Dokumentets metadata

Fri sommerbolig - rådighedsbeskatning - privat anvendelse ulovlig

Et selskab, som ultimativt var ejet af tre søskende og deres mor (hovedaktionærerne), erhvervede i 2005 en skovejendom og året efter en bygning beliggende på skovejendommen. Bygningen måtte ifølge planlovgivningen alene anvendes som spejderhytte eller til andre formål, der tilgodeser børn og unges friluftsliv. Det var ubestridt, at det derfor ville være ulovligt at anvende ejendommen privat som almindelig fritidsbolig.

SKAT traf afgørelser om, at de fire hovedaktionærer havde haft rådighed over sommerboligen og derfor skulle beskattes af værdien heraf efter deres ejerandele ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 6 (dagældende; nu stk. 5), og § 16, stk. 5. SKAT traf endvidere afgørelser om, at indkomsten hos selskabet (og et sambeskattet selskab) skulle forhøjes med en skønsmæssigt fastsat markedsleje som følge af, at sommerboligen var stillet til rådighed for hovedaktionærerne.

Landsskatteretten fandt, at en ejendom ikke kan anses for at stå til rådighed for ejeren, hvis den ikke lovligt kan anvendes hertil. Da den pågældende bygning alene lovligt kunne anvendes som spejderhytte og lign. og således ikke som fritidsbolig, var der ifølge Landsskatteretten ikke hjemmel til beskatning af fri sommerbolig, jf. ligningslovens §§ 16 A og 16, stk. 5, eller grundlag for at fastsætte en fikseret leje for selskaberne.

Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens afgørelser for domstolene, og sagen blev behandlet af tre dommere.

Retten fandt med henvisning til en række konkrete omstændigheder, at bygningen havde været stillet til rådighed for de fire hovedaktionærer.

I relation til det principielle spørgsmål om, at privat benyttelse ville være ulovlig, fandt retten bl.a. med henvisning til ligningslovens forarbejder ikke, at det forhold, at de 4 personer alene lovligt kunne anvende ejendommen som spejderhytte eller til andre formål, der tilgodeser børn og unges friluftsliv, har den virkning, at de 4 personer ikke skal beskattes af at have fået stillet ejendommen til rådighed.

Som konsekvens af, at sommerboligen var stillet til rådighed for hovedaktionærerne, skulle der desuden ske beskatning af en fikseret leje hos selskaberne. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over lejeværdien.

På den baggrund afsagde retten dom i overensstemmelse med Skatteministeriets påstande.

Parter

Skatteministeriet

(v./ Kammeradvokaten, v/advokat Tim Holmager)

mod

A

(v./ advokat Hans Ladekjær Jeppesen)

og

Parter

Skatteministeriet

(v./ Kammeradvokaten, v/advokat Tim Holmager)

mod

H1 A/S

(v./ advokat Hans Ladekjær Jeppesen)

og

Parter

Skatteministeriet

(v./ Kammeradvokaten, v/advokat Tim Holmager)

mod

H2 ApS

(v./ advokat Hans Ladekjær Jeppesen)

og

Parter

Skatteministeriet

(v./ Kammeradvokaten, v/advokat Tim Holmager)

mod

B

(v./ advokat Hans Ladekjær Jeppesen)

og

Parter

Skatteministeriet

(v./ Kammeradvokaten, v/advokat Tim Holmager)

mod

C

(v./ advokat Hans Ladekjær Jeppesen)

Parter

Skatteministeriet

(v./ Kammeradvokaten, v/advokat Tim Holmager)

mod

Boet efter D ved bobestyrer, advokat MO

(v./ advokat Hans Ladekjær Jeppesen)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommerne

Søren Ejdum, Hanne Fanø og kst. Heidi Porse Wett Lambert.

Sagens baggrund og parternes påstande:

Sagen mod Boet efter D ved bobestyrer advokat MO er anlagt den 23. august 2019 og de øvrige sager er anlagt den 5. juli 2019.

Sagen angår for det første delvis prøvelse af Landsskatterettens afgørelser af 11. april 2019 for de tre søskende C og A og B og deres nu afdøde mor D. Ved afgørelserne fandt Landsskatteretten ikke, at der var grundlag for at beskatte disse sagsøgte af rådigheden af fri sommerbolig for årene 2010 - 2012.

Sagen angår for det andet prøvelse af Landsskatterettens afgørelser af 11. april 2019 for H1 A/S og H2 ApS. Ved afgørelserne fandt Landsskatteretten ikke, at der var grundlag for at beskatte selskaberne af en fikseret leje af sommerboligen.

Sagsøgeren, Skatteministeriet, har fremsat følgende endelige påstande:

De sagsøgte, A, B samt C, skal hver beskattes af rådigheden af fri sommerbolig med kr. 15.210,- i indkomståret 2010, kr. 15.210,- i indkomståret 2011 og kr. 14.377,- i indkomståret 2012.

Sagsøgte, boet efter D, skal anerkende, at D skal beskattes af rådigheden af fri sommerbolig med kr. 5.070,- i indkomståret 2010, kr. 5.070,- i indkomståret 2011 og kr. 4.792,- i indkomståret 2012.

Sagsøgte, H1 A/S, skal beskattes af udlejningsværdien af fritidsbolig med kr. 86.223,- i indkomståret 2010, kr. 88.618,- i indkomståret 2011 og kr. 86.937,- i indkomståret 2012.

Sagsøgtes, H2 ApS', sambeskatningsindkomst skal forhøjes med kr. 86.223,- i indkomståret 2010, kr. 88.618,- i indkomståret 2011 og kr. 86.937,- i indkomståret 2012.

De sagsøgte har fremsat følgende endelige påstande:

1. De sagsøgte, C, A, B og boet efter D, nedlægger følgende påstand:

Frifindelse

2. Sagsøgte, H1 A/S, nedlægger følgende påstande:

3 Sagsøgte, H2 ApS, nedlægger følgende påstande:

Sagen BS-31275/2019, Boet efter D ved bobestyrer advokat MO mod Skatteministeriet, har tidligere været behandlet sammen med de ovennævnte seks sager, men sagen er blevet hævet af bobestyrer, advokat MO, inden hovedforhandlingen ved meddelelse af 22. april 2021, og er således ikke omfattet af denne dom.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen:

Landsskatterettens afgørelser af 11. april 2019 for de tre søskende C, A og B og sagen mod boet efter D er enslydende og vedrører tillige spørgsmålet om værdi af fri jagt. Denne del af afgørelsen er ikke indbragt for retten og er derfor ikke en del af nærværende dom.

Landsskatterettens afgørelse af 11. april 2019 for C er sålydende:

Afgørelse

fra

Landsskatteretten

Sagsnr. 14-4091160

I afgørelsen har deltaget: PP, LJ og VO

Klager: C

Klage over: SKATs afgørelse af 3. juni 2014

Cpr-nr.: CPR-1

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Endvidere har repræsentanten udtalt sig overfor Landsskatterettens medlemmer på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Selskabet H1 A/S, cvr.nr. ...11, har ifølge cvr.dk investering, skovdrift og i forbindelse hermed stående virksomhed som formål. Selskabet indgår i en koncern, hvor H2 ApS, cvr.nr. ...12 er moderselskabet. Selskaberne i koncernen er sambeskattede.

Klageren er sammen med sine to søstre og sin mor hovedaktionær i selskabet blandt andet via ejerskab af andre selskaber i koncernen. Klageren er endvidere direktør i selskabet. Selskabet købte en skovejendom på Y1-adresse, Y2-by i 2005. På ejendommen fandtes en spejderhytte på lejet grund, som selskabet erhvervede året efter. Skovejendommen inklusiv spejderhytten blev sat til salg igen i 2013. I forbindelse med beslutningen om at sætte ejendommen til salg blev der udarbejdet et salgsprospekt, hvoraf det blandt andet fremgår følgende:

"Y1-adresse er en smukt kuperet og varieret skov-, jagt- og naturejendom på 272 ha, beliggende fredeligt og roligt, midt mellem Y3-by og Y4-by.

Ejendommen er yderst varieret, og det blødt kuperede landskab veksler mellem smukke tunneldale, søer, moser og højere liggende moræneplateauer.

Hovedtræarterne er bøg, eg og rødgran, og løvtræsandelen udgør omkring 40 % af det bevoksede areal. De egentlige bevoksninger brydes af flere moser, søer, vildtagre og skovenge, hvilket understøtter naturoplevelsen og jagten i skoven.

Y1-adresse har en særdeles god jagt. Faktisk er jagten i skoven, efter danske forhold, helt usædvanlig, idet der i Y1-adresse kan nedlægges både kronvildt, dåvildt, råvildt og vildsvin, udover at der også er mulighed for en ganske god andejagt, sneppejagt og småvildtsjagt.

Dåvildtet og råvildtet står således med en fast og stærk bestand i Y1-adresse, og kronvildtet er efterhånden ved også at stå mere og mere fast i skoven.

Hertil kommer, at der i skovens østlige del i 2009 er etableret en 48,5 hektar stor hegning med vildsvin, hvilket giver jagtmulighederne i Y1-adresse en helt særlig dimension - efter danske forhold.

Jagtoplevelsen i Y1-adresse fuldendes af det kuperede terræn, de mange farver og de flotte udsigter, hvilket både jagtmæssigt og visuelt gør Y1-adresse til en særdeles spændende ejendom.

Til ejendommen hører en totalrenoveret bygning til fritidsformål på 338 m2, samt en nybygget maskinhal på 553 m2. Bygningerne ligger tilbagetrukket og ugenert, med udsigt til en større sø.

[…]

Bygningen til fritidsformål, beliggende Y1-adresse 11, Y2-by, er ifølge BBR opført i år 1971, og er væsentligt om og tilbygget i 1990.

Bygningen har ifølge BBR et bebygget areal på 169 m2, hvortil kommer høj kælder på 169 m2. Det samlede erhvervsareal udgør 338 m2.

Bygningen er oprindeligt opført som spejderhytte i 1971, men er ombygget i 1990, og totalrenoveret fra A-Z indenfor de senere år, af nuværende ejer.

[…]

Bygningen er indrettet med flere værelser, opholdsrum, badeværelser, køkken, bryggers m.v.

[…]

Bygningen er i særdeles god stand, og fremstår i det store og hele som nyopført."

Prospektet indeholdt endvidere et forslag til driftsbudget, hvoraf fremgik en potentiel jagtudlejningsindtægt på 200.000 kr. årligt.

Skovejendommen var i de omhandlede år samlet vurderet til en ejendomsværdi på 28.500.000 kr. I den forbindelse var der angivet en teknisk bygningsværdi for spejderhytten på 676.000 kr. SKAT Ejendom har besigtiget hytten og har afgivet udtalelse om, at boligværdien svarende til handelsværdien passende kan skønnes til 2.500.000 kr. pr. 1. oktober 2012 og til 2.600.000 kr. pr. 1. oktober de tre foregående år.

Hyttens indretning er af SKAT beskrevet således:

"Husets indretning, der svarer til de modtagne ombygningstegninger, er efter en gennemgang ved møderne noteret som følger:

Kælderniveau (høj kælder) med egen indgang,

• et stort opholdsrum med borde og bænke, hvor der er plads til ca. 50 personer. Der er ingen brændeovn. Derudover er der

• et depotrum, hvor der er vaskemaskine, tørretumbler, fryser, våbenskab og el-skab

• et badeværelse med to toiletter og 1 brusebad

• et køkken, hvor alt industrikøkkenudstyr fra spejderhytten er installeret.

• et soverum med 5 køjesenge (10 sovepladser), der er overtaget fra spejderne. Der ligger dyner og puder i sengene

• et depotrum, med indgang udefra. C oplyser, at det var meningen, at de skulle opbevare deres maskinel i dette rum, og at selskabet derudover havde lejet et halvtag ved savværket.

Stueetagen, hvor man kommer op fra kælderniveauet af en pæn trappe. Man kommer op i en entré, hvorfra der er adgang til

• et badeværelse og indgang til

• en stue, hvor der er en 2-personers og 3-personers lædersofa, et sofabord, et fjernsyn og et musikanlæg. Herudover er der et spisebord til 10-12 personer. Fra stuen er der adgang til

• et køkken med pænt køkkeninventar, og fra en fordelergang er der adgang til

• et badeværelse med brusebad og toilet

• et værelse med 2 enkeltsenge

• et værelse med dobbeltseng og

• et værelse med en dobbeltseng og en køjeseng

• et værelse mere med en dobbeltseng og en køjeseng."

Huset var ved BBR-registret registreret med anvendelseskoden: "Bygning til ferieformål m.v., bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrehjem o. lign)."

Der er ikke indgået nogen skriftlig aftale mellem selskabet og hovedaktionærerne om anvendelse af huset.

SKAT har ud fra udstedte fakturaer og de oplysninger selskabet har leveret vedrørende interne arrangementer opgjort hyttens anvendelse i selskabets regi således:

Anvendelse i 2010: 24 dage

Anvendelse i 2011: 24 dage

Anvendelse i 2012: 35 dage

Selskabet har oplyst, at det var klageren, der havde nøgler til huset, ligesom den tidligere ansatte skovfoged havde nøgler. Det var endvidere klageren, der havde overblikket over, hvornår hytten var booket til arrangementer, og de planlagte arrangementer fremgik kun af hans kalender.

Det er endvidere af selskabet oplyst, at klageren og hans ægtefælle købte et sommerhus på 98 m² ved Y14-by i maj måned 2007, og at sommerhuset blev solgt igen i maj 2013.

Det er oplyst til sagen, at klageren har jagttegn og at han deltog i de arrangerede jagter, der blev afholdt i skoven.

Klagerens søstre og deres børn har efter det oplyste ikke jagttegn. Der er ikke indgået nogen skriftlig aftale mellem selskabet og hovedaktionærerne om anvendelse af jagten i skoven.

På baggrund af de udstedte fakturaer og lister over afholdte jagter, har der været udlejning af følgende jagter i selskabets skov for årene 2010 til 2012:

Jagtdage i 2010 udgør 6 dage, med en faktureret jagtleje på 115.000 kr.

Jagtdage i 2011 udgør 3 dage, med en faktureret jagtleje på 50.000 kr.

Jagtdage i 2012 udgør 8 dage, med en faktureret jagtleje på 115.000 kr.

De fakturerede lejeindtægter vedrører alene udleje af jagt til G1 A/S. SKAT har endvidere opgjort, at der er 10 jagter i perioden 2008 til 2012, der ikke er udfaktureret og dermed ikke er indeholdt i ovenstående opgørelse.

Selskabet har ikke bestridt opgørelsen, idet det dog er anført, at den manglende fakturering alene skyldes en fejl, idet disse jagter såvel som resten har været afholdt af G1 A/S, der således skulle have været faktureret i den forbindelse.

Selskabet anmodede den 14. december 2005 Y2-by Kommune om tilladelse til at ændre udnyttelsen af spejderhytten.

Der var som begrundelse blandt andet anført følgende:

"I forbindelse med drift og vedligeholdelse af skoven mangler vi toiletter, omklædning, badeforhold, overnatning, kontor, mødelokaler samt rum til værktøj, maskiner og mulighed for reparationer af skovværktøj m.v."

Selskabet har fremlagt en mail af 12. marts 2007 fra selskabets revisor til selskabet, der lyder således:

"Jeg har som aftalt drøftet den momsmæssige behandling af ombygning af spejderhytten med kollega [navn udeladt].

Hun har oplyst, at der er forholdsmæssig moms på grundlag af forventet anvendelse, således at en anvendelse der medfører en indtægt der er momsbelagt for H1 berettiger til momsfradrag og en anvendelse der ikke er momspligtig ikke medfører momsrefusion

På grundlag af de oplysninger vi har modtaget vil den primære anvendelse være aktiviteter, der giver en momspligtig indtægt såsom skovdrift, fældning og udplantning samt jagtudleje. Andre aktiviteter, f.eks udlån til spejdere m.m. er ikke en momspligtig aktivitet. Vi vil derfor mene at et skøn på 90% momsrefusion / 10% uden momsrefusion er rimelig."

Det fremgår af SKATs afgørelse i sagen, at klageren på møder henholdsvis 15. maj 2013 og 5. november 2013 har oplyst følgende:

• Det er ikke forsøgt at udleje hytten til tredjemand,

• De fleste arrangementer blev holdt i kælderplanet og det var kun ved specielle gæster, eller hvis der var få gæster, at stueplanet blev taget i brug,

• Skovejendommen blev købt, fordi klagerens far, der dengang levede, var meget jagtinteresseret. Mange af selskabernes (koncernens) kunder gik på jagt, og det var dyrt at leje dagjagt. Herudover blev skoven købt som en investering, i forventning om stigende skovpriser.

• Spejderhytten blev købt, fordi dét, at der var børn i skoven/hytten, ikke rigtig harmonerede med, at der blev afholdt jagt i skoven.

• Hytten blev anvendt til:

o Fredagsmøder 3 - 10 gange årligt, hvor der deltog ca. 12 personer. Fredagsmøder var møder, hvor der blev lavet bålmad, drukket øl, skudt med buer, skudt lerduer, og lavet øksekast.

o Strategimøder, der blev afholdt for ansatte fra de forskellige selskaber i koncernen. Der var afdelinger i Y5-by, Y6-by, Y7-by, Y8-by og Y9-by. o Personalekurser. o Personalemøder.

o Strategimøder, personalekurser og personalemøder blev afholdt i huset i stedet for at selskaberne skulle leje sig ind et fremmed sted. o Møder med repræsentanter.

o Sted at være med kunder og leverandører. Dette indbefattede også jagter

o Der blev også afholdt Teambuilding for selskabets sælgere, disse varede normalt 2 dage og var med overnatning.

o Der blev afholdt møder både med og uden skovarrangementer.

o Der blev afholdt dagsarrangementer for kunder med lerdueskydning og skydning med bue og pil.

• Interne direktionsmøder, bestyrelsesmøder m.m. blev ikke faktureret, men ved eksterne arrangementer blev der udstedt fakturaer.

• Klageren har overnattet i huset i forbindelse med kundearrangementer og kundejagter. Der er ikke andre af selskabets aktionærer m.fl. der har overnattet i huset.

Der er i forbindelse med klagen indsendt udskrift af elforbruget i spejderhytten.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2010-2012 med yderligere udbytte med henholdsvis 80.563 kr., 101.606 kr., og 80.289 kr. vedrørende værdi af fri sommerbolig og fri jagt.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

"1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Rådighed:

Selskabets aktionærer anses alle at være hovedaktionærer i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2.

SKAT anser, at selskabets aktionærer er skattepligtige af bolig/sommerbolig til rådighed, i henhold til Ligningslovens § 16, stk. 9 /§ 16, stk. 5, punkt 1 og 2, da det ikke er tilstrækkelig sandsynliggjort, at selskabets aktionærer, der alle er hovedaktionærer, ikke har haft spejderhytten eller dele heraf til deres rådighed, jævnfør TfS 2000.494 Det skattepligtige beløb anses at være udlodning til aktionærerne og skal beskattes i overensstemmelse med aktionærernes ejerandele i selskabet.

Når SKAT har vurderet, der skal ske beskatning af boligen/sommerbolig stillet til rådighed, begrundes dette i flere forskellige forhold.

• Udlejningen anses ikke samlet set, at være foretaget med fortjeneste for øje, idet selskabet har valgt, at der ikke forsøges udlejning til andre end koncernens selskaber og da de fakturerede indtægter, ved udlejning af bygningen, ikke giver en rentabel indkomst.

• At huset skulle have stået ubenyttet hen i længere perioder, hvis det kun har været anvendt i de relativt få dage selskabets aktivitet har fordret dette

• Der foreligger intet der dokumenterer eller underbygger op-lysningen om, at hverken C eller de øvrige aktionærer m.fl. ikke har haft rådigheden over ejendommen.

• Det er C der ved, hvornår hytten anvendes/er optaget, hvorfor ingen andre kan disponere over huset.

• Det er C der har en nøgle. Tidligere har NM (tidligere ansat skovfoged) også haft en nøgle, men ikke adgang til at foretage udlejning.

• At der ikke er overensstemmelse mellem de jagter, der er faktureret, og det antal jagter, der er oplyst vedrørende hyttens anvendelse sammenholdt med, at det er oplyst, at alle jagter afholdt af G1 A/S er udfaktureret, samt at hytten anvendes i forbindelse med alle afholdte arrangementer/jagter, hvorfor de ikke udfakturerede jagter skønnes at være i privat regi.

• C har overnattet i ejendommen efter de af-holdte arrangementer.

• Der er ikke fremlagt en opgørelse over det daglige elforbrug fra G2, som forslået af C, der eventuelt ville kunne dokumentere, at huset kun er anvendt i forbindelse med de afholdte arrangementer.

