Dokumentets metadata

Vandværk fortsat skattefritaget efter opkøb af ejendomme i forbindelse med etablering af boringsnære beskyttelsesområder

Skatterådet kunne bekræfte, at vandværket kunne sælge en opkøbt ejendom efter en udmatrikulering i forbindelse med den nye miljølovgivning om boringsnære beskyttelsesområder uden, at det medførte fortabelse af skattefritagelsen efter selskabsskatteloven. Det var Skatterådets opfattelse, at frasalget af den pågældende ejendom udgjorde en hensigtsmæssig disposition, hvor der sælges en overkapacitet af en ejendom. Det var desuden Skatterådets vurdering, at frasalget havde en naturlig og snævrer sammenhæng med vandværkets forpligtigelse efter miljølovgivningen, hvor vandværket ved købet og det efterfølgende frasalg havde sikret de pågældende områder.

Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at ejeren kunne være bosiddende i huset i en relativ kort periode efter, at vandværket havde overtaget ejerskabet og uden at betale en løbende husleje. Vandværket ville ikke fortabe skattefritagelsen. Indgåelsen af lejemålet havde en nødvendig og nær tilknytning til vandværkets primære drift, og det skete med henblik på varetagelsen af vandværkets vedtægtsmæssige formål.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at en gevinst på salg af ejendom efter udmatrikulering af jord ikke vil være skattepligtig for vandværket?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at nuværende ejer kan være bosiddende i huset efter vandværket, har overtaget ejerskabet uden reel løbende husleje betaling, og uden at vandværket mister sin skattemæssige status efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a?

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Vandværket er udtrådt af vandsektorloven og dermed ikke længere skattepligtig.

I forbindelse med arbejdet omkring BNBO (Boringsnære beskyttelsesområder) har bestyrelsen snakket om følgende løsning (direkte ved vandværket) som kunne være en mulighed, men som stiller spørgsmål til skattepligten af præcis denne aktivitet:

Vandværket køber nabohuset.

Ca. xx tønderland mageskiftes med ejeren på anden side af vandværket således, at jorden på den anden side af vandværket også får status af beskyttelsesområde. De øvrige tønderland anvendes som beskyttelsesområde for vandværket.

Nuværende ejer ønsker at handlen er betinget af, at han har beboelsesret på ejendommen. Men vil naturligvis afholde alle udgifter til almindeligt forbrug.

Senest primo 20xx vil stuehus blive sat til salg og forventes solgt i året.

Spørgers repræsentant har fremkommet med yderligere oplysninger i forbindelse med sagens behandling.

Baggrund for ændret skattestatus

Tilbage i 2009 blev vandsektorloven vedtaget, hvoraf det fremgik at alle kommunalt ejede vandselskaber og privatejede vandværker, med en ud faktureret vandmængde på mere end 200.000 kubikmeter vand om året, var omfattet af denne lov.

Hvis et vandværk, på hinanden to følgende regnskabsår kom over grænsen på de opgjorte 200.000 kubikmeter ville det være pligtigt til at indgå under vandsektorloven og dermed oppebære skattepligt.

Vandsektorloven var ikke tiltænkt at skulle give skattebetaling til de enkelte vandværker, dels da loven kom i stand for, at vi som forbrugerne skulle have billigere vand (hvilket man mente var et realistisk mål for området generelt) men også på grund af de anlægsværdier som Forsyningssekretariatet opgjorde i forbindelse med at vandværkerne indtrådte under vandsektorloven, disse værdier var meget høje og gav dermed mulighed for store skattemæssige afskrivninger til brug for modregning i eventuelle skattemæssige overskud.

Den økonomiske regulering som vandværkerne i forbindelse med vandsektorloven blev underlagt, blev varetaget af Forsyningssekretariatet og bevirkede, at vandværket årligt blev tildelt netop den økonomiske ramme som var "nødvendig" for at dække de omkostninger som var nødvendige for, at drive vandværket. Overordnet blev devisen, at "vand må kun koste det for den enkelte forbruger som det netop koster vandværket at "producere" og ingen opsparing til senere brug". Og det ville jo netop også påvirke det skattemæssige resultat og dermed den eventuelle skattebetaling.

SKAT var ikke enig i de opgjorte anlægsværdier og dermed de skattemæssige afskrivninger, hvilket har betydet en del ændringer af skattepligtige indkomster hos vandværkerne igennem årene 2010 - 2016.

Men efter flere års tovtrækkeri er der i september måned 2021 afsagt kendelse i skattesagerne i Skatteankestyrelsen, som gav medhold til vandværkerne, hvorfor de nu har kan foretage skattemæssige afskrivninger på de anlægsværdier som Forsyningssekretariatet opgjorde pr. 01. januar 2010.

På baggrund af skattesagerne og mange suk fra de mindre forbrugerejede vandværker blev grundlaget for vandsektorloven taget op til genovervejelse og ultimo 2018 blev der vedtaget en justeret økonomisk regulering af vandsektoren, hvori der indgik et punkt med følgende ordlyd:

"4. Fleksibel reguleringsmodel for mindre, forbrugerejede selskaber

Partierne er enige om at give de mindre forbrugerejede selskaber muligheden for at opnå administrative lettelser ved helt at fravælge den økonomiske regulering. Forbrugerne i vandselskaber med en debiteret vandmængde mellem 200.000 og 800.000 m3 får derfor mulighed for på en generalforsamling at beslutte, at selskabet ikke skal være omfattet af den økonomiske regulering i vandsektorloven og skattepligt af vandforsyningen. Alle selskaber vil fortsat være underlagt performancebenchmarking.

Med henblik på at ensrette reguleringen omfattes alle øvrige vandselskaber med en debiteret vandmængde mellem 200.000 m3 og 800.000 m3 vand fremover af en indtægtsramme med et generelt effektiviseringskrav og benchmarking (individuelt effektiviseringskrav) samt alm. skattepligt."

