Dokumentets metadata

Beskatning af indsætninger på bankkonti samt grov uagtsomhed - lån eller skattepligtige indtægter

Sagsøgeren var skattepligtig af en række indsætninger på hendes bankkonti i perioden 2010 til 2016, idet sagsøgeren ikke havde godtgjort, at der bestod et reelt gældsforhold mellem sagsøgeren og hendes kæreste, der var bosiddende i Y4-land. Retten fandt på baggrund af de omstændigheder, der førte til, at indsætningerne var skattepligtige, at sagsøgeren måtte anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene, og at betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse vedrørende indkomstårene 2010-2013 var opfyldt.

Parter

A

(v/advokat Søren Dines Larsen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Robert Thomas Andersen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Cecilie Kruse.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 3. august 2020 ved Københavns Byret, angår i første række spørgsmålet om, hvorvidt A har modtaget gaver fra sin kæreste, MV, svarende til indsætninger på hendes bankkonti i perioden 2010 til 2016 på i alt 3.328.250 kr., og derfor er skattepligtig af, jf. statsskattelovens § 4, eller om der er tale om lån fra hendes kæreste, MV. Hvis der er tale om gaver, angår sagen i anden række, om skattemyndighederne var berettiget til ekstraordinært at genoptage As skatteansættelse for årene 2010-2013, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016 ikke skal forhøjes, subsidiært at sagsøgte, Skatteministeriet, skal tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst alene skal forhøjes med af retten fastsatte mindre beløb end i den påklagede afgørelse.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at SKAT (nu Skattestyrelsen) som led i det særlige Projekt Money Transfer blev opmærksom på, at A i årene 2010 til 2016 ved 27 forskellige indsætninger modtog i alt 3.328.250 kr. på tre forskellige private bankkonti i F2-bank, og at hun ikke i nogen af årene har selvangivet de modtagne beløb.

SKAT (nu Skattestyrelsen) traf den 26. februar 2018 afgørelse i sagen, hvilken blev påklaget af As daværende rådgiver, ME, den 3. april 2018.

Skatteankenævn Y6-by traf den 28. januar 2020 afgørelse i sagen. Det fremgår heraf bl.a.:

"…

…

…

…

…"

Af brev af 23. marts 2020 fra Skattestyrelsen til A fremgår, at Skattestyrelsens straffesagsenhed har vurderet, at det ikke ud fra de foreliggende oplysninger kan bevises, at pengene, som A modtog fra A, ikke var et lån, og at der derfor ikke er grundlag for at rejse en straffesag.

Ved brev af 24. april 2020 indbragte As daværende rådgiver, ME, Skatteankenævn Y6-bys afgørelse for Folketingets Ombudsmand i medfør af bl.a. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet man anså afgørelsen for værende mangelfuldt afgjort og begrundet, og bevisvurderingen foretaget forkert også i relation til sagens materielle forhold.

Af svaret fra Folketingets Ombudsmand af 6. juli 2020 fremgår bl.a., at der efter en gennemgang af sagen ikke ved iværksættelse af en ombudsmandsundersøgelse var udsigt til, at ombudsmanden ville kunne hjælpe A, og at behandlingen af sagen dermed blev afsluttet.

Det fremgår af købsaftale af 8. juli 2010 og af tingbogsattest for ejendommen, at A ved skøde af 28. september 2010 for 2.995.000 kr. købte ejendommen beliggende på adressen Y1-adresse, Y2-by. Af deponeringskvittering af 8. juli 2010 fremgår endvidere, at A samme dag deponerede 85.000 kr.

Af låneaftale underskrevet den 22. august 2010 fremgår bl.a. følgende:

"…

…"

Ved mail af 30. juni 2016 fra ejendomsmægler MH til A oplyste MH på baggrund af MVs henvendelse af 5. juni 2016 til hende, at en pris på huset på daværende tidspunkt ville kunne forventes at ligge på 5,3-5,5 mio. kr.

I følge tingbogsattesten vedrørende ejendommen blev der den 29. september 2017 tinglyst et lån med sikkerhed i ejendommen på 2.260.000 kr.

Af saldooversigt af 27. september 2017 vedrørende As gæld til MV fremgår, at gælden pr. den 29. december 2016 var 3.085.176 kr.

Af saldooversigt af 6. december 2017 vedrørende As gæld til MV fremgår, at gælden pr. den 29. december 2016 var 3.308.250 kr.

Af oversigten over pengeoverførsler fra MV til A i

SKATs (nu Skattestyrelsen) afgørelse af 26. februar 2018 fremgår, at A fra MV i perioden fra den 22. september 2010 til den 29. december 2016 modtog i alt 3.328.250 kr.

Af tilbagebetalingsaftale underskrevet den 15. februar 2021 fremgår følgende:

"…

…"

Der er under sagen endvidere fremlagt bl.a. opgørelser vedrørende estimeret skat for MV for årene 2011-2019 samt opgørelser vedrørende estimeret skat for G1 for årene 2011-2015 og årsregnskaber for G1 for årene 2016-2019. Endvidere er der fremlagt lånedokument af 19. juli 2010 fra F1-bank vedrørende kredit på 175.000 AUD optaget af MV samt As årsopgørelser fra årene 2013, 2017, 2018, 2019.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, MV og OT.

A har forklaret bl.a., at hun er uddannet grafisk designer, og hun har været selvstændig siden 2005. Hun kan selv bestemme, hvor meget hun arbejder. Der er tale om en personlig virksomhed. Hun arbejder en del i Y3-land. Hun arbejder for G2 samt utallige danske og udenlandske reklamebureauer. Der er meget rejseaktivitet forbundet med hendes arbejde. Hun har ingen uddannelsesmæssig baggrund i forhold til skat og regnskab. Det er hendes revisor, OT, der udarbejder regnskaber for hende. Han har været hendes revisor, siden hun startede sin virksomhed. Han har udarbejdet regnskabet for såvel virksomheden som for hende personligt. Hun mødte MV i foråret 2008 i skisæsonen. De blev kærester hen over sommeren og efteråret, men det var lidt upraktisk, idet han var bosat i Y4-land. De var kærester ved udgangen af 2008. De flyttede sammen i 2009, hvor hun flyttede til Y4-land i januar måned. Hun flyttede ind hos ham. De var herefter samboende, men de blev ikke gift. Hun arbejdede ikke ret meget for virksomheder i Danmark i den periode, hvor hun boede i Y4-land, og i 2009 og 2010 arbejde hun ikke. Hun forsøgte at opnå arbejdstilladelse i Y4-land. Hun måtte ikke arbejde i den periode. Hun kunne få forlænget sit visum, da hun var under 30 år. I foråret 2010 længtes hun efter at komme hjem til Danmark. MV ville ikke rejse med til Danmark. De er fortsat kærester. De ser hinanden, når de kan. Der er omkring fire til syv gange om året alt afhængigt af, hvad der passer og kan planlægges. De har været kærester i alle årene, men de har ikke boet sammen siden 2010.

