Dokumentets metadata

Kursværdi på udskudt skat efter praksis - Stillingtagen til successionsfordel

Sagen drejede sig om opgørelsen af passivposten i forbindelse med arveudlæg af anparter, som blev udlagt med succession. Landsskatteretten fandt, at det i overensstemmelse med praksis herom er muligt at opgøre kursværdien af den udskudte skat i stedet for at anvende boafgiftslovens § 13 a til at opgøre passivposten. Ved den konkrete vurdering af kursværdien af den udskudte skat fandt Landsskatteretten på baggrund af en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder, at der kunne anvendes en efter-skat-rente på 2,6 % og en tidshorisont på 20 år, således at kursværdien blev fastsat til kurs 60. Landsskatteretten fandt herved, at der ved en fastsættelse af kursværdien til kurs 60 var taget passende hensyn til, at anparterne blev udlagt med succession.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der kan beregnes kursværdi på udskudt skat efter praksis (SKM2008.876.LSR), herunder stillingtagen til successionsfordel.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at kursværdien af udskudt skat fastsættes til kurs 60, svarende til 8.479.495 kr.

Faktiske oplysninger

A døde den 8. marts 2016. Dødsboet omfatter boet efter A og førstafdøde ægtefælle. Boet er blevet skiftet privat.

I boet var en beholdning af anparter i H1 ApS.

Selskabet H1 ApS blev stiftet den 7. marts 2016. Selskabets formål er at drive landbrugsvirksomhed i Danmark og udlandet samt eje aktier og anparter i kapitalselskaber samt enhver i forbindelse hermed beslægtet virksomhed. Det fremgår af selskabets årsrapport for 2016, at selskabets anlægsaktiver udgør 36.242.400 kr., hvoraf kapitalandele i tilknyttede virksomheder udgør 35.762.400 kr. Egenkapitalen udgør 35.761.676 kr.

I boet var der 4 fælles børn og et særbarn efter A. Boet blev fordelt ifølge arveloven med 10 pct. til As særbarn og med 22,5 pct. til hvert af de 4 fælles børn.

Anparterne i H1 ApS er udlagt i samme forhold, som arvingerne deltager i fordelingen af den samlede arv. De 5 børn er de eneste arvinger.

Anparterne er udlagt med succession i forbindelse med boets afslutning.

Det fremgår af boopgørelsen, at boets skæringsdag er den 8. marts 2017.

Boet har i boopgørelsen oplyst, at kursværdien af den udskudte skat udgør 11.051.261 kr., samt at der ved opgørelse af kursværdien er anvendt kurs 78.

SKAT har anført, at det lægges til grund, at aktieavancen udgør 33.734.008 kr., og at skatten heraf udgør kr. 14.168.283 kr. Boet har ikke bestridt dette.

Det fremgår af boopgørelsen, at anparterne i H1 ApS blev overdraget til arvingerne til et beløb på 35.761.676 kr., svarende til værdien af egenkapitalen i selskabet.

Det fremgår af sagens oplysninger, at det er SKATs opfattelse, at der er enighed mellem SKAT og boets repræsentant om, at den maksimale passivpost, der kan opgøres efter boafgiftslovens § 13a, kan beregnes til 7.421.481 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat boets passivpost vedrørende en aktiebeholdning fra 11.051.261 kr. til 7.421.481 kr. SKAT har i den forbindelse anført følgende:

"

SKATs vurderinger og begrundelser

Ved opgørelsen af passivposterne har boet fravalgt at anvende den standardiserede sats for passivpost, der findes i boafgiftslovens § 13 a. Boet har i stedet valgt at opgøre passivposten som kursværdi af den udskudte skat. Denne opgørelsesmetode fremgår ikke af boafgiftslovens bestemmelser, men hviler i stedet på praksis.

Landsskatteretten har således i SKM2008.876.LSR truffet afgørelse om, at handelsværdien af aktiver der overdrages med succession skal fastsættes under hensyntagen til den overtagne skatteforpligtelse. Landsskatteretten lægger i sin afgørelse vægt på, at det ved indførelse af successionsbestemmelserne i kildeskattelovens § 33 C er forudsat, at adgangen til skattemæssig succession vil medføre en reduktion af overdragelsesprisen, idet køberens afskrivningsgrundlag bliver mindre. Efter udtalelser fra Skatteministeren i forbindelse med tilblivelsen af kildeskattelovens § 33 C vil skattemæssig succession i en familiehandel betyde en lavere overdragelsespris og dermed mindre finansieringsbehov. Skatteministeren har endvidere udtalt, at det ikke er muligt med sikkerhed at udtale sig om, hvem fordelen ved skattefri succession tilfalder. Landsskatteretten finder herefter, at de overdragne aktiver, der omfattes af successionen skal værdiansættes til handelsværdien under hensyntagen til den udskudte skatteforpligtelse. Landskatteretten anfører i sin afgørelse, at der ikke er fastsat nærmere regler for værdiansættelsen i kildeskattelovens § 33 C.

Landsskatteretten slår dog fast, at der er tale om en eventualforpligtelse og kursværdien må derfor antages at ligge under kurs 100.

