Dokumentets metadata

Dokumentets dato:05-01-2022
Offentliggjort:20-01-2022
SKM-nr:SKM2022.32.BR
Journalnr.:S-50970/2020
Referencer.:Registreringsafgiftsloven
Dokumenttype:Dom

Værdiansættelse - selvanmelderordning

Sagen handlede om værdiansættelse af et brugt køretøj med henblik på beregning af registreringsafgift i forbindelse med køretøjets indførelse til Danmark. Spørgsmålet i sagen var, om der var grundlag for at tilsidesætte et motorankenævns skøn over køretøjets værdi, som ændrede den værdi, der var blevet oplyst af en selvanmelder i forbindelse med indregistreringen.

Retten fandt, at skattemyndighederne ifølge kontrolbestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 16, stk. 2 (tidligere stk. 3), har hjemmel i til at foretage en kontrol og herunder foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af køretøjet, såfremt det sandsynliggøres, at den af selvanmelderen angivne værdi er forkert.

Retten bemærkede, at det må antages, at motorankenævnet i kraft af sin virksomhed har en særlig sagkundskab på området, hvorfor det kræver et sikkert grundlag at tilsidesætte afgørelsen.

Det var ikke godtgjort, at motorankenævnets skøn - der er foretaget på baggrund af annonceeksempler over biler udbudt til salg i en periode før og efter indregistreringen - er foretaget på et urigtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat for sagsøgeren (selvanmelderen). Afgørelsen led heller ikke af begrundelsesmangler, der kunne føre til tilsidesættelse.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

H1
(v/advokat Diana Mønniche Eriksen)

mod

Skatteministeriet
(v/advokat Josefine Farver Kronborg)

Afgørelse truffet af landsdommer

Tine Bransholm Ginnerup.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 29. december 2020.

Sagen drejer sig om værdiansættelse af et køretøj med henblik på beregning af registreringsafgift i forbindelse med køretøjets indregistrering i Danmark.

H1 har nedlagt følgende påstande:

"Principalt
Skatteministeriet skal anerkende, at Motorankenævn Sjælland-Københavns afgørelse af 30. september 2020 er ugyldig.

Subsidiært
Skatteministeriet skal anerkende, (i) at det skøn, som H1 har udøvet i forbindelse med værdiansættelse af køretøjet med stelnummer (red. nummer fjernet), er sket i overensstemmelse med de af SKAT (nu Motorstyrelsen) udstukne retningslinjer, og (ii) at Skatteministeriet derfor skal anerkende det af H1 udøvede skøn.

Mere subsidiært
Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Motorstyrelsen for fastsættelse af handelsværdien og den afgiftspligtige værdi af sagsøgers køretøj med stelnummer (red. nummer fjernet) på anmeldelses- og indregistreringstidspunktet den 13. april 2016."

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at H1 i 2016 købte og importerede en personbil af mærket (red. model 1 fjernet), stelnummer (red. nummer fjernet), fra Y3-land. Bilen blev første gang registreret i Y3-land den 22. juli 2014. Køretøjet blev toldsynet den 11. april 2016, hvor dets stand blev vurderet som middel. Kilometerstanden var 11.000.

Ved H1' månedsangivelse for april 2016 værdiansatte H1 den 13. april 2016 (red. model 1 fjernet)s handelsværdi til 722.170 kr. Registreringsafgiften blev på baggrund heraf fastsat til 421.255 kr. Ifølge det oplyste foretog H1 i forbindelse med værdiansættelsen en beregning af registreringsafgiften ud fra, hvad en (red. model 2 fjernet) modeller blev solgt for på det danske marked, idet der ikke var en tilsvarende (red. model 1 fjernet) til salg i Danmark på daværende tidspunkt.

Ved en afgørelse af 20. december 2016 ændrede Skat H1' værdiansættelsen af køretøjet således, at handelsprisen blev fastsat til 950.000 kr. Registreringsafgiften for køretøjet blev på baggrund heraf fastsat til 554.168 kr. Der fremgår af afgørelsen bl.a.:

"SKAT regulerer registreringsafgiften

Vi har udtaget dit køretøj til pristjek på den månedsangivelse, du har lavet for april 2016.

Resultatet er, at vi har ændret registreringsafgiften, og differencen på 132.973 kr. vil blive reguleret via din månedsangivelse.

Vi har beregnet registreringsafgiften sådan:

Køretøjets oprindelige nypris 1.390.000 kr.
Handelspris (SKATs vurdering) 950.000 kr.
Beregnet registreringsafgift 554.168 kr.
Godtgørelse for toldsyn 60 kr.
Registreringsafgiften udgør 132.973 kr.

Begrundelse

Her kan du se de oplysninger, der ligger til grund for vores vurdering og beregning.

Der er registreret følgende oplysninger om dit køretøj i Motorregistret:

Du kan se en uddybende begrundelse og mere om, hvordan vi har vurderet handelsprisen for dit køretøj i det vedhæftede bilag.
…
Love og regler
Reglerne om beregning af registreringsafgift står i registreringsafgiftslovens § 4. Reglerne om værdifastsættelse af køretøjer står i registreringsafgiftslovens §§ 9-10 og i registreringsafgiftsbekendtgørelsens §§ 26-36.

Reglerne om, at du skal gemme materialet i fem år, står i registreringsafgiftsloven § 21, stk. 1 og § 22.
…

Hvis du vil klage
Hvis du ikke er enig i SKATs afgørelse om værdifastsættelsen af dit køretøj kan du klage til Motorankenævnet. Det står i skatteforvaltningslovens § 7.
…"

H1 indbragte afgørelsen for Motorankenævn SjællandKøbenhavn, der den 30. september 2020 traf følgende afgørelse i sagen:

"Afgørelse fra Motorankenævn Sjælland-København

Møde mv.
Motorankenævnet har haft møde med selskabet den 23. september 2020.
…
På de.wikipedia.org ses ved søgning på "(red. model 1 fjernet)" bl.a. følgende oplysninger:

Vedrørende handelsprisen
Der er søgt efter annoncemateriale for (red. model 1 fjernet) med dieselmotor i Bilinfo. Søgningen er foretaget for perioden juni 2015 - december 2017 efter køretøjer med registreringsår 2013 - 2015, hvilke er indenfor modelvariantens produktionsperiode, jf. Wikipedia. Søgningen er foretaget stikprøvevis med henblik på at udvælge annonce materiale, som bedst muligt kan beskrive den almindelige pris for sammenlignelige køretøjer. Der er fundet følgende oplysninger:

Skatteankestyrelsen har fundet supplerende oplysninger i Bilinfo vedrørende køretøjerne i SKATs annonceeksempler 6 og 7. Supplerende oplysninger er fremhævet i annonceeksemplerne nedenfor under "SKATs afgørelse".

SKATs afgørelse

SKAT har fastsat køretøjets afgiftspligtige værdi. Den afgiftspligtige værdi er fastsat på grundlag af køretøjets nypris og handelspris.

SKAT har taget hensyn til oplysningerne om køretøjet i Motorregisteret.