Hun købte en andelslejlighed i Y5-gade i 2008. Den var fremlejet, mens hun opholdt sig i Y4-land. Lejerne insisterede på at blive boende i lejligheden, da hun kom tilbage til Danmark. Hun havde selv adresse hos sine forældre, så hun forstår ikke helt, hvorfor adressen i Y5-gade står anført på brevet fra F2-bank. Hun ledte efter en bolig i Danmark og fandt det pågældende hus. Det var et gammelt træhus, der var meget utæt og "solgt til nedrivning". Hun flyttede hjem til sine forældre, mens huset blev renoveret. Hun havde ikke haft en indtægt i to år, og derfor kunne hun ikke låne penge til huset i banken. Derudover var hun freelancer. Hun har altid været god til sit arbejde, og hun havde mulighed for at skrue op og ned for mængden af arbejde. Hun havde en samtale med MV om, at han kunne låne hende penge, så hun kunne komme videre i sit liv. Der var tale om et lån såvel til køb af huset som vedligeholdelse af det. Det var et lån, og der blev udarbejdet et gældsbrev. Beløbet på 3,4 mio. kr. var, hvad MV kunne afse, og så passede det med et beløb i australske dollars, hvilket hun ikke ved så meget om.

Det er hende, der udarbejdede gældsbrevet. Som skabelon til gældsbrevet genbrugte hun et gældsbrev, som hun havde med sine forældre vedrørende et lån til køb af andelslejligheden. Det var hendes far, der udarbejdede gældsbrevet mellem hende og forældrene. Hun husker ikke, om hendes forældre har underskrevet dette gældsbrev. Hendes forældre har eftergivet hende beløbet på 110.000 kr., som hun lånte i forbindelse med købet af andelslejligheden.

MV ville gerne have mulighed for at få pengene tilbage, og han ønskede, at der blev indsat en sikkerhed eksempelvis i tilfælde af, at hun "løb med tømreren". Derfor indsatte de en 14 dages frist til indfrielse. Hun modtog rådgivning fra revisoren, OT, ligesom han havde rådgivet hendes forældre. Hun sendte gældsbrevet til ham pr. mail, og de drøftede det via telefonen. Han havde ingen bemærkninger til det. På det gældsbrev, hun havde med sine forældre, betalte hun en rente, og hun spurgte derfor revisoren, om hun skulle betale rente på gældsbrevet med MV. Når hun ikke betalte afdrag, skulle hun ikke have fordelen ved et rentefradrag.

Gældsbrevet blev underskrevet i august 2010. Det var forud for, at hun modtog den første udbetaling fra MV. Hun underskrev gældsbrevet samme dag som vitterlighedsvidnerne. Hun mener, at de mødtes hjemme hos JM på Y6-by. Det gjorde de ofte på det pågældende tidspunkt. Det er to af hendes veninder, der har underskrevet gældsbrevet. JM er ansat som læge på G3, og JF er ansat hos G4. De så hende underskrive gældsbrevet. Hun forklarede dem, hvad det gik ud på. Hun var i Danmark, da dokumentet blev udarbejdet. Hun var hjemme i juni måned 2010. Hun sendte dokumentet til MV pr. mail, så han også var i besiddelse af det. MV kiggede også gældsbrevet igennem, inden det blev underskrevet. Han skulle ikke skrive under på gældsbrevet, da det var hende som låntager, der skulle skrive under.

Vedrørende adressen boede hun hos sine forældre på det pågældende tidspunkt. Hun anførte derfor husets adresse på gældsbrevet, idet hun allerede havde deponeret pengene for huset. Det var hendes hus, og gældsbrevet vedrørte huset. Hun ventede blot på at få lov at renovere huset. Hun overtog ikke ejendommen før den 1. oktober 2010. Hun flyttede ind i løbet af 2011, da der kom et toilet i huset, der virkede. Det var omkring maj eller juni. Hun husker ikke, hvornår hun ændrede sin folkeregisteradresse. Hun mener, at hun indtil da havde folkeregisteradresse i Y5-gade og postadresse hos sine forældre. Det lå implicit i aftalen med MV, at hun også skulle kunne købe huset, idet der ellers ikke ville være brug for istandsættelse og forbedringer af huset. MV indforstået med, at han også skulle betale for at købe huset.

Hun var med på anfordringsvilkåret, og hun vidste, at hun ville kunne risikere, at hun skulle sælge huset, hvis MV ville have sine penge tilbage. Vilkåret var et krav fra MV. Gælden er ikke tinglyst, og derfor var de 14 dages frist til indfrielse hans sikkerhed. Han gik op i, at ejendommen blev mere værd. Det var hensigten, at ejendommen skulle stige så meget i værdi, at han kunne få sine penge tilbage. Det er MV, der har krævet, at der ikke måtte optages yderligere lån, og at dermed skulle være en maksimal belåning på 2 mio. kr., som svarede til gælden til F2-bank.

Det kan ses på billederne af huset fra før og efter renoveringen, at det var slidt, og at det regnede ind og var koldt. Hun engagerede et firma, G5, der skulle stå for renoveringen. Huset skulle bl.a. have ny belægning, nye stolper, ny el, ny isolering, rørlægning, etageadskillelse, ny beklædning, nye vinduer, badeværelser, køkken og nyt tag. I løbet af 2011 var de store renoveringsprojekter færdige. Der var øvrigt arbejde, der kunne vente, og som skulle udbedres hen af vejen. Der skulle bl.a. etableres faskiner og kloak, og hun lagde også selv en masse arbejde i huset. På et tidspunkt satte fyret ud, og det skulle derfor skiftes. Der skulle endvidere laves snedkerarbejde på køkkenet. I 2013 gik hun i gang med at opføre en carport og et depot. Det er upraktisk at stå for et byggeri, hvis ikke man har en bil. Hun fik efter samtykke med MV lov til at købe en brugt bil, som hun forsat har. Forud herfor måtte hun låne sin mors bil. Hun har ikke anden gæld end de 2,2 mio. kr. og gælden til banken.

Forløbet var langstrakt, og strakte sig over fem år. Når hun skulle købe noget eller betale en faktura, talte hun med MV om, at hun godt ville have lavet det og det eller fundet en pejs eller lignende. Hun kunne ikke selv trække penge på en konto, og MV skulle godkende overførslerne, hvilket han gjorde telefonisk. Lavpraktisk kontaktede hun MV telefonisk og oplyste om, hvad der skulle laves og hvilken pris, hun havde fået, og bad ham om at overføre pengene. De overførte beløb dækkede løbende udgifter og konkrete fakturaer. Alle billederne er også taget for at dokumentere overfor MV, hvad der foregik, og at tingene blev lavet ordentligt, og at der var værdi i ejendommen. MV skulle ikke modtage bilag eller fakturaer på det udførte arbejde. Der mangler kvitteringer og fakturer på udgifter svarende til 775.000 kr., idet opgaverne ligger langt tilbage i tid, samt at der har været løbende udgifter til vedligehold, som hun ikke har kvitteringer på. MV har godkendt alt. Pengene blev hovedsageligt anvendt til vedligehold og forbedringer. MV har undervejs godkendt, hvad hun har trukket på kassekreditten, og han har overført fra gang til gang. Der var ikke tale om en reel godkendelse, idet hun ikke skulle stå til ansvar bilag for bilag, og hun var ikke under administration af MV i forhold til lånet. Hun lagde nogle gange pengene ud selv, og hun var ikke bekymret for, om hun fik lov af få dem overført, idet hun allerede havde fået tilsagn fra MV om lånet. Den opgørelse, som hendes tidligere rådgiver har udarbejdet, er ikke udført af hende, men udarbejdet på baggrund af den administrative behandling af sagen.