Vandværkets bestyrelse ønskede på forbrugernes vegne at reducere de administrative opgaver og omkostninger som var forbundet med at være underlagt vandsektorloven samt at genoptage samarbejdet med kommunen omkring drøftelse og godkendelse af de årlige takster for vand og indsendte derfor en tilkendegivelse til Forsyningssekretariatet om dette. Efter den ordinære generalforsamling samt den vedtægtskrævede efterfølgende ekstraordinære generalforsamling kunne bestyrelsen, på baggrund af generalforsamlingen og dermed forbrugernes beslutning, anmode Forsyningssekretariatet om, at udtræde endeligt.

Beskrivelse af dispositionen omkring køb af naboejendom

Som det fremgår af den medsendte "udkast til købsaftale" er overtagelsesdagen sat til xx.xx.20xx, men stadigvæk jvf. supplerende vilkår, betinget af skattespørgsmålet og dispensation til opfyldelse af bopælspligten.

Den omhandlende naboejendom består af (afrundet) x ha svarende til ca. x tdl.

Man har i bestyrelsen drøftet med den landmand som har jord på den anden side af vandværket. Her er aftalen blevet at x ha. som ikke ligger i BNBO-området (på den ejendom som vil indgå i handlen) ønsker man at foretage mageskifte på således, at han overtager dette areal og til gengæld modtager vandværket x ha af hans areal som indgår i BNBO-området på den anden side af vandværket.

Den resterende del af landbrugsjorden, på den ejendom som vil indgå i handlen, inddrages af vandværket som BNBO-område og udmatrikuleres dermed fra den købte ejendom til vandværket.

Som det ligeledes fremgår af den medsendte "udkast til købsaftale" supplerende vilkår er der indgået aftale om, at den nuværende ejer kan blive boende på ejendommen frem til udgangen af 20xx. Aftalen er således, at han afholder alle udgifter til forbrug, men i øvrigt ikke betaler leje for anvendelsen. Nuværende ejer er kun forpligtet til at blive boende i ejendommen så længe han ikke har fundet det "perfekte" sted at bo resten af hans alderdom - men fraflytter altså senest ved udgangen af 20xx.

Og i aftalen er der lagt op til, at lejer har råderet over stuehus, hvorfor der ikke vil blive tale om, at andre anvender ejendommens bygninger.

At sælger ønsker mulighed for at blive boende skal ses i lyset af at han ikke ønsker at flytte mere end én gang og dermed have mulighed for at vente til han finder det helt rigtige sted at flytte hen, men da vandværket er forpligtet i henhold til aftalen af xx.xx 20xx omkring beskyttelse af BNBO til at være klar pr. xx.xx.20xx er det for begge parter en god måde, at opfylde individuelle ønsker/krav og forpligtelser på.

Uddybning af BNBO-ordningen og vandværkets bevæggrund for opkøb af naboejendom

BNBO = Boringsnære beskyttelsesområder

Den politiske aftale om BNBO

Et bredt flertal i Folketinget indgik den 11. januar 2019 en aftale om beskyttelse af BNBO imod erhvervsmæssig brug af pesticider. Aftalen omfatter primært landbrugsarealer. I alt skal ca. 5.000 boringsnære beskyttelsesområder risikovurderes, og beskyttes hvor det er nødvendigt.

Ifølge aftalen skal der søges indgået frivillige aftaler om beskyttelsen. Lodsejeren skal modtage fuld erstatning på markedsvilkår for sit tab i forbindelse med de begrænsninger, der pålægges. Alternativt kan der ske opkøb af arealer, eller bruges en af de andre virkemidler.

Hvis det ikke lykkes at beskytte BNBO ved frivillig aftale, kan kommunen vælge at give et påbud, jf. Miljøbeskyttelsesloven. I 2022 gennemføres en evaluering af indsatsen, og hvis man ikke er kommet i mål med indsatsen, vil der ifølge den politiske aftale blive gennemført et generelt forbud imod sprøjtning i BNBO'erne.

Formål, udpegning af BNBO

Det primære formål med boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er at forhindre eller begrænse risikoen for forurening af grundvand med pesticider i boringens nærområde.

Rundt om indvindingsboringer er der en såkaldt "tragteffekt". Den bevirker, at stoffer som for eksempel pesticider og gødning, der sprøjtes på jorden lige rundt om en boring, kan blive "suget" ned mod det grundvand, der pumpes op i boringen. Størrelse og form på BNBO'en beregnes individuelt for de enkelte boringer og kan have meget forskellig udstrækning og form.

Det er Miljøstyrelsen, der afgrænser og udpeger BNBO årligt i en bekendtgørelse.

Proceduren tager udgangspunkt i konkret viden om grundvandets strømningsretning, magasinets mægtighed og porøsitet, samt indvindingens størrelse.

Vandværket forsøger generelt at have gode drøftelser med andelshaverne og dette gælder også i forbindelse med BNBO. Det er naturligvis en stor mundfuld for vandværket, når det handler om at forhandle med de enkelte lodsejere, for vandværket er der primært tale om landmænd, i forbindelse med beskyttelsen af de boringsnære områder. Det betyder jo generelt at en landmand begrænses i anvendelse af pesticider og dermed i dyrkningen af det eller de arealer som ligger op til vandværkets boringer. Det er også derfor, at der fra folketingets side er lagt op til muligheden for at opkøbe areal således, at landmanden ikke længere har råderet over arealet, som således bliver vandværkets "ejendom".

Som det fremgår af det fremsendte bilag, udgør BNBO'en ved vandværket bl.a. den hvide cirkel hvori landbrugsejendommen som er nabo til vandværket indgår.

Bestyrelsen kontaktede Naboen og drøftede hvordan de kunne blive enige i forhold til BNBO.

Drøftelserne mellem bestyrelsen og ejeren af naboejendommen er endt i et ønske om, at vandværket skal købe ejendommen og set i lyset af, at en begrænsning af dyrkning af den jord som er direkte i BNBO-området vil påvirke at det øvrige areal bliver for småt til, at ejendommen kan være erhvervsmæssigt landbrug, er dette den løsning ejeren er mest interesseret.

Vandværket er ved lov forpligtiget til at indgå aftaler med landmænd, hvis arealer er omfattet af BNBO = Boring Nære Beskyttelses Områder, dvs. arealer hvorunder der genereres og oppumpes grundvand til drikkevandsindvinding.

