Dokumentets metadata

Fradrag for tab - bindende svar

Sagen angik, om skatteyderen var berettiget til fradrag for tab på fordringer i indkomståret 2017.Sagen angik endvidere, om et bindende svar havde betydning for fradragsretten.

Retten fandt ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at han havde en fordring omfattet af kursgevinstloven. Skatteyderen kunne ikke støtte ret på et bindende svar, da der var væsentlige faktuelle oplysninger, som ikke forelå ved afgivelsen af svaret.

Parter

A

(v./ advokat Henrik Rahbek)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v./ advokat Tim Holmager)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

Mette Søndergaard.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 20. december 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøger, A, er berettiget til et fradrag i indkomståret 2017, i forbindelse med et påstået tab på fordringer mod G1. Sagen vedrører tillige spørgsmålet om, hvorvidt et bindende svar afgivet af Skattestyrelsen den 27. september 2018 bevirker, at A har ret til fradraget.

A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal tilpligtes at anerkende, at As skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 skal nedsættes med 139.130,04 kr. Subsidiært er der nedlagt påstand om hjemvisning.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at A i 2017 overførte 121.404,96 kr. til G1. Der er ikke i sagen fremlagt en skriftlig aftale omkring baggrunden for overførslerne.

A anmodede i 2018 Skattestyrelsen om et bindende svar, idet han skrev følgende:

"…

Bindende svar

Du har den 9. juli 2018 bedt om bindende svar på følgende

Spørgsmål:

1. Kan jeg få fradrag for tab på investeringer?

2. Kan jeg få fradrag for advokatudgifter i forbindelse med inddrivelse af investerede beløb?

Spørgsmålene er formuleret af skattestyre/sen

Svar:

1. Ja - for et nettotab, når tabet er konstateret.

2. Ja - for et nettotab, når tabet er konstateret.

Se Skattestyrelsens begrundelse for svaret nedenfor.

Faktiske forhold

Følgende er oplyst i forbindelse med anmodning om det bindende svar:

Undertegnede investerede i begyndelsen af 2017 i tre investeringsselskaber i Y1-land. Pengene til at investere for kom fra salg af aktier.
Alle tre selskaber havde lovet et meget større afkast end jeg kunne opnå i Danmark. Det var meningen, at disse investeringer skulle være afsluttet inden udgangen af 2017, begyndende i juli måned. På papiret gik alting også godt, men da jeg ville begynde at trække pengene tilbage, ja så viste det sig, at man ikke kendte til mig mere, man svarede simpelthen ikke på mine mails længere. Jeg anmeldte de tre selskaber til Østjysk politi i Y2-by, der efter flere rykkere endelig begyndte at arbejde med sagen, og efter ca. 5 mdr. fandt ud af, at jeg var blevet snydt, men ikke var i stand til at hjælpe mig, da man jo ikke opererede i Y1-land.

Jeg bad da politiet i Y2-by sende sagerne videre til bagmandspolitiet (SØIK). SØIK undersøgte derefter sagen hos National Crime Agency i Y1-land, der svarede tilbage, at man ikke havde noget på de firmaer, jeg havde investeret i. Jeg begyndte derfor selv at undersøge firmaerne og fandt ud af, at alle tre selskaber ikke var registreret i Y1-land, men blot havde postadresser der.

Jeg fik derefter fat i et Y1-landsk advokatfirma for at se, om de kunne hjælpe mig, men heller ikke dette advokatfirma kunne kontakte dem, de var alle tre som forsvundet fra jordens overflade.

Gennem et Y1-landsk firma (G2), der beskæftiger sig med sådanne sager, fandt disse ud af, at to af firmaerne har til huse i Y3-land.

Gennem et Y3-landsk advokatfirma, har jeg nu anlagt sag mod disse to firmaer, der senere har vist sig at være det samme, men kører under andet navn i Y3-land.

Sagen vil sikkert begynde i juli d.å.

Det samlede beløb, der er investeret for, beløber sig til ca. € 400.000, hvoraf € 100.000 er gennem privat lån samt € 150.000 fra min bror OH (red. personnummer fjernet). Min brors penge er også kommet fra aktiesalg.