SKAT har i styresignal SKM2011.406.SKAT præciseret praksis omkring passivposter og kursværdi af udskudt skat. Det præciseres i dette styresignal, at der ved udlæg af aktiver med skattemæssig succession kan beregnes nedslag for enten kursværdien af udskudt skat eller efter satserne i kildeskattelovens § 33 D. Samt at tilsvarende gælder ved succession efter dødsboskattelovens § 36 og boafgiftslovens § 13 a. Det følger af styresignalet, at der ikke er fastsat nærmere regler for værdiansættelsen af den udskudte skatteforpligtelse i kildeskattelovens § 33 C, og der henvises til, at Landsskatteretten i SKM2008.876.LSR har fundet, at skatteforpligtelsen skal kursfastsættes således:

· Overdragelsessummen afspejler handelsværdien i fri handel

· At en kursfastsættelse til pari ikke vil afspejle skatteforpligtelsens handelsværdi og

· At kursen må antages at ligge under kurs 100.

Det anføres samtidig, at parterne i overdragelsesaftalen skal kursfastsætte skatteforpligtelsen,

som er undergivet SKATs prøvelse.

Landsskatteretten har i SKM2016.627.LSR truffet afgørelse i spørgsmålet om, hvorvidt kursværdi af udskudt skat skal anses som en del af værdiansættelsen eller for en passivpost efter boafgiftslovens § 13 a. Landsskatteretten når frem til, at kursværdi af udskudt skat anses for en passivpost omfattet af reglerne i boafgiftslovens § 13 a. Klageren havde i sagen nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse om ændring af kursværdien af den udskudte skat var ugyldig, da der efter klagerens opfattelse var tale om et spørgsmål om værdiansættelse omfattet af skifterettens kompetencer. Landsskatteretten fastslog imidlertid, at kursværdi af udskudt skat betragtes som en passivpost og at SKAT derfor var kompetent til at træffe afgørelsen samt at rette klagemyndighed var Skatteankestyrelsen.

Hverken Landsskatterettens afgørelse, SKM2008.876.LSR eller SKATs styresignal, SKM2011.406.SKAT giver nogen anvisning af metoden til kursfastsættelse af den udskudte skat.

Landsskatteretten har i SKM2015.131.LSR truffet afgørelse i sag, hvor der mellem SKAT og køberen af en ejendom var uenighed om kursfastsættelsen af den udskudte skat. Uenigheden bestod i, at SKAT mente, at der skulle anvendes en før-skat-rente, mens klageren mente, at der skulle anvendes en efter-skat-rente, der var således enighed om, at kursen skulle fastsættes ud fra en ejertid på 20 år og en finansieringsrente på 4,63 %. Landsskatteretten anfører følgende i sin begrundelse:

"Det er endvidere Landsskatterettens opfattelse, at beregningen af nedslaget og dermed kursværdien af den latente skattebyrde skal foretages ved anvendelse af en efter-skat rente, idet klageren herved vil blive stillet som ved overdragelse uden succession, hvorimod klageren vil blive ringere stillet ved successionen, hvis en før-skat rente anvendes. Der er i den forbindelse bl.a. henset til repræsentantens illustration heraf samt ministersvar, jf. bilag 25 til L 194 fra 2001/2002, 2. samling."

Repræsentantens illustration er et eksempel, hvor en investor køber en ejendom. Anskaffelsessummen, der overtages ved succession er kr. 2.819.885. Overdragelsesprisen er fastsat til kr. 15.620.000 uden succession. Såfremt ejendommen sælges efter 20 år for 15.620.000 vil investors avance være kr. 0, når ejendommen er købt uden succession og sælger vil således få kr. 15.620.000 i hånden ved salget efter 20 år.

Repræsentanten indlægger herefter en forudsætning om, at samme investor erhverver ejendommen med succession. Så ville investor have en avance på 12.800.115, der i eksemplet udløser en skattebetaling på kr. 7.680.069. Investors provenu ved salg efter 20 år vil således være kr. 7.939.931.

For at sikre, at investor med succession opnår samme provenu som en investor uden succession når ejendommen sælges efter 20 år skal der gives et nedslag i overdragelsessummen ved købet, således at investor i stedet kan sætte den sparede købspris i banken og få forrentet denne. Dette nedslag skal ifølge repræsentanten være af en størrelse, så investors bankindestående inkl. forretning udgør kr. 7.680.069, der svarer til investors provenutab som følge af successionen.

Repræsentanten anfører herefter, at der ved fastlæggelse af forrentningen skal anvendes en efter-skat rente, da investor vil være skattepligtig af renteindtægterne på den sparede købesum. Derved vil investor være stillet på nøjagtig samme måde ved køb med succession som ved køb uden succession.

I SKM2015.131.LSR har klager erhvervet to ejendomme fra sin morbror. Der er således tale om en sælger (morbror), der faktuelt bliver frigjort for en beskatning ved at klager succederer i sælgers skattemæssige stilling. Klager påtager sig derved en forpligtelse, som klager ikke ville have haft i forbindelse ved overdragelse uden succession.

I nærværende sag er der imidlertid tale om personsammenfald. Sælger er boet efter A og udlægsmodtagere er As 5 børn, der hver især får udlagt en andel af H1 ApS, der svarer til deres andel af arven efter A.

I nærværende sag vil udlæg uden succession udløse en skattebetaling, der enten skal finansieres ved træk på boets likvide midler eller ved indbetaling fra arvingerne. Det vil således notorisk være arvingerne, der finansierer skatten. Enten ved at modtage færre likvider fra boet eller ved at foretage en indbetaling af egne midler.

Denne forskel mellem dødsbosituationen og gaveoverdragelsen i levende live skal der, efter SKATs opfattelse, tages højde for i den metode, som repræsentanten anvendte og som Landsskatteretten lagde til grund i SKM2015.131.LSR.