BNBO-arealer er udpeget af Miljøstyrelsen. På disse arealer må der i første omgang ikke anvendes pesticider erhvervsmæssigt. På sigt kan der komme indskrænkninger for brug af kunstgødning også.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Da der er krav til vandværker om, at der skal udføres BNBO anser vi det som værende en del af den almindelige drift af vandværket at sikre de nære områder.

At det i dette tilfælde betyder køb af nabohus/markarealer vurderer vi ikke gør sagen anderledes.

Da ejendommen ikke er af ny dato, forventes et salg ikke at være overskudsgivende, men det vil naturligvis være bestyrelsens forventning af man kan holde vandværket "skadesfri".

På baggrund af ovenstående vurderer vi at Skatterådet kan svare "nej" til skattepligtig aktivitet.

Spørgers repræsentant har supplerende oplyst:

Opfyldelse af betingelserne i selskabsskattelovens §3, stk. 1, nr. 4a

Ordlyden i vedtægters § 2 Formål er:

"Selskabets formål er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vandforsyningslov …".

Vi vurderer, at opfyldelse af krav til vandværksdriften herunder miljøhensyn og andre lovkrav mv. er en naturlig del af det at "varetage medlemmernes fælles interesser i vandforsyningsspørgsmål samt deraf afledte forhold" altså at det går fint i tråd med vedtægternes § 2, at vandværket er forpligtet til at opfylde kravene omkring BNBO på den bedst og mest økonomiske måde i forhold til driften af vandværket og dette i henhold til krav om at fuldføre dette senest ved udgangen af 2022.

Som det fremgår af den politiske aftale om BNBO (som vi nævner i dokumentet vedrørende "uddybning af BNBO-ordningen") kan der alternativt ske opkøb af arealer eller bruges en af de andre virkemidler, hvorfor vi mener at begrundelsen for vores vurdering omkring opfyldelse af betingelserne i selskabslovens §3, stk. 1, nr. 4a er til stede i forhold til de ønskede dispositioner omkring til en handel mellem vandværket og Ejeren af naboejendommen.

Ovenstående underbygges tillige af den gældende vandforsyningslov, hvor der i Kapital 3 "planlægning"

§ 11 a, nr. 6, står at miljøministeren fastsætter regler, hvorved der udpeges "boringsnære beskyttelsesområder til boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger".

Og at der i samme kapitel af § 13 d, står "En kommunalbestyrelse eller en almen vandforsyning kan for at gennemføre en indsatsplan vedtaget efter § 13 eller § 13 a indgå aftale med ejeren af eller indehaveren af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen eller indgå aftale om salg af hele eller dele af ejendommen til kommunen eller den almene vandforsyning. Efter høring af den almene vandforsyning kan det i en aftale indgået af kommunalbestyrelsen bestemmes, at den almene vandforsyning helt eller delvis skal betale det beløb, der ifølge aftalen tilkommer ejeren af eller indehaveren af andre rettigheder over ejendommen under forudsætning af, at den almene vandforsyning har fordel af aftalen".

Altså underbygges vores vurdering, omkring opfyldelse af betingelserne i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a under hensyntagen til vandværkets formål "i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vandforsyningslov", igen.

Vi mener dermed at det er bestyrelsens forpligtelse at drive vandværket i henhold til gældende lovgivning og der hvor en fordel udelukkende opstår som led i overholdelse af lovgivningen (på et givent område) og det samtidig er i forbrugerens interesse kan det accepteres som ikke skattepligtig.

Der hvor vi mener at fordelen for "den almene vandforsyning" skal ses er, at bestyrelsen i forbindelse med dette køb får en ejendomsmæglers vurdering af jordpris i området som er vurderet i en salgssituation og dermed en indikation af, hvad øvrige lodsejere kan stilles i udsigt i forbindelse med køb eller en servitut på deres jordarealer som er placeret i BNBO-områder.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en gevinst på salg af ejendom efter udmatrikulering af jord ikke vil være skattepligtig for vandværket.

Begrundelse

Vandværket forsyner ca. xx boligenheder med drikkevand. Dette sker fra vandværket, som blev taget i brug i 20xx ifølge selskabets hjemmeside.

Som led i den nye vandforsyningslov og den tilhørende BNBO-bekendtgørelse (boringsnære beskyttelsesområder) skal kommunerne inden udgangen af 2022 vurdere behovet for beskyttelsesindsatser mod fare for forurening af erhvervsmæssig brug af pesticider i alle BNBO og indberette om vurderingen og gennemførsel af indsatsen årligt.

Vandværket har i denne forbindelse fået udpeget disse BNBO-områder, sådan som det fremgår af ovennævnte tegning.

Der påhviler således vandforsyningsselskaber en forpligtigelse efter vandforsyningsloven at gennemføre denne BNBO-indsats ved at indgå aftale med ejeren af eller indehaveren af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen eller ved at indgå aftale om salg af hele eller dele af ejendommen til kommunen eller den almene vandforsyning.

Vandværket har derfor planer om opkøb af naboejendom og efterfølgende mageskifte, således at begge vandselskabets naboejendomme kan friholdes for landbrug. Vandværket ønsker dog efterfølgende at frasælge stuehus/lade/længe, der er beliggende på den først opkøbte ejendom.

Det er oplyst af spørgers repræsentant, at samtlige dispositioner i forbindelse med opkøb og frasalg vil blive indgået på markedsvilkår, idet der vil blive tale om indgåede aftaler med uafhængig tredjemand.

Om den betingede skattefritagelse i selskabsskatteloven

Det fremgår af selskabsskattelovens § 1, hvilke selskaber og foreninger, der er skattepligtige, når de er hjemmehørende her i landet. Som en undtagelse til skattepligten efter selskabsskattelovens § 1, gælder det bl.a. at vandforsyningsselskaber og vanddistributionsselskaber under visse betingelser er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a.

Det følger herefter af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, at vandforsyningsselskaber og vandistributionsselskaber er fritaget for beskatning, hvis adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori selskabet arbejder, og at den del af vandforsyningsselskabets indtægter, der ikke medgår til normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægterne kun kan anvendes til selskabets formål.

