Dokumentets metadata

Registreringsafgiftspligt - Mandskabsvogn - Privat kørsel

Motorstyrelsen havde opkrævet 165.768 kr. i registreringsafgift med henvisning til, at køretøjet ikke opfyldte betingelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, for fritagelse som mandskabsvogn. Landsskatteretten bemærkede, at personerne A og B begge var ansat i arbejdsgiverselskabet, da de søndag, den 18. marts 2018 blev standset i køretøjet i toldkontrollen ved Rødby Færgehavn på vej fra deres bopæle til et overnatningssted i Danmark 5 km. fra en byggeplads, hvor de skulle møde på arbejde mandag morgen. Landsskatteretten bemærkede, at kørslen mellem bopælene i Tyskland og overnatningsstedet i Danmark udelukkende var begrundet i befordring af medarbejderne til overnatningsstedet. Under disse omstændigheder, hvor kørslen ikke var sket direkte fra en medarbejders bopæl til en arbejdsplads, jf. SKM2011.748.LSR, var Landsskatteretten enig med Motorstyrelsen i, at betingelserne for at fritage køretøjet for afgift ikke var opfyldt.

Motorstyrelsen har opkrævet 165.768 kr. i registreringsafgift, idet Motorstyrelsen mener, at køretøjet ikke længere opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Køretøjet er derfor omfattet af registreringsafgiftspligten som andet køretøj, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, jf. § 4.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klagen omhandler, hvorvidt selskabets indregistrerede mandskabsvogn er blevet anvendt til privat personbefordring i strid med reglerne om brug af mandskabsvogne, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, 6. pkt.

Mandskabsvognen blev standset kl. 17.30 søndag den 18. marts 2018 i forbindelse med en toldkontrol af indrejsende i Rødby Færgehavn. I mandskabsvognen befandt sig to personer, A som fører og B som passager. Begge er tyske statsborgere og ansatte i selskabet. De ansatte var på vej fra deres bopælsadresser i By Y1 i Tyskland til et overnatningssted i By Y2. I mandskabsvognen befandt sig, foruden værktøj tilhørende selskabet, også nogle tasker tilhørende de ansatte.

Selskabet har virksomhedsadresse i et villakvarter på Adresse Y1 i By Y3, hvor hovedaktionæren ligeledes har privat bopæl. Selskabet er en mellemstor byggevirksomhed, der beskæftiger sig med byggeopgaver hovedsageligt i forbindelse med nybyggeri, og arbejdet udføres på byggepladser i hele Danmark. På virksomhedsadressen er der ikke faciliteter til medarbejdere eller til parkering af selskabets mandskabsvogne.

Der er 773 kilometer mellem medarbejdernes bopæl og selskabets virksomhedsadresse.
Der er 907 kilometer mellem medarbejdernes bopæl og arbejdspladsen.
Der er 257 kilometer mellem selskabets virksomhedsadresse og arbejdspladsen.

Selskabets repræsentant har oplyst, at medarbejderne sædvanligvis arbejder på byggepladsen i Danmark fra mandag til torsdag og holder fri fredag til søndag. Medarbejderne kører derfor hjem torsdag efter endt arbejdsdag, indtil de igen møder ind på byggepladsen mandag morgen. Grundet afstanden kører de ansatte ofte fra Tyskland allerede søndag, da de skal møde på byggepladsen mandag morgen kl. 07.00.

Medarbejderne overnatter i skurvogne, som er opstillet på lejet grund i By Y2. Det er selskabet, der arrangerer overnatningsstedet og betaler alle omkostninger forbundet hermed. Overnatningsstedet befinder sig 6,9 kilometer fra arbejdspladsen.

Medarbejderne modtager et skattepligtigt løntillæg som kompensation for køretid. Tillægget beregnes på grundlag af gennemsnitlige antal kilometer, som virksomhedens mandskabsvogn kører. Medarbejderne modtager ikke kørepenge, idet selskabet afholder alle driftsudgifter.

Motorstyrelsens afgørelse
Motorstyrelsen har den 18. marts 2018 konstateret, at køretøjet ikke længere opfylder betingelserne for afgiftsfrihed som mandskabsvogn jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, idet køretøjet blev anvendt til privat personbefordring. Motorstyrelsen har lagt vægt på, at køretøjet blev ført af personer med adresse i Tyskland, at køretøjet blev stoppet i forbindelse med indrejse til Danmark, at der var privat gods i køretøjet, og at det blev oplyst, at medarbejderne var på vej tilbage til Danmark efter endt ferie i Tyskland.

Motorstyrelsen har som konsekvens heraf opkrævet 165.768 kr. i registreringsafgift hos selskabet ved afgørelse af 2. oktober 2018.

Motorstyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende (uddrag):

"Motorstyrelsen (tidligere SKAT) har den 18. marts 2018 ved en kontrol i indrejsefeltet på Rødby Færgehavn konstateret, at følgende køretøj

[…]

blev anvendt til privat kørsel i strid med betingelserne for køretøjets afgiftsfritagelse som mandskabsvogn i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Køretøjet skulle derfor have været afgiftsberigtiget med fuld afgift."