SKAT anfører følgende begrundelse i afgørelsen:

Følgende notat er anført til annonceeksemplerne:

"Anmeldte bil er ifølge DMR vurderet den 13-04-2016. Ved opslag i Bilinfo pr. 13-04-2016 er der 2 annoncer på en (red. model 1 fjernet). Annoncen-bilen som er indregistreret 1. gang i 2015 er reguleret med årgang/kilometer (x90%/ 20000). Skønnet handelspris ud fra annoncer kr. 956600. Endelig skønnet handelspris kr. 950000."

SKAT henviser til fire køretøjer fra en tysk hjemmeside.

'SKAT har i en udtalelse oplyst følgende:

"Klager er ikke enig i SKATs ændring af den selvanmeldte pris. Klager gør gældende, at han på et møde med SKAT har fået at vide, at "hvis der ikke kan findes en (red. mærke 1 fjernet), så skal man vælge en (red. mærke 2 fjernet) med samme motorstørrelse (HK) og nypris". Klager har sammenlignet anmeldte (red. model 1 fjernet) med en (red. mærke 6 fjernet) under hensyntagen til dette møde.

Klager har selvanmeldt en pris 722.170 kr., som SKAT ved afgørelse af 20. december 2016 har reguleret til 950.000 kr.

Vi har, i forbindelse med gennemgang af sagen igen, konstateret, at SKAT har set på to annoncer fra Danmark på en bil, som er samme mærke og model, som anmeldte bil. Derudover er der skelet til handelspriserne i Y3-land. Det anses, at annoncerne i Danmark, på samme mærke og model, giver et bedre grundlag for, at sætte en handelspris end hvad prisniveauet er for et andet mærke og model.

Vi har derfor fastholdt vores afgørelse af 20. december 2016 med en handelspris på 950.000 kr. og en registreringsafgift på 554.228 kr."

Ifølge bekendtgørelsens § 29, stk. 2 kan Skatteforvaltningen modsætte sig brug af standardregulering i den afgiftspligtige værdi i forhold til kilometerstanden med henvisning til, at tillægget/fradraget vil føre til et afgiftsgrundlag, der strider mod § 26. Motorstyrelsen har modsat sig brugen af standardreguleringen med følgende begrundelse:

"Ifølge bekendtgørelsens § 29, stk. 2 kan Skatteforvaltningen modsætte sig brug af standardregulering i den afgiftspligtige værdi i forhold til kilometerstanden med henvisning til, at tillægget/fradraget vil føre til et afgiftsgrundlag, der strider mod § 26. I stedet fastsættes værdien efter en samlet vurdering af køretøjets vedligeholdelsesstand, kilometerstand og udstyr efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 10, stk. 3 og bekendtgørelsens § 28, stk. 1 og 2. Køretøjet er et luksuskøretøj, hvorfor kilometerstanden ikke tillægges afgørende betydning for værdien af et sådant køretøj, idet det gælder for luksuskøretøjer, at originalitet og stand er særdeles vigtigt for handelsprisen, imens at kilometerstanden får noget mindre betydning end ved almindelige brugskøretøjer."

Selskabets opfattelse

Selskabet har ved selvanmeldelsen taget udgangspunkt i en handelspris på 722.170 kr., svarende til en afgiftspligtig værdi på 293.569 kr., og en registreringsafgift på 421.195 kr. Den anvendte nypris er 1.390.000 kr.

Det er selskabets opfattelse, at værdien af sagens køretøj er vurderet for højt, og der anføres følgende begrundelse:

"Vedr J.nr 16-1461971 (red. model 1 fjernet) stelnummer (red. nummer fjernet)
Vil vi gerne klage over at denne sag er blevet reguleret MED 132973.-kr. Den 30-09-2016 blev den taget ud til pristjek den. 03-10-2016 blev vores dokumenter sendt. Som pga der på tidspunktet omkring feb..marts mdr 2016 ikke var nogle (red. model 1 fjernet) til salg i Danmark så derfor blev der søgt efter bil med Ca sammen nypris og med 275 hk diesel motor det blev (red. model 2 fjernet) med samme diesel motor som (red. model 1 fjernet). Og det passer sammen med at det som blev sagt af skatte medarbejder under møde som blev afholdt i skatte center Y1-by. Citat hvis der ikke kan findes en (red. mærke 1 fjernet) så skal man vælge en (red. mærke 2 fjernet) Med ca sammen motor størrelse (hk) og nypriser. Så jeg kan ikke se at der er gjort noget forkert i vores beregning af handelsprisen på det tidspunkt hvor vi tager bilen hjem fra Y3-land."

Selskabet henviser til et oversigtsprint fra Bilinfo af otte køretøjer.

Selskabet har oplyst til Skatteankestyrelsen, at der ønskes et møde med motorankenævnet.

Selskabet forelagde på motorankenævnets møde den 23. september 2020 sine synspunkter:

Motorankenævn Sjælland-Københavns afgørelse

Fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj foretages på baggrund af køretøjets nypris og handelspris. Afgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som afgiften for nye køretøjer.

Fradrag og tillæg i den afgiftspligtige værdi nedsættes med samme procentdele, som køretøjets værdi inklusiv afgift er ændret, sammenholdt med tilsvarende køretøjer, der er afgiftsberigtiget som nye. Dette fremgår af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7.

Køretøjets registreringsafgift beregnes på grundlag af den afgiftspligtige værdi. Motorankenævnet kan alene fastsætte den afgiftspligtige værdi, jf. skatteforvaltningslovens § 7.

Nyprisen
Et køretøjs afgiftspligtige værdi fastsættes på baggrund af køretøjets nypris og handelspris. Da der er overensstemmelse mellem den af SKAT fastsatte nypris og den af selskabet fastsatte nypris, lægges nyprisen på 1.390.000 kr. til grund ved klagebehandlingen.

Grundlaget for vurderingen af køretøjet som brugt
Køretøjets afgiftspligtige værdi skal fastsættes med udgangspunkt i den almindelige pris for et tilsvarende brugt køretøj ved salg til bruger her i landet efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7 og § 10, stk. 1 samt bekendtgørelsens § 26.

Den afgiftspligtige værdi ansættes med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj, eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i almindelig vedligeholdt stand, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 2.

Ved ansættelsen af den afgiftspligtige værdi foretages en samlet vurdering af køretøjets stand. Udstyr, vedligeholdelsesstand, kilometerstand og forbedringer eller forringelser inddrages i vurderingen. Dette står i bekendtgørelsens § 28, stk. 1.

Der foretages således en samlet vurdering af sagens køretøj med henblik på at fastsætte den afgiftspligtige værdi. Den afgiftspligtige værdi findes ved at sammenholde sagens køretøj med tilsvarende brugte køretøjer på det danske marked og oplysninger om udstyr, vedligeholdelsesstand, kilometerstand og forbedringer eller forringelser indgår i vurderingen.

Det bemærkes, at køretøjer, som sælges engros, til cvr.nr. eller til afhentning, ikke anses for at være salg til bruger, men derimod salg til erhvervsdrivende. Annonceeksempler med sådanne køretøjer inddrages derfor ikke i vurderingen af den almindelige pris.

