fremgår med gult de udgifter til bro-passager, der har kunnet fremskaffes dokumentation for, og af bilag 19 fremgår en ny beregning af befordringsfradraget.

Det samlede påståede befordringsfradrag for indkomstårene 2017-2019 tager således udgangspunkt i de godkendte fradrag for perioden 1. januar 2017 til 31. august 2017 samt kalenderover-sigten, jf. bilag 23. Her er noteret de arbejdsaktiviteter ved G1, som A har kunnet finde identificere, samt med gult markeret de datoer, hvor Skattestyrelsen har godkendt bropassager. Yderligere er de to bropassager medtaget, som Skatteministeriet efterfølgende har accepteret fradrag for. Fradragene udgør herefter (afrundet):

2017: kr. 37.214

2018: kr. 38.510

2019: kr. 35.697

Sammenfattende gøres det gældende, at A har godtgjort, at Skattestyrelsens skøn over antallet af arbejdsdage, der er indrømmet befordringsfradrag for, er udøvet på et fejlagtigt grundlag, og at det har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

2. SAGENS RAMME

Ovennævnte sag handler overordnet om, hvorvidt A har godtgjort, at han er berettiget til yderligere befordringsfradrag for indkomståret 2017-2019 end skønsmæssigt ansat af skattemyndighederne.

A har i forbindelse med selvangivelsen for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 indberettet fradrag for kørsel efter ligningslovens § 9 C fordelt på i alt fem befordringsforhold med henholdsvis 53.755 kr., 108.118 kr. og 108.360 kr. (bilag 1, s. 3, 4. afsnit til s. 4, 4. afsnit) samt passage af Storebæltsbroen 92 gange i 2017, 268 gange i 2018 og 264 gange i 2019, i alt 624 gange (bilag 1, s. 5, 10. og 11. afsnit).

Under klagesagen og (igen) senere under retssagen har A ændret det påståede fradrag. Skatteministeriet forstår As påstand sådan, at han nu mener sig berettiget til fradrag for kørsel efter ligningslovens § 9 C på 37.214 kr., 38.510 kr. og 35.697 kr. samt henholdsvis 11 passager i 2017, 46 passager i 2018 og 35 passager i 2019, i alt 92 passager, jf. også As opgørelse i bilag 19 sammenholdt med As opgørelse over kørselsdage i bilag 16.

Det bemærkes, at Skatteministeriet under retssagens forberedelse har anerkendt, at A har ret til fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen den 25. og 28. november 2019, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 9. Det er derfor ikke længere omtvistet, om A har ret til yderligere fradrag efter denne bestemmelse, jf. replikken, s. 4, 6. afsnit.

3. ANBRINGENDER

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorved As befordringsfradrag for indkomståret 2017, 2018 og 2019 udgør henholdsvis 21.313 kr., 13.498 kr. og 9.597 kr.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages et beløb for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1. Ved beregningen tages udgangspunkt i den normale transportvej. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2.

Der kan alene opnås fradrag for befordring, der rent faktisk har fundet sted, og det er den skattepligtige, der har bevisbyrden for, at betingelserne for fradrag for befordring er opfyldt, herunder at det er dokumenteret eller i hvert fald sandsynliggjort, at befordringen rent faktisk har fundet sted i det påståede omfang, jf. UfR 2004.1516 H.

Såfremt der foreligger omstændigheder, der kan tale imod, at befordringen har fundet sted i det påståede omfang, herunder ved betydelige daglige rejsetider, er denne bevisbyrde skærpet, jf. UfR 2004.1516 H og SKM2016.427 VLR. I den førstnævnte dom fastslog Højesteret, at afstanden til og fra arbejde på tilsammen henholdsvis 698 km og 409 km klart oversteg, hvad der må anses for sædvanligt.

Henset til de ekstraordinært lange afstande, der i indkomstårene 2017-

2019 var mellem As adresser i henholdsvis Y4-by, Y5-by og Y6-by, og arbejdspladsen i Y15-by (mellem 265 km og 272 km hver vej) samt den samlede periode, som befordringsfradragen vedrører, foreligger der omstændigheder, der medfører, at der skal stilles skærpede krav til As dokumentation af, at den påståede befordring har fundet sted.