Vandforsyningsselskaber og vandistributionsselskaber bliver efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, omfattet af en betinget skattefritagelse. Det forhold at skattefritagelsen er betinget betyder, at vandforsyningsselskaber kun er skattefri, hvis vandforsyningsselskabet alene udøver kernevirksomhed i form af levering af vand, dog med adgang til tillige at have skattepligtige aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme. Er betingelsen ikke opfyldt, bliver vandforsyningsselskabet undergivet skattepligt.

Det betyder at et vandforsyningsselskab, der har andre aktiviteter ud over den kerneaktivitet, der består i levering af vand, vil blive skattepligtig af selskabets samlede indkomst og dermed også af indtægterne fra levering af vand. Se bemærkninger til lovforslag nr. 50 af 13 november 2019, som senere vedtaget ved lov nr. 1567 af 27. december 2019, og Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.D.1.3.1.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1567 af 27. december 2019 om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, selskabsskatteloven, lov om elforsyning og lov om varmeforsyning, at vandforsyningsselskabers hovedvirksomhed består i levering af vand.

Betingelserne anses for opfyldt, selv om vandforsyningsselskaberne udøver aktivitet, der falder uden for formålet, hvis disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, 3. pkt.

Det skal vurderes, hvorvidt et efterfølgende salg af ejendom efter udmatrikulering af jord ikke vil være skattepligtig for vandværket.

Bestemmelsen i selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4a, bidrager ikke til en nærmere afgrænsning af, hvilke aktiviteter et vandforsyningsselskab kan udøve uden at blive anset for skattepligtigt.

Betingelserne for skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, er dog sammenfaldende med betingelserne for skattefritagelse for fjernvarmeværker og havne efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Skattestyrelsen finder herefter, at den praksis der eksisterer for fjernvarmeværker og havne, også kan anvendes i forhold til skattefritagelse for vandværker. Se hertil SKM2019.510.SR.

Skattestyrelsens er af den opfattelse, at der er snævre grænser for, i hvilke tilfælde der kan indgå sideordnet aktiviteter efter selskabsskattelovens § 3, jf. SKM2009.756.DEP, som omhandlede skattefritagelse for en havn.

I SKM2009.468.VLR tog Vestre Landsret stilling til, hvorvidt en havn, der drev havnevirksomhed, men som tillige havde indtægter ved udlejning af nogle arealer og ejendomme, havde mistet retten til skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, som følge af udlejningen. Vestre Landsret fandt, at ved afgrænsningen af, hvilke aktiviteter en havn kan udøve uden at ifalde skattepligt, er det naturligt at se på, hvilke aktiviteter, der sædvanligvis udøves i kommunale havne.

Skattestyrelsen finder på baggrund af Vestre Landsrets udtalelse i SKM2009.468.VLR, at ved fortolkning af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, er det naturligt at inddrage den praksis og de regler, der gælder for, hvilke aktiviteter vandselskaber lovligt kan varetage.

Skattestyrelsen kan desuden henvise til SKM2022.55.SR, hvor det tillige var et spørgsmål om et vandværk fortsat kunne være omfattet af skattefritagelsen efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, litra 4a, selvom vandværket administrerede 3 andre vandværker i området. Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at administrationsopgaverne havde en naturlig og snæver sammenhæng med vandværkets hovedvirksomhed.

Skattestyrelsen anser det endvidere for relevant at inddrage fortolkningsbidrag fra den almindelige forsyningsret, herunder vandsektorloven samt bekendtgørelsen nr. 1227 af 3 oktober 2016, om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed.

Vandsektorloven og bekendtgørelsen om vandselskabers tilknyttet virksomhed

Vandselskabers adgang til at deltage i tilknyttet virksomhed er reguleret efter vandsektorlovens § 18 og bekendtgørelsen om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed, som indeholder en udtømmende liste over aktiviteter, der lovligt kan udøves af vandselskaber som tilknyttede virksomhed.

Efter vandsektorlovens § 18 er vandselskabers adgang til at udøve en anden virksomhed betinget af to krav. Det første krav er, at den anden virksomhed skal have nær tilknytning til en vand- eller spildvandsforsyning. Ved nær tilknytning forstås en naturlig og snæver sammenhæng mellem henholdsvis vand- eller spildevandsaktiviteten og den tilknyttede aktivitet. Den tilknyttede aktivitet skal således udspringe af en aktivitet omfattet af vand- eller spildvandsforsyning.

Det andet krav er, at den virksomhed, som den tilknyttede aktivitet udspringer af, skal være en primær virksomhed eller en hovedvirksomhed i forhold til den nært tilknyttede aktivitet.

At hovedvirksomheden er den primære virksomhed indebærer, at den tilknyttede virksomhed skal have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end den hovedvirksomhed den knytter sig til. Deltager et vandselskab i flere tilknyttede aktiviteter, vil den samlede tilknyttede virksomhed også skulle have væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end hovedvirksomheden. Se bemærkningerne til § 18 i lovforslag nr. L 150 2008/2009 samt bekendtgørelsen om vandselskaber deltagelse i tilknyttet virksomheds § 2, stk. 1.

Bekendtgørelsen om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomheds § 1, stk. 2, oplister, hvilke aktiviteter der anses for at være omfattet af vandselskabets hovedvirksomhed.

Fx anses udnyttelse af vandselskabets overkapacitet vedrørende den nødvendige anlægsmæssige kapacitet (bygninger, lokaler, ledninger eller fast ejendom i øvrigt) ved udleje eller bortforpagtning, eksempelvis til antennemaster, elektronisk infrastruktur, parkering eller lager, som omfattet af vandselskabers hovedvirksomhed efter § 1, stk. 2, nr. 2.

Bekendtgørelsens § 2, stk. 2, oplister udtømmende hvilke former for tilknyttet virksomhed, som vandselskaber kan deltage i, under iagttagelse af betingelserne som nævnt i forarbejderne til vandsektorlovens § 18 og bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

I henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 1, kan vandselskaber deltage i tilknyttet virksomhed, som består i udnyttelse af uundgåelig fysisk, driftsmæssig og administrativ overkapacitet, der er nødvendig af hensyn til vandselskabets sikring af forsyningssikkerheden og af hensyn til øvrige lovkrav.

