Dokumentets metadata

Klageberettigelse - Udbetaling af skattekredit

Sagen handlede om, hvorvidt udgifter til udvikling af en digital platform, afholdt af et datterselskab, var omfattet af LL § 8 B, stk. 1, og dermed af skattekreditordningen efter LL § 8 X.

Endvidere indgik spørgsmålet om, hvorvidt administrationsselskabet var berettiget til at klage over en afgørelse om tilbagebetaling af skattekredit, selvom datterselskabet, overfor hvilket afgørelsen tillige var truffet, ikke havde påklaget denne.

Landsskatteretten fandt, at administrationsselskabet var berettiget til at klage over afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a. Landsskatteretten kunne derfor tage stilling til, om selskabet var pligtig at tilbagebetale og afgøre, om betingelserne i LL § 8 X, jf. § 8 B, stk. 1, var opfyldt. Landsskatteretten lagde vægt på, at sambeskattede selskaber efter LL § 8 X, stk. 2, anses for en samlet enhed, at opgørelse sker på grundlag af de sambeskattede selskabers samlede udgifter, og at skattekredit udbetales til og genopkræves hos administrationsselskabet.

Landsskatteretten fandt det godtgjort, at udgifterne til udvikling af markedsplatformen var omfattet af LL § 8 B, stk. 1. Landsskatteretten lagde vægt på en detaljeret beskrivelse af udviklingsprocessen samt på den interesse og økonomiske støtte, selskabet havde opnået fra eksterne institutioner med særligt henblik på erhvervsmæssig innovation og nyskabelse.

Indkomståret 2016

Skattestyrelsen har ikke anset udgifter på 386.104 kr. for omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1 og har som følge deraf ikke fundet grundlag for udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

Landsskatteretten anser udgifterne for at være omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Selskabet har således været berettiget til udbetaling af skattekredit.

Faktiske oplysninger
Klageren driver virksomheden H1 ApS med CVR-nr. […]. Virksomheden blev stiftet den [dato] 2013 og er administrationsselskab for datterselskabet H2 ApS, CVR-nr. […], som blev stiftet den [dato] 2013. Datterselskabet har beskæftiget sig med udvikling og kommercialisering af internetbutikker, herunder udvikling af en markedsplatform. Der blev af skifteretten […] på begæring af 5. februar 2019, afsagt konkursdekret over H2 ApS ved dekret af 20. februar 2019, hvorefter selskabet ifølge CVR-registret blev opløst den 1. september 2020.

Efter det af selskabet oplyste, er der i forbindelse med indberetning af selvangivelsen for indkomståret 2016 anmodet om skattekredit af et skattekreditgrundlag på 142.150 kr.
Selskabet har den 23. oktober 2018 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2016 med henblik på en korrigeret anvendelse af skattekreditordningen, jf. ligningslovens § 8 X. I ansøgningen er udviklingsomkostninger, afholdt af H2 ApS, det vil sige skattekreditgrundlaget, opgjort således:

Selskabet har oplyst, at udviklingsomkostningerne er straksafskrevet i henhold til ligningslovens § 8 B.

Skattestyrelsen har ved følgende afgørelser, begge dateret 20. februar 2019, imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse med et skattekreditgrundlag på 386.104 kr. og udbetalt en skattekredit på 84.943 kr.:

"Vi har ændret grundlaget for selskabets skat:
Vi har ændret grundlaget for selskabets skat for indkomstårene 2016 og 2017, som I har bedt om.
(…)

Anmodningen vedrører ændring af felt 009a, angivelse af underskud, der søges udbetalt skatteværdien af, samt manglende reducering af sambeskatningsindkomsten efter ligningslovens § 8X, stk. 4 og § 8X, stk.2.
(…)

Anmodningen er imødekommet fuldt ud. Denne imødekommelse af anmodning om genoptagelse er ikke en godkendelse af selskabets ansøgning om skattekredit. Skattestyrelsen kan efterfølgende vælge at foretage en kontrol af ansøgningen om skattekredit enten før eller efter udbetalingstids-punktet. Det bemærkes, at der ikke er foretaget kontrol af om udgifterne til forskning og udvikling er fradragsberettigede efter reglerne herom i ligningslovens § 8 X, stk. 1 eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.
(…)

Afgørelsen er truffet uden forudgående underretning i henhold til skatteforvaltningslovens § 20, stk. 3, da der er tale om en anmodning, som er imødekommet fuldt ud."

Og:

"Ansøgning om udbetaling af under skattekreditordningen:
Skattestyrelsen har den 23. oktober 2018 modtaget selskabets ansøgning om udbetaling af 84.943 kr. under skattekreditordningen for indkomståret 2016.
(…)

Denne meddelelse er ikke en godkendelse af selskabets ansøgning, og Skattestyrelsen kan efterfølgende vælge at foretage en kontrol af ansøgningen enten før eller efter udbetalingstids-punktet.
(…)"

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 30. juli 2020 truffet afgørelse om, at selskabet ikke er berettiget til at anvende skattekreditordningen for indkomståret 2016 og derfor skal tilbagebetale 84.943 kr.

Selskabet har i indkomståret haft udgifter til udvikling af en markedsplatform, hvor licenstilknyttede interessenter kan udveksle produktinformationer, som slutbrugerne kan anvende i forbindelse med varekøb. Markedsplatformen var oprindeligt møntet på [x]branchen, men er videreudviklet løbende til at omfatte andre produkttyper ved dannelse af markedsplatformen "X."

Selskabet har beskrevet den tekniske udvikling af markedsplatformen således:

"Teknisk beskrivelse af udviklingen
Den udviklede "X" kan overordnet beskrives som en dataplatform, som gør det muligt for en producent at levere sit data en gang til X, hvorefter alle forhandlere, som er tilknyttet platformen kan tilgå og hente deres data helt automatisk.
Efterfølgende har forhandlerne mulighed for at modtage deres data i det udseende de måtte ønske. Hermed undgår producenten og forhandlere den manuelle opgave, der i forbindelse med salg og oprettelse af varer i de forskellige systemer.

Formålet med udviklingen af platformen har derfor været at Xs kunder i langt højere grad kan fokusere på det de er bedst til, fremfor manuel indtastning af data.

Udviklingen i 2016:
Selskabet arbejdede hårdt på at udvikle moduler, der kunne bruges til til plug and play her med henblik på API opkoblinger til G1, et modul til G2, såvel til et modul til G3.
Målet var et sikre en/et modulsystem/integration, der automatisk kunne kommunikere mellem Xs systemer og de respektive virksomheders egne systemer.
Ved G1 blev der udviklet en App, der kunne installeres, hvorefter adgangsindstillinger automatisk blev overført i forbindelse med at applikationen blev installeret fra G1 App Store.

Der blev i applikationen indført eventkald, der kunne sendes mod X, når der skete handlinger i virksomhedens G1 butik. Dette inkluderede bl.a. information om lagerændringer såvel som prisændringer og andre relevante informationer, der skulle bruges for at sikre korrekt datavisning på markedspladsen. Eventkald betød, at så snart der skete en handling i G1 butikken, så blev den pågældende opdatering med det samme sendt til Xs API, hvorefter de kunne tilpasse de gemte informationer. Dette betød i sidste ende, at man altid havde adgang til realtidslager, mens priser og håndtering automatisk blev opdateret i forbindelse med at butikken selv opdaterede det i deres eget system.

Resultatet blev at butikker der benyttede G1 nemt kunne tilkoble sig hvorefter de ikke skulle foretage yderligere arbejde i forbindelse med deres yderligere salgskanal hos X.

Samme tiltag blev udarbejdet i modulform til shopsystemnet G2 samt G3. Dog forelå forskellen i disse systemer i at disse moduler manuelt skulle installeres, da der på daværende tidspunkt ikke forelå en velbygget "app store,"som det var set på G1 på daværende tidspunkt. Derfor var der i disse tilfælde tale om at butikken selv skulle installere modulet ved at gemme kodepakken på et specifikt sted i deres filsystem på serveren. En metode som var helt standard på daværende tidspunkt for disse systemer.

Sideløbende arbejdede man på at udvikle sit eget API hvilket var det samme API som disse moduler kommunikerede med. Dette gav muligheder for at gå efter de større aktører på markedet således, at de nemt kunne integrere systemet i deres systemer. I den forbindelse blev interessen tiltrukket fra flere store aktører, der ofte delvist udnyttede de muligheder, de stillede til rådighed.

I 2016 blev der foretaget mindre rettelse i de interne systemer samt mindre rettelser på den udadgående platform.

Udviklingen i 2017:
I 2017 sikrede selskabet sig, at X automatisk kunne sende informationer om ordre foretaget på X, således at butikken automatisk fik ordren tilsendt til deres eget system i dette tilfælde G1. Herved kunne butikkerne foretage behandling af disse ordrer i deres eget system, mens X ikke havde nogen form for administration i forbindelse med behandling af ordren.
I de tilfælde hvor ordren ikke kunne behandles, grundet lagerfejl eller andet kunne butikken annullere ordren i eget system, hvorefter der automatisk blev skudt besked retur til X, der ligeledes kunne informere kunden herom.

Det gav mulighed for at undgå det manuelle led med ordrebehandling, der skulle ske i Xs eget system og i stedet rykke behandling hen i butikkernes egne systemer, hvilket medvirkede til, at øge deres ordreresponstid, således at flere ordre blev behandlet, frem for at blive afvist, da de først senere gennemgik ordre hos X, og de derved kunne løbe tør for varerne.

Arbejdet fortsatte hele det første halvår da det involverede mange processer i forbindelse med ordreoprettelse, behandlinger og notifikationer til slutkunden, medens der var kombineret over de mange forskellige integrationer, såvel som API muligheder, som blev stillet til rådighed.

Selskabet så store muligheder i at sende mere data om produkterne tilbage mod butikkerne da X på baggrund af mange datakilder fra flere forskellige butikker var i stand til at samle data og analysere dette for derigennem at øge datakvaliteten.

Derfor søgte selskabet i 2017 en Innobooster med henblik på at bygge en tillægsløsning til Xs moduler, der gjorde det muligt at oprette produkter i butikkernes systemer på baggrund af denne berigede produktdata. Dette ville ikke blot øge datakvaliteten hos de forskellige producenter, men også give selskabet en øget indtægtskilde, da […] pludselig kunne se på muligheder for at hente produktdata på flere områder, f.eks. fra producenten selv, mens […] sideløbende kunne sælge denne data direkte ud til producenten. Herved sikrede X både højere kvalitet på markedspladsen, men tillige sikrede en indtjening ved at højne datakvaliteten hos forhandlerne.

I sommeren 2017 blev denne ansøgning godkendt, hvorefter selskabet gik i gang med at lave tilføjelser til integrationerne såvel som API løsninger således at de sideløbende også kunne sende data om produkter over til forhandlernes systemer og dermed effektivt sikre automatisk oprettelse af produkter i forhandlernes systemer. Løsningen skete ved at skabe et interface, hvorfra forhandlerne kunne vælge produkter, hvorefter de ved et simpelt tryk kunne oprette produkterne i eget system. Herved sparede de den større manuelle proces med at indtaste data.

I forbindelse med selskabets nye muligheder blev interessen vakt til live hos et selskab med navnet G4. I forbindelse med dialog om licensiering af teknologien valgte selskabet allerede i 2017 at finansiere den videre udvikling i selskabet. Interessen forelå i at udvide mulighederne i markedspladsen således, at den kunne varetage flere attributter til produkttyper. Dette specifikt grundet med at G4 ønskede at licenstiere teknologien med henblik på at åbne flere markedspladser indenfor nicheområder der krævede flere produktpunkter, end der hidtil havde været tiltænkt.

Ændringerne medførte, at der skulle foretages væsentlige ændringer i datamodellen, da modellen p.t. ikke var udformet til at være fleksibel. Ændringerne viste sig også at have større komplikationer der medførte at der skulle foretages flere væsentlige ændringer mange steder i systemet, da det både påvirkede administrationspaneler såvel som markedspladsens "front end", hvorfor flere funktioner blev funktionsløse.

Derfor i forbindelse med licensaftalens indgåelse blev det aftalt, at selskabet fremadrettet skulle fokusere på en "version 2" af platformen, hvorfor der blev foretaget de væsentlige ændringer således at markedspladsen fremadrettet ikke bar præg af lappeløsninger, men derimod var klargjort til fremtiden.

I forbindelse med licensaftalen overtog G4 fuldt ud driften af X.dk samt tegnede rettigheder til yderligere 8 markedspladser, hvorefter X effektivt overgår til 100 % at udvikle videre på dens markedspladsteknologi med henblik på at skabe et styrket produkt, der hurtigere kan eskalere til flere områder.

G4 betaler her en løbende licensforpligtelse som en minimussum, mens der tillige indgår en procentdel af omsætningen på deres licensierede markedspladser, som betaling.

I forbindelse med den nye licensaftale skaleres udviklingspersonalet, hvorefter det besluttes at åbne en afdeling i Land Y1. Selskabet hertil oprettes i 2017 og ejes 100 % af X.

Udviklingen i 2018:
X er i 2018 overgået til at lave ren udvikling. Der arbejdes hårdt på at lave en "version 2" af teknologien, hvor produktattributterne ikke er fastlåst til en branche, men derimod at de fleksibelt kan udvikles løbende. Dette indebar et behov for at opbygge en fleksibel datamodel, der i kodeniveau ikke er læst, men derimod fleksibelt kan udvides løbende for at tilpasse sig forskellige datakrav indenfor forskellige varegrupper.

Dette indebar sideløbende at der skulle arbejdes hårdt på at sikre en front end, der ligeledes kunne agere efter nye fleksible datamodeller. Dette indebar ændringer til strukturen, således at der kunne tages højde for forskellige datapunkter uden at designet brydes.

Der arbejdes ligeledes på at sikre, at indgangen af data bliver nemmere, mens der tillige tænkes nye API muligheder ind i systemet således det fremadrettet bliver muligt at tilgå flere delelementer via fjernkald, såfremt nogen skulle ønske at bygge en applikation til styring ovenpå.
Selskabets udviklingselementer er nu primært placeret i Land Y1, hvor selskabets datterselskab H3, SRL, som er oprettet i december 2017 nu står for den primære udvikling og er en 100 % udviklingsarm."

Det fremgår af Innovationsfondens brev af 25. april 2017 til selskabet, at fonden vil investere i selskabet på baggrund af dets ansøgning vedrørende "Innovativt produktgenkendelsessystem fra billeder til hurtig resultatsøgning i [x]branchen." Der blev for projektet godkendt et budget på 1.460.000 kr., hvoraf Innovationsfondens støtte til selskabet vil udgøre 400.000 kr.

Det fremgår i forlængelse heraf af brev af 5. september 2018 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, at der på vegne af Innovationsfonden godkendes regnskab og udbetales 400.000 kr. til selskabet.

Af brev af 24. juli 2018 fra Vækstfonden fremgår det, at Vækstfonden har tilbudt selskabet et vækstlån på op til 2.750.000 kr. mod sikkerhedsstillelse.

