Dokumentets metadata

Åbenbart ulovlig skatteankenævnsafgørelse - forskerskatteordning - vederlagskrav

Skatterådet fandt, at en skatteankenævnsafgørelse vedrørende anvendelse af forskerskatteordningen var åbenbart ulovlig.

Skatteankenævnet havde godkendt, at skatteyderen var omfattet af forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F under sin ansættelse hos en dansk arbejdsgiver i 2016 og 2017, selv om vederlagskravet ikke var opfyldt. Skatteankenævnet fandt, at der i forbindelse med ansættelsen var indgået en mundtlig aftale om, at skatteyderens løn skulle andrage en størrelse, der gjorde, at han var omfattet af ordningen. Lønnen blev endvidere efterfølgende reguleret til en størrelse, der opfyldte vederlagskravet i de pågældende kalenderår.

Da der forelå en skriftlig ansættelseskontrakt, som ikke opfyldte vederlagskravet, ansås det for åbenbart ulovligt at tillægge en påstand om eksistensen af en afvigende mundtlig aftale betydning for sagens resultat, ligesom det måtte anses for åbenbart ulovligt at godkende, at efterregulering af lønnen kunne bevirke, at betingelserne for anvendelse af forskerskatteordningen havde været opfyldt. Skatterådet lagde vægt på, at det fremgik af lovforarbejderne til den nævnte bestemmelse, at der ikke er mulighed for dispensation fra de objektivt fastsatte betingelser.

Efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, kan Skatterådet efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen ændre en åbenbart ulovlig afgørelse, der er truffet af et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Skattestyrelsen har den xx.xx.2018 truffet afgørelse om, at A ikke kan omfattes af bruttoskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere i kildeskattelovens § 48 E-F (forskerskatteordningen) fra 1. januar 2016 og frem.

Skatteankenævn X har ved afgørelse af den xx.xx.2019 godkendt, at A er omfattet af forskerskatteordningen.

Skatteankenævn X' afgørelse

Faktiske oplysninger

Klageren blev ansat i H1 med tiltrædelse den xx. april 2015. Klageren flyttede herefter til Danmark fra udlandet den xx. juni 2015.

Af ansættelseskontrakten, underskrevet den xx.xx.2015, fremgår blandt andet følgende:

"Gage:

Den årlige gage udgør kr. 702.000,- hvormed den månedlige gage udgør kr. 58.500,- og er uden tillæg af nogen art. Pengene vil være til disposition i Medarbejderens pengeinstitut senest den sidste hverdag i måneden.

Selskabet afholder udgifter til:

• • Flytning af personlige ejendele fra x-land til Danmark. Maks op til dk. 80.000,-
  • Flybilletter one-way fra x-land til Danmark til den nærmeste familie. Maks op til dk 15.000,- total.
  • Tilskud på kr. 15.000,- pr. måned. til husleje de første 4 mdr. af ansættelsen. Dette vil blive udbetalt som løn
  • Tilskud til leje af 4 pers. bil på kr. 7.500,- pr. måned de første 4 mdr. af ansættelsen. Dette vil blive udbetalt som løn.
  • 3 ugers betalt ferie der skal afholdes inden den 30. april 2016.
  • Bærbar computer og fri mobiltelefon i henhold til Selskabets retningslinjer herom
  • Bredbånd på Medarbejderens hjemmeadresse.

I tilfælde af at medarbejderen opsiger sin stilling inden 31. december 2016, vil selskabet i fratrædelsesordningen, modregne et beløb på kr. 50.000,- i løn samt evt. tilgodehavende bonus som tilbagebetaling af virksomhedens omkostninger. Er der ikke tilstrækkelige midler at modregne i, kan beløbet kræves betalt på anfordring.

Pension:

Medarbejderen er en del af arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 5% gældende pr. ansættelsesstart."

Skattestyrelsens afgørelse af xx.xx.2018

"Skattestyrelsen mener ikke du kan omfattes af bruttoskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere fra 1. januar 2016 og frem. Se en uddybende forklaring nedenfor.

Du og din arbejdsgiver har den xx. november 2017 anmodet om, at du kan blive beskattet efter kildeskattelovens §§ 48 E-F fra den xx. april 2015 og fremefter. På dette tidspunkt tiltrådte du en stilling hos H1 i Danmark. SKAT har i brev til dig af den xx. juni 2015 givet afslag på denne beskatning fra år 2015 og fremefter med den begrundelse, at du har været fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 - i 2008.

I en afgørelse af den xx. september 2017, fra Skatteankenævn Y, er der truffet afgørelse om, at du ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskatteloven § 1 stk. 1, nr. 1, i 2008. Denne sag er således en genoptagelse af din oprindelige ansøgning om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F, med virkning fra den xx. april 2015 og fremefter.

Sagsfremstilling og begrundelse

1. For at kunne anvende bruttoskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere, er der en række objektive kriterier der skal være opfyldt. Der er tre af disse objektive kriterier, som er særligt relevante at diskutere i denne sag.

Der er kravet om samtidighed mellem skattepligtens indtræden og ansættelsens påbegyndelse. Kravet om, at man ikke må have været skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsens påbegyndelse, samt kravet om, at arbejdsgiver skal have forpligtet sig til at betale den ansatte minimumsvederlagskravet fra ansættelsens påbegyndelse.

1.1. De faktiske forhold

Samtidighed: KSL §48E, stk. 1.

Der synes ikke at være samtidighed mellem skattepligtens indtræden og ansættelsens påbegyndelse i denne sag. Kontrakten indgås med start xx. april 2015, du arbejder således for H1 allerede da du ankommer til Danmark xx. juni 2015.