I advokatbistand har jeg indtil dato brugt ca. € 20.000.

Salg af mine egne aktier samt min brors aktier har nu udløst store beskatninger for os begge.

Sagens akter fylder ca. 200 sider A4, derfor denne korte beskrivelse.

…

Skattestyrelsens begrundelse for svaret

Spørgsmål 1

Indledningsvist kan det konstateres at investeringen er omfattet af kursgevinstloven § 1, stk. l, nr. 1, da der er tale om en pengefordring.

Det betyder så også, at der kan gives fradrag for et eventuelt tab efter reglerne i kursgevinstloven.

I henhold til skattestyrelsens oplysninger samt det du oplyser i anmodningen, er der tale om private investeringer. Det er derfor kapitel 3 i kursgevinstloven, §§ 12-23 som finder anvendelse på forholdet.

Her følger det af § 12, at personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, skal medregne gevinst og tab på de fordringer, der er omfattet af lovens § 1 ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst.

Sådanne eventuelle gevinster eller tab skal dog kun medregnes til den skattepligtige indkomst, hvis årets nettogevinst eller et nettotab overstiger 2.000 kr. jævnfør § 14, stk. 1.

Du vil således have mulighed for at få fradrag for et eventuelt tab. Et tab på en fordring skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori tabet realiseres i henhold til § 25, stk. 1.

Det er oplyst, at der er lagt sag an mod det Y3-landske selskab, og at der omkring juli måned 2018 forventes at starte en sag. Når afgørelsen af denne sag foreligger, vil det være muligt at konstatere, om der foreligger et tab på investeringen, og det er først på dette tidspunkt, der vil være mulighed for at medregne et tab i indkomstopgørelsen efter reglerne i kursgevinstloven § 14, stk. 1.

Spørgsmål 1 besvares med" Ja, for et nettotab, når tabet er konstateret.

Spørgsmål 2

Med hensyn til de udgifter, der er forbundet med inddrivelse af fordringen, så vil det være muligt at få fradrag for disse udgifter, når det er endelig konstateret, at der er et tab.

På samme måde som med fradraget for selve investeringen, vil det være et eventuelt nettotab, der kan fradrages, idet advokatudgifterne betragtes som en del af udgiften til investeringen.

Der vil således være mulighed for at få fradrag for disse udgifter, hvis der bliver tale om et nettotab efter kursgevinstloven§ 14, stk. 1, og fradraget vil først kunne tages, når der endeligt er konstateret et tab jævnfør kursgevinstloven § 25, stk. 1.

Spørgsmålet besvares med "Ja, for et nettotab, når tabet er konstateret. "

…"

A har opgjort sit tab for 2017 til 392.109 kr., som han herefter ønskede fradrag for.

Skattestyrelsen traf den 21. januar 2019 afgørelse om, at tabet opgjort til 392.109 kr. ikke kunne godkendes, hvilket A klagede over til Landsskatteretten, som den 24. september 2019 traf følgende afgørelse:

"…

Landsskatterettens afgørelse

Af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, fremgår, at loven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve.

Af bestemmelsens forarbejder fremgår, at erstatningssummer for tab på en fordring sidestilles med betaling af en indfrielsessum.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. punktum, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18.

Af kursgevinstlovens § 32, stk. 2, fremgår, at for personer er tab på finansielle kontrakter, der ikke har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kildeartsbegrænset.
Af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

Af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, fremgår, at gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Omkostninger, der kan tillægges anskaffelsessummen, er ifølge bemærkningerne til kursgevinstlovens § 26 (L.194 1996/97) f.eks. gebyrer, kurtage, stiftelsesprovision, tinglysningsafgifter, advokat- og revisorudgifter. Når henses til karakteren af de eksempler på anskaffelsesudgifter, der er nævnt i forarbejderne til kursgevinstlovens § 26, finder Landsskatteretten, at der skal være tale om omkostninger I forbindelse med erhvervelsen af fordringen.

Af kursgevinstlovens § 33, stk. 1, fremgår, at gevinst eller tab på en finansiel kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2, fremgår, at kapitalindkomst omfatter skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven.