Annoncer med køretøjer, som annonceres i en usædvanlig lang periode, anses for at være atypiske eksempler og ikke beskrivende for den almindelige omsætning på det danske marked. Sådanne annonceeksempler inddrages derfor ikke i vurderingen af den almindelige pris.

Det konstateres, at der udelukkende foreligger annonceeksempler med forhandlersalg. Det lægges derfor til grund, at køretøjets almindelige pris skal udledes af denne type annoncer, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 1.

SKAT henviser til annonceeksempel 6 og 7 fra Bilinfo. Der er fundet yderligere oplysninger om køretøjerne. Annonceeksempel 7 indgår med de nye oplysninger i vurderingen. Køretøjet i annonceeksempel 6 er identisk med sagens køretøj. Annonceeksemplet indgår ikke i vurderingen, jf. Vestre Landsrets dom af 31. maj 2016, SKM2016.549.VLR, hvoraf det fremgår, at det ikke er relevant at inddrage et annonceeksempel vedrørende sagens køretøj i vurderingen.

SKAT henviser til fire køretøjer fra en tysk hjemmeside. Der tages ikke hensyn til disse oplysninger. Vurderingen skal fastsætte køretøjets almindelige pris ved salg til bruger her i landet. Dette fremgår af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1. Vurderingen tager derfor udgangspunkt i handelsprisen på sammenlignelige køretøjer på det danske marked.

Selskabet henviser til et oversigtsprint fra Bilinfo af otte køretøjer. Dette indgår ikke i vurderingen, da oversigten ikke giver mulighed for at se den fulde annoncetekst med oplysninger om f.eks. udstyr og særlige forhold ved køretøjet/prisen. Indholdet fra oversigtsprintet kan dog være identisk med annonceeksemplerne og indgår således med de yderligere oplysninger i vurderingen.

Som et led i klagebehandlingen er der søgt efter annoncemateriale for (red. model 1 fjernet) i Bilinfo. Der er fundet annonceeksemplerne 1 - 5, som indgår i den samlede vurdering. Det bemærkes, at der ikke foreligger dokumentation for den salgspris, som eventuelt oplyses i Bilinfo. Der kan være tale om en pris inklusiv tilkøb og byttebil, og denne oplysning tillægges derfor ikke afgørende vægt i vurderingen.

Det bemærkes endvidere, at annonceringsprisen normalt er lidt højere end den faktiske handelspris. Vurderingen skal tage udgangspunkt i den almindelige pris for køretøjet. Der kan sædvanligvis findes priser, som er både højere og lavere end den almindelige pris.

Sagens køretøj er af registreringsår 2014, hvilket vurderes at være en omsætningsmæssig ulempe i forhold til annonceeksemplet af registreringsår 2015.

Da der er begrænset udbudsmateriale for modellen, er der medtaget annonceeksempler med køretøjer til salg både før og efter anmeldelsestidspunktet. Køretøjet i annonceeksempel 1 er annonceret ca. halvandet år før anmeldelsestidspunktet, mens køretøjerne i annonceeksemplerne 2, 3, 4 og 5 er annonceret ca. mellem halvandet til to år efter anmeldelsestidspunktet. Det vurderes, at der skal tages højde for et mindre generelt værditab i disse tidsrum.

Udstyr
Der tages hensyn til de foreliggende oplysninger om køretøjets udstyr. Køretøjerne i annonceeksemplerne anses for at have udstyrsniveau, som er sammenligneligt med sagens køretøj. Sagens køretøj samt køretøjerne i annonceeksemplerne 1 og 7 har sportssæder, hvilket vurderes at medføre en højere handelspris end køretøjerne i de øvrige annonceeksempler, der er uden dette. Sagens køretøj samt køretøjerne i annonceeksemplerne 1, 2, 4, 5 og 7 har el-soltag, hvilket vurderes at medføre en højere handelspris end køretøjet i annonceeksempel 3, der er uden dette.

Kilometerstand
Motorstyrelsen har modsat sig brug af standardregulering, jf. bekendtgørelsens § 29, stk. 2.

Køretøjets kilometerstand på 11.000 km anses for bevist på baggrund af den foreliggende oplysning fra toldsynet om køretøjets kilometerstand, og kilometerstanden indgår i øvrigt i den samlede vurdering, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 1.

Køretøjerne i annonceeksemplerne 1, 2, 3, 4, 5 og 7 har højere kilometerstande end sagens køretøj. Det vurderes, at en højere kilometerstand medfører en lavere handelspris, og at en lavere kilometerstand medfører en højere handelspris.

Handelsprisen før reguleringer
Det vurderes ud fra det foreliggende, at et køretøj af samme mærke, model og udstyrsniveau som sagens køretøj i middel stand og med en kilometerstand på 11.000 km havde en handelspris på 900.000 kr. på anmeldelsestidspunktet.

Regulering for vedligeholdelsesstand
Der tages hensyn til oplysningen fra toldsynet om, at køretøjets vedligeholdelsesstand var middel. Middel stand er udtryk for den almindelige stand for et køretøj på vejen af tilsvarende alder og kilometerstand. Der reguleres derfor ikke for vedligeholdelsesstanden, jf. bekendtgørelsens § 30.

Handelsprisen efter reguleringer
På baggrund af det foreliggende vurderes det, at handelsprisen for sagens køretøj var 900.000 kr. på anmeldelsestidspunktet.

Konklusion
Motorankenævnet ændrer den afgiftspligtige værdi til 365.898 kr. Den afgiftspligtige værdi er fastsat på baggrund af en nypris på 1.390.000 kr. og en handelspris på 900.000 kr. Motorstyrelsen beregner den endelige afgift.
…"

Forklaringer

PJ har forklaret, at han primært beskæftiger sig med indkøb af nyere brugte biler og beregning af registreringsafgifter. Virksomheden fik godkendelse som selvanmelder i juni 2013. Han deltog i forbindelse hermed i et informationsmøde hos Skat i Y1-by, hvorunder det blev gennemgået, hvilket beregningsgrundlag der skulle benyttes. Han fik bl.a. at vide, at man skulle finde så mange sammenlignelige biler som muligt samt fjerne den dyreste og den billigste sammenlignelige bil og biler med en liggetid på over 90 dage. Hvis der var tale om atypisk dyre eller billige salgspriser, fik han at vide, at man skulle tjekke annonceteksten for at se, om særlige forhold gjorde sig gældende. Skat nævnte som eksempel, at hvis man ikke kunne finde en (red. mærke 1 fjernet), skulle man finde en sammenlignelig (red. mærke 2 fjernet) med tilsvarende udstyr. Tilsvarende har virksomheden fået oplyst af F1-bank - som virksomheden benytter til finansiering - dog med en sammenligning mellem en (red. mærke 3 fjernet) og en (red. mærke 4 fjernet) eller en (red. mærke 5 fjernet) som eksempel. Han vurderede, at den (red. mærke 6 fjernet), som han fandt annoncer på i forbindelse med værdiansættelsen af den omhandlede (red. model 1 fjernet), var sammenlignelig, herunder henset til at begge biler er dieselbiler i luksusklassen. De ligner også hinanden designmæssigt, hvilket også fremgår af fotoet af begge biler i materialesamlingen side 184. (red. mærke 1 fjernet) laver ikke dieselbiler, hvorfor han - som han normalt ville gøre med en (red. model 1 fjernet) - ikke kunne sammenligne med en (red. mærke 1 fjernet). Der var kun én annonce på en anden (red. model 1 fjernet) på det tidspunkt, men den befandt sig hos en forhandler i Y2-by og havde en udvidet garanti/fabriksgaranti frem til marts 2018. Bilen kunne derfor ifølge Skats egne retningslinjer ikke benyttes som sammenligningsgrundlag. Virksomheden havde ikke adgang til historiske opslag, hvorfor han ikke kunne se opslagene på de gamle annoncer, som Motorankenævnet har henvist til i deres afgørelse. De pågældende biler ses endvidere at være blevet solgt med større nedslag, og en af bilerne var derudover udbudt til erhvervsleasing, hvoraf følger, at der ikke var betalt fuld registreringsafgift. De nye annoncer, som Motorankenævnet har henvist til, blev indrykket lang tid efter hans værdiansættelse, hvorfor han ikke havde mulighed for at inddrage disse i sin vurdering. Man kan ud fra annonceteksten se, at det er den (red. model 1 fjernet), der stod i Y2-by, som Motorankenævnet har brugt som sammenligningsgrundlag.