Hvis skattepligten til Danmark ikke er indtrådt i perioden fra xx. april 2015 til at den indtræder ved indrejse xx. juni 2015, er der ikke samtidighed mellem, hvornår ansættelsen påbegyndes og hvornår skattepligten til Danmark indtræder. Af indsendte 01.012 blanket fremgår, at du først påbegynder sin ansættelse i Danmark per. 1. juli 2015. Når der ikke er samtidighed, er dette er i strid med KSL §48E stk. 1. Dette forhold er i sig selv diskvalificerende i forhold til at blive registreret på bruttoskatteordningen. Dette forhold ses ikke at være påtalt i den oprindelige sag fra 2015.

I mellemtiden er du blevet registreret på ordningen for 2015 og der er lavet ny årsopgørelse for 2015. Det er vores vurdering, at du ikke burde have været registreret på bruttoskatteordningen for 2015. Allerede i forbindelse med den første afvisning på anmodning om registrering, burde der også have været givet afslag med henvisning til mangel på samtidighed. Der laves ikke en tilbagekaldelse af registreringen for 2015, da det kun kan ske med fremadrettet virkning, eftersom det hele har været lagt klart frem for Skattestyrelsen (Dengang SKAT) og der derfor ville skulle gives passende varsel. Det giver derfor ikke mening at lave en sådan tilbagekaldelse for 2015, eftersom du ikke opfylder vederlagskravet fra 2016 og frem.

Skattepligt i 10 års karensperioden: KSL §48E, stk. 3, nr. 1.

Oprindeligt blev der afvist registrering i din sag med henvisning til, at du havde været skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år før ansættelsens påbegyndelse i 2015. Der blev søgt om ekstraordinær genoptagelse, hvor der blev givet afslag, men efterfølgende har Skatteankenævn Y givet tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, samt ændringen af din skatteansættelse for 2008. Der er således ikke længere noget problem i forhold til 10 års karensperioden.

Vederlagskravet:

I kildeskattelovens § 48E, stk. 3, nr. 3, står der, at arbejdsgiver skal forpligte sig til at betale arbejdstager minimumsvederlagskravet som et gennemsnit per måned hen over et kalenderår.

Ifølge den indsendte ansættelseskontrakt af xx. april 2015 imellem dig og H1 har du haft en årsløn på 702.000 kr. Det svarer til 58.500 kr. pr. måned. I forbindelse med tiltrædelsen af denne stilling i 2015, har du jf. ansættelseskontraktens afsnit om Gage på side 2-3 fået nogle tidsbegrænsede tillæg. Disse tillæg vedrører udelukkende året 2015 og gør, at du for 2015 opfylder vederlagskravet.

Dette betyder, at din arbejdsgiver udelukkende har garanteret dig, at vederlagskravet var opfyldt i 2015. Disse engangstillæg falder bort og kan ikke medregnes som lønkomponenter, der kan indgå i opfyldelsen af vederlagskravet for efterfølgende år. Samtidig med, at aftalegrundlaget mellem dig og din arbejdsgiver ikke har været på plads og derfor ikke løbende har opfyldt minimumsvederlagskravet for 2016, 2017 osv., så er/var den indberettede løn også for lav til at kvalificere dig til at komme på bruttoskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere.

Med andre ord, er det både aftalegrundlaget og den indberettede løn, der ikke opfylder kriteriet om minimumsvederlagskravet. Det er afgørende at forstå, at for at man kan tale om, at arbejdsgiver har forpligtet sig til at betale den ansatte minimumsvederlagskravet, så skal disse aftaler være på plads inden den 1. januar hvert år, hvor der gælder et nyt vederlagskrav. Vederlagskravet reguleres hvert år efter personskattelovens §20. Man kan som arbejdsgiver ikke garantere vederlagskravet for et helt år flere dage, uger eller måneder efter at kalenderåret allerede er påbegyndt.Så er der ikke tale om en garanti, men om en aftale, hvor man forsøger at ændre på vilkårene med tilbagevirkende kraft.

I den Juridiske Vejledning afsnit C.F.6.1.4 er følgende anført vedrørende lønkravet:

"Regel - Medarbejderen skal have indgået en ansættelseskontrakt med arbejdsgiveren, som berettiger medarbejderen til en løn, der udgør mindst 65.100 kr. (2018) pr. måned før fradrag af AM-bidrag og eventuelle obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Derudover skal lønnen dække bidrag til ATP."

I forbindelse med denne sag, er det fremlagt af dig og din arbejdsgiver, at grunden til, at lønindberetningerne for 2016 og 2017 ikke opfylder kriterierne er, at der ikke er lavet en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens §53A fra ansættelsens påbegyndelse. Derfor vil din pensionsandel heller ikke kunne medregnes til at opfylde vederlagskravet i 2015, 2016, 2017 og frem. Det faktum, at man ikke har oprettet en pensionsordning fra ansættelsens påbegyndelse efter §53A betyder, at pensionsdelen ikke kan medregnes for at opnå vederlagskravet. Dette er ikke en "fodfejl", kontrakten opfylder simpelthen ikke betingelserne for, at du kan registreres på bruttoskatteordningen.

Vi skal her samtidigt gøre opmærksom på, at det er dig og din arbejdsgiver, som har

ansvaret for, at betingelserne for denne beskatning løbende er opfyldt.

(…)

1.3. Dine bemærkninger

Den 7. september 2018 har du indsendt en mail med dine indsigelser til forslag til afgørelse, fremsendt 18. august 2018. Indsigelserne og argumenterne i mailen er indholdsmæssigt identiske med dem der allerede tidligere er anført. Disse er kommenteret nedenfor.