Det er oplyst, at klageren har foretaget investeringer i 3 Y1-landske selskaber for i alt 400.000 pund. Det er uoplyst, hvorledes klageren har opgjort sit tab på 392.109 kr., herunder om det er tab på en fortjeneste, som han ikke har fået udbetalt. Tabet som følge af investeringen kan ikke fratrækkes efter kursgevinstloven, idet tab på aktier ikke er omfattet af kursgevinstloven.

Det beror på en strafferetlig vurdering, om klageren har været udsat for bedrageri. Østjyllands Politi har vurderet, at der næppe er tvivl om, at der er tale om bedrageri. Der er ikke rejst tiltale, og det er derfor ikke ved dom i en straffesag endeligt fastslået, at klageren har været udsat for bedrageri.

Landsskatteretten finder derfor, at retten ikke på baggrund af det oplyste ved den skatteretlige bedømmelse kan lægge til grund, at klageren har været udsat for et bedrageri.

Det er ikke ved dom i en civilsag eller på anden autoritativ måde fastslået, at klageren som følge af det beskrevne har en fordring omfattet af kursgevinstloven i form af f.eks. krav på erstatning eller tilbagebetaling af de investerede midler.

Det er derfor ikke godtgjort, at klageren lidt et tab, der er fradragsberettiget efter kursgevinstloven. landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.

…"

Parternes synspunkter

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gøres helt overordnet gældende, at A i indkomståret 2017 er berettiget til fradrag med kr. 139.130,04, som han led i tab på sin fordring mod G1, jf. kursgevinstlovens §§ 1, 14 og 25.

Nedenfor følger en uddybning af ovennævnte anbringende.

1 TABET ER OMFATTET AF KURSGEVINSTLOVENS REGLER

Den skattemæssige behandling af gevinst og tab på pengefordringer er udtømmende reguleret af kursgevinstloven (LBK nr. 1283 af 25. oktober 2016), jf. lovforslag af 13. marts 1997 (LFF1996-1997.1.194), side 18, venstre spalte.
Det følger af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, at loven omfatter "gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve".

Ifølge kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. pkt. skal "Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18.". De her nævnte undtagelser er uden betydning for denne sag.

Bestemmelserne fastslår således, at i de tilfælde, hvor der lides tab på en pengefordring, der er omfattet af kursgevinstloven, kan tabet fradrages i den skattepligtige indkomst.

... ...

I denne sag har Skattestyrelsen afgivet et bindende svar, hvori det konkret er fastslået, at As tab, herunder også advokatomkostningerne, er omfattet af kursgevinstlovens regler, og at tabet kan fradrages i det indkomstår, hvor tabet er konstateret, jf. bilag 10.

Svaret, som binder Skattestyrelsen i fem år, er baseret på en korrekt og fyldestgørende beskrivelse af sagens faktum. Det fremgår således tydeligt af As anmodning om bindende svar, at hans krav er opstået ved, at han var været udsat for bedrageri, ligesom det er beskrevet, hvordan dette bedrageri konkret blev udført.

Da der heller ikke efterfølgende er sket nogen ændringer af de faktiske forhold, er svaret fortsat bindende for skattemyndighederne, jf. bl.a. Skattestyrelsens juridiske vejledning, 2020-2, afsnit A.A.3.11.

Skattestyrelsens bindende svar dateret den 27. september 2018 er i øvrigt også i overensstemmelse med såvel ordlyden af de relevante bestemmelser i kursgevinstloven som forarbejderne til disse, jf. bilag 10.

Det fremgår af motiverne til hovedloven, jf. lov nr. 532 af 13. december 1985, at kursgevinstloven fastsætter den skattemæssige behandling af alle gevinster og tab på alle slags pengefordringer, jf. lovforslag nr. L 19, af 2. oktober 1985, spalte 572.

Loven omfatter således alle fordringer, hvor der foreligger et retligt krav på betaling af penge uanset fordringens art og uanset hvordan kravet er opstået, jf. bemærkningerne til kursgevinstlovens § 1 i lovforslaget, spalte 583.

Kursgevinstloven omfatter derfor også krav på tilbagebetaling, som er opstået ved, at kreditor har været udsat for bedrageri.