Selskabet har fremlagt en udtalelse af den 9. marts 2021 fra investeringschef i G5 A/S, [Navn udeladt]:

"Selskabet har arbejdet på en innovativ markedsplads, som ikke opererede med eget lager, men derimod samlede mange forhandlere under et tag, med et fælles kombineret lager. Dette var en yderst innovativ løsning, som skabte mulighed for at undgå udsolgt situationer, som dermed kunne hjælpe forhandlerne med at realisere deres varer til højere priser. Jeg kan bekræfte, at selskabet udelukkende var et IT-selskab med IT-aktiviteter og derfor udelukkende havde programmæssige opgaver forbundet med udvikling af yderligere innovative tiltag.

G5 (dengang G6 A/S) var en af de 4 danske innovationsmiljøer, som på vegne af staten skulle investere risikovillig kapital ind i innovative virksomhedsideer i samarbejde med Styrelsen for Forskning & Innovation. Det var netop i denne forbindelse, at G5 valgte at investere i H2 ApS. Vi så netop meget positivt på fremtidig innovativ markedspladsteknologi, da man i sin tid så store muligheder i samlingsøkonomi, da man som it-virksomhed kunne afskille sig fuldstændigt fra logistik og support og i stedet kunne fokusere på kernekompetencer.
(…)

Altså kan jeg afsluttende bekræfte, at selskabet udelukkende har arbejdet med it-udvikling af innovativ karakter, samt at arbejdet hermed har løbet siden indledende investering og helt til selskabets konkurs. Jeg kan ligeledes bekræfte, at G5 A/S, daværende G6 A/S, over flere omgange har tilført selskabet kapital på baggrund af denne innovation, sammen med Styrelsen for Forskning & Innovation."

Selskabet har desuden fremlagt materiale fra Styrelsen for Forskning og Innovation vedrørende Evaluering af Innovationsmiljøerne (2012). Heraf fremgår blandt andet, at styrelsen måler innovationsmiljøernes præstationer på, hvor meget privat kapital, de formår at tiltrække, og hvor stort tilbageløb, de genererer på de statslige investeringer.

Selskabet har fremlagt fakturaer, der viser indkøbt teknologisk assistance fra udviklere. Endvidere er fremlagt skattemæssigt årsregnskab for indkomståret 2016, hvoraf udgifter til udvikling fremgår.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke godkendt anvendelse af skattekreditordningen for indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har anført følgende:

" (…)

Selskabet har selvangivet sambeskatningsindkomsten til -480.321 kr. efter regulering af ligningslovens § 8X og underskud til fremførsel med 1.652.647 Kr.

Selskabet har den 23/10 2018, ved anmodning om genoptagelse, søgt om udbetaling efter skattekreditordningen, ligningslovens § 8X, med 386.104 kr., for datterselskabet H2 ApS.

Selskabet har selvangivet sambeskatningsindkomsten til -480.321 Kr. efter regulering af ligningslovens § 8X og underskud til fremførsel med 1.652.647 kr.

Redegørelse fra selskabet:
""Formålet med millioninvesteringen var at udvikle en ny og innovation markedspladsteknologi, der skulle gøre det muligt at sammensætte flere virksomheder omkring ét system.

G6 så de innovative muligheder og valgte at investere et millionbeløb i en ny markedsføringsplatformsteknologi som stilles til rådighed for erhvervsdrivende.

Udviklingskonceptet var, at virksomheder med en licensadgang til markedspladsen, vil kunne udnytte hinandens kapacitet og salgskanal til, at optimere deres egen salgsvolumen. H2s opgave var at udvikle og stille markedsføringsplatformteknologien til rådighed. De tilknyttede licenspartnere ville få adgang til platformen og selv stå for alt resterende, herunder ordrehåndtering, varehåndtering, support, reklamation mv.

H2 håndterede ikke varer, ordre mv., men leverede en innovativ automatisk softwareløsning, der automatisk skulle kunne håndtere logistikken med at videresende ordrer til de respektive tilknyttede partneres systemer, herunder så snart de var integreret til platformen. Dertil skulle den innovative udvikling også sikre, at slutforbrugerne ikke vil blive sendt rundt på flere websider.
Selskabet valgte indledningsvis at udvikle konceptplatformen "X.dk", hvis formål var at illustrere og fremvise teknologien. Platformen var udviklet i første omgang til [x]branchen, men også med henblik på senere licensering til andre brancher. Forretningen var baseret på direkte aftale med partnere, hvor H2 varetog integrationer, såvel som software til eksponering af varesortiment på en unik måde, mens H2 opkrævede betaling baseret på den volumen, som kunne skabes for partnerne via den fælles markedsføringsplatform.

Selskabet fortsætter sin udvikling i 2016, hvor fokus går på at udvikle systemer på fuldautomatiske opkobling af nye partnere, så H2 kunne få sin platform til at blive mere licensvenlig.

Der blev udviklet i smartere og bedre modulintegrationer til platformen. Dette gav også selskabet mulighed for at udvikle på de andre integrationsmoduler på platformen, og der blev udviklet på direkte adgange til partners varedata og stock- og ordre management systemer. De nye udviklede moduler havde også til formål at optimere hele platformen til licenseringen, og selskabets partnere vil kunne håndtere det hele fra deres egne systemer, som så ville sende data direkte til markedsplat-formen og slutbrugeren. Udviklingen resulterede i en langt mere innovativ tilgang til dataudveksling end tidligere set, da det også var med til at minimere forsinkelser på dataeksponeringen.

Samtidig i udviklingsfasen af de nye integrationsmoduler sikrede H2 også, at integrationerne kunne fungere til mange forskellige platforme, således der kunne foretages en "plug and play" på tværs af mange platforme/brancher. Dette gav større muligheder, og tiltrak interesse fra større aktører som G7 og G8, der efterfølgende tegnede kontrakter med selskabet om eksponering af deres varekatalog på platformen. Understøttelse af interessen fra større aktører gjorde det muligt for selskabet at sætte større, end hidtil, fokus på fremtidig licensering, da aktører af større skala gjorde det muligt at tydeliggøre mulighederne og vækstpotentialet for fremtidige licenstagere, både indenfor konceptområdet, såvel som andre kategorier.

X arbejder fortsat udelukkende på teknologiforbedringer for at gøre teknologien mere interessant for fremtidig licensering, såvel som for at give muligheder for flere varegrupper, tillige som nye yderligere muligheder.
Teknologien blev koblet automatisk på API'er og stillet til rådighed for tilknyttede partnere.

Selskabets omkostninger til udvikling af deres markedsplatform og markedsteknologi består hovedsagelig i lønninger til ledelsen, eksterne specialudviklere samt husleje- og administrationsom-kostninger. Selskabet ansøger for indkomståret 2016 på baggrund af deres direkte udviklingsom-kostninger en skattekredit på 31.273 kr. (Grundlag = 142.150 Kr.). Ved revisorskiftet i 2018 foretages der også en gennemgang af selskabets udviklingsomkostninger, herunder indirekte produktionsom-kostninger, og der fremsendes en genoptagelse og ny anmodning af udbetaling af skattekreditor for indkomståret 2016 på baggrund af nedenstående beregninger:

Alle omkostninger er straksafskrevet efter LL § 8B

Selskabets likviditetsproblemer bliver aldrig løst, da selskabets større licensaftale med G4 ApS aldrig bliver opretholdt, og selskabet ender i en konkurs i februar 2019. I forbindelse med konkursen vælger G4 ApS at købe den innovative markedspladsteknologi for […] DKK fra konkursboet, mens nystiftet H4 ApS køber rettighederne til det smarte dataudviklingssystem, der oprindeligt blev finansieret af Innovationsfonden i 2017.

Redegørelse slut.
(…)""

Af ligningslovens § 8 X, stk. 2 fremgår følgende for sambeskattede selskaber: "Sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 og § 31 A, anses for en samlet enhed ved anvendelsen af stk. 1. Anmodning efter stk. 1 indgives af administrationsselskabet. Opgørelsen af udbetalingen sker på grundlag af sambeskatningsindkomsten og de sambeskattede selskabers samlede udgifter til forskning og udvikling".

For at der kan ske udbetaling af beløb efter ligningslovens § 8 X, er det en betingelse, at der er tale om skatteværdien af underskud fra udgifter til forsøg og forskning, som virksomheden har straksaf-skrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1 eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, jf. ligningslovens § 8 X, stk. 1, 1. pkt.

Vi har vurderet, at omkostningerne i H2 ApS ikke anses at berettige til udbetaling efter ligningslovens § 8 X, da de ikke anses for omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1 eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, derfor har vi den 20/04 2020 sendt et forslag til H2 ApS, hvor vi foreslår, at de afholdte udgifter for 2016 ikke er anset for omfattet af ligningslovens § 8 B eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Den skattepligtig sambeskatningsindkomst og underskud til fremførsel er opgjort således:

Skattestyrelsen fastholder (…) at udgifterne er afholdt til: lønninger til ledelsen, eksterne specialudviklere samt husleje- og administrationsomkostninger, ikke ses at være foretaget forskning/udvikling i selskabet, men derimod køb af software fra 3. mand (datterselskabets lønudgift er registreret til 103.337 Kr.) og kommer derfor ikke ind under ligningslovens § 8B og ligningslovens § 8X, men afskrivningslovens kapitel 2.

Når udgifterne ikke godkendes efter ligningslovens § 8B, kan de ikke komme ind under ligningslovens § 8X. Udgifterne godkendes som værende driftsomkostninger i henhold til afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4.

(…)"

Af Skattestyrelsens afgørelse for datterselskabet H2 ApS vedrørende indkomståret 2016 fremgår følgende:

"(…)

Selskabet har selvangiven skattepligtig indkomst på - 497.244, efter anvendt LL§ 8X, med et beløb på 386.104 Kr., angående udviklingsomkostninger.

Ifølge indkommet redegørelse er udgifterne afholdt til udvikling af markedsplads teknologi.
Xs markedspladsteknologi sidestilles med G9 og G10, som af markedet betragtes som next step technologi.

Den oprindelige markedsplads var oprindelig at sælge/distribuere leverandørers produkter inden for [x] til forbrugere.

Som led i en strategi udvikling valgte selskabet at udvikle deres teknologi til andre formål, herunder for at imødekomme licenseringer til andre brancher. For at kunne imødekomme andre brancher end [x] var det nødvendigt, at foretage nyudvikling af produktet igen for at forbedre den bag omliggende teknologi.

For at der kan ske udbetaling af beløb efter ligningslovens § 8 X, er det en betingelse, at der er tale om skatteværdien af underskud fra udgifter til forsøg og forskning, som virksomheden har datterselskabet straksafskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1 eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, jf. ligningslovens § 8 X, stk. 1, 1. pkt.

I forbindelse med vedtagelsen af ligningslovens § 8 X i lovforslag L 29 fremsat d. 21. november 2011, blev der i de almindelige bemærkninger til lovforslaget på s. 6 nævnt, hvilke typer af aktiviteter, som blandt andet ikke kan omfattes af bestemmelsen: "Som eksempler på aktiviteter, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes undervisning, personaleuddannelse, dokumentations- og informationsarbejde, bibliotekstjeneste, rutinemæssig indsamling af data, service til kunder eller andre afdelinger i organisationen, produktionsplanlægning, arbejdsstudier, salgs- og markedsanalyser, patent- og licensarbejde samt rutinemæssig udvikling af software".

Dette præciseres yderligere i høringssvaret fra FSR til lovforslaget:

"Ydelser som eksempelvis produktionsplanlægning, arbejdsstudier, patent- og licensarbejde samt udvikling af software, omfattes ifølge bemærkningerne ikke af begrebet forskning og udvikling. Det vil ikke desto mindre være udgiftstyper, som er naturlige at afholde i forbindelse med forskning og udvikling, og som derfor bør være omfattet af godtgørelsesordningen".

Skatteministeriet bemærker følgende hertil i høringsskemaet:

"Udgifterne til ordningen skal kunne holdes indenfor den økonomiske ramme, der er forudsat i forslaget til finanslov som fremsat. Det vil derfor ikke være muligt at inddrage udgifter til de anførte aktiviteter under ordningen."

Afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3 indeholder følgende afgrænsning: "driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer."

Der står følgende i ligningslovens § 8 B, stk. 1: "Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår"

Da fradragsret for forsøgs- og forskningsudgifter blev indført med vedtagelsen af ligningslovens § 8 B i L 184 d. 30. marts 1973, blev udviklingsomkostninger i bemærkningerne til lovforslaget LFF 1973-05-17 nr. 95 defineret som: "anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser".

Før indførslen af ligningslovens § 8 B kunne denne type af omkostninger ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, da de ikke blev anset for at være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten (statsskattelovens § 6 a), men tværtimod ansås at vedrøre etablering eller udvidelse af indkomstgrundlaget.

Ligningslovens § 8 B, stk. 3 slår desuden fast, at: "uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v."

Af afskrivningslovens kapitel 2 om driftsmidler og skibe, fælles bestemmelser, § 2, stk. 2, fremgår: "Udgifter til anskaffelse af edb-software afskrives efter reglerne i dette kapitel, uanset om der er tale om erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale eller lignende", og det fremgår derefter af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4, at udgifter til EDB-software afskrives efter saldometoden i afskrivningslovens § 5 eller straksafskrives i anskaffelsesåret.

I forbindelse med indførslen i afskrivningsloven af afskrivning af software i L 887 af 21.12 1991, blev det præciseret i bemærkningerne til lovforslaget LFF 47, fremsat d. 9. oktober 1991 omkring software, at: "Med den foreslåede ændring betragtes EDB-software altid som et straksafskrivnings-berettiget driftsmiddel".

Vestre Landsret har i SKM2009.479.VLR udtalt, at "Det fremgår af afskrivningslovens § 1, at der efter reglerne i denne lov kan foretages skattemæssig afskrivning på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige. På den baggrund må en ejers adgang til at foretage sådanne afskrivninger på et aktiv, der benyttes erhvervsmæssigt, anses for alene at være reguleret af reglerne i afskrivningsloven."

Det er Skattestyrelsens opfattelse at de udgifter, der er udbetalt skattekredit af, at der dels er tale om udgifter til anskaffelse og udvikling af koncept, database og anden software til erhvervsmæssig anvendelse i selskabets egen virksomhed.

De nævnte udgifter er almindelige driftsudgifter som er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 a, da de vedrører den løbende indtægtserhvervelse i form af årets omsætning. Udgifter til software anses anskaffet til brug i selskabets egen erhvervsvirksomhed, som omfattes af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4, jf. § 2, stk. 2, og de omfattes derfor ikke af ligningslovens § 8 B, stk. 1, jf. undtagelsen i samme bestemmelses stk. 3. Ingen af disse udgifter er derfor fradragsberettigede efter lignings-lovens § 8 B, stk. 1, og dermed omfattes de heller ikke af muligheden for at få udbetalt et beløb efter ligningslovens § 8 X.

De er heller ikke omfattet af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, da softwaren ikke er brugt til forsøgs- og forskningsvirksomhed, men til selskabets løbende indtægtserhvervelse.