• at huset ikke er anvendt privat af selskabets aktionærer m.fl., anses ikke for at være løftet, jfr. også TfS 2000.494.

Bolig/sommerbolig:

Ifølge ligningsloven § 16A, stk. 5 skal hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig eller helårsbolig til rådighed ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregne værdien af rådigheden over sommerboligen/helårsboligen tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til denne rådighed.
Værdien af rådigheden ansættes efter reglerne Ligningslovens § 16, stk. 5 vedrørende sommerbolig eller stk. 9, vedrørende helårsbolig.

SKAT anser, at der her er tale om en sommerbolig, hvilket begrundes med,

• at der ikke er tilmeldt nogen på adressen

• at ejendommen ikke er registreret som helårsbolig

• at ejendommen anvendes erhvervsmæssigt, hvad angår kælderplanet

• at ejendommen i BBR er registret som: "Bygning til feriefor-mål m.v., bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrehjem o. lign.)".

Da ejendommens faktiske anvendelse ikke er anvendelse som helårsbolig og ejendommen er registreret som en bygning til ferieformål, anses beskatningen af rådighedsværdien at skulle beregnes efter reglerne for rådighed over en sommerbolig. Her henvises til afgørelse SKM 2004.463.LR, hvor der fremgår, at det er den faktiske anvendelse, der er afgørende for beskatningen.

Ifølge CIRK 1996-04-17 nr 72 Ligningslovscirkulære pkt. 12.5 dækker udtrykket sommerbolig over enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed og lign.

Ifølge ligningsloven § 16, stk. 5 skal en sommerbolig, der stilles til rådighed, årligt beskattes efter en standardsats på 16,25 % af dansk ejendomsværdi pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2. Den opgjorte værdi skal herefter reduceres med værdien for de perioder sommerboligen ikke har været til rådighed for aktionærerne eller deres nærmeste.

Værdien skal fordeles efter aktionærernes ejerandele, efter afgørelsen i SKM 2008.619.ØLR, når aktionærerne ikke er ansat i selskabet.

Hyttens anvendelse i selskabets regi kan ud fra udstedte fakturaer på afholdte arrangementer og de oplysninger selskabet har leveret til SKAT opgøres til følgende:

Anvendelse i 2010 24 dage + rengøring skønnet 7 dage = 31 dage, heraf 4 dage i højsæson

Anvendelse i 2011 24 dage + skønnet rengøring 7 dage = 31 dage, heraf 4 dage i højsæson

Anvendelse i 2012 35 dage + skønnet rengøring 10 dage= 45 dage, heraf 13 dage i højsæson
(i antallet er inkluderet de tilsluttende dage, hvor der har været overnatninger)

Efter timeantallet på de indsendte fakturaer fra rengøringsvirksomheden skønnes det, at antallet af dage med rengøring udgør 7 dage i 2011 og 10 dage i 2012. Der er ikke indkaldt oplysning om rengøring i 2010. SKAT skønner, at der i dette år, i lighed med kalenderåret 2011, har været 7 dage med rengøring.

Spejderhyttens stueplan anses at udgøre den sommerbolig, som selskabets aktionærer skal beskattes af. Spejderhyttens areal udgør i kælderplan 169 kvadratmeter og i stueplan 169 kvadratmeter. Den værdi, som SKAT Ejendom har ansat som hele ejendommens værdi, fordeles derfor med 50 % til hvert af de to af husets planer.

Den værdi, der lægges til grund for udlodning til selskabets aktionærer for rådigheden over sommerbolig, beregnes som 50 % af værdien pr. 1/10 året før rådighedsåret, ganget med 16,25 %. Det beregnede beløb skal herefter reduceres med det antal dage/uger der har været udlejet og anvendt i selskabets regi i de aktuelle år. SKAT har reduceret med alle dage hytten har været udlejet til arrangementer, eller hvor der har været rengøring, uanset at stueetagen ikke har været anvendt, da de to etager ikke er fysisk adskilt.

Kalenderåret 2010 = 1/10-2009 2.600.000 kr. x 50% = 1.300.000 kr. x 16,25% = 211.250 kr.

Kalenderåret 2011 = 1/10-2010 2.600.000 kr. x 50% = 1.300.000 kr. x 16,25% = 211.250 kr.

Kalenderåret 2012 = 1/10-2011 2.600.000 kr. x 50% = 1.300.000 kr. x 16,25% = 211.250 kr.

Kalenderåret 2013 = 1/10-2012 2.500.000 kr. x 50% = 1.250.000 kr. x 16,25% = 203.125 kr.

Uge 22-34 (højsæson) = 13 uger = 91 dage: 6,5 %

Resten af året = 39 uger = 273 dage: 9,75%

Reduktion:

Kalenderåret 2010:

Værdi af rådighed over sommerbolig, der anses som udlodning til aktionærerne, kan herefter beregnes sådan:

Indkomståret 2010

Værdi af fri sommerbolig skal beskattes som B-indkomst hos selskabets hovedaktionærer, jfr. Kildeskattelovens § 43, stk. 1 og 2, jævnfør Kildeskattebekendtgørelsens § 18, læst modsætningsvist, idet det ikke er nævnt at være A-indkomst. Der skal hertil også betales arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 4. Arbejdsmarkedsbidrag, der skal betales af personer uden for ansættelsesforhold (honorarmodtagere, hovedaktionærer udenfor ansættelsesforhold m.v.) opgøres og opkræves af SKAT, jfr. Kildeskattelovens § 49 B, stk. 2.

Din ejerandel udgør 30% og du beskattes herefter således:

Indkomståret 30% af 195.000 kr. = 58.500 kr.

2010:

2. Yderligere udbytte, vedrørende værdi af fri jagt til rådighed

[…]

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Rådighed/anvendelse:

Det er oplyst, at alle de afholdte jagter er faktureret. Dette ses ikke at være tilfældet, hvis man sammenholder de udstedte fakturaer med selskabets opgørelse over de arrangementer der har været i spejderhytten/jagthytten.

Det ses ikke at være hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at der ikke har været afholdt private jagter i skoven. Det ses derimod, at der har været afholdt jagter, hvor der ikke er udstedt en faktura, på trods af oplysningen om, at alle de afholdte jagter er faktureret.

Som det fremgår af Højesterets dom af 2. november 1999, refereret i afsnit 2.3, skal der ske beskatning af rådighed over jagtret for hovedaktionærer, medmindre formodningen om udnyttelse af jagtretten bliver afkræftet.

C anses, som en af selskabets hovedaktionærer og som selskabets direktør, gennem sin deltagelse i planlægning af, hvilke jagter der skal afholdes, hvornår de skal afholdes og som den eneste i selskabet overblik over, hvornår der ikke er andre aktiviteter i skoven, at have rådighed over selskabets jagtret. På den baggrund er der en formodning for, at han har udnyttet jagtretten. For at undgå beskatning skal C og de øvrige aktionærer derfor sandsynliggøre, at de ikke har udnyttet jagtretten eller rådigheden, jf. Højesterets dom af 2. november 1999.

Det er oplyst, at C har jagttegn og at han deltager i alle de jagter i skoven, som afholdes i selskabernes regi og det anses ikke, at han har afkræftet formodningen om, rådigheden over jagten. Det er oplyst, at de øvrige aktionærer ikke har jagttegn.

Da hovedaktionærerne ikke er ansat i selskabet anses rådighedsbeløbet, at være maskeret udlodning til hovedaktionærerne, og der skal derfor samtidig ske en beskatning af selskabet, svarende til markedslejen, reduceret med den jagtleje, som selskabet har faktureret og indtægtsført, for de afholdte jagter i de enkelte indkomstår efter reglerne i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra b SKM 2002.547.HR

Det betyder, at selskabets aktionærer skal beskattes af forskellen mellem den opnåede lejeindtægt af jagten og markedsværdien af jagten, der er skattepligtig for dem som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A stk. 1. og afgørelsen i SKM 2008.619.ØLR , hvorefter udlodning skal fordeles på alle selskabets aktionærer efter deres ejerandel, når de ikke er ansat i selskabet.

Markedsleje:

Med en skønnet årlig jagtleje på 200.000 kr. som anført i ejendomsmæglerens "Salgsprospekt for Y1-adresse" og et udlejet areal på 272 hektar, vil der skønsmæssigt være en leje pr. hektar på 735 kr.

Denne pris anses at være i overensstemmelse med en markedsleje på en jagt af denne type, med meget varieret skov, engstykker og moseområder, samt den store variation der er i det vildt, der er tilgængeligt på området.

For at underbygge, at denne pris svarer til markedslejen for jagter i samme område, kan nævnes at SKAT har fundet eksempler på annoncer om udleje af jagt i samme område, der er udbudt i 2013 på [red. hjemmeside fjernet], hvor prisen ligger på omtrent samme leje. Der er tale om følgende annoncer:

Annonce nr. 1.

Lille Mose jagt Mail:

15-12-2013

UDLEJET D. 16-12-2013

Hej Jeg har en lille jagt, som jeg gerne vil leje ud, der er 15 tdl agerjord en lille sø,ca 300 m læhegn ca 2 tdl Mose med stor sø det er et moselod som er det sidste lod af en mose på 150 ha, en fin lille jagt for et par jæger der værdsætter natur i særklasse,der er mange dyr i området fasan ænder duer hare agerhøns,Fra 1-1-2014

Pris: 7000

Postnummer: Y12-by

Annonce nr: 2764

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Annonce nr. 2.

Y13-by Mail: Ingen email

24-09-2013

UDLEJET D. 28-09-2013

35 ha blandet jagt. Ager, eng, sø, skov ved Y10-by å udlejes pr. 1. okt. Ring for besigtigelse

Pris: 25000

Postnummer: Y13-by

Annonce nr: 543

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Annonce nr. 3.

10,5 ha løvskov Mail: Ingen email

19-09-2013

UDLEJET D. 20-09-2013

Fanstik natur i kuperet terræn i Y11-område Max 4 driv jagter med max 5 personer God jagtetik. Har sidst været udlejet til buejagt Meget vildt

Pris: bud min. 7500

Postnummer: Ikke oplyst

Annonce nr: 540

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Annonce nr. 4.

Alsidig jagt Mail: [red. mail fjernet]

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

29-06-2013

UDLEJET. 29-06-2013

30 ha jagt ned til Y2-by Langsø. Langt stykke langs søen. Fantastisk gåse og andejagt. Overdrev, bakker og græsmarker samt mindre skovstykke. Fast pris.

Pris: 12000

Tlf: [red. nummer fjernet]

Postnummer: Y2-by Annonce nr: 445

Annonce nr. 5

Y4-by Mail: Ingen mail

17-04-2013

UDLEJETD. 19-04-2013

30 HA, Bukke, Ande, Gæs, Ræv, Duejagt, og andet, 6 småsøer, mose, blandet skov, og læbelter i kuperet område,

agerjord med majs og korn,

Pris: 20000

Tlf: [red. nummer fjernet]

Postnummer: Y4-by Annonce nr:

Vedrørende ovennævnte 5 annoncer kan følgende tilføjes:

Ad. annonce 1:

Postnummeret tilhører Y12-by.

Afstanden mellem Y1-adresse, Y2-by og Y12-by er ifølge Krak 20,2 km.

17 tdl. svarer til ca. 9,4 ha, og den gennemsnitlige årlige hektarleje kan beregnes til 7.000 kr. divideret med 9,4 = 745 kr. pr. hektar pr. år.

Ad. annonce 2:

Afstanden mellem Y1-adresse, Y2-by og Y13-by er ifølge Krak 13,8 km.

Den årlige hektarleje kan beregnes til 25.000 kr. divideret med 35 ha = 714 kr. pr. hektar pr. år.

Ad. Annonce 3

Ifølge Wikipedia løber Y11-område næsten fra Y4-by til Y3-by.

Den korteste afstand til Gudenådalen fra Y1-adresse, Y2-by er ca. 13 km.

Den årlige hektarleje kan beregnes til 7.500 kr. divideret med 10,5 ha = 714 kr. pr. hektar pr. år.

Ad Annonce 4

Afstanden mellem Y1-adresse, Y2-by og Y2-by Langsø er mellem 10 og 20 km afhængig af, hvor ved søen det ligger.

Den årlige hektarleje kan beregnes til 12.000 kr. divideret med 30 ha = 400 kr. pr. hektar pr. år.

Denne jagt vedrører en vildtbestand der ikke er så alsidig som den i Y1-adresse og naturen er heller ikke så alsidig, hvilket også ses af prislejet.

Ad Annonce 5

Afstanden mellem Y1-adresse, Y2-by og Y4-by er ca. 15 km.

Den årlige hektarleje udgør 20.000 kr. divideret med 30 hektar = 666 kr. pr. hektar pr. år.

Ejendomsmæglerens salgsprospekt er lavet i 2013 og udtalelsen om ejendommens jagtleje er derfor også sket i 2013. En regulering bagud af en leje på 200.000 kr. fra 2013 til 2010 vil se således ud, på baggrund af Forbrugerprisindeksets årsgennemsnit i procent, oplyst af Danmarks Statistik:

2010 200.000 * 122,4 / 129,9 = 188.543 kr.

2011 200.000 * 125,8 / 129,9 = 193.687 kr.

2012 200.000 * 128,8 / 129,9 = 198.306 kr.

2013 200.000 kr.

Selskabet og aktionærerne skal beskattes med følgende:

Indkomståret 2010:

Din ejerandel udgør 30% og du beskattes af rådigheden med:

SKAT har i forbindelse med klagen afgivet følgende udtalelse:

"Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Der er fremkommet nye oplysninger under punktet Beskatning af fri sommerbolig.

Vedrørende rådigheden over sommerboligen:

I klagens side 3, 2. og 3. afsnit nævnes at der er ansøgt om tilladelse af ændring af udnyttelse af spejderhytten, hvilket også er korrekt.

Til dette punkt skal det tilføjes, at den nævnte ansøgning blev trukket tilbage, jævnfør vedlagte mail og tilhørende bilag, fra Landinspektør LB, Y4-by Kommune, der er vedlagt som bilag R.3.

Det anføres i klagen side 3, 6. afsnit, at "da spejderhytten var af ældre dato blev en renovering iværksat, således hytten modsvarede de forventninger, som koncernens forretningsforbindelser havde. Renoveringen fandt sted i 2007. På det tidspunkt, hvor ombygningen fandt sted, var det hensigten, at hytten fremadrettet skulle anvendes til følgende aktiviteter . .. "

Til dette punkt kan SKAT oplyse, at der er tale om en total ombygning af især stueetagen og henvise til tegningerne før og efter ombygningen, der er vedlagt som bilag R. l 0. Yderligere skal det tilføjes, at selskabet ikke, som de er pligtige til i henhold til BBR-lovens § 14-18 har registreret ændringerne i hytten, herunder at der er sket ombygning i 2007, således at der nu ikke som tidligere var 5 toiletter og ingen badeforhold, men at der efter ombygningen er 4 toiletter med tilhørende badeforhold, jf. bilag R.13 og R.14.

Der er i klagen, side 4, 3. afsnit, anført, at ''Nogle af arrangementerne har været med overnatning, hvilket er sket i stueetagen."

Til dette punkt skal det tilføjes, at C iflg. mødereferat fra mødet i jagthytten den 15.maj 2013, vedlagt som bilag R.4, har udtalt: "at de fleste arrangementer blev holdt nede i kælderplanet og at det kun var specielle gæster eller hvis de var få gæster, at stueplanet blev taget i brug."

Derudover skal det nævnes, at kælderetagen er indrettet med et soverum med 5 køjesenge (10 sengepladser), jf. afgørelsens beskrivelse af faktiske forhold side 2.

I klagen, side 4, 5. afsnit, oplyses, at der er indhentet oversigter over el-forbrug fordelt pr. dag vedrørende indkomstårene 2010-2012.

Til dette punkt kan det oplyses, at disse oplysninger har været indkaldt, men ikke indsendt til SKAT under sagens behandling. Disse fremkommer først nu ved klagen.

En gennemgang af de oversigter er vedlagt klagen viser, som også anført i klagen, at der er dage i oversigterne, hvor der er et højere el-forbrug, men der har ikke på disse dage være afholdt arrangementer.

Gennemgangen viser også, at der ikke er nogen oversigt over forbruget i december måned 2011 og november måned i 2012.

I klagens side 5, afsnit 4 og 5 henvises til Landsskatterettens afgørelse, j.nr. 12-0190680 om showroom, og det anføres, at i denne sag fandt Landsskatteretten, at en hovedanpartshaver ikke skulle beskattes af værdi af fri bolig, idet landsskatteretten lagde vægt på den faktiske anvendelse som showroom.

Hertil skal det tilføjes, at der af Landsskatterettens afgørelse fremgår følgende:

"Ved det i sagen foreliggende materiale er det ikke godtgjort, at huset [hus 1] i 2010 er stillet til rådighed for privat anvendelse for klageren. Der er lagt særlig vægt på, at [virksomhed2] A/S har ansøgt og fået tilladelse til at anvende ejendommen til erhvervsformål, og at ejendommen både i [avisen] og af leverandøren af træbjælker til huset præsenteres som et showroom. Der er endvidere lagt vægt på, at boligen ikke fremstår som privat anvendt."

Det er SKATs opfattelse, at landsskatterettens afgørelse, j.nr. 12-0190680 ikke er sammenlignelig med denne sag, idet selskabet har trukket ansøgningen om erhvervsmæssig brug af hytten tilbage, og dermed ikke har fået tilladelse hertil, ligesom hytten ikke er anvendt og omtalt som showroom.

Af klagens side 5, 6 afsnit fremgår følgende: Endvidere ligger Spejderhytten i fredsskov, hvorfor den, jf. skovlovens § 11, ikke må anvendes som feriebolig. Hovedaktionærerne har derfor på intet tidspunkt haft opfattelse af, at de har haft en fritids bolig til rådighed.

Hertil skal det tilføjes, at selskabet anvender kælderplanet erhvervsmæssigt, selv om selskabet ikke har faet tilladelse til at anvende hytten erhvervsmæssigt, jf. tidligere herom i denne udtalelse.

Det er i klagen side 5, sidste afsnit anført følgende: "Endvidere henviser SKAT til SKM2004.463.LR og anfører i den forbindelse, at det fremgår af denne afgørelse, at det er den faktiske anvendelse der er afgørende for beskatningen."

Hertil kan bemærkes, at afgørelsen SKM2004.463.LR er taget i anvendelse for at vurdere, om der for stueplanet skal ske beskatning efter reglerne om helårsbolig eller efter reglerne om sommerbolig, for selvom ejendommen er vurderet som en spejderhytte bliver den dels anvendt 50% erhvervsmæssigt og dels fremstår 50% som sommerhus af en høj standard. Forinden har SKAT med henvisning TfS 2000.494 anført, at det ikke ses at være godtgjort, at de 50% der fremstår som beboelse ikke har været til rådighed eller anvendt privat af selskabets hovedaktionærer.

Vedrørende værdiansættelsen af fri sommerbolig.

"Følgende fremgår af klagen side 6, afsnit 4:
Det er således vores opfattelse, at der ikke i ligningslovens § 16, stk. 5, er hjemmel til at foretage et skøn over ejerboligværdien, men grundlaget for beskatningen i stedet skal ske på baggrund af værdiansættelsen ved den seneste offentlige vurdering, altså på baggrund af en bygningsværdi på kr. 676.000."

I klagen anføres det, på side 8 afsnit 4 og 5, at SKAT ikke har begrundet, hvorfor SKAT kan tage udgangspunkt i en vurdering foretaget af SKAT Ejendomme (vurderet handelsværdi), og det anføres endvidere i klagen, at de ikke mener, at der er hjemmel til at foretage sådan en vurdering i henhold til ligningsloven § 16, stk. 5, da de mener, at denne hjemmel kun omfatter ejendomme, hvor der ikke findes en ejendomsværdi, altså ejendomme, der ikke er omfattet af vurderingsloven, fordi de er beliggende udenfor Danmark.

SKAT finder ikke, at der kun er hjemmel til at foretage en vurdering af handelsværdien efter ligningsloven § 16, stk. 5, for ejendomme beliggende i udlandet. SKAT mener ikke, at den ansatte værdi af fri sommerbolig er foretaget på et forkert beregningsgrundlag, idet den ændring der er foretaget af Ligningslovens§ 16, stk. 5, (ved lov nr. 1340 af 19. december 2008, som nævnt i klagen) blev foretaget for at tilpasse ejendomsværdiskattelovens og ligningslovens bestemmelser om beskatning af fast ejendom beliggende i udlandet, ifølge den skriftlige fremsættelse af loven den 30. oktober 2008. (kopi af den skriftlige fremsættelse af loven er vedlagt som bilag 3.)

Ligningsloven LBKG 2001-10-08 nr 887 Ligningsloven, § 16, stk.5. lyder sådan:
Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til ½ % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret, for hver af ugerne 22-34, og 1/4% for hver af årets øvrige uger. Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året.