1.3.1 Mail af 2. februar 2018

Du skriver i mailen:

"Jeg er ikke enig i forslaget da jeg mener, at jeg ikke af skat er blevet oplyst om at paragraf 53 ikke var korrekt indberettet mht. ansøgning af forskerordning. Det er ikke på noget tidspunkt blevet påpeget at den indberettede løn ville have afgørende betydning. I mit tilfælde er min pension fejlagtig ikke blevet beskattet hvilket ikke er blevet påpeget indtil nu hvor det er for sent at ændre skatteforholdene 2016 og 2017. "

Skattestyrelsens kommentar: Problemet er ikke indberetningerne, indberetningerne er jo netop korrekte, set i lyset af, at der er lavet en pensionsordning med bortseelsesret. Problemet er, at når der ikke er tale om en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens §53A, så kan Skattestyrelsen ikke tælle arbejdsgivers bidrag til pension med, når det skal gøres op, om din kontrakt opfylder kravet om minimumsvederlagskravet. For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at der i den indgåede ansættelseskontrakt intet står om, at det er aftalt, at din pensionsordning skal være en §53A pensionsordning. Samtidig skal vi gøre opmærksom på, at uvidenhed omkring reglerne og de objektive kriterier for at blive omfattet af bruttoskatteordningen ikke er en gyldig begrundelse for, ikke at overholde betingelserne/reglerne.

1.3.2 Mail af 1. marts 2018

Person B skriver:

"Jeg kontakter dig, da vores dansk/x-landske medarbejder A er havnet i bekneb, grundet en fodfejl da A i sin tid blev ansat her i virksomheden.

A blev grundet manglende guidance tilmeldt en normal fradragsgivende pensionsordning gennem F-1 ved ansættelse.

Denne ordning har så efterfølgende bevirket at A lander under den gennemsnitlige månedsløn som er et krav for forskerordning i hhv., 2016 og 2017.

Vi har haft en dialog med F-1 herom, og de vil gerne være behjælpelige med en korrektion, så A i stedet flyttes over på en skattepligtig §53 ordning. Dette vil bevirke at A falder indenfor indkomstkravet på forskerordningen, hvilket hele tiden har været intentionen. F-1 oplyser dog, at dette ikke er muligt uden accept fra SKAT. I den forbindelse vil jeg gerne hører dig, hvorvidt denne accept kan gives.

Aftalen med A har fra start været aflønning på et niveau svarende til og ikke mindre end gennemsnitskravet for at opretholde en forskerordning.

Såfremt ovenstående ændring af pension ikke kan accepteres, må vi i stedet se på en regulering af gagen for 2016-2017 og fremadrettet."

Skattestyrelsens kommentar: En §53A pensionsordning kan som udgangspunkt ikke ændres med tilbagevirkende kraft. Kun ved pensionsordningens oprettelse og ændring kan man vælge §53A, altså fra begyndelsen eller fra en eventuel ændring og med fremadrettet virkning.

Der henvises til juridisk vejledning afsnit C.A.10.4.2.2.3.2.3, samt bekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012 (§ 2, stk. 1). Den eneste undtagelse hertil er, hvis arbejdsgiver eller skatteyder ligger inde med dokumentation for, at de skriftligt har bedt F-1 om at oprette en § 53A ordning til A, og pensionsselskabet så af en eller anden årsag ikke har gjort dette. Skattestyrelsen har efterspurgt dokumentation for dette. Nedenstående er besvarelse på denne forespørgsel via mail:

Citat fra mail af 16. marts 2018

B skriver:

"HR har nu været i fuld gang med at undersøge A's ansættelsesforløb, dette med henblik på at afdække forhold omkring aftalt gage, samt forløb i relation til rådgivning om, og oprettelse af pensionsaftale.

Vi har ikke kunne finde noget skriftligt materiale på en direkte anmodning til F-1 om oprettelse af en §53A. F-1 beklager dog fejlen/manglende rådgivning, da de aldrig ville anbefale en medarbejder under forskerordning andet end en §53A ordning. Da vi tilbage i 2015 var betjent af en mæglervirksomhed, kan der være opstået et informations-GAP i denne forbindelse."

Kommentar fortsættes: Denne dokumentation har ikke kunne frembringes og det står derfor ved magt, at din pensionsordning er en helt almindelig pensionsordning med bortseelsesret.

Det er ikke tilstrækkeligt, at rette lønindberetningerne med tilbagevirkende kraft. Det er det underliggende aftalegrundlag der er det afgørende, lønindberetningerne med almindelig pension underbygger blot, at der hele tiden har været tale om en pension med bortseelsesret og at vederlagskravet derfor ikke har været opfyldt siden 1. januar 2016.

1.3.2 Mail af 16. marts 2018

B skriver:

"Hvad angår vores tidligere snak omkring A's kontrakt og den aftalte gage, har jeg fået bekræftet at der blev indgået en mundtlig aftale om honorering på niveau med forskerordningens minimumsbestemmelser.

Som du er bekendt med blev A hentet ind fra x-land, og dette forhold har været med i dialogen fra rekrutteringens start. Ovenstående har jeg fået bekræftet både af A og samtidig af hans nuværende og daværende chef, C, som repræsenterede H1 ved aftalens indgåelse. Vores tidligere HR-direktør D faciliterede ansættelsen, men D er ikke længere ansat hos H1, hvorfor det ikke har været muligt at få en tilsagn fra hende. Vedhæftet finder du en skriftligt tilsagn fra C.

Vi er bekendte med at honoreringen for 2016-2017 ikke har opfyldt forskerordningens gagekrav grundet en fejl.

Med baggrund i ovenstående ændrer vi i lønindberetningerne for 2016-2017 hurtigst muligt, så A's honorering for 2016-2017, matcher ansættelsesaftalens vilkår.

Med baggrund i ovenstående forhold er hverken H1 eller A enig i SKATs afgørelse. Vi ønsker derfor at gøre indsigelse hertil, da A efter vores opfattelse (efter korrektion af lønindberetningerne) overholder forskerordningens gagekrav. Til slut vil jeg gerne gøre det helt klart at H1 som virksomhed ønsker at fastholde A som vores medarbejder."