Af Motorstyrelsens sagsfremstilling fremgår følgende (uddrag):

"Motorstyrelsen har sammen med politiet søndag den 18. marts 2018 kl. 16.55 ved en kontrol på færgehavnen i Rødbyhavn konstateret, at køretøjet blev benyttet på færdselslovens område til privat personbefordring. Køretøjet var indregistreret som afgiftsfritaget mandskabsvogn.

På kontroltidspunktet blev køretøjet ført af A, som forklarede, at han og passageren B arbejdede for H1 ApS. De forklarede, at de havde været i Tyskland i byen By Y1, [delstat], på forlænget weekend fra torsdag den 15. marts 2018 til søndag den 18. marts 2018. De oplyste, at køreturen udelukkende var i privat anledning. Der var i bilen endvidere lidt værktøj og nogle sportstasker med private effekter tilhørende de to personer i bilen.

H1 ApS, ved C, ringede til Motorstyrelsens sagsbehandler under kontrollen. Han oplyste, at det var hans klare opfattelse at kørslen var lovlig. Han forklarede, at de to ansatte arbejdede på Sjælland og at det ikke kunne svare sig at de skulle køre til Sønderjylland, hvor H1 ApS var beliggende for at parkere bilen, når de ansatte boede i Tyskland. C oplyste, at de ansatte alligevel skulle tilbage til Sjælland mandag morgen og arbejde efter endt ferie.

Køretøjet er afgiftsfritaget som mandskabsvogn. Efter bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9 skal køretøjet være utvivlsomt konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring.

Motorstyrelsen anser ud fra en samlet vurdering den pågældende kørsel for privat. Ved vurderingen er der lagt vægt på følgende:

· Køretøjet er indregistreret med H1 ApS som bruger. Virksomheden har adresse på Adresse Y1, By Y3
· Bilens fører og passager har ikke adresse i Danmark, men bor ifølge Folkeregisteret i Tyskland
· Køretøjet blev stoppet i forbindelse med indrejse til Danmark i bilfeltet på Rødby Færgehavn, der afviger væsentligt fra den direkte rute mellem virksomhedens arbejdspladser
· Der var følgende gods i køretøjet, som ikke kan anses som tilhørende virksomheden: sportstasker med privat tøj
· Køretøjet blev standset søndag eftermiddag den 18. marts 2018 kl. 16.55, som er et tidspunkt, der ligger uden for virksomhedens normale arbejdstid
· H1 ApS har bekræftet, at fører og passager var på vej tilbage til Danmark efter endt ferie i Tyskland.

Motorstyrelsen finder, at køretøjet, der er afgiftsfritaget og indregistreret som mandskabsvogn, har været anvendt i Danmark i strid med betingelserne for denne afgiftsfritagelse og indregistrering. På standsningstidspunktet blev køretøjet anvendt til privat personbefordring af 2 af selskabets ansatte, der havde været på ferie hjemme i Tyskland. Køretøjet er derfor omfattet af reglerne for personmotorkøretøjer, og det skulle derfor have været anmeldt til omregistrering, inden det blev taget i brug til andre formål end transport mellem virksomhedens arbejdspladser af mandskab og materiel. Ved omregistreringen skulle der endvidere have været betalt registreringsafgift.

Motorstyrelsens forslag til ændring
[…]

Motorstyrelsens begrundelse for ændringen
Regler
[…]

Retspraksis
Østre Landsret har afsagt i dom SKM2015.456.ØLR i en sag, hvor SKAT under en kontrol ved den danske/tyske grænse havde konstateret, at en mandskabsvogn blev anvendt til transport af fire litauiske håndværkere, der ikke var ansat i ejeren af mandskabsvognens virksomhed, men derimod ansat hos en af ejeren antaget underentreprenør. Landsretten skulle tage stilling til, om denne kørsel førte til, at mandskabsvognen ikke længere opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, om mandskabsvogne (nu gældende lov § 2, stk. 1, nr. 9). Landsretten udtalte indledningsvis, at registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, skal fortolkes indskrænkende. Landsretten lagde herefter til grund, at de fire håndværkere havde anvendt mandskabsvognen til transport til og fra deres juleferie i Litauen. Da mandskabsvognen blev anvendt til privat befordring af personer, der ikke er ansat i ejerens eller brugerens virksomhed, var betingelserne for afgiftsfritagelse - uanset om der måtte være sket samtidig transport af materiel - ikke længere opfyldt. Mandsskabsvognen skulle som følge heraf afgiftsberigtiges efter lovens almindelige regler, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3.

Motorstyrelsens foreløbige afgørelse
[…]

Partens opfattelse, begrundelse og eventuelle indsigelser
H1 ApS' repræsentant, R1 A/S, har i brev af 13. september 2018 til Motorstyrelsen anført følgende:

"Virksomheden H1 ApS udfører montage opgaver i store dele af Danmark, dog primært på Sjælland.