Selskabets udgifter anses ikke for at være omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1 eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, og derfor berettiger de ikke til udbetaling af et beløb efter ligningslovens § 8 X.
Derfor skal der ske tilbagebetaling af 84.943 kr."

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsen:

"Selskabets formål er ifølge årsrapporten: udvikling og kommercialisering af internetbutik
Selskabets udvikling i henhold til ansøgning om anvendelse af skattekreditordningen efter Ligningsloves § 8 X er online markedsplads samt bagom liggende teknologi.

Selskabet har udviklet en digital salgsplatform, som knytter sig til selskabets primære virksomhed.

Selskabet har ikke aktiveret udviklingen af den digitale platform i årsrapporten, regnskabsmæssigt er alle omkostninger vedrørende udvikling af den digitale platform fradraget i resultatopgørelsen, som almindelige driftsomkostninger.

I forbindelse med vedtagelsen af ligningslovens § 8 X i lovforslag L 29 fremsat den 21. november 2011, blev der i de almindelige bemærkninger til lovforslaget på side 6 nævnt, hvilke typer af aktiviteter, som blandt andet ikke kan omfattes af bestemmelsen: "Som eksempler på aktiviteter, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes undervisning, personaleuddannelse, dokumentations og informationsarbejde, bibliotekstjeneste, rutinemæssig indsamling af data, service til kunder eller andre afdelinger i organisationen, produktionsplanlægning, arbejdsstudier, salgs- og markedsana-lyser, patent- og licensarbejde samt rutinemæssig udvikling af software.

Dette præciseres yderligere i høringssvaret fra FSR til lovforslaget:
"Ydelser, som eksempelvis produktionsplanlægning, arbejdsstudier, patent- og licensarbejde samt udvikling af software, omfattes ifølge bemærkningerne ikke af begrebet forskning og udvikling. Det vil ikke desto mindre være udgiftstyper, som er naturlige at afholde i forbindelse med forskning og udvikling, og som derfor bør være omfattet af godtgørelsesordningen".

Skatteministeriet bemærker følgende hertil i høringsskemaet:
"Udgifterne til ordningen skal kunne holdes inden for den økonomiske ramme, der er forudsat i forslaget til finanslov som fremsat. Det vil derfor ikke være muligt at inddrage udgifter til de anførte aktiviteter under ordningen".

Det er Skattestyrelsens opfattelse, af udvikling af en digital salgsplatform ikke er nyudvikling.

Udarbejdelse af en digital salgsplatform falder ikke ind under begrebet i ligningslovens § 8 B om udviklingsarbejde. Ved udviklingsarbejde forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentlige forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Fradragsretten vil desuden omfatte den såkaldte anvendte forskning, dvs. originale undersøgelser med sigte på at opnå videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om rutinemæssig udvikling af software, da der ved softwareudviklingen er anvendt kendte metoder inden for programmering. Der ses således ikke at være opnået ny videnskabelig eller teknisk viden, som er en betingelse for at være omfattet af ligningslovens § 8 B.

Af den Juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.20 fremgår:
(…)

Af Evejl. 2020 fremgår følgende vedrørende softwareudvikling:

"Vedrørende softwareudvikling
Overordnet gælder, at afslutningen af udviklingsopgaven må afhænge af et videnskabeligt eller teknologisk fremskridt.

Omfattet er ikke:
• Udvikling af software af rutinepræget natur (rutinemæssig udvikling af software). Dette omfatter bl.a. fremskridt, som var alment kendt før påbegyndelsen af udviklingen. Tekniske problemstillinger, som allerede er løst ved tidligere udviklingsprojekter er desuden ikke omfattet
• Rutinemæssige softwareopdateringer
• Udviklingen af software under anvendelse af kendte metoder og eksisterende softwareværktøjer.
• Tilføjelsen af brugerfunktionaliteter til eksisterende programmer.
• Udviklingen af websites under anvendelse af eksisterende softwareværktøjer.
• Tilpasningen af software til en specifik anvendelse, medmindre der under denne proces oparbejdes erfaring/viden, der væsentligt forbedrer det grundlæggende program, og hvorved kravet om nyhedsværdi opfyldes."

Umiddelbart ses der at være flere digitale salgsplatforme på markedet, hvorfor H2 ApS' ikke ses at være nyskabende.

(…)

Der er i klagen anført, at det bestrides, at de pågældende udgifter udgør køb af software fra 3. mand. Som følge af manglende forklaring/redegørelse for ledelsens udvikling af salgsplatformen, må vi antage at udgiften til ledelse kr. 103.337 er gået til at skabe selskabets omsætning på kr. 240.926. Udgifterne til edb kr. 467.959 er fortsat Skattestyrelsens opfattelse af der er tale om køb fra 3. mand, hvorfor Skattestyrelsen ikke opfatter det som at der er dokumentation for at der er foregået forskning/udvikling i selskabet.

Det tilføjes at sagen efter vores opfattelse omhandler principielle spørgsmål i relation til definitionen af forsknings- og udviklingsudgifter."

Skattestyrelsen har yderligere udtalt følgende:

(…)
Skatteankestyrelsen indstiller, at de af selskabet afholdte udgifter kvalificerer til at være udviklingsomkostninger omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at det ikke kan anses tilstrækkeligt dokumenteret, at H2 ApS har afholdt udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.(…)

Vi er derfor ikke enig i Skatteankestyrelsens indstilling.

Sagens faktuelle omstændigheder
(…)

3. Skattestyrelsens bemærkninger
Det skal indledningsvis bemærkes, at det påhviler Selskabet af løfte bevisbyrden for, at der er tale om udgifter, der kan fradrages efter ligningslovens § 8 B. Dette følger af SKM2004.162.HR.

3.1. Generelle bemærkninger til ligningslovens § 8 B
Efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, kan udgifter, der, i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, enten fuldt ud fradrages i afholdelsesåret, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende fire indkomstår.

Spørgsmålet er herefter, hvad der skal forstås ved "forsøgs- og forskningsvirksomhed", eller en forsøgs- eller forskningsaktivitet.

3.1.1.Bestemmelsens ordlyd
Efter en almindelig sproglig forståelse betyder "forskning" en "systematisk videnskabelig undersøgelse af noget med det formål at erhverve ny viden eller løse et konkret problem". Se hertil Den Danske Ordbog.

Den Store Danske definerer forskning, som en "systematisk videnskabelig undersøgelse af et emne. Formålet med videnskabelig tænkning og forskning er den videst mulige erkendelse af alle tilværelsens aspekter. I forskningsprocessen anvendes en stringent metode, hvor der lægges afgørende vægt på, at den erkendelse, der søges, kan begrundes eller bevises."
Ordet "forskning" er dermed beslægtet med ordet "videnskab".

Den Danske Ordbog anfører om videnskab, at der er tale om "metodisk forskning med henblik på at opnå ny viden eller erkendelse inden for en del af virkeligheden.

Ordet "forsøg" er et flertydigt ord, men konteksten ("forsøgs- og forskningsvirksomhed") taget i betragtning må ordet efter en almindelig sproglig forståelse være beskrivende for handlinger, "der har til formål at finde ud af, hvad der vil ske under bestemte forhold typisk for at be- eller afkræfte en videnskabelig antagelse", jf. hertil igen Den Danske Ordbog.

Et fysisk forsøg forstås som et "eksperiment".

Betydningen af forsøg og forskning indikerer, at det handler om at betræde nyt land - ikke alene for den enkelte, men i almindelighed.

Forsøg- og forskning udtrykker dermed noget universelt - det er ikke afgørende, om det for den enkelte virksomhed er noget nyt, eller om den pågældende virksomhed har måttet eksperimentere for at nå resultatet. Det afgørende er, om det - som det mindste - inden for branchen er noget nyt.

Det indikeres, at der er en vis systematik forbundet med forsøg og forskning, at formålet er at opnå ny indsigt/erkendelse og at der således foreligger et vist usikkerhedsmoment forud for påbegyndel-sen af forsøgsvirksomhed/forskningen og at svaret/løsningen ikke er givet forud eller umiddelbart kan løses ved almindeligt tilgængelige værktøjer.

De foretagne undersøgelser skal derfor være af en vis kvalificeret karakter.

3.1.2. Forarbejderne (L 95 1972/73)

Bestemmelsens formål/forholdet til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a
Af Finansministerens fremsættelsestale (FT 1972/73, A, sp. 1113 ff.) fremgår blandt andet:

"Udviklingen i erhvervslivets produktivitet og konkurrenceevne er af afgørende betydning for alle i samfundet. Beskæftigelsen, valutastillingen og mulighederne for fortsat økonomisk fremgang afhænger i høj grad heraf. Derfor lægger regeringen vægt på at give så rimelige skattemæssige vilkår som muligt for en sund udvikling inden for erhvervslivet.

(…)

Efter de gældende regler er der som altovervejende hovedregel ikke adgang til at fradrage udgifter til forskning, selv om forskningen knytter sig til den skattepligtiges erhvervsvirksomhed.

Af det fremsatte lovforslag (FT 1972/73, tillæg A, spalte 2081) fremgår, at den undtagelse til hovedreglen om manglende fradragsret Finansministeren har haft i tankerne består i erhvervsmæssige forskere, idet der her hedder:

"Allerede efter gældende regler er der fradragsret for forsøgs- og forskningsudgifter, når den, der afholder udgifterne, har det som erhverv at drive forskning. Udgifterne betragtes i så fald som egentlige driftsudgifter, omfattet af fradragsreglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Denne fradragsret tænkes opretholdt. Det får betydning for de forsøgs- og forskningsudgifter, som ikke omfattes af de almindelige afskrivningsregler; i første række reglerne i afskrivningsloven. Sådanne udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed vil nemlig i kraft af, at den hidtidige fradragsret opretholdes, også for fremtiden umiddelbart kunne fradrages ved indkomstopgørelsen, selv om udgifterne er så betydelige i forhold til den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervs-virksomhed, at de overskrider grænsen i § 8 B, stk. 3.

(…)

Efter forslagets § 8 B, stk. 3, 2. pkt., skal ligningsrådet, når omstændighederne taler derfor, kunne tillade, at forsøgs- og forskningsudgifter umiddelbart fradrages i den skattepligtige indkomst, selv om udgifterne på årsbasis overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervs-virksomhed, jfr. § 8 B, stk. 1, 3. pkt.

Som tidligere nævnt er der efter gældende regler ikke adgang til at fradrage erhvervsmæssigt begrundede udgifter til forsøg og forskning, medmindre den skattepligtige har det som erhverv at drive forskning. De praktiske vanskeligheder, der er forbundet med at udskille forskningsudgifterne fra de almindelige driftsudgifter, har imidlertid medført, at navnlig de noget større erhvervsvirksom-heder med egne forskningsfaciliteter i virkeligheden ofte har opnået fradrag eller afskrivning af sådanne udgifter."

Forarbejderne hviler derfor på en forudsætning om, at statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke indeholder hjemmel til at fradrage de omkostninger, der omfattes af ligningslovens § 8 B (forsøgs- og forskningsudgifter) - medmindre den skattepligtige har det som erhverv at drive forskning. Kendetegnende for udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B er således, at de ikke har driftsomkost-ningskarakter. Sædvanlige driftsomkostninger er derfor ikke omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at fradragsretten efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, i første række omfatter det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås ifølge forarbejderne anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Ifølge forarbejderne omfattes desuden den anvendte forskning, hvorved ifølge forarbejderne forstås originale undersøgelser med sigte at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

Fradragsretten omfatter derimod ifølge forarbejderne ikke den såkaldte grundforskning, hvorved ifølge forarbejderne skal forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet imod praktiske mål og anvendelser. Der er senere ved lov nr. 835 af 18. december 1987 indført adgang til fradrag for udgifter afholdt til grundforskning.

I nærværende sag knytter interessen sig til, om der er tale om udviklingsarbejder. Der er næppe tale om forskning.
"Videnskabelig" viden må antages at referere til viden opnået under anvendelse af videnskabelige metoder, dvs. metodisk forskning med henblik på at opnå ny viden eller erkendelse inden for en del af virkeligheden, jf. ovenfor.

Betydningen af "teknisk" viden er lidt mere uklar, men kan muligvis referere til praktisk og færdig-hedsmæssig viden, jf. herved igen Den Danske Ordbog.

Den pågældende viden skal som nævnt være rettet imod frembringelse af nye eller væsentligt forbedrede materialer m.v.

Ligningslovens §8 B er ikke indført med det sigte, at der generelt skal gives fradrag for udgifter til udvidelse af en virksomheds indkomstgrundlag.

Dette følger af begrebsindholdet af forsøg og forskning.

Spørgsmålet om et produkt m.v. er nyt eller væsentligt forbedret vil derfor ikke afhænge af en sammenligning med virksomhedens egen produktportefølje m.v., men ved sammenligning med, hvad der allerede findes på markedet m.v.

Betydningen af Frascati manualen
Forarbejderne til ligningslovens § 8 B betjener sig af begreber og definitioner, der forudgående (i 1970) var introduceret af OECD ved den såkaldte Frascati Manual (OECD, The measurement of scientific and technical activities). Første udgave af manualen blev udgivet i 1963.

1970-udgaven af manualen er udgivet af OECDs Directorate for scientific affairs og udarbejdet under deltagelse af nationale eksperter. Danmark har været medlem af OECD siden oprettelsen i 1961. Danmark påbegyndte indsamlingen af statistiske data på baggrund af Frascati manualen i 1966.

Frascati Manualen skelner - på samme vis som forarbejderne til ligningslovens § 8 B - imellem development (senere experimental development), applied research og basic research - samlet betegnet Research and Development (R&D).

Manualen er flere gange revideret, og foreligger nu i en 2015-udgave. Ifølge 2015-udgaven, er de givne definitioner grundlæggende uforandrede i forhold til tidligere udgaver af manualen (Frascati Manualen (2015) Kapitel 2.1).

Frascati manualen er ikke en retskilde.

I Danmark har virksomhederne indrapporteret FoU data på baggrund af Frascati manualen siden 1966.

En overvejelse man derfor må gøre sig er, om ikke Frascati manualens definitioner og forklaringer er således indarbejdet i tankesættet hos danske virksomheder, at de faktiske bliver udtryk for en almindelig sproglig forståelse af begrebet forsøg og forskning i ligningslovens forstand.

Se i samme retning betænkning nr. 1089/1986 fra udvalget til undersøgelse af den skattemæssige behandling af virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling, side 12, hvorefter de skatteretlige definitioner svarer til de definitioner, som anvendes af OECD og EF (nu EU) i forbindelse med det forskningsstatistiske samarbejde mellem medlemslandene.

Ved R&D forstår manualen (1970) følgende:
"Research and experimental development may be defined as creative work undertaken on a systematic basis to increase the stock of scientific knowledge and to use this stock of knowledge to devise new applications."

I aktuel dansk oversættelse (Uddannelses- og Forskningsministeriet, www.ufm.dk) lyder dette:

"OECD´s Frascati-manual definerer forskning og udvikling som skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder."