Det fremgår desuden af vejledning nr. 9038 af 26 januar 2017 om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed, der nærmere uddyber vandsektorlovens rammer for vandselskabers deltagelse i anden virksomhed end hovedvirksomheden.

Af kapitel 8 om afgrænsning til vandselskabets hovedvirksomhed, pkt. 8.1.2, uddybes det nærmere, hvad der forstås ved udnyttelse af vandselskabers nødvendige anlægsmæssige kapacitet:

"(…)

De bygninger, lokaler, faste ejendomme, behandlingsanlæg og ledningsnet, der er nødvendig for vandselskabet, inklusiv de dertil hørende nødvendige arealer, hører til hovedvirksomhed. Indtægter fra udlejning eller forpagtning el.lign. af overkapaciteten på eller i de nødvendige anlæg indgår i hovedvirksomheden.

…

Vandselskabet kan som led i hovedvirksomheden sælge, udleje, eller bortforpagte eventuel overkapacitet af bygninger, lokaler eller fast ejendom. Vandsektorloven forpligter ikke vandselskaber til at afskaffe en eksisterende overkapacitet.

(…)" (Skattestyrelsens understregning)

Som følge af den nye miljølovgivning skal områder ved vandværkers boringer sikres mod forurening af det drikkevand, som videredistribueres til vandværkets kunder dvs. de såkaldte BNBO-områder.

Vandværket har derfor foretaget opkøb af naboejendomme, men står fortsat tilbage med en landejendom, der i første omgang udlejes til den nuværende ejer og herefter vil den blive frasolgt i fri handel.

Der således tale om et enkeltstående salg af en del af den parcel, hvorpå beboelsesejendommen er beliggende, som vandværket ikke umiddelbart kan anvende selv i den almindelige drift. Samtidigt sikres området ved, at der skal indgå en klausul om, at der ikke må anvendes pesticider på ejendommen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at frasalget af den pågældende ejendom udgør en hensigtsmæssig disposition, hvor der sælges en overkapacitet af en ejendom, der vil blive afhændet på almindelige markedsvilkår.

Det er Skattestyrelsens bedømmelse på baggrund af en konkret vurdering, at frasalget har en naturlig og snævrer sammenhæng med vandværkets forpligtigelse efter miljølovgivningen, hvor vandværket har sikret de pågældende, udpegede BNBO-områder, men at der i denne forbindelse er nødvendigt at afhænde en del af ejendommen, der ellers ville udgøre en overkapacitet for vandværket.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at den tilknyttede virksomhed med de pågældende opkøb af ejendomme, og det efterfølgende frasalg udspringer af vandværkets primære virksomhed, idet den til enhver tid gældende miljølovgivning selvsagt skal overholdes.

Sammenfattende er det Skattestyrelsens opfattelse, at vandværket fortsat vil være omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, da den påtænkte disposition ikke vil føre til, at skattefritagelsen ikke fortabes. Skatteskattestyrelsen kan tillige henvise til SKM2022.55.SR.

Det er ikke oplyst om, hvorvidt frasalget konkret vil medføre en gevinst for vandværket på nuværende tidspunkt. Skattestyrelsen har vurderet den pågældende aktivitet ikke vil medføre skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, og det vil gælde uanset at salget ville indbringe en gevinst, da det er oplyst, at en aftale om salg vil blive indgået på almindelige markedsmæssige vilkår.

Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at en gevinst på salg af ejendom efter udmatrikulering af jord ikke vil være skattepligtig for vandværket.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at nuværende ejer kan være bosiddende i huset efter vandværket, har overtaget ejerskabet uden reel løbende husleje betaling, og uden at vandværket mister sin skattemæssige status efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a.

Begrundelse

Den pågældende beboelsesejendom er erhvervet som følge af vandværket skal sikre de udpegede BNBO-områder.

I forbindelse med købet af ejendommen, hvor beboelsesejendommen er beliggende, har sælger betinget sig retten til at blive boende i en relativ kort periode under hensyntagen til visse vilkår. Købsaftalen mellem vandværket og sælger/lejer er en aftale med en uafhængig tredjemand.

Skattestyrelsen har ved besvarelsen af spørgsmål 1 bekræftet, at vandværket fortsat vil være omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, i forbindelse med et efterfølgende salg af den udlejede beboelsesejendom.

Spørgerens repræsentant har fremsendt et udkast til aftale mellem vandværket og sælger af ejendommen. Som et vilkår i kontrakten kan sælger blive boende indtil 31. december 2023, hvor den vil blive sat til salg.

Det påhviler endvidere lejeren visse vedligeholdelsesforpligtigelser efter købsaftalen. Det fremgår udtrykkeligt af købsaftalen, at lejen udgør en del af købesummen, således at lejer tillige skal afholde forbrugsudgifter, men dog ikke skal betale nogen løbende husleje.

Uanset at sælger/lejer ikke skal betale nogen løbende leje, er det Skattestyrelses opfattelse, at købesummens størrelse har været påvirket af dette forhold, hvilket også fremgår af købsaftalen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse efter en konkret vurdering, at det midlertidige lejemål ikke er uforenelig med selskabsskattelovens § 3, stk. 1, 4a, således at skattefritagelsen ikke fortabes.

Indgåelsen af lejemålet er en nødvendig og nær tilknytning til vandværkets primære drift, og det sker med henblik på vandværkets varetagelse af vandværkets vedtægtsmæssige formål. Skattestyrelsen kan i øvrigt henvise til SKM2019.510.SR.

Skattestyrelsen lægger ved bedømmelsen vægt på, at det tidsbegrænsede lejemål bliver indgået i forbindelse med vandværkets forpligtigelse til at overholde miljølovgivningen med de udpegede BNBO-områder ved opkøb af naboejendommen, og det efterfølgende salg af udmatrikuleringen af beboelsesejendommen. Lejemålet med de anførte klausuler er en del af den aftale, som sælger betingede sig for, at vandværket kunne erhverve naboejendommen.