Da virksomhedens adresse er Adresse Y1, By Y3. Hvor ejeren også selv bor, indlogeres mange af virksomhedens ansatte i skurvogne o.l. på byggepladserne, dette er specielt tilfældet for medarbejdere, der bor længere væk.

De ansatte, A og B, som førte køretøjet under kontrollen bor jf. SKAT skrivelse i Tyskland. Heraf må udledes at rejsen til Danmark fra Tyskland udgør en væsentlig faktor, hvorfor de opholder sig i Danmark fra Søndag (mandag) - til Torsdag. Dette fordi H1 fordeler arbejdsdagene over fire dage, mandag til torsdag. Dette betyder at de ansatte, har længere weekend.

C (direktør), forklarer at mange ansatte, betragter dette som en forlænget weekend, dog er der reelt tale om almindelig fridage. Vi er derfor af den opfattelse at motorstyrelsen, har misforstået den information de har fået, da der IKKE har været tale om ferie på nogen måde. De ansatte har blot holdt weekend. Dette er gældende for ALLE ansatte i H1 ApS.

Opholdet i Danmark fra søndag til torsdag forklarer også, hvorfor der i køretøjet var sportstasker med private effekter. Endvidere møder A og B ind på byggepladsen klokken 07:00 mandag morgen med de øvrige medarbejder, tidspunktet medfører at de ikke kan nå at tage færgen mandag morgen og derfor er tvunget til at tage denne søndag.

Motorstyrelsen anfægter endvidere at de ansatte ikke har taget den mest direkte rute. Vi er dybt uenige heri. Såfremt de ansatte, skulle køre forbi virksomhedens adresse i By Y3, ville dette medfører en øget rejse på 300 km. t/r.

I motorstyrelsens skrivelse af 27. august 2018 fremgår at C har oplyst at de ansatte var på vej retur fra endt ferie, dette er en fejlfortolkning fra motorstyrelsens side, da der IKKE har været tale om ferie, C har nævnt at de har været på vej retur fra weekend".

Motorstyrelsens endelige afgørelse
Det er fortsat Motorstyrelsens opfattelse, at køretøjet er anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen, som mandskabsvogn ifølge bestemmelserne i registreringsafgiftsloven. Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2 stk. 1, nr. 8, at det er at tilladt at benytte køretøjerne til befordring af personer, der er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel. En mandskabsvogn må ifølge bestemmelsen ikke benyttes til privat personbefordring. Østre Landsret har i sin dom SKM2015.456.ØLR udtalt, at registreringsafgiftslovens bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 8, skal tolkes indskrænkende.

H1 A/S har telefonisk den 1. oktober 2018 over for Motorstyrelsen oplyst, at de ansatte arbejdede i København, da de blev standset i Rødbyhavn den 18. marts 2018.

Motorstyrelsen er af den opfattelse, at anvendelse af køretøjet til hjemtransport af de ansatte, som er bosiddende i By Y1 i Tyskland, er privat brug af køretøjet. Det er korrekt, at transport mellem hjem og arbejde er lovlig, at hvis den ansatte bruger køretøjet til direkte kørsel mellem bopælen og arbejdspladsen, i de tilfælde, hvor den ansatte har en betydelig afstand fra den private bopæl til virksomhedens adresse.

I dette tilfælde er afstanden fra arbejdsstedet/-pladsen i København til virksomhedens adresse i By Y3, i alt 264 km, væsentlig kortere end afstanden fra arbejdsstedet i København til de ansattes private adresse i Tyskland, som er mellem 864 - 942 km ifølge www.google.maps.

For at overholde reglerne om brugen af mandskabsvogne, skulle de ansatte have parkeret mandskabsvognen på virksomhedens adresse i By Y3 efter endt arbejdstid, og derefter selv have sørget for hjemtransporten til deres bopæl i Tyskland.

Motorstyrelsen træffer hermed afgørelse i sagen og opkræver 165.768 kr. i registreringsafgift af køretøjet. Beløbet er fastsat af Motorstyrelsens motorcenter. For registreringsafgiften hæfter brugeren H1 ApS solidarisk med køretøjets ejer, G1 A/S, solidarisk efter registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1 og 5.

H1 ApS har på kontroltidspunktet den 18. marts 2018 stillet en kontant sikkerhed på 300.000 kr. for at afværge beslaglæggelse af køretøjet. Køretøjets nummerplader blev samtidig hermed inddraget ved politiets foranstaltning. Motorstyrelsen har ved brev af 29. maj 2018 truffet afgørelse herom.

Der fremsendes således ikke girokort til sagens parter. Det skyldige beløb fratrækkes sikkerhedsstillelsen og restbeløbet afventer dækning af en evt. bøde for overtrædelsen.