Hun noterede løbende på et lille stykke papir - i en notesbog - hvad der blev udført af arbejder, og det var også der, hun holdt regnskab med kreditten. Hun har ikke længere sine notater, og de var ikke så detaljerede, idet hun ikke førte en reel oversigt. Hun sikrede sig, at hun holdt sig under lånets max. MV skrev det også ned. De sammenlignede deres noter for at se, om det passede. Det var meget nemt at se det i kontoudtogene. Der var ikke en aftale om, at hun skulle bruge alle pengene. Aftalen var, at hun kunne bruge op til 3,4 mio. kr. SKAT bad først om kontoudtog for én konto, og de to andre tal er tilsyneladende en slåfejl, idet der er tale om 1.028.000 kr. og ikke 1.048.000 kr. SKAT bad derefter om oplysninger på nogle forskellige konti. Det er hende, der har udarbejdet oversigten "Overblik Bilag". Hun husker ikke noget om tinglysningsudgiften, og hun husker ikke, hvad hun betalte. Hun ved ikke, hvorfor hun har skrevet 20.400 kr., og hun ved ikke, hvor hun har oplysningen fra, men at det må være fra et af de fremlagte bilag.

Hun haft en indkomst i alle årene. Hun har på ugentlig basis mulighed for at sige ja og nej til jobs, og hun har mulighed for at skalere sin indkomst, hvis hun har behov for yderligere indtægt. Hun og MV talte ved stiftelsen af gælden sammen om, at tilbagebetaling om 10 år passede, og hun optog efterfølgende et etårigt lån og tre treårige lån. De 10 år var et rundt tal, og han skulle ikke bruge pengene.

Hun har i efteråret 2020 talt med banken om at omlægge lånet. Hun har haft en ejendomsmægler til at kigge på huset, men de vil ikke underskrive et dokument eller sige noget, men hun har haft en ude, der har vurderet det til 8,5 mio. kr. Husene omkring hendes bliver solgt til 9-10 mio. kr. De vil ikke bruge tid på kun at vurdere huset, når de ikke fik det til salg. Det er ikke den samme mægler fra G5, der vurderede det i 2016. En mægler fra realkreditinstituttet har også været ude at kigge på huset.

Aftalen om afvikling blev først underskrevet i februar, idet hun skulle have tid til at tale med banken, og de skulle have huset vurderet. Der var også coronaventetid. Hun ser frem til at starte afviklingen af lånet. Tilbagebetalingen er udarbejdet på baggrund af tidspunkterne for, hvornår der skal rentetilpasses. Differencen mellem 3,1 mio. kr. og gældens reelle størrelse er opstået på grund af en fejl, idet raterne skulle have været 1,1 mio. kr. i 2026 og 2029, og desuden op til den sidste del af gælden. Hun ved ikke, hvorfor der var behov for, at MV underskrev afviklingsaftalen, når der ikke var behov for, at han underskrev gældsbrevet. Det har ikke noget at gøre med, at det var besværligt at få hans underskrift, når han var i Y4-land.

MV har forklaret bl.a., at han er uddannet reklamefotograf og flyttede til Y4-land i 1999, hvor han arbejder som selvstændig. Han arbejder hovedsageligt i Y3-land og Y4-land, men han har meget rejseaktivitet. Han mødte A i marts 2008 i Y7-by i Frankrig. Det var ikke nemt, når de boede adskilt. Han rejste til Danmark og forsøgte at overbevise hende om, at de skulle være kærester, og han fik hende overbevist om, at hun skulle flytte til Y4-land. Han gav hende en flybillet i julegave. De boede sammen i halvandet år. Han arbejdede på det tidspunkt primært i Y4-land og Y8-by. Hun etablerede sig og søgte visum. I starten af 2010 savnede hun sin familie, og hun ville flytte tilbage til Danmark. De skulle fortsat være kærester. De er stadig kærester. Det har aldrig været på tale, at de ikke skulle være kærester. De ses, når de kan - både i Danmark, Y4-land og resten af verden.

A havde et ønske om at flytte tilbage, og hun ville gerne etablere sig i Danmark. Han ville gerne hjælpe med det. Det var svært for hende at klare selv. Han var med på at hjælpe hende så meget så muligt. Han tilbød at hjælpe hende med pengene. Han tilbød hende et lån med loft. Han havde sparet 600.000 dollars op, hvilket svarer til 3,4 mio. kr. Han kunne endvidere låne penge i sin lejlighed. Han ville gerne beholde nogle kontante midler til sig selv også. Han har haft få udgifter på sit eget lån på 200.000 dollars i Y4-land. Han skylder 500.000 dollars i sin lejlighed i Y4-land. Hans egenkapital kan gå ind og dække det, han skylder, hvorfor han ikke har haft nogen udgifter på lånet.

Hun havde ikke fundet et specifikt hus, da de talte om lånet. Hun fandt huset i maj 2020. Det kostede 3 mio. kr., hvilket passede med en pris inden for låneloftet. Der var ingen tvivl om, at han skulle have penge tilbage. Det var mange penge for ham, og det svarede til stor set hele hans opsparing. Han skal også forsvare pengene over for de australske myndigheder i overensstemmelse med reglerne om "Please explain", når de kommer tilbage til ham i Y4-land, hvilket han har drøftet med sin australske revisor.

Det var A i fællesskab med OT, som de begge stolede på, der skrev gældsbrevet. As far deltog også. Han bor på en gård, og der er en del gældsbreve, der går frem og tilbage, da der er lejere og flere ejere. Han var derfor helt tryg ved dem alle, og han var derfor også tryg ved, at de tog ansvar for gældsbrevet. Han var selv inde over udfærdigelsen, og det var vigtigt for ham, at han kunne opsige lånet. De havde kun været sammen i kort tid, og han stolede på A, men det var mange penge. Han gik og jokede med, at hun ikke måtte "løbe med tømreren". Det var ikke på tale, at han skulle underskrive, og han var helt tryg ved opsætningen. Han deltog i drøftelsen af, hvad der skulle stå i gældsbrevet, og han så det, inden det blev underskrevet, og han godkendte det også verbalt med A. Han fik det efterfølgende tilsendt med underskrift. Det blev underskrevet forud for den første udbetaling, hvilken faldt i september 2010. Det må derfor have været i august 2010. Han fik tilsendt et udkast og den endelige aftale pr. mail. Han har ikke set et gældsbrev tidligere.

Det skete, inden A overtog huset, og efter hun havde deponeret 85.000 kr. i juli, hvor hun blev reel ejer af huset. A fik en tre måneders overtagelse af huset. Han er sikker på, at gældsbrevet blev underskrevet inden overtagelsen af huset.

A boede hos sine forældre på tidspunktet forud for overtagelsen af huset. Det var adressen på huset, der var anført i gældsbrevet. Han satte ikke spørgsmålstegn ved det, idet gældsbrevet relaterede sig til huset.