Jævnfør Ligningsvejledningen 2007-1, afsnit A.B.1.9.6 skal sommerboliger der er beliggende her i landet, værdiansættes med udgangspunkt i den offentlige vurdering pr. 1. oktober året før brugsåret.

For ejendomme, hvor der ikke foreligger en offentlig vurdering, for eksempel sommerboliger i udlandet, ansættes ejendomsværdien efter et skøn over boligens værdi ved årets begyndelse.

Som det anføres i klagen er det, at der foreligger en ejendomsværdi (samlet vurdering) ikke ensbetydende med, at der foreligger en ejerbolig værdi, da SKAT Ejendomme ikke fastsætter en særskilt ejerboligvurdering for huse beliggende på en ejendom, der er vurderet som skov og plantage, medmindre ejeren har sin fast bopæl der. Den nævnte bygningsværdi, som der fremgår af den indsendte ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2012 er en teknisk værdi, der normalt anvendes til værdiansættelse af driftsbygninger. SKAT anser, at ejendomsværdien/boligværdien på 676.000 kr. er beregnet på et forkert grundlag, idet den er beregnet på baggrund af fejlagtige oplysninger i BBR-registret.

Det er herefter SKATs opfattelse, at der skal tages udgangspunkt i en handelsværdi på boligdelen, jf. ligningsloven § 16, stk. 5.

Der er af SKAT Ejendomme ansat en skønsmæssig handelsværdi for de nu påklagede indkomstår, efter at have besigtiget ejendommen. Disse udtalelser er ved vedlagt R.11 og R.12.
De af SKAT Ejendomme skønsmæssigt ansatte handelsværdier er anvendt ved værdiansættelse af værdi af fri sommerbolig.

Som bilag 2 til denne udtalelse er vedlagt en kopi af en omvurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2013, hvoraf fremgår, at bygning nr. 1, Bygning til ferieformål har en værdi på 2.535.000 kr.
Det er en årsomvurdering, der er lavet, da maskinhuset er færdigt og skal indgå i vurderingen.
Denne omvurdering er foretaget efter SKAT Ejendom har besigtiget ejendommen den 5. november 2013 og er foretaget på baggrund af de forhold der er, efter ombygningen er foretaget.

Det anføres følgende på klagens side 10 øverst, "Vi bemærker, at der hverken kan foretages ordinær eller ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen for Spejderhytten, hvis myndighederne måtte finde, at den skønnede bygningsværdi for Spejderhytten er fejlagtig.
Således fremgår det af skatteforvaltningslovens§ 33, at: "Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på korrekt grundlag kan ikke genoptages."

Hertil skal det bemærkes, at det er SKATS opfattelse, at vurderingen for 2012 og tidligere ikke er foretaget på korrekt grundlag, da BBR-registreret ikke var og forsat ikke er opdateret korrekt, da ejer ikke har opfyldt sin oplysningspligt i henholdt til BBR-loven § 14-18, jf. tidligere herom i denne udtalelse.

Der er også fremkommet nye oplysninger under punktet Værdi af rådighed over jagt.

I klagens side 12 henvises der til Højesterets dom af 2. november 1999, TfS 1999.877, og det anføres, at det af den fremgår at det er muligt at afkræfte en formodning om, at en hovedaktionær har udnyttet en jagtret.

Til dette forhold skal det yderligere anføres, at det ikke er den faktiske brug, der er afgørende, men det at kunne stille jagt til rådighed for sig selv eller andre, og dermed er det ikke afgørende, om anpartshaveren selv har jagttegn. Sidst skal der henvises til landsskatterettens afgørelse j.nr. 13-5999148, der er offentliggjort den 1. juli 2014, efter udsendelse af denne påklagede afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse j.nr. 13-5999148 er vedlagt som bilag R.15

I klagens side 13, afsnit 5 er det anført "At der ikke er sket fakturering af alle arrangementer, betyder ikke, at der er tale om et arrangement i privat regi, men derimod at der mangler fakturering fra H1 A/S til G1 A/S."

Til dette punkt må anføres, at

der i 2010 har været to jagter der ikke er faktureret, i disse jagter har der været 7 og 18 deltagere

der i 2011 har været 3 jagter der ikke er faktureret, i disse jagter har der været 4, 9 og 6 deltagere.

der i 2012 har været 1 jagt der ikke er faktureret, i denne jagt har der været 5 deltagere.

Dette fremgår af de oversigter der er i Bilag R.2. Det skal supplerende oplyses, at R.2. er udarbejdet på baggrund af de fakturaer selskabet har udstedt, de lister der er indsendt over de arrangementer der har været i Jagthytten og oversigterne over, hvilke personer der har deltaget i arrangementerne. Disse underliggende materialer er alle vedlagt den udtalelse der vedrører H1 A/S, som henholdsvis bilag R.6, R.7 og R.8.

Hvis der er tale om manglende faktureringer vil dette påvirke jagtlejen i opadgående retning, set i forhold til de 115.000 kr., som i den sekundære påstand hævdes at være den maksimalt opnåelige leje.

Derudover må det tilføjes, at der heller ikke er overensstemmelse mellem det udfakturerede antal vildsvinejagter, jf. bilag R.8, solgte vildsvin i 2012, jf. bilag R.16, mødereferat fra mødet den 15. maj 2013, jfr. bilag R.4, side 4, 4. afsnit, hvor C oplyser, at der er et svinehold på 20-30 dyr og oplysningerne i salgsprospektet, jf. bilag R.9 om, at der er solgt ca. 78 vildvin i 2012.

Der gøres her også opmærksom på et afsnit på side 44, i afgørelsen truffet vedrørende H1 A/S, bilag R 1, der lyder som følger:

"Det er på mødet den 5. november 2013 oplyst af C, at alle nedlagte vildsvin sælges. Af salgsprospektet fremgår det, at der i 2012 er skudt ca. 78 vildsvin, men ifølge de modtagne indtægtsbilag, (jfr. bilag R.16) er der i 2012 kun solgt 5 vildsvin(der er indleveret i november 2012) og der er kun udfaktureret en vildsvinejagt i 2012. Den er udfaktureret pr. 31. december 2012 på bilag 3636 og det fremgår ikke af bilaget, hvornår jagten er afholdt. Det er således SKATs opfattelse, at der er afholdt flere vildsvinejagter i 2012 og at de er afholdt i privat regi."

I klagens side 13, 6. afsnit henvises der til, at de har fundet langt lavere jagtpriser.
Hertil skal det tilføjes, at det ikke er dokumenteret, herunder om der er tale om tilsvarende jagtområder.

I klagens side 13, 8. afsnit fremgår der, at " Endvidere er vi bekendt med, at Staten ved udleje af arealer, der Y1-adresse får omkring DKK 400 pr. år"

Hertil skal det tilføjes, at det ikke er dokumenteret, herunder om der er tale om tilsvarende jagtområder, samt om der er begrænsninger i jagten.

Afslutningsvis skal der til dette afsnit anføres, at SKAT har taget udgangspunkt i den af ejendomsmægleren estimerede markedsleje, da der efter SKA Ts opfattelse ikke findes mange tilsvarende attraktive jagter og jagtfaciliteter i Danmark, herunder vildsvinejagt, jagthytte, hundegård samt slagterum og kølerum i en meget flot standard, jf. bilag R. l afgørelsen til H1 A/S beskrivelse af faktiske forhold side 8, 9, 14, 15 og 16."

Endvidere har SKAT supplerende anført:

"[…]

Der er enighed om, at klager i perioden 2010-2012 indirekte, via H1 A/S, ejede skovejendommen Y1-adresse 11, Y2-by.

Ejendommen på i alt 272 ha bestod af skovareal med dertil tilknyttet jagtret, en totalrenoveret spejderhytte på 338 m2 (to plan) samt en maskinhal på 553 m2.

1. Fri sommerbolig

SKAT ejendom har efter besigtigelse, i forbindelse med denne sag, vurderet spejderhytten til 2.600.000 kr. Spejderhytten er ikke forsøgt udlejet og har alene været anvendt til koncerninterne arrangementer.
Ifølge sagens oplysninger er det klager der har haft det samlede overblik over planlagte arrangementer og han alene har kunne foretage udlejning af hytten. Arrangementerne fremgår alene hans kalender.

Efter ordlyden og forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 5 og § 16 A, stk. 5, findes det ikke at være en betingelse for beskatning, at sommerboligen faktisk benyttes af en hovedaktionær. Det må således anses for at være formålet med bestemmelsernes udformning bl.a., at skattemyndighederne ikke skal være nødt til at bevise, at sommerboligen er anvendt privat af en hovedaktionær, jf. SKM2009.558.HR.

Beskatning vil derfor også kunne ske, når der alene er tale om en adgang til at råde eller en råderet.

Afgørende er herefter, om sommerboligen efter en konkret vurdering, jf. herved også cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001, kan anses for at være stillet til hovedanpartshaverens rådighed til privat brug, idet selskabets ejerskab ikke i sig selv kan anses for tilstrækkeligt, jf. SKM2009.558.HR.

Det må lægges til grund at klager ikke, ud over de dokumenterede arrangementer opgjort til henholdsvis 31 dage (heraf 4 i højsæson) i 2010, 31 dage (heraf 4 i højsæson) i 2011 og 45 dage (heraf 13 i højsæson) i 2012, har været afskåret fra privat anvendelse af spejderhytten. Derfor fastholder Skattestyrelsen, at klager ikke har afkræftet formodningen for rådigheden af spejderhytten, jf. TfS1999.887 hvorfor klager skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 5 og § 16 A, stk. 5.

Skattestyrelsen bemærker samtidig, at der af selskabet ikke er forsøgt udlejning til tredjemand og at der i øvrigt ikke er gjort bestræbelser på at begrænse hovedaktionærernes rådighed over spejderhytten.

Vedrørende værdiansættelsen af spejderhytten lægges følgende til grund til støtte for SKATs skøn.

Af ligningslovens § 16, stk. 5 fremgår, at den skattepligtige værdi af en sommerbolig, ansættes til handelsværdien, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi. Ifølge sagens oplysninger fremgår ikke en offentlig vurdering af spejderhytten, men alene en teknisk bygningsværdi.

Skattestyrelsen fastholder den af SKAT ejendom foretagne vurdering. Der kan således ikke støttes ret på en teknisk bygningsværdi eftersom denne ikke sidestilles med en offentlig vurdering. At klager ikke har registreret ændringerne af spejderhytten i henhold til BBR-loven, ses heller ikke at tale for fastholdelsen af tidligere tekniske bygningsværdi.

Endvidere kan en ordlydsfortolkning af ligningslovens §16, stk. 5 eller ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2 ikke føre til, at handelsværdien alene anvendes for udenlandske ejendomme, som ellers fremført af klager og dennes rådgiver.

Værdien af fri sommerbolig fordeles forholdsmæssigt mellem hovedaktionærerne efter ejerandele, jf. SKM2008.619.ØLR.

2. Fri jagt

I forbindelse med salg af ejendommen, er der i salgsprospektet anført, at markedslejen for jagtretten kan opgøres til 200.000 kr. Dette skøn finder Skattestyrelsen bør fastholdes. Værdien ses understøttet i sammenligning med lignende jagtudleje, og synes ikke umiddelbart urimelig henset til selskabets dokumenterede lejeindtægter sammenholdt med de af SKAT konstaterede manglende faktureringer.

Eftersom klager har haft jagttegn og har deltaget i alle arrangementerne (inkl. de ikke fakturerede), påhviler det således klager at afkræfte formodningen for rådigheden af jagtretten, jf. TfS1999,877. Dette finder Skattestyrelsen ikke dokumenteret, hvorfor klager beskattes af rådighed af jagtretten for perioden i henhold til statsskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 16 A.

Skattestyrelsen bemærker her de manglende faktureringer af arrangementer, at klager har varetaget planlægningen samt udlejningen af jagten og at der ikke er forsøgt udlejning til tredjemand. Selskabet ses i øvrigt ikke at have gjort bestræbelser på at begrænse hovedaktionærernes rådighed, over den til ejendommen tilhørende jagtret.

Klager skal derfor beskattes af markedsværdien af jagtretten reduceret med den dokumenterede og fakturerede lejeindtægt, jf. SKM2018.464.BR.

Værdien af fri jagt fordeles forholdsmæssigt mellem hovedaktionærerne efter ejerandele, jf. SKM2008.619.ØLR."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt principal påstand om, at han ikke skal beskattes af fri sommerbolig og fri jagt.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at værdien af både sommerbolig og jagt skal nedsættes.

Det er til støtte for påstanden anført:

"Vores anbringender

Ad 1 - Vores primære påstand

Det er vores primære påstand, at C ikke skal beskattes af rådighed over en fritidsbolig, idet H1 A/S ikke stiller en fritidsbolig til disposition for hovedaktionærerne. Således er Spejderhytten en erhvervsmæssigt anvendt bygning, der anvendes i forbindelse med koncernens aktivitet.

Vi henviser til Landsskatterettens afgørelse, j.nr. 12-0190680 om showroom. I den pågældende sag fandt landsskatteretten, at en hovedanpartshaver ikke skulle beskattes af værdi af fri bolig, idet det ikke var godtgjort, at huset blev stillet til rådighed for privat anvendelse for hovedanpartshaveren. I den pågældende sag var der tale om en ejendom der umiddelbart lignede en privatbolig med luksuriøst præg. Imidlertid blev den pågældende ejendom anvendt som showroom, idet man havde valgt at udstille selskabets produkter (hårde hvidevarer) i et naturligt miljø, der havde udseende som et enfamiliehus. Landsskatteretten lagde vægt på den faktiske anvendelse som showroom.

Spejderhytten er udelukkende erhvervsmæssigt anvendt i forbindelse med forskellige arrangementer i koncernen. Ligesom i Landsskatterettens afgørelse j.nr. 12-0190680 mener vi ikke, at SKAT har godtgjort, at en del af Spejderhytten er stillet til privat rådighed for nogle af H1 ApS' hovedanpartshavere.

Endvidere ligger Spejderhytten i fredsskov, hvorfor den, jf. skovlovens § 11, ikke må anvendes som feriebolig. Hovedaktionærerne har derfor på intet tidspunkt haft opfattelse af, at de har haft en fritidsbolig til rådighed.

Som begrundelse for at der er tale om en fritidsbolig, anfører SKAT blandt andet, at der ikke er tilmeldt nogen på adressen.

Årsagen til at der ikke er tilmeldt nogen på adressen er, at ejendommen er registreret som en Spejderhytte, og ejendommen i øvrigt indgår i H1 A/S' erhvervsmæssige virksomhed.

Endvidere henviser SKAT til SKM 2004.463 LR og anfører i denne forbindelse at det fremgår af denne afgørelse, at det er den faktiske anvendelse der er afgørende for beskatningen. Den pågældende afgørelse omhandler en situation, hvor personale får en erhvervslejlighed stillet til rådighed i kortere perioder. Ligningsrådet fandt, at personalet skulle beskattes efter reglerne om fri sommerbolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 5. Vi har svært ved at se relevansen til nærværende sag, idet vi netop bestrider, at Spejderhytten er stillet til rådighed for C. Der er netop ingen anvendelse. Endvidere har C i modsætning til SKM 2004.463 LR ikke benyttet Spejderhytten i privat regi, idet denne alene er erhvervsmæssigt anvendt.

Endvidere gør vi opmærksom på, at C i 2007 købte et sommerhus beliggende i Y14-by. Anskaffelsen understøtter efter vores opfattelse, at C ikke har anset Spejderhytten som en fritidsbolig.

På baggrund af ovenstående mener vi ikke, at SKAT har sandsynliggjort, at hovedaktionærerne har haft en fritidsbolig til rådighed.

Ad 1 - Subsidiære påstand

Såfremt Skatteankestyrelsen er uenig i, at Spejderhytten ikke er stillet til rådighed for C, gør vi gældende, at SKAT ikke har hjemmel til at beregne beskatning af fri sommerbolig med udgangspunkt i en skønnet boligværdi på DKK 2.600.000 for så vidt angår indkomstårene 2010 - 2012 samt DKK 2.500.000 vedrørende indkomståret 2013. Endvidere er vi ikke enige i, at det fremgår af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5, hvilket grundlag, der skal anvendes, hvis der ikke foreligger en ejerboligvurdering.

Det er således vores opfattelse, at der ikke i ligningslovens § 16, stk. 5, er hjemmel til at foretage et skøn over ejerboligværdien, men grundlaget for beskatningen i stedet skal ske på baggrund af værdiansættelsen ved den seneste offentlige vurdering, altså på baggrund af en bygningsværdi på DKK 676.000.

Begrundelse for subsidiær påstand

Ved lov nr. 459 af 31. maj 2000 blev reglen omkring beskatning af fri sommerbolig i ligningslovens § 16, stk. 5, ændret, idet der blev indført en formodningsregel, hvorefter hovedaktionærer m.fl., der har rådighed over en af selskabet ejet sommerbolig, som udgangspunkt anses for at have rådighed over boligen hele året. Selve værdiansættelsen af en fri sommerbolig blev ikke ændret, og fri sommerbolig fastsættes således fortsat med udgangspunkt i den offentlige vurdering for sommerboligen, jf. eksempelvis følgende uddrag fra lovbemærkningerne til lov nr. 459 af 31. maj 2000:

"Sommerboliger, der er beliggende her i landet, værdiansættes med udgangspunkt i den offentlige vurdering pr. januar i brugsåret. For ejendomme/lejligheder, hvor der ikke foreligger en offentlig vurdering, f.eks. sommerboliger i udlandet, ansættes ejendomsværdien efter et skøn."

Ved lov nr. 1340 af 19. december 2008 blev ligningslovens § 16, stk. 5, ændret som konsekvens af ændring af reglerne for beregning af ejendomsværdiskat for udenlandske ejendomme.

Ifølge de almindelige bemærkninger til lovens forarbejder, var formålet med loven at sikre, at ejendomsværdiskattelovens og ligningslovens bestemmelser om beskatning af fast ejendom beliggende i udlandet er i overensstemmelse med EU-retten efter den såkaldte Theodor Jäger-sag. Loven vedrører altså ændringer for beskatning af udenlandske ejendomme og medfører ingen ændring i beskatningen af ejendomme beliggende i Danmark. Dette stemmer også overens med lovens overskrift "Beskatning af fast ejendom i udlandet".

Med loven blev reglerne omkring beregning af ejendomsværdiskat ændret, så udenlandske ejendomme ikke længere ejendomsværdibeskattes hårdere end ejendomme beliggende i Danmark. Dette blev rent praktisk gjort ved at indføre en ny bestemmelse i ejendomsværdiskattelovens § 4b, hvoraf følgende er uddrag:

"Hvis der for ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, findes en udenlandsk, færøsk eller grønlandsk offentlig ejendomsvurdering, som kan sidestilles med en dansk vurdering, beregnes ejendomsværdiskatten efter samme regler som i § 4 a, stk. 1. Stk. 2. Hvis der for ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, ikke findes en vurdering som nævnt i stk. 1, udgør beregningsgrundlaget den laveste af følgende værdier:

1. Handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret reguleret med samme forhold, som på dette tidspunkt eksisterer mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handels-riser for ejendomme af den pågældende type.

2. Handelsværdien pr. 1. januar 2001 reguleret med samme forhold, som på daværende tidspunkt eksisterede mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type, med tillæg af 5 pct.

3. Handelsværdien pr. 1. januar 2002 reguleret med samme forhold, som på daværende tidspunkt eksisterede mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type."

Og videre:

"Stk. 4. Handelsværdi efter stk. 2 fastsættes på følgende måde:

1. Hvis der findes et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisindeks for ejendomme af den pågældende type og dette indeks kan godkendes af told- og skatteforvaltningen, fastsættes handelsværdien på grundlag af den faktiske anskaffelsespris frem- eller tilbageindekseret efter et sådant prisindeks. Told- og skatteforvaltningen kan bestemme, at et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisindeks skal anvendes med fremadrettet virkning.

2. Hvis prisindeks som nævnt i nr. 1 ikke findes, anvendes dansk prisindeks for ejendomme af den pågældende type.

3. Hvis der foreligger anden dokumentation, der giver en mere retvisende fastsættelse af handelsværdien end den dokumentation, der er nævnt i nr. 1 og 2, lægges sådan anden dokumentation til grund for værdifastsættelsen.

4. Hvis der ikke findes prisindeks som nævnt i nr. 1 og 2 og nr. 3 ikke finder anvendelse, ansættes handelsværdien skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis indeksering af en faktisk anskaffelsespris medfører et resultat, som står i åbenbart misforhold til ejendommens reelle handelsværdi."

