Dokumentets metadata

Manglende betaling af registreringsafgift af mandskabsvogne ved privat anvendelse

Medarbejdernes kørsel i en specialindrettet mandskabsvogn var omfattet af undtagelsen i SKATs punktafgiftsvejledning og blev dermed ikke anset for privat personbefordring.

Klagen vedrører fastsættelse af registreringsafgift på mandskabsvogne.

Landsskatterettens afgørelse
SKAT har fastsat en foreløbig registreringsafgift på 101.182 kr. for mandskabsvognen X1 og på 148.901 kr. for mandskabsvognen X2.

Landsskatteretten frafalder kravet om registreringsafgift.

Sagens oplysninger
Skattecentret har ved kontrolaktion den 15. juni 2009 kl. 15.20 og kl. 15.45 på vejen Y1 konstateret, at selskabets mandskabsvogne X1 og X2 efter arbejdstid står på førernes bopæl.

Repræsentanten har i et brev til SKAT af 14. september 2009 oplyst, at begge ansatte, SN og CP efter repræsentantens opfattelse opfylder betingelserne for, at en mandskabsvogn kan opholde sig på deres bopæl, uden der er tale om privatbenyttelse.

SKATs afgørelse
Skattecentret har truffet afgørelse om opkrævning af en foreløbig fastsat registreringsafgift på 101.182 kr. for mandskabsvognen X1, og en foreløbig fastsat registreringsafgift på 148.901 kr. for mandskabsvognen X2.

Da mandskabsvognene anvendes i strid med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, skal der opkræves registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 2, jf. lovens § 2, stk. 3 jf. § 4.

Opkrævningen vil blive rettet til ejeren af køretøjet. Det vil sige for X1 til G1 A/S.

Mandskabsvogne er fritaget for afgift efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8. Som følge af fritagelsen for afgift stilles der skærpede krav til anvendelsen. De må ikke anvendes som andre specialindrettede gulpladebiler. Mandskabsvogne må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer, og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed, jf. punktafgiftsvejledningens afsnit E.1.2.5 jf. også selve formuleringen af lovteksten i registreringsafgiftslovens § 2.

Efter SKATs opfattelse er det måden mandskabsvognen anvendes på, der er afgørende. En specielindrettet gulpladebil kan anvendes mellem hjem og skiftende arbejdspladser. Det kan en mandskabsvogn, der er helt fri for registreringsafgift KUN i særlige enkeltstående situationer, og det skal i disse situationer ikke være muligt at anvende en gulpladebil til opgaven i stedet for.

I punktafgiftsvejledningen afsnit E.1.2.5. er reglerne beskrevet således:

"Privat personbefordring er ikke tilladt. Det vil eksempelvis ikke være tilladt at bruge en mandskabsvogn til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladsen og den private bopæl vil normalt anses som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses som erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt anvendes til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne. I sådanne tilfælde forudsættes, at der er en betydelig afstand (en anden by/landsdel) fra den privates bopæl til virksomhedens adresse. Endvidere vil en sådan brug af køretøjerne normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer."

Formuleringen omkring "betydelig afstand" er således en undtagelse til hovedreglen, og endda i strid med den rene ordlyd af bestemmelsen i loven: Der er således ingen tvivl om, at fortolkningen nødvendigvis skal underlægges en meget snæver fortolkning.

Skattecenterets afgørelse om opkrævning af registreringsafgift bunder således ikke alene i de konkrete standsninger, men i det forhold, at køretøjerne anvendes fast til kørsel med udgangspunkt i medarbejderens privatadresse. Det er denne faste anvendelse til/fra medarbejdernes privatadresser, som er i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen for mandskabsvogne.

Klagerens påstand og argumenter
Repræsentanten har nedlagt påstand om, at selskabet benytter sine mandskabsvogne i overensstemmelse med afgiftsfritagelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, og det er således ikke korrekt, at selskabet skal betale en beregnet registreringsafgift for sine 2 mandskabsvogne.

Repræsentanten har forklaret, at selskabet er en stor virksomhed. Virksomheden udfører samtlige former for anlægsgartneri. Selskabet råder over 171 biler på gule plader, der alle er indrettet specielt til at kunne udføre erhvervet som anlægsgartner. Blandt disse biler er der en række mandskabsvogne, der er køretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og specielt indrettet til at befordre minimum 4 personer samt materiel. Denne type køretøjer er helt fritaget for registreringsafgift i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8.