Parternes synspunkter

H1 har i sit påstandsdokument til støtte for sine påstande anført bl.a.:

"ANBRINGENDER

"Den principale påstand
Til støtte for den principale påstand gør sagsøger nedenstående anbringender gældende.

Det gøres gældende, at hverken SKAT eller Motorankenævn Sjælland-København har begrundet deres afgørelser behørigt i forhold til tilsidesættelsen af sagsøgers udvalgte annoncer, ligesom SKAT og Motorankenævn Sjælland-København heller ikke har forholdt sig til, at der ved sagsøgers udsøgning af annoncer ikke fremkom annoncer på køretøjer af samme mærke og model. Det gøres på den baggrund gældende, at hverken SKAT eller Motorankenævn Sjælland-København har overholdt forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Efter forvaltningslovens § 24 skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Hvis en afgørelse efter disse regler - sådan som det er tilfældet i nærværende sag - beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Hverken SKAT eller Motorankenævn Sjælland-København har påvist eller i det mindste sandsynliggjort, at sagsøger har foretaget en udøvelse af skønnet over køretøjets handelsværdi, der er i uoverensstemmelse med de retningslinjer for værdiansættelse, som SKAT (nu Motorstyrelsen) selv har udstukket.

Selvanmelderordningen, der var gældende i 2016, da sagsøger foretog værdiansættelsen, kan alene have et reelt indhold, hvis ændringer af et skøn over en handelsværdi for et brugt køretøj begrundes behørigt og ikke blot af told- og skatteforvaltningen ændres på arbitrært grundlag, hvor der ikke er en nærmere begrundelse for, hvorfor skønnet tilsidesættes og ændres. Told- og skatteforvaltningen skal enten påvise, at det af sagsøger udøvede skøn er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller at det skøn over handelsværdien og den afgiftspligtige værdi, som sagsøger har foretaget, er åbenbart urimeligt.

SKAT og Motorankenævn Sjælland-København har ikke påvist eller nærmere begrundet, at det af sagsøger udøvede skøn er udøvet på et fejlagtigt grundlag. SKAT har eksempelvis anvendt udenlandske annoncer til brug for udøvelse af sit skøn, hvilket ikke er i overensstemmelse med SKATs egne udstukne retningslinjer. Tværtimod var det i modstrid med dels registreringsafgiftslovens § 10, dels SKATs egne retningslinjer. Når der anvendes annoncer, som er direkte i strid med SKATs egne udstukne retningslinjer og loven, kan selve den værdi, som SKAT kom frem til ved sit skøn, ikke i sig selv udgøre et tilstrækkeligt grundlag for påvisning af, at sagsøger har udøvet sit skøn på et fejlagtigt grundlag.

Motorankenævnet har i sit skøn primært anvendt annoncer, som er offentliggjort lang tid efter det tidsunkt, hvor sagsøger skulle værdifastsætte køretøjet. Inddragelse af annoncer, som først er offentliggjort efter værdifastsættelsestidspunktet, kan heller ikke påvise eller i det mindste sandsynliggøre, at det skøn over handelsværdien og den afgiftspligtige værdi - som sagsøger har foretaget på værdiansættelses- og indregistreringstidspunktet på baggrund af det datagrundlag, som på daværende tidspunkt var tilgængeligt - er åbenbart urimeligt. Efter sagsøgers opfattelse underbygger SKM2016.549.VLR, at der ikke kan anvendes annoncemateriale, der er offentliggjort efter værdiansættelsestidspunktet.

Retsfølgen heraf er efter sagsøgers opfattelse, at såvel afgørelsen fra SKAT som Motorankenævn Sjælland-Københavns afgørelse er ugyldig.

Det følger af fast praksis, at en begrundelse skal være dækkende. SKATs begrundelse var ikke dækkende.

For det første er begrundelsen nederst på side 1 og øverst på side 2 i SKATs afgørelse (ekstraktens side 56 og 57 - sagens bilag 4) ikke dækkende på nogen som helst måde, da der blot angives nogle tekniske og faktiske forhold om køretøjet, der ikke i sig selv siger noget om køretøjets handelsværdi eller afgiftspligtige værdi. Begrundelsen siger heller intet om, hvad baggrunden var for, at sagsøger ikke kunne anvende en (red. model 2 fjernet). som et sammenligneligt køretøj, når der ikke var udbudt en sammenlignelig (red. model 1 fjernet) til salg på tidspunktet for værdiansættelsen.

Sagsøger er dermed ikke blevet efterladt med nogen som helst form for begrundelse for, hvad sagsøger har gjort forkert ved sin egen værdiansættelse, når Motorstyrelsens egne retningslinjer på daværende tidspunkt netop angav, at når der ikke var køretøjer til salg af samme mærke og model, så kunne der anvendes sammenlignelige køretøjer i forbindelse med værdiansættelsen.

Det forhold, at Folketingets Ombudsmand i FoB 2021-22 konstaterede, at der i Motorstyrelsens og motorankenævnenes værdiansættelse synes at være en forskellig opfattelse på dette punkt, idet Motorstyrelsen accepterer anvendelse af sammenlignelige køretøjer af andre mærker og modeller ved værdiansættelsen, hvorimod motorankenævnene ikke gør det, kan ikke medføre, at sagsøger ikke kunne anvende et sammenligneligt køretøj af andet mærke og model ved værdiansættelsen, når det var et brugtbart alternativ ved værdiansættelsen.

I FoB 2021-22 udtalte Folketingets Ombudsmand også, at hvis 1. instansen (det vil sige Motorstyrelsen) ved sin værdiansættelse vælger at se bort fra de annoncer, som en selvanmelder har anvendt, kan Motorstyrelsen som udgangspunkt ikke nøjes med at forklare, hvorfor Motorstyrelsen har anvendt nogle andre annoncer, men må tillige forklare, hvorfor Motorstyrelsen ikke har fundet grundlag for at inddrage en eller flere af selvanmelderens annoncer. Det er lige netop dette forhold, som er tilfældet i nærværende sag, da sagsøger ikke har fået en begrundelse for, hvorfor der ikke kunne anvendes (red. model 2 fjernet). som sammenligningskøretøjer.