Som det fremgår ovenfor, omfatter bestemmelsen ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 11. Ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 11, omfatter alene visse ejendomme beliggende i udlandet, og danske ejendomme er således ikke omfattet af bestemmelsen.

Ved lov nr. 1340 af 19. december 2008 blev ud over ovennævnte indførelse af ejendomsværdiskattelovens § 4b ændret i bestemmelsen om beskatning af fri sommerbolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt., der således fik følgende ordlyd:

"Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien reguleret som nævnt i ejendomsværdi-skattelovens § 4 b, stk. 2, pr. 1. oktober året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger.«

Bestemmelsen om beskatning af fri sommerbolig henviser altså til den nye bestemmelse i ejendomsværdiskattelovens § 4b vedrørende udenlandske ejendomme. Formålet med ændringen af ligningslovens § 16, stk. 5, var at fastsætte beskatningsgrundlaget for fri sommerbolig beliggende i udlandet, jf. følgende uddrag af lovbemærkningerne:

"4.2.3. Ændring af ligningslovens § 16, stk. 5.

Efter de gældende regler ansættes den skattepligtige værdi af fri sommerbolig i sommerperioden til ½ pct. pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året i forvejen. For den resterende del af året ansættes værdien til ¼ pct. af ejendomsværdien. Er der ikke ansat en ejendomsværdi, anvendes i stedet handelsværdien.

Dette vil være tilfældet, hvis sommerboligen er beliggende i udlandet. Herved vil fri sommerbolig beliggende i udlandet ofte blive ansat til en højere skattepligtig værdi end en tilsvarende sommerbolig beliggende i Danmark, da handelspriserne i mange tilfælde vil ligge over niveauet for de offentlige ejendomsvurderinger. Problemet i forhold til EUretten er hermed det samme som for ejendomsværdiskattens vedkommende, nemlig at udenlandske ejendomme beskattes hårdere end en tilsvarende dansk.

Det foreslås at ændre reglerne, således at den handelsværdi, der skal anvendes ved manglende ansættelse af dansk ejendomsværdi eller dermed sammenlignelig udenlandsk vurdering, er den regulerede handelsværdi beregnet efter reglerne i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, således som denne bestemmelse her er foreslået affattet."

I SKATs afgørelse af 3. juni 2014 vedrørende fri sommerbolig for C gives der ikke en nærmere begrundelse for, hvorfor SKAT er af den opfattelse, at beregningsgrundlaget skal tage udgangspunkt i SKAT Ejendommes vurdering. Som følge af henvisningen til ligningslovens § 16, stk. 5, formoder vi, at dette skyldes, at der ikke er ansat en dansk ejendomsværdi pr. 1. oktober året før rådighedsåret.

Vi er ikke enige i, at SKAT med hjemmel i ligningslovens § 16, stk. 5, kan fastsætte en handelsværdi. Efter vores opfattelse omhandler det af SKAT anførte vedrørende ligningslovens § 16, stk. 5, alene ejendomme, hvor der ikke findes en dansk ejendomsværdi - altså ejendomme som slet ikke er omfattet af vurderingsloven. Spejderhytten og den dertil hørende skov er omfattet af vurderingsloven, idet den er beliggende i Danmark.

På baggrund af ovenstående redegørelse er det vores opfattelse, at SKAT ikke har hjemmel til at indhente en skønnet ejerboligvurdering for Spejderhytten og lade en sådan danne grundlag for beskatning af fri sommerbolig for C. Beskatningen skal i stedet ske på baggrund af den offentlige ejendomsvurdering for den pågældende bolig/bygning, jf. nærmere herom senere.

Det er endvidere vores vurdering, at der heller ikke skulle have været foretaget en ejerboligfordeling efter vurderingsloven, hvis parterne tidligere havde været klar over, at SKAT ville anse H1 A/S' hovedaktionærer for at have rådighed over H1 A/S' Spejderhytte. Selve ejendomsvurderingen er således ikke fejlbehæftet.

Ifølge vurderingslovens § 33, stk. 7, foretager vurderingsmyndighederne for skovejendomme fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren og på den øvrige ejendom. Der foretages kun ejerboligfordeling på ejendomme, hvis ejeren faktisk bebor ejendommen (privat beboelse), og derfor kræver ejerboligfordeling som udgangspunkt, at ejeren af ejendommen er en fysisk person. Ifølge bestemmelsens 3. pkt. skal der dog også foretages ejerboligvurdering for skovejendomme, som ejes af et selskab, når boligen er stillet til rådighed for beboelse til en ansat eller en hovedaktionær. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"For skovejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9 eller § 16A, stk. 5 foretages ligeledes en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den ansatte eller hovedaktionærer, og på den øvrige ejendom."

Efter vores vurdering vedrører bestemmelsen alene "helårsboliger", der stilles til rådighed for hovedaktionærer m.fl., hvorimod "sommerboliger" ikke er omfattet. Dette baseres på følgende:

• For det første er den naturlige sproglige fortolkning af begrebet "tjener til bolig" en bolig, hvor en person har sin sædvanlige og primære bopæl. "Tjener til bolig" omfatter efter vores vurdering ikke en bolig/bygning, som alene anvendes i begrænsede perioder, ferieformål mv.

• For det andet henviser bestemmelsen i vurderingslovens § 33, stk. 7, 3. pkt., ikke til ligningslovens § 16, stk. 5 (vedrørende sommerboliger), men alene til ligningslovens § 16, stk. 9 (vedrørende helårsboliger). Dette indikerer klart, at der ikke skal foretages ejerboligfordeling for sommerboliger. Henvisning til ligningslovens § 16A, stk. 5, kan efter vores vurdering ikke udstrækkes til den betydning, at når sommerbolig til hovedaktionærer betragtes som udbytte, skal der foretages ejerboligfordeling. Henvisning til ligningslovens § 16A, stk. 5, skyldes i stedet, at bestemmelsen også omfatter helårsbolig som udloddes som udbytte til hovedaktionærer.

• For det tredje omtaler Den juridiske Vejledning alene ejerboligfordeling i afsnittet om beskatning af fri helårsbolig (jf. Den Juridiske Vejledning 2014-1, afsnit C.A.13.1.2.3 omkring helårsbolig). I afsnittet om beskatning af fri sommerbolig (jf. Den Juridiske Vejledning 2014-1, afsnit C.A.5.16.2) står der intet nævnt omkring ejerboligfordeling.

• Endeligt henviser vi til Den Juridiske Vejledning 2014, afsnit H.A.2.2.1.5 omkring vurdering af skovejendomme, hvor følgende er anført:

"Der foretages kun ejerboligfordeling, hvis ejeren faktisk bor på ejendommen. Dog skal der også foretages boligfordeling, hvis en bolig på ejendommen stilles til rådighed for en nærmere bestemt personkreds. Se LL § 16, stk. 9 og § 16 A, stk. 10. [Nu stk. 5]

I forbindelse med vurderingen fastsætter SKAT ejerboligers ejendomsværdi. I ejendomsværdien indgår foruden boligens bygningsværdi værdien af det grundareal, som skønnes at høre til boligen. Ejerboligen formodes at repræsentere en værdi svarende til, hvad et tilsvarende parcelhus i det åbne land ansættes til. Der gives eventuelt et skønsmæssigt nedslag under hensyn til boligens konkrete placering. Der foretages ingen fordeling af grundværdien."

Begreberne "bor" og "parcelhus" giver efter vores vurdering alene mening i relation til helårsboliger, men derimod ikke i forhold til sommerboliger.

Det er på baggrund af ovenstående vores klare opfattelse, at der efter vurderingsloven alene skal foretages ejerboligfordeling for skovejendomme ejet af selskaber, når ejendommens bolig anvendes af hovedaktionæren m.fl. til helårsbolig. Der skal derimod aldrig foretages ejerboligvurdering efter vurderingsloven for skovejendomme, der anvendes af hovedaktionærer m.fl. som sommerbolig.

Det er derfor vores vurdering, at der ikke er hjemmel til at skønne en ejerboligvurdering for Spejder-hytten - hverken i ligningslovens § 16, stk. 5, eller med hjemmel i vurderingslovens § 33, stk. 7. Det er derimod vores vurdering, at de almindelige offentlige vurderinger for ejendommen skal danne grundlag for beskatningen af fri bolig for hovedaktionærerne.

Ejendommen er pr. 1. oktober 2012 vurderet til DKK 28.500.000, hvoraf bygningsværdien for Spejderhytten udgør DKK 676.000. Vi vedlægger som bilag 6 kopi af den specificerede offentlige ejendomsvurdering for ejendommen pr. 1. oktober 2012. Efter vores vurdering er det bygningsværdien på de DKK 676.000, der skal danne grundlag for beskatningen af rådigheden over Spejderhytten.

Vi bemærker, at der hverken kan foretages ordinær eller ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen for Spejderhytten, hvis myndighederne måtte finde, at den skønnede bygningsværdi for Spejderhytten er fejlagtig. Således fremgår det af skatteforvaltningslovens § 33, at:

"Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på korrekt grundlag kan ikke genoptages."

Dette gælder såvel i forhold til ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, og i forhold til ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. Endvidere kan vi tilslutte os, at der ikke er hjemmel til at beskatte hovedaktionærerne af fri sommerbolig i de perioder, hvor der har været arrangementer samt efterfølgende rengøring.

Vi kan i øvrigt tilslutte os SKATs opgørelse i forhold til, at der maksimalt skal beregnes rådighed over stueetagen i Spejderhytten, idet kælderetagen anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt (hvilket stueetagen i øvrigt også gør).

Den værdi som lægges til grund ved udlodning til selskabets aktionærer over Spejderhytten, beregnes herefter med 50% af bygningsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret, gange med 16,25, jf. ligningslovens § 16, stk.5. Det beregnede beløb skal herefter reduceres med det antal dage/uger, der har været anvendt i selskabets regi i de aktuelle år, herunder også dage, hvor der har været foretaget rengøring, idet de to etager ikke er fysisk adskilt.

Skattepligtig værdi af fri sommerbolig for 2010 kan herefter beregnes således:

• Indkomståret 2010: DKK 676.000 x 50% = 338.000 x 16,25% = DKK 54.925

• Indkomståret 2011: DKK 676.000 x 50% = 338.000 x 16,25% = DKK 54.925

• Indkomståret 2012: DKK 676.000 x 50% = 338.000 x 16,25% = DKK 54.925

Ugerne 22 - 34 (højsæson), dvs. 13 uger (91 dage): 6,5%

Resten af året = 39 uger (273 dage): 9,75%.

Reduktion:

Værdi af rådighed over fritidsbolig, der anses som udlodning til aktionærerne, kan herefter beregnes således:

Ad 2 - Værdi af rådighed over jagt

Sagens baggrund

G1 A/S har afholdt jagter i skoven i Y1-adresse. Vi henviser til arrangementsoversigten, som er vedlagt, jf. bilag 3.

Jagterne er afholdt af koncernselskabet G1 A/S for selskabets kunder og forretningsforbindelser. H1 A/S fakturerer G1 A/S i forbindelse med jagterne. I indkomstårene 2010 - 2012 har H1 A/S faktureret G1 A/S følgende beløb vedrørende jagterne:

DKK

-------------------------------------

På jagterne er den administrerende direktør i G1 A/S, C obligatorisk deltager, da man lægger vægt på at sende et signal om at kundepleje er vigtig i virksomheden. Vi vedlægger oversigt over deltagere i arrangementerne i indkomstårene 2010 - 2012 som bilag 7.

C er desuden hovedaktionær i H1 A/S via ejerskab til 30% af aktierne (A-aktier) i administrationsselskabet H2 A/S.

I privat regi dyrker C hellere golf. C anvender ikke jagten på ejendommen i Y1-adresse i privat regi. Det kan i øvrigt oplyses, at selskabets øvrige hovedaktionærer ikke har jagttegn.

SKATs afgørelse af 3. juni 2014

SKAT finder, at C skal beskattes af værdi af råderet over jagt i Y1-adresse.

Således har SKAT vurderet, at en samlet værdi af jagtretten i 2013 udgør DKK 200.000.

SKAT finder, at C skal beskattes af en andel af markedslejen fratrukket selskabets indtægter ved udleje af skov.

Primær påstand

Vi gør primært gældende, at C ikke har anvendt jagten privat, idet han foretrækker at spille golf i sin fritid.

På jagterne, der afholdes af G1 A/S, er den administrerende direktør C obligatorisk deltager, da man ønsker at signalere, at kundepleje er vigtigt for virksomheden. C ønsker ikke at deltage i yderligere jagter, end disse der afholdes med repræsentativt formål.

Vi gør i denne forbindelse opmærksom på, at det ifølge Højesterets dom af 2. november 1999, TfS 1999.877 er muligt at afkræfte en formodning om, at en hovedaktionær har udnyttet en jagtret. I den pågældende sag mente Højesteret, at det var sandsynliggjort at en hovedaktionær ikke havde udnyttet jagtretten, idet han var holdt op med at gå på jagt i 1992, da han på grund af hustruens helbred opholdt sig meget hjemme.

SKAT har således ikke grundlag for at formode, at C deltager i yderligere jagter, end disse der foregår i selskabsregi via G1 A/S. På denne baggrund skal C ikke beskattes af værdi af råderet af jagten.

Subsidiær påstand

Subsidiært gør vi gældende, at vi ikke enige i den af SKAT fastsatte markedsleje.

Der er i indkomstårene 2010 - 2012 afholdt jagter på ejendommen. SKAT har modtaget en oversigt over de afholdte arrangementer samt de indtægtsførte arrangementer.

Som tidligere anført er skoven sat til salg. Ved fastlæggelse af den skønnede markedsleje anvender SKAT den i salgsprospektet estimerede markedsleje for jagten. Denne er af mægleren fastsat til DKK 200.000.

Indledningsvist bemærker vi, at skoven fortsat er til salg, og det er derfor uafklaret, hvilken værdi ejendommen, herunder jagtretten, har for en given køber.

For så vidt angår den af mægleren estimerede markedsleje, bemærker vi indledningsvist, at der er tale om et oplæg fra en mægler, der skal sælge ejendommen, og dermed præsentere ejendommen ud fra en positiv indgangsvinkel. Vi gør endvidere opmærksom på mæglerens forbehold i det udarbejdede Forslag til driftsbudget for Y1-adresse (vedlægges som bilag 8), hvor det fremgår, at:

"Budgetforslaget er baseret på den nuværende driftsform, og må kun opfattes som et forslag til budget. Der er således relativ stor elastik i budgettet. Budgetforslaget er således uden forbindende. Køber opfordres til, hos egne rådgivere, at få udarbejdet budget, på basis af købers drift."

Efter vores opfattelse gør mægleren udtrykkeligt opmærksom på, at det foreslåede budget er et overslag, og at en potentiel køber ikke kan "støtte ret" på budgetoverslaget.

Det er endvidere vores klients opfattelse, at der har været drevet jagt i skoven i det omfang skoven kunne bære, og jagten har på intet tidspunkt genereret en indkomst på DKK 200.000.

SKAT anfører i sin sagsfremstilling, at der på baggrund af de indsendte oversigter over arrangementer samt fakturaer, er en formodning for, at ikke alle arrangementer er fakturerede. SKAT mener på denne baggrund at kunne fastslå, at der er arrangementer, der er afholdt i privat regi.

Vi gør opmærksom på, at der er indsendt en oversigt over deltagere ved jagtarrangementerne, jf. bilag 8. Det fremgår af disse bilag, at der er tale om forskellige forretningsforbindelser til G1 A/S. At der ikke er sket fakturering af alle arrangementer, betyder ikke, at der er tale om et arrangement i privat regi, men derimod at der mangler fakturering fra H1 A/S til G1 A/S.

Endvidere har SKAT via internettet fundet nogle annoncer om udleje af jagt. Til de anførte annoncer skal vi indledningsvist bemærke, at vi ikke har mulighed for at verificere, hvilken pris der faktisk er aftalt for jagten. Endvidere gør vi opmærksom på, at de pågældende 5 annoncer ifølge oplysningerne fra SKAT vedrører jagter på et areal mellem 9,4 hektar (annonce 1) og 35 hektar (annonce 2). Det er efter vores opfattelse ikke realistisk at sammenligne på de 5 annoncer, der vedrører arealer mellem 9,4 hektar og 35 hektar med udleje af et areal på 272 hektar. Dette begrunder vi med, at det er forventeligt, at jo større areal, der bortforpagtes, jo lavere hektarpris kan forventes. Vores synspunkt understøttes af, at vi pr. 30. april 2014 på [red. hjemmeside fjernet] undersøgte lejeniveauet for jagter, der har en

Arealstørrelse mellem 130 hektar til 360 hektar. På baggrund af 10 forskellige jagtlejer, opgjorde vi en gennemsnitlig leje på DKK 253 pr. hektar. Såfremt Skatteankestyrelsen ønsker det, kan vi fremsende den underliggende dokumentation.

På baggrund af den betydelige usikkerhed der er forbundet med det af SKAT udøvede skøn, herunder at ejendomsmæglerens estimere markedsleje af jagten er givet med forbehold, mener vi, at det af SKAT udøvede skøn bør tilsidesættes.

Idet vores klient oplyser, at man vurderer at have udnyttet jagtretten i det omgang skoven kan bære, herunder særligt i indkomstårene 2010 og 2012, hvor H1 ApS har haft DKK 115.000 i indtægt på jagtudleje, kan markedslejen efter vores opfattelse maksimalt sættes til dette beløb, svarende til DKK 423 kr. pr. hektar. Endvidere er vi bekendt med, at Staten ved udleje af arealer, der svarer til Y1-adresse får omkring DKK 400 pr. hektar.

Aktionærerne skal således beskattes med følgende:

DKK

-------------------------------------

Det er ved supplerende indlæg endvidere anført:

"Med henvisning til Skatteankestyrelsens skrivelse af 10. oktober 2014, hvor der fremsendes kopi af SKATs følgebrev til materialeindsendelsen, fremsender vi hermed vores kommentarer.

SKATs henvendelse til Y4-by Kommune

Indledningsvist kan vi oplyse, at SKAT 2. oktober 2014 har rettet henvendelse til Y4-by Kommune vedrørende Spejderhytten.

Vi vedlægger kopi af e-mail af 2. oktober 2014 fra NB, SKAT, til LB, Y4-by Kommune som bilag A.

Af e-mailen fremgår følgende (uddrag):

"Ejer (H1 A/S) anvender ejendommen erhvervsmæssigt. Kælderen (i stueplan) anvendes til firmasammenkomster, når der er mange gæster. 1. sal anvendes ligeledes til firmasammenkomster, men kun når der er få særlige gæster."

SKAT tilkendegiver således klart over for Y4-by Kommune, at man er af den opfattelse, at såvel kælder som 1. sal anvendes erhvervsmæssigt.

El-forbrug

Vi vedlægger udskrift af el-forbrug vedrørende december 2011 og november 2012 som bilag B.

SKAT finder anledning til at bemærke, at der er dage hvor der er udsving på elmåleren, hvor der ikke har været arrangementer. Vi henviser til vores forklaring heraf, der fremgår af klagen på side 5.

Værdiansættelse af fri sommerbolig

SKAT anfører i sin udtalelse følgende:

"SKAT finder ikke, at der kun er hjemmel til at foretage vurdering af handelsværdien efter ligningslovens § 16, stk. 5, for ejendomme beliggende i udlandet.

SKAT mener ikke, at den ansatte værdi af fri sommerbolig er foretaget på forkert beregningsgrundlag, idet den ændring der er foretaget af ligningslovens § 16, stk. 5, (ved lov nr. 1340 af 19. december 2008, som nævnt i klagen) blev foretaget for at tilpasse ejendomsværdiskattelovens og ligningslovens bestemmelser om beskatning af fast ejendom beliggende i udlandet, ifølge den skriftlige fremsættelse af loven den 30. oktober 2008."

Vi er stadig uenige med SKAT i, at handelsværdien/ejerboligværdi kan danne grundlag for beskatning af fri sommerbolig, når der foreligger en offentlig vurdering af ejendommen, og vi kan ikke se, hvordan SKAT argumenterer for dette synspunkt. Tværtimod er det vores vurdering, at lovtekst såvel som lovbemærkninger bevirker, at handelsværdi alene skal anvendes for ejendomme uden dansk ejendomsvurdering. Vi henviser i det hele til argumentationen i vores klage.

Vi bemærker endvidere, at vi er uforstående overfor SKATs henvisning til Ligningsvejledning 2007, afsnit A.B.1.9.6, idet de aktuelle indkomstår er 2010-2012.

Vi gør for en god ordens skyld opmærksom på, at Ligningsvejledningen 2010, afsnit A.B.1.9.6 havde følgende ordlyd (uddrag):

"Sommerboliger, der er beliggende her i landet, værdiansættes med udgangspunkt i den offentlig vurdering pr. 1. oktober året før brugsåret. For ejendomme/lejligheder, hvor der ikke foreligger en offentlig vurdering, fx sommerboliger i udlandet, ansættes ejendomsværdien efter et skøn over boligens værdi ved årets begyndelse."