Lånet skulle på baggrund af opfordring fra As revisor ikke forrentes. Han var enig heri, idet det ikke var meningen, at han skulle tjene penge på det. De talte om, at friværdien var central. For ham kunne den kontante del af udbetalingen også betragtes som en forbedring, da det øger friværdien i huset. Han havde ikke behov for sikkerhed og tinglysning af gælden, idet aftalen er baseret på tillid.

Han havde råd til at låne penge ud, idet han sparede penge op hvert år, og han har aldrig haft et stort forbrug. Han har haft overskud siden 2001, og alt hvad han betaler i skat i virksomheden, modtager han i bonus, hvilket er hans gulerod. Han har betalt skat af de private penge, han har lånt til A. Når de kommer ind i Y4-land igen, skal han redegøre for dem overfor de australske myndigheder.

De første 200.000 dollars gik til udbetaling, stiftelse mv. De næste 1,5 mio. kr. gik til store projekter, herunder G5. A vidste ca. tre til fire uger i forvejen, hvornår en regning var forfalden. Det tog ca. to til tre dage at overføre penge mellem landene. Så hun ringede eller mailede og bad om at hæve kassekreditten. Han synes, at det var fint, at det skete i bidder, så han kunne følge med i sit hoved og i projektet. Han modtog billeder af huset, så han kunne se, hvad pengene gik til. Han modtog ikke fakturaer. Hun kunne ikke selv overføre penge fra hans konto. Vedrørende bilen syntes han, at der var økonomisk uansvarligt at hun kørte i en lejebil. Hun havde fundet en bil, og der var luft til at købe den rent økonomisk. Han blev spurgt før, hun købte den. Han blev spurgt, og han godkendte overførslerne, men han har ikke nødvendigvis godkendt, hvad pengene var brugt til. Han holdt ved hjælp af sine noter øje med, at gældsloftet ikke blev overskredet. Han skriver alt ned, og han holdt regnskab med det. Han havde også styr på det i sit hoved. Han holdt 100 % øje med det.

Hans revisor, ME, har udarbejdet gældsoversigten af 27. september 2017. Han har selv udarbejdet gældsoversigten af 6. december 2017, og den gældsoversigt der fremgår af SKATs afgørelse af 26. februar 2018.

Der er forskel på de to oversigter, idet der er en fejl i beregningen, idet overførslen på 200.000 AUD skulle have været anført til 1.048.000 kr. Der er således en tastefejl på 20.000 kr.

Gældsoversigten af 27. september 2017 er udarbejdet med henblik på at svare SKAT, der havde spurgt på en specifik konto, og der er således tale om beløb fra en enkel konto. Derfor mangler der 300.000 kr., der vedrører andre konti, idet han ikke skal kunne sige, om A har fået oprettet en ny konto.

Han var ikke nervøs for, at han kunne få pengene tilbage. Han var sikker på, at friværdien ville blive forøget på de 10 år. Han havde ikke travlt med at modtage tilbagebetaling, men de talte om tilbagebetaling under pandemien. Han ser det som en opsparing, og det er en del af hans pension. Hvis han får det udbetalt nu, skal han betale negativ rente. Det er en del af begrundelsen for, at han ikke har travlt med at få lånet afviklet. Når de rammer en tilbagebetaling på 3,1 mio. kr., skal der lægges en endelig betaling på den sidste del af beløbet. Hun har ikke nået gældsloftet endnu, og en restbetaling vil skulle svare til det samlede beløb på det tidspunkt. Han kan ikke svare på, hvorfor de ikke har opgjort raterne svarende til det samlede lånebeløb på tidspunktet for udarbejdelse af afviklingsaftalen. Han har underskrevet afviklingsaftalen, fordi de følte sig trygge ved at gøre det på den måde. Gældsbrevet havde revisoren deltaget i udarbejdelsen af.

I 2016 syntes han, at ejendomme var ved at være færdig, og derfor tog han fat i en ejendomsmægler. Han ville undersøge, hvordan det stod til med hans sikkerhed, og han gjorde det på eget initiativ. Huset er blevet realkreditvurderet igen, og det er vurderet af dem til 6,5 mio. kr. Det mener han er konservativt, da husene i området bliver solgt til 9-10 mio. kr. Han mener ikke, at der er en almindelig ejendomsmægler, der har vurderet huset for nyligt.

OT har forklaret bl.a., at han har været registreret revisor i G6 i 43 år. De er ca. 50 personer ansat. De rådgiver små og mellemstore virksomheder om regnskaber, herunder skat. Han kender A, men det er efterhånden sjældent, at de mødes. Han har, siden han startede i 1978, været revisor for hendes far, SH, der har et fritidslandbrug. Han husker ikke, hvornår han blev involveret i As virksomhed, men det var for omkring 20 år siden. Han mener ikke, at hun havde en revisor før ham. Han mener, at han startede med at bogføre for hende. Nu gør hun det selv, men han kigger det i gennem. Han udarbejder hendes selvangivelse. Han yder ikke løbende rådgivning. Der har aldrig været problemer med virksomheden. Han mindes ikke, at der har været umiddelbart behov for løbende rådgivning vedrørende skat. Der har været noget omkring moms og måske spørgsmål omkring restskat. A bogfører nu i et program. Hun registrerer bilag, som hun registrerer på salgs- og omkostningskonti. Hans indtryk er, at A har haft meget godt styr på sin forretning og de salgs- og momsmæssige forhold. Han formoder, at hun ville have taget fat i ham, hvis der har været problemer - hvilket hun også har gjort.

Han husker, at hun var bortrejst. Han taler sommetider med As far, og han fortalte, at hun havde købt et hus i Dragør sammen med sin kæreste. Det er det, han erindrer, at faren fortalte. Han var ikke involveret i finansieringen. Han spurgte ind til, at hun havde købt huset, og at han spurgte, hvordan det var finansieret. Han sagde, at der skulle udarbejdes et gældsbrev, hvis kæresten ikke stod som medejer. Han opdagede, at det ikke var fuldt finansieret. Det konstaterede han, da han udarbejdede selvangivelsen i februar 2011. Han har ikke lavet selvangivelse i 2010. Han har ikke vejledt om en afviklingsaftale.

Han har ikke set gældsbrevet tidligere. Hun har talt om et gældsbrev med ham. Han ved ikke, om det var før eller efter februar 2011, at han drøftede gældsbrevet med hende. Han har ikke haft behov for at se det fysisk. De har kun talt om det via telefon. Det kunne også være, at der var faren, der har lånt hende penge til restfinansieringen. Der skal i en sådan situation, hvor man ikke er gift, udarbejdes et gældsbrev.

Hans kontor har skiftet systemer, så han ved ikke, hvornår han har talt med hende. Hun kan have ringet til ham, inden gældsbrevet blev udarbejdet. Han antager, at det kan være februar, at de har talt sammen.