I samtlige biler forefindes en generel instruks om, hvilken slags kørsel bilerne kan anvendes til, for at der stadig er tale om erhvervsmæssig kørsel. Herudover skriver de ansatte under på en frasigelseserklæring, hvori de erklærer, at de ikke vil benytte bilerne til privat kørsel. Repræsentanten har fremlagt kopier af sådanne erklæringer.

Mandskabsvognene hos selskabet benyttes til transport af mandskab, maskiner, værktøj som eksempelvis pc'er og lasere til brug for opgaver, der udføres på byggepladser på hele Sjælland. De ansatte har desuden et lager på deres bopæl af forskellige slags græsfrø, jord og ukrudtbekæmpelsesmidler mv., således at de kan udføre deres arbejde på de enkelte arbejdspladser.

De ansatte har desuden et generelt pålæg om at skulle agere som chauffører på de enkelte opgaver. Det er ikke bestemte personer, der er udpeget som chauffør, men den person på opgaven, der bor længst væk fra arbejdspladsen, og som naturligt kan samle mandskab op på vej til opgaven. Mandskabsvognene anvendes således til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser. Der er ligeledes kun tale om transport af ansatte i virksomheden samt materiel og materialer til brug for arbejdet.

Mandskabsvognene må ikke anvendes til privat kørsel, hvilket de heller ikke bliver, og det har alle medarbejdere skrevet under på.

I forbindelse med at fastlægge om de omhandlede køretøjer anvendes i strid med bestemmelsen i registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1 nr. 8, har repræsentanten citeret bestemmelsen:

"8) motorkøretøjer som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne). Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst et sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn. Afgiftsfritagelsen er betinget af at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars o.lign.)."

Af bestemmelsen fremgår det, at køretøjerne kun må anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer, samt til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Dette opfylder selskabet.

Køretøjet må heller ikke anvendes til privat personbefordring, hvilket chaufførerne i selskabet heller ikke gør.

Fortolkning af bestemmelsen er desuden uddybet i SKATs punktafgiftsvejledning i afsnit E.l .2.5.:

"Det vil eksempelvis ikke være tilladt at bruge en mandskabsvogn til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladsen og den private bopæl vil normalt anses som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses som erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt anvendes til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne. I sådanne tilfælde forudsættes, at der er en betydelig afstand (en anden by/landsdel) fra den privates bopæl til virksomhedens adresse. (Repræsentantens fremhævelse)."

I punktafgiftsvejledningen er det specificeret, at kørsel til den private bopæl som udgangspunkt anses for privat kørsel. Men som fremhævet, kan en kørsel til den private bopæl i visse tilfælde anses for at være erhvervsmæssig. Det kunne eksempelvis være, hvor mandskabsvognen normalt kører fra byggepladsen og direkte hjem til den private bopæl. Dermed er denne type kørsel ikke undtagelsesvis eller sjælden, da kørslen bliver betegnet som normal. Her kræves der en betydelig afstand fra den private bopæl til virksomhedens adresse. "Betydelig afstand" er ikke nærmere defineret i punktafgiftsvejledningen, men der nævnes som eksempel en anden by eller landsdel.

CP

CP har privat bopæl på adressen Y1. Han er ansat i G2 A/S beliggende på adressen Y2.

CP arbejdede den 15. og 16. juni 2009 på en opgave hos G3, beliggende på adressen Y3.

CP vil skulle køre 74,8 km for at komme fra bopælen til virksomhedens adresse. Herefter er der 93,5 km fra Y2 til arbejdspladsen på Y3. Dette vil give en daglig kørsel på 168,3 km * 2 (tilbagevejen) = 336,6 km.

Med den nuværende kørsel har CP 45,9 km fra bopælen til arbejdspladsen på Y3. Det giver en samlet daglig kørsel på 91,8 km.

Der vil således skulle køres mere end 3 gange så mange kilometer, hvis CP skal forbi virksomhedens adresse, og der er efter repræsentantens vurdering helt klart en betydelig afstand fra bopælen til virksomhedens adresse. Der er vedlagt udskrifter fra Krak.dk, der dokumenterer afstandene.

