Dokumentets metadata

Rentefradrag - reelt låneforhold - interesseforbundne parter - retsbeskyttet forventning

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder havde krav på rentefradrag i 2006 og 2007 i forbindelse med hævdede rentebetalinger på et gældsbrev oprettet i 1996. Der var ikke for Landsretten fremlagt fornøden dokumentation for, at hovedstolen var udlånt. Henset til det økonomiske interessesammenfald mellem låneforholdets parter - og låneforholdets usædvanlige karakter - fandt Landsretten det videre ikke bevist, at der var betalt renter på lånet. Herefter fandt Landsretten, at lånet var uden reelt indhold, hvorfor skatteyderen ikke kunne foretage rentefradrag.Endvidere fandt retten, at ...1 Kommunes tidligere godkendelse af et fradrag for betaling af renter på gældsbrevet for skatteåret 2000 ikke kunne føre til, at skatteyderen havde opnået en retsbeskyttet forventning om den skattemæssige behandling af de omtvistede renteudgifter.Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom, hvorved Skatteministeriet blev frifundet.

Parter

A
(Advokat Martin Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. fm. Jacob Christian Sølling)

Afsagt af landsdommerne

Katja Høegh, Karsten Bo Knudsen og Christina Breinstrup (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 6. januar 2012 (BS R3-605/2010) er anket af A med endelig påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at appellanten for indkomståret 2006 har ret til rentefradrag med 35.500 kr., og for indkomståret 2007 har ret til rentefradrag med 30.000 kr.

Sagens oplysninger

Ved brev af 8. januar 2012 har H3 SmbA meddelt A, at selskabet som følge af byrettens dom gør krav gældende i henhold til gældsbrevet af 11. juni 1996, dog således at selskabet vil undlade at inddrive kravet, indtil Landsrettens afgørelse foreligger.

Forklaringer

Der er i Landsretten afgivet supplerende forklaringer af A og ML.

A har supplerende forklaret, at beløbene, som fremgår af kontoudtog af 28. juni 1991 på henholdsvis 71.350 kr. og 48.450 kr., blev indbetalt af SK den 7. juni 1991. Det første beløb stammer fra SK´s salg af guld, mens det andet beløb er en restskat, som SK fik tilbage og lånte hende. Det er en skrivefejl, når der på allongen står 12. juli 1990 og ikke 12. juli 1991. Hun kan ikke redegøre for, hvorfor beløbene, der sammenlagt giver 120.000 kr., alene er anført i allongen med 110.000 kr. Det fremlagte bilag med kontoudtog er af hende klippet sammen af forskellige kontoudtog. De fremlagte fakturaer er udgifter vedrørende hendes biler, som SK betalte. Det gælder også den, der er udstedt til H2 ApS. Kvitteringen på 300.000 pesetas er en udgift for bygning af en mur på hendes ejendom i Sydeuropa, som SK betalte.

H1 SmbA havde kontor på hendes adresse. SK var formand for H3 SmbA, som han stiftede i 2004.

SK var en forretningsforbindelse til hendes mand. I 1993 hjalp hun SK med at oprette en klinik i Sydeuropa, og der opstod et venskab mellem dem. De følgende år sås de, og hun hjalp ham efterfølgende med at sælge klinikken. Selskaberne var ikke i støbeskeen før 1998.

Dags dato-kvitteringerne blev udfærdiget, da der skulle være kvitteringer af hensyn til H1 SmbA´s og H2 SmbA´s regnskaber. De 150.000 kr. fik hun ved salget af sommerhuset i ...2. Hun ville betale dem, mens hun havde dem. Hun kan ikke nærmere redegøre for, hvorfor hun betalte endnu ikke forfaldne renter 2 år frem i stedet for at afdrage på hovedstolen, og hvorfor der ifølge opgørelserne alene blev betalt renter med samlet 65.500 kr., for 2006 og 2007, når der ifølge det, hun gør gældende, yderligere var forudbetalt 100.000 kr. til dækning af renter for disse to år.

Da H1 SmbA solgte gældsbrevet til H2 SmbA, blev gældsbrevet værdiansat til 5.000 kr. Det var en hurtig beslutning, fordi ML ikke ville stå for ansvaret. Hun kan ikke nærmere redegøre for, hvorfor værdien blev sat til 5.000 kr., når værdien af gældsbrevet på dette tidspunkt inkl. påløbne renter var på ca. 1,4 mio. kr., hvortil kom de forudbetalte renter for 2006-2007.

ML har supplerende forklaret blandt andet, at flere aktiviteter i H1 SmbA ikke blev til noget, men der blev dog forhandlet nogle helseprodukter og massageapparater gennem H1 SmbA.

Hun husker ikke, hvorfor gældsbrevet ved overdragelsen fra H1 SmbA blev værdiansat til 5.000 kr.

Hun har været i bestyrelsen både i H3 SmbAog i H2 SmbA. Efter byrettens dom blev det på et bestyrelsesmøde i H3 SmbA besluttet at opsige gældsbrevet, fordi det i dommen antages, at gælden ikke er reel. Bestyrelsesmødet blev afholdt som telefonmøde, hvor TJ, SK og OU og hun selv deltog. Hun har ikke overvejet, hvad der skal ske, hvis byrettens dom bliver stadfæstet. Hun håber det bedste. Hvis A vinder sagen, tror hun ikke, at bestyrelsen vil fastholde opsigelsen, men det kræver jo en enig bestyrelse.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er en forudsætning for at anerkende de påstående renteudgifter som fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at der har påhvilet A en retligt bindende forpligtelse til at betale rente som vederlag for udlån af kapital til hende, og at der herunder tillige har bestået en retlig forpligtelse til at tilbagebetale en gæld.

Der er ikke for Landsretten fremlagt fornøden dokumentation for et udlån af 250.000 kr. til A fra SK.

Det økonomiske interessesammenfald mellem A og SK i form af gensidig långivning må endvidere føre til, at de fremlagte dags dato-kvitteringer for betaling af renteudgifter og bankudskriften om overførsel af et beløb på 150.000 kr., som angiveligt delvist skulle angå betaling af endnu ikke forfaldne renter, ikke kan anses for tilstrækkelig dokumentation for, at der er betalt renter på et sådant lån.

Dette gælder så meget desto mere henset til den af byretten påpegede usædvanlige karakter af låneforholdet samt det særegne i overdragelserne i 2006 og 2007 fra H1 SmbA til H2 SmbA og herefter fra H2 SmbA til H3 SmbA for et beløb på 5.000 kr. af den angivelige fordring på A, som da senest var opgjort til ca. 1.4 millioner kroner inklusive tilskrevne renter, hvortil kom de angiveligt forudbetalte renter på 150.000 kr.

Landsretten finder herefter, at A´s lån på 250.000 kr. hos SK må anses for at være uden reelt indhold. A er derfor ikke berettiget til at foretage fradrag for renteudgifterne på 35.500 kr. for indkomståret 2006 og 30.000 kr. for indkomståret 2007.

Der er ikke ved skatteforvaltningens godkendelse af rentefradrag i indkomståret 2000 taget stilling til realiteten i gældsforholdet, og der er heller ikke taget stilling til krav til dokumentation for rentebetaling i senere indkomstår. Afgørelsen kunne derfor ikke give A en retsbeskyttet forventning om at få godkendt rentefradrag i de følgende indkomstår.

Med denne begrundelse stadfæster Landsretten byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for Landsretten til Skatteministeriet med i alt 22.500 kr. Beløbet omfatter udgift til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Landsretten skal appellanten A betale 22.500 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.