[…]"

Klagerens opfattelse
Der er nedlagt påstand om, at mandskabsvognen er anvendt i fuld overensstemmelse med de regler og den praksis, som gælder for brug af mandskabsvogne, og kørslen mellem arbejdssted og den private bopæl er udtryk for erhvervsmæssig kørsel. Til støtte herfor anfører selskabet følgende anbringender i sin klage af 28. december 2018 (Uddrag):

"Faktum
[…]
Selskabet råder over flere mandskabsvogne, som anvendes af de enkelte sjak. Mandskabsvognene er velegnede, da der skal ske transport af sjak til byggepladserne og fordi mandskabsvognene har plads til nødvendige værktøjer, dele mv. Byggematerialer leveres direkte på byggepladsen.
Selskabet har været meget opmærksomme på de særlige krav, som gælder for brugen af mandskabsvogne, og medarbejderne er ved flere lejligheder gjort bekendt hermed.

Den trufne afgørelse vedrører brug af en mandskabsvogn, som er ført af en af selskabets tyske medarbejdere. I forbindelse med en kontrol ved færgehavnen i Rødbyhavn vurderede SKAT, at mandskabsvognen blev anvendt privat.

Selskabet har 3 medarbejdere (brødre), som har bopæl i By Y1 i Tyskland, og som indgår i samme sjak.

Der er tale om en tidligere underleverandør, men i stedet har H1 valgt, at ansætte de pågældende medarbejdere på danske overenskomster. De 3 medarbejdere har fast en mandskabsvogn stillet til rådighed.

De 3 medarbejdere kører fra Tyskland til byggepladsen søndag aften eller mandag morgen. Det afhænger dels af byggepladsens beliggenhed, dels af karakteren af de opgaver, som skal løses. Der køres den mest direkte rute fra By Y1 og til byggepladsen. I den aktuelle sag var byggepladsen på [vej] i By Y4, og dermed var det mest hensigtsmæssigt, at anvende færgeoverfarten Rødby-Puttgarten. Vi har som bilag 1 vedhæftet udskrift fra KRAK med markering af den kørte rute.

Det bemærkes, at samtlige medarbejdere i H1, hvoraf hovedparten har bopæl i Danmark, fast arbejder 4 dage om ugen, hvorefter de har forlænget weekend. Dette er ikke et særligt hensyn til de tyske medarbejdere.

Der sker ikke opsamling af medarbejderne. Medarbejderne mødes på den adresse, hvor mandskabsvognen befinder sig, og der køres direkte herfra. Medarbejderne medbringer tøj og andre personlige fornødenheder, som skal anvendes i løbet af ugen.

Herefter arbejder de på byggepladsen frem til torsdag aften. De har arbejdsdage på ca. 12 timer tirsdag og onsdag. Det samme gælder mandag, hvis de er kørt fra Tyskland søndag aften.

Efter endt arbejdsdag køres til overnatningssted. I forbindelse med opgaven i By Y4 overnattede sjakket i […] i By Y2. Mandskabsvognen anvendes til kørsel fra byggeplads og til overnatningsstedet.

Torsdag efter endt arbejdsdag kører de tyske medarbejdere tilbage til By Y1 i Tyskland. Efter ankomst til adresse kører medarbejderne fra stedet i egne biler.

Chaufføren i den aktuelle sag var A, som privat bor på den adresse, hvor bilen ankommer til. A er instrueret om, at bilen ikke må anvendes til kørsel, når den befinder sig i Tyskland i den forlængede weekender. A ejer privat en bil, der anvendes til privat kørsel mv., se foto af bilen som bilag 2.

Efter endt weekend gentager kørselsmønstret sig. […]"

SKATs Afgørelse
[…]

Regler og praksis
[…]

Vores opfattelse
Fritagelsen for registreringsafgift betyder at der stilles skærpede krav til anvendelse af en mandskabsvogn. Den må således kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer, og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed, jf. SKM2013.507.BR.

Der er imidlertid intet til hinder for, at kørslen tilrettelægges på en måde, så medarbejderne kører direkte fra deres private bopæl og til arbejdsstedet, hvis dette er mest hensigtsmæssigt. I praksis kræver dette, at der er en betydelig afstand mellem den private bopæl og det faste virksomheds adresse.

I nærværende sag har virksomhedens faste adresse karakter af en privat bopæl med kontor. På den måde er virksomhedens faste adresse efter vores opfattelse ikke relevant ved vurderingen af nærværende sag, idet det vil være unaturligt, hvis H1s medarbejdere skal aflevere deres mandskabsvogn på denne adresse.

Herudover er der en ganske betydelig afstand mellem de pågældende medarbejderes bopæl i By Y1 og H1s adresse i By Y3, jf. bilag 4. Det ville på ingen måde være hensigtsmæssigt, hvis medarbejderne skulle køre via By Y3 for at komme til bopælen i By Y1, når der i stedet kan køres fra arbejdspladsen vil Rødby.Puttgarten.

[…]

I SKM2011.748.LSR tager retten stilling i en sag, der har evidente paralleller til nærværende sag. Der er tale om en større virksomhed, der råder over flere mandskabsvogne, som anvendes på arbejdssteder i forbindelse med erhvervet som anlægsgartner.