I en beregning, der svarer til det eksempel som klagers repræsentant udarbejdede i SKM2015.131.LSR, men hvor dødsbosituationen indarbejdes kan det eksempelvis forudsættes, at en arving får en post unoterede aktier udlagt fra et dødsbo. Arveudlægsværdien er kr. 5.000.000 og dødsboets anskaffelsessum udgør kr. 2.000.000. Skatten udgør således kr. 1.260.000, svarende til 42 % af (5.000.000 - 2.000.000). Det forudsættes, at selskabets værdi er uændret efter 20 år og arvingen vil således kunne sælge selskabet efter 20 år for kr. 5.000.000.

Såfremt arvingen får aktierne udlagt uden succession, vil arvebeholdningen blive kr. 1.260.000 mindre på grund af boets skattebetaling. Arvingen vil således enten få kr. 1.260.000 mindre udbetalt af boets likvide midler eller arvingen vil skulle indbetale kr. 1.260.000 af egne midler til boet til dækning af dødsboskatten. Ved salget efter 20 års ejertid ville arvingens provenu være kr. 5.000.000, idet der ikke ville være nogen skattepligtig avance.

Udlægges aktierne derimod med succession vil arvebeholdningen derimod være kr. 1.260.000 højere grundet den manglende skattebetaling og arvingen ville dermed kunne sætte kr. 1.260.000 i banken til forretning. Enten i form af øget udlodning af likvide midler fra boet eller i form af egne sparede egne midler. Når aktierne sælges efter 20 år vil provenuet være kr. 3.740.000 efter skat og herudover vil arvingen have bankindeståendet på kr. 1.260.000 med tillæg af renter. Arvingen vil således umiddelbart være bedre stillet ved udlæg med succession end ved udlæg uden succession - også uden nedslag for den udskudte skat.

Forskellen mellem dødsbosituationen og gaveoverdragelser i levende live kommer også til udtryk ved, at der udover skattebetalingen også skal betales boafgift. Grundlaget for beregning af boafgift reduceres med den beregnede boskat. Størrelsen af den boafgift, der hviler på boet er således afhængig af blandt andet den beregnede boskat. Uanset at boafgiften påhviler boet, har det direkte afsmittende effekt på arvingernes økonomi idet arvingerne også her betaler boafgiften - enten i form af mindre udlodning af likvide midler eller ved indbetaling af egne likvide midler til boet til dækning af boafgiften.

Boets repræsentant har oplyst, at han ikke er enig i SKAT´s argumenter om at udlæg ved succession forbedrer nutidsværdien af arvingernes likviditet, men har ikke uddybet sit synspunkt, da boets repræsentant ikke mener, at SKAT har levnet rimelig tid til at gennemarbejde og forholde sig til SKAT´s synspunkter. Boets repræsentant har i den forbindelse henvist til, at SKAT sendte udkast til afgørelse den 20. september med svarfrist den 25. september samt at fristen løber over en weekend.

Efter SKATs opfattelse fremkommer boets repræsentant ikke med nye oplysninger. Det er således fortsat SKATs opfattelse, at alternativet til succession er at betale skatten og at dette vil have direkte afsmittende effekt på arvingernes økonomi - enten ved en mindre udlodning fra boet eller ved en nødvendig indbetaling til boet for at sikre, at boet har tilstrækkelige likvide midler til betaling af bo-skatten. Det er SKATs opfattelse, at denne transparens mellem boets og arvingernes økonomi skal indgå i beregningen af kursværdien af den udskudte skat.

I SKM2015.131.LSR når Landsskatteretten frem til, at der ved opgørelsen af kursværdien skal anvendes en efter-skat rente, idet

"klageren herved vil blive stillet som ved overdragelse uden succession, hvorimod klageren vil blive ringere stillet ved successionen, hvis en før-skat rente anvendes." Landsskatteretten lægger således afgørende vægt på, at klageren vil blive stillet som ved overdragelse uden succession. Landsskatteretten henser i den forbindelse blandt andet til repræsentantens beregning samt ministersvar, jf. bilag 25 til L 194 fra 2001/2002, 2. samling.

Landsskatteretten når således frem til, at kursværdien af den udskudte skat skal fastsættes således, at købers likviditetsmæssige situation ved udløbet af købers investeringshorisont ikke er påvirket af successionen.

Sammenfattende er det SKATs opfattelse, at når kursværdien af den udskudte skat i et dødsbo skal beregnes, så vil den økonomiske transparens i dødsboet omkring valget af succession eller ej, medføre, at den forbedrede likviditet, som arvingerne - som illustreret ovenfor - opnår ved succession skal indgå i beregningen.

SKAT har herefter opgjort kursværdien af de udskudte skatter således:

Aktieavance H1 ApS

Boet har i boopgørelsen oplyst, at kursværdien af den udskudte skat udgør kr. 11.051.261 samt der ved opgørelse af kursværdien er anvendt kurs 78. Boet har i forbindelse med det fremsendte forslag til afgørelse oplyst, at boet har anvendt en rente på 4,08 % og en investeringshorisont på 25 år. Boet anmoder om, at denne investeringshorisont ændres til 20 år, der svarer til den investeringshorisont, SKAT har skønnet i sit forslag til afgørelse.

SKAT har beregnet den udskudte skat, der ligger til grund for boets opgørelse af kursværdien til kr. 14.168.283 (11.051.261 / 78 *100 ). Da skatteprocenten udgør 42% kan avancen opgøres til kr. 33.734.008 (14.168.283 / 42 * 100).