Han talte med hende om, at gældsbrevet skulle udarbejdes, og at der kunne være en udfordring omkring renter, når MV ikke var bosiddende og skattepligtig i Danmark. Han talte ikke med dem om andre vilkår. Han bistod hende også med selvangivelsen de følgende år. Man skal ikke selvangive hovedstolen, og når der ikke var renter, er der ikke noget at trække fra, og derfor skal der ikke selvangives. Han ved ikke, om begge parter bør underskrive et gældsbrev.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument af 16. september 2021 anført følgende:

"…

I forhold til spørgsmålet om gavebeskatning gøres det sammenfattende gældende,

at de af MV overførte betalinger til sagsøger alle vedrører lån fra MV til sagsøger til brug for dennes erhvervelse (og senere til istandsættelse og løbende vedligeholdelse) af ejendommen Y1-adresse, Y2-by,

at det som bilag 1 fremlagte gældsbrev blev aftalt mellem parterne og underskrevet af sagsøger (som låntager) i forbindelse med etableringen af låneforholdet,

at sagsøger forinden drøftede lånet og gældsbrevet med revisor OT, der frarådede sagsøger at lade lånet være forrentet, så længe, der ikke afvikledes på lånet, idet sagsøger ellers ville få rentefradrag for en rente, der ikke betaltes, at gældsbrevet er vitterlighedsvidnepåtegnet,

at sagsøger under sagen har godtgjort ved fx bilag 9 (med underbilag 1-53), 37 og 38, at størstedelen af det samlede lån er medgået til netop erhvervelse, istandsættelse og løbende vedligeholdelse af ejendommen - og i et omfang tilstrækkeligt til at sikre, at ejendommens værdi til stadighed kunne tjene som MVs ultimative sikkerhed for sit udlån - men at det i øvrigt ikke er en betingelse for, at der i skattemæssig henseende er tale om et lån (og ikke en gave), at det samlede lånte beløb er medgået hertil (og ikke til andet),

at størrelsen af sagsøgers formue - i kraft af sagsøgers faste ejendom - var og er tilstrækkelig til, at sagsøger med enhver rimelighed må forventes at kunne betale det ydede lån tilbage til MV,

at MV også løbende har forholdt sig til og fulgt op på låneforholdet, og herunder til værdien af ejendommen, der for MV reelt sikrede tilbagebetaling af lånet, fx ved bilag 17, e-mail af

5. juni 2016 fra MV til ejendomsmægler MH fra G5, hvor MV foranledigede ejendommen vurderet "…

for at få en status på prislejet og så se hvad der kan ske herfra…",

at der med gældsbrevet således er etableret et civilretligt retskraftigt gældsforhold mellem parterne,

at de af sagen omhandlede betalinger alle er foretaget i henhold til gældsbrevet og dermed er tilbagebetalingspligtige,

at den civilretlige tilbagebetalingspligt herefter skal respekteres skatteretligt,

at sagsøgers gæld til MV ikke senere er eftergivet, hverken helt eller delvist (det fulde lånebeløbet forventes derimod tilbagebetalt), men at sagsøger derimod har indgået den som bilag 16 fremlagte aftale om afvikling af lånet, hvorefter dette skal afvikles i rater begyndende med kr. 550.000,- den 1. januar 2022 (og herefter med yderligere rater i 2023, 2026 og indtil lånet er fuldt ud tilbagebetalt den 1. juli 2029),

at sagsøger med bilag 39, e-mail af 4. februar 2021 fra afdelingsdirektør JB, F3-bank, har fremlagt dokumentation fra sagsøgers bank om tilsagn om finansiering af foreløbigt de første rater af tilbagebetalingsaftalen,

at sagsøger således i fornødent omfang har godtgjort, at sagsøger ikke har modtaget en gave eller et gavetilsagn fra MV, og

at der dermed samlet set ikke foreligger en skattepligtig gave i forholdet mellem sagsøger og MV, jf. skattelovens § 4, men derimod udbetaling af lån, som er tilbagebetalingspligtigt og dermed skattefrit efter statsskattelovens § 5, litra c.

I forhold til spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse hhv. forældelse i forhold til indkomstårene 2010-2013, og dermed spørgsmålet om grov uagtsomhed i forbindelse med indgivelse af selvangivelser, gøres det sammenfattende gældende,

at Skatteministeriet på afgørelsestidspunkt ikke længere havde kompetence til at forhøje sagsøgers skatteansættelser for 2010, 2011, 2012 og 2013, idet fristen herfor var sprunget efter skatteforvaltningslovens § 26,

at Skatteministeriet dermed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kun kan foretage ekstraordinær genoptagelse, hvis skatteyderen eller nogen på dennes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt,

at det er Skatteministeriets bevisbyrde, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse - dvs. at sagsøger eller nogen på dennes vegne handlede mindst groft uagtsom - er opfyldt,

at såfremt retten måtte finde, at lånet omfattet af bilag 1 i skattemæssig henseende - helt eller delvist - rettelig skal kvalificeres som gave, er dette ikke uden videre ensbetydende med, at sagsøger allerede dermed har handlet mindst groft uagtsomt (sådan som sagsøgte anfører) ved ikke at have selvangivet de pågældende dele af lånet som gave i de berørte indkomstår,

idet det allerede af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, følger at dens anvendelse forudsætter mindst tilegnelsen grov uagtsomhed hos skatteyder eller nogen, der på dennes vegne har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelsen af den skattepligtige indkomst på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag,

idet synspunktet støttes af relevant teori, hvor fx retsformand for Landsskatteretten Poul Bostrup i SR-Skat 2019.0162 anfører, at: "... Det er væsentligt at holde fast i, at bestemmelsen ikke kan anvendes, blot fordi der er tale om, at der materielt kan ske forhøjelse, men at der skal ske en reel prøvelse af, om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt. (…)", og

idet synspunktet støttes også i praksis, fx SKM2018.287LSR, hvor Landsskatteretten ikke fandt, at det vat groft uagtsomt af en dansk repræsentant, at han ikke - objektivt med urette - havde anset udbetalinger fra internationale organisationer for deltagelse i et ekspertpanel m.v. for skattepligtig indkomst for ham,

at retten derfor i denne sag, og ved inddragelse af sagens konkrete omstændigheder, også skal efterprøve og afgøre, om sagsøger samlet set handlede mindst groft uagtsomt (dvs. om sagsøger har begået positive fejl af kvalificeret karakter),

at sagsøger - ved ikke at selvangive lånebeløbene i de respektive indkomstår som gaver, når der efter sagsøgers klare forståelse var tale om lån, jf. bilag 1 - ikke handlede mindst groft uagtsom, herunder

idet sagsøger og MV i hele forløbet har fastholdt og været enige om - hvilket for MVs vedkommende vil blive gentaget under strafansvar - at låneforholdet bestod og fortsat civilretligt består,

idet det klare udgangspunkt herefter er, at den civilretlige kvalifikation - at der er tale om et (dokumenterbart) lån - også skal respekteres i skattemæssig henseende, jf. fx Højesterets dom i SKM 2004.297H,

idet sagsøger ligefrem afstemte vilkårene i låneaftalen med sagsøgers revisor godkendt revisor OT fra G7) og således i 2010 fik rådgivning herom fra sin revisor i forbindelse med låneaftalens indgåelse, formulering og formalisering,

idet det var sagsøgers revisor, der rådgav sagsøger om (frarådede), at lånet ikke burde forrentes, så længe der ikke skulle afvikles på lånet, idet sagsøger dermed ville få et rentefradrag, for en rente, der ikke betaltes,