Som en af de centrale skillelinjer imellem på den ene side R&D-aktiviteter og på den anden side ikke R&D-aktiviteter står, ifølge Frascati Manualen, tilstedeværelsen eller fraværet af "Novelty". (Frascati Manualen (1970) kapitel 2, pkt. 31 (og Frascati Manualen (2015) kapitel 2.2 og 2.4)).

Af Frascati (1963) fremgår hertil blandt andet:

"(…) In all such cases, the guiding line to distinguish R. and D. activity from non-research activity is the presence or absence of an element of novelty or innovation. Insofar as the activity follows an established routine pattern it is not R. and D. Insofar as it departs from routine and breaks new ground, it qualifies as R. and D. (…)"

Ordet "rutinemæssig" ('follows an […] routine pattern") kan ifølge Den Danske Ordbog (ordnet.dk) bl.a. oversættes til "som følger den sædvanlige faste, fremgangsmåde uden nærmere overvejelser", "automatisk" eller "mekanisk", Betydningen af ordet ligger ifølge Den Danske Ordbog i nærheden af ord som "rutineret", "med øvede hænder" eller "vanemæssigt".

"Break new ground" oversættes af Cambridge Dictionary til "to do or discover something new", dvs. at afsløre eller opdage noget nyt.

Det handler altså om, at rutinemæssige projekter dvs. projekter, hvis opfyldelse følger et indarbejdet, vanemæssigt forløb, ikke er omfattet, mens projekter, hvis opfyldelse kræver frembringelse af ny viden, er omfattet.

Omfattet af fradragsretten efter ligningslovens § 8 B, er som nævnt omkostninger medgået til udviklingsarbejde.

Af Frascati Manualen (1970) fremgår herved bl.a. (Kapitel 2, pkt. 24):

"Although not all development activity is of an experimental nature, experimentation is a dominant characteristic of this phase of R and D."

Det er derfor typisk for udviklingsprojekter, at en ikke uvæsentlig andel eksperimenter vil være fornødent for at nå resultatet. Ligger fremgangsmåden klar, vil der ikke være tale om et udviklingsprojekt.

3.1.3. Praksis
(…)

3.2.Konkrete bemærkninger til sagen
Spørgsmålet er, om Selskabet i indkomståret 2016 har afholdt udgifter til forsøg og forskning, som bestemt i ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Bevisbyrden herfor påhviler, som ovenfor nævnt, Selskabet.

Det skal bemærkes, at en afgørelsessag, som i nærværende tilfælde, ikke er at sammenligne med afgørelser fra Skatterådet, hvor spørgers beskrivelse som udgangspunkt lægges uprøvet til grund.

Tidspunktet for vurdering er som nævnt indkomståret 2016, og arbejde udført i 2017 og senere må som udgangspunkt være uden betydning for denne vurdering. Tilsvarende må tilsagn om finansiering til efterfølgende tiltag som udgangspunkt være uden betydning.

Dette må i al fald gælde, hvor de senere tilføjelser ikke er del af det oprindelige koncept/den oprindelige idé. At noget sådant skulle være tilfældet i den foreliggende sag, kan næppe lægges til grund, jf. selskabets egen beskrivelse af det oprindelige idégrundlag:

"Konceptet bag udviklingen var, at virksomheder med licensadgang til markedspladsen ville kunne udnytte hinandens kapacitet og salgskanal til at optimere deres egen salgsvolumen ved at markedspladsen kombinerede de samme varer fra flere partnere på én enhed. De pågældende virksomheder ville få adgang til markedspladsen og i øvrigt selv stå for alt resterende, herunder ordrehåndtering, varehåndtering, support, reklamation m.v.

Den tilbudte softwareløsning ville automatisk kunne håndtere logistikken med at videresende ordrer til de respektive tilknyttede partneres systemer. Forbruger/køberne ville dermed heller ikke blive sendt rundt på flere websider."

Senere - i 2017 - er tilkommet en funktionalitet, hvorefter markedsføringsplatformen selv indsamler produktdata m.v. hos producenten og giver de tilknyttede forhandlere mulighed for at "uploade" de pågældende data til deres egne systemer. Denne tilføjelse er af Selskabet beskrevet som en tilføjelse eller en tillægsløsning, hvortil Selskabet i 2017 har ansøgt Innovationsfonden tilskud.

Ifølge klageskrivelsen er i indkomstårene 2015-2016 udført følgende:

"I 2015 blev første version af markedsplatformen lanceret. Indledningsvist blev teknologien aktiveret via "affiliated marketing" kanaler. Så vidt ses betyder det noget i retning af markedsføring med performance baseret afregning. Senere blev der arbejdet på at få udviklet en direkte kobling mellem markedsplatformen og partnerne, således at selskabet ikke skulle anvende affiliated marketing platforme, der ikke var skræddersyet til deres markedsplatforme.

I 2016 er udviklet smartere og bedre modulintegrationer til platformen. Dette gav også Selskabet mulighed for at udvikle på andre integrationsmoduler på platformen, og der blev udviklet på direkte adgange til partneres varedata og stock- og management systemer. Selskabets partnere ville dermed kunne håndtere det hele fra deres egen systemer, som så ville sende data direkte til markedsplat-formen og slutbrugeren.

Samtidig i udviklingsfasen af de nye integrationsmoduler sikrede Selskabet også, at integrationerne kunne fungere til mange forskellige platforme, således at der kunne foretages en "plug and play" på tværs af mange platforme/brancher.

Teknologien blev koblet automatisk på API´er og stillet til rådighed for tilknyttede partnere.

Teknologisk er udviklingsarbejdet i 2016 beskrevet således, at Selskabet arbejdede på at udvikle moduler, der kunne bruges til "plug and play" med henblik på API-opkoblinger ("application programming interface") til G1, G2 og G3 (webshop-løsninger). Målet var at sikre en integration imellem platformen og virksomhedernes egne systemer.

Det oplyses, at der ved G1 blev udformet en app, der kunne installeres, hvorefter adgangsind-stillinger automatisk blev overført i forbindelse med, at applikationen blev installeret fra G1 App Store.

Der blev i applikationen indført eventkald, der kunne sendes mod X, når der skete handlinger vi virksomhedens G1-butik. Dette inkluderede bl.a. information om lagerændringer såvel som prisændringer og andre relevante informationer, der skulle bruges for at sikre korrekt datavisning på markedspladsen. Eventkald betød, at så snart der skete en handling i G1 butikken, så blev den pågældende opdatering med det samme sendt til X´s API, hvorefter de kunne tilpasse deres gemte informationer.

Samme tiltag blev udarbejdet i modulform til G2 samt G3, idet disse moduler dog skulle installeres manuelt

Sideløbende blev der arbejdet på at udvikle eget API, hvilket var samme API, som disse moduler kommunikerede med."

Grundlæggende synes der således at være tale om udvikling af en markedsføringsplatform, der "kan tale med" eller synkroniseres (integreres) med de tilknyttede virksomheders egne lagersystemer m.v. Den manuelle ekspedition foretages dog stadig af de tilknyttede virksomheder.

Selskabet sammenligner selv den udviklede platform med platformen G11 (lanceret i 1999).

Selskabet har om forskellen oplyst følgende:

"Et eksempel er platformen G11. Her kan kunden få oplyst, hvor varen kan købes, og hvor den er billigst, men kunden kan ikke handle derfra. Det kan man på den platform, som X har udviklet."

Alt i alt er det Skattestyrelsens opfattelse, at Selskabet ikke har godtgjort, at den udviklede platform indeholder tilstrækkelig ny viden eller teknologisk fremskridt i forhold til allerede kendt teknologi på udviklingstidspunktet, jf. herved SKM2020.501.LSR og vores bemærkninger ovenfor omkring anvendelsesområdet for ligningslovens § 8 B.

Der foreligger således ikke oplysninger om, hvori denne nye viden består og konkret hvori det (overordnede) teknologiske fremskridt består. Det er heller ikke oplyst, hvilke udfordringer eller usikkerhedsmomenter man har mødt undervejs og hvordan man i givet fald fik løst usikkerhedsmomenterne. Kunne arbejdet uden videre udføres af en IT professionel via almindelige metoder? Henset til det trods alt beskedne beløb, der er anvendt til udviklingsarbejdet, må det betvivles, at projektet har indeholdt forsøgsarbejde, dvs. arbejde af eksperimentel karakter.

Ej heller den i efterfølgende år udviklede tillægsløsning omkring overførelse af produktdata fra producent til tilknyttede virksomheder i vurderingen opfylder - hverken for sig selv eller sammen med det tidligere udviklede - kriterierne efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Selskabet fremhæver som unikke ved den aktuelt udviklede platform, at

"En salgsside med alle tænkelige oplysninger om varen, direkte tilgængeligt, er unik i forhold til det, der tidligere er set, og derved adskiller den sig fuldstændigt fra de øvrige. Konceptet har ikke eksisteret før på nogen måder (…)"

Det kan meget vel være, at det konkrete koncept ikke er set før, men det gør ikke i sig selv projektet til forskning og udvikling.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at der synes at være tilsvarende produkter på markedet. Se bl.a. G12 og G13s markedspladsfunktion.

Det bemærkes desuden, at den omstændighed, at Selskabet har fået udbetalt midler fra G5 eller Innovationsfonden ikke kan tages som udtryk for, at de skattemæssige betingelser efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, er opfyldt. Der er således ikke sammenfald imellem støttekriterierne og betingelserne efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, og en vurdering foretaget af Innovationsstyrelsen eller G5 kan naturligvis ikke være bindende i forbindelse med en skattemæssig vurdering.

Særskilte bemærkninger til kontorindstillingen
For så vidt angår fradragsret efter ligningslovens § 8 B begrunder Skatteankestyrelsen sit resultat med følgende:

"Udviklingen af de enkelte projekter [ikke] anses (…) for at være af rutinemæssig karakter, henset til at der er tale om ny- og videreudviklede systemer, og at alt indhold og funktionalitet er udviklet på baggrund af selskabets specifikke krav og ønsker.(…)"

og

"For så vidt angår afgrænsningen af de af § 8 X omfattede aktiviteter fremgår det af de specielle bemærkninger til denne bestemmelse, at "som eksempel på aktiviteter, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes […] rutinemæssig udvikling af software."

Det er herefter Skatteankestyrelsens opfattelse, at udvikling af ny software, herunder nye operative systemer, algoritmer, processer mv. vil være omfattet af ligningslovens § 8 X, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 1.(…)"

Landsskatteretten anlægger dermed en meget bred afgræsning af, hvilke softwareudviklingsopgaver, der omfattes af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Efter Skattestyrelsens opfattelse danner det citerede udsagn fra bemærkningerne til ligningslovens § 8 X ikke grundlag for den modsætningsslutning, at al softwareudvikling, der går ud over det rutinemæssige uden videre vil være omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Og det danner efter Skattestyrelsens opfattelse bestemt ikke grundlag for en modsætningsslutning om, at al nyudvikling vil være omfattet.

Ordet "rutinemæssig" kan ifølge Den Danske Ordbog (ordnet.dk) bl.a. oversættes til "som følger den sædvanlige faste, fremgangsmåde uden nærmere overvejelser", "automatisk" eller "mekanisk", Betydningen af ordet ligger ifølge Den Danske Ordbog i nærheden af ord som "rutineret", "med øvede hænder" eller "vanemæssigt".

Der er således ingen indholdsmæssig forbindelse imellem ordet "rutinemæssig" og ordet "nyudvikling".

Det kan heller ikke anses for et hensigtsmæssigt kriterie at lade det være afgørende, om der er tale om en nyudvikling. Eksempelvis ville dette medføre, at selv ganske banale programmeringsopgaver ville antage karakter af forsøgs- og forskningsvirksomhed (R&D) i skattemæssig forstand - når blot der var tale om "udvikling af ny software".

Om noget er rutinemæssigt, må antages at bero på opgavens kompleksitet.

Skattestyrelsen har endvidere afgivet følgende supplerende bemærkninger:

Skattestyrelsen er dog efter indgivelsen af bemærkningerne af 17. august 2021 blevet opmærksom på, at Skattestyrelsens afgørelse af 30. juli 2020 vedrørende H2 ApS (herefter "datterselskabet"), der danner grundlag for Skattestyrelsens afgørelse af 30. juli 2020 vedrørende H1 ApS, efter Skattestyrelsens oplysninger ikke er blevet påklaget.
(…)

Sagens faktiske forløb
(…)

Skattestyrelsens afgørelse for datterselskabet
Ved selvstændig afgørelse af 30. juli 2020 ændrede Skattestyrelsen Datterselskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 fra -497.244 kr. til -881.425 kr.

Datterselskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 var baseret på, at der var afholdt udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B i indkomståret 2016, og at der var modtaget skattekredit i henhold til ligningslovens § 8 X vedrørende disse udgifter.

Ved afgørelsen fandt Skattestyrelsen, at de pågældende udgifter ikke kunne anses for omfattet af ligningslovens § 8 B, og der derfor ikke var grundlag for udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X. På den baggrund blev Datterselskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 ændret fra -497.244 kr. til -881.425 kr.

Denne afgørelse er efter Skattestyrelsens oplysninger ikke påklaget.
(…)

Skattestyrelsens afgørelse for H1 ApS
H1 ApS var i indkomståret 2016 administrationsselskab i den sambeskatningskreds, som Datterselskabet indgik i.

Ved selvstændig afgørelse af 30. juli 2020 ændrede Skattestyrelsen sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2016 fra -480.321 kr. til -881.425 kr., samtidig blev underskuddet til fremførsel ændret fra 1.652.647 kr. til 2.053.751 kr.

Baggrunden for afgørelsen var, at de af Datterselskabet afholdte udgifter ikke berettigede til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X, idet de pågældende udgifter ikke kunne anses for omfattet af ligningslovens § 8 B.

Samtidig blev administrationsselskabet tilpligtet at tilbagebetale skattekreditten udgørende 84.943 kr., idet administrationsselskabet i overensstemmelse med ligningslovens § 8 X oprindeligt havde modtaget skattekreditten til videre fordeling.

Afgørelsen vedrørende H1 ApS er påklaget og danner grundlag for nærværende klagesag.

Skattestyrelsens bemærkninger
Skattestyrelsens afgørelse af 30. juli 2020 for Datterselskabet er, som nævnt ovenfor, efter Skattestyrelsens oplysninger ikke påklaget.

Dette medfører, at Skattestyrelsens ændring af Datterselskabets skattepligtige indkomst fra -497.244 kr. til -881.425 kr. for indkomståret 2016 og klassificering af de pågældende udgifter som ikke henhørende til ligningslovens § 8 B er endelig.

I nærværende sag, hvorved afgørelsen for administrationsselskabet H1 ApS er påklaget, er der nedlagt påstand om udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X for de udgifter, der er afholdt af Datterselskabet.