Da boet ikke er kommet med bemærkninger til SKATs beregninger af den udskudte skat og den bagvedliggende avance, lægges det til grund, at aktieavancen udgør kr. 33.734.008 og skatten heraf udgør kr. 14.168.283.

Boet har oplyst, at der ved kursberegningen er lagt til grund, at renten vil udgøre 4,08 % og investeringshorisonten er 25 år. Boet har ikke indsendt en egentlig beregning af kursen.

Efter Landsskatterettens afgørelse i SKM2015.131.LSR skal der ved en beregning af kursværdien på den udskudte skat anvendes en efter-skat-rente. I 2017 udgør den gennemsnitlige skattebesparelse af renteudgifter 27,6 % for negativ nettokapitalindkomst, der overstiger kr. 100.000 (for par). SKAT har derfor lagt til grund, at efter-skat-renten kan beregnes til 2,95 % (4,08 - (4,08 * 27,6/100)).

Ved en investeringshorisont på 25 år, som boet har oplyst som udgangspunkt for kursberegningen giver dette en kursværdi af den udskudte skat på kr. 6.800.776.

Boet har anmodet om, at kursværdien af den udskudte skat i stedet fastsættes ud fra en investeringshorisont på 20 år, idet det er denne investeringshorisont, SKAT skønsmæssigt fastsatte i udkast til afgørelse dateret den 20. september 2017. Boet har oplyst, at dette vil give en kurs på 81. Boet har ikke indsendt beregninger, der understøtter denne kursværdi. Som anført ovenfor skal der ved beregning af kursværdien af den udskudte skat anvendes en efter-skat-rente, som i nærværende sag kan beregnes til 2,95 %.

Ved en investeringshorisont på 20 år giver dette en kursværdi af den udskudte skat på kr. 7.934.238

Fælles for de 2 beregninger er, at der ikke tages højde for, at dødsboets økonomi er transparent og et udlæg uden succession vil svare til en mistet likviditet hos arvingerne. Enten i form af mindre udlodning eller i form af indbetaling til boet. Omvendt vil et udlæg med succession give arvingerne en forbedret likviditet. Dette modsvares dog delvist af, at boafgiften til betaling bliver forøget idet boafgiften bliver kr. 1.841.877 større ved udlæg med succession.

Nettovirkningen på arvingernes likviditet ved udlæg med succession kan opgøres således:

Såfremt det forudsættes, at værdien af H1 ApS er uændret ved udløbet af arvingernes vil skattebetalingen ved et salg ved udløbet af investeringshorisonten kunne opgøres således afhængig af om selskabet udlægges med eller uden succession:

Et udlæg med succession vil således medføre en forbedret likviditet ved boets afslutning på netto kr. 12.326.409 mod at arvingerne betaler kr. 14.168.283 i skat ved salg af selskabet, når arvingernes investeringshorisont udløber.

SKAT har foretaget en omregning af likviditetsstrømmen til nutidsværdi. Ved beregninger er anvendt 2,95 %, hvilket svarer til den rente 4,08 %, som boet har oplyst er lagt til grund ved kursberegningen. SKAT har endvidere fastsat arvingernes investeringshorisont til 20 år. Dette giver en kurs på 79, hvilket nogenlunde svarer til den af boet fastsatte kurs på den udskudte skat.

Et udlæg med succession forbedrer således nutidsværdien af arvingernes likviditet med kr. 4.392.171 ved en investeringshorisont på 20 år og med kr. 5.525.633 ved en investeringshorisont på 25 år.

Det er herefter SKATs opfattelse, at uanset om arvingernes investeringshorisont er 20 eller 25 år vil arvingernes økonomiske situation selv uden nedslag for kursværdi af udskudt skat være forbedret i forhold til udlæg uden succession.

SKAT har herefter fastsat kursen til 0.

Da passivpost opgjort efter boafgiftslovens § 13 a giver en højere værdi er passivposten vedrørende aktieavancen fastsat til 22 % af 33.734.008 eller kr. 7.421.481."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at passivposten skal fastsættes til 11.051.260 kr.

Repræsentanten har til støtte for sin klage anført følgende i klage af 22. december 2017:

"Baggrund.

I dødsboet, som både omfattede boet efter A og førstafdøde ægtefælle, var der en beholdning af aktier i H1 aps. I boet var der 4 fælles børn og et særbarn efter A. Boet blev fordelt ifølge arveloven med 10 pct. til As særbarn og med 22,5 pct. til hvert af de 4 fælles børn. Aktierne er udlagt i samme forhold, som arvingerne deltager i fordelingen af den samlede arv. De 5 børn er de eneste arvinger i dødsboet.

Aktierne er udlagt med succession i forbindelsen med boets afslutning.

Ved udlæg med succession overtager arvingerne en latent skatteforpligtigelse, som - alt andet lige - beskattes, når arvingerne på et eller andet senere tidspunkt sælger de pågældende aktier.

Ved arvedelingen og ved opgørelsen af den afgiftspligtige bobeholdning skal der tages hensyn til den af arvingerne overtagne latente skatteforpligtigelse.

Derudover er der en samlet fordel ved successionen i aktieavancen. Denne fordel fremkommer som en rentegevinst ved at udskyde en skattebetaling. En del af denne successionsfordel skal også indgå ved beregningen af værdinedslaget jf. nedenfor.

Reduktionen i bobeholdningen kan enten beregnes som en passivpost jf. boafgiftslovens § 13 a eller ved, at man reducerer aktivets værdi med den overtagne latente skatteforpligtigelse inkl. en del af den samlede fordel ved successionen. Denne reduktion i værdien af de overtagne aktiver kaldes i nærværende klage for et værdinedslag.