Det kan derfor lægges til grund, at As fordring mod G1, og det heraf opståede tab, var omfattet af kursgevinstlovens regler. Dette som lagt til grund af Skattestyrelsen ved det bindende svar dateret den 27. september 2019, jf. bilag 10.

Det fører ikke til et andet resultat, at Landsskatteretten - i modstrid med opfattelsen hos Østjyllands Politi, SØIK, Statsadvokaten i Y4-by og National Crime Agency i Y1-land - ikke fandt det godtgjort, at der var tale om bedrageri.

Der er dog under alle omstændigheder også tale om en fordring, der er omfattet af kursgevinstlovens § 1, selvom det ikke lægges til grund, at A har været udsat for bedrageri, idet der i så fald er tale om et udlån, som han har foretaget til selskabet med henblik på, at dette skulle foretaget investeringer og med henblik på, at han kunne få sine penge udbetalt.

Det er ligeledes uden betydning, at Landsskatteretten ikke fandt, at tabet var tilstrækkeligt oplyst. Det bemærkes i øvrigt, at Skattestyrelsen var i besiddelse af en del af dokumentationen for beløbets sammensætning, ligesom As revisor havde redegjort herfor, jf. bilag 1, 3 og bilag 11. Det fremgik ligeledes af sagens oplysninger, herunder anmodningen om bindende svar, hvordan tabet var opstået.

2 FRADRAGET SKAL PERIODISERES TIL 2017

Periodiseringen af fradrag er reguleret i kursgevinstlovens § 25.
Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, at "Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1 samt §§ 36 og 37.". Ingen af de nævnte undtagelser har betydning i denne sag.

Ved hovedlovens vedtagelse i 1985 var realisationsprincippet indeholdt i § 8, jf. lov nr. 532 af 13. december 1985. Det fremgår af forarbejderne hertil, at vurderingen af, hvorvidt tabet var indtrådt, skulle foretages i overensstemmelse med den hidtidige praksis, der vedrørte statsskattelovens § 6, jf. bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslag nr. L 19, af 2. oktober 1985, spalte 591 - 592.

Ifølge denne praksis skal der gives fradrag på det tidspunkt, hvor det må anses for sandsynligt, at pengene er tabt, jf. ligeledes de almindelige bemærkninger til L 74 fremsat den 29. oktober 1988. Det er derimod ikke et krav, at tabet er fuldt og endeligt konstateret.

Det afgørende for periodiseringen er således, om det efter en konkret vurdering må anses for sandsynligt, at kravet er tabt i det pågældende indkomstår.

I overensstemmelse hermed fremgår det af Skattestyrelsens juridiske vejledning, 2020-2, afsnit C.B.1.7.5, at:

"Praksis om fradrag for tab på debitorer er udviklet på grundlag af reglerne i SL §§ 4 - 6. Tab på debitorer skal fradrages i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Kun under særlige omstændigheder kan det - f.eks. ved hjælp

af en erklæring fra en bobestyrer - anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del af fordringen er tabt. Særlige omstændigheder kan være debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Således kan tabsfradrag foretages, selvom uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt.

[…]

Det er ikke en forudsætning for tabsfradrag, at fordringen i enhver henseende uomtvisteligt og endeligt skal være tabt. Nedskrivning kan anerkendes, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, hvis fordringen efter en konkret vurdering må anses for uerholdelig." (mine understregninger)

... ...

I denne sag stod det allerede i 2017 klart, at As fordring var tabt.

Det kunne således i 2017 konstateres, at A havde været udsat for bedrageri og at gerningsmændene ikke kunne identificeres.

Det stod samme år klart, at A var efterladt uden mulighed for at forfølge sit krav civilretligt, da hans advokat i Y1-land var ude af stand til at sætte sig i forbindelse med selskabet og heller ikke kunne indgive stævning mod selskabet noget sted.

Anklagemyndigheden oplyste også inden udgangen af 2017, at der ikke var udsigt til nogen strafferetlig forfølgning af gerningsmændene, hvorfor der heller ikke ville kunne ske konfiskation hos disse.

Endelig blev også As advokatomkostninger faktureret og betalt i 2017.