Skattestyrelsens kommentar: Der er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke tale om en banal indberetningsfejl i denne sag. Når ansættelseskontrakten grundigt gennemlæses, da ses vederlagskravet kun at være opfyldt for 2015, og kun fordi der i dette første år er en række tillæg i forbindelse med, at du flytter til Danmark. Den 1. januar 2016 gjaldt der eksempelvis et nyt vederlagskrav, og der er fra dig eller din arbejdsgivers side ikke indsendt dokumentation for, at man for 1. januar 2016, 1. januar 2017 eller 1. januar 2018, har lavet et addendum til kontrakten der opfylder betingelserne i kildeskattelovens §48E stk. 3, nr. 3.

I den oprindelige ansættelseskontrakt, samt i anmodningerne om registrering fra 2015 og 2017, står der ingen steder nævnt noget om en §53A pensionsordning. I de mange måneder der er gået, er der ikke indsendt nogen form for dokumentation, der kan godtgøre, at den ansættelseskontrakt som Skattestyrelsen er i besiddelse af, ikke skulle give et retvisende billede af sagens faktiske omstændigheder.

En korrektion af lønindberetningerne er således irrelevant, da det er ansættelseskontrakten, den aftale der er lavet mellem arbejdsgiver og arbejdstager, der er det afgørende, inklusive hvorvidt der fra ansættelsens påbegyndelse er lavet en §53A ordning.

Ansættelseskontrakten anfører, at pensionsordningen er 5% gældende per ansættelsesstart. Selv hvis arbejdsgivers pensionsindbetaling på 5% således var en § 53A ordning, så ville vederlagskravet for 2016 fortsat ikke være opfyldt, eftersom alle tillæggene kun gælder for 2015.

Din kontrakt fra 2015 garanterer dig 58.500 kr. pr. måned. Medregn pension på + 5% = 61.425 kr. per. måned, det er ikke nok. Vederlagskravet for 2016 var 62.300 kr. pr. måned + ATP. Så selv hvis det skulle tælles med, hvilket det ikke skal, så er vederlagskravet ikke garanteret fra 1. januar 2016 og frem.

Skattestyrelsen er enig med H1 og dig i, at en mundtlig aftale som udgangspunkt er lige så god som en skriftlig aftale. Problemet er, at Skattestyrelsen ikke kan registrere dig på bruttoskatteordningen medmindre du opfylder de objektive kriterier. Du opfylder jf. den indsendte kontrakt, det underliggende juridiske ansættelsesforhold, ikke vederlagskravet fra 1. januar 2016 og frem. Vi mener ikke bevisbyrden er løftet for, at Skattestyrelsen skal lægge andet end de dokumenter der allerede er indsendt til Skattestyrelsen til grund i denne sag. Mundtlige aftaler er juridisk bindende, men svære at dokumentere.

Hvis der havde været en aftale mellem dig og din arbejdsgiver om, at du til enhver tid ville opfylde vederlagskravet for at kunne anvende bruttoskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere, så er det det der ville fremgå af din ansættelseskontrakt, hvilket ikke er tilfældet.

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der henvises til kommentarerne under hver indsigelse i afsnittet ovenfor, for en grundig gennemgang af dine og din arbejdsgivers indsigelser. Ifølge ansættelseskontrakten er du garanteret en løn på 58.500 kr. pr. måned. Du opfylder således ikke betingelserne for beskatning efter kildeskatteloven §§ 48 E-F for årene 2016, 2017 og efterfølgende år.

1.5 Forskud

Der laves ikke forskudsændringer i denne sag, eftersom du har været registreret som omfattet af almindelig dansk skattepligt inden du kom til Danmark. Du har allerede en gældende forskudsopgørelse for indeværende år.

Konklusion:

På baggrund af ovenstående kan vi kun registrere dig med beskatning efter kildeskatteloven §§ 48 E-F for året 2015. I de efterfølgende år kan du således ikke blive beskattet efter disse regler.

De eksisterende årsopgørelser for 2016 og 2017 med almindelig skat, anses for værende korrekte og skal ikke ændres".

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at betingelserne for samtidighedskravet og vederlagskravet i forskerskatteordningen er opfyldt, hvorfor klageren bør beskattes efter reglerne herom. Følgende begrundelse fremgår af klagen:

"Jeg vil gerne klage over afgørelsen fra skattestyrelsens afslag om at blive omfattet af bruttoskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere for indkomståret 2016 og frem. Jeg finder at betingelserne for samtidighedskravet og vederlagskravet er opfyldt. Skattestyrelsen stiller spørgsmål ved om der er samtidighed mellem skattepligtens indtræden og ansættelsens påbegyndelse. Det hænger naturligvis sammen med, at et tilbud om ansættelse går forud for en reel flytning til Danmark og i vores tilfælde en emigrering fra x-land til Danmark. I et sådant tilfælde er der et helt liv der skal lukkes ned, skoleårgange for vores børn der skulle afsluttes, biler, møbler og personlige ejendele der skulle sælges. Det resterende skulle pakkes ned og flyttes til Danmark. Der er således et mellemrum mellem ansættelseskontraktens start og min ankomst til Danmark. Det syntes at være logisk hvilket jeg anser for at være grundlag for at skattestyrelsen ikke tidligere har nævnt dette som grundlag for et afslag.

Skattestyrelsen har endvidere afvist sagen grundet jeg ikke er blevet korrekt honoreret efter minimumsbestemmelserne til løn under en forskerordning. H1 anerkender at aftalen var honorering efter disse minimumsbestemmelser. Den skriftlige ansættelseskontrakt er her mangelfuld, men H1 står fast på aftalen som også er bekræftet skriftligt af min chef C (se bilag 1). I den forbindelse har H1 korrigeret min løn tilbage i tid og udbetalt det manglende lønprovenu og således overholder den aftale som er indgået ved ansættelsen. Fremadrettet vil min pension bliver indbetalt på en skattepligtig §53A ordning så denne indgår i mit løngrundlag.

Jeg inkluderer ydermere Advokatfirmaet R1's indsigelse pr.xx.xx.2018 som fremviser, at de er uenige med skat i deres grundlag for ikke at tillade bruttoskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere for indkomståret 2016 og frem.