Lovgrundlag m.m.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 194 i Folketingssamlingen 2001/02, at der er en samlet fordel ved successionen.

SKM2008.876.LSR er den afgørende kendelse, hvorefter man kan bruge et værdinedslag i stedet for passivposten. I denne afgørelse har man citeret dele af Skatteministerens besvarelse af nogle spørgsmål ved behandlingen af L 194 i Folketingssamlingen 2001/02. Det er disse svar, der må anses for afgørende for fortolkningen af brug af reglen om værdinedslag jf. SKM2008.876.LSR.

Vedr. svaret på spørgsmål 9 jf. bilag 19 vedr. L 194 i samlingen 2001/02 udtales bl.a.:

Det er ikke muligt at udtale sig med sikkerhed om, hvem fordelen ved skattefri succession tilfalder. Det vil afhænge af efterspørgelsesforholdene for den konkrete virksomhed, som ejeren ønsker at afhænde. I nogle tilfælde kan det være sælger, som fordelen helt eller delvist tilfalder, og i andre tilfælde kan det helt eller delvist være køber. Fordelen kan også tilfalde såvel sælger som køber, idet en del af fordelen tilfalder sælger og resten køber. Hvordan fordelingen er mellem den del, der tilfalder sælger, og den del, der tilfalder køber, vil som nævnt afhænge af de konkrete forhold for den pågældende virksomhed. Da successionskredsen er forholdsvist begrænset, vil fastsættelsen af prisen for virksomheden være resultatet af forhandlinger mellem sælger og køber. Det må derfor antages, at fordelen hermed kommer såvel køber som sælger til gode.

Det samlede svar er vedlagt som bilag 2 til nærværende klage.

I relation til spørgsmål 4 vedr. L 194 er der omtalt nogle eksempler på beregningerne af en overdragelse af nogle aktiver med successionen. Svaret er offentliggjort som bilag 25 vedr. L 194. Dette bilag 25 er vedlagt nærværende klage som bilag 3.

I bilag 25 er bl.a. vist en beregning af værdinedslaget ved en overdragelse af goodwill.

Eksemplet omtales nærmere her:

Overdragelsesprisen vedr. goodwill er i eksemplet på 2,5 mio. kr. Sælger havde afskrevet goodwillen fuldt ud.

Sælger ville være blevet beskattet med 62,5 pct. af salgsprisen dvs. 62,5 pct. af 2.500.000 kr. dvs. 1.562.500 kr. Netto efter skat vil sælger derfor få 2.500.000 kr. - 1.562.500 kr. dvs. i alt 938.000 kr.

Køber vil kunne afskrive købsprisen på 2.500.000 kr. over 7 år med en forventet skattebesparelse på ligeledes 62,5 pct. af afskrivningerne. Nutidsværdien af afskrivningerne var i eksemplet beregnet til 1.276.000 kr. Ved køb uden succession vil købers købspris efter skat derfor i alt være købsprisen - skattebesparelsen dvs. 2.500.000 - 1.276.000 kr. dvs. netto 1.224.000 kr. efter skat.

Hvis man overdrager med succession skal sælger ikke betale skatten, ligesom køber ikke opnår nogen skattebesparelse via afskrivningerne.

Den samlede fordel ved en overdragelse med succession for både køber og sælger under et er herefter forskellen i købers og sælgers priser efter skat dvs. forskellen mellem 1.224.000 kr. og 938.000 kr. "Successionsfordelen" er herefter i alt på 286.000 kr.

Denne fordel skyldes rentevirkningen (rentegevinsten) af, at sælgers skat af de genvundne afskrivninger af goodwillen (uden succession) skal betales ved overdragelsen mens købers skattemæssige fordel af de øgede afskrivninger (uden succession) først kommer successivt over 7 år. Hvis der havde været forskel i skatteprocenterne hos køber og sælger ville effekten heraf også indgå ved beregningen af successionsfordelen.

Hvis man deler successionsfordelen ligeligt mellem køber og sælger, vil prisen efter skat skulle fastsættes til midt i mellem 1.224.000 kr. og 938.000 kr. dvs. 1.081.000 kr.

I forhold til markedsprisen på 2.500.000 kr. skal der således gives et værdinedslag på 2.500.000 - 1.081.000 kr. dvs. et værdinedslag på 1.419.000 kr.

Hvis man ser det fra købers side, skal værdinedslaget derfor dels bestå af nutidsværdien af skatten af de mistede afskrivninger dvs. 1.276.000 kr. og derudover tilkommer der køber et yderligere værdinedslag svarende til halvdelen af den samlede successionsfordel dvs. halvdelen af 286.000 kr. eller i alt netop 1.419.000 kr.

Man kan f.eks. opstille beregningerne således:

Når prisen uden succession er på 2.500.000 kr. og værdinedslaget er beregnet til 1.419.000 kr. vil handelsprisen efter værdinedslaget være på 1.081.000 kr.

På denne måde får både sælger og køber en fordel på 143.000 kr. i forhold til ved køb med beskatning.

Bemærk at værdinedslaget derfor både består af nutidsværdien af de mistede afskrivninger og derudover af en andel af den samlede fordel ved successionen.