For det andet henviste SKAT i sin afgørelse dels til sagsøgers egen annonce, dels til et køretøj af samme model, men af en yngre årgang, som var til salg i Y3-land i perioden 11. marts 2016 til 26. april 2016. For det i Y3-land annoncerede køretøj var der endvidere tale om, at det var med ekstraordinær garanti. Motorankenævn SjællandKøbenhavn har fastslået, at sagsøgers eget annonceeksempel ikke skal indgå i vurderingen, jf. SKM2016.549. Dette er sagsøger enig i, men da køretøjet ikke desto mindre har været inddraget i SKATs begrundelse, er der tale om en begrundelse for afgørelsen, der ikke er dækkende, hvorfor afgørelsen har lidt af en begrundelsesmangel.

Det forhold, at Motorankenævn Sjælland-København har inddraget annoncer, som er offentliggjort efter det tidspunkt, hvor sagsøger foretog værdiansættelsen af køretøjet, er efter sagsøgers opfattelse i strid med registreringsafgiftslovens § 10.

Efter sagsøgers opfattelse følger det tillige af almindelige forvaltningsretlige og retssikkerhedsmæssige principper, at der til brug for en retrospektiv værdiansættelse, som SKAT foretog ved afgørelsen af 20. december 2016 og som Motorankenævn Sjælland-København har prøvet ved sin afgørelse af 30. september 2020, heller ikke kan inddrages oplysninger, der ligger efter det tidspunkt, hvor sagsøger skulle foretage værdiansættelsen af køretøjet omfattet af nærværende sag.

Sagsøger kunne således alene inddrage de oplysninger, som sagsøger var bekendt med den 13. april 2016. Sagsøger kunne på dette tidspunkt ikke inddrage oplysninger om annoncerede salgspriser, der først blev offentliggjort efterfølgende. Det samme var tilfældet for SKAT, hvis SKAT skulle have foretaget værdiansættelsen af køretøjet på daværende tidspunkt i forbindelse med indregistreringen. Sagsøger har således ikke ved sin værdiansættelse haft mulighed for at spå om fremtiden og inddrage annoncerede salg af tilsvarende køretøjer sat til salg efter den 13. april 2016.

På den baggrund gøres det gældende, at der er tale om inddragelse af uvedkommende faktum, når Motorankenævn Sjælland-København inddrager annoncer, der først er offentliggjort efter det tidspunkt, hvor sagsøger foretog sin værdiansættelse. Inddragelse af uvedkommende faktum som begrundelse for ikke at anerkende sagsøgers egen værdiansættelse, der netop blev foretaget ud fra det relevante materiale, der var tilgængeligt på indregistreringstidspunktet, kan efter sagsøgers opfattelse ikke ske med rette og medfører efter sagsøgers opfattelse, at Motorankenævn Sjælland-Københavns begrundelse i afgørelsen ikke er behørig, hvorfor også Motorankenævn Sjælland-Københavns afgørelse er ugyldig.

Det gøres gældende, at begrundelsesmanglerne i SKATs afgørelse var af en sådan karakter, at Motorankenævn Sjælland-København burde have kendt afgørelsen ugyldig. Tilsvarende lider Motorankenævn Sjælland-Københavns afgørelse af begrundelsesmangler, der gør afgørelsen ugyldig, da der er inddraget uvedkommende hensyn i form af faktum, som ikke var tilgængelig for sagsøger på værdiansættelsestidspunktet den 13. april 2016.

Den subsidiære påstand
Til støtte for den subsidiære påstand gør sagsøger nedenstående anbringender gældende.

Den af sagsøger fastsatte handelsværdi og afgiftspligtige værdi for køretøjet blev fastsat korrekt med angivelsen af 13. april 2016. Det har derfor været med urette, at SKAT ændrede skønnet over handelsværdien og afkrævede sagsøger yderligere registreringsafgift.

Sagsøger har udøvet et skøn over køretøjets handelsværdi på indregistreringstidspunktet den 13. april 2016. Som selvanmelder har sagsøger været både berettiget og forpligtet til at foretage et skøn.

Sagsøger har også udøvet sit skøn i overensstemmelse med retningslinjer, som SKAT havde udstukket til selvanmeldere.

Sagsøger har ikke begået fejl ved udøvelsen af det skøn, der var tillagt sagsøger. Sagsøgers skøn er heller ikke åbenbart urimeligt, ligesom det heller ikke hviler på et forkert grundlag, da sagsøger netop har inddraget sammenlignelige køretøjer ved værdiansættelsen. Dette havde sagsøger fået meddelt fra SKAT som en mulighed, når der ikke var annonceret køretøjer af samme mærke og model til salg på det tidspunkt, hvor værdiansættelsen skulle foretages.

På det tidspunkt, hvor værdiansættelsen blev foretaget den 13. april 2016, var det derfor med rette, at sagsøger anvendte annoncerede udbudspriser på en (red. model 2 fjernet) som grundlag for værdiansættelsen af køretøjet, da der på dette tidspunkt ikke var (red. model 1 fjernet) til salg på det danske marked. Det var alene sagsøgers egne annoncer, som var tilgængelig.

En (red. model 2 fjernet) er på tilsvarende vis som en (red. model 1 fjernet) en luksusbil og de to modeller kan sammenlignes. Deres nyvognspriser er således stort set identiske.

Det samme gælder for deres motorer, som har en stort set identisk størrelse målt på ydelse. En (red. model 2 fjernet) vil derfor være et reelt alternativ til en (red. model 1 fjernet) og deres afskrivningsprofiler må ud fra betragtninger om, at der er tale om fuldt sammenlignelige køretøjer, være sammenfaldende.

Det er derfor med urette, at Motorankenævn Sjælland-København har inddraget udbudspriser, der lå efter det tidspunkt, hvor sagsøger indregistrerede køretøjet den 13. april 2016. Udbudspriser for en (red. model 1 fjernet), der lå efter den 13. april 2016, kunne sagsøger i sagens natur ikke tage i betragtning ved den værdiansættelse, der skulle foretages på indregistreringstidspunktet. SKAT og Motorankenævn Sjælland-København har derfor heller ikke været berettiget til at anvende materiale om senere annoncerede salg ved fastsættelsen af værdien pr. 13. april 2016. Det er alene det materiale, der var tilgængeligt den 13. april 2016, som kan indgå i værdiansættelsen.

Den mere subsidiære påstand
Sagen vedrører fortolkningen af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, herunder hvilke kriterier, der skal udvælges annoncer indenfor. SKAT har udvalgt annoncer i overennstemmelse med registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1.

Det gøres derfor gældende, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Motorstyrelsen, således at Motorstyrelsen kan fastsætte nyvognsprisen og handelsprisen for køretøjet med stelnummer (red. nummer fjernet) på anmeldelses- og indregistreringstidspunktet den 13. april 2016."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument til støtte for sin påstand anført bl.a.:

"ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Motorankenævn Sjælland-Københavns afgørelse, hvorved ankenævnet har foretaget en skønsmæssig fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af det i sagen omhandlede køretøj, da der var grundlag for at skønne, og skønnet ikke er forkert eller åbenbart urimeligt (afsnit 3.1), og da afgørelsen ikke lider af begrundelsesmangler (afsnit 3.2).