idet sagsøger ikke, i forbindelse med revisors rådgivning om lånet og låneaftalen, blev oplyst eller advaret imod, at vilkårene deri var usædvanlige, eller - og mere væsentligt - at der var en risiko for at betalingerne under låneaftalen ville blive betragtet af SKAT som gaver, der skulle selvangives som sådan af sagsøger,

idet sagsøger, der ikke selv har professionelle forudsætninger for kendskab til skattereglerne, naturligvis ikke på dette grundlag har overvejet, at SKAT senere ville indtage det synspunkt, at de overførte beløb skulle anses for gaver, og

idet sagsøger i den konkrete situation heller ikke har meddelt Skatteministeriet urigtige oplysninger, men har selvangivet i overensstemmelse med de foreliggende civilretlige forhold og realiteter, nemlig at der inter-partes er tale om et lån,

at Skattestyrelsen i bilag 6 brev af 23. marts 2020 fra styrelsens straffeenhed) i øvrigt konkluderede - dvs. efter det tidspunkt, hvor skatteankenævnet traf den indbragte afgørelse - at styrelsen ud fra de foreliggende oplysninger "... ikke kan bevise, at pengene du modtog fra MV ikke var et lån …"

at vurderingen af begrebet grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 - siden denne lov trådte i kraft 1. november 2005 - er identisk med det tilsvarende begreb i skattekontrolloven (skattestraffereglerne), jf. således udtrykkeligt forarbejderne til skatteforvaltningsloven (L 110 og L 111 fra Folketingsåret 20042005, 2. samling, samt Skatteforvaltningsloven med kommentarer, DJØF, 2017, p. 547 f.),

at det følger af den skatteretlige teori, fx professor, dr.jur. Jan Pedersen i "skatteforvaltning" Skatteproces, Skattekontrol", 2020, side 135, om grov uagtsomhed, at: "... Grov uagtsomhed kendetegnes navnlig ved, at der foreligger en ukorrekt oplysning om indtægter og udgifter, der ikke giver anledning til reel tvivl om deres korrekte angivelse eller ved en urigtig oplysning, der skyldes generel uordentlighed eller uefterrettelighed…"

at eftersom Skattestyrelsen i bilag 6 har konkluderet ikke at kunne bevise, at de modtagne betalinger ikke var et lån, må der bestemt siges at foreligge reel tvivl om forholdes rette skattemæssige kvalifikation,

at det således ikke giver mening - henset til den udtrykkelige vurdering fra Skattestyrelsens straffesagsenhed af sagens materielle forhold i bilag 6 - hvis sagsøger alligevel og også på dette grundlag skulle have selvangivet pengene som gave, og at det så meget desto mindre ikke kan anses for et udslag af grov uagtsomhed, at sagsøger ikke gjorde det,

at sagsøger derfor som minimum har haft føje til ikke at selvangive de overførte betalinger som gave, når Skattestyrelsen selv erkender ikke at kunne bevise, at de omhandlede beløb ikke var et lån,

at det således samlet set ikke kan tilregnes sagsøger som groft uagtsomt, at denne ikke sandede - også efter, at sagsøger havde fået rådgivning herom fra en godkendt revisor, der ikke fandt anledning til at problematisere forholdet - at der (nu efter SKAT's opfattelse) skulle ske selvangivelse af låneoverførelserne som gaver,

at det således ikke af Skatteministeriet er godtgjort bevisbyrden er ikke løftet), at sagsøger eller nogen på dennes vegne har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive de modtagne pengebeløb som gave, og

at betingelsen for ekstraordinær genoptagelse dermed ikke er opfyldt (der er indtrådt forældelse, hvorfor der ikke kan ske genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 2010-2013).

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 16. september 2021 anført følgende:

"…

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A ikke har godtgjort, at indsætningerne på i alt 3.328.250 kr. på hendes bankkonti i perioden 2010 til 2016 ikke er skattepligtige indtægter, jf. statsskattelovens § 4, men udgør lån fra hendes kæreste (afsnit 3.1).

Endvidere gør ministeriet gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelser for årene 2010-2013 er opfyldt, idet hun ved ikke at selvangive de omtvistede indsætninger mindst groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, (afsnit 3.2).

3.1 A skal beskattes af indsætningerne på i alt 3.328.250 kr.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Herunder er gaver skattepligtig indkomst, når de ikke henhører under boafgiftsloven, jf. § 4, stk. 1, litra c, smh. § 5, stk. 1, litra b, hvilket gaver fra MV til A i den omhandlede periode ikke gjorde. A var forpligtet til at selvangive sin indkomst, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1.

Det påhviler A i en situation som den foreliggende - i overensstemmelse med fast højesteretspraksis - at godtgøre, at indsætningerne på i alt 3.328.250 kr. i perioden 2010-2016 ikke er skattepligtige indtægter, jf. eksempelvis SKM2011.208.HR og SKM2008.905.HR.

Efter fast retspraksis kan en forklaring om, at et modtaget beløb er et lån, kun lægges til grund, hvis forklaringen er tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. SKM2008.611.HR og UfR 2011.1599 H. I den foreliggende sag er As bevisbyrde for, at der som hævdet foreligger et reelt gældsforhold, endvidere efter fast retspraksis skærpet, fordi det hævdede lån er mellem nære og interesseforbundne parter, og fordi vilkårene for det hævdede lån er (højest) usædvanlige for et lån af den omhandlede størrelsesorden, jf. eksempelvis SKM2009.487.HR, SKM2012.586.ØLR, SKM2010.278.ØLR, SKM2004.156.ØLR og SKM2003.247.VLR.

A skal derfor føre et sikkert og objektivt bevis for sin påstand om, at der er tale om et reelt gældsforhold mellem hende og hendes kæreste, MV.

A har ikke løftet denne bevisbyrde.

Det af A fremlagte gældsbrev (bilag 1) er oprettet på sådanne særlige vilkår og under sådanne omstændigheder, at det hævdede gældsforholds bestående ikke kan anses for godtgjort med gældsbrevet.

Ministeriet henviser herved til, at A i årene 2009-2011 stort set ikke havde nogen indkomst (eller betalingsevne), at det hævdede lån desuagtet og på trods af lånets størrelse skulle være ydet uden nogen sikkerhedsstillelse, at det ikke skulle forrentes, at der ikke er fastsat tilbagebetalingsvilkår i gældsbrevet, og at gældsbrevet ikke er underskrevet af MV.

Dertil kommer, at der er meget, der tyder på, at gældsbrevet er blevet udarbejdet efterfølgende og antedateret til den 22. august 2010. I gældsbrevet er As adresse angivet som Ndr Strandvej 4, Y2-by, selv om hun først erhvervede den pågældende ejendom ved skøde af 28. september 2010 og overtog ejendommen den 1. oktober 2010, jf. tingbogsattesten (bilag A, side 1 og side 2, øverst) og købsaftalen, pkt. 2 (bilag 38, side 2). Der er ikke fremkommet nogen forklaring på, hvorfor A ifølge gældsbrevet havde adresse på ejendommen, selv om hun endnu hverken havde erhvervet eller overtaget denne på det tidspunkt, som gældsbrevet er dateret til.