Hvis parterne faktisk aftaler en lavere pris f.eks. 800.000 kr. vil forskellen mellem ovennævnte beregnede salgspris efter fradrag for værdinedslaget dvs. 1.081.000 kr. og den faktisk aftalte pris på 800.000 kr. være en gave fra sælger til køber. Køber betaler gaveafgift/indkomstskat heraf afhængig af om parterne er omfattet af gaveafgiftskredsen i bo- og gaveafgiftslovens § 22 eller ej. Det var netop dette problem, der var til behandling i SKM2015.131.LSR.

Hvis parterne kan godtgøre, at successionsfordelen i større udstrækning skal komme køber til gode, vil man dog kunne fordele successionsfordelen, så den i større udstrækning er til fordel for køber og dermed reducere den del, der er en afgiftspligtig gave eller en indkomstskattepligtig gave.

Intentionen ved lovforslaget L 194 var endvidere, at reglerne skulle lette generationsskiftet og skulle være en fordel for køberne, men dette opnås kun ved, at en væsentlig del af successionsfordelen tilfalder køber og derudover, at køber naturligvis ikke skal betale gaveafgift af nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtigelse og ej heller skal betale gaveafgift af den del af successionsfordelen, som køber får.

Som beskrevet ovenfor i svaret på spørgsmål 9 må det afhænge af de konkrete forhold, om det er køber og/eller sælger, der ved forhandlingen mellem køber og sælger skal have fordelen. Men det nævnes også jf. henvisningen til efterspørgelsesforholdene, at der evt. kun vil være få købere eller en enkelt køber, der kan opfylde betingelserne for at kunne succedere. Når der kun er få købere, der vil kunne opfylde betingelserne for at kunne succedere, vil den konkrete køber alt andet lige ofte stå stærkt i forhandlingen, hvilket kan tale for, at en væsentlig del evt. stort set hele successionsfordelen tilfalder køber, og at værdinedslaget derfor næsten fuldt ud skal svare til den skat, som sælger ellers skulle have betalt, hvis man ikke havde handlet med succession.

Hvis sælger ved et salg med succession kan få en del af værdinedslaget evt. kun en mindre del end halvdelen, vil dette jo alt andet lige stadig være økonomisk bedre for sælger end salg til markedspris og betaling af det fulde skattebeløb.

I afgørelsen SKM2008.876.LSR er værdinedslagsmodellen accepteret som en erstatning for en reduktion i en indkomstskattepligtig gave og/eller en gaveafgiftspligtige gave med en passivpost.

I SKM2015.131.LSR havde man reelt også anvendt ovennævnte beregningsmetode, selvom dette ikke særlig klart fremgår af selve kendelsen. Denne afgørelse er omtalt nærmere i vedlaget bilag 4. Som det fremgår af gennemgangen af denne kendelse er den reelt afgjort efter nøjagtigt samme model som beskrevet i eksemplerne i L 194 m.m.

I afgørelsen SKM2016.627.LSR blev det tillige afgjort, at værdinedslaget sidestilles i klagesystemet med en passivpost, og derfor er værdinedslaget ikke en del af selve værdiansættelsen.

Derfor afgøres forholdet i det skatteretlige klagesystem og ikke efter de særlige regler, der gælder vedr. værdiansættelsen, hvor uenighed mellem boet og SKAT afklares via en sagkyndig vurdering udnævnt af Skifteretten.

Dette forhold er også lagt til grund i nærværende sag af SKAT, ligesom denne fortolkning også er accepteret af skatteyder.

Boets beregning af værdinedslaget

Skatteforpligtigelsen af den overtagne latente skat beregnes som en nutidsværdi af den forventede skat ved salg af aktierne. Ved beregningen af nutidsværdien (tilbagediskontering) bruges en rente efter skat jf. SKM2015.131.LSR.

Det er i boet lagt til grund, at man har brugt en rente svarende til den rente, som selskabet kunne have finansieret skatten med.

I princippet må det dog være den rente, som arvingerne ville kunne opnå, ved at placere den skatteudskydelse, som de opnår ved successionen, i et pengeinstitut eller lign.

Det lægges dog i klagen til grund, at man bruger den rente på 4,05 pct. før skat, som boet tidligere har henvist til, og som også er brugt af SKAT i deres beregninger.

SKAT har i deres beregning brugt en skattesats svarende til skattebesparelsen ved en negativ kapitalindkomst, der overstiger (er mere negativ end) - 50.000 kr. (ægtefæller mere negativ end - 100.000 kr.). Denne skattesats er på ca. 27,6 pct. (2017), dvs. at renten efter skat er på ca. 2,95 pct.

Det forventes dog ikke, at arvingerne generelt vil have en negativ kapitalindkomst, der overstiger 50.000/100.000 kr. grænsen, men snarere vil have en kapitalindkomst, der er mindre negativ end 50.000/100.000 kr. grænsen eller vil have en positiv kapitalindkomst (men under top-skattegrænsen). Skattesatsen vedr. negativ kapitalindkomst, som er mindre negativ end 50.000/100.000 grænsen, er på ca. 33,7, og skattesatsen af en positiv kapitalindkomst under topskattegrænsen er på ca. 37,7 pct. Det foreslås, at man bruger et gennemsnit på 35,7 pct., således at renten efter skat er på 4,05*(1- 0,357) dvs. 2,60 pct.

Værdinedslaget består af nutidsværdien (kapitalværdien) af den skatteforpligtigelse, som overtages af køber, og derudover består værdinedslaget af en andel af den samlede fordel jf. ovenfor.

Boet har angivet, at de forventede salg af aktierne om 25 år. SKAT foreslår en periode på 20 år, men har dog også gennemført en beregning ved 25 år.