Generelle bemærkninger
Ligningslovens § 8 X, stk. 1, bestemmer, at:
(…)

I nærværende sag foreligger der en endelig afgørelse om, at de af Datterselskabet afholdte udgifter ikke kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 B.
Der er således ikke noget grundlag for udbetaling af skattekredit.

Landsskatteretten har truffet afgørelser i en række sager (fx LSR af 03.08.2021 Journalnr. 20-0022398), hvor selskabernes skatteansættelser var baseret på, at de pågældende afholdte udgifter ikke var straksafskrevet som forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

I sagerne ønskede man udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X. I de tilfælde, hvor man fandt, at der grundet de formelle regler ikke kunne ske ændring af selskabernes skatteansættelse, således at udgifterne kunne henføres til ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, kunne der ikke ske udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

På tilsvarende vis kan der ikke ske udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X i nærværende sag, idet der foreligger en endelig afgørelse for Datterselskabet om, at de af Datterselskabet afholdte udgifter ikke kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Grundlæggende krav for ændring af sambeskatningsindkomsten
I tillæg til det angivne under afsnit (A) ovenfor skal det endvidere bemærkes, at H1 ApS efter Skattestyrelsens opfattelse heller ikke kan få medhold i sin nedlagt påstand grundet, at det ikke er muligt at ændre sambeskatningsindkomsten, når afgørelsen vedrørende Datterselskabet ikke er påklaget og dermed er endelig.

I SKM2014.856.BR har Københavns Byret i en sag med tredommerbehandling taget stilling til, (1) hvorvidt administrationsselskabet var klageberettiget i forhold til afgørelser, hvor Skatteforvalt-ningen havde ændret den skattepligtige indkomst for en række datterselskaber, som administra-tionsselskabet var sambeskattet med, og (2) hvorvidt administrationsselskabet som led i behandlingen af ændringen af sambeskatningsindkomsten kunne få realitetsbehandlet Skatteforvaltningens afgørelser vedrørende datterselskaberne.

Det blev fastslået i dommen, at (1) et administrationsselskab ikke er klageberettiget i forhold til en afgørelse vedrørende ændringen af et selskab i sambeskatningskredsens skattepligtige indkomst, uanset at denne afgørelse medfører en afledt ændring af sambeskatningsindkomsten, og at (2) et administrationsselskab ikke under en klagesag/retssag om ændringen af sambeskatningsindkomsten kan få realitetsbehandlet Skatteforvaltningens afgørelser vedrørende datterselskaber, uagtet at behandlingen af disse er en nødvendig forudsætning for, at sambeskatningsindkomsten kan ændres.

Landsskatteretten har fastslået, at dette gælder, uagtet at datterselskabet, der indgår i sambeskatningskredsen, er gået konkurs, jf. SKM2018.103.LSR.

I sagen havde administrationsselskabet påklaget Skatteforvaltningens afgørelse om ændring af sambeskatningsindkomsten. Samtidig var Skatteforvaltningens afgørelse om ændring af datterselskabets skattepligtige indkomst, der dannede grundlag for ændringen af sambeskatningsindkomsten, påklaget. Undervejs i klagebehandlingen blev datterselskabet taget under konkursbehandling, og kurator i konkursboet meddelte Skatteankestyrelsen, at boet ikke ønskede at indtræde i klagesagen. Klagesagen vedrørende datterselskabet blev derfor henlagt. I sagen for administrationsselskabet var der nedlagt påstand om, at sambeskatningsindkomsten skulle ansættes til det selvangivne.

I sagen udtalte Landsskatteretten følgende i deres afgørelse:

"Da ansættelsen vedrørende sambeskatningsindkomsten er en følge af et af sambeskatningen omfattet selskabs indkomstopgørelser, kan selskabet ikke ved påklage af ansættelsen af sambeskatningsindkomsten opnå behandling af skatteansættelsen for H1-1 ApS (red. datterselskabet). Der henvises til SKM2014.856.BR, der er tilgængelig på SKAT's hjemmeside.

SKAT's afgørelse stadfæstes."

Det følger af afgørelsen, at der ikke kan foretages en ændring af sambeskatningsindkomsten, når der ikke er en verserende klagesag over den tilgrundliggende afgørelse for datterselskabet. Og at dette gælder, uanset at den manglende påklage skyldes, at datterselskabet er gået konkurs, og boet har

På baggrund af ovenstående redegørelse er det Skattestyrelsens opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse af 30. juli 2020 for H1 ApS ikke kan ændres, når den tilgrundliggende afgørelse for Datterselskabet ikke er påklaget og dermed er endelig.

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der skal ske udbetaling af skattekredit på 84.943 kr. (22 % af 386.104 kr.).

Selskabets repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"(…)
2 Beskrivelse af faktum
Selskabet H1 ApS blev stiftet den [dato] 2013. H1 ApS er moderselskab for datterselskabet H2 ApS. H2 ApS blev stiftet [dato] 2013.

H2 ApS fungerede som driftsselskab indtil sin konkurs i 2019, og var det selskab, der forestod udviklingen af det system, der dannede grundlag for salgsplatformen "X."

2.1 Baggrund
H2 ApS opnåede i 2013 en indledende investering i millionklassen fra en af de dengang Fire danske innovationsmiljøer "G6" som senere skiftede navn til "G5."

Udviklingsarbejdet blev påbegyndt i 2013.

Formålet med millioninvesteringen var at udvikle en ny og innovativ markedspladsteknologi der skulle gøre det muligt at sammensætte flere virksomheder under omkring ét system.

G6 så de innovative muligheder og valgte at investere et millionbeløb i ny markedsføringsplads teknologi som skulle stilles til rådighed for erhvervsdrivende. Hertil henvises til udtalelse fra [Navn udeladt], Investeringschef i G5.

Udviklingskonceptet var, at virksomheder med licensadgang til markedspladsen vil kunne udnytte hinandens kapacitet og salgskanal til at optimere deres eget salgsvolumen. H2 ApS´ opgave var at udvikle og stille markedsføringspladsteknologi til rådighed. De tilknyttede licenspartner ville få adgang til platformen og selv stå for alt resterende herunder ordrehåndtering, varehåndtering, support, reklamation mv. H2 ApS håndterede ikke ordre, varer mv., men leverede en innovativ softwareløsning, der automatisk skulle håndtere logistikken med at videresende ordre til de respektive tilknyttede systemer, herunder så snart de var integreret til platformen. Dertil skulle den innovative udvikling også sikre at slutbrugerne ikke ville blive sendt rundt på flere websider.

H2 ApS valgte indledningsvis at udvikle konceptplatformen X.dk, hvis formål var at illustrere og fremvise teknologien. Platformen var udviklet i første omgang til [x]branchen, men også med henblik på senere licitering til andre brancher. Forretningen var baseret på direkte aftale med partnerne, hvor H2 ApS varetog integrationer såvel som software til eksponering af varesortiment på en unik måde, hvorpå H2 ApS opkrævede betaling baseret på den volumen som kunne skabes via den fælles markedsføringsplatform.

I 2015 lancere H2 ApS første version af markedspladsteknologien.

H2 ApS´ hovedformål var fortsat at udvikle på markedspladsteknologien således at den vil kunne kombinere de samme varer fra flere partnere til en samlet enhed. Herigennem arbejdede H2 ApS på at styrke teknologien mod fremtidig licitering med henblik på at understøtte samling af varer på enhedsniveau. Senere begyndte selskabet at arbejde på at få udviklet en direkte kobling mellem markedsplatformen og partnerne, således at selskabet ikke skulle anvende Affiliated market platforme, der ikke var skræddersyet til deres markedsplatforme.

Selskabets omkostninger til udvikling af markedsplatform og markedsteknologi bestod i lønninger til ledelsen, eksterne specialudviklere samt husleje- og administrationsomkostninger.

Ved revisorskift i 2018 blev der foretaget en komplet gennemgang af selskabets udviklingsomkostninger, hvorved det blev konstateret, at der i den oprindelige ansøgning mangler at blive taget højde for indirekte produktionsomkostninger mv.

Der blev efterfølgende indsendt en anmodning og genoptagelse af indkomståret 2015 (rettelig 2016) den 23. oktober 2018 på det nye grundlag. Alle omkostninger for 2015 (rettelig 2016) var straksafskrevet efter ligningslovens § 8 B.

I 2016 var H2 ApS fortsat i rivende udvikling, hvor fokus gik på at udvikle systemer med fuldautomatisk opkobling af nye partnere, så […] kunne få sin nye platform til at blive mere licensvenlig.

Der blev udviklet i smartere og bedre modulintegrationer til platformen. Dette gav også H2 ApS mulighed for at udvikle på de andre integrationsmoduler på platformen og der blev udviklet på direkte adgange til partneres varedata og stock og ordre management systemer. De nye udviklede moduler havde også til formål at optimere hele platformen til licenscieringen, og H2 ApS´ partnere ville kunne håndtere det hele fra deres egne systemer, som så ville sende data direkte til markedsplatformen og slutbrugeren. Udviklingen resulterede i en langt mere innovativ tilgang til dataudveksling end tidligere set, da det også var med til at minimere forsinkelser på dataeksponeringen.

Samtidig i udviklingsfasen af de nye integrationsmoduler sikrede H2 ApS, at integrationerne kunne fungere til mange forskellige platforme således der kunne foretages en "plug and play" på tværs af mange platforme/brancher. Dette gav større muligheder og tiltrak sig interesse fra større aktører som G7 og G8, som efterfølgende tegnede kontrakter med selskabet om eksponering af deres varekatalog på platformen. Understøttelsen af interessen fra større aktører gjorde det muligt for selskabet at sætte større end hidtil fokus på fremtidig licensiering, da aktører af større skala gjorde det muligt, at tydeliggøre mulighederne og vækstpotentialet for fremtidige licenstagere både indenfor konceptområdet som indenfor andre kategorier.

H2 ApS arbejdede fortsat på teknologiforbedringer for at gøre teknologien mere interessant for licensiering såvel som for at give muligheder varegrupper, tillige med flere muligheder.

Teknologien blev koblet automatisk på API og stillet til rådighed for tilknyttede partnere. (…)

H2 ApS` omkostninger til udvikling af deres markedsplatform og markedsteknologi bestod hovedsageligt i lønninger til ledelsen, eksterne specialudviklere, samt husleje og administrationsomskostninger.

For indkomståret 2016 blev der oprindeligt søgt om skattekredit på 31.273 kr. (grundlag 142.150 kr.)

Ved revisorskiftet i 2018 blev der foretaget en gennemgang af udviklingsomkostninger, herunder indirekte produktionsomkostninger, og der blev fremsendt en anmodning om genoptagelse og en ny anmodning om udbetaling af skattekredit for indkomståret 2016 på baggrund af nedenstående beregninger:
(…)

Alle omkostninger er straksafskrevet efter ligningslovens § 8 B.

I 2017 har den øgede interesse for større aktører virkelig sat udviklingen i gang med markedsplatformen.

Der udvikles nu på integrationer, der kan sende data retur til parternes egne systemer. På baggrund af en innovativ løsning til udveksling af data søgte […] i 2017 I om tilskud til en innovativ tillægsløsning til udveksling af data, hvilket i sommeren 2017 blev godkendt. H2 ApS modtog 375.000 DKK i tilskud. Selskabet arbejdede derfor fokuseret på disse muligheder for at tilbyde adgang til flere innovative ydelser til selskabets kunder. Selskabets markedsplatform udviklede sig fra kun at kunne sende data om ordre til også at sende data om varer.

Selskabets innovative markedsplatform tiltrak sig så stor interesse på baggrund af deres innovative løsning af muligheder for samling af enheder, at selskabet G5 valgte at finansiere yderligere udvikling af teknologien. Samtidig havde der været udvist stor interesse for en mulig licensaftale, der med garanti vil tilbringe selskabet flere millioner over de kommende år. Med denne nye interesse og likviditet udvidede H2 ApS deres udviklingsarbejde, da H2 ApS nu havde brug for specialister til at imødekomme efterspørgslen til markedsteknologien og dens kunnen. H2 ApS opnåede derved yderligere investering fra G14-stifteren [Navn udeladt] med henblik på at udvikle markedspladsteknologien til det globale marked.

H2 ApS fik i 2017 indgået en større licensaftale med G4 A/S, der også overtog rettighederne til selskabets konceptplatform "X.dk" såvel som licensrettighederne til 8 yderligere platforme. H2 ApS gik fra at have begrænset driftsopgaver til ingen, og H2 ApS ultimative fokus var at videreudvikle platformsteknologien til en større skalering og kundegruppe. Hermed kunne al udvikling ligge på udviklingsrelateret nyudvikling af den nye platform.(…)

Der blev også anmodet om skattekredit for indkomståret 2017.

I 2018 kunne selskabet med den nye interesse, licensaftale og likviditet eskalere sin udviklingsaktivitet.

Licensaftalen garanterede kontraktuelt H2 ApS en minimumsindtjening på nogle millioner over de næste 2 år, hvorfor Vækstfonden valgte at tilbyde H2 ApS et Vækst lån i sommeren 2018 med henblik på at skalere virksomhedens udviklingsaktivitet yderligere. H2 ApS startede udviklingen af en større og stærkere version af deres innovative markedspladsteknologi, der skal kunne ramme alle brancher og markeder både nationalt og globalt.(…)

Grundet likviditetsproblemer hos H2 ApS` licenstager G4, hvis licenskontrakt sparkede udviklingen i gang hos H2 ApS, ender H2 ApS dog med at blive ramt af manglende licensbetalinger, hvilket medfører at H2 ApS selv ender i likviditetsproblemer. Disse likviditetsproblemer bremser H2 ApS` udvikling i slutningen af 2018.

Der blev også anmodet om udbetaling af skattekredit for 2018.

H2 ApS` likviditetsproblemer bliver aldrig løst da en større licensaftale med G4 aldrig bliver opretholdt og H2 ApS ender i en konkurs i februar 2019. I forbindelse med konkursen vælger G4 at købe den innovative […] for [...] DKK fra konkursboet mens nystiftet H4 ApS køber rettighederne til det smarte dataudvikingssystem, der oprindeligt blev finansieret i Innovationsfonden i 2017.

H2 ApS har derfor siden stiftelsen af selskabet udviklet en innovativ markedsplatform og et dataudviklingssystem, som har haft interesse hos større aktører på markedet, hvorfor teknologien også er videresolgt fra boet.

2.2 Teknisk beskrivelse af udviklingen
(…)

2.3 Tidligere anmodninger om genoptagelse
H2 ApS fremsendte den 23. oktober 2018 anmodning om genoptagelse for indkomståret 2016 i relation til udbetaling af skattekredit, således at der for 2016 var et samlet grundlag for udbetaling af skattekredit på 386.104 kr. (brutto).

Skattestyrelsen godkendte anmodningen (…) om genoptagelsen den 20. februar 2019 og udbetalte skattekreditten herefter.

I forbindelse med at der blev indsendt anmodning om genoptagelse for 2018 begynder en ny sagsbehandler i Skattestyrelsen bl.a. at se på indkomståret 2016 igen. Dette sker den 20. april 2020.