Det fremgår af gældsbrevet, at lånet i ejendommen "denne dag", dvs. den 22. august 2010, kan opgøres til en restgæld på 2.000.000 kr. (bilag 1, side 1, fjerdesidste afsnit). Med henblik på at belyse, om gældsbrevet blev udarbejdet efterfølgende og antedateret til den 22. august 2010, opfordrede ministeriet i duplikken (side 4) A til at oplyse og dokumentere, hvad der var af gæld i ejendommen den 22. august 2010 (datoen for gældsbrevet) og et år frem. A har ikke besvaret ministeriets opfordring. Den opgørelse af 15. januar 2011 fra F2-bank (bilag 10), som A har henvist til ved sin adressering af ministeriets opfordring, jf. processkrift 2, side 4, indeholder således ikke oplysninger om, hvad lånet i ejendommen var den 22. august 2010. Det kan derimod udledes af opgørelsen i bilag 10, side 1, at As lån vedrørende ejendommen på 2.000.000 kr. først er etableret med virkning fra den 1. oktober 2010.

På denne baggrund må det lægges til grund, at gældsbrevet er blevet udarbejdet efterfølgende og antedateret til den 22. august 2010. Gældsbrevet er (også) af den grund ikke bevis, endsige et sikkert bevis, for det hævdede gældsforhold.

Den omstændighed, at gældsbrevet er underskrevet af to vitterlighedsvidner, er uden betydning, da vitterlighedsvidnerne alene bekræfter at have overværet A underskrive dokumentet. Vitterlighedsvidnerne indestår ikke for, at gældsbrevet er dokumentation for et reelt gældsforhold, og da det er en kendsgerning, at MV slet ikke underskrev gældsbrevet, kan MF i sagens natur ikke i sin egenskab som vitterlighedsvidne bekræfte, at MV "utvivlsomt" tiltrådte låneaftalen, modsat processkrift 2, side 1-2.

De efterfølgende omstændigheder bestyrker også kun, at der ikke har bestået noget (reelt) gældsforhold mellem A og MV.

Herved bemærkes, at hverken A eller dennes kæreste, MV, løbende førte regnskab for det hævdede lån, der skulle være givet som en kassekredit med i givet fald talrige, men usystematiske træk af vidt forskellige beløbsstørrelser, at langt størstedelen af indsætningerne - i strid med hvad der er anført i gældsbrevet - ikke er blevet anvendt til forbedringer af den omhandlede ejendom, jf. ovenfor side 3, og at A endnu ikke har tilbagebetalt nogen del af det hævdede lån, selv om lånet skulle være etableret for mere end 11 år siden, og selv om det fremgår af gældsbrevet, at lånet, hvis det ikke er indfriet senest den 1. september 2020, skal afvikles på dette tidspunkt.

Hvad angår det førstnævnte forhold om, at der ikke løbende er ført regnskab for det hævdede lån, bemærker ministeriet supplerende, at As og MVs egne oplysninger afgivet i løbet af sagen om det hævdede lån er et konkret vidnesbyrd om, at de ikke har haft styr på det hævdede låns størrelse, hvilket yderligere bestyrker, at der ikke har bestået noget (reelt) gældsforhold med dertilhørende tilbagebetalingspligt. Ministeriet henviser herved til, at A gør gældende, at hele det i sagen omhandlede beløb på 3.328.250 kr. udgør lån, men at hun for skattemyndighederne fremlagde to opgørelser over det samlede hævdede lån, som udviste 2 andre forskellige lånebeløb på henholdsvis 3.085.176 kr. og 3.308.250 kr. (bilag C og D), og at A under den foreliggende sag har fremlagt en afviklingsaftale for det hævdede lån (bilag 16), hvoraf det fremgår, at hun skal tilbagebetale 3.100.000 kr., selv om MV ifølge As egne oplysninger "ikke på nogen måde har eftergivet fordringen", jf. processkrift 2, side 3, 3. afsnit.

Den af A fremlagte afviklingsaftale af 15. februar 2021 (bilag 16) godtgør ikke, at indsætningerne dækker over et reelt gældsforhold i medfør af det fremlagte gældsbrev (bilag 1). Det bemærkes herved, at det fremgår af afviklingsaftalen, som er indgået mellem nærtstående parter, at det hævdede lån først skal tilbagebetales, når denne skattesag er afgjort.

Bevisværdien af afviklingsaftalen er i øvrigt begrænset af, at indholdet af aftalen ikke stemmer overens med gældsbrevet og størrelsen af det hævdede lån. Det bemærkes herved, at A - ifølge afviklingsaftalen - skal tilbagebetale 3.100.000 kr., men den foreliggende sag omhandler imidlertid indsætninger for i alt 3.328.250 kr., som ifølge A udgør lån fra MV til hende i medfør af gældsbrevet fremlagt som bilag 1, at det af afviklingsaftalen fremgår, at afviklingen af det hævdede lån først påbegyndes i januar 2022, selv om det af gældsbrevet fremgår, at hvis lånet ikke er indfriet senest 1. september 2020, afvikles lånet på dette tidspunkt, og at det af gældsbrevet (bilag 1, side 1) fremgår, at lånet ikke forrentes, hvilket ikke stemmer med, at det af afviklingsaftalen (bilag 16, side 1, tredjesidste afsnit) fremgår, at parterne "pointerer, at den rente A således forrenter lånet med, er højere end den der kan opnås i en bank" (min understregning).

As bemærkninger i replikken (side 1-2) om, at den civilretlige kvalifikation også skal respekteres i skattemæssig henseende, er uden relevans for afgørelsen af denne sag, idet sagen som beskrevet ovenfor angår, om det er godtgjort, at indsætningerne på hendes bankkonti reelt udgør lån.

Det bestrides, at A skulle have modtaget rådgivning vedrørende gældsbrevet. Det bemærkes herved, at den hævdede rådgivning - på trods af Skatteministeriets opfordring om at fremlægge oplysninger om rådgivningen, jf. duplikken s. 4 - er udokumenteret, og at det, så vidt Skatteministeriet kan se, er en helt ny oplysning, at A skulle have modtaget rådgivning vedrørende låneaftalen, hvilket ikke tidligere har været fremført i sagen, hverken for SKAT, Skatteankenævnet eller retten før processkrift 1. Dertil kommer, at selv hvis

A måtte have modtaget rådgivning om gældsbrevet,

f.eks. vedrørende dets udformning og vilkårene heri, beviser dette ikke - over for de øvrige ovennævnte omstændigheder - at gældsbrevet dækker over et reelt gældsforhold.

Det bestrides, at MV - til sikkerhed for det hævdede lån - fik ejendommen vurderet i 2016. Det fremlagte bilag 17 viser blot, at MV på vegne af A anmodede en ejendomsmægler om at vurdere ejendommen. Der er ikke støtte for, at anmodningen som hævdet skete for at få et overblik over og konfirmere MVs sikkerhed qua friværdien i ejendommen. I øvrigt er der under alle omstændigheder ikke tale om, at han havde sikkerhed i ejendommen.

3.2 Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelser for årene 2010-2013 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt

Som udgangspunkt kan skattemyndighederne ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk.

1. Der kan dog bortses fra denne frist og foretages en ændring af ansættelse af indkomstskat efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

A havde som fuldt skattepligtig til Danmark pligt til at selvangive alle sine indtægter, jf. skattekontrollovens § 1.