Skattestyrelsens vurdering af skattefritagelsen for vandværket gælder uanset, at der ikke skal betales en løbende leje, da dette vilkår er en del af købekontrakten, som er indgået på markedsvilkår med uafhængig tredjemand.

Sammenfattende kan Skattestyrelsen derfor bekræfte, at nuværende ejer kan være bosiddende i huset efter vandværket, har overtaget ejerskabet uden reel løbende husleje betaling, og uden at vandværket mister sin skattemæssige status efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven

§ 3

Undtaget fra skattepligten er:

…

4a) Vandforsyningsselskaber og vanddistributionsselskaber, der ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, og vandforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, men som er udtrådt af den økonomiske regulering efter vandsektorlovens 3 a. Det er en betingelse, at leverance fra vandforsyningsselskabet står åben for alle inden for det område, hvori selskabet arbejder, og at vandforsyningsselskabets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge selskabets vedtægter kun kan anvendes til selskabets formål. Betingelserne i 2. pkt. er opfyldt, selv om et vandforsyningsselskab udøver aktiviteter, der falder uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab. Betingelserne i 2. pkt. er også opfyldt, selv om et vandforsyningsselskab m.v. har aktiviteter i form af produktion af elektricitet eller produktion af varme. Fritagelsen efter 1. pkt. gælder dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet og varme.

Bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed nr. 1227 af 3. oktober 2016

§ 1, stk. 2

Bekendtgørelsen regulerer ikke aktiviteter, som et vandselskab skal eller kan udøve som et led i vandselskabets hovedvirksomhed, herunder:

1) Salg af vandselskabets rets-, overskuds- eller biprodukter.

2) Udnyttelse af vandselskabets nødvendige anlægsmæssige kapacitet (bygninger, lokaler, ledninger eller fast ejendom i øvrigt) ved udleje eller bortforpagtning, eksempelvis til antennemaster, elektronisk infrastruktur, parkering eller lager.

§ 2, stk. 1

Et vandselskab kan, uanset om den tilknyttede virksomhed udøves i vandselskabet eller i selskaber, som er helt eller delvis ejet af vandselskabet, alene deltage i tilknyttet virksomhed, når følgende to betingelser er opfyldt:

1) Der skal bestå en naturlig og snæver sammenhæng mellem vandselskabets hovedvirksomhed og den tilknyttede virksomhed.

2) Vandselskabets samlede tilknyttede virksomhed skal arbejdsmæssigt og økonomisk have et væsentligt mindre omfang end hovedvirksomheden.

§ 2, stk. 2

Vandselskaber kan under iagttagelse af betingelserne i stk. 1, alene deltage i følgende former for tilknyttet virksomhed:

1) Udnyttelse af uundgåelig fysisk, driftsmæssig og administrativ overkapacitet, der er nødvendig af hensyn til vandselskabets sikring af forsyningssikkerheden og af hensyn til øvrige lovkrav.

Forarbejder

Bemærkninger til selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a i L 1567 af 27 december 2019 - LFF nr. 50 13. november)

(…)

Til § 4 (…)

Nr. 3.vandforsyningsselskabers skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 a, er bl.a. betinget af, at vandforsyningsselskabet alene udøver virksomhed i form af levering af vand, dog med adgang til tillige at have skattepligtige aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme. Er betingelsen ikke opfyldt, bliver vandforsyningsselskabet undergivet skattepligt. Det betyder, at et vandforsyningsselskab, der har andre aktiviteter ud over den aktivitet, der består i levering af vand (og eventuelt aktivitet i form af produktion af elektricitet og varme), vil blive skattepligtig af selskabets samlede indkomst og dermed også af indtægterne fra levering af vand.

Bemærkninger til selskabsskattelovens § 3, stk. 4a, (lov nr. 460 af 6 december 2009 - L151 2008/09)

(…)

"Til § 9 (…)
Nr. 1, 3 og 4. Efter forslaget bevarer de små vandforsyninger deres skattefrihed. Betingelserne skal som i dag være, at de er omfattet af et »hvile i sig selv« -princip. Det foreslås, at små forsyninger defineres som forsyninger, som ikke leverer over 200.000 m³ vand årligt efter lovens ikrafttræden. Det vil sige vandforsyninger, der ikke falder ind under reglen i § 2, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Disse små forsyninger foreslås omfattet af en generel skattefritagelse i den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 4 a, i selskabsskatteloven."

Bemærkninger til vandsektorlovens § 18 (lov nr. 132 af 16. februar 2016 - LFF nr. 91 af 16. december 2015.)

(…)

Til § 1 (…)

Nr. 32.

Der vil i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen blive foretaget en konkret vurdering af mulig tilknyttet virksomhed aktivitet og sammenhængen med vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteten. I denne vurdering vil primært indgå en række parametre som karakteren af den mulige tilknyttede virksomhed, hensynet til at undgå værdispild, hensyn til udnyttelse af særlig ekspertise, lovgivningskrav m.v. og om aktiviteterne i højere grad henhører til hovedvirksomheden. Udnyttelse af vandselskabernes særlige viden eller uundgåelig fysisk, driftsmæssig eller administrativ overkapacitet, kan f.eks. være tilknyttet virksomhed.

Bemærkninger til forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. 2008/2009 nr. 150 af 26 februar 2009.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 omhandler, hvilke aktiviteter vandselskaber lovligt kan udøve udover selve forsyningsvirksomheden. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med princippet om, at pengene skal blive i sektoren, idet bestemmelsen begrænser et vandselskabs mulighed for at drive andre aktiviteter og dermed muligheden for, at midler fra vandsektoren anvendes på andre områder.

(…)

Efter den forslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., kan vandselskaber deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden. Bestemmelsen omfatter enhver deltagelse, herunder finansiel og ledelsesmæssig deltagelse. Aktiviteten skal udøves på kommercielle vilkår, og tilknyttede aktiviteter med et omfang, der, der overskrider grænsen i 2. pkt., kan ikke udøves i samme selskab som et vandselskab.

Vandselskabers adgang til at udøve anden virksomhed er betinget af to krav.