Jeg håber derfor på, at denne klarlægning af mine omstændigheder vil være formildende og hjælpe med til, at min anmodning om at blive omfattet af bruttoskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere for indkomståret 2016 og frem."

Som yderligere begrundelse herfor har klageren fremsendt følgende begrundelse udfærdiget af Advokatfirmaet R1:

"Vedr. Skattestyrelsens afgørelse af xx.xx.2018

…

Ved afgørelse af den xx.xx.2018 har Skattestyrelsen givet afslag på A's anmodning om at blive omfattet af bruttoskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere for indkomståret 2016 og frem.

Skattestyrelsens afslag er begrundet i, at Skattestyrelsen ikke anser betingelsen om samtidighed, jf. kildeskattelovens § 48' E, stk. 1, samt betingelsen om vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, for at være opfyldt.

Heroverfor er det vores opfattelse, at både samtidighedsbetingelsen samt vederlagskravet efter en nærmere konkret vurdering må anses for opfyldt, hvilket uddybes nærmere nedenfor.

Nærmere vedrørende samtidighedskravet

(udeladt i indstillingen til Skatterådet, da denne betingelse ikke er tillagt betydning i Skattestyrelsens afgørelse af xx.xx.2018, jf. ovenfor.).

Nærmere om vederlagskravet

I nærværende sag er det Skattestyrelsens opfattelse, at vederlagskravet efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, ikke kan anses for opfyldt. Af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, fremgår følgende:

" Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at

3) vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 59.500 kr. (2010-niveau) om måneden, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 4. "

Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af den xx.xx.2018, henser Skattestyrelsen udelukkende til det fremlagte skriftlige aftalegrundlag mellem A og H1 samt til den indberettede løn for 2016 og 2017 og konkluderer, at vederlagskravet ikke kan anses for opfyldt.

Det er heroverfor væsentligt at være opmærksom på, at A flyttede fra x-land - sammen med sin familie - for at påbegynde arbejde her i landet under den forudsætning at kunne anvende bruttoskatteordningen for forskere og højtlønnede medarbejdere. Det var således også en oprindelig aftale mellem ham og H1, at vederlaget til enhver tid skulle opfylde minimumsvederlagskravet efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3. Dette er endvidere bekræftet af økonomichef B fra H1 i forbindelse med nærværende sag, jf. herved også indsigelsen af 16. marts 2018, omtalt i Skattestyrelsens afgørelse af den xx.xx.2018, side 5, nederst, til side 6, midt. Indsigelsen af den 16. marts 2018 med tilhørende tilsagn af den 14. marts 2018 fra A's chef, C, vedlægges som bilag til nærværende skrivelse.

Som det fremgår heraf, har C, der repræsenterede H1 ved indgåelse af ansættelsesaftale med A, bekræftet, at det oprindeligt blev aftalt, at vederlagskravet i henhold til kildeskattelovens § 48 E til enhver tid skulle være opfyldt, og at dette var forudsætningen for ansættelsen.

Uanset at dette ikke måtte fremgå udtrykkeligt af den skriftligt udarbejdede ansættelseskontrakt, er der ikke belæg for at bortse fra de af arbejdsgiver bekræftede oplysninger om, at det var en oprindelig aftale, at vederlaget til enhver tid skulle opfylde det omhandlede vederlagskrav. Dette understøttes yderligere af, at H1 - i overensstemmelse med det anførte i ovenfor omtalte indsigelse af den 16. marts 2018 - nu har foretaget en efterindberetning for indkomstårene 2016 og 2017, således at vederlagskravet efter kildeskattelovens§ 48 E, stk. 3, nr. 3, faktisk er opfyldt.

Arbejdsgiveren H1 har derved klart og utvetydigt bekræftet og vedstået sig, at det var en del af den oprindelige aftale med A, at det omhandlede vederlagskrav til enhver tid skulle være opfyldt under ansættelsesforholdets beståen. Der er således intet grundlag for Skattestyrelsens synspunkt om, at A og arbejdsgiveren H1 skulle forsøge at ændre deres aftale med tilbagevirkende kraft. Aftalen har fra begyndelsen været, at vederlaget under ansættelsesforholdets beståen til enhver tid skulle opfylde vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3.

Det er vores opfattelse, at vederlagskravet efter en samlet konkret vurdering af sagens omstændigheder må anses for opfyldt, i hvilken forbindelse det er væsentligt at være opmærksom på, at anvendelsen af den omhandlede bruttoskatteordning var en forudsætning for, at A i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforholdet hos H1 valgte at flytte fra x-land til Danmark sammen med sin familie. Arbejdsgiveren, H1, har endvidere erkendt, at der i strid med den oprindelige aftale om kontinuerlig opfyldelse af vederlagskravet er sket en fejl, som der nu endvidere er rettet op på ved efterangivelse af yderligere vederlag for indkomstårene 2016 og 2017, hvorefter vederlagskravet reelt er opfyldt.

Sammenfattende er det under henvisning til det ovenfor anførte vores opfattelse, at både samtidighedskravet, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 1, og vederlagskravet, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 3, nr. 3, må anses for opfyldt i denne sag."

Klageren er i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler kommet med yderligere bemærkninger:

"Vedrørende skattestyrelsens afgørelse af xx.xx.2018.

I de år 2015-2017 var Forskerordningen endnu ikke blevet godkendt, vores fokus var derfor på at opnå godkendelse af denne med start 2015 hvor vederlagskravet var opfyldt. Der var ikke nogen der sad og studerede retningslinjerne for vederlagskravet for de kommende år samt at minimumvederlagskravet steg år for år da den primære godkendelse endnu ikke havde fundet sted. H1 havde ikke nogen intentioner om ikke at opfylde disse krav og da det stod klart at de havde overset dette, bekræftede de skriftligt over for skattestyrelsen, at de ville stå ved den aftale, der var indgået ved ansættelsen.