Af afgørelsen fremgår, at en medarbejder opnår en besparelse på ca. 122 km. ved at køre direkte fra bopæl til arbejdssted, mens en anden opnår en besparelse på ca. 40 km. En tilsvarende besparelse opnås i sagens natur, når der returneres fra arbejdssted til privat bopæl.

Retten kommenterer ikke direkte på oplysningerne om afstand, men i sagen konkluderes:

"Idet det lægges til grund, at der ikke køres i selskabets mandskabsvogne på anden vis og med andre formål end det oplyste, anser Landsskatteretten ikke den omhandlede kørsel fra chaufførernes private bopæl og til arbejdsstedet med opsamling undervejs af medarbejdere for at være privat personbefordring. Kørslen anses derimod for erhvervsmæssig kørsel omfattet af undtagelsen til hovedreglen i SKATs punktafgiftsvejledning."

Det er vores vurdering, at den kørsel, som de tyske medarbejdere har foretaget i deres arbejdsgivers mandskabsvogn fuldt ud opfylder de krav og betingelser som gælder, for at kørslen må anses for at være erhvervsmæssigt betinget.

SKATS henvisning til SKM2015.456.ØLR finder vi ikke har relevans for denne vurdering. Der var tale om en mandskabsvogn, som blev anvendt af personer, der ikke var ansat i den virksomhed, som var registreret som ejer og bruger af køretøjet, og der var tale om kørsel i forbindelse med juleferie til og fra Litauen.

I nærværende sag er der tale om kørsel mellem privat bopæl og arbejdssted. Kørslen er tilrettelagt, så den for arbejdets udførelse er så hensigtsmæssig som muligt. […]"

Motorstyrelsens indledende høringssvar
Motorstyrelsen har den 12. februar 2019 i forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af klagen indsendt høringssvar, hvoraf det fremgår at afgørelsen fastholdes. Endvidere fremgår følgende (uddrag):

"Sagen omhandler registrerings- og registreringsafgiftspligt af en afgiftsfritaget mandskabsvogn, som er anvendt til hjemtransport af ansatte i H1 ApS. Motorstyrelsen er af den opfattelse, at anvendelse af køretøjet til hjemtransport af de ansatte, som er bosiddende i By Y1 i Tyskland, er privat brug af køretøjet. Det er korrekt, at transport mellem hjem og arbejde er lovlig, at hvis den ansatte bruger køretøjet til direkte kørsel mellem bopælen og arbejdspladsen, i de tilfælde, hvor den ansatte har en betydelig afstand fra den private bopæl til virksomhedens adresse.

I dette tilfælde er afstanden fra arbejdsstedet/-pladsen i København til virksomhedens adresse i By Y3, i alt 264 km, væsentlig kortere end afstanden fra arbejdsstedet i København til de ansattes private adresse i Tyskland, som er mellem 864 - 942 km ifølge www.google.maps.

Det fremgår af nuværende Juridisk Vejledning punkt I.A.1.3.6:
"Det vil ikke være tilladt at bruge en mandskabsvogn til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladsen og den private bopæl vil normalt blive betragtet som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne.
Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses som erhvervsmæssig.
Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt bliver brugt til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne. I sådanne tilfælde er det forudsat, at der er en betydelig afstand (fx til en anden by/landsdel) fra den privates bopæl til virksomhedens adresse. En sådan brug af køretøjerne vil normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer.

For ansatte omfattet af en vagtordning er det dog tilladt, at bilen bliver taget med til privatadressen. Det er en forudsætning, at vagtordningen er af en sådan karakter, at den også medfører/kan medføre brug af mandskabsvognen".

Det vil sige, i de tilfælde hvor den ansatte bor betydeligt tættere på arbejdspladserne/byggepladserne end arbejdsgiveren gør, så vil det være tilladt at tage mandskabsvognen med hjem til bopælen. Dog vil dette forudsætte, at der på den ansattes private adresse, jf. ovennævnte, er et lager af materialer/materiel.

Opsamling/afsætning af personer, der arbejder i virksomheden på vej til/fra arbejdspladsen vil være tilladt, også selv om der er tale om lidt større afvigelser fra ruten.
Egentlig afhentning/afsætning på personens bopæl beliggende langt fra ruten, bliver derimod anset for privat personbefordring. Det vil således være i strid med betingelserne for køretøjets benyttelse, hvis der bliver foretaget væsentlige afvigelser fra den direkte rute, fx for at hente virksomhedens medarbejdere ved deres bopæl.
Den direkte rute vil i dette tilfælde være fra H1 ApS' adresse i By Y3 til byggepladsen i By Y4. De ansatte overnattede ifølge R2, [navn udeladt], i […] ved By Y2, i forbindelse med den pågældende opgave.

I dette tilfælde ligger H1 ApS' virksomhedsadresse i By Y3, som er 264 km fra byggepladsen. Der er således ikke tale om, at den ansattes bopæl, som i dette tilfælde er mindst 864 km til arbejdsstedet, på nogen måde er kortere.