Det første krav er, at den anden virksomhed skal have »nær tilknytning« til enten vand- eller spildevandsforsyning. Ved »nær tilknytning« forstås en naturlig og snæver sammenhæng mellem henholdsvis vand- eller spildevandsaktiviteten og den tilknyttede aktivitet. Den tilknyttede aktivitet skal således udspringe af den aktivitet omfattet af vand- eller spildevandsforsyning.

Det andet krav er, at den virksomhed, som den tilknyttede aktivitet udspringer af, skal være en primær virksomhed eller en »hovedvirksomhed« i forhold til den nært tilknyttede aktivitet. Hovedvirksomheden skal være en virksomhed omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1. At hovedvirksomheden er den primære virksomhed indebærer, at den tilknyttede virksomhed skal have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang en den hovedvirksomhed, som den knytter sig til. Deltager et vandselskab i flere tilknyttede aktiviteter, vil den samlede tilknyttede virksomhed også skulle have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end hovedvirksomheden.

Praksis

SKM2022.55.SR

Skatterådet bekræftede at et vandværk fortsat ville være omfattet af skattefritagelsen efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, litra 4a, selvom vandværket administrerede 3 andre vandværker i området. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at administrationsopgaverne havde en naturlig og snæver sammenhæng med vandværkets hovedvirksomhed. Administrationsopgaverne kunne derfor rummes inden for vandværkets hovedvirksomhed, og var derfor fortsat omfattet af skattefritagelsen.

Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at vandværket kunne sælge overskydende el fra dennes vindmølle skattefrit. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at produktion samt salg af el fra en vindmølle som var tilknyttet vandværket ikke kunne anses for at være en del af vandværkets kerneaktivitet. Indtægt fra salg af overskydende el var herefter skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4a, 5. pkt.

Skatterådet bekræftede endvidere at det kun var nettoresultatet fra vindmøllens indtægt af salg af elektricitet der ville være skattepligt.

SKM2019.510.SR

H Fjernvarme A.m.b.a. var fritaget for selskabsbeskatning efter selskabslovens § 3, stk. 1, nr. 4. H Fjernvarme A.m.b.a. flyttede til nye lokaler i 20xx. Selskabet ønskede bekræftet, at ledige lokaler, der tidligere havde tjent som administrations- og driftsbygninger forselskabet, kunne udlejes, uden at det medførte skattepligt for selskabet. Det var oplyst, at de ledige lokaler lå i tilknytning til selskabets nye domicil, og at de ledige administrationslokaler lå på første sal overselskabets kedelanlæg, som fortsat blev benyttet i selskabets varmeproduktion. Det var oplyst, at der ikke fandtes andre værker i lokalområdet, som drev kollektiv varmeforsyning. Betingelserne for skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, var sammenfaldende for fjernvarmeværker og havne. Skatterådet fandt derfor, at praksis vedrørende havnes udlejning af ledige bygninger måtte finde tilsvarende anvendelse. Skatterådet bekræftede, at udlejning ikke medførte skattepligt for H Fjernvarme A.m.b.a. Der blev lagt vægt på, at de ledige lokaler fortsat blev besiddet med henblik på varmeproduktion, at udlejning til lignende aktivitet ikke var mulig, og at udmatrikulering/salg af de ledige lokaler ikke var praktisk muligt. Skatterådet lagde til grund, at udlejningen forventedes at indbringe maksimalt x mio. kr. om året, hvilket var i niveauet under 1% af den samlede omsætning. H Fjernvarme A.m.b.a. ønskede derudover bekræftet, at selskabet som sideordnet aktivitet kunne stille målerdata til rådighed på vegne af G Forsyning, uden at skattefritagelsen efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, blev mistet. Skatterådet lagde til grund, at der var tale om at stille data, som allerede blev opsamlet af H Fjernvarme A,m.b.a.'s antennesystem, til rådighed, uden at det krævede anden indsats fra selskabet, end at der blev åbnet for adgang til data. Det blev lagt til grund, at betalingen fra G Forsyning skete til delvis dækning af eksisterende driftsomkostninger til antennesystemet, og at den sparede driftsudgift ville blive indregnet i varmeprisen og dermed komme forbrugerne til gode. Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering, at den påtænkte aktivitet under de oplyste omstændigheder - herunder henset til indtægtens beskedne størrelse - var forenelig med skattefriheden efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

SKM2009.756.DEP

Skatteministeriet ankede SKM2009.468.VLR til Højesteret, men besluttede efterfølgende at hæve sagen. Ifølge kommentaren fra Skatteministeriet fastslår dommen, at en havn uden at fortabe skattefritagelsen i visse begrænsede tilfælde vil kunne udleje bygninger og arealer til lejere, hvis aktiviteter ikke umiddelbart kan anses for havnerelaterede. Dette vil kræve, at to betingelser er opfyldt. For det første skal de pågældende bygninger og arealer oprindeligt være erhvervet med henblik på varetagelse af havneformål og stadig besiddes med henblik på fremtidig varetagelse af disse formål. For det andet skal det godtgøres, at det forgæves er bestræbt så vidt muligt at udleje til havnerelaterede aktiviteter. Ved fortolkningen af bestemmelsen er det naturligt at inddrage den praksis, der efter retsgrundlaget for havnevirksomhed (trafikhavneloven) har udviklet - eller måtte udvikle - sig med hensyn til, hvilke aktiviteter en offentlig havn lovligt kan varetage. Der vil med landsrettens fortolkning stadig være snævre grænser for, i hvilke tilfælde der kan ske udlejning til ikke-havnerelaterede aktiviteter. Det må den i den forbindelse antages, at en havns udlejning på tidsubegrænsede vilkår til ikke-havnerelaterede aktiviteter vil kunne skabe en formodning for, at udlejningen ikke kan ske uden fortabelse af skattefriheden.