H1 korrigerede derfor min løn tilbage i tid og udbetalte det manglende lønprovenu og således overholder den aftale som er indgået ved ansættelsen. Dette var kommunikeret mundtligt af vores CFO B til skattestyrelsen som også accepterede at en mundtlig aftale konstituerede en reel aftale.

H1 har da de blev klar over manglen i ansættelseskontrakten kommunikeret disse intentioner til skattestyrelsen. H1 var løsningsorienteret og forsøgte at undgå at bruge yderlige ressourcer på at trække sagen i langdrag når H1 nu havde informeret skattestyrelsen om at de ville stå ved vederlagskravet med tilbagevirkende kraft.

Skattestyrelsen har været fuldt informeret om dette men har ikke været løsningsorienteret - tværtimod - de har været fejlorienteret - fokuseret på ikke at finde en løsning. Det virker til at skattestyrelsen søger næsten efter andre problemer bl.a. hvad angår Samtidighedskravet hvor der sås tvivl og citerer en nyere afgørelse fra landsskatteretten som min advokat påpeger ikke nogen direkte forbindelse til min sag og skattestyrelsen slutter derefter med at sige at det ikke giver mening at lave en tilbagekaldelse.

I den sag SKM2018.64.LSR (fremsat som eksempel af skattestyrelsen -hvor Landsskatteretten fandt, at betingelserne i kildeskattelovens §§ 48 E-F ikke var opfyldt for klageren, idet han allerede var i et ansættelsesforhold hos den udenlandske arbejdsgiver ved udstationeringen til arbejdsgiverens danske filial¨. Der er altså ikke nogen relation til min ankesag i dette eksempel).

H1 gør det klart i den bekræftelse skrevet af C at vederlagskravet til enhver tid skulle være opfyldt som forudsætning af ansættelsen. Der er derfor ikke noget grundlag for at skattestyrelsen bestræbelser da H1 ikke gør andet end at rette den mangel som de ved ansættelsen lagde til grundlag for ansættelsen nemlig opfyldelsen af vederlagskravet. Dette er ikke en ændring af ansættelseskontrakten men en korrigerer til fuldførelse af denne.

Skattestyrelsen ved godt at den normale dansker ikke gransker disse regelsæt igennem og i den tid på over to år hvor jeg og H1 er optaget af at modbevise de dengang fremsatte grunde til ikke at godkende forskerordningen er der fremstået mangler som aldrig er blevet påpeget af skattestyrelsen. H1 og jeg har lavet alle de ændringer vi kunne for at sørge for at vederlagskravene er opfyldt -

det er de med tilbagevirkende kraft og skattestyrelsen må vide at man kan rette på sin løn fire år tilbage.

Fremadrettet vil min pension bliver indbetalt på en skattepligtig § 53A ordning så denne indgår i mit løngrundlag.

Konklusion:

Forholdene for vederlagskravet var opfyldt ved ansættelsen - 2015 - forskerordningen er trådt i kraft for dette år men blev bremset for 2016-2017 grundet fodfejl.

Jeg flyttede til Danmark fra x-land med familie udelukkende for at starte mit nye job.

Fodfejlen er sket ved at skiftende personalechef ikke har haft for øje at vederlagskravet ville stige i de kommende år da forskerordningen endnu ikke var godkendt.

H1 har bekræftet honorering af min løn i takt med vederlagskravet og har korrigeret den ved først mulige lejlighed med tilbagevirkende kraft."

Skatteankenævn X' afgørelse

Udenlandske forskere og nøglemedarbejdere kan vælge at blive beskattet efter den særlige bruttoskatteordning (forskerskatteordningen) i kildeskattelovens §§ 48 E og F, såfremt en række betingelser er opfyldt.

Af kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, fremgår:

"Personer, som bliver skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med påbegyndelse af et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabslovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, efter § 48F."

Om minimumslønkravet i kildeskattelovens § 48E, stk. 3, nr. 3, fremgår følgende:

"Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 59.500 kr. (2010-niveau) om måneden, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 4."

Det er således en betingelse for anvendelse af forskerskatteordningen, at lønnen udbetales som vederlag i penge, og at vederlaget i penge er garanteret i ansættelseskontrakten.

Vederlagskravet for indkomståret 2016 udgjorde 62.300 kr. Vederlagskravet for indkomståret 2017 udgjorde 63.700 kr.

Skatteankenævn X bemærker, at det er en betingelse for anvendelse af forskerskatteordningen, at vederlagskravet er opfyldt i henhold til ansættelseskontrakten ved ansættelsesforholdets påbegyndelse.

Det er således en betingelse i henhold til lovteksten, at arbejdsgiveren i henhold til kontrakten er forpligtet til at udbetale minimumslønkravet om måneden i gennemsnit indenfor en 12-måneders periode.

Nævnet finder, at en mundtlig aftale er bindende mellem parterne. Det har fra start været aftalt, at lønnen skulle opfylde vederlagskravet.

I henhold til ansættelseskontrakten af xx.xx.2015 får klageren årligt udbetalt 702.000 kr. i løn af selskabet, hvilket svarer til en gennemsnitlig månedsløn på 58.500 kr. Herudover afholder selskabet midlertidige udgifter til bolig og bil samt flytte- og flyomkostninger. Selskabet afholder derudover faste udgifter til bærbar computer, mobiltelefon og internet.

Det følger endvidere af ansættelseskontrakten, at selskabet indbetaler et pensionsbidrag på 5 %.

Nævnet finder i overensstemmelse med forarbejderne samt Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2015, refereret i SKM2015.74.LSR, at det er afgørende for at blive omfattet af beskatning efter kildeskattelovens § 48 F, at vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, i henhold til ansættelseskontrakten er opfyldt på tidspunktet for begyndelsen af ansættelsesforholdet.