As argumentation for, at hun ikke har handlet mindst groft uagtsomt, bygger grundlæggende på den præmis, at indsætningerne er udslag af det hævdede gældsforhold, dvs. at hun har ret i sagens første spørgsmål om, hvorvidt indsætningerne er et lån til hende fra hendes kæreste, men hvis det skulle være tilfældet, vil der ikke være nogen anledning til at tage stilling spørgsmålet om ekstraordinær ansættelse.

Når det lægges til grund, at indsætningerne er skattepligtige indtægter, fordi A ikke har godtgjort, at indsætningerne hidrører fra det hævdede lån, jf. afsnit 3.1 ovenfor, kan det - i overensstemmelse med fast retspraksis - uden videre lægges til grund, at hun ved ikke at selvangive indtægterne mindst groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. f.eks. SKM2018.481.HR, SKM2018.520.HR, SKM2019.388.VLR, SKM2018.46.VLR og SKM2015.633.ØLR.

SKM2019.511.VLR, som A påberåber sig i replikken (side 3, sidste afsnit), er Y3-landmmenlignelig med den foreliggende sag. Den foreliggende sag angår ikke en juridisk kvalifikation af indtægter, som A med føje kan have været i tvivl om var skattepligtige. A har naturligvis vidst, om indsætningerne reelt udgjorde lån eller ej. Hvis retten finder, at indsætningerne ikke udgjorde lån, har hun følgelig handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive indsætningerne, der jo i givet fald - entydigt - er skattepligtige.

Skattestyrelsens brev af 23. marts 2020 (bilag 6), som A påberåber sig, kan ikke føre til andet resultat.

Ved brevet har Skattestyrelsens straffesagsenhed vurderet, om A har overtrådt skattekontrolloven på en sådan måde, at det er strafbart. Straffesagsenheden har vurderet, at der ikke er grundlag for at rejse en straffesag. Ved denne vurdering har straffesagsenheden lagt vægt på, at straffesagsenheden ikke ud fra de foreliggende oplysninger kan bevise, at pengene A modtog fra MV ikke var et lån.

Som det fremgår, er der tale om en strafferetlig vurdering af sagens omstændigheder. Da der gælder andre beviskrav i straffesager end i civile skattesager, præjudicerer en sådan strafferetlig vurdering ikke afgørelsen af denne sags spørgsmål om, hvorvidt A i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5's forstand mindst groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelsen af hendes skattepligtige indkomst på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det følger da også af fast retspraksis, at hverken opgivelse af at rejse strafferetlig tiltale eller frifindende straffedomme præjudicerer afgørelsen af den civile skattesag, jf. eksempelvis SKM2011.209.HR, TfS 2000.80 V, SKM2001.582.ØLR og TfS 1999.103 V.

Det er således uden betydning for afgørelsen af denne sag, at Skattestyrelsens straffesagsenhed har vurderet, at der ikke er grundlag for at rejse en straffesag mod A.

Det er uden betydning for relevansen af den retspraksis, som Skatteministeriet i denne forbindelse henviser til, at den vedrører indkomstår før skatteforvaltningslovens ikrafttræden, modsat replikken side 3, 2. afsnit.

Skatteforvaltningslovens § 27 blev indsat ved lov nr. 427 af 6. juni 2005, og det følger af bemærkningerne til § 27 i lovforslaget (L110 2005), at bestemmelsen af en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35.

Ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 blev § 35 i skattestyrelsesloven affattet på ny. Bl.a. følgende fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 2, i lovforslaget (L175 2003):

"Forslaget til § 35, stk. 1, nr. 5, er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven.

[…]

Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit III. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag." (min understregning).

Det følger således direkte af forarbejderne til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, som skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er en videreførelse af, at det ikke præjudicerer anvendelsen af bestemmelsen, at en eventuel straffesag mod den skattepligtige opgives, eller at der er sket frifindelse. Det er således ikke korrekt, at det i den tidligere skattestyrelseslov var omtvistet, om den skatte- og strafferetlige vurdering af grov uagtsomhed forudsatte forskellige vurderinger, modsat replikken, side 3, 2. afsnit.

Endelig er det i øvrigt uden betydning for uagtsomhedsvurderingen, om A som hævdet har modtaget rådgivning fra revisor, OT. Det siger selv, at såfremt det lægges til grund, at gældsbrevet i bilag 1 ikke dækker over et (reelt) låneforhold, er det uden betydning, om A måtte have indhentet rådgivning om f.eks. udformning af gældsbrevet.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten lægger efter A og MVs forklaringer som ubestridt til grund, at MV har foretaget alle de i sagen omhandlede indbetalinger til As tre bankkonti, og at A fra MV i perioden fra den 22. september 2010 til den 29. december 2016 modtog i alt 3.328.250 kr.

A og MV har forklaret, at indbetalingerne medgik til dækning af As udgifter i forbindelse med køb, forbedringer og vedligeholdelse af ejendommen på Y1-adresse, og at der var tale om lån, der skulle tilbagebetales. Det kan som ubestridt lægges til grund, at MV ikke har modtaget afdrag fra A.

På baggrund af OTs forklaring lægger retten til grund, at han alene oplyste A om, at der burde udarbejdes et gældsbrev samt i den forbindelse rådgav om rentespørgsmålet, og at A ikke herudover fra OT modtog konkret rådgivning om indholdet og vilkårene i gældsbrevet i forbindelse med, at hun udfærdigede dette.

Retten finder det efter en samlet vurdering af de fremlagte saldooversigter, fakturaer og bilag ikke godtgjort, at A og MV løbende førte regnskab med indbetalingerne, og hvad de overførte beløb blev anvendt til, ligesom det ikke på baggrund af de fremlagte bilag, der specificerer udgifter for 2.552.255,84 kr., og der således ikke foreligger dokumentation for, hvad de resterende 775.994,16 kr. er anvendt til, kan lægges til grund, at samtlige indbetalinger er blevet anvendt til brug for køb, forbedringer og vedligeholdelse af ejendommen på Y1-adresse, som hævdet af A.

På denne baggrund og henset til, at der er tale om pengeoverførsler mellem nærtstående, og at MV ifølge gældsbrevet har indrømmet en lang løbetid uden krav om betaling af afdrag og renter før hovedstolens forfald, og uden at der af A er blevet stillet sikkerhed, samt at de samlede afdrag i tilbagebetalingsaftalen ikke stemmer overens med det faktisk overførte beløb, finder retten, at A ikke har godtgjort, at der består et reelt gældsforhold mellem hende og MV med en forpligtelse til tilbagebetaling af det overførte beløb. Indbetalingerne til A fra MV må herefter anses for skattepligtig indkomst for A, jf. statsskattelovens § 4.

Retten finder på baggrund af de omstændigheder, der har ført til, at overførslerne er skattepligtige, at A må anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene, og at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse vedrørende indkomstårene 2010, 2011, 2012 og 2013 således er opfyldt.

Herefter, og da de ændrede skatteansættelser for årene 2014, 2015 og 2016 ubestridt er sket rettidigt, tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger betale 100.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen heraf taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 100.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.