3.1 Der var grundlag for at skønne, og skønnet er ikke forkert eller åbenbart urimeligt
I den foreliggende sag skal retten foretage en prøvelse af Motorankenævn SjællandKøbenhavns skønsmæssige værdiansættelse af det omhandlede køretøj, som fremgår af den indbragte afgørelse (E8-20).

En skønsmæssig værdiansættelse foretaget af et motorankenævn kan efter praksis kun tilsidesættes, hvis myndigheden ikke havde grundlag for at skønne, eller hvis skønnet er udøvet på et urigtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat for den, der har anmeldt køretøjet til afgiftsberigtigelsen.

Der er i fast retspraksis om prøvelse af værdiansættelsen af brugte køretøjer foretaget af et motoranke-nævn lagt afgørende vægt på, at motorankenævnene efter deres sammensætning og efter det betydelige antal vurderinger, som nævnene foretager hvert år, har både en særlig sagkundskab og en betydelig erfaring med vurdering af køretøjer, hvorfor det kræver et sikkert grundlag at tilsidesætte værdiansættelsen, jf. eksempelvis SKM2003.12.VLR (MS114), SKM2003.376.VLR (MS117), SKM2004.186.ØLR (MS122) og SKM2016.549.VLR (MS158), samt UfR 2009.1026 H (landsrettens dom) (MS139). Det er endvidere en forudsætning for tilsidesættelse af værdiskønnet, at dette er udøvet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. UfR 2009.1026 H (MS139) og UfR 2014.2063 H (MS149).

Det bemærkes i denne forbindelse også, at der er tale om et forvaltningsområde med masseadministration, jf. herved landsrettens bemærkninger i SKM2012.660.VLR (MS144). I lyset heraf skal der lægges betydelig vægt på, at værdiansættelsen ifølge ordningen i registreringsafgiftsloven er overladt til sagkyndige vurderingsmænd i motorankenævnene, når en værdiansættelse påklages.

3.1.1 Skattemyndighederne havde grundlag for at skønne
SKAT og Motorankenævn Sjælland-København havde grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af handelsværdien af det omhandlede køretøj i medfør af kontrolbestemmelsen i registreringsbekendtgørelsens § 16, stk. 3, jf. nærmere straks nedenfor. Sagsøgeren er så vidt ses enig heri, jf. replikken, E40, næstsidste afsnit.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, 1. pkt. (MS18), at den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer er køretøjets almindelige pris inklusive moms, men uden afgift efter loven. Den almindelige pris er prisen ved salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 10, stk. 5, kan skatteministeren fastsætte regler for opgørelse af den afgiftspligtige værdi efter bestemmelsens stk. 1-4. I medfør heraf var udstedt dagældende bekendtgørelse nr. 879 af 1. juli 2013 om registreringsafgift (registreringsafgiftsbekendtgørelsen).

Af bekendtgørelsens § 28, stk. 2 (MS84), fremgår, at prisen fastsættes efter den stand, køretøjet er i på tidspunktet for registrering.

For et brugt køretøj fastsættes den afgiftspligtige værdi med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normal vedligeholdt stand, jf. registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 26, stk. 2 (MS83).

Der skal i den afgiftspligtige værdi foretages fradrag eller tillæg på grundlag af en samlet vurdering af køretøjets kilometerstand, vedligeholdelsesstand, eventuelle forbedringer og øvrige beskaffenhed, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 1.

Af bekendtgørelsens § 29, stk. 1, følger, at der gives fradrag i eller tillæg til den afgiftspligtige værdi for antal kørte kilometer, som fraviger det normale antal kørte kilometer, der er angivet i § 29, stk. 3, med mere end 10 pct. Motorstyrelsen har adgang til at modsætte sig denne standardregulering, jf. bekendtgørelsens § 29, stk. 2, hvilket er sket i den foreliggende sag. Baggrunden herfor er, at et sådant tillæg/fradrag vil føre til et afgiftsgrundlag, der strider mod § 26, da kilometerstanden ikke har samme betydning for køretøjets handelsværdi, når der er tale om et liebhaverkøretøj.

Af bemærkningerne til ændringslov nr. 342 af 27. maj 2002, hvorved der blev indført regler om godtgørelse af udførte brugte motorkøretøjer i registreringsafgiftslovens § 7 b ("eksportgodtgørelse"), fremgår, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), Tillæg A, sp. 4720 (MS37):

"Godtgørelsen tager udgangspunkt i værdien for en brugt bil solgt fra en forhandler. Heraf kan udregnes registreringsafgiften." (min understregning)

Det følger videre af bemærkningerne til § 7 b, jf. Folketingstidende, a.st., sp. 4727 (MS42)

"Godtgørelsesordningen, der indsættes i loven ved § 7 b, tager udgangspunkt i bilens eller motorcyklens almindelige pris ved salg til bruger her i landet. Dette er helt parallelt med de regler, der gælder ved indførsel af brugte biler og motorcykler eller omregistrering af biler eller motorcykler, der ikke tidligere har været afgiftsberigtiget." (min understregning)

Vurderingsprocessen gældende ved både import og eksport af brugte motorkøretøjer er videre beskrevet i bemærkningerne, sp. 4716 (MS35):

"Herefter er det vurderingsmyndighedens opgave at finde markedsprisen på det konkrete køretøj, f.eks. ved hjælp af brugtbilkataloger, annoncer, internettet, oplysninger om konkrete handler og tidligere vurderinger af tilsvarende køretøjer mv." (min understregning)

Tilsvarende følger det af Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit I.A.1.5.3.1.2 (MS101-108), som omhandler "Personbiler og motorcykler", i afsnittet om afgiftsberegning, at køretøjets handelspris fastsættes med udgangspunkt i annoncerede handelspriser/markedspriser af lignende køretøjer.

Om den såkaldte "selvanmelderordning", som sagsøgeren har anvendt i den foreliggende sag, følger det af registreringsafgiftslovens § 14, stk. 1 (MS18), at en virksomhed kan registreres hos told- og skatteforvaltningen, jf. § 15, med den virkning, at virksomheden kan 1) angive afgiften af et køretøj, 2) angive godtgørelsen af afgift af et køretøj ved eksport af køretøjet, jf. § 7 b, og 3) periodevis betale afgiften af køretøjer, som virksomheden har angivet afgiften af. Ordningen blev indført ved lov nr. 221 af 26. maj 1971 for at forenkle berigtigelsesproceduren, således at registreringsafgift kunne berigtiges uden forudgående afgiftsekspedition, jf. de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 22 af 10. december 1970 (MS26).

I henhold til registreringsafgiftslovens § 14, stk. 2, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, med henblik på administration af §§ 15-18 fastsætte nærmere regler om selvanmelderordningen. I medfør heraf er der fastsat nærmere regler i registreringsbekendtgørelens kapitel 14 om registrerede virksomheder (MS85). Af bekendtgørelsens § 40 følger, at SKAT fastsætter regler for, hvilke typer oplysninger en registreret virksomhed skal give ved angivelse af godtgørelse af registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 16.