I 2011 omskrives afsnittet:

"Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i LL § 16, stk. 1, sættes til jf. LL § 16, stk. 5 til ½ pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, pr. 1. oktober året før rådighedsåret, for hver af ugerne 22-34 og ¼ pct. for hver af årets øvrige uger."

På denne baggrund mener vi ikke, at Ligningsvejledningen giver holdepunkter for, at der i den foreliggende situation er hjemmel til at lægge vurderingen foretaget af SKAT Ejendomme til grund ved beregning af fri sommerbolig

Værdi af fri jagt

SKAT finder anledning til at henvise til en ikke offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten, j.nr. 13-5999148. Afgørelsen omhandler en sag, hvor et konsortie stiller jagtarealer til rådighed for en hovedaktionær ægtefælle (person 2). I sagen blev det oplyst, at person 2 går på jagt i skoven, og på jagten normalt har selskab af gode venner, der har hjulpet selskabet, forretningsforbindelser mv. Selskabet, der ejede jagtarealerne havde i ingen af de omhandlede år indtægtsført jagtleje. Landsskatteretten lagde til grund, at person 2 i et vist omfang benyttede jagten.

Vi finder ikke, at kendelsen j.nr. 13-5999148 kan sammenlignes med nærværende situation. For det første omhandler sagen fiksering af leje hos ejeren af skoven, hvorimod nærværende sag omhandler eventuel mulighed for hovedaktionærbeskatning. Endvidere er arrangementerne i Y1-adresse afholdt af G1 A/S som led i repræsentative aktiviteter. Endelig har C ikke benyttet jagten i privat regi.

Endvidere anfører SKAT, at:

"I klagens side 13, 6. afsnit henvises der til, at de har fundet langt lavere jagtpriser. Hertil skal det tilføjes, at det ikke er dokumenteret, herunder at der er tale om tilsvarende jagtområder."

Vi skal hertil bemærke, at skoven er på 272 hektar, og de af SKAT fundne 5 annoncer er på mellem 9,4 hektar og 35 hektar. Vi vedlægger dokumentation for de anførte lejer som bilag C. Ved sammenligning har vi anvendt oplysninger fra samme hjemmeside som SKAT ([red. hjemmeside fjernet]), men vi har afgrænset vores søgning til arealer, der minimum udgør 130 hektar. Vi er i øvrigt ikke bekendt med, hvilke kriterier SKAT har anvendt for udvælgelse af annoncer på den pågældende hjemmeside, men kan konstatere, at arealerne er betydeligt mindre end skoven i Y1-adresse.

I øvrigt kan vi oplyse, at ejendommen fortsat er til salg, og ejendommens reelle markedspris er derfor fortsat ukendt."

Endvidere er det ved yderligere supplerende indlæg anført:

"Baggrunden for vores henvendelse er, at vi efter indsendelse af vores klage samt kommentar på SKATs skrivelse er blevet bekendt med nye fakta i sagen.

Formålet med denne skrivelse er at redegøre for disse nye fakta samt belyse deres relevans i forhold til sagen.

Tilladelse af 5. april 2006 vedrørende anvendelse af spejderhytte

Som det fremgår af vores skrivelse af 6. november 2014 rettede SKAT i oktober måned 2014 henvendelse til Y4-by Kommune for at oplyse om selskabets erhvervsmæssige benyttelse af Spejderhytten.

Efterfølgende indsendte H1 A/S ansøgning til Y4-by Kommune for at få berigtiget, at Spejderhytten kan benyttes erhvervsmæssigt i overensstemmelse med den faktiske anvendelse.

Henvendelsen til Y4-by Kommune resulterede i, at kommunen rettede henvendelse til Naturstyrelsen Y15-område med henblik på at få oplyst, hvorvidt ændring af benyttelse af Spejderhytten gav anledning til en afgørelse, jf. skovloven.

Naturstyrelsen meldte overraskende tilbage, at den daværende Y2-by Kommune allerede i 2005 og 2006 var anmodet om tilladelse til ændret anvendelse af Spejderhytten.

Korrespondancen vedrørende spejderhytten resulterede dengang i, at der den 5. april 2006 blev givet tilladelse til, at Spejderhytten kunne anvendes til beboelse af ejer eller af en person, der har sin hovedbeskæftigelse i skoven.

Vi vedlægger kopi af tilladelse fra Y2-by Kommune af 5. april 2006 som bilag A.  

Ultimo 2006 retter VO atter henvendelse til Y2-by Kommune, idet man efter nærmere overvejelse ikke ønskede at udnytte tilladelsen til ændring af spejderhytte til bolig, men derimod ønskede at hytten opretholdt sin status som spejderhytte.

Den 16. november 2006 giver Y2-by Kommune permanent tilladelse til at benytte hytten som spejderhytte. Samtidig bortfalder tilladelsen af 5. april 2006 til at anvende Spejderhytten til beboelse.

Vi vedlægger kopi af gældende tilladelse af 16. november 2006 som bilag B. Tilladelsen har været gældende i indkomstårene 2010 - 2012, der er aktuelle i skattesagen.

Oplysninger i tilladelserne af hhv. 5. april 2006 og 16. november 2006

Hovedaktionærerne i H1 A/S er overraskede over de nye oplysningerne fra henholdsvis Y4-by Kommune og Naturstyrelsen, hvorefter der allerede i 2006 har været drøftelser med kommunen samt Skov- og Naturstyrelsen vedrørende anvendelse af Spejderhytten.

Anmodning om tilladelse til at anvende Spejderhytten erhvervsmæssigt blev dengang indsendt af den daværende hovedaktionær i koncernen VO, der ligeledes egenhændigt varetog al efterfølgende korrespondance med kommunen og Skov- og Naturstyrelsen i relation til Spejderhytten. Det var også VO, der efterfølgende styrede processen vedrørende ombygningen.

Der er ikke øvrige ansatte i H1 A/S, der har haft kendskab til, at korrespondancen med henholdsvis Y2-by Kommune og Skov- og Naturstyrelsen.

C varetog driften af tømmerhandlen.

VO var far til C, og han gik bort den 18. december 2008.

Konsekvenser i relation til SKATs værdiansættelse af Spejderhytten

Som det fremgår af tilladelsen fra Y2-by Kommune af 16. november 2006 er der alene givet tilladelse til, at Spejderhytten kan anvendes til spejderhytte. Dvs. at der ikke er tilladelse til, at Spejderhytten kan anvendes til boligformål, herunder anvendelse som sommer-/fritidsbolig.

Skattecenter Y3-by har beregnet fri sommerbolig i indkomstårene 2010 - 2012 på baggrund af en boligværdi på DKK 2.600.000. Boligværdien er ansat af SKAT i forbindelse med skattesagen.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 5, at hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, skal handelsværdien reguleres, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4b, stk. 2, pr. 1. oktober før rådighedsåret anvendes som grundlag for beregning af fri bolig. Den af SKAT fastlagte handelsværdi tager ikke højde for de faktiske forhold omkring Spejderhytten, herunder at den alene kan anvendes til spejderhytte, og altså hverken må anvendes til bolig eller almindelig sommer-/fritidsbolig.

Endvidere har SKAT ikke forelagt eksempler på lignende situationer, hvor handelsværdien af en spejderhytte på lejet grund har ligget på tilsvarende niveau.

Såfremt der skal ske beskatning af fri fritidsbolig, skal dette efter vores opfattelse ske med udgangspunkt i DKK 676.000, svarende til bygningsværdien for Spejderhytten.

Faktisk anvendelse af Spejderhytten

Efterfølgende har Spejderhytten udelukkende været anvendt erhvervsmæssigt, som beskrevet i klage af 3. september 2014. At Y2-by Kommune i henhold til planlovens § 35 alene har givet tilladelse til at anvende ejendommen til Spejderhytte ændrer ikke herved.

Idet Spejderhytten i indkomstårene 2010 - 2012 har været anvendt fuldt ud erhvervsmæssigt, har den således ikke stået til rådighed for hovedaktionærernes private anvendelse.

På denne baggrund skal hovedaktionærerne ikke beskattes af rådighed af fri fritidsbolig i indkomstårene 2010 - 2012."

Klagerens repræsentant medbragte endvidere to utrykte landsskatteretsafgørelser om værdi af fri jagt og én vedrørende værdi af fri bolig på kontormødet.

Endvidere har selskabet ved endnu et yderligere supplerende indlæg anført:

"Indledningsvist bemærker vi, at der ikke synes at være overensstemmelse mellem Skatteankestyrelsens opfattelse af faktum i sagen vedrørende Spejderhytten for så vidt angår henholdsvis moms (skatteankestyrelsens sagsid 170090115) og skat (sagsid 14-4091160 m.fl.). I forlængelse af telefoniske drøftelser anmoder vi derfor Skatteankestyrelsen om at genoverveje de skattemæssige aspekter omkring rådighedsbeskatning af Klager i forhold til Spejderhytten. Vi vil i det følgende nærmere redegøre herfor.

Desuden er der i forbindelse med lovgivningsprocessen i relation til den nye ejendomsvurderingslov fremkommet yderligere fortolkningsbidrag vedrørende rækkeviden af den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 16A, stk. 5 (beskatning af fri bolig). Vi finder anledning til at inddrage dette fortolkningsbidrag i sagen.

Endelig har Vestre Landsret i 2017 truffet en afgørelse, SKM2017.332 VLR, der omhandler beskatning af maskeret udlodning i forbindelse med rådighed over jagtarealer. Vi ønsker at henlede opmærksomheden på præmisserne i denne afgørelse.

Beskatning af fri sommerbolig

Skatteankestyrelsen indstiller, at Klager skal beskattes fri sommerbolig. Skatteankestyrelsen henviser til, at Klageren ikke effektivt har afskåret sig fra at råde privat over spejderhytten.

Efter vores opfattelse er det dokumenteret, at Spejderhytten udelukkende har været erhvervsmæssigt anvendt.

Spejderhytten blev opført med henblik på erhvervsmæssig anvendelse af H1 A/S. Således var der behov for toiletter, badeforhold, overnatning, kontor, mødelokaler samt rum til værktøj og maskiner mv.

Som følge af SKATs henvendelse til Y4-by Kommune i forbindelse med sagsbehandlingen i 2013 og 2014 var der efterfølgende drøftelser med kommunen omkring anvendelsen af Spejderhytten. I denne forbindelse blev vi bekendt med tilladelse af 16. november 2006 fra Y2-by Kommune, hvor der gives tilladelse til fortsat brug af Spejderhytten. Det fremgår af sagsfremstillingen, at (uddrag):

"I april 2006 gav Udvalget for Teknik og Miljø tilladelse efter planloven til at ombygge en eksisterende spejderhytte til bolig.

Ejer oplyser, at man efter nærmere overvejelser ikke ønsker at udnytte tilladelsen til ændring af spejderhytten til bolig, men ønsker at hytten fortsat skal benyttes til spejderne fremover, således at hytten ikke ændrer status."

….

Skov- og Naturstyrelsen meddeler i brev af 12. oktober 2006, at man ingen indvendinger har mod opretholdelse af spejderhytten, og at en senere ændring til bolig vil kræve ny sagsbehandling."

Vi vedlægger tilladelse af 16. november 2006 som bilag 9.

Efter H1 A/S' opfattelse har Spejderhytten således aldrig kunnet anvendes til hverken hel- eller fritidsbolig, idet dette ligger uden for tilladelsen fra Y2-by Kommune.

Vi henviser desuden til vores klage af 3. september 2014, hvor vi har redegjort for, at Spejderhytten er blevet anvendt erhvervsmæssigt til arrangementer i selskabet G1 A/S, herunder at nogle af arrangementerne har været med overnatning i stueetagen. Oplysninger om erhvervsmæssig anvendelse er underbygget ved at fremlægge oversigter over el-forbrug fordelt pr. dag i indkomstårene 2010-2012. Endvidere er udsving på elmåleren forklaret sammenholdt med de oplyste arrangementer. På baggrund af det fremlagte materiale er det efter vores vurdering dokumenteret, at spejderhyttens stueetage har været anvendt erhvervsmæssigt.

Tilsvarende kan vi konstatere, at Skatteankestyrelsen i momssagen (sagsid 17-0990155) anfører følgende i indstillingen:

"Det er videre oplyst, at hytten efter ombygning er blevet anvendt til jagtarrangementer, strategimøder samt en-dagsarrangementer for kunder og leverandører. Nogle arrangementer har været med overnatning, hvilket er sket i stueetagen. Selskabet har oplyst, at hytten ikke blev udlånt til spejderne.

Således som sagen foreligger oplyst for Skatteankestyrelsen finder styrelsen ikke grundlag for at anse stueetagen for at være benyttet som hovedaktionærernes fritidsbolig og dermed omfattet af momslovens§ 39, stk. 2, nr.1.

Der er herved henset til, at den fremlagte oversigt over elforbruget i hytten for perioden 1. december 2010 til 31. december 2012 understøtter, at hytten - som oplyst- er blevet anvendt i forbindelse med selskabets arrangementer. Elforbruget understøtter således ikke, at hytten er blevet anvendt som fritidsbolig for hovedaktionærerne, da der ikke ses at være forbrugt elektricitet i weekender, helligdage eller ferieperioder.

Der er herudover henset til, at hovedaktionæren C i den omhandlede periode var ejer af et sommerhus beliggende i Y14-by, og at ham derfor ikke havde incitament til at benytte hytten som fritidsbolig.

Skatteankestyrelsen bemærker videre, at SKAT ved deres kontrolbesøg ikke fandt personlige ejendele i hytten.

SKATs afgørelse ses i øvrigt ikke understøttet af objektive beviselementer. ....."

Efter vores opfattelse skal Klager ikke beskattes af værdi af fri sommerbolig. Vi gør i denne forbindelse gældende:

• Det var hensigten med ombygningen af Spejderhytten, at denne skulle anvendes erhvervsmæssigt af H1 A/S. Dette er understøttet af oplysningerne til Y2-by Kommune, det faktiske forbrug af el sammenholdt med de fakturerede arrangementer.

• Tilsvarende kan vi konstatere, at Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at Spejderhytten er anvendt erhvervsmæssigt i momsmæssig henseende. Som følge heraf anerkendes det, at der er momsfradrag på ombygningen.

De faktiske forhold understøtter, at Spejderhytten hverken skal anses at være en fritids- eller helårsbolig. Endvidere har SKAT på intet tidspunkt i sagen dokumenteret eller sandsynliggjort, at Spejderhytten har været privat anvendt af Klager. Der er derfor i den konkrete situation ikke hjemmel til at beskatte Klager af værdi af fri fritidsbolig, da ejendommen de facto er anskaffet med henblik på anvendelse i H1 A/S' erhvervsvirksomhed.

Yderligere fortolkningsbidrag vedrørende beregningen af værdi af fri fritidsbolig, if. ligningslovens§ 16A, stk. 5

I vores subsidiære påstand i vores klage af 3. september 2014 har vi redegjort for, at vi ikke mener, at der er hjemmel i ligningslovens § 16A, stk. 5, til den af SKAT foretagne beskatning af værdi af fri fritidsbolig. Dette skyldes, at det er en betingelse for beskatning af værdi af en bolig på en skovejendom, at der fordeles og ansættes en særskilt ejendomsværdi for boligen.

Efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens§ 33, stk. 7, skulle der alene foretages fordeling af ejendomsværdien mellem boligdelen og den øvrige ejendom, hvis der var tale om en bolig, der benyttes til helårsbolig til ejeren, herunder et selskab, der stiller helårsbolig til rådighed for hovedaktionæren.

For fritidsboliger, der ikke benyttes til helårsbolig, skulle der ikke foretages en ejerboligfordeling og ansættes en ejendomsværdi af for fritidsboligen.

Følgen heraf er, at der ikke efter de dagældende regler var hjemmel til beskatning af værdi over fri sommer- eller fritidsbolig efter ligningslovens regler.

I 2017 blev den dagældende vurderingslov afløst af Ejendomsvurderingsloven. Bestemmelsen i den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 7, blev videreført i den nye ejendomsvurderingslov § 30, stk. 1, med følgende ordlyd:

"Samtidig med vurderingen af landbrugsejendomme og skovejendomme ansættes en særskilt grundværdi for boliger beboet af ejere på sådanne ejendomme og for boliger omfattet af ligningslovens § 16A, stk. 5. For andre boliger på landbrugsejendomme eller skovejendomme ansættes alene en særskilt grundværdi."

Den nye ejendomsvurderingslov ændrede således ikke på, at ejendomsværdiansættelsen for landbrugsejendomme og skovejendomme alene skulle gælde for helårsboliger. For fritidsbolig og andre boligtyper skulle der heller ikke efter den nye ejendomsvurderingslov foretages en ejendomsværdiansættelse.

Ved lov nr. 278/2018 blev ejendomsvurderingslovens§ 30 imidlertid ændret og udvidet til også at omfatte fritidsboliger. Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2018.

Af forarbejderne til denne ændring fremgår følgende (vores markering med fed):

"Det følger af ejendomsvurderingslovens§ 30, stk. 1, at der samtidig med vurderingen af landbrugs- og skovejendomme ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi for boliger beboet af ejere på sådanne ejendomme og for boliger omfattet af ligningslovens§ 16, stk. 9, eller§ 16A, stk. 5, dvs. for hvilke der skal gennemføres rådighedsbeskatning af medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform eller hovedaktionærer. For andre boliger på landbrugs- eller skovejendomme ansættes alene en særskilt grundværdi.

Bestemmelsen medfører efter sin ordlyd, at der for boliger på landbrugs- og skovejendomme, som ejeren ikke bebor, alene skal ansættes en grundværdi, uanset om ejeren anvender ejendommen som fritidsbolig, dvs. til boligformål i dele af året, uden at der er personer tilmeldt permanent på adressen.

Når der ikke skal ansættes en ejendomsværdi, kan der ikke ske beskatning af ejeren efter reglerne i ligningsloven. .......

Det foreslås derfor, at ejendomsvurderingslovens § 30, stk.1, 1. pkt., udvides, så der samtidig med vurderingen af landbrugsejendomme og skovejendomme ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi for boliger beboet af ejere på sådanne ejendomme, for fritidsboliger beliggende på sådanne ejendomme og for boliger omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller§ 16 A, stk. 5.

Forslaget har til formål at sikre, at der vil foreligge en ejendomsværdiansættelse for fritidsboligen, der kan danne grundlag for beskatning, i det omfang skattemyndigheden vurderer, at ejeren anvender denne som fritidsbolig."

Det fremgår således klart af forarbejderne til den nugældende ejendomsvurderingslov, at den beskatning, som SKAT har gjort gældende i årene 2010-2012, først har fået hjemmel fra og med 1. januar 2018.

Allerede af denne grund, bør beskatningen af fri fritidsbolig af Klager bortfalde.

Rådighed af jagt

Det anføres i Skatteankestyrelsen udtalelse i sagen at:

"Det er ubestridt, at klageren har jagttegn og i hele perioden har deltaget på repræsentationsjagterne, som selskabet G1 A/S har arrangeret. Der har endvidere ikke været bindende disponeret over jagtretten til ande side.

Klageren ses på det grundlag ikke at have afkræftet formodning for, at han har udnyttet jagtretten i selskabets skov. Det forhold, at han har oplyst, at han ikke har udnyttet jagten på ejendommen udover repræsentationsjagterne, og at han ud over de rene repræsentationsformål foretrækker at spille golf, ses under de foreliggende omstændigheder ikke at kunne føre til andet resultat."

Vi henleder opmærksomheden på, at det i sagens forløb hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at Klager har benyttet jagten.

Idet Klager ikke har benyttet jagten i privat regi, bestrider vi, at der er hjemmel til at beskatte Klager af værdi af fri jagt.

I en sag fra Vestre Landsret SKM2017.332 VLR blev en hovedaktionær beskattet af rådighed over jagt i et selskab, idet ægtefælle havde disponeret over jagtretten på en måde og i et omfang, der svarer til en ejers. Følgende fremgår af Vestre Landsrets dom (vores markering med fed):

As ægtefælle, JS, der har jagttegn og i en årrække har været aktiv jæger, deltog i begyndelsen af 2010 i stiftelsen af G4. I forbindelse med stiftelsen indgik G1 aftale med konsortiet om jagtretten på selskabets arealer, idet det i overensstemmelse med den almindelige opfattelse i konsortiet dog blev anført i konsortiets vedtægter, at jagtarealerne ejedes af JS, ligesom JS ved aftalen blev tillagt visse særrettigheder i forhold til de øvrige medlemmer. Efter forklaringerne fra JS og LC sammenholdt medjagtaftalen og konsortiets timeoversigter og kassebogsregnskaber er det i forhold til holdingselskabet lagt til grund, at selskabet for ingen af indkomstårene 2010-12 har registreret indtægter af jagtretten, og at det ikke i øvrigt er godtgjort, at driften af jagtarealerne har tilgodeset andet end JSs personlige interesse for jagt.