Det påhviler altså A at løfte bevisbyrden for, at han befordrede sig mellem hjemmet og arbejdspladsen i det hævdede omfang eller i et videre omfang end skønsmæssigt opgjort af Skattestyrelsen. Den skærpede bevisbyrde indebærer, at det påhviler A som minimum at dokumentere, at han krydsede Storebælt enten ved bro- eller færgeoverfart, eller at han i øvrigt benyttede sig af andre transportmidler end egen bil, f.eks. samkørsel eller tog, i det hævdede omfang.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

A har i stævningen gjort gældende, at sagen omhandler fem befordringsforhold, som er beskrevet i stævningen, s. 8, 5. afsnit, til s. 9, 4. afsnit, og i det fremlagte bilag 19. Alle fem befordringsforhold vedrører befordring fra As skiftende bopælsadresser og til adressen Y11, hvor G1 er beliggende.

Den hævdede befordring indebærer, at A skulle have befordret sig mellem sin bopæl og arbejdspladsen i alt 284 gange i de omhandlede indkomstår, jf. As opgørelse af fradraget (bilag 19) sammenholdt med As opgørelse over kørselsdagene (bilag 16). På trods heraf er der alene fremlagt dokumentation for 122 passager over Storebælt i disse indkomstår, jf. BroBizz-afregningsspecifikationerne (bilag 20). Antallet af passager over Storebælt, som A påstår fradrag for - og som skattemyndighederne og Skatteministeriet har anerkendt - er imidlertid af A opgjort til 92 passager (bilag 19 sammenholdt med de gule markeringer i bilag 20).

A har over for Skatteankenævnet oplyst, at han i de omhandlede indkomstår - udover befordring i egen bil - også befordrede sig med tog og samkørsel til sin arbejdsplads, jf. bilag 1, s. 18, 6. afsnit. A har som dokumentation for, at han befordrede sig mellem hjemmet og arbejdspladsen fremlagt lønsedler (bilag 15), semester- og undervisningsplaner (bilag 17) og en erklæring fra sin arbejdsgiver (bilag 18). Dette er ikke tilstrækkeligt til, at A har dokumenteret at være berettiget til befordringsfradrag i det påståede omfang. Det fremlagte dokumenterer hverken, at A befordrede sig mellem hjemmet og arbejdspladsen på undervisningsdagene eller i øvrigt på dage, hvor han ikke skulle undervise.

A har heller ikke med sine opgørelser over kørte kilometer (stævningen, s. 3) - som han også fremlagde under Skatteankenævnets behandling af sagen - dokumenteret, at han anvendte bilerne til at befordre sig mellem hjemmet og arbejdspladsen i det hævdede omfang. A

oplyser selv, at han ejede et sommerhus i Y16-by, jf. stævningen,

s. 3, 6. afsnit, og det må have formodningen for sig, at A havde betydelig befordring forbundet med private besøg til sommerhuset. As oplysning om, at han udlejede sommerhuset en stor del af året (processkrift II, s. 2, nederst), ændrer ikke på, at han må formodes løbende at have besøgt sommerhuset, hvilket da også understøttes af de passager over Storebælt (bilag 20), som A ikke kan redegøre for, f.eks. passager i weekenden. Dertil kommer, at A oplyser, at han drev en personlig virksomhed, i hvilken forbindelse han også havde kørsel forbundet med afholdelse af kundemøder på Sjælland, jf. replikken, s. 4, 1. afsnit. Han anvendte dermed sine køretøjer til kørsel i forbindelse med disse møder.

På trods af Skatteministeriets opfordringer (D) og (G) har A ikke fremlagt dokumentation for, at han krydsede Storebælt i egen bil eller i øvrigt benyttede sig af andre transportmidler, herunder f.eks. ved at fremlægge korrespondance med de øvrige deltagere i samkørslen, udskrift af brug af rejse- eller pendlerkort, udskrift fra GoMorekonto eller lignende. Dette skyldes efter As forklaring, at det ikke længere er muligt at tilgå dette materiale, jf. replikken, s. 4, 6. afsnit, og s. 5, 3. afsnit.

I alle tilfælde vil den af A hævdede befordring efterlade et betalingsspor, hvad enten befordringen skete ved kørsel med bro- eller færgefarter eller på anden vis, f.eks. ved samkørsel eller tog. På trods af Skatteministeriets opfordring (H) har A imidlertid (heller) ikke fremlagt sine bankkontoudtog for perioden 1. januar 2017 - 31. december 2019. Igen skyldes dette efter As forklaring, at han ikke længere er i besiddelse af bankkontoudtogene, jf. processkrift I, s. 2, nederst.

Det er uklart, hvad der gør, at A ikke ser sig i stand til at fremskaffe denne dokumentation. Der er tale om dokumentation, der er tilgængeligt elektronisk - også fem år tilbage i tid. Det forhold, at materialet vedrører indkomstår, der ligger 3-5 år tilbage i tiden, kan ikke begrunde, at materialet ikke længere er tilgængeligt. Uanset hvad, startede SKAT kontrolsagen op i 2020, og A kunne derfor allerede for mere end to år siden have søgt dokumentationen indhentet, hvilket han netop havde anledning til.