Som følge heraf nægter Skattestyrelsen nu at godkende udgifterne for omfattet af LL § 8B, selvom Skattestyrelsen i afgørelsen af 20. februar 2019 (…) havde godkendt udgifterne (for indkomståret 2016) som omfattet af LL § 8B ved at bemærke følgende:
(…)

Skattestyrelsen ønsker nu den udbetalte skattekredit for indkomståret 2016 tilbagebetalt.

3. Begrundelse
3.1 Tilbagekaldelse af afgørelse
Skattestyrelsen traf den 30. juli 2020 en ny afgørelse vedrørende H1 ApS` tidligere udbetalte skattekredit for indkomståret 2016. Dette selvom Skattestyrelsen allerede 20. februar 2019 havde godkendt og udbetalt skatteværdien af de opgjorte forsøgs- og udviklingsudgifter for 2016.

Idet der herved er tale om en begunstigende forvaltningsakt gøres det gældende at afgørelsen vedrørende indkomståret 2016 er ugyldig. Vi bemærkes i den forbindelse at afgørelsen er truffet på et behørigt oplyst grundlag, og at vores klient har været i god tro, jf. også U1988.1017 H.

3.2 Udviklingsomkostninger omfattet af LL § 8X.
I afgørelsen af 30. juli 2020 anfører Skattestyrelsen:
(…)

Samt
(…)

I tilknytning hertil bemærker Skattestyrelsen, at
(…)

Vi er uenige i den af Skattestyrelsen trufne afgørelse af 30. juli 2020 vedrørende indkomståret 2016.

Ad begrundelse for selve nyskabelsen:
Ligningslovens § 8 X beskriver mulighederne (…)
I tilknytning hertil fremgår det af LL § 8 X, stk. 2 (…)

I selve lovteksten til LL § 8 X er det således ikke defineret hvad der forstås ved forsøgs- og forskningsudgifter, udover at definitionen bygger på LL § 8B, stk.1.(…)

Ved indførelsen af LL § 8 X ved lov nr. 1379 af 28. december 2011(lovforslag 29) anføres det dog i det fremsatte lovforslag, at:
(…)

Endvidere anføres det i det fremsatte lovforslag, at:
(…)

Dog anføres det, at:
(…)

Det er derfor nødvendigt for at kunne klarlægge, hvilke omkostninger, der giver ret til straksfradrag, jf. LL §8X, at se nærmere på definitionen i LL § 8b, stk. 1.

I LL § 8, stk. 1, fremgår det (…)
Det anføres i forarbejderne hertil, at:
(…)

I Juridisk Vejledning, afsnit C.C.2.2.2.20 fremgår følgende definition af forsøgs- og forskningsvirksomheder:
(…)

Hertil skal det bemærkes, at udgifterne vil kunne anses for omfattet af LL § 8B, jf. forarbejderne hertil, hvis der f.eks. er tale om udvikling af nye systemer. I denne sag er der netop tale om udvikling af et helt nyt system, hvorfor udgifterne er omfattet heraf.

Skattestyrelsen henviser til Juridisk Vejledning (…)

Det bemærkes hertil, at som det også anføres i Juridisk Vejledning, er det Skattestyrelsens egen opfattelse, af hvilke krav der stilles til fradragsret. Jf. LL § 8B- de opstillede krav er derfor ikke lovfæstede, men der kan dog af skatteyder støttes ret herpå, jf. SKM2018.348.SKTST.

De opstillede projektkriterier er:
(…)

I den forbindelse henvises til E nr. 253 (…)

Med henvisning til det anførte under afsnit 2.2 og 2.1 gøres det gældende, at alle 3 ovenstående projektkriterier er opfyldt (…)

Hertil skal det bemærkes, at det fremgår af projektkriterierne, jf. ovenfor (…)

Netop dette forhold er væsentligt at bemærke, idet salgsplatformen X indeholder et væsentligt nyhedselement og udspringer af et ønske om at minimere de manuelle processer for online virksomheder, herunder [x]butikker. Dette er også grunden til, at G5 valgte at investere i projektet. Selve salgsplatformen(projektet) indeholder således et stort element af kreativitet. Det forhold, at G5 valgte at investere i projektet underbygger således klart, at der er tale om udvikling af en helt ny platform, der helt grundlæggende hviler på ikke eksisterende koncepter/ideer.

Af vejledningen fremgår, at Skattestyrelsen ikke anser nedenstående typer af softwareudvikling, som falder ind under LL § 8 B, og dermed § 8X:
(…)

Vi ønsker hertil at bemærke, at H2 ApS udviklede platform "X" ikke kan defineres som:

Udvikling af rutinemæssig software, idet der var tale om en helt ny og avanceret, som G5 investerede i. Hertil henvises desuden til den teknologiske beskrivelse i afsnit 2.2 samt til [Navn udeladt], G5s udtalelse.

Skattestyrelsen anfører i sin udtalelse af 17. november 2020, at:
(…)

Skattestyrelsen begrunder deres argumentation med følgende:
(…)

Skatteministeriet bemærker hertil følgende i høringsskemaet:
(…)

Vi bestrider at dette er en korrekt fremstilling af indholdet i forarbejderne(…) idet Skattestyrelsen har overset det helt afgørende forhold, at bemærkningerne om software alene angår rutinemæssig software(…)

I nærværende sag er der ikke tale om rutinemæssig udvikling af software(…) Rutinemæssig udvikling må i den forbindelse ud fra en normal sproglig fortolkning af ordet "rutine" (sproget.dk) forstås som en fast fremgangsmåde, hvoromkring der er erfaring for selve udførelsen.

I forhold til Xs platform kan platformen defineres som en udelukkende nytænkende og nyudviklet softwareplatform, som på helt ny vis etablerer nye og hidtil usete muligheder for at undgå gentagne tastninger og manuelle opdateringer af lagerbeholdninger mv.

Det er også på den baggrund at G5 valgte at støtte projektet.
Udviklingen af platformen kan derfor ikke på nogen vis karakteriseres som rutinemæssig udvikling af software.
(…)

Ad rutinemæssig softwareopdatering
Da der er tale om udvikling af helt ny software og nye funktioner hertil er det efter vores opfattelse helt åbenbart, at der ikke er tale om rutinemæssig softwareopdatering.

Ad udvikling under kendte metoder eller ud fra eksisterende softwareværktøjer.
Der er ikke tale om udvikling af software under kendte metoder eller ud fra eksisterende softwareværktøjer, idet der er tale om helt ny software, som blev anset for at være så innovativt, at G5 investerede heri. Skattestyrelsen anfører i deres udtalelse af 17. november 2020, at (…)

Ved udvikling af langt de fleste typer af software anvendes der kendte programmeringssprog som f.eks. C++, Javascript, PHP, Perl. m.fl

Disse standardprogrammeringssprog anvendes for at sikre lettere implementering på serverplatforme mv. Det kan derfor ikke forventes eller være et krav, at der skal udvikles et helt nyt programmeringssprog i forbindelse med udvikling af et nyskabende stykke software. I så fald ville udviklingen af software næsten altid falde udenfor LL § 8x, hvilket er i direkte strid med motivet og ordlyden af forarbejderne.

Ad tilpasningen af software til en specifik anvendelse, med mindre der under denne proces oparbejdes erfaring/viden, der væsentligt forbedrer det grundlæggende program og hvorved kravet om nyhedsværdi opfyldes.

Der har hele tiden været tale om nyudvikling og forbedring af softwaren i en sådan grad, at der løbende har været en betydelig nyhedsværdi.(…)

Udvikling af websites med udgangspunkt i eksisterende softwareværktøjer
Der er ikke tale om udvikling af en hjemmeside.

Skattestyrelsen anfører endvidere i deres udtalelse af den 17. november 2020 at:
(…)

Det er uvist hvilke salgsplatforme Skattestyrelsen tænker på. Hertil bemærkes endvidere, at såfremt der havde været andre lignende salgsplatforme, der på både teknisk og funktionelle punkter tilnærmelsesvis kunne sammenlignes med Xs salgsplatform, må det anses for usandsynligt, at bl.a. G5 havde valgt at investere i selskabet og samtidig, at flere medier løbende har skrevet om X.

Hertil skal det understreges, at G5 m.fl. og 3. parts professionelle aldrig ville have foretaget deres investeringer medmindre platformen helt entydig og i alle henseender kan klassificeres som nyskabende, udviklingstung og med et vækstpotentiale som følge af dette forretningsgrundlag.

Af G5/G6 hjemmeside fremgår det, at G5:
"tilbyder innovative iværksættere rådgivning, finansiering og partnerskab i forbindelse med transformering af den unikke ide til en bæredygtig kommerciel virksomhed, herunder drift og opstart af virksomhed i den primære udviklingsfase samt introduktion til potentielle investorer og partnere til virksomhedens fortsatte udvikling."

I 2014 valgte [avis] således at bringe en nyhedshistorie om de [antal] iværksættere, der havde satset alt lancere X. I 2020 har internetmediet […] bragt en nyhedshistorie vedrørende de muligheder, der ligger i X og den nyskabelse, det er for bl.a. [x]branchen.

3.3 Omkostninger
Omkostningerne, der danner grundlag for skattekreditten, kan specificeres således:
(…)

I den henseende bemærkes det, at der er tale om omkostninger i relation til anvendelse af videnskabelig og teknisk viden, som er anvendt til at frembringe den helt nye platform (X.)
De 103.337 kr., der er udbetalt i løn, er anvendt til udvikling af platformen X.

H2 ApS` udviklingsomkostninger vedrører direkte udvikling i markedsteknologien og dataudvekslingssystemet X med innovation og nyskabelse for øje.

H2 ApS` udviklingsprojekter kan derfor ikke klassificeres som rutinemæssig udvikling af software. Formålet med udviklingen har fra start været udvikling af innovativ teknologi med et kommercielt sigte.

Skattestyrelsen tillægger det i afgørelsen af 30. juli 2020 betydning, at der er købt hjælp fra ekstern part, hvorfor Skattestyrelsen anfører, at der ikke kan opnås ret til udbetaling af skattekredit, jf. LL § 8X, idet det af Skattestyrelsen anføres, at der:
(…)

Hertil skal det bemærkes, at skatteministeren netop i høringsskemaet (…) til lovforslaget har behandlet dette punkt. Her anfører skatteministeren, at:
(…)

Heraf fremgå det således klart, at der er uden betydning, hvorvidt selskabet selv har afholdt udgifterne i form af løn, eller om selskabet har købt ydelsen hos ekstern part, så længe der ikke er købt egenligt forsknings- eller udviklingsprojekt/software.

I denne sag er der udelukkende købt timer af ekstern part som følge af at H2 ApS vurderede, at de ude i markedet langt nemmere og billigere kunne sikre sig de rette kompetencer.
Kopi af fakturaer herfor vedlægges(…)

Af disse fremgår det tydeligt, at der er købt timer hos eksterne leverandører og ikke et færdigt stykke software. Det bemærkes hertil, at det er H2 ApS, som har defineret overfor 3. mand, hvad 3. mand skulle bruge sine timer på.

Yderligere skal bemærkes, at det anføres i Juridisk Vejledning, afsnit C.C.2.2.2.22, at:
(…)

3.4 Sammenlignelige sager
Endelig henvises til SKM2016.199.SR. Her tiltræder Skatterådet at et selskab der havde udviklet en avanceret on line applikation til on line lektiehjælp med støtte fra bl.a. Markedsmodningsfonden, G15, G16 samt en række andre investorer, var berettiget til at anvende skattekreditordningen (…)

Afgørelsen i SKM2019.199.SR anses for direkte sammenlignelig med nærværende sag, idet der i begge tilfælde er tale om udvikling af en on line applikation, der er modtaget ekstern støtte i begge tilfælde, der er tale om udvikling af ny teknologi samt det forhold, at der er tale om anvendelse af kompliceret teknologi.
(…)

3.5 Sammenfatning af begrundelse
For det første gøres det gældende, at Skattestyrelsen ikke kan tilbagekalde en begunstigende forvaltningsakt, og at Skattestyrelsen derfor ikke har adgang til at ændre deres afgørelse af den 20. februar 2019 om udbetaling efter LL § 8 X, idet vi bemærker, at afgørelsen er truffet på et behørigt oplyst grundlag, og at vores klient har været i god tro. Der henvises til U1988.1017 H.

For det andet gøres det sammenfattende gældende, at der skal gives fradrag efter LL § 8B, stk. 1, for de opgjorde udviklingsomkostninger for indkomståret 2016 på 386.104 kr. således der kan opnås skattekredit, jf. LL § 8X på 84.943 kr. (22 % af 386.104 kr.). Vi har henset til:

- At platformen X er helt nyudviklet og med innovation og nyskabelse for øje
- At der er ydet støtte fra bl.a. G5 og at de har anset platformen for nyskabende
- At [Navn udeladt] fra G5 har udtalt sig om det nyskabende i platformen
- At udgifterne er omfattet af beskrivelse i forarbejderne til LL § 8 X, idet der er tale om udvikling af et nyt system (ny platform)
- At der er tale om omkostninger, der kan anses for omfattet af reglerne for udbetaling af skattekredit
- At der ikke er tale om udvikling af rutinemæssig software, rutinemæssig softwareopdatering, tilpasning af softwaren etc.
- At de af […] opstillede 3 projektkriterier alle er opfyldt
- At sagen er sammenlignelig med SKM2016.199.SR
- Den tekniske beskrivelse af "X" i afsnit 2.
(…)"

Klagerens repræsentant har yderligere anført:

"Tilskud i 2017:
(…) Hertil skal det bemærkes, at der var tale om et særligt InnoBooster tilskud (jf. side 10 i vores begrundede klage).

For at man kan ansøgt om et InnoBooster tilskud og opnå tilbuddet, skal der være tale om et projekt, der har:

1. nyhedsværdi
2. værdiskabelse og forretningspotentiale
3. mulighed for gennemførsel af projektet
4. projektet skal være budgetteret realistisk.

Kriterier, som fremgår af h/ innovationsfonden.dk/da/programmer/innobooster, og som læner sig op ad de kriterier, som også fremgår af den juridiske vejledning C.C.2.2.2.20. Herudover fremgår det af innovationsfonden.dk/da/programmer/innobooster, at der ikke investeres i projekter, som kan karakteriseres som "rutinemæssige tiltag, som etablering, almindelig drift og driftsoptimering, strategiudvikling, markedsføring eller kommunikation. Vi investerer heller ikke i indledende feasibility for at afgøre, om der er et forretningsmæssigt potentiale. Det forventer vi er gjort, inden du ansøger.

G5
I forhold til G5 kan henvises til publikationen "Evaluering af innovationsmiljøerne" Heraf fremgår: Innovationsprogrammet blev oprettet i 1998 og hører under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser. Det overordnede formål med innovationsmiljøet er at fremme kommercialisering af ny viden, opfindelser og forskningsresultater ved at understøtte innovative iværksættere med at modne risikobetonede, vidensbaserede kommercialiseringsideer til et niveau, hvor det bliver lettere at få private til at investere.