Herefter, og da JS for indkomstårene 2010-12 har disponeret over jagtretten på en måde og i et omfang, der svarer til en ejers, da der ikke er ydet selskabet vederlag herfor, da JSs deltagelse i jagten i indkomståret 2010 ikke har været forhindret af hans helbredsmæssige forhold, og da jagtretten således vederlagsfrit har været stillet til rådighed for As ægtefælle i hele indkomståret, tiltræder landsretten, at et beløb svarende til markedsværdien heraf reguleret for forskydningerne mellemjagt- og indkomstår må anses for udloddet til hende, og at dette beløb skal beskattes i medfør af ligningslovens§ 16 A, stk. 1.

I SKM 2017.332 VLR blev selskabets hovedaktionær beskattet af rådighed over fri jagt. Som begrundelser herfor anfører Landsretten, at hovedaktionærens ægtefælle har disponeret over jagtretten i et sådanne omfang, at det svarer til en ejers.

Dette er ikke tilfældet i sagen vedrørende H1 A/S. Således er der redegjort for de forretningsmæssige motiver bag anskaffelse af ejendommen, ligesom der faktisk er afholdt forretningsmæssige jagtarrangementer i skoven. Endvidere har H1 A/S haft indtægter i forbindelse med jagten. Endelig er det hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at Klager har disponeret over jagten, jf. SKM 2017.332 VLR modsætningsvis. På denne baggrund er der efter vores opfattelse ikke hjemmel til at beskatte Klager af fri jagt."

Landsskatterettens afgørelse

Fri sommerbolig

Efter ligningslovens § 16A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, er han skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.H.

Landsskatteretten finder, at en ejendom ikke kan anses for at stå til rådighed for ejeren, hvis den ikke lovligt kan anvendes hertil. Da den pågældende ejendom i de omhandlede indkomstår alene lovligt kunne anvendes som spejderhytte eller andre formål, der tilgodeser børn og unges friluftsliv jf. skovlovens § 11 og således ikke som fritidsbolig for klager, er der ikke hjemme til at beskatte klager af fri sommerbolig jf. Ligningslovens §§ 16 A og 16, stk. 5. Det forhold, at klager efterfølgende i 2016 har fået dispensation til at anvende hytten til andre formål kan ikke føre til et andet resultat, henset til, at der er rådigheden i de pågældende år, der skal bedømmes. Landsskatteretten nedsætter derfor beskatningen til kr. 0.

Fri jagt

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. I ligningslovens § 16 er principperne for den skattemæssige værdiansættelse af personalegoder fastsat.

Det følger af ligningslovens § 16A, at alt, hvad der udloddes til en aktionær er skattepligtig indkomst og af ligningslovens § 2 fremgår, at transaktioner mellem interesseforbundne parter skal ske på markedsvilkår. Det fremgår videre af ligningslovens § 16, stk. 1, at personalegoder beskattes med markedsværdien af godet, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Der henvises i øvrigt til Højesterets dom af 2. november 1999, hvor formodningen for udnyttelse af jagten ansås for afkræftet for en af personerne, som havde forklaret, at han blandt andet af hensyn til sin hustrus helbred ikke længere var aktiv jæger.

Det er ubestridt, at klageren har jagttegn og i hele perioden har deltaget på repræsentationsjagterne, som selskabet G1 A/S har arrangeret. Der har endvidere ikke været bindende disponeret over jagtretten til anden side.

Klageren ses på det grundlag ikke at have afkræftet formodningen for, at han har udnyttet jagtretten i selskabets skov. Det forhold, at han har oplyst, at han ikke har udnyttet jagten på ejendommen udover repræsentationsjagterne, og at han udover de rene repræsentationsformål foretrækker at spille golf, ses under de foreliggende omstændigheder ikke at kunne føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder således, at det er med rette, at klageren er blevet beskattet af rådighed af fri jagt.

For så vidt angår fastsættelse af markedslejen finder Landsskatteretten ikke anledning til at ændre SKATs skøn. Der er herved navnlig lagt vægt på det i salgsprospektet oplyste vedrørende skoven og vildtbestandens karakter, stedets faciliteter samt ejendomsmæglerens estimat over potentiel indtægt fra jagtudleje i forslaget til driftsbudget for skoven.

Kvalifikationen af værdien af den fri jagt som udbytte i medfør af ligningslovens nugældende § 16 A, stk. 5, er ikke bestridt, og værdien fordeles således mellem hovedaktionærerne efter ejerandele, jf. SKM2008.619.ØLR.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende værdi af fri jagt."

….

Af regnskaberne for H1 A/S for 2010, 2011 og 2012 fremgår, at selskabet i de pågældende år havde underskud på driften.

I 2015 blev spejderhytten solgt som bygning på lejet grund for 500.000 kr. kontant,

Af Landsskatterettens afgørelse vedrørende H1 A/S fremgår:

"

Landsskatterettens afgørelse

Et selskab, som er skattepligtigt i Danmark, skal efter statsskattelovens § 4 medregne alle indtægter i sin indkomstopgørelse.

Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 1, at interesseforbundne parter ved opgørelse af den skatte pligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var sket mellem uafhængige parter.

Såfremt et selskab har flere hovedaktionærer fordeles selskabets udlodning mellem hovedaktionærerne efter ejerandele, jf. Østre Landsrets dom af 24. juni 2008, offentliggjort som SKM2008.619.ØLR.

Udlejningsværdi af jagt

Selskabet har oplyst, at der i indkomstårene 2010-2012 blev afholdt flere jagter årligt for selskabets kunder og forretningsforbindelser. Blandt deltagerne på disse jagter var C, som var aktiv jæger. Selskabet har fremlagt fakturaer udstedt af selskabet til G1 A/S som dokumentation for betaling af jagtdage. Endvidere har selskabet oplyst, at ved en fejltagelse mangler selskabet at fakturere G1 for de resterende jagtdage.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det har formodningen for sig at C har benyttet jagten, og ellers har haft jagten til rådighed, udover de dage, som selskabet har udle jet jagten til G1 A/S.

Selskabets hovedaktionærer skal derfor beskattes af markedsværdien af jagtområdet, og værdien skal fordeles mellem hovedaktionærerne efter ejerandele, jf. SKM2008.619.ØLR.

Værdiansættelsen skal ske ud fra markedsværdien af jagtretten. Ansættelsen vil være et skøn.

Ved udøvelsen af skønnet er det i Landsskatterettens afgørelse af 3. nov. 2010 (07-03697) frem hævet af syns- og skønsmanden, at vægtige parametre for værdiansættelsen af jagtret omfatter:

"

1) Geografi / Landsdel. Store forskelle i forskellige landsdele.

2) Jagtbiotop. Skov værdiansættes højest af alle typer - især varieret gammel skov.

3) Jagtform. Konsortiejagt medfører højere leje end udleje til enkeltpersoner.

4) Varighed og indhold af aftale. Flerårig skriftlig aftale og mulighed for forlængelse medfører højere jagtleje.

5) Personlige og subjektive forhold mellem lejer og udlejer.

6) Jagthytte til rådighed.

7) Historik for udbytte og muligheder for afskydning, opdræt og anden påvirkning af bestand og afskydning.

8) () Forekomst af større hjortearter og lignende spændende forhold (mange snepper, stort træk af ænder, gæs, duer osv.)

9) Nærhed til større by.

Disse overordnede forhold påvirker den overordnede prisdannelse mest og de indgår alle i de tidligere fastlagte prist for de to aktuelle skove. Ved gennemgangen af skoven vurderes herefter de specifikke forhold som har betydning for jagtform og jagtudøvelse, bestandsstørrelse og sammensætning samt de personlige, etiske og æstetiske forhold omkring jagten."

Landsskatteretten finder ud fra en vurdering af de i sagen fremhævede forhold ikke grundlag for at ændre skønnet udøvet af SKAT, hvorfor værdien fastsættes til 200.000 kr. pr. år. Retten lægger særligt vægt på at områdets bestand af klovbærende vildt - herunder særligt vildsvin -, biotoptypen samt afstanden til byer som Y4-by og Y3-by.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKAT`s afgørelse vedrørende værdi af fri jagt.

Udlejningsværdi af fritidsbolig

Landsskatteretten har ved kendelser af d.d. fundet, at der ikke er grundlag for at anse spejderhytten for at være stillet til rådighed for hovedaktionærerne efter ligningslovens §§ 16 A og 16, stk. 5 som sommerbolig, henset til, at spejderhytten ikke lovligt kunne anvendes hertil ide omhandlede indkomstår, men kun til spejderhytte og andre formål, der tilgodeser børn og unges fritidsliv jf. skovlovens § 11. På denne baggrund er der heller ikke grundlag for at beskatte selskabet af en manglende markedsleje som fikseret leje, hvorfor forhøjelsen nedsættes til 0.

Indberetningspligt

Som følge af udlejningsværdien af fritidsbolig nedsættes til 0 skal der ikke indberettes udlejningsværdi af fritidsbolig."

…

"

Af Landsskatterettens afgørelse vedrørende H2 ApS fremgår:

"

Landsskatterettens afgørelse

Som følge af ejerforholdet er H2 ApS sambeskattet med H1 A/S.

Da ansættelsen vedrørende sambeskatningsindkomsten er en følge af de af sambeskatningen omfattede selskabers indkomstopgørelser, kan selskabet ikke ved påklage af ansættelsen af sambeskatningsindkomsten opnå behandling af skatteansættelsen for H1 A/S. Der henvises til SKM2014.856.BR, der er tilgængelig på SKATs hjemmeside.

Retten bemærker, at klagen over skatteansættelsen for H1 A/S er behandlet samtidig og, at retten i den sag har givet H1 A/S delvis medhold. Det får således afsmittende virkning på opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for H2 ApS, idet forhøjelsen af sambeskatningsindkomsten nedsættes i indkomstårene 2010-2012 med henholdsvis 86.223 kr.,88.618 kr. og 86.937 kr.

SKAT`s afgørelse ændres i overensstemmelse hermed."

Forklaringer:

Der er afgivet forklaring af C.

C har forklaret, at hans far blev ansat i G1 A/S i 1961 og købte virksomheden i 1983. Kort efter lavede hans far et generationsskifte, hvor han og hans søskende hver fik 30 procent som B-aktier, og hans far selv beholdt 10 procent A-aktier. Det er en klassisk trælasthandel med vægt på erhverv. Hans far havde en drøm om at få noget skov, da de havde mange kunder, som var håndværksmestre, og mange var jægere. Når man så på priserne for dagsjagter, var det også en god idé med egen skov. Da de fik tilbudt at køb Y1-adresse, kunne de se, at det ville være rentabelt. De købte spejderhytten, fordi det ikke var rart, at der kunne løbe børn og unge rundt i skoven, når der var jagt, og fordi de manglede et sted at servicere deres kunder. De har anvendt skoven til mange forskellige møder med kunder og leverandører m.v. De såkaldte "fredagsarrangementer" var blandt andet en hyggedag med kunderne. Han ved ikke ret meget om, hvordan det foregik med ansøgningerne om tilladelserne til brugen af spejderhytten, da det var hans far, der stod for det alene. Det var hans fars hjertebarn.

Spejderhytten er kun anvendt erhvervsmæssigt. Han brugte al sin tid på at drive trælasthandlen, og NM blev ansat som skovfoged til at styre skoven og jagtarrangementerne. NM skulle også lave fakturaerne for arrangementerne og sende dem til trælasten. Det er NM, der ikke har fået givet besked til trælasten om at fakturere alle arrangementerne. Prisen for arrangementerne blev fastsat til lidt under prisen for, hvad lignende arrangementer kostede andre steder. SJ ejer naboejendommen til Y1-adresse. Under jagterne skulle de nogle gange gå hen over SJs skovejendom, og der blev derfor lavet en aftale om, at SJ kom med på jagter, og de måtte gå over hans ejendom. Jagtarrangementerne var udelukkende med deltagelse af leverandører til G1. Han deltog i dem alle som vært. Der er ikke afholdt private jagter ved siden af. Der er blevet afviklet de jagter, der var muligt i henhold til jagttrykket. Da de købte skoven, var der ikke så meget vildt som følge af, at der havde været for mange jagter.

De renoverede spejderhytten i 2007, fordi bygningen var i ekstrem ringe stand, og den var utæt. Deres trælasthandel er bygget pænt og ordentligt i en vis standard, og det er hans erfaring, at det er billigst at lave tingene ordentligt fra starten af. Dette gjorde sig også gældende med spejderhytten og det beløb, den blev renoveret for. Stueplanet var tiltænkt de lidt mindre møder, hvor der ikke var så mange deltagere, og hvor det ikke ville være så hyggeligt at være i kælderen. Stueplanet skulle også anvendes til, at de kunne indkvartere danske og udenlandske kunder ordentligt. Hytten er opvarmet med elvarme. De brugte ikke at skrue op og ned for varmen, når de ikke brugte spejderhytten, da de ikke på forhånd vidste, om der kom et ad hoc møde. Der var hele året en stabil temperatur i spejderhytten. I dagene op til en jagt så de efter, om der var pænt og ordentligt. NM tjekkede op på det, og han kunne også selv finde på at køre forbi, hvis han var i nærheden. Der blev handlet ind, og der skulle gøres rent bagefter. Arrangementerne var typisk i hverdagene, men der var også enkelte hen over weekenderne.

Hans mor og søstre har ikke haft nogen interesse for jagt. De har formentlig gået ture i skoven og har deltaget i bestyrelsesmøder i spejderhytten, men ellers har de ikke været der. Han og hans familie har ikke anvendt spejderhytten som sommerhus. Han købte et sommerhus i Y14-by stort set samtidig med, at spejderhytten blev renoveret, da han vidste, at de ikke måtte bruge spejderhytten privat. De har kun brugt sommerhuset. Det var ikke med i deres overvejelser, om nogen ville anmelde dem for at anvende spejderhytten. De forsøgte ikke at udleje stueplanet af spejderhytten, da han forstod på sin far, at det ikke var lovligt. Spejderhytten er ikke egnet til at udleje som sommerhus.

På et tidspunkt blev de kontaktet af SKAT, som ville på kontrol. Han mødtes alene i spejderhytten med to medarbejdere fra SKAT, som fik vist alt. De to medarbejdere kiggede i alle skabe og skuffer. Han syntes, det var underligt og opfattede det senere som om, de ledte efter private genstande. De fandt ingen, da der ikke var private genstande i spejderhytten. Det var et længere tilløb at få skoven solgt. Under finanskrisen blev byggebranchen virkelig hårdt ramt, og i 2010 opkøbte de en konkurrent, som de fik betalt for meget for. Virksomheden blev ekstremt økonomisk presset, da finanskrisen ikke var ovre, som de havde forventet. De var derfor nød til at sælge Y1-adresse, som gav underskud. Skoven blev solgt til udbudsprisen. Som en del af handlen, fik de en mindre skov til omkring 10 mio. kr. Den skov solgte de efter ca. 1-1½ år med en avance på ca. 500.000 kr.

NM var med i en Wachtelhundeklub og spurgte, om han kunne holde et arrangement for klubben i spejderhytten den 13.-14. juni 2011, hvilket han fik lov til. NM skulle selv meddele økonomiafdelingen, hvad der skulle faktureres. Det har han tilsyneladende ikke gjort. Arrangementet havde ikke noget med G1 A/S at gøre. De er sponsor i håndboldklubben G3, og de valgte at holde et arrangement for henholdsvis herre- og dameholdet i spejderhytten den 4.-5. og 15.-17. august 2012. Den 7.-8. juli 2012 var der et arrangement i spejderhytten for NM og schweisshunde hjælpere. Det er en klub for frivillige, der ejer hunde, som er trænet til at eftersøge vildt. Under jagterne har de altid en person fra klubben med. Det var NM, der skulle sørge for faktureringen.

Parternes synspunkter:

Kammeradvokaten v/ advokat Tim Holdager har i sit påstandsdokument af 27. april 2021 på vegne Skatteministeriet blandt andet anført følgende:

"2. SAGENS TEMA OG FAKTISKE RAMME

Sagen angår prøvelse af Landsskatterettens afgørelser af 11. april 2019 for de 3 søskende C og A og B, samt for deres mor D (nu boet efter D). Ved disse afgørelser fandt Landsskatteretten - i modsætning til SKAT - at der ikke var grundlag for at beskatte disse 4 personer af værdien af fri sommerbolig i indkomstårene 2010-2012 vedrørende en bygning på skovejendommen beliggende Y1-adresse 11. Ejendommen var i disse år ejet af H1 A/S, som de sagsøgte personer ubestridt er hovedaktionærer i (gennem deres selskaber), jf. aktie-avancebeskatningslovens § 4.

Baggrunden for sagen er, at H1 A/S i 2005 købte en skovejendom på 272 ha i Y1-adresse ved Y2-by. Skovejendommen er beliggende i landzone i det åbne land, og hovedparten af ejendommen udgøres af fredskov, jf. herved nedenfor om planlovens § 35 og skovlovens § 11

Året efter købte H1 A/S desuden en bygning, der var beliggende på ejendommen og opført i 1971. Det er en bygning på 338 m2 fordelt på 169 m i højt kælderniveau og en stueetage på 169 m2 , og som er forsynet med en stor højtliggende terrasse. I

BBR-registreret var bygningen registreret med anvendelseskoden "Bygning til ferieformål m.v., bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrehjem o.lign.)" (E642).

I 2007 gennemførte H1 A/S en totalrenovering af bygningen for i alt 2.493.000 kr. (E476), og som indebar bl.a., at der blev isat nye vinduer, lagt ny tagbeklædning og isolering, opsat ny beklædning på samtlige vægge, opført nye skillevægge, lagt nyt gulv samt opsat ny træbeklædning på bygningens ydervægge. Plantegninger af bygningen før og efter ombygningen ses E216 og E636. Efter renoveringen var der fire toiletter med tilhørende badeforhold; H1 A/S indberettede ikke denne ændring til BBR.

I sagsakterne er bygningen omtalt som en "spejderhytte", men dette er en misvisende betegnelse, for bygningen har en ganske anden karakter, og den blev da heller ikke efter H1 A/S' erhvervelse anvendt som "spejderhytte".

I forbindelse med sagens behandling foretog SKAT en besigtigelse af ejendommen, og bygningen er beskrevet i SKATs afgørelse (E475), hvoraf det om stueetagen bl.a. hedder (E476, nederst), at der er en stue, hvor der en 2-personers og en 3-personers lædersofa, et sofabord, et fjernsyn og et musikanlæg, samt herudover et spisebord til 10-12 personer, og at der fra stuen er adgang til et køkken med pænt køkken-inventar. Det beskrives desuden, at der er flere værelser med enkelt- og dobbeltsenge. Af SKATs mødereferat (E444, øverst) fremgår det desuden, at stueplanet "var indrettet med gode møbler, såsom en hjørnesofa i skind".

I et salgsprospekt for Y1-adresse fra 2013 (E456-457) er boligen beskrevet under overskriften "Bygning til fritidsformål". Det fremgår her bl.a., at bygningen oprindeligt er opført som spejderhytte, men er ombygget i 1990 og "totalrenoveret fra A-Z indenfor de senere af, af nuværende ejer". Det fremgår videre, at bygningen ligger tilbagetrukket og ugenert i den sydlige del af ejendommen med udsigt til en større sø, samt at "Bygningen er indrettet med flere værelser, opholdsrum, badeværelser, køkken, bryggers m.v." Det hedder videre, at "Langs bygningens syd- og østside er bygningen forsynet med en stor dejlig lysåben og højtliggende terrasse", samt at "Bygningen er i særdeles god stand, og fremstår i det store og hele som nyopført." Prospektet indeholder billeder af boligen, som bekræfter beskrivelsen (E457 og E472). I salgsmaterialet fremstår det altså ikke som nogen "spejderhytte". Bygningen blev solgt til tredjemand i 2015 (E562).

Det følger af den nævnte bestemmelse i skovlovens § 11, stk. 1, at der på fredskovpligtige arealer ikke må opføres bygninger. Efter stk. 2 gælder stk. 1 dog ikke for "spejderhytter, skovbørnehaver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv." Det kræver desuden tilladelse efter planlovens § 35, hvis der skal ske ændring i anvendelsen af bebyggelse i landzone.

H1 A/S ansøgte efter købet kommunen om tilladelse til at ændre bygningens planretlige status, og selskabet opnåede tilladelse til at ændre status til bolig, men selskabet oplyste efterfølgende, at man ikke ønskede at udnytte tilladelsen til nogen ændring. Forløbet herom er bl.a. beskrevet i stævningen (E126-127), samt i aftalen ved salg til tredjemand i 2015 (E565-566).