Herefter, og da der heller siden er indtrådt omstændigheder, herunder f.eks. efterforskningsmæssige gennembrud eller andet, der kan føre til en ændret vurdering, skal det lægges til grund, at A i indkomståret 2017 led et tab på kr. 139.130,04, der var fradragsberettiget i henhold til kursgevinstlovens §§ 1 og 14.

• • • • ••

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at den beløbsmæssige opgørelse af fradraget skal foretages på en anden måde. I et sådant tilfælde skal sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet ansættelse i overensstemmelse med de af retten fastlagte retningslinjer.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Skatteministeriet gør gældende, at sagsøgeren af flere selvstændige grunde ikke har løftet bevisbyrden for, at han har ret til fradrag for påståede tab i indkomståret 2017:

3.1 Sagsøgeren erhvervede ikke en fordring i indkomståret 2017

Det påhviler sagsøgeren at løfte bevisbyrden for, at han, som påstået, har lidt tab på en fordring i indkomståret 2017, jf. kursgevinstlovens § 14, jf. § 1 og §§ 25-26.

Denne bevisbyrde har han ikke løftet.

Sagsøgeren har kun i begrænset omfang fremlagt dokumentation for de påståede investeringer. Det er på den baggrund forbundet med betydelig usikkerhed, hvad der var aftalt, og dette må komme sagsøgeren bevismæssigt til skade. Sagsøgeren overførte betydelige beløb, og han havde derfor en særlig anledning til og mulighed for at sikre sig dokumentation, men det gjorde han ikke.

I mangel af aftale m.v. for andet må det lægges til grund, at sagsøgeren ikke ifølge aftale med G1 havde krav på at få tilbagebetalt de penge, han overførte. Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at han til enhver tid kunne kræve disse beløb tilbagebetalt. Meningen var da tilsyneladende også, at pengene skulle investeres (et antal gange), før sagsøgeren kunne få overført resultatet af disse investeringer - som derfor principielt kunne være alt fra et betydeligt beløb til nul kroner.

Det må med andre ord lægges til grund, at sagsøgeren ikke uden videre kunne kræve pengene tilbagebetalt, og at han ikke havde nogen garanti for (fordring på), at han ville modtage noget beløb på et senere tidspunkt. På denne baggrund gør ministeriet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han på et aftaleretligt grundlag havde krav på at få tilbagebetalt de 121.404,96 kr., som han overførte og påstår fradrag for.

Det bestrides i øvrigt, at der rent faktisk blev foretaget investeringer. Dette er ikke godtgjort ved det fremlagte materiale, og sagsøgeren betegner da også investeringerne som "fiktive".

Sagsøgeren har heller ikke godtgjort, at han havde en fordring mod G1 på et erstatningsretligt grundlag. Som anført af Landsskatteretten (bilag 1, side 9, 6. afsnit) er det ikke ved dom eller på anden autoritativ måde fastslået, at sagsøgeren har en fordring omfattet af kursgevinstloven i form af krav på erstatning eller tilbagebetaling af de investerede midler.

På den baggrund gør ministeriet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han havde en fordring mod G1 - i hvert fald ikke i det omhandlede indkomstår 2017 - og allerede af den grund skal ministeriet frifindes.

3.2 Sagsøgeren har ikke lidt et tab

Selv hvis det lægges til grund, at sagsøgeren havde en fordring mod G1 i indkomståret 2017, har sagsøgeren ikke godtgjort, at han har lidt et tab på en sådan fordring.

Efter kursgevinstlovens § 26, stk. 2, opgøres gevinst eller tab på fordringer som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Anskaffelsessummen fastsættes til kursværdien på erhvervelsestidspunktet.

Efter ministeriets opfattelse har sagsøgeren ikke erhvervet en fordring i indkomståret 2017, jf. ovenfor. Men hvis han anses for at have erhvervet en sådan fordring, må det lægges til grund, at anskaffelsessummen var 0 kr. Sagsøgeren har nemlig ikke godtgjort, at en fordring mod G1 ville have en kursværdi, der på erhvervelsestidspunktet var højere end 0 kr. Hvis eksempelvis en fordring var fastslået på grundlag af et erstatningsansvar som følge af G1s bedrageri, må det antages, at kursværdien af en sådan fordring mod G1 ville udgøre 0 kr., jf. f.eks. UfR 2019.2813 V og SKM2016.459.LSR.