SKM2009.468.VLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren, S Havn A/S, var skattepligtig i årene 2003 og 2004, eller om havnen som følge af udlejning af nogle arealer og ejendomme til ikkehavnerelaterede formål havde mistet retten til skattefritagelse efterselskabsskattelovens § 3,stk. 1, nr. 4 Landsretten henviste til at en væsentlig del af S Havns dispositioner med hensyn til erhvervelse og udleje af de omtvistede ejendomme var foretaget mens havnen var kommunal og dermed fritaget for skattepligt, og dispositionerne er i vid udstrækning godkendt af ressortministeriet. Efter bevisførelsen blev det antaget, at det overordnede formål med erhvervelsen af ejendommene havde været at sikre arealer til brug for den fremtidige drift af havnen. Retten anså det endvidere tilstrækkeligt sandsynliggjort, at havnen havde bestræbt sig på at så vidt muligt at udleje ejendommene til virksomheder med relation til havnen. Retten mente derfor ikke, at der var grundlag for at fastslå, at havnens aktiviteter lå uden for rammerne af sædvanlig havnedrift, og der var herefter ikke den fornødne hjemmel til at beskatte S Havn A/S af selskabets indkomster i 2003 og 2004, hvorfor S Havn A/S blev anset for at have opfyldt betingelserne for skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Tidligere instans: Landsskatterettens kendelse af 19.september 2007, j.nr. 2-2-1226-0040, SKM2007.666.LSR.

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.D.1.3.1

Betinget fuldstændige skattefritagne

Fælles for institutioner med en betinget fuldstændig fritagelse er, at disse er fritaget for skattepligt, såfremt indkomsten hidrører fra den/de aktivitet(er), der ifølge bestemmelsen betinger den fuldstændige skattefritagelse. Udøver institutionerne derimod aktivitet(er), som går ud over formålet, er institutionerne ikke blot skattepligtige af indkomsten heraf, men af den samlede indkomst.

(…)

Ad. L - Vandforsyningsselskaber m.v.

Der er her tale om vandforsyningsselskaber mv., der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Det er en betingelse, at leverancer fra vandforsyningsselskabet står åben for alle inden for det område, hvor i selskabet arbejder, og at vandforsyningsselskabets indtægter, bortset fra normal forretning af en eventuel indskudskapital, ifølge selskabets vedtægter kun kan anvendes til selskabets formål.

Vejledning om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed (nr. 9038 af 26 januar)

1. Tilknyttet virksomhed

(…)

1.1. Tilladt tilknyttet virksomhed (positivlisten)

(…)

1.1.1.a Udnyttelse af uundgåelig fysisk, driftsmæssig og administrativ overkapacitet, der er nødvendig af hensyn til vandselskabets sikring af forsyningssikkerheden og af hensyn til øvrige krav:

Dette punkt giver vandselskaberne mulighed for at udnytte en eventuel overskydende del af den kapacitet, der er nødvendig for, at vandselskabet kan opfylde sine forsyningsopgaver. Forsyningssikkerhed og lovkrav er nævnt for at tydeliggøre, at et vandselskab ikke må opbygge unødvendig kapacitet for at kunne udnytte denne som tilknyttet virksomhed. Der kan være tale om fysisk, driftsmæssig eller administrativ overskudskapacitet. Udnyttelse af bygnings- eller anlægsmæssig overkapacitet er en del af hovedvirksomheden, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 2. Ved fysisk overkapacitet forstås derfor kun anden fysisk overkapacitet som f.eks. den overskydende tid på en for vandselskabet nødvendig maskine, når vandselskabet ikke selv anvender den i hovedvirksomheden. Ved driftsmæssig eller administrativ overkapacitet forstås den eventuelle arbejdstid, der ikke anvendes til hovedvirksomheden af det ansatte personale. Det er således muligt for vandselskabet at udnytte overskydende personalekapacitet og undgå værdispild. Når vandselskabet tilpasser kapaciteten til behovet i hovedvirksomheden, betyder det, at den eventuelle uundgåelige overkapacitet kun vil kunne udnyttes lejlighedsvis. Der kan derfor kun være tale om mindre end halvdelen af arbejdstiden for én ansat inden for hver type opgave, f.eks. administrative opgaver eller drift af anlæg, der naturligt varetages af forskellige faggrupper. Bestemmelsen giver ikke vandselskaberne hjemmel til at ansætte mere personale end nødvendigt af hensyn til vandselskabets drift eller at anskaffe ekstra maskiner med henblik på at udøve tilknyttede aktiviteter, f.eks. til drift af anlæg for andre forsyninger.

8. Afgrænsning til vandselskabets hovedvirksomhed

(…)

8.1.2 Udnyttelse af vandselskabets nødvendige anlægsmæssige kapacitet (bygninger lokaler, ledninger eller fast ejendom i øvrigt) ved udleje eller bortforpagtning, eksempelvis til antennemaster, elektronisk infrastruktur, parkering eller lager:

De bygninger, lokaler, faste ejendomme, behandlingsanlæg og ledningsnet, der er nødvendige for vandselskabet, inklusive de dertil hørende nødvendige arealer, hører til hovedvirksomheden. Indtægter fra udlejning eller forpagtning el.lign. af overkapaciteten på eller i de nødvendige anlæg indgår i hovedvirksomheden. Vandselskabet må ikke opbygge ekstra kapacitet med henblik på udleje m.v., men må gerne indrette den nødvendige anlægsmæssige kapacitet hensigtsmæssigt ud fra de hensyn, som vandselskabet særligt skal varetage. Indtægter fra udleje af plads til elektronisk infrastruktur, f.eks. antennemaster eller kapacitet i kloakrør, indgår i hovedvirksomheden. Efter lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. kan ejere af bygninger m.v. på mere end 2 etager, herunder vandselskaber, blive påbudt at placere antennesystemer på f.eks. vandtårne eller andre høje bygninger. Efter graveloven kan vandselskaber endvidere forpligtes til at give bredbåndsudbydere adgang til spildevandsforsyningsselskabets forsyningsnet, herunder kloakrør, spildevandsledninger og eventuelle trækrør, som vandselskabet har etableret i nettet. Vederlag eller lejeindtægter fra disse aktiviteter indregnes som indtægt i hovedvirksomheden. Vandselskabet kan som led i hovedvirksomheden sælge, udleje eller bortforpagte eventuel overkapacitet af bygninger, lokaler eller fast ejendom. Vandsektorloven forpligter ikke vandselskaber til at afskaffe en eksisterende overkapacitet