Her bruges principalt en tidshorisont på 20 år.

I boet udlægges en aktiepost, som ville have udløst en aktieavance på 33.734.008 kr. Skatten af denne fortjeneste ville i boet udgøre 42 pct. heraf dvs. 14.168.283 kr.

Når der succederes vil der alt andet lige være en yderligere fortjeneste ved arvingernes senere salg af aktierne. Da beskatningen ved et senere salg forventes at være samme beløb, vil den forventede skat ved arvingernes senere salg også være på 14.168.283 kr.

Arvingerne overtager derfor en latent skat på 14.168.283 kr. Nutidsværdien af denne udskudte skat er (ved 2,6 pct. rente og ved 20 år) på 14.168.283 * (1,0260)·20 dvs. 8.479.495 kr.

Ved brug af SKAT's anvendte rente efter skat på 2,95 pct. har SKAT beregnet nutidsværdien til 7.934.238 kr. (20 års tidshorisont).

Hvis boet havde betalt skatten skulle boet have betalt 14.168.283 kr.

Herefter kan værdinedslaget beregnes jf. ovennævnte måde at opstille beregningerne på:

Værdinedslaget består derfor af nutidsværdien af den udskudte skat og derudover af en andel af successionsfordelen. Hvis man fordeler successionsfordelen ligeligt mellem boet og arvingerne bliver værdinedslaget på 11.323.889 kr.

Dette svarer til kurs 79,9 af skatteforpligtigelsen på 14.168.283 kr. Dette svarer meget nøje til den beregning ved kurs 78, som boet oprindelig havde foretaget og til kurs 81, som boet havde anført som svar på agterskrivelsen.

Som anført i eksemplerne m.m. ved L 194 som reelt også er lagt til grund i SKM2015.131.LSR jf. ovenfor og bilag 4, så skal der både gives et værdinedslag svarende til nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtigelse samt en andel af successionsfordelen.

Dette må også være tilfældet ved dødsboer dvs., at en del af successionsfordelen tilkommer boet og resten tilkommer, den arving, der overtager skatteforpligtigelsen.

Hvis aktierne f.eks. var udlagt til en arving ville vedkommende arving overfor medarvingerne jo utvivlsomt have krævet et værdinedslag i princippet opgjort som i påstanden og evt. forhandlet sig til en større del af successionsfordelen.

Det understreges, at passivposten eller værdinedslaget jo også bruges ved selve arvedelingen, hvorfor det vil det være op til en forhandling mellem arvingerne, hvilken del af successionsfordelen, der tilkommer boet - og derfor indgår i selve arvedelingen - og hvilken del, der tilkommer den arving, der overtager det pågældende aktiv.

Opgørelsen af passivposten og værdinedslaget er derfor ikke kun et afgiftsspørgsmål.

Denne modstridende interesse mellem alle arvinger (boet) på den ene side og den eller de arvinger, der overtager et aktiv fra boet, er dog ikke umiddelbart tilstede i nærværende dødsbo, idet alle arvinger arver samme forholdsmæssige andel af aktierne, som de er lodtager i selve boet.

Når man i øvrigt i skattelovgivningen har situationer, hvor parterne i en handel har sammenfaldende interesser, afgøres situationen med udgangspunkt i, hvad man ville have gjort, hvis parterne havde haft modstridende interesser dvs. at man anlægger et arms-længde-princip.

Dette må selvfølgelig også være til stede her.

Armslænge princippet må derfor medføre, at man bruger en ligedeling af successionsfordelen, således som det anføres af Skatteministeriet vedr. L 194., dvs. at værdinedslaget fastsættes til 11.323.889 kr. jf. beregningerne ovenfor. Man anfører i bemærkningerne jo netop, at man kan bruge ligedelingen, når der ikke i øvrigt er holdepunkter for at foretage en skævdeling af fordelen mellem køber (arvingerne) og sælger (boet).

Derfor er påstanden, at den ansatte afgiftspligtige boformue reduceres med forskellen mellem dette beregnede værdinedslag på 11.323.889 og den passivpost på 7.421.481 kr., som SKAT har ansat. Den afgiftspligtige boformue skal derfor reduceres med 3.902.408 kr.

Subsidiært reduceres den afgiftspligtige boformue med et mindre værdinedslag men dog stadig mere end passivposten.

SKAT's opgørelser og begrundelse.

I SKAT's sagsfremstilling henviser SKAT først og fremmest til afgørelsen SKM2015.131.LSR.

Boet har i bilag 4 derfor foretaget en gennemgang af de beregninger, der må være foretaget i SKM2015.131.LSR. Der henvises derfor til dette bilag.

SKAT har på samme måde som boet lagt til grund, at den overtagne skatteforpligtigelse er på 14.168.283 kr. dvs. at hvis boet havde betalt skatten skulle boet betale dette beløb i skat vedr. aktierne.

Dernæst beregner SKAT nutidsværdien af den udskudte skatteforpligtigelse til 7.934.238 kr. (ved 20 år) og 6.800.776 kr. (ved 25 år). Formlerne er anført i note 1 og 2 på side 10 i sagsfremstillingen.

Forskellen mellem disse beregninger og boets beregninger med en nutidsværdi på 8.479.495 kr. (ved 20 år.) skyldes alene, at boet mener, at man skal bruge en lidt højere skattesats og dermed en lidt lavere rente på 2,60 pct. efter skat, medens SKAT har anvendt en rente på 2,95 pct. efter skat.