Af registreringsafgiftslovens § 16, stk. 3 (MS19) fremgår, at en registreret virksomheds angivelse af værdien af et køretøj kan blive genstand for kontrol. En sådan kontrol var forudsat allerede ved den oprindelige indførelse af selvanmelderordningen, jf. § 16, stk. 2 i lov nr. 221 af 26. maj 1971 (MS24 og MS28), og er senere blevet videreført ved den efterfølgende justering af selvanmelderordningen ved ændringslov nr. 265 af 23. april 2008, § 1, nr. 10, jf. lovforslag nr. 42 af 14. december 2007 (MS53 og MS62).

Det er en naturlig følge af denne kontrolhjemmel, at skattemyndighederne har adgang til at foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af det omhandlede køretøj i forbindelse med kontrollen, når skattemyndigheden sandsynliggør, at den angivne værdi ikke er retvisende, jf. også Skatteministerens svar i bilag 17 til lovforslag nr. 42 af 14. december 2007 (MS77).

Som nævnt ovenfor er sagsøgeren - ifølge Skatteministeriets forståelse af det i replikken anførte - enig heri. Sagsøgeren anfører således i replikken, E40, næstsidste afsnit:

"Sagsøger er enig i, at SKAT (nu Motorstyrelsen) havde kompetence til at kontrollere den værdi, som sagsøger fastsatte for køretøjet og som sagsøger beregnede registreringsafgift på baggrund af. Denne kontrolbeføjelse følger af registreringsafgiftslovens § 16, stk. 3 (nu stk. 2), men må også følge af forholdets natur. Motorankenævnet har tilsvarende haft mulighed for at prøve den af SKAT skønsmæssigt fastsatte handelsværdig ved salg til bruger her i landet af det køretøj, der er omhandlet i nærværende sag."

Skattemyndighederne havde således et grundlag for at skønne over værdien af det omhandlede køretøj. Dette gælder uanset, at sagsøgeren var selvanmelder som registreret virksomhed.

3.1.2 Skønnet er ikke forkert eller åbenbart urimeligt
Da skattemyndighederne havde grundlag for at foretage et skøn over det omhandlede køretøjs handels-værdi, kan dette skøn alene tilsidesættes, hvis sagsøgeren godtgør, at skønnet er udøvet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. den ovenfor omtalte retspraksis.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Sagsøgeren har således ikke dokumenteret, at der er et tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Motor-ankenævnets værdiansættelse. I denne forbindelse bemærkes, at sagsøgeren ikke har bestridt den materielle rigtighed af motorankenævnets afgørelse.

Motorankenævnet har ved afgørelsen af 30. september 2020 fulgt de ovennævnte bestemmelser i registreringsafgiftsloven og bekendtgørelsen om registreringsafgift, samt den nævnte faste værdiansættelsespraksis for brugte køretøjer.

Motorankenævnet inddrog således relevant annoncemateriale for tilsvarende brugte køretøjer fra Bil-info.dk ved udøvelsen af skønnet (E66-71). Bilinfo.dk er en internetdatabase med brugtbilpriser, som i stort omfang anvendes af forhandlere ved salg til private.

Motorankenævnet tog efter fast værdiansættelsespraksis udgangspunkt i annoncerede forhandlerudsalgspriser vedrørende et køretøj af tilnærmelsesvis tilsvarende mærke og model mv., og ankenævnet havde derfor ikke anledning til at tage stilling til, om en (red. model 2 fjernet) udgør et sammenligneligt køretøj. Sagsøgerens bemærkninger herom er derfor uden relevans for afgørelsen af den foreliggende sag.

Både Motorstyrelsen (tidligere SKAT) og motorankenævnet har til opgave at foretage den skønsmæssige ansættelse af den almindelige pris ved salg til bruger her i landet af brugte motorkøretøjer, som indføres og anmeldes til afgiftsberigtigelse. Skattemyndighederne skal dermed foretage en tilbundsgående prøvelse, som fører til en materielt korrekt værdiansættelse af køretøjets almindelige pris. Myndighederne kan i den forbindelse inddrage alle forhold af relevans for værdiansættelsen, herunder eksempelvis salg af tilsvarende brugte køretøjer, som er foretaget efter anmeldelsestidspunktet, men som har fundet sted på det tidspunkt hvor værdiansættelsen af køretøjet skal finde sted.

Der er ingen holdepunkter i hverken registreringsafgiftslovens ordlyd, forarbejder eller i praksis for, at den almindelige ordning med Motorstyrelsen henholdsvis motorankenævnets tilbundsgående prøvelse - hvor disse myndigheder har adgang til at inddrage alle forhold af relevans for værdiansættelsen - er fraveget ved selvanmelderordningen. Ankenævnet er i den forbindelse heller ikke afskåret fra at inddrage salg og annoncer, der tidsmæssigt ligger senere end anmeldelsestidspunktet.

Ligesom et salg eller en annoncering i den nærliggende periode før anmeldelsestidspunktet kan være relevant for fastlæggelsen af prisniveauet, kan et salg eller annoncering i den nærliggende periode efter anmeldelsestidspunktet være relevant.

Motorstyrelsen og motorankestyrelsen kunne således inddrage alt relevant materiale på afgørelsestidspunkterne af betydning for værdiansættelsen, hvilket også er en naturlig følge af det almindelige forvaltningsretlige officialprincip. Skattemyndighederne er ifølge officialprincippet generelt forpligtede til at sikre, at skatteansættelser - herunder skønsmæssige ansættelser - foretages på et så korrekt grundlag som muligt, jf. også FOB2021-22, afsnit 5.4.3, hvor Ombudsmanden i relation til netop inddragelsen af yderligere annoncemateriale anfører (MS168-169):

"at rekursinstansen er underlagt det almindelige undersøgelsesprincip, og at det er almindeligt, at sagens faktiske grundlag suppleres i forbindelse med sagsbehandlingen ved en rekursinstans". (min understregning)

I denne forbindelse bemærkes, at sagsøgerens udlægning af SKM2016.549.VLR (MS158) ikke er retvisende. Af landsrettens præmisser fremgår intet om, at eventuelle salg/annoncer efter anmeldelsestids-punktet ikke er relevante for fastlæggelsen af prisniveauet på anmeldelsestidspunktet.

Motorankenævnet gjorde i sin afgørelse eksplicit opmærksom på, at der på baggrund af et begrænset udbudsmateriale for modellen var medtaget annonceeksempler med køretøjer udbudt til salg både før og efter anmeldelsestidspunktet, og for så vidt angår de annonceeksempler, som var dateret efter anmeldelsestidspunktet (annonceeksempel 2, 3, 4 og 5), tog nævnet højde for et generelt mindre værditab (E17, sidste afsnit - E18, 1. afsnit).

Hertil kommer, at den materielle rigtighed af motorankenævnets afgørelse som nævnt ikke er bestridt af sagsøgeren. Sagsøgeren har således på intet tidspunkt gjort gældende, at den af motorankenævnet skønnede handelsværdi er materielt forkert.