Nævnet finder, at selskabets pensionsindbetaling ikke kan medtages ved opgørelsen af minimumslønkravet, henset til at det ikke specifikt fremgår af ansættelseskontrakten, hvilken pensionsordning der skal finde anvendelse ved begyndelsen af ansættelsesforholdet i 2015. Nævnet bemærker yderligere, at klagerens gennemsnitlige månedlige løn med tillæg af 5 % pension alene udgør 61.425 kr., hvilket ikke opfylder vederlagskravet.

Af kontrakten fremgår, at klageren har ret til fri telefon, internet og bærbar computer. Fri telefon og datakommunikation er i henhold til kildeskattebekendtgørelsens § 18, nr. 48, omfattet af de beløb, der i henhold til kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, kan medregnes i opgørelsen af minimumslønkravet. I Indkomståret 2017 er satsen for fri telefon og datakommunikation 2.700 kr. årligt, svarende til 225 kr. om måneden.

Nævnet finder, at der i forbindelse med ansættelsen i 2015, var der indgået en mundtlig aftale om at klagerens løn skulle andrage en størrelse der gjorde, at han var omfattet af forskerordningen.

Dette er også understøttet af, at lønnen efterfølgende er reguleret, således at den udgør en størrelse, som berettiger til at klager er omfattet af forskerordningen.

Af lovforslag (LFF 2014-11-12, pkt. 3) til kildeskattelovens § 48 E fremgår det under afsnittet "gældende ret", at klageren ikke kan få dispensation for vederlagskravet:

"Den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere - ofte kaldet - forskerskatteordningen - kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektive betingelser. Der er intet skønselement og ingen dispensationsmuligheder i ordningen."

Skatteankenævnet godkender, at klageren er omfattet af forskerskatteordningen jf. reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Skatteyders opfattelse og begrundelse

Skatteyder har ikke yderligere kommentarer til sagen.

Skatteankenævnets bemærkninger til sagsfremstilling

"I har ved brev af 29. november 2019 anmodet om nævnets bemærkninger til Skattestyrelsens sagsfremstilling, hvor Skattestyrelsen indstiller til Skatterådet, at nævnets afgørelse af xx.xx.2019 vedrørende indkomstårene 2016 og 2017 ændres.

Nævnet udtaler, at efter dansk aftaleret er en mundtlig aftale lige så retsgyldig som en skriftlig aftale. Nævnet finder, at klageren har dokumenteret/sandsynliggjort, at der har været indgået en mundtlig aftale forud for den 1. januar 2016 om, at ansættelsesaftalen skulle opfylde kravene i kildeskattelovens §§ 48 E-F, hvilket også efterfølgende ses at være opfyldt."

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Det fremgår af SKM2013.95.SKAT, at

en afgørelse kan anses for åbenbart ulovlig, hvis den er

• i utvivlsom modstrid med en lov eller en bekendtgørelse, eller
• i utvivlsom modstrid med en fast domstolspraksis, eller
• i utvivlsom modstrid med fast praksis i Landsskatteretten, og denne praksis ikke er underkendt ved domstolene.

En afgørelse kan ikke anses for åbenbart ulovlig, hvis

• der er tvivl om lovligheden af afgørelsen, eller
• afgørelsen hviler på et skøn eller en bevismæssig vurdering.

Begrundelse

Det fremgår af A's ansættelseskontrakt af xx.xx.2015, at hans årlige gage udgør kr. 702.000,- kr., hvormed den månedlige gage udgør 58.500,- kr. og er uden tillæg af nogen art. Derudover afholder arbejdsgiveren H1 en række udgifter i forbindelse med flytningen til Danmark, som beskrevet i Skattestyrelsens afgørelse af xx.xx.2018. Der er tale om engangstillæg, der kun udbetales i 2015.

Skattestyrelsen gav i 2015 afslag på anvendelse af forskerskatteordningen, fordi A var registreret som fuldt skattepligtig i 2008. Skatteankenævnet Y bestemte ved afgørelse af xx. september 2017, at han ikke havde været fuldt skattepligtig, og Skattestyrelsen genoptog derefter anmodningen om anvendelse af forskerskatteordningen med virkning fra xx.xx.2015. Vederlagskravet blev anset for opfyldt for kalenderåret 2015 og lønnen er beskattet under ordningen i dette år.

Der er mellem Skattestyrelsen og A samt Skatteankenævn X enighed om, at vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, ikke har været opfyldt i 2016 og 2017.

Det følger af bestemmelsen, at det er en betingelse for anvendelse af forskerskatteordningen, at vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 62.300 kr. (2016) og 63.700 kr. (2017).

Det fremgår af bemærkningerne til L 162/2007, at vederlagskravet skal være opfyldt som et gennemsnit i henhold til ansættelseskontrakten. Medarbejderen skal således under alle omstændigheder efter kontrakten være sikret en gennemsnitlig løn mindst svarende til vederlagskravet. Er vederlagskravet i henhold til ansættelseskontrakten ikke opfyldt, vil eksempelvis udbetaling af en stor bonus ved udgangen af et godt år ikke kvalificere til anvendelse af den særlige skatteordning, selvom kontraktmæssig løn + bonus tilsammen vil bringe indkomsten op over vederlagskravet.

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til L 162/2007, at

"Den særlige skatteordning kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er ingen branchemæssige begrænsninger og ingen krav om statsborgerskabsforhold. Der er ingen dispensationsmuligheder i ordningen og intet skønselement. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man det ikke."

Det er således ikke muligt at "reparere" på en manglende opfyldelse af vederlagskravet i ansættelseskontrakten ved at udbetale yderligere løn på et senere tidspunkt.

Som eksempel fra praksis henvises til SKM2015.74.LSR, hvor det blev lagt til grund, at en "Mobility allowance" på 5.141 kr. brutto (3.500 kr. netto) ikke fremgik af udstationeringskontrakten. Det ændrede ikke på rettens opfattelse, at beløbet fremgik af B's lønseddel, idet beløbet ikke har været en del af aftalegrundlaget fra udstationeringens start.