Det må derfor bevismæssigt lægges til grund, at den dokumentation, som A kan fremlægge til støtte for sine overfarter over Storebælt, er fremlagt i form af BroBizz-afregningsspecifikationerne (bilag 20). A har som nævnt ikke fremlagt dokumentation for, at han blev befordret på anden vis.

A har ikke med de fremlagte BroBizz-afregningsspecifikationer (bilag 20) løftet sin skærpede bevisbyrde for, at han havde befordring i et videre omfang end skønsmæssigt opgjort af Skattestyrelsen. Som anført af A er bropassagerne markeret med gult (dog bortset fra to bropassager henholdsvis den 25. og 28. november 2019, som Skatteministeriet har anerkendt som fradragsberettigede) identiske med de bropassager, som skattemyndighederne har godkendt efter ligningslovens § 9 C, stk. 9, og som det skønsmæssige fradrag dermed er beregnet på baggrund af.

De resterende bropassager i BroBizz-afregningsspecifikationerne har ikke tidsmæssig sammenhæng med de hævdede kørselsdage i bilag 16, hvorfor de ikke dokumenterer befordringen. Skatteministeriet kan som eksempel henvise til bilag 20, s. 1, hvoraf fremgår, at A har befordret sig fra bopælen på Sjælland torsdag den 19. oktober 2017 og tilbage til Sjælland den torsdag 26. oktober 2017, samt s. 3, hvoraf fremgår, at A har befordret sig fra bopælen på Sjælland mandag den 27. november 2017 og tilbage til Sjælland den torsdag 30. november 2017. I begge de mellemliggende perioder, hvor det på baggrund af de fremlagte oplysninger om bropassager må lægges til grund, at A har opholdt sig i Jylland, har A ifølge de fremlagte undervisningsplaner ikke haft nogen undervisningsaktivitet, jf. bilag 17, s. 1 samt s. 6-8 og 15-18. A har da heller ikke påstået fradrag for disse bropassager efter ligningslovens § 9 C, stk. 9.

A har altså ikke fremlagt dokumentation for, at han passerede Storebælt i egen bil, eller at han befordrede sig på anden vis mellem hjemmet og arbejdspladsen i det hævdede omfang.

A har derfor ikke godtgjort, at Skattestyrelsens skøn over antallet af arbejdsdage, der er indrømmet befordringsfradrag for, er udøvet på et fejlagtigt grundlag, eller at det har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, jf. herved f.eks. SKM2004.331.VLR og SKM2009.477.VLR.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Skatteministeriet har anerkendt As udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen, jf. herved ligningslovens § 9 C, stk. 9, og sagen drejer sig derfor alene om omfanget af befordringsfradraget efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 til stk. 3.

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 til stk. 3, kan der foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen. Fradraget beregnes på baggrund af den normale transportvej ved bilkørsel og ud fra satser, der fastsættes af Skatterådet. Det er uden betydning for fradraget, hvordan befordringen foretages. Efter praksis gives der dog kun fradrag i det omfang befordringen rent faktisk er foretaget.

Er afstanden mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen usædvanligt lang, stilles der skærpede krav til skatteyderens dokumentation eller sandsynliggørelse af, at befordringen rent faktisk er foretaget, herunder at godtgøre omfanget af befordringen, jf. Højesterets dom af 19/3 2004, offentliggjort i SKM 2004.162.HR.

As selvangivne transportvej mellem skiftende bopæle og arbejdspladsen i Y15-by overstiger klart det sædvanlige, og det påhviler derfor A, at dokumentere eller sandsynliggøre, at befordring i det hævdede omfang faktisk har fundet sted. A har ikke ved bevisførelsen for retten løftet denne bevisbyrde. Retten lægger herved vægt på, at A trods opfordret hertil ikke har fremlagt dokumentation for, at han har krydset Storebælt ved bro- eller færgeoverfart i et omfang, der overstiger det, som skattemyndighederne har godkendt, eller at han i øvrigt har benyttet sig af andre transportmidler end egen bil. A har heller ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn vedrørende hans befordringsfradrag for de omhandlede indkomstår.

Herefter, og da Skatteministeriet har anerkendt, at As personlige indkomst for indkomståret 2019 skal nedsættes med 220 kr., tages Skatteministeriets påstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 20.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes, idet Skatteministeriet dog skal anerkende, at As personlige indkomst for indkomståret 2019 skal nedsættes med 220 kr.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 20.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.