SH

SH har privat bopæl på adressen Y4. Han er ansat i G2 A/S beliggende på Y2.

SH arbejdede den 15. og 16. juni 2009 på en opgave på adressen Y5.

SH vil skulle køre 18,9 km for at komme fra bopælen til virksomhedens adresse i Y2. Herefter er der 115,9 km fra Y2 til arbejdspladsen på Y5. Dette vil give en daglig kørsel på 134,8 km *2 (tilbagevejen) = 269,6 km.

Med den nuværende kørsel har SH 95,8 km. fra sin bopæl til arbejdspladsen på Y5. Det giver en samlet daglig kørsel på 191,6 km.

SH vil således skulle køre 78 km. eller godt 40 % mere om dagen, såfremt han skal forbi virksomhedens adresse Y2, og det er efter repræsentantens vurdering helt klart en betydelig afstand fra bopælen til virksomhedens adresse. Der er fremlagt udskrifter fra Krak.dk, der dokumenterer afstandene.

I ovenstående to tilfælde er der ikke taget højde for, at begge personer agerer som chauffører på opgaven, og derfor vil få yderligere ekstra kilometer at køre om dagen for at samle mandskabet op.

I begge tilfælde er det helt naturligt og miljømæssigt forsvarligt for løsning af opgaven at samle mandskab op på vejen mod arbejdspladsen i stedet for at møde ind på ansættelsesstedet.

Til løsning af opgaven anvendes dyre værktøjer, pc'er og lasere som opbevares hjemme hos SH og CP, idet disse ikke kan efterlades på byggepladsen i weekender og efter arbejdsophør grundet værktøjets værdi og fare for tyveri, da de er "lette at stjæle".

Chauffør-reglen

Medarbejderne i selskabet er omfattet af den generelle chaufførregel. SH og CP samler mandskab op på vej til arbejdspladsen - og disse ansatte har bopæl på strækningen mellem SH og CP's bopæl og arbejdspladsen.

Denne type kørsel anses for at være erhvervsmæssig kørsel og de pågældende medarbejdere vil ikke skulle beskattes af fri bil, da anvendelsen af køretøjerne ikke anses for at være privat. Denne praksis fremgår bl.a. af SKM2004.347.LR , hvor Told- og Skattestyrelsen udtalte:

"Det gælder dog ikke i tilfælde, hvor den såkaldte chaufførregel finder anvendelse. Reglen indebærer, at den medarbejder, fx i en entreprenørvirksomhed, der som chauffør i en mandskabsvogn dagligt kører sine kolleger fra en midlertidig arbejdsplads og hjem, ikke stilles dårligere end sine kolleger, der jo ikke bliver beskattet af den fri transport. Det var oprindeligt et krav, at den pågældende udelukkende eller overvejende var beskæftiget som chauffør, men Landsskatteretten har lempet denne praksis. Det er nu tilstrækkeligt, at den pågældende dagligt fungerer som chauffør ved at befordre personer mellem opsamlingssteder beliggende mellem vedkommendes hjem og arbejdsplads og omvendt, jf. TSS-cirkulære 2002-14."

Chaufførreglen er ligeledes pr. 15. april 2008 indført på momsområdet, hvor følgende fremgår af SKATs vejledning omkring gulpladebiler:

"Du må hente og sætte kollegaer af når det sker i tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde. Det er dog et krav, at arbejdsgiveren beordrer det. Arbejdsgiveren kan beordre det mundtligt og generelt, og det behøver ikke vedrøre en specifik situation."

De ansatte opfylder efter repræsentantens opfattelse utvivlsomt betingelserne for, at en mandskabsvogn kan opholde sig på den private bopæl uden, at der er tale om privat benyttelse.

SKATs bemærkninger
SKAT fastholder sin vurdering af, at bilerne er benyttet i strid med bestemmelserne i registreringsafgiftsloven. I vurderingen er der ikke taget stilling til alle ovenstående argumenter.

SKAT lægger meget vægt på selve lovteksten, hvor der som nævnt tidligere fremgår, at køretøjerne kun må anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer, samt til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed.