Det følger af administrativ praksis, at der ikke fradrag for tab i den omhandlede situation, jf. f.eks. SKM2018.12.LSR, SKM2018.427.SR, SKM2018.428.SR og Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.B.1.4.2.2.

3.3 Sagsøgeren realiserede ikke et tab i indkomståret 2017

Selv hvis sagsøgeren havde godtgjort, at han havde en fordring mod G1 i indkomståret 2017, og at en sådan fordring havde en anskaffelsessum, som oversteg 0 kr., jf. de foregående anbringender, så har han alligevel ikke godtgjort, at han har lidt tab på en fordring som påstået. Dette skyldes, at han heller ikke har godtgjort, at han realiserede et tab i indkomståret 2017, dvs. at fordringen blev afstået til 0 kr. i indkomståret 2017.

Fradrag for tab på fordringer medregnes i det indkomstår, hvori tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1, og hertil Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.B.1.7.5. Fradrag for tab på en fordring forudsætter, at der konstateres et tab. En fordring anses således for afstået til 0 kr. på det tidspunkt, hvor den konstateres tabt.

Det bemærkes i denne forbindelse, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at G1 udgjorde et selvstændigt retssubjekt som et selskab m.v. Det er dermed den eller de fysiske personer, der var involveret i G1, som en eventuel fordring skulle rettes mod, og som et tab skulle konstateres i relation til.

Som anført har sagsøgeren ikke godtgjort, at en eventuel fordring blev konstateret tabt i indkomståret 2017. At hans rådgivere har anset en fordring for tabt er ikke tilstrækkeligt.

Det bestrides ikke, at sagsøgeren - hvis han havde godtgjort, at han havde lidt tab på en fordring - i den forbindelse kunne medregne advokatudgifterne på 17.325,08 kr. og tilhørende overførselsgebyrer på 400 kr.

3.4 Særligt om Skattestyrelsens svar af 27. september 2018

Skatteministeriet gør gældende, at Skattestyrelsens svar af 27. september 2018 (bilag 10) ikke fører til, at sagsøgeren skal have medhold.

Skattestyrelsen blev bl.a. spurgt (spørgsmål 1), om sagsøgeren kunne få fradrag for tab på investeringer. Hertil svarede styrelsen: "Ja - for et nettotab, når tabet er konstateret".

Styrelsen bemærkede i begrundelsen, at når afgørelsen af en sag mod et Y3-landsk selskab var afsluttet, så ville det være muligt at konstatere "om der foreligger et tab på investeringen, og det er først på dette tidspunkt, der vil være mulighed for at medregne et tab i indkomstopgørelsen efter reglerne i kursgevinstloven § 14, stk. 1" (bilag 10, s. 3). Det var således klart af svaret, at der ikke ville være fradrag i indkomståret 2017 som påstået af sagsøgeren. Allerede af den grund kan svaret ikke føre til, at sagsøgeren får medhold i denne sag om 2017.

Hertil kommer, at svaret ikke har forholdt sig til opgørelsen af et eventuelt tab, herunder en fordrings anskaffelses- og afståelsessum. Selv hvis svaret havde angået indkomståret 2017 - hvad det altså ikke gør - så ville sagsøgeren ikke kunne støtte ret på svaret med den følge, at det skal lægges til grund, at anskaffelsessummen oversteg 0 kr., og at der var lidt et tab ved en afståelse, jf. herved ministeriets anbringender ovenfor om anskaffelses- og afståelsessummen.

Styrelsen lagde ved sin besvarelse uprøvet til grund, at der var tale om pengefordringer efter kursgevinstlovens § 1. Som det fremgår ovenfor, gør ministeriet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at der bestod en fordring i indkomståret 2017. Som anført gjaldt svaret slet ikke for indkomståret 2017.