Hvis bilerne anvendes af de enkelte arbejdssjak, som anført af R2, [navn udeladt], vil bilerne i løbet af en arbejdsuge blive anvendt til kørsel mellem byggepladsen i By Y4 og overnatningsstedet i By Y2, hvilket er 7-8 km hver vej.

Mandskabsvognen anvendes derfor ud fra det oplyste, primært til personkørsel mellem hjem og arbejde, da dette udgør 2 x 864 - 942 km hver uge, dvs 1700 - 1800 km pr uge til kørsel alene til hjemtransport af de ansatte. Dette er efter Motorstyrelsen klart ikke omfattet af reglerne for lovlig brug af afgiftsfritagne mandskabsvogne.
For at overholde reglerne, skulle mandskabsvognen have været parkeret enten ved byggepladsen i By Y4 eller på driftsstedet hos H1 ApS. Hjemtransporten til By Y1 i Tyskland må de ansatte selv arrangere, da der er tale om forhold, der er uvedkommende for arbejdsgiver.

Østre Landsret har i SKM2015.456.ØLR i en sammenlignelig sag om misbrug af en mandskabsvogn anført følgende:

"Ved afgørelsen er det lagt til grund, at transporten fra Litauen den 7. januar 2012, uanset eventuel fragt af materiel til en af virksomhedens arbejdspladser, tillige omfattede transport af personerne til Hellerup, hvor de skulle arbejde to dage senere. Personerne var således ikke den pågældende lørdag på vej på arbejde på en af selskabets arbejdspladser".
Mandskabsvogne er biler, der er specielt konstrueret og indrettet til transport af både mandskab og materiel til arbejdspladserne.
[...]
Bilerne, der er fritaget for registreringsafgift, må ikke anvendes til privat persontransport.

Med den gældende lovtekst må bilerne kun benyttes i meget begrænset omfang til erhvervsmæssig transport af personale, hvis der ikke samtidig transporteres materiel eller materialer".

Landsretten tager i sin afgørelse endvidere stilling til hvornår en mandskabsvogn må anvendes til hjemtransport af ansatte, uagtet at den pågældende sag omhandlede 4 personer, der ikke var ansat i det firma der var ejer af mandskabsvognen. Det er således Motorstyrelsens opfattelse, at denne dom er et relevant fortolkningsbidrag, hvorfor Motorstyrelsen i sin afgørelse har henvist til netop denne dom.
[…]".

Klagerens bemærkninger til Motorstyrelsens indledende høringssvar
Selskabets repræsentant har den 23. februar 2019 fremsendt bemærkninger til Motorstyrelsens indledende høringssvar, heraf fremgår (uddrag):

"Vi er fortsat ikke enige i, at den pågældende mandskabsvogn har været anvendt i strid med de regler og praksis, som gælder for brugen af mandskabsvogne.

Skattestyrelsen anfører, at det ville være mere naturligt, hvis medarbejderne havde placeret mandskabsvognen på firmaadressen i By Y3, og giver som begrundelse, at afstanden til firmaadressen er kortere end afstanden til medarbejderne bopæl i Tyskland.

Hertil skal vi bemærke, at det ikke kan være afgørende, om firmaadressen er placeret tætter på arbejdsstedet end chaufførens private adresse. Det afgørende må være, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at mandskabsvognes skal afleveres på firmaadressen. Der må derfor lægges vægt på, at det ville indebære en væsentlig omvej, hvis mandskabsvognen skulle placeres på firmaadressen i By Y3, når henses til, at ruten med færdig via Rødbyhavn er væsentlig kortere. Samtidig har vi i klagen redegjort for H1 APS' koncept, som betyder at firmaadressen er en privat bopæl, og at det forretningsmæssigt ikke giver mening, at denne adresse anvendes til placering af selskabets mandskabsvogne. Det er ikke fra denne adresse, at der afhentes værktøjer mv.

Videre anfører Skattestyrelsen, at kørsel fra arbejdssted til overnatningssted medfører, at mandskabsvognen overvejende anvendes til personkørsel.

Efter praksis kan en mandskabsvogn anvendes til opsamling eller afsætning af medarbejdere på disses private bopæl. I nærværende sag anvendes mandskabsvognen ligeledes til befordring af medarbejdere fra disses overnatningssted og til arbejdsstedet. I begge tilfælde er der tale om befordring af personer. Hertil kommer, at mandskabsvognen anvendes til kørsel med materiale, reservedele, værkstøjer mv., som skal anvendes på arbejdsstedet. Hvis mandskabsvognen efterlades på arbejdsstedet i aften- og nattetimerne, vil den være udsat for indbrud, hærværk mv. Den er ikke på samme måde udsat, når det står på overnatningsstedet.

Endelig henviser Skattestyrelsen til Østre Landsrets dom i SKM2015.456.ØLR. De nærmere forhold er gengivet i byrettens dom, jf. SKM2014.700.BR. Det følger heraf, at der var tale om kørsel til og fra juleferie til Litauen, samt at kørslen skete uden materialer. Dommen vedrører således ikke den særlige praksis, hvorefter en mandskabsvogn kan placeres på en medarbejders interesse, hvis dette er mere hensigtsmæssigt end placering på firmaadressen.