Der henvises endvidere til SKM2017.59.LSR, hvor det blev lagt til grund, at klageren i indkomståret 2014, hvor hun gik på barsel, modtog en kontraktmæssig løn på 1.200.000 kr. For indkomståret 2015 modtog hun alene 100.000 kr. pr. måned indtil den 15. juni 2015.

Landsskatteretten bemærkede, at den kontraktmæssige vederlagsforpligtelse hidtil havde været bundet sammen med udbetalingstidspunktet. På den måde kunne man konstatere, om vederlagskravet var opfyldt for den enkelte måned. Den nuværende udformning af bestemmelsen om et gennemsnit inden for et kalenderår ændrer efter rettens opfattelse ikke på, at vederlaget i penge i henhold til kontrakten skal følges op med en lønudbetaling, der som minimum svarer til det kontraktmæssige beløb.

Det var således Landsskatterettens opfattelse, at vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, skal være opfyldt både formelt og reelt.

Skattestyrelsen bemærker, at der i sagen ikke er uenighed om, at vederlagskravet ikke er opfyldt, hverken formelt i ansættelseskontrakten eller reelt ved indberetning af lønnen.

Da der foreligger en skriftlig ansættelseskontrakt, som ikke opfylder vederlagskravet, anses det for åbenbart ulovligt at tillægge en påstand om eksistensen af en afvigende mundtlig aftale betydning for sagens resultat, ligesom det må anses for åbenbart ulovligt at godkende, at efterregulering af lønnen kan bevirke, at betingelserne for anvendelse af forskerskatteordningen har været opfyldt. Der henvises i den forbindelse til de ovenfor nævnte bemærkninger i lovforarbejderne, hvor det præciseres, at der ikke er mulighed for dispensation fra de objektivt fastsatte betingelser.

Skatteankenævnets afgørelse er således i modstrid med såvel loven, lovforarbejderne, fast praksis i Landsskatteretten samt Den juridiske vejledning.

Skattestyrelsen indstiller til Skatterådet, at afgørelsen ændres, da den må anses for åbenbart ulovlig.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Skatteforvaltningsloven

§ 2. Stk. 3. Skatterådet kan efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen ændre en åbenbart ulovlig afgørelse, der er truffet af et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn. Skatterådet har i den forbindelse ret til at indkalde materialet i en sag fra et skatte-, vurderings- eller motorankenævn.

Kildeskatteloven

§ 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, efter § 48 F.

Stk. 2. …

Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at

1) den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 5,

2) den skattepligtige ikke har eller inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,

3) vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 59.500 kr. (2010-niveau) om måneden, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 4.

Forarbejder

Lovforslag 162/2007 til Lov nr. 522 af 17/06/2008

Almindelige bemærkninger

2. Gældende ret.

Den særlige skatteordning kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er ingen branchemæssige begrænsninger og ingen krav om statsborgerskabsforhold. Der er ingen dispensationsmuligheder i ordningen og intet skønselement. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man det ikke.

Til § 1, nr. 3

Det bemærkes, at vederlagskravet skal være opfyldt som et gennemsnit i henhold til ansættelseskontrakten. Medarbejderen skal således under alle omstændigheder efter kontrakten være sikret en gennemsnitlig løn mindst svarende til vederlagskravet. Er vederlagskravet i henhold til ansættelseskontrakten ikke opfyldt, vil eksempelvis udbetaling af en stor bonus ved udgangen af et godt år ikke kvalificere til anvendelse af den særlige skatteordning, selvom kontraktmæssig løn + bonus tilsammen vil bringe indkomsten op over vederlagskravet.

Praksis

Den juridiske vejledning 2016-1 afsnit C.F.6.1.4 - Krav om minimumsløn

Medarbejderen skal have indgået en ansættelseskontrakt med arbejdsgiveren, som berettiger medarbejderen til en løn, der udgør mindst 62.300 kr. (2016) pr. måned før fradrag af AM-bidrag og eventuelle obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Derudover skal lønnen dække bidrag til ATP.

Ud over beløbsstørrelsen gælder det, at minimumslønnen skal være

A-indkomst i penge eller

• personalegoder omfattet af LL § 16, der er A-indkomst
• opfyldt som et gennemsnit inden for samme kalenderår
• sikret medarbejderen som en gennemsnitlig månedsløn i henhold til ansættelseskontrakten.

…

Pensionsindbetalinger til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning efter PBL § 19 medregnes ikke i A-indkomsten og dermed ikke i vurderingen af, om kravet om minimumsløn er opfyldt.

SKM2015.74.LSR. Landsskatteretten udtalte: Det lægges til grund i sagen, at B ifølge udstationeringskontrakten skal have en kontant nettoløn på 42.778 kr. Herudover har han fri bolig til rådighed. Fri kost og logi indgår ikke i minimumslønnen, jf. bemærkninger i lovforslaget nr. 158/1991.

Da B ikke opfylder vederlagskravet efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 5, kan han ikke blive omfattet af ordningen fra den 1. juni 2011. Det lægges til grund, at indtægten "Mobility allowance" på 5.141 kr. brutto (3.500 kr. netto) ikke fremgår af udstationeringskontrakten. Det ændrer ikke på rettens opfattelse, at beløbet fremgår af B's lønseddel, idet beløbet ikke har været en del af aftalegrundlaget fra udstationeringens start.

SKM2019.644.LSR

Sagen angik forskerskatteordningen efter kildeskattelovens §§ 48 E-F, herunder særligt opfyldelse af vederlagskravet efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3. Landsskatteretten fandt, at vederlagskravet var opfyldt i en situation, hvor skatteyderen ved efterfølgende, supplerende ansættelseskontrakter i løbet af året opfyldte betingelsen om, at vederlagskravet skal være opfyldt i henhold til ansættelseskontrakten.

Skatteministeriet har indbragt afgørelsen for domstolene med påstand om, at vederlagskravet skal være opfyldt på tidspunktet for påbegyndelsen af ansættelsesforholdet.