Hertil kommer, at et svar ikke er bindende, i det omfang der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af svaret, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, og f.eks. UfR 2014.1164 H. I den foreliggende sag var der væsentlige faktuelle oplysninger, som sagsøgeren ikke oplyste ved anmodningen, herunder at der ikke forelå en aftale om, at sagsøgeren kunne kræve pengene tilbage, jf. ministeriets argumentation herom ovenfor. Dette førte til, at styrelsen uprøvet - men ukorrekt - lagde til grund, at sagsøgeren havde en fordring mod G1 m.v. Sagsøgeren havde i øvrigt også oplyst, at der var tale om tre investeringsselskaber, men dette er heller ikke godtgjort, jf. ovenfor.

Under disse omstændigheder afskærer Skattestyrelsens svar af 27. september 2018 ikke ministeriet fra yderligere at gøre gældende, at der ikke bestod en fordring i indkomståret 2017.

3.5 Der er ikke noget grundlag for at hjemvise sagen

Der er heller ikke noget grundlag for at hjemvise sagen. Sagsøgeren skal føre bevis for den påståede fradragsret, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

…"

Rettens begrundelse og resultat

Af kursgevinstloven § 1, nr. 1 fremgår, at loven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve.

Efter kursgevinstloven § 14 fremgår det, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18.

Af kursgevinstloven § 26 fremgår det, at gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessummen anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Efter kursgevinstlovens § 25 fremgår det, at gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10. og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

Bevisbyrden for skattemæssigt tab påhviler A, som tillige skal bevise, at der foreligger en pengefordring, der er omfattet af kursgevinstlovens regler.

Af sagens oplysninger fremgår det, at der skete indbetalinger fra A til G1 på 121.404,96 kr. i 2017. Der er ikke fremlagt en skriftlig aftale omkring vilkårene for indbetalingen eller nærmere oplysninger om, hvem eller hvad G1 er. Der foreligger derfor heller ikke nærmere oplysninger om, at A kunne få sine indbetalinger tilbagebetalt, herunder hvordan og hvornår det eventuelt skulle ske.

Der foreligger i sagen en mailkorrespondance mellem A og MR (med en mailadresse [red. mail fjernet]), hvoraf det fremgår, at der stod 40K Euro på As konto. Af mailkorrespondance mellem A og SA af 15. marts 2017 fremgår det, at As penge skulle reinvesteres 30 gange før der kunne ske en udbetaling af de indbetalte penge, og det fremgår ikke af sagens oplysninger, at A var garanteret et beløb på et senere tidspunkt. Der er tillige fremlagt udskrifter fra en hjemmeside, hvoraf det fremgår, at der er foretaget investeringer i valutakursudsving. Der foreligger dog ikke nærmere dokumentation for, at der faktisk er sket en investering af de indbetalte beløb.

Af sagen fremgår det, at A er af den opfattelse, at han er blevet bedraget i forbindelse med de mislykkede investeringer, og Østjyllands politi har vurderet, at der næppe er tvivl om, at der er tale om bedrageri. Der er dog ikke rejst tiltale, og derfor er det ikke ved dom eller på anden autoritativ måde fastslået, at A har en fordring omfattet af kursgevinstloven i form af erstatning eller tilbagebetaling af de investerede midler.

På den baggrund finder retten ikke, at A har dokumenteret, at han på hverken et aftaleretligt eller erstatningsretligt grundlag har krav på at modtage de indbetalte penge tilbage, og A har derfor ikke godtgjort at have en fordring mod G1 i indkomståret 2017, hvorfor Skatteministeriet skal frifindes.

Det forhold, at A har modtaget et bindende svar fra Skattestyrelsen af 27. september 2018 kan ikke ændre herpå. Et bindende svar er jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2 ikke bindende i det omfang, der er sket ændringer i forudsætningerne, som har været afgørende for indholdet af svaret. I den forbindelse har retten lagt vægt på, at der er væsentlige faktuelle oplysninger, som ikke forelå for Skattestyrelsen, herunder at der ikke forelå aftale om, at A kunne kræve sine penge tilbage, hvilket bevirkede, at Styrelsen uprøvet lagde til grund, at der forelå en fordring.

Samlet tager retten herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Da A har tabt sagen, skal han betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 31.250 kr. inkl. moms. Beløbet er fastsat efter sagens kompleksitet, værdi og forløb og dækker Skatteministeriets udgifter til advokatbistand. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 31.250 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.