Endvidere skal det bemærkes, at der om G5 fremgår: […]. G6 investerer i innovative danske forretningsideer med et internationalt perspektiv og potentiale, der befinder sig i opstartsfasen. G6 investerer indenfor: Life Science teknologi (især medico), miljø- og energiteknologi, IKT og software, robotteknologi og mekatronik. I 2009 og 2010 fik G6 henholdsvis 13 og 18 % af den samlede finanslovsbevilling.

Endelig fremgår, at "Innovationsmiljøet kan kun medfinansiere projekter md et højt teknologisk- og/eller vidensindhold.

Opsummering af ovenstående:
Ovenstående er efter vores vurdering et udtryk for, at der har været foretaget nyudvikling i selskabet bag "X." Ellers ville det ikke have været muligt at få støtte fra G5 og tilskud i form af en InnoBooster."

Til Skattestyrelsens bemærkninger har klagerens repræsentant anført følgende:

"(…)

Til det af Skattestyrelsen udarbejdede forslag ønsker vi at bemærke at Landsskatteretten har truffet en ny afgørelse vedrørende LL § 8X. Denne afgørelse SKM2021.367.LSR omhandler ligesom denne konkrete sag udvikling af et websystem. Landsskatteretten giver i afgørelsen (…) medhold i at afholdte udgifter er omfattet af LL § 8 B, stk. 1, hvorfor der kan ske udbetaling af skattekredit efter LL § 8X.

Vi anser afgørelsen og denne konkrete sag for i høj grad at være sammenlignelige.
(…)
Ud fra dette kan der derfor ikke som påstået af Skattestyrelsen indfortolkes et krav om at hvis udgiften omfattes af SL § 6 så kan den ikke samtidig omfattes af LL § 8 B, stk.1 (…)

Selskabets bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:
(…)

Skattestyrelsen fremhæver (…)
Vi finder denne påstand for udokumenteret, idet der ikke findes noget krav om beløbsmæssig størrelse for de afholdte udgifter omfattet af Ll § 8 B, stk.1. Udgifternes størrelse kan derfor ikke tillægges betydning ved vurdering af om udgifterne kan anses for omfattet af LL § 8 B, stk. 1.

Frascati manualen:
(…)
Rækkevidden af et offentliggjort bindende svar:
(…)

Vi finder derfor at SKM2016.199.SR kan anvendes til fortolkning af den givne retsopfattelse. Vi finder i tilknytning hertil at denne konkrete sag og SKM2016.199.SR er fuldt sammenlignelige.

Anvendelsesområdet for LL § 8 B, stk. 1:

Skattestyrelsen anfører i deres udtalelse, at de ud fra forarbejderne til Ll § 8 B fortolker, at Ll § 8 B, stk. 1 kun kan finde anvendelse, såfremt udgifterne ikke kan fradrages efter SL § 6, stk. 1, litra a. Vi skal hertil bemærke, at denne fortolkning af anvendelsen af LL § 8 B først er en fortolkning, som er fremkommet i forbindelse med skatteministerens ministersvar til L178 i 2020. Herefter er forholdet i 2021 indarbejdet i Juridisk Vejledning (…) Vi er uenige i denne snævre tolkning og henviser til Landsskatterettens fortolkning heraf i SKM2021.367.LSR.
(…)

Sammenlignelighed med andre portaler:
Skattestyrelsen udtaler (…) at selskabet skulle have udtalt, at selskabets portal (X) kan sammenlignes med portalen G11. Skattestyrelsen lægger stor vægt herpå. Det er dog taget ud af sammenhæng når Skattestyrelse udtaler (…)

Under kontorforhandlingen blev det korrekt nævnt, at portalen G11 er en portal, som gør det muligt for særligt slutbrugere at sammenligne priser på forskellige produkter.

X platform går dog skridtet videre (…) og gør det muligt at købe det givne produkt (eller flere forskellige produkter) på Xs platform. Dette er ikke muligt på platformen G11. De to platforme der derfor på ingen måde sammenlignelige (…)

Selskabet startede udviklingen af platformen i 2013 ca. 6 år før G10 lancerede deres platform. Skattestyrelsen henviser ligeledes til, at der findes tilsvarende portaler, f.eks. G12.

Selskabet har siden selskabets stiftelse arbejdet med henblik på at kombinere lageret fra mange aktører under ét lager med mulighed for direkte køb på en platform omkring et samlet produkt, hvilket ikke eksisterede på daværende tidspunkt og til parternes kendskab stadig ikke er muligt i samme grad som det var tiltænkt med X.
(…)

For at synliggøre forskellen på G11 og markedsteknologien bag X er udarbejdet følgende procesdiagram (…)

Det fremhæves ligeledes, at X havde direkte kommunikation (automatiske integrationer) hvorpå ordrer automatisk blev integreret og udformet, mens kommunikation blev udvekslet automatisk for derigennem at sikre, at forbrugeren blev informeret et sted, foretog én betaling og på samme tid blev sikret den bedst mulige løsning.

Skattestyrelsen henviser til at G12 og G11 leverer data på præcis samme metode som X, altså hvor forbrugeren sendes videre til en anden platform for at foretage køb. Dette er forkert. Ved handel på f.eks. G11 kan data nemt være forældet, og købet vil derved ikke være muligt, da den pågældende størrelse f.eks. ikke længere er på lager.

Slutbrugeren må derfor starte købet forfra på ny via en anden hjemmeside. Forbrugeren kommunikerer derfor med forskellige parter (under produktsøgning, bestilling og betaling). Dette ses bl.a. også, hvis man finder en vare på G12. Når man klikker på varen sendes man videre til en anden hjemmeside for at afslutte købet. Dette adskiller sig væsentligt fra Xs ordrebehandling.

Selskabets system X adskiller sig derfor væsentligt på indkøbsprocessen og lagerbehand-lingsprocessen fra de andre hjemmesider, såsom f.eks G12. Alt blev nemlig foretaget via Xs platform, og derved oplever forbrugeren ikke, at forbrugeren handler med andre butikker.

Skattestyrelsen sammenligner endvidere med G13. Det er korrekt, at det er muligt at købe direkte på G13s platform, men væsentligt at bemærke, at deres lager ikke samles til én fælles enhed, når der er tale om variantbaserede varer såsom [x]. Altså bliver én vare her gentaget over flere omgange, således at en kunde kan gå forgæves undervejs i købsforløbet. Et eksempel fra den 23. august 2021 viser netop, at G13 har varerne adskilt med flere gentagelse senere på siden (…)

Herved er portalen X til dato fortsat den eneste service, som tilbød at samle lageret fra samme [x] varer på én samlet lageroversigt, mens man på samme tid kunne handle hos mange aktører på samme tid. På Xs portal blev al kommunikation og dataudveksling udført automatisk, mens hver butik selv håndterede support og logistik.

Selvom G13 ikke løser problemstillingen i dag er det også værd at nævnte, at G13 netop har mere håndtering med support og logistik, da der fortsat sælges i deres navn, derfor er deres "markedsplads" også mere tiltænkt som en ydelse til at sælge en vare, når de ikke selv kan levere fremfor en mulighed for at sikre kunden de bedste muligheder på tværs af alle aktører, store som små. Derfor af samme årsag finder man ikke varer fra G10, G7 eller G9 på G13 eller omvendt.

Den udviklede portal:
Selskabet har haft udviklet, der til dato ifølge selskabet selv er eneste platform, der kunne kombinere varelageret på tværs af variantbaserede varer med henblik på, at der blev handlet fra mange aktører på én gang, via én ordre og én handel, hvorefter al logistik og kommunikation blev automatiseret og formidlet til forbrugeren via én kanal uden at selskabet skulle være med i andre processer såsom reklamation, support eller anden dialog med forbrugeren, da den gik direkte til de respektive parter.

Selskabet har i hele dets levetid været nødt til at innovere og udtænke egne løsninger, hvilket har medført eksperimentelle løsninger og adskillige forløb via "trial and error". Dette netop med henblik på de innovative tiltag til at automatisere processer, som til dato stadig ikke er tilgængelige på selv verdens største platforme.

(…)

Vi skal henvise til publikationen "evaluering af innovationsmiljøerne" (…)

Endvidere kan bemærkes, at det om G5 fremgår (…)

Der er derfor modtaget støtte/tilskud fra G6, et innovationsmiljø, som udelukkende foretager investering i innovative løsninger. Alene af denne grund finder vi det dokumenteret, at selskabet har udviklet et system, som opfylder kriterierne til at kunne omfattes af LL § 8 B, stk. 1. Skattestyrelsen anfører, at der ikke foreligger oplysninger omkring bl.a., hvori den nye viden består mv.(…) Vi skal herved henvise til den udførlige beskrivelse i selskabets begrundede klage(…) , at den nye viden og teknologiske fremskridt består i den (på daværende tidspunkt hidtil usete) metode, som forbinder flere led af en købsproces og som samler det hele under "et tag" for slutbrugeren, som redegjort for. Som en naturlig del af en udviklingsproces har der naturligvis været udfordringer og usikkerhedsmomenter, som selskabet har løst undervejs. Dette kan ikke undgås i sådan en fase, hvor der er en naturlig risiko for, om det lykkes at udvikle portalen.

Det som særligt gjorde platformen X helt unik var, at den gjorde det muligt at binde lagrene sammen, hvilket ikke var og fortsat ikke er set hos nogen portaler. Heri bestod en enorm stor udviklingsproces med mange usikkerhedsmomenter og risikoer, bl.a. bare i det at forskellige lagersystemer mv. til at kommunikere sammen og på den rigtige måde.

Skattestyrelsen udtaler ligeledes at (…)
På baggrund af ovenstående finder vi at selskabet har dokumenteret og redegjort for, at der er tale om nyudvikling.

Skattestyrelsen kriterier:
Skattestyrelsen anfører (…)

Vi ønsker dog at uddybe dette, således der kan skabes yderligere klarhed over selskabets udviklingsfase. Selskabet har løbende eksperimenteret og "prototypet" løsninger for derigennem at opnå den bedste løsning. Dette er essentiel del af udviklingen, da der ikke foreligger tidligere eksempler, der kan benyttes til at udforme den ideelle løsning. Som eksempel herpå kan nævnes, at selskabet løbende har undersøgt mulighederne for hvordan selskabet kunne integrere direkte med partnere, hvilket også ses i selskabets løbende tiltag for at eliminere manuelle processer. Denne proces sker netop via både prototyping og pretotyping (alt efter karakter) medløbende ændringer og tilføjelser, som til sidst ender med at nå en tilstand, som har været brugbar efter "trial an error" princippet. Det bemærkes her, at selskabet selv har foretaget al udvikling, da de endelige specifikation ikke var fastlagt forud for opgaven.

I forhold til projektkriterierne kan oplyses følgende i forhold til de 3 kriterier:

Projekter, der indeholder et nyhedselement:
Selskabet var den første aktør af sin art, der aktivt samlede lagerbeholdning fra mange aktører for derigennem at øge tilgængeligheden af én enkelt vare. Dette med henblik på at kunne tilbyde slutforbrugeren en købsmulighed, når de fandt varen, uanset hvem som havde den på lager, frem for at sende dem forgæves videre. Altså hvis butik A havde en størrelse small på lager og en butik B havde en størrelse medium så kunne markedspladsteknologien fra selskabet tilbyde en tilgængelighed på en respektiv vare på både small og medium, da de respektive lagre blev kombineret.

Projekter, der indeholder et element af kreativitet:
Selskabet havde foretaget en kreativ model til hvordan varer kunne kombineres såvel som hvorledes en efterfølgende automatisk blev videreformidlet til de respektive butikker vel og mærket uden at slutbrugeren blev informeret herom. En model som agerede anderledes end alt eksisterende, da de ikke var tale om særskilte produkter pr. forhandler, med derimod én samlet lagerbehandling, hvor hele logistikken blev udtænkt, udviklet og forbedret som en del af selskabets innovation nytænkning til de fleste processer i forløbet.

Projekter, der indeholder et usikkerhedsmoment:
Selskabet havde konstant usikre betingelser, da selskabet netop skulle foretage udvikling med mange forskellige partnere og derfor ikke forud kendte deres specifikationer, krav eller behov. Dette medførte at selskabet løbende har investeret med stor usikkerhed i både tidshorisont såvel som den forventede gevinst hver individuel opgave ville medføre.

Hertil at der skulle håndteres en logistik på en helt ny og innovativ måde end, som er kendt i dag. Selskabet har derfor ikke arbejdet med software, der kan anses som værende af rutinepræget karakter, da alle krav, specifikationer eller andet ikke kunne fastsættes forud for opgaverne. Derimod har selskabet løbende skullet forske og innovere løsninger for derigennem at kunne løse de problemstillinger, der løbende blev gældende. Med henvisning til at ingen andre aktører samlede lagerholdning fra mange aktører under samme produkter skulle selskabet selv undersøge, eksperimentere og udviklede rette løsninger for at komme i mål, da der ikke forud forelå eksisterende løsninger, der kunne spejles imod.

I forhold til bl.a. det udbetalte tilskud fra Innovationsfonden har der skullet opfyldes en lang række betingelser. (…) Idet bl.a. Innovationsfonden har vurderet, at selskabet har opfyldt kriterierne for at modtage tilskud, må det kunne udledes, at når en fond under Uddannelses- og forskningsministeriet vurderer, at der er tale om forskning/innovation vil det være både mærkeligt og umuligt, at en anden offentlig myndighed (Skattestyrelsen) ud fra næsten identiske kriterier skulle komme frem til det modsatte resultat. Ligeledes vil det danne grundlag for en mærkelig asymmetri i fortolkningen af hvorvidt der er tale om udvikling eller ej.

Skattestyrelsen udtaler at (…)

Portalen X kan på ingen måde betegnes som rutinemæssig udvikling af følgende grunde:

· Der er modtaget tilskud fra flere offentlige vækstpuljer, første gang allerede i 2013.
· Portalen X er med til at skabe helt nye muligheder i den måde en købsproces etableres, formidles og afsluttes
· Platformen defineres som en udelukkende nytænkende og nyudviklet softwareplatform, som på helt ny vis etablere nye og hidtil usete muligheder for at undgå gentagne tastninger og manuelle opdateringer af lagerbeholdninger mv og som binder mange lagre sammen til ét lager.

Sammenligneligheden med SKM2021.367.LSR:
Endeligt ønsker vi at bemærke, at Landsskatteretten i SKM2021.367.LSR har truffet en afgørelse, som godkender udvikling af en portal, som er omfattet af LL § 8 B, stk. 1. Af SKM2021.367.LSR fremgår bl.a. at:

(…)

I forhold til de af selskabet afholdte udgifter i denne konkrete sag vurderes udgifternes art og omfang at være sammenlignelige med SKM2021.367.LSR. (…)

(…)

Af Skattestyrelsen som anført (…) i deres udtalelse ikke er enige i Landsskatterettens afgørelse, kan ikke tillægges betydning, da Skattestyrelsen er forpligtet til at følge gældende praksis på området.