Vi finder ikke, at dommen har betydning for vurderingen af nærværende sag."

Motorstyrelsens høringssvar til Skatteankestyrelsens indstilling
Motorstyrelsen har den 30. november 2020 i forbindelse med sagens behandling for Landsskatteretten afgivet en udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

"I klagesagen vedrørende ovennævnte har Skatteankestyrelsen i brev fra den 13. november 2020 bedt om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Motorstyrelsen kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.

Landsskatteretten har for nyligt truffet afgørelse i to lignende sager, Landsskatterettens j.nr. 19-0000474 og 18-0006775, hvor Motorstyrelsens afgørelser blev stadfæstet.

Det er vores opfattelse, at de faktiske omstændigheder i denne sag er identiske med de to afgørelser refereret ovenfor, hvorfor sagen bør afgøres ud fra dette.

Det er således vores opfattelse, at vores afgørelse af 2. oktober 2018 skal stadfæstes"

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Motorstyrelsens høringssvar
Selskabets repræsentant har ikke fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling eller Motorstyrelsens høringssvar.

Motorstyrelsens høringssvar til Skatteankestyrelsens indstilling
Motorstyrelsen har den 12. januar i forbindelse med sagens behandling for Skatteankestyrelsen afgivet en udtalelse, hvoraf fremgår at Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Motorstyrelsens høringssvar
Selskabets repræsentant har den 3. februar 2021 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens ændrede indstilling og Motorstyrelsens høringssvar. Heraf fremgår følgende:

"Ved brev af 19. januar 2021 har vi modtaget rettens ændrede forslag til afgørelse i nærværende sag. Ifølge afgørelsen anses kørsel fra medarbejdernes hjem i Tyskland til et midlertidigt overnatningssted, som er beliggende i umiddelbar nærhed af byggepladsen, som medarbejderne skal udføre deres arbejde, for at udgøre privat personbefordring.

Dette er vi på ingen måde enige i. Der er intet privat islæt i kørslen fra hjemmet i Tyskland til det midlertidige overnatningssted.

Indledningsvist skal vi slå fast, at medarbejdere i H1 ApS, som benytter mandskabsvogn, ikke er berettiget til at anvende disse til nogen form for privat kørsel. Der gælder ikke en grænse på 1.000 km., ligesom svinkeærinder mv. er udelukket.

Spørgsmålet kan derfor begrænses til den foretagne kørsel fra medarbejdernes bopæl i Tyskland til det midlertidige overnatningssted.

Faktiske forhold
Medarbejderne i H1 ApS kører som faste teams/sjaks. Som vi har redegjort for i klagen, er der ikke en virksomhedsadresse, som kan danne naturligt udgangspunkt for kørslen, og derfor er det tilrettelagt, så den ansvarlige chauffør har mandskabsvognen stående på sin private adresse, hvorfra der køres direkte til det sted, hvor arbejdet udføres.

Når der er tale om større projekter, som løber over en længere periode, arbejdes fra mandag morgen til torsdag eftermiddag, hvorefter medarbejderne har fri fredag. Med denne arbejdsrytme er det en forudsætning, at arbejdet startes op mandag fra morgenstunden.

Medarbejderne har derfor indvilliget i at ankomme til et midlertidigt overnatningssted søndag aften for at kunne møde ind mandag morgen. Ved nærværende byggeprojekt i By Y4, består det midlertidige overnatningssted af en pavillon på lejet grund i By Y5/By Y2, og dermed i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet.

At der køres søndag aften, skal også ses i sammenhæng med at byggebranchen er et farligt fag med mange arbejdsulykker, og derfor kan H1 ikke tage ansvaret for, at en medarbejder skal køre fra sin bopæl midt om natten for at kunne møde direkte på arbejdspladsen. Dette vil ganske enkelt være uansvarligt.

H1 ApS afholder samtlige udgifter til overnatningsstedet (pavillon og grundleje), ligesom H1 ApS i sagens natur afholder samtlige udgifter forbundet med kørslen, herunder brændstof, færgeoverfart mv.

Herudover honoreres medarbejderne for køretiden efter en særlig aftale. Der udbetales 1 kr. pr. km. regnet fra virksomhedens adresse (i By Y3) til arbejdsstedet. Denne fremgangsmåde er blot et teknisk valg for at sikre en så ensartet honorering som muligt. For det aktuelle projekt udbetales ca. 1.500 kr. pr. medarbejder for kørslen fra hjemmet og til det midlertidige arbejdssted.

Vores vurdering
Det valgte kørselsmønster er alene båret af et hensyn til arbejdets tilrettelæggelse, hvilket også er grunden til at H1 ApS afholder samtlige hermed forbundne udgifter, ligesom de honorerer for den tid, som medarbejdere anvender på kørslen.