Sagsøgeren har derimod gjort gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte sagsøgerens skøn over køretøjets handelsværdi, fordi sagsøgeren er en registreret virksomhed (selvanmelder) i henhold til registreringsafgiftslovens § 15, og fordi skattemyndighederne ikke har godtgjort, at sagsøgerens skøn er forkert eller åbenbart urimeligt.

Hertil bemærkes for det første, at det ikke er sagsøgerens skøn, der er til prøvelse i den foreliggende sag, men derimod motorankenævnets.

Sagsøgeren bemærkninger om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til at anvende annoncemateriale for køretøjer af et andet mærke og model end det køretøj, som skulle værdiansættes - herunder navnlig den føromtalte (red. model 2 fjernet) - har derfor ingen relevans for afgørelsen af sagen.

For det andet bemærkes, at praksis om tilsidesættelse af værdiansættelsen af brugte køretøjer foretaget af et sagkyndigt motorankenævn ikke kan udstrækkes til at omfatte situationer, hvor skattemyndighederne kontrollerer en værdiansættelse foretaget af en registreret virksomhed efter registreringsafgiftslovens § 15 i henhold til selvanmelderordningen.

En sådan registeret virksomhed (selvanmelder) besidder således ikke den samme sagkundskab som et motorankenævn. I overensstemmelse hermed tilkommer kompetencen til at træffe afgørelse om værdiansættelsen af et brugt motorkøretøj efter registreringsafgiftslovens § 10 udelukkende skattemyndighederne og ikke selvanmelderen. Der fremgår intetsteds af forarbejderne til den lovgivning, hvorved selv-anmelderordningen blev indført og senere justeret, at der med ordningen for de registrerede virksomheder i registreringsafgiftslovens §§ 14-18 skulle være tale om, at Motorstyrelsens og motorankenævnenes kompetence til skønsmæssig værdifastsættelse af køretøjer blev uddelegeret til disse virksomheder, jf. lovforslag nr. 22 af 10. december 1970 og lovforslag nr. 42 af 14. december 2007 (MS22ff og MS52ff).

Den omstændighed, at en selvanmelder kan angive afgift af et brugt køretøj, der skal førstegangsindregistreres her i landet, er således ikke ensbetydende med, at der er overladt selvanmelderen en "myndighedskompetence" til at fastsætte køretøjets afgiftspligtige værdi. Retspraksis om betingelserne for at tilsidesætte en afgørelse om et brugt køretøjs afgiftspligtige værdi truffet af et motorankenævn er derfor ikke relevant i forhold til bedømmelsen af en handelspris for et brugt køretøj, der er selvanmeldt af en registreret virksomhed.

Hertil kommer, at det følger af registreringsafgiftslovens § 16, stk. 3, at en registreret virksomheds angivelse af værdien af et køretøj kan blive genstand for kontrol. Der er ingen støtte i hverken lovens ordlyd, forarbejder eller selvanmelderordningens formål for, at denne kontrol skulle være begrænset i forhold til Motorstyrelsens og motorankenævnenes kompetence til at træffe afgørelse om værdiansættelsen af et brugt køretøj, jf. registreringsafgiftslovens § 10.

Som nævnt ovenfor skal motorankenævnet foretage en tilbundsgående prøvelse, som fører til en materielt korrekt værdiansættelse af køretøjets almindelige pris ved salg til bruger her i landet på anmeldelses-tidspunktet. Ankenævnet er derfor ikke begrænset til alene at kunne tilsidesætte værdiansættelser, hvor skønnet foretaget af en selvanmelder er forkert eller åbenbart urimeligt.

Det afgørende for denne sag er derimod, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte motorankenævnets skønsmæssig værdiansættelse, da skønnet ikke er udøvet på et urigtigt grundlag og ikke har ført til et urimeligt resultat for sagsøgeren. Motorankenævnet har som nævnt ovenfor fulgt den sædvanlige værdi ansættelsesprocedure for brugte motorkøretøjer, der følger af registreringsloven og fast vurderingsprak-sis, og
ankenævnet har ikke begået fejl ved skønsudøvelsen - hvilket sagsøgeren da også må anses for at være enig i, idet afgørelsens materielle rigtighed ikke er bestridt.

For det tilfælde, at retten måtte finde, at motorankenævnets afgørelse kan tilsidesættes, er Skatteministeriet enig i, at værdiansættelsen skal hjemvises til Motorstyrelsen efter nærmere retningslinjer, som retten i givet fald må angive i dommen, i overensstemmelse med sagsøgerens mere subsidiære påstand. Skønsudøvelsen tilkommer Motorstyrelsen med mulighed for ny påklage til motorankenævnet.

3.2 Afgørelsen lider ikke af begrundelsesmangler
Motorankenævnets afgørelse er behørigt begrundet, da den indeholder en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, samt en angivelse af de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1 (MS7).

Selv hvis der måtte være begrundelsesmangler ved afgørelsen er disse eventuelle mangler konkret uvæsentlige, da de har været uden betydning for afgørelsen, jf. herved også SKM2008.702.HR (MS127) og UfR 2000.1504 H (MS109). Den materielle rigtighed af motorankenævnets afgørelse er således ikke bestridt af sagsøgeren.

Det er motorankenævnets afgørelse - og derimod ikke SKATS afgørelse - der er til prøvelse i den foreliggende sag. Eventuelle begrundelsesmangler ved SKATs afgørelse kan derfor ikke føre til, at motoranke-nævnets afgørelse er ugyldig."

Parterne har under hovedforhandlingen i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, at for brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi til køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov. Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 16, stk. 1, skal en registreret virksomhed til told- og skatteforvaltningen angive afgiften af de køretøjer, som virksomheden anmelder til registrering i Køretøjsregisteret mod forevisning af bevis for virksomhedens registrering, jf. § 15, stk. 5. En angivelse skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til kontrol af den angivne afgift, jf. bestemmelsens stk. 2 (tidligere stk. 3).

Det følger heraf, at skattemyndighederne har hjemmel til at foretage en kontrol, og herunder foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af det omhandlede køretøj i forbindelse med kontrollen, såfremt det sandsynliggøres, at den af selvanmelderen angivne værdi er forkert.

Retten lægger på baggrund af bevisførelsen til grund, at den omhandlede bil er af en model, som sælges forholdsvis sjældent på det danske marked, hvorfor det er vanskeligt at finde konkrete eksempler på priser ved salg af tilsvarende
biler til bruger i 2016.

Det må antages, at Motorankenævn Sjælland-København i kraft af sin virksomhed har en særlig sagkundskab på dette område, hvorfor det kræver et sikkert grundlag at tilsidesætte motorankenævnets afgørelse.

Retten finder det ikke godtgjort, at motorankenævnets skøn - der er foretaget på baggrund af annonceeksempler over biler udbudt til salg i perioden fra den 13. juni 2015 til den 16. april 2016 - er foretaget på et urigtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat for H1.

Herefter, og da det, der er anført af H1 om begrundelsesmangler, ikke kan føre til et andet resultat, tager retten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 30.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T:

Skatteministeriet frifindes.

H1 skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 30.000 kr.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.