Dette er repræsentanten enig i, og det er også således at køretøjerne benyttes. Om morgenen kører de til arbejdspladsen med værktøj og medarbejdere. Om eftermiddagen kører de fra arbejdspladsen igen med værktøj og medarbejdere. Bilerne bruges ikke i løbet af dagen til at foretage andre opgaver.

Der står yderligere, at køretøjet ikke må benyttes til privat kørsel, og dette punkt er uddybet i punktafgiftsvejledningen, jf. tidligere beskrivelse. Det er her, hvor vejledningen statuerer, at der kan forekomme tilfælde, hvor kørsel fra bopæl til arbejdsplads er erhvervsmæssig, og dermed ikke i strid med registreringsafgiftsloven.

SKAT beskriver i afgørelsen, at en mandskabsvogn KUN i særlige enkeltstående tilfælde kan anvendes til kørsel fra den privates bopæl og til arbejdspladsen. Denne skærpede formulering i forhold til SKATs egen vejledning i punktafgiftsvejledning ved repræsentanten ikke hvor stammer fra, og SKAT har heller ikke dokumenteret, hvorfra man har denne meget skærpede formulering.

At kørslen kun kan være erhvervsmæssig i særligt enkeltstående tilfælde harmonerer også meget dårligt med formuleringen i punktafgiftsvejledningen "Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt anvendes til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne", hvor udtrykket "normalt" indikerer, at det IKKE kun kan være i særligt enkeltstående tilfælde.

SKAT har heller ikke taget stilling til betragtningerne om, at de ansatte kører erhvervsmæssigt både i forhold til skattelovgivningen og momslovgivningen omkring chaufførreglen.

Det kan efter repræsentantens opfattelse ikke have sin rigtighed, at en entreprenørvirksomhed som selskabet, der forsøger at gøre alt for at efterleve den til enhver tid gældende skatte- og afgiftslovgivning, ikke kan støtte ret på SKATs egne vejledninger omkring benyttelsen af en mandskabsvogn.

Repræsentanten mener heller ikke, at det kan være rigtigt, at en virksomhed kan benytte en bil helt lovligt og erhvervsmæssigt i forhold til moms- og skattelovgivningen, mens kørslen anses for at være privat i forhold til registreringsafgiftsloven.

Lovgiver valgte i 2008 helt overordnet at harmonisere moms- og skattereglerne, for så vidt angår kørsel i gulpladebiler mv. Her søgte lovgiver at ensrette principperne om, hvornår en given kørsel kunne anses for at være erhvervsmæssig, og hvornår den kunne anses for at være privat. Repræsentanten er overbevist om, at havde der været en udfordring i forhold til fortolkningen af mandskabsvogne sammenholdt med registreringsafgiftsloven, så ville lovgiver også have harmoniseret denne, så den var i tråd med principperne i forhold til moms- og skattelovgivningen.

Dette har ikke været tilfældet, hvilket må betyde, at chaufførreglen i forhold til registreringsafgiftsloven skal fortolkes på samme måde som efter moms- og skattelovgivningen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Reglerne om mandskabsvogne fremgår af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 8. En mandskabsvogn er herefter fritaget for afgift, hvis den utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel. Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugernes virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privatpersonbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn.

Af SKATs punktafgiftsvejledning afsnit E.1.2.5 fremgår, at det eksempelvis ikke vil være tilladt at bruge en mandskabsvogn til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladsen og den private bopæl vil normalt anses som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses som erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt anvendes til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne. I sådanne tilfælde forudsættes, at der er en betydelig afstand (en anden by/landsdel) fra den privates bopæl til virksomhedens adresse.

Idet det lægges til grund, at der ikke køres i selskabets mandskabsvogne på anden vis og med andre formål end det oplyste, anser Landsskatteretten ikke den omhandlede kørsel fra chaufførernes private bopæl og til arbejdsstedet med opsamling undervejs af medarbejdere for at være privat personbefordring. Kørslen anses derimod for erhvervsmæssig kørsel omfattet af undtagelsen til hovedreglen i SKATs punktafgiftsvejledning.

Idet det endvidere lægges til grund, at bilerne opfylder de tekniske krav til bilers indretning for mandskabsvogne, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, er der ikke grundlag for at opkræve registreringsafgift.

Landsskatteretten giver dermed medhold i den nedlagte påstand.