Som nævnt fandt Landsskatteretten (i modsætning til SKAT og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse), at der ikke var grundlag for at beskatte de 4 sagsøgte personer af værdien af fri sommerbolig, jf. jf. ligningslovens § 16 A, jf. § 16, stk. 5. Landsskatterettens begrundelse var, at der ikke er hjemmel til at beskatte de sagsøgte personer, når ejendommen alene lovligt kunne anvendes som spejderhytte eller andre formål, der tilgodeser børn og unges friluftsliv, og således ikke som fritidsbolig for de sagsøgte.

Skatteministeriet er principielt uenig i denne retsanvendelse og har derfor indbragt sagen for domstolene. Det principielle spørgsmål, som retten skal tage stilling til, er dermed, om en ulovlig anvendelse i sig selv udelukker, at aktionærer kan rådighedsbeskattes af værdien af en sommerbolig. Dette spørgsmål har vidererækkende betydning bl.a. for tilfælde, hvor en hovedaktionær har rådighed over andre aktiver, som tilhører selskabet, men hvor privat anvendelse af f.eks. en bil eller en båd ville være ulovlig.

Hvis retten tiltræder Skatteministeriets standpunkt om, at Landsskatterettens retsanvendelse er forkert, skal retten tage stilling til, om der er grundlag for at beskatte de 4 sagsøgte personer af deres rådighed over sommerboligen, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 6 (nugældende stk. 5), jf. § 16, stk. 5. Finder retten, at dette er tilfældet, er det uomtvistet, at beskatningen skal ske med de beløb, der fremgår af ministeriets påstande for de 4 sagsøgte personer. Det bemærkes, at Skatteministeriet under skriftvekslingen (E201) har nedsat de påståede forhøjelser i forhold til de forhøjelser, som var sket ved SKATs afgørelser.

SKAT havde begrænset beskatningen til bygningens stueplan (E482), og Skatteministeriets påstande og anbringender er i overensstemmelse hermed. Skatteministeriet har altså ikke nedlagt en skærpende påstand om beskatning af de sagsøgtes rådighed over hele bygningen (kælderen).

Ved afgørelserne stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelser om, at de 4 sagsøgte personer skulle beskattes af værdien af fri jagt, fordi C havde udøvet privat jagt på ejendommen, jf. statsskattelovens § 4. De 4 sagsøgte personer indbragte på dette punkt afgørelserne for domstolene, men har senere frafaldet deres selvstændige påstande angående beskatning af fri jagt. SKATs afgørelser herom som stadfæstet af Landsskatteretten er dermed endelige.

For så vidt angår de to sagsøgte selskaber, H1 A/S og H2 ApS, angår sagen prøvelse af Landsskatterettens afgørelser af 11. april 2019 (den ene afgørelse som berigtiget den 15. maj 2019, E75 og E109). Landsskatteretten fandt, at der angående boligen ikke var grundlag for at beskatte selskaberne af en fikseret leje, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 2, og nedsatte derfor de af SKAT foretagne forhøjelser til 0 kr. Dette begrundede Landsskatteretten med henvisning til, at Landsskatteretten i afgørelserne for de 4 sagsøgte personer havde fundet, at boligen ikke lovligt kunne anvendes til sommerbolig. Denne begrundelse er Skatteministeriet ikke enig i, jf. ovenfor, hvorfor Skatteministeriet også har indbragt Landsskatterettens afgørelser for selskaberne for domstolene.

Hvis retten giver ministeriet medhold i, at selskaberne skal beskattes, skal retten i første række tage stilling til selskabernes indsigelse om, at selskaberne i givet fald skal beskattes efter de skematiske værdiansættelsesregler i ligningslovens § 16, stk. 5, og ikke efter en skønsmæssig fastsat værdi, og i anden række selskabernes indsigelse om, at SKATs skøn over beskatningens størrelse skal tilsidesættes og sagen hjemvises.

Selskaberne indbragte i øvrigt også Landsskatteretten afgørelser vedrørende beskatning af fri jagt, men ligesom for de 4 sagsøgte personer er påstandene herom frafaldet.

3. ANBRINGENDER

Skatteministeriets gør overordnet gældende, at det ikke er en betingelse for rådighedsbeskatning efter ligningslovens § 16 A, stk. 6, jf. § 16, stk. 5, at en sommerbolig efter planlovgivningen må anvendes til privat brug. Det afgørende er, om sommerboligen har stået til rådighed for hovedaktionærerne, og en sådan rådighed ifølge ligningsloven er ikke udelukket, fordi privat anvendelse ville være ulovlig efter planlovgivningen, jf. nedenfor afsnit 3.1.

Skatteministeriet gør videre gældende, at de 4 sagsøgte personer havde rådighed over sommerboligen og derfor skal beskattes af værdien heraf efter de skematiske regler i ligningslovens § 16 A, stk. 6, jf. § 16, stk. 5, jf. nedenfor afsnit 3.2. Beskatningen følger også af, at det må lægges til grund, at de 4 sagsøgte personer faktisk benyttede boligen til private formål.

Som konsekvens af, at sommerboligen blev stillet til rådighed for de 4 sagsøgte personer, skal indkomsten hos de sagsøgte selskaber forhøjes med en skønnet fikseret leje, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, og ligningslovens § 2. Selskaberne har ikke løftet bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over lejen, jf. nedenfor afsnit 3.3.

3.1 Rådighedsbeskatning afskæres ikke af, at privat anvendelse vil være ulovlig

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 5, at den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver, sættes til nærmere angivne procenter. Denne beskatning gælder også for hovedaktionærer, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 6, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4.

Bestemmelserne blev indført ved lov nr. 459 af 31. maj 2000, og det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L237), at der skal ske beskatning af rådigheden over og ikke af den faktiske anvendelse af en sommerbolig. Det fremgår desuden, at beskatningen forudsætter, at den pågældende i et eller andet omfang råder privat over sommerboligen. Der gælder en formodning for, at en rådighed omfatter hele året.

Beskatningen sker herefter "skematisk" ud fra nærmere fastsatte procentsatser m.v., og beskatningen er altså uafhængig af omfanget af en faktisk anvendelse. Det er således rådigheden/anvendelsesmuligheden, der beskattes efter faste formler, og ikke den faktiske anvendelse. Baggrunden herfor er bl.a., at det ikke skal være nødvendigt for skattemyndighederne at bevise en faktisk privat anvendelse (og omfanget heraf), samt at undgå at der skal foretages skøn over værdien fra sag til sag. Beskatningen af fri sommerbolig er således ikke betinget af, at aktionæren rent faktisk har benyttet boligen. Det er selve rådigheden, der udløser beskatning, jf. blandt mange eksempler UfR 2009.2883 H.

Udtrykket "sommerbolig" i ligningslovens § 16, stk. 5, dækker over enhver form for bolig, der har karakter af en fritidsbolig, jf. herved punkt 12.5 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, samt de nævnte forarbejder til ligningsloven (L237 2000). Det fremgår af Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.5.13.1.1.1, at det er boligens faktiske anvendelse, der afgør, om boligen skal beskattes som en helårsbolig eller som en fritidsbolig.

Efter ligningslovens § 16, stk. 5, er det altså bygningens faktiske karakter og dens anvendelse, som er afgørende for, om der kan ske beskatning som "sommerbolig", og ikke bygningens registrerede, formelle status. Dette stemmer også overens med, at bestemmelsens formål er, at aktionærer skal beskattes, når de har rådighed over et selskabs ejendom, som er egnet til benyttelse til til ferie- og fritidsformål.

Fra retspraksis kan til illustration henvises til SKM2019.224.VLR, hvor en hovedaktionær blev beskattet af fri sommerbolig, fordi han i et vist omfang havde rådet over et ældre stuehus på en skovejendom ved siden af selskabets brug af stuehuset, samt SKM2015.252.BR (3 dommere), hvor en hovedaktionær blev beskattet af rådigheden over 2 lejligheder, som var beliggende centralt i Y16-by.

Det principielle spørgsmål, som retten skal tage stilling til, er som nævnt, om en ulovlig anvendelse i sig selv udelukker, at aktionærer kan rådighedsbeskattes af værdien af en ejendom. Som nævnt bygger Landsskatterettens afgørelser på, at rådighedsbeskatning er udelukket, når det vil stride mod planlovgivningen, hvis hovedaktionærerne benyttede boligen til private ferie- og fritidsformål.

Landsskatterettens fortolkning er forkert. Landsskatteretten henviser ikke til noget retskildemæssigt grundlag for sin forståelse.

Skatteministeriet gør gældende, at det efter ligningslovens ordlyd og forarbejder, efter retspraksis, samt efter almindelige skatteretlige principper, ikke er sådan, at rådighedsbeskatning er udelukket, når en privat benyttelse vil være i strid med planlovgivningen. Den omstændighed, at privat benyttelse af en sommerbolig er i strid med de planretlige regler, er altså ikke til hinder for en rådighedsbeskatning efter ligningslovens § 16, stk. 5, og § 16 A, stk. 6.

Den af Landsskatteretten anlagte fortolkning af rådigheds-begrebet i ligningsloven er derfor forkert.

Det er ikke efter ordlyden af ligningslovens § 16 A, stk. 6, og § 16, stk. 5, en betingelse for at rådigheds-beskatte en hovedaktionær af værdien af en sommerbolig, at sommerboligen efter planlovgivningen kan benyttes af hovedaktionæren. Tværtimod er det efter ordlyden alene afgørende, om hovedaktionæren har haft mulighed for at råde over sommerboligen.

Forarbejderne til ligningsloven giver heller ikke støtte for den af Landsskatteretten anlagte fortolkning. Tværtimod følger det af forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt. (L237 2000), at der i det foreslåede rådighedsbegreb ikke tages hensyn til, at en sommerbolig ifølge planlovgivningens regler kun må anvendes i begrænset omfang en vis del af året.

Dette fremgår tillige af retspraksis, jf. SKM2008.950.VLR. Sagen vedrørte, hvorvidt en ansat hovedaktionær skulle rådighedsbeskattes efter ligningslovens § 16, stk. 5, vedrørende en sommerbolig ejet af selskabet. Hovedaktionæren gjorde gældende, at der ikke var grundlag for rådighedsbeskatning efter ligningslovens § 16, stk. 5, fordi det ville være i strid med sommerhusloven, såfremt aktionæren anvendte sommerboligen, og hovedaktionæren henviste herved til en skrivelse fra Skov- og Naturstyrelsen, som bekræftede, at det ville være ulovligt, hvis hovedaktionæren benyttede sommerhuset. Vestre Landsret fastslog imidlertid, at sommerhuset havde stået til hovedaktionærens rådighed, og at der dermed skulle ske beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 5. I den forbindelse anførte landsretten, at:

"Heller ikke det, der i øvrigt er gjort gældende om, at en aktionærs brug af selskabets sommerhus er i strid med sommerhuslovgivningen, kan føre til, at A ikke havde rådighed over ejendommen".

Landsskatterettens afgørelser i de foreliggende sager er uforenelige med retsanvendelsen i Vestre Landsrets dom. Landsskatteretten forholder sig da heller ikke til dommen.

Landsskatterettens fortolkning af rådighedsbegrebet vedrørende fri sommerbolig er heller ikke forenelig med lovgivningspraksis på det beslægtede område vedrørende beskatning af rådigheden over fri bil, hvor der sker beskatning, selvom kørsel vil være ulovlig.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning fri bil, at der skal ske beskatning af den private rådighed af en bil. Der er i retspraksis udviklet en række formodningsregler for, hvornår en bil anses for at være til rådighed for privat anvendelse, og hvornår dette ikke er tilfældet. Holder bilen ved bopælen, gælder der en formodning for privat kørsel. Tidligere gjaldt formodningsreglen for privat kørsel, hvor bilen holdt parkeret ved bopælen, uanset om der var tale om en firmabil på hvide plader, som den ansatte kunne anvende privat uden at gøre sig skyldig i en lovovertrædelse, eller en firmabil på gule plader, hvor privat kørsel ville medføre en overtrædelse af momslovens regler og reglerne i vægtafgiftsloven om privatbenyttelsesafgift, jf. f.eks. UfR 2000.329 H.

Denne formodningsregel blev ændret ved lov nr. 342 af 27. maj 2002 således, at firmabiler på gule nummerplader, hvor der ikke var betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, eller hvor momsen på anskaffelsessummen var fradraget, blev undtaget fra reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4. Dette havde den betydning, at de bevisbyrde- og dokumentationskrav, der i retspraksis var udviklet vedrørende ligningslovens § 16, stk. 4, ikke længere fandt anvendelse på biler på gule plader. I stedet er det herefter skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at de nævnte biler på gule plader er blevet benyttet privat af en skatteyder, jf. eksempelvis SKM2017.385.ØLR.

Lovændringen bekræfter, at det forhold, at en bil er indregistreret på gule plader, og dermed ikke vil kunne anvendes af en arbejdstager til privat kørsel, uden at dette vil være i strid med lovgivningen, ikke bevirker, at det er udelukket at anse en sådan bil som stillet til rådighed for en medarbejders private benyttelse efter ligningslovens § 16, stk. 4. Lovændringen medførte således alene, at bevisbyrden blev flyttet fra skatteyderen til skatteforvaltningen. Der er derfor heller ikke for beskatning af fri sommerbolig grundlag for at indfortolke et krav om, at en rådighedsbeskatning alene er mulig, såfremt hovedaktionæren lovligt kunne anvende sommerboligen. Det bemærkes i den forbindelse, at ligningslovens § 16, stk. 4, og ligningslovens § 16, stk. 5, i denne henseende har samme ordlyd: "stillet til rådighed".

Efter almindelige skatteretlige principper gælder det også, at der sker beskatning, uanset om en aktivitet måtte være ulovlig. Det følger herunder af fast retspraksis, at det forhold, at en fortjeneste er opnået på grundlag af en strafbar handling ikke udelukker beskatning, jf. eksempelvis TfS 1998, 457 ØLR (strafbar prostitution), UfR 1999.426 H (salg af hælervarer), SKM2019.501.ØLR (bestikkelse), SKM2021.102.BR (salg af amfetamin).

3.2 Sommerboligen har stået til rådighed for de 4 sagsøgte hovedaktionærer

Det gøres gældende, at sommerboligen (stueplanet) har stået til rådighed for hovedaktionærerne, og at de derfor skal beskattes ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 6, jf. § 16, stk. 5, jf. herved også begrundelsen i SKATs afgørelser (E480-483).

I den foreliggende sag fandt SKAT, at der er tale om en fritidsbolig (E481, nederst). Det er da også klart, at den omhandlede bygning har karakter af en fritidsbolig i ligningslovens forstand. I salgsprospektet fra 2013 fremgik, at der er tale om en "Bygning til fritidsformål" (E456), og billederne taler deres tydelige sprog: Det er en sommerbolig. Boligen er rent faktisk ikke anvendt til helårsbolig eller udelukkende erhvervsmæssigt, jf. også nedenfor afsnit 3.2.

Som beskrevet ovenfor afsnit 3.1 sker der beskatning, når hovedaktionærer har rådighed over en sommerbolig og dermed mulighed for at anvende den privat.

De 4 sagsøgte personer fraskrev sig ikke retten til at råde over sommerboligen. Der var heller ikke indgået skriftlige aftaler mellem H1 A/S og andre om anvendelse af boligen. Der var herunder ikke nogen aftale mellem H1 A/S og G1 A/S om, at det sidstnævnte selskab skulle anvende bygningen, og som aftalemæssigt kunne hævdes at have afskåret aktionærerne fra at råde over boligen.

De sagsøgte havde rent faktisk også mulighed for at anvende boligen. Boligen var ikke permanent udlejet til eller anvendt af tredjemand. Udlejning til tredjemand var slet ikke planlagt eller forsøgt (E481). Det er desuden ubestridt, at C havde nøgle til sommerboligen, og dermed havde han - og de øvrige sagsøgte som hans nærtstående - faktisk mulighed for at anvende sommerboligen. C havde desuden kendskab til, hvornår boligen på ad hoc-basis blev udlejet til arrangementer i G1 A/S, jf. herom nedenfor, og dermed også, hvornår boligen var ledig. C og de øvrige hovedaktionærer, dvs. hans mor og søskende, var derfor heller ikke faktisk afskåret fra at benytte boligen.

Når de 4 sagsøgte hovedaktionærer således hverken på et aftalemæssigt grundlag eller rent faktisk var afskåret fra at råde over sommerboligen påhviler det dem at føre et sikkert bevis for, at de ikke havde rådighed over sommerboligen.

Denne bevisbyrde har hovedaktionærerne ikke løftet.

Tværtimod er der en række omstændigheder, der hver for sig og samlet set til overflod understøtter, at sommerboligen har stået til deres rådighed, og at de derfor skal beskattes af rådigheden efter deres ejerandele, jf. også nedenfor.

Som anført ovenfor er det ikke en betingelse for beskatning ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 6, jf. § 16, stk. 5, at sommerboligen rent faktisk blev anvendt privat. Men de foreliggende omstændigheder viser - eller skaber i hvert fald en stærk formodning for - at boligen også faktisk har været anvendt til private formål. Når det må lægges til grund, at de sagsøgte faktisk anvendte boligen privat, har de sagsøgte i sagens natur også haft rådighed over den.

Som nævnt blev boligen i et vist omfang på ad-hoc basis anvendt i forbindelse med arrangementer i H1 A/S' søsterselskab, G1 A/S. Ifølge SKATs mødereferat oplyste C (E444), at de fleste arrangementer blev holdt nede i kælderplanet. Han oplyste ifølge referatet endvidere, at der var tale om bl.a. jagtarrangementer med kunder og leverandører, strategi- og bestyrelsesmøder i koncernen, samt såkaldte "Fredagsmøder", hvor der "laves bålmad, drikkes øl, skydes med buer, skydes lerduer, øksekast". Efter det oplyste (E478, øverst) overnattede C nogle gange i huset i forbindelse med kundearrangementer og jagter.

Anvendelsen til disse arrangementer viser i sig selv også, at de sagsøgte ikke respekterede, at boligen kun lovligt kunne anvendes som "spejderhytte". De sagsøgtes indsigelse om, at der ikke kan ske beskatning af værdien af fri sommerbolig, fordi en privat anvendelse ville være ulovlig, er hult, når de sagsøgte netop ikke respekterede begrænsningen af, hvad "spejderhytten" lovligt kunne anvendes til. De sagsøgte kunne bruge ejendommen efter deres forgodtbefindende, og det gjorde de rent faktisk også.

De nævnte arrangementer i regi G1 A/S fandt sted nogle dage i 2010-2012, og H1 A/S udstedte i et vist begrænset omfang fakturaer for disse arrangementer (E338, E346 og E383).

Under sagens administrative behandling fremsendte de sagsøgte oversigter over de arrangementer, der blev afholdt i Y1-adresse i perioden 2008-2012 (E277). SKAT har med udgangspunkt i disse oversigter opgjort boligens anvendelse til disse arrangementer til 24 dage i 2010, 24 dage i 2011 og 35 dage i 2012 (E482), hvortil kommer dage med rengøring. Og sammenholdes de sagsøgtes egne oversigter med de udstedte fakturaer kan det konstateres, at der blev afholdt en lang række arrangementer, som ikke er faktureret.

Det bestrides som udokumenteret, at det skyldtes fejl, at der ikke skete fakturering af de pågældende arrangementer. De sagsøgte har jo heller ikke efterfølgende gjort noget forsøg på at lade deres koncern rette op på en sådan påstået manglende fakturering.

Den omstændighed, at der ikke skete fakturering, skaber en stærk formodning for, at disse arrangementer har været private arrangementer med tilhørende privat benyttelse af boligen. Selv hvis de sagsøgte afkræftede denne formodning, så fører den manglende fakturering i sig selv til, at arrangementerne ikke kan anses for at være afholdt i H1 A/S' selvstændige erhvervsmæssige interesse, men var forårsaget af de 4 sagsøgte personers private aktionærinteresse. Hvis der med andre ord er tale om, at H1 A/S har begunstiget sit søsterselskab, så er dette ikke sket i H1 A/S' interesse, men i aktionærernes interesse og som følge af deres bestemmende indflydelse, og de sagsøgte ville i denne situation derfor skulle rådighedsbeskattes.

I relation til de sagsøgtes rådighed over og faktiske anvendelse af sommerboligen kan videre henvises til:

Sammenfattende gøres det gældende, at de 4 sagsøgte personer skal beskattes, fordi de rådede over boligen og fordi de rent faktisk disponerede over den til private formål, som var driftsfremmede for H1 A/S.