Vi har meget vanskeligt ved at se, at denne kørsel skulle udgøre privat personbefordring, som er uforenelig med lovens forarbejder. Der er tale om en for alle parter hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet på byggepladsen. Samtidig bemærker vi, at en 4 dages uge, som er mere og mere almindelig i forbindelse med større bygge- og anlægsarbejder, ofte følger netop dette mønster for at sikre den højeste grad af fleksibilitet. Det er i den sammenhæng uden betydning, om byggesjakket har deres bopæl i Nordjylland eller Tyskland eller et hvilket som helst andet sted.

Det bemærkes samtidig, at den midlertidige overnatning i anden lovgivning ikke ses som en privat overnatning. H1 har haft en arbejdsskadesag, hvor en medarbejder overnattede på et tilsvarende midlertidigt overnatningssted, og hvor denne fald og pådrog sig en arbejdsskade. At det var en arbejdsskade, fulgte af den omstændigt, at overnatningsstedet blev betragtet som "arbejdsplads".

Hvis retten følger forslaget til afgørelse, vil det i realiteten føre til, at mange virksomheder vil være tvunget til at finde alternativer til mandskabsvogne. Fritagelsen for registreringsafgift skal netop ses i sammenhæng med, at de alternativt skal indregistreres som personbiler, hvilket økonomisk er en meget dyr løsning. I stedet vil man søge løsninger, hvor man kombinerer specialindrettede køretøjer med medarbejdernes private biler. Dette er af flere årsager ikke hensigtsmæssigt.

[…]."

Retsmødet
Under retsmødet gennemgik og uddybede repræsentanten klagerens synspunkter.

Repræsentanten oplyste, at de tyske medarbejdere søndag aften kørte fra bopælen i Tyskland til en skurby i By Y2, hvor de overnattede, så de udhvilede kunne møde på byggepladsen 5 km derfra i By Y4 mandag morgen.

Ejeren af det klagende selskab oplyste, at de tyske medarbejdere opbevarede forskelligt værktøj på bopælen, som de medbragte til byggepladserne, og at mandskabsvognene i øvrigt blev brugt til transport af materialer mellem byggepladser og mellem byggemarkeder og byggepladserne.

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Motorstyrelsen har opkrævet 165.768 kr. i registreringsafgift, fordi mandskabsvognen med kørslen den 18. marts 2018 ikke længere opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn jf. dagældende registreringsafgiftslovs § 2, stk. 1, nr. 9, 6. pkt., lovbekendtgørelse, nr. 1062 af 7. september 2017 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer, og derfor skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens §§ 4-6 jf. § 2, stk. 3.

Registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. har følgende ordlyd:

"Fritaget for afgift er:
[…]

motorkøretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne). Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. […]"

Det fremgår videre af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3:

"Et køretøj, som er fritaget for afgift efter stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-6 b, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt."

Af lovforslaget til Lov nr. 1213 af 27. december 1996 om bl.a. udvidet brug af mandskabsvogne fremgår:

"Med den gældende lovtekst må bilerne kun benyttes i meget begrænset omfang til erhvervsmæssig transport af personale, hvis der ikke samtidig transporteres materiel eller materialer. Såfremt virksomhederne ønsker en videre benyttelsesadgang, skal der betales registreringsafgift efter personvognssatserne, hvilket virksomhederne finder urimeligt. Flere brancheorganisationer har anmodet om en udvidet adgang til erhvervsmæssig brug af mandskabsvognene.

Det foreslås derfor, at mandskabsvognene tillades benyttet uden begrænsninger til erhvervsmæssig transport til og fra arbejdspladserne."

Videre fremgår:

" […] Privat personbefordring vil som hidtil ikke være tilladt, f.eks. vil det ikke være tilladt at bruge disse registreringsafgiftsfri biler til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl vil normalt også være at anse som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses som erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt anvendes til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne.
I sådanne tilfælde forudsættes det, at der er en betydelig afstand ( en anden by/landsdel ) fra den private bopæl til virksomhedens adresse. Endvidere vil en sådan brug af køretøjerne også normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer."

Efter lovens ordlyd må køretøjet ikke bruges til privat personbefordring.

I bemærkningerne til lovforslaget er det anført, at kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl "normalt" også vil være at anse som privat personbefordring og derfor vil være i strid med reglerne.

A og B var begge ansat i selskabet. Da de søndag den 18. marts 2018 blev standset i bilen i toldkontrollen ved Rødby Færgehavn, var de på vej fra deres bopæle i By Y1 i Tyskland til overnatningsstedet i By Y2.

Kørslen i mandskabsvognen mellem bopælene i Tyskland og overnatningsstedet i By Y2 var således udelukkende begrundet i befordring af medarbejderne til overnatningsstedet.

Under disse omstændigheder, hvor kørslen ikke er sket direkte fra en medarbejders bopæl til en arbejdsplads, jf. SKM2011.748.LSR, er Landsskatteretten enig med Motorstyrelsen i, at betingelserne for at fritage køretøjet for afgift ikke er opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.