Til Skattestyrelsens supplerende udtalelse har selskabets repræsentant anført følgende:

"(…)

Den praksis, som Skattestyrelsen henviser til, angår de almindelige regler om sambeskatning i selskabsskattelovens § 31. Selskabsskattelovens § 31, stk. 2 har følgende ordlyd:

"For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber."

Det fremgår herved i de almindelige sambeskatningsregler, at sambeskatningsindkomsten opgøres som summen af de enkelte selskabers indkomstopgørelser i sambeskatningen. Altså at der skal opgøres en skattepligtig indkomst for hvert enkelt selskab, der efterfølgende lægges sammen til en sambeskatningsindkomst.

Med andre ord skal selskaberne ifølge de almindelige sambeskatningsregler udtrykkeligt ikke betragtes som "en samlet enhed". F.eks. kan kildeartsbegrænsede tab heller ikke overføres mellem de sambeskattede selskaber.

Reglerne om udbetaling af skattekredit er reguleret i ligningslovens § 8X. Bestemmelsen er affattet som følgende:
(…)

Det fremgår herved udtrykkeligt af ligningslovens § 8 X, stk. 2, at i relation til ligningslovens § 8 X, stk. 1, dér udgør de sambeskattede selskaber "en samlet enhed".

Der er herved en helt afgørende forskel mellem de almindelige sambeskatningsregler og reglerne i ligningslovens § 8 X, hvor selskaberne efter lovens bogstav udtrykkeligt udgør "en samlet enhed". H2 ApS og H1 ApS var sambeskattet i indkomståret 2016. Anmodningen om udbetaling af skattekredit på vegne af den "samlede enhed" blev derfor også i overensstemmelse med lovgivningen foretaget af H1 ApS og ikke i H2 ApS.

Herudover fremgår det udtrykkeligt af ligningslovens § 8 X, stk. 2, at udbetalingen sker på grundlag af de sambeskattede selskabers samlede udgifter til forskning og udvikling.

Hertil henledes opmærksomheden på, at en skatteretlig omkvalificering af de udgifter, herunder i H2 ApS, der har udgjort grundlaget for den udbetalte skattekredit, ikke afstedkommer konsekvenser hos H2 ApS, men derimod alene hos H1 ApS. Også af denne grund finder vi ikke, at Landsskatterettens afgørelse af 3 august 2021, journalnr. 20-0022398, SKM2018.103.LSR og SKM2014.856.BR (som henvist til af Skattestyrelsen), er sammenlignelige med nærværende sag. Nærværende sag vedrører alene muligheden for udbetaling af skattekredit, som med henvisning til ordlyden af LL § 8X angår administrationsselskabet (H1 ApS).

Af disse ovenstående grunde gøres det gældende, at det i relation til reglerne om udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X er korrekt, at realitetsbehandlingen sker hos eller i hvert fald kan ske hos H1 ApS, som det centrale juridiske subjekt for den "samlede enhed" i relation til ligningslovens § 8 X.

Dette ses i øvrigt at være i tråd med Landsskatterettens praksis på området, jf. SKM2021.367.LSR.

Sagen i SKM2021.367.LSR angik:
(…)

Sagen angik således tilbagebetalingskravet mod moderselskabet og ikke-datterselskabet, uanset udviklingsomkostningerne var afholdt af datterselskabet.

Når tilbagebetalingskravet i en afgørelse fra Skattestyrelsen er rettet mod administrationsselskabet, og hvor udviklingsomkostningerne i relation til ligningslovens § 8 X i modsætning til andre omkostninger netop skal opgøres på koncernniveau, ville det samtidig være i strid med de almindelige forvaltningsretlige principper, såfremt sagen ikke kunne realitetsbehandles hos det selskab, der repræsenterer den samlede enhed, herunder også som den berettigede og den forpligtede, der dermed er den juridiske enhed, som bærer konsekvenserne, og som dermed et det selskab, som har den retlige interesse i sagen.

Tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakt:
Skattestyrelsen udbetalte ved afgørelse af 20. februar 2019 skattekredit på 84.943 kr. til H1 ApS. Det bemærkes, at der blev anført sags-id i Skattestyrelsens afgørelse.

I Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.2.2 om afgørelsesbegrebet, anføres følgende:
(…)

Med henvisning til Skattestyrelsens skrivelse af 20. februar 2019, hvor der utvivlsomt gives tilladelse til udbetaling af skattekredit, kan denne skrivelse på ingen måde være udtryk for andet end en begunstigende forvaltningsretlig afgørelse.
Det fremgår således af afgørelsen af 20. februar 2019, at der er tale om en ændring af selskabets skat (og dermed en ændret ansættelse), anmodningen imødekommes fuldt ud, ligesom det fremgår af side 2 i brevet fra Skattestyrelsen, at der er tale om en afgørelse, som imødekommes fuldt ud.

Uanset at Skattestyrelsen nu ved afgørelse af 30. juli 2020 har ændret holdning vedrørende den i forvejen udbetalte skattekredit, skal en eventuel tilbagekaldelse således overholde de generelle forvaltningsretlige regler for en sådan tilbagekaldelse, jf. f.eks. juridisk vejledning pkt. A.A.5.3 og Højesterets dom i U 1988.1017 H. Der skal herefter foreligge urigtige forudsætninger for afgørelsen, og modtageren skal være i ond tro eller have udvist svig.

Det bemærkes, at Skattestyrelsens "tilbagekaldelse" ikke er sket i overensstemmelse med disse grundsætninger.

Der henvises i øvrigt til SKM2016.320.LSR (…)

Vi anser det for at være uden betydning, at Skattestyrelsen i brevet af 20. februar 2019 anfører, at anmodningen om genoptagelse ikke er en godkendelse af selskabets ansøgning. Hertil skal vi henvise til, at der ikke kan ske udbetaling af et skattebeløb, uden at der er truffet en afgørelse, samt at Skattestyrelsen på side 2 anfører, at der er tale om en afgørelse.

Udover vores tidligere anbringender i sagen, som fastholdes, gøres det sammenfattende gældende, at det er H1 ApS, der er den relevante part i klagesagen, og at der ikke er grundlag for, at H1 ApS skal tilbagebetale den tidligere udbetalte skattekredit for indkomståret 2016."

Retsmøde
På retsmødet fastholdt repræsentanten de tidligere fremsatte påstande og anbringender.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse og gentog det tidligere fremsatte.

Skattestyrelsen fremhævede i relation til det materielle særligt, at API'er er kendt teknologi, at selskabets platform oprindeligt blev lanceret i september 2015 samt at støtte fra diverse innovationsfonde ikke var modtaget i det påklagede vurderingsår, ligesom disse fondes mål udover innovation også er at støtte almindelige vækstfremmende initiativer.

Landsskatteretten afgørelse
Retsgrundlag
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det fremgår af ligningslovens § 8 B, stk. 1, at ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de 4 følgende indkomstår.

Efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, kan den skattepligtige vedrørende driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed vælge at straksafskrive hele anskaffelsessummen i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted.

Efter ligningslovens § 8 X kan selskaber/personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Der kan højst udbetales skatteværdien af underskud svarende til de afholdte udgifter.

I den forbindelse anses sambeskattede selskaber for en samlet enhed. Anmodning om udbetaling af skattekredit skal indgives af administrationsselskabet, og opgørelse af beløbet sker på grundlag af sambeskatningsoverenskomsten og de sambeskattede selskabers samlede udgifter til forskning og udvikling. Beløb udbetales til administrationsselskabet, jf. LL § 8 X, stk. 2.

Klageberettigelse
Landsskatteretten finder, at H1 ApS var berettiget til at klage til Skatteankestyrelsen over Skattestyrelsens afgørelse af 30. [juli] 2020 til selskabet, hvor Skattestyrelsen krævede udbetalt skattekredit til selskabet tilbagebetalt jf. skatteforvaltningslovens § 35 a. Landsskatteretten kan herefter tage stilling til, om selskabet er pligtig at tilbagebetale skattekreditten og afgøre, om betingelserne for udbetaling i ligningslovens § 8 X jf. § 8 B var opfyldt i indkomståret 2016. Landsskatteretten har lagt vægt på, at sambeskattede selskaber ifølge ligningslovens § 8 X, stk. 2 anses for en samlet enhed, at opgørelsen sker på grundlag af de sambeskattede selskabers samlede udgifter til forskning og udvikling, og at skattekreditten udbetales til og genopkræves hos administrationsselskabet. SKM2014.856.BR vedrører sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, hvor der sker opgørelse af indkomsten for hvert enkelt selskab og ikke skattekredit efter § 8 X og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Erhvervsmæssig tilknytning
Det er en betingelse for retten til fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, at forsøgs- og forskningsudgifterne bliver afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, således at forsøgene og forskningen og de hermed forbundne udgifter har et kommercielt formål.

Af de almindelige bemærkninger til lov nr. 184 af 30 marts 1973, der indførte ligningslovens § 8 B, fremgår, at "[lov]forslaget går ud på, at udgifter til erhvervsmæssigt begrundet forsøgs- og forskningsvirksomhed […] skal kunne gøres til genstand for fradrag […]"

Ligeledes fremgår det af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at "fradragsretten omfatter som nævnt kun udgifter til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv. Forsøgene eller forskningen skal således knytte sig til en erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har i gang på det tidspunkt, udgifterne afholdes, eller har planer om senere at starte." Med denne betingelse om, at forsøgene eller forskningen skal relatere sig til en allerede igangværende erhvervsvirksomhed eller en virksomhed, der påtænkes startet, afgrænses de fradragsberettigede udgifter i forhold til forsøgs- og forskningsudgifter, der hverken har og heller ikke vil komme til at knytte sig til en erhvervsvirksomhed.

I forlængelse heraf bemærkes, at Skatterådet i afgørelsen, offentliggjort i SKM2016.199.SR, bekræftede, at udgifter afholdt til udvikling af en applikation var omfattet af ligningslovens § 8 B. I sagen ville der ikke ske egentlige salg af den udviklede software/applikation, men derimod af en ydelse, der blev udbudt via denne platform i form af online lektiehjælp.

Omfattede aktiviteter
De specielle bemærkninger til ligningslovens § 8 B angiver desuden, at "fradragsretten i første række omfatter det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser."

Selskaber, der har afholdt udgifter, der kan straksafskrives efter ligningslovens § 8 B, kan få udbetalt skatteværdien af disse udgifter efter ligningslovens § 8 X. Ligningslovens § 8 X blev indført ved lov nr. 1379 af 28. december 2011 og af de almindelige bemærkninger hertil, fremgår, at "forsknings- og udviklingsaktiviteter afgrænses på samme måde, som forsøgs- og forskningsaktiviteter afgrænses i forbindelse med straksafskrivninger, jf. punkt 3 ovenfor", hvilket omhandler ligningslovens § 8 B. Bemærkningerne til ligningslovens § 8 X bør således inddrages ved afgrænsningen af anvendelsesområdet for ligningslovens § 8 B.

For så vidt angår afgrænsningen af de af § 8 X omfattede aktiviteter fremgår det af de specielle bemærkninger til denne bestemmelse, at "som eksempler på aktiviteter, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes […] rutinemæssig udvikling af software".

Udvikling af ny software, herunder nye operative systemer, algoritmer, processer mv. vil være omfattet af ligningslovens § 8 X, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 1. Hertil bemærkes, at Landsskatteretten i afgørelsen, offentliggjort i SKM2021.367.LSR har fastslået, at et selskabs udvikling af enkelte projekter til en handelsplatform ikke kunne anses for at være af rutinemæssig karakter, idet der var tale om ny- og videreudviklede systemer.

Omfattede udgifter
De af ligningslovens § 8 B omfattede udgifter er blandt andet lønudgifter til egne medarbejdere og betaling af eksterne konsulenter. Det fremgår af specielle bemærkninger til ligningslovens § 8 B, at "de mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8 B, stk. 1, vil formentligt være lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Også betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, udført hos andre, vil falde ind under disse bestemmelser."

Den konkrete sag
Selskabet har i det påklagede indkomstår haft udgifter på 386.104 kr. til udvikling af en markedsplatform.

Udgifterne er afholdt af datterselskabet og vedrører løn-og udviklingsomkostninger, husleje, forbrug og administration. En betydelig del af udgifterne hidrører fra indkøbte ydelse hos eksterne udviklere. Disse udgifter er i overensstemmelse med lovens forarbejder efter deres art omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Der blev afsagt konkursdekret over datterselskabet den 20. februar 2019. Skattestyrelsen traf afgørelse den 30. juli 2020, og selskabet blev endeligt opløst den 1. september 2020. Datterselskabet har ikke påklaget Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen har imødekommet selskabets anmodning af den 23. oktober 2018 om genoptagelse og udbetalt en skattekredit på 84.943 kr. Skattestyrelsen har ved afgørelse af 30. juli 2020 truffet afgørelse om tilbagebetaling af beløbet, idet betingelserne for skattekredit efter ligningslovens § 8 X ikke fandtes at være opfyldt.

Landsskatteretten finder, at de afholdte omkostninger har tilknytning til selskabets erhverv og er sket som led i en fortløbende udvikling og drift af en digital markedsplatform. Der er henset til, at der med de pågældende IT-projekter blandt andet er udviklet en platform til samlet styring af kunder, forhandlere, produkter, salg og dataudveksling med sigte på flere forskellige brancher. Udviklingen af de enkelte projekter kan ikke anses for at være af rutinemæssig karakter, henset til at der, som sagen er oplyst, ses at være tale om ny- og videreudviklede systemer og processer. Landsskatteretten bemærker hertil, at der må skelnes mellem, om udgifterne vedrører selve udviklingen af applikationer og digitale løsninger, eller om udgifterne vedrører den løbende og efterfølgende brug af applikationerne og altså ikke selve udviklingen. I nærværende sag finder Landsskatteretten, at de afholdte udgifter i stort omfang vedrører selve udviklingen af de digitale løsninger.

Landsskatteretten finder således, at datterselskabet i indkomståret har afholdt udgifter til de udviklingsprojekter, der er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at der ved den løbende udvikling af markedsplatformen i indkomståret er skabt et fornyende og innovativt produkt, som er udviklet med henblik på kommercialisering, og at de afholdte udgifter hertil således er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Der er ved vurderingen lagt vægt på den detaljerede beskrivelse af den løbende udviklingsproces og markedsplatformens funktioner, herunder dens indhold af en avanceret udveksling af data vedrørende informationer om produkt, logistik og salg mellem de involverede virksomheder, forhandlere og kundesegment.

Til bedømmelse af udgifternes karakter har Landsskatteretten tillige lagt afgørende vægt på den interesse og økonomiske støtte, som selskabet har opnået fra eksterne institutioner, der har fokus på innovation og nyskabende aktiviteter med henblik på erhvervsmæssig indtjening. Selskabets udviklingsprocesser er således støttet ved Innovationsfondens bevilling, Vækstfondens lånetilbud samt investeringer af G5 A/S.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse således, at de afholdte udgifter til udvikling af selskabets markedsplatform er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og at selskabet som følger deraf er berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X.