3.3 Selskaberne skal beskattes af en fikseret lejeindtægt

Som konsekvens af, at sommerboligen var stillet til rådighed for hovedaktionærerne i H1 A/S, skal H1 A/S beskattes af en fikseret leje, og denne beskatning medfører en korresponderende forhøjelse af H2 ApS' sambeskatningsindkomst.

Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, og ligningslovens § 2, indeholder hjemmel til at beskatte et selskab af en fikseret lejeindtægt, såfremt hovedaktionærerne har haft rådighed over selskabets ejendom, jf. eksempelvis UfR 2009.113 H og SKM2014.817.ØLR.

De sagsøgte rejser den indsigelse, at de fastsatte retningslinjer i lovgivningen for opgørelse af beskatningsværdien for fysiske personer også skal anvendes ved den deraf følgende beskatning hos selskaberne.

Denne indsigelse er uholdbar, for selskaber omfattes ikke af beskatningen ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 6, jf. § 16, stk. 5. Den fikserede leje for boligen kan derfor ikke opgøres efter disse skematiske regler, men skal fastsættes skønsmæssigt.

De 4 sagsøgte personer aftalte ikke nogen leje - og betalte faktisk heller ikke nogen leje - og SKAT har derfor haft ret og pligt til at udøve et skøn over deres leje for at kunne råde over og anvende sommerboligen (stueplanet).

Ved skønnet over den leje, som de sagsøgte samlet skulle have betalt, er der taget udgangspunkt i, at ejendommen var til rådighed for de sagsøgte som sommerbolig. Boligen blev jo faktisk ikke anvendt af de sagsøgte som en "spejderhytte", jf. ovenfor.

SKAT fastsatte skønsmæssigt lejen til samlet 100.000 kr. for hvert år under hensyntagen til, hvad syv andre ejendomme blev udlejet til, jf. SKATs afgørelse (E527-528). SKAT opgjorde den gennemsnitlige kvadratmeterpris ved leje af de syv boliger til 54,52 kr. pr. måned. På den baggrund beregnede SKAT den årlige leje for sommerboligens stueetage til 110.567 kr. (169 m x 54,52 kr. x 12 måneder). De sagsøgte havde rådighed over ejendommen hele året, og det er derfor ikke fejlagtigt at sammenligne med prisen for udlejning af en ejendom, som ville stå til rådighed hele året.

I tilknytning hertil bemærkes, at H1 A/S som beskrevet ovenfor afsnit 2 i 2007 gennemførte en totalrenovering af ejendommen. Det kan således lægges til grund, at boligen var i god stand, og som nævnt fremgår det da også af salgsprospektet fra 2013 (E457), at "Bygningen er i særdeles god stand, og fremstår i det store og hele som nyopført." Skønnet på en årlig leje på 100.000 kr. svarer til en månedlig leje på 8.333 kr. for en nyrenoveret sommerbolig og inkl. forbrug.

SKAT nedsatte endda denne skønsmæssigt fastsatte leje med ca. 10 % til 100.000 kr., og reducerede yderligere den manglende lejeindtægt med hyttens anvendelse i selskabets regi, således at SKAT nåede det beløb på ca. 86.000 kr., som fremgår af ministeriets påstande over for selskaberne. SKAT har dermed udøvet et ganske lempeligt/forsigtigt skøn, hvilket udvider SKATs skønsmargin.

De sagsøgte anfægter det skøn, som SKAT har udøvet, men de sagsøgte har ikke løftet deres tunge bevisbyrden for, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2016.191 H.

De sagsøgte har ikke ved syn og skøn eller på anden måde ført bevis for, at skønnet kan tilsidesættes.

De sagsøgte har ikke præsteret et bedre og mere retvisende grundlag for at kunne udøve skønnet, men mener blot, at sagen på dette punkt skal hjemvises, således at (nu) Skattestyrelsen kan udøve et nyt skøn.

Denomstændighed, at boligen nogle år senere, i 2015, blev solgt for 500.000 kr. (E567) fører heller ikke til, at skønnet kan tilsidesættes. Der var tilsyneladende flere årsager til, at prisen blev fastsat til 500.000 kr., herunder hvad ejendommen lovligt kunne benyttes til, da boligen blev solgt som "spejderhytte", jf. slutsedlens punkt 7.47.6 (E565-566), dvs. under hensyntagen til de begrænsninger, som ejendommen var underlagt grundet dens planretlige status. Men de sagsøgte respekterede netop ikke denne begrænsning af anvendelse til "spejderhytte", jf. ovenfor, og det vil derfor være helt urealistisk lempeligt for de sagsøgte, hvis en skønsmæssigt fastsat leje blev fastsat ud fra en sådan formel begrænsning."

Advokat Hans Ladekjær Jeppesen har i sit påstandsdokument af 27. april 2021 på vegne de sagsøgte blandt andet anført følgende:

"ANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagde påstande gøres følgende gældende.

1. Hjemmel for beskatning.

1.1. Spejderhytten er ikke en "sommerbolig" i ligningslovens § 16 A stk. 5' forstand.

1.1.1 Indretningen af Spejderhytten gør den uegnet til brug til fritidsformål. Det bemærkes, at det alene er Spejderhyttens ene etage, som af sagsøger gøres gældende er en "sommerbolig".

1.1.2 Landsskatteretten har ved afgørelsen i ekstrakten s. xx afgjort, at Spejderhytten i momsmæssig sammenhæng skal betragtes som en erhvervsbygning, hvor 90 % blev anvendt erhvervsmæssigt og 10 % af spejderne. Der kan og skal ikke gøres en anden subsumption af Spejderhyttens karakter i skattemæssig sammenhæng.

1.1.3 Spejderhytten var i BBR-meddelelsen (ekstrakten s. xx) anført som "Bygning med ferieformål mv. bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrehjem og lignende)"

1.1.4 Den omhandlede del/etage af Spejderhytten er faktisk kun anvendt til erhvervsmæssige formål i form af overnatning for gæster, der var inviteret på jagt af G1 A/S, der var deltagere i konferencer/møder for medarbejder, bestyrelse mv. i G1 A/S og lignende. Denne faktiske anvendelse kan efter de sagsøgtes opfattelse i karakter, omfang mv. sidestilles med feriekoloni, vandrehjem mv. - altså anvendelse som spejderhytte.

1.2. Ingen af de sagsøgte fysiske personer har faktisk anvendt Spejderhytten til private formål.

1.2.1 Af de sagsøgte fysiske personer er det alene C, der på noget tidspunkt har overnattet i Spejderhytten, og det er alene sket i forbindelse med erhvervsmæssige arrangementer.

1.2.2 C ejede i de pågældende indkomstår et egentligt sommerhus, som blev købt samtidig med, at Spejderhytten var under ombygning, og som hans familie anvendte som fritidsbolig, hvorfor der er en klar formodning om, at han ikke har anvendt Spejderhytten til fritidsformål.

1.2.3 H1 A/S søgte om tilladelse til overnatning i Spejderhytten, men kunne alene få tilladelse til at udnytte Spejderhytten til helårsbeboelse. Dette viser, at de sagsøgte ikke ville foretage ulovlige overnatninger i Spejderhytten, hvilket bestyrker at der faktisk ikke er sket overnatning i Spejderhytten som fritidsbrug.

1.2.4 Årsagen til, at H1 A/S ikke har forsøgt at udleje Spejderhyttens stueetage til sommerbolig er, at det ville være ulovligt, jf. nedenfor.

1.2.5 Skattemyndighederne har under deres grundige eftersyn af Spejderhytten ikke fundet nogen tegn på, at Spejderhytten faktisk blev anvendt af de fysiske personer som sommerbolig, og oplysningerne om strømforbruget i Spejderhytten dokumenterer ikke, at Spejderhytten faktisk er anvendt af de sagsøgte fysiske personer som fritidsbolig.

1.2.6 Det er sagsøger der har bevisbyrden for en påstået faktisk benyttelse og omfanget heraf.

1.3. De sagsøgte A, B og boet efter D havde i de omhandlede indkomstår effektivt afskåret sig fra at udnytte Spejderhytten som fritidsbolig.

1.3.1 Af de sagsøgte fysiske personer er det alene C der på noget tidspunkt har været i besiddelse af nøglen til Spejderhytten, og det har alene været i egenskab af direktør for H1 A/S og G1 A/S. De øvrige sagsøgte fysiske personer havde således ikke faktisk mulighed for at udnytte Spejderhytten til fritidsformål.

1.3.2 Ingen af de sagsøgte fysiske personer var reelle ejere af mere end 30 % af H1 A/S, og havde således

ikke retlig mulighed at gennemtvinge en udnyttelse af Spejderhytten til fritidsformål.

1.4. Overnatning i Spejderhytten var ulovligt.

1.4.1 Hjemlen til beskatning hos de sagsøgte fysiske personer af en rådighed over Spejderhytten som en "sommerbolig" forudsætter, at der lovligt kunne ske overnatning i Spejderhytten, da der ellers ikke er tale om rådighed og om en "bolig".

1.4.2 Anvendelse af Spejderhytten som sommerbolig ville være i strid med Skovlovens § 11 og Y2-by Kommunes tilladelse af 16. november 2006 (ekstrakten s. xx).

1.4.3 Situationen er ikke sammenlignelig med afgørelser om beskatning hos en hovedaktionær af rådigheden over et egentligt sommerhus beliggende i sommerhuszone, da det ulovlige i sådanne tilfælde ikke er selve benyttelsen/overnatningen i sommerhuset, men at selskabets besiddelse af sommerhuset ved sådan anvendelse er i strid med sommerhusloven.

1.4.4 Situationen er ikke sammenlignelig med afgørelser om beskatning af personers private kørsel i biler på gule plader, da det ulovlige i sådanne situationer ikke er selve det at køre i bilen, der jo er lovligt indregistreret, men at privat anvendelse af bilen er i strid med momsfritagelsen på bilen.

1.4.5 Situationen er ikke sammenlignelig med afgørelse om beskatning af en værdi opnået ved et strafbart forhold, da beskatningen i sådanne tilfælde omhandler en uretmæssig faktisk benyttelse uden lovlig rådighed, men for den faktiske benyttelse ikke ville være ulovlig, hvis tilladelse fra ejeren forelå. Som eksempel kan nævnes brugstyveri af en lovligt indregisteret bil, hvor kørslen ikke ville være ulovlig, hvis ejeren af bilen havde givet tilladelse. I denne sag kræves beskatning af en ulovlig (og dermed ikke eksisterende) rådighed uden faktisk benyttelse. Selv hvis H1 A/S havde givet tilladelse til faktisk anvendelse som fritidsbolig, så ville overnatning i Spejderhytten være ulovlig.

1.4.6 Efter de sagsøgtes opfattelse kan forholdet i denne sag sidestilles med (manglende) beskatning af rådighed over en bil uden nummerplader, da det vil være ulovligt at køre i en sådan bil. Der kan ikke ske beskatning hos en hovedaktionær af værdien af en rådighed over en bil uden nummerplader, jf. Skattestyrelsens styresignal SKM 2020.44 SKTST hvor det netop anføres at rådigheden over en bil anses for afskåret når bilen afregistreres og nummerpladerne afleveres til Motorstyrelsen - altså når der opstår en situation hvor det vil være ulovligt at benytte bilen som fri bil.

1.5. Beskatning af de sagsøgte selskaber er en afledt beskatning som følge af en beskatning af de sagsøgte fysiske personer, hvorfor der ikke er hjemmel til at beskatte de sagsøgte selskaber, hvis de sagsøgte fysiske personer frifindes.

2. Beskatningsværdi.

2.1. Såfremt retten finder, at der er hjemmel til at foretage beskatning hos de sagsøgte fysiske personer af en rådighed over spejderhytten, så er der enighed mellem parterne om beskatningsværdien.

2.2. Såfremt retten finder, at der er hjemmel til at foretage beskatning hos de sagsøgte fysiske personer af en rådighed over spejderhytten, så skal den afledte beskatning hos de sagsøgte selskaber ske med samme beløb, som der skal ske beskatning af de fysiske personer med.

2.2.1 Beskatningsværdien hos de sagsøgte fysiske personer

er lovbestemt, hvilket bestyrker at den afledte beskatning hos de sagsøgte selskaber skal ske med samme, lovbestemte værdi.

2.2.2 Grundlaget for beskatningen hos de sagsøgte selskaber er, at selskaberne skal beskattes af den fiktive lejeindtægt, som de anses for at have udloddet til de fysiske personer, hvilket bestyrker at den fiktive lejeindtægt skal svare til den lovbestemte beskatningsværdi hos de sagsøgte fysiske personer.

2.3. Såfremt retten finder, at der er hjemmel til at foretage

beskatning hos de sagsøgte fysiske personer af en rådighed over spejderhytten, og at beskatningen ikke skal ske med samme beløb som beskatningen hos de sagsøgte fysiske personer, men af en skønnet markedsværdi af rådigheden over spejderhytten som sommerbolig, så skal denne del af sagen hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne, da skattemyndighedernes skøn over markedsværdien af spejderhytten som sommerbolig skal tilsidesættes.

2.3.1 Skattemyndighedernes skøn over markedsværdien af en rådighed over spejderhytten som sommerbolig hviler på oplysninger om lejeværdien af helårsbeboelsesbygninger i skove forskellige steder i landet, hvilket er et åbenlyst forkert grundlag, da der er stor forskel på lejeværdien af en helårsbeboelse og af en sommerbolig i en skov med tidsbegrænset anvendelse, og da anvendelse af spejderhytten til overnatning er ulovligt - også som helårsbeboelse.

2.3.2 Efter de sagsøgtes opfattelse er det en anomali overhovedet at skønne over markedsværdien af en ulovlig udnyttelse af spejderhytten, da en aftale om en sådan udnyttelse vil være ugyldig som stridende imod lov og ærbarhed.

2.3.3 Skattemyndighedernes skøn har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Salgsprisen ved H1 A/S' salg af Spejderhytten på kr. 500.000 kr. (ekstrakten s. xx) viser tydeligt, at Spejderhyttens ene etage ikke havde en udlejningsværdi på 100.000 kr. svarende til en af-

kast grad på 20 % alene for den ene etage."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat:

Retten skal først tage stilling til, om Landsskatterettens begrundelse for, at der ikke er hjemmel til at beskatte de sagsøgte personer i indkomstårene 2010-2012, når ejendommen alene lovligt kunne anvendes som spejderhytte eller andre formål, der tilgodeser børn og unges friluftsliv, og således ikke som en fritidsbolig for de sagsøgte, jf. ligningslovens § 16 A, jf. § 16, stk. 5, er korrekt.

Efter ordlyden af de nævnte bestemmelser og den foreliggende retspraksis er det afgørende spørgsmål, om hytten i den angivne periode var stillet til rådighed for de 4 sagsøgte personer.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund,

- at ejendommen i perioden var ejet af H1 A/S,

- at ejendommen derfor indirekte ejedes af de 4 sagsøgte personer gennem deres selskaber, idet de 4 sagsøgte personer ubestridt er/var hovedaktionærer i H1 A/S,

- at H1 A/S i perioden anvendte ejendommen, angiveligt erhvervsmæssigt, til afholdelse af jagtsammenkomster eller andre sammenkomster, nogle også med overnatning, med deltagelse af blandt andre kunder eller forretningsforbindelser fra G1 A/S,

- at der i perioden også blev afholdt andre arrangementer i ejendommen uden deltagelse af kunder eller forretningsforbindelser fra G1 A/S,

- at C, der havde nøgle til hytten, deltog i arrangementerne og enkelte gange overnattede på ejendommen,

- at der blev afholdt flere arrangementer, der ikke blev faktureret af G1 A/S,

- at der var ledige tider i kalenderen, hvor der ikke blev afholdt arrangementer på ejendommen,

og

- at ingen af de 4 personer skriftligt eller på anden klar måde har fraskrevet sig retten til at gøre brug af ejendommen.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000 om forslag til ændring af ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., at der i det foreslåede rådighedsbegreb ikke tages hensyn til, at en sommerbolig ifølge planlovgivningens regler kun må anvendes i et begrænset omfang en vis del af året. Der er taget højde herfor, i og med den begrænsede anvendelighed påvirker ejendomsvurderingen af sommerboligen i nedadgående retning.

Det kan efter det anførte videre lægges til grund, at H1 A/S ikke har respekteret eller følt sig forpligtet til at respektere, at ejendommen alene lovligt kunne anvendes som spejderhytte eller andre formål, der tilgodeser børn og unges friluftsliv.

På den baggrund finder retten, at ejendommen har været stillet til rådighed for de 4 personer.

Retten finder efter det anførte ikke, som antaget af Landsskatteretten, at det forhold, at de 4 personer alene lovligt kunne anvende ejendommen som spejderhytte eller andre formål, der tilgodeser børn og unges friluftsliv, har den virkning, at de 4 personer ikke skal beskattes af at have fået stillet ejendommen til rådighed.

Da det af de sagsøgte anførte ikke kan føre til et andet resultat, tager retten derfor de af Skatteministeriet nedlagte påstande om, at de 4 personer skal beskattes af at have fået stillet ejendommen til rådighed som fri sommerbolig i perioden, til følge, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 6, jf. § 16, stk. 5.

Der er enighed mellem parterne om den beløbsmæssige opgørelse.

Retten skal dernæst tage stilling til de over for de sagsøgte, H1 A/S og JHS Invest ApS, nedlagte påstande.

Landsskatteretten fandt, at der angående sommerboligen ikke var grundlag for at beskatte selskaberne af en fikseret leje, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 2, og nedsatte derfor de af SKAT foretagne forhøjelser til 0 kr.

Retten har, som anført, fundet, at de 4 personer skal beskattes af at have fået stillet ejendommen til rådighed som fri sommerbolig i indkomstårene 20102012.

Som konsekvens af, at sommerboligen var stillet til rådighed for hovedaktionærerne i H1 A/S, skal H1 A/S beskattes af en fikseret leje, og denne beskatning medfører en korresponderende forhøjelse af H2 ApS' sambeskatningsindkomst.

Der er ikke hjemmel i ligningslovens § 16 A, stk. 6, jf. § 16, stk. 5, til at fastsætte en fikseret leje for selskaberne, og de retningslinjer, der er anvendt ved fastsættelsen af det beløb, som de 4 personer skal beskattes af for at have fået stillet ejendommen til rådighed som fri sommerbolig i indkomstårene 2010-2012, kan derfor ikke anvendes ved fastsættelsen af den fikserede leje for selskaberne.

Lejeværdien for selskaberne skal derfor fastsættes skønsmæssigt.

Skattemyndighederne har foretaget et skøn over den leje, som de to selskaber skal beskattes af.

De sagsøgte har bestridt det udøvede skøns rigtighed og også nedlagt påstand om, at sagen skal hjemvises, således at Skattestyrelsen kan udøve et nyt skøn.

Der er ikke fra de sagsøgte anvist noget andet grundlag for udøvelse af skønnet.

Retten lægger til grund, at skønnet ikke er foretaget på et forkert grundlag, og at skønnet ikke har ført til et urimeligt resultat.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at hytten i 2015 blev solgt for 500.000 kr., da det fremgår af slutsedlen, at ejendommen blev solgt som en "spejderhytte", dvs. under hensyntagen til de begrænsninger, som ejendommen var underlagt grundet dens planretlige status.

Retten finder således efter det anførte ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn.

Retten tager derfor sagsøgerens påstande over for de sagsøgte, H1 A/S og H2 ApS, til følge.

Efter sagens værdi, forløb og udfald samt de nedlagte påstande og de af landsretterne udsendte vejledende takster skal A, B, C, Boet efter D, H1 A/S og H2 ApS in solidum betale sagsomkostninger til Skatteministeriet til dækning af advokatudgift med moms med 79.500 kr. og til dækning af retsafgift med, 20.500 kr., i alt 100.000 kr.

Advokatudgifterne er med moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

De sagsøgte, A, B samt C, skal hver beskattes af rådigheden af fri sommerbolig med kr. 15.210,- i indkomståret 2010, kr. 15.210,- i indkomståret 2011 og kr. 14.377,- i indkomståret 2012.

Sagsøgte, boet efter D, skal anerkende, at D skal beskattes af rådigheden af fri sommerbolig med kr. 5.070,- i indkomståret 2010, kr. 5.070,- i indkomståret 2011 og kr. 4.792,- i indkomståret 2012.

Sagsøgte, H1 A/S, skal beskattes af udlejningsværdien af fritidsbolig med kr. 86.223,- i indkomståret 2010, kr. 88.618,- i indkomståret 2011 og kr. 86.937,- i indkomståret 2012.

Sagsøgtes, H2 ApS', sambeskatningsindkomst skal forhøjes med kr. 86.223,- i indkomståret 2010, kr. 88.618,- i indkomståret 2011 og kr. 86.937,- i indkomståret 2012.

De sagsøgte skal in solidum til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 100.000 kr.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.