Bortset fra denne forskellige vurdering af den fremtidige beskatning hos arvingerne, er man enig i princippet for beregningen af nutidsværdien af den skatteforpligtigelse, som overtages af arvingerne.

SKAT anfører dernæst midt på side 10:

Fælles for de 2 beregninger (vedr. nutidsværdien af den udskudte skatteforpligtigelse (red)) er, at der ikke tages højde for, at dødsboets økonomi er transparent og et udlæg uden succession vil svare til en mistet likviditet hos arvingerne. Enten i form af mindre udlodning eller i form af indbetaling til boet. Omvendt vil et udlæg med succession give arvingerne en forbedret likviditet. Dette modsvares dog delvist ved, at boafgiften til betaling bliver forøget, idet boafgiften bliver 1.841.877 kr. større ved udlæg med succession.

SKAT fratrækker derefter boafgiften (beregnet ved 13 pct.) af boskatten ved udlæg med beskatning. Denne boafgift er beregnet som 13 pct. af 14.168.283 kr. dvs. 1.841.877 kr. Baggrunden for denne korrektion er ifølge SKAT, at hvis man ikke havde udlagt med succession ville boets formue falde med denne beskat. Derefter anfører SKAT, at den forbedrede likviditet ved succession ikke er ovennævnte beregnede værdi på 14.168.283 kr. men reducerer dette beløb til 12.326.409 kr.

Man sammenligner dernæst dette beløb med nutidsværdien af den skatteforpligtigelse, som arvingerne overtager og som forventes udløst om 20 år. Nutidsværdien af den udskudte skatteforpligtigelse er beregnet til 7.934.238 kr. (ved 20 år).

Selv uden en korrektion med et værdinedslag vedr. den overtagne udskudte skat, vil der derfor være en fordel på 12.326.409 - 7.9347.238 kr. dvs. 4.392.171 kr. ved valg af succession. SKAT anfører derefter, at kursen af den overtagne skatteforpligtigelse ansættes til nul.

Da passivposten giver en større regulering bruges passivposten.

SKAT henviser i sin begrundelse primært til følgende afsnit fra LSR kendelsen SKM2015.131.LSR:

"Det er endvidere Landsskatterettens opfattelse, at beregningerne af nedslaget og dermed kursværdien af den latente skattebyrde skal foretages ved anvendelsen af en efterskat rente, idet klageren hermed vil blive stillet som ved en overdragelse uden succession, hvorimod klageren vil blive ringere stillet ved successionen, hvis en før-skat rente anvendes. Der er i den forbindelse bl.a. henvist til repræsentantens illustration heraf samt ministersvar, jf. bilag 25 til L 194 fra 2001/2002, 2. samling"

Det anføres i tilknytning til dette citat fra SKM2015.131.LSR, at Landsskatteretten lægger afgørende vægt på, at klageren ved succession vil blive ligestillet som med en overdragelse uden succession.

I tilknytning til SKAT's beregninger på side 11 anføres, at uanset om man bruger en periode på 20 eller 25 år vil arvingernes situation være forbedret i forhold til udlæg uden succession, dvs. at selv uden indregning af et værdinedslag ved afgiftsberegningen vil arvingernes situation være forbedret med godt 4 mio. kr. ved en overdragelse med succession i forhold til en overdragelse uden succession.

Da man i denne beregning ikke havde indregnet et værdinedslag ved beregningen af boafgiften på 1.841.877 kr. påstås derfor i SKATs afgørelse, at man ikke skal indregne et værdinedslag for at få samme situation med og uden succession.

Boets kommentar til SKAT's beregninger

Det er uklart hvad SKAT egentlig mener med, at forholdet er transparent. Dette er ikke uddybet nærmere og det er ej heller nærmere begrundet, hvori boets situation skulle være grundlæggende forskellig fra situationen i f.eks. SKM2015.131.LSR og fra de principper, der er beskrevet i bilagene vedr. L 194 jf. bilag 2 og 3 ved nærværende klage.

SKAT har tilsyneladende den opfattelse, at hvis der er en fordel ved valg af succession - selvom man ikke reducere bebeholdningen med et værdinedslag ved beregning af boafgiften - så behøver man ikke at indrømme et værdinedslag. Der vil stadig være en successionsfordel.

Dette ses af, at den samlede successionsfordel ifølge SKATs forudsætninger er forskellen mellem boets skat på 14.168.283 kr. og nutidsværdien af den overtagne skattebyrde på 7.934.238 kr., eller en samlet successionsfordel på 6.234.045 kr.

Ved en overdragelse med succession - uden værdinedslag - får man alt andet lige en forøget boformue på 14.168.283 kr. i forhold til en overdragelse uden succession. Der vil i så fald skulle betales en boafgift af skattebeløbet på 14.168.283 kr. Da denne boafgift stadig er mindre end den samlede successionsfordel mener man, at værdinedslaget kan ansættes til nul.

Denne fortolkning indebærer reelt, at SKAT forsøger at inddrage den af Folketinget tilsikrede successionsfordel ved at undlade et værdinedslag og dermed kunstigt forøge boafgiften i forhold til den faktiske overtagne forpligtigelse ved successionen. Det vil i øvrigt kun være i meget få tilfælde, at værdinedslaget med denne fortolkning vil blive større end nul.

Det grundlæggende problem, der skal løses i denne sag, er ikke i sig selv, om det kan betale sig at anvende successionsreglerne, men om hvilken værdi den overtagne forpligtigelse skal indgå med ved opgørelsen af den afgiftspligtige boformue og dermed ved beregningen af boafgiften.

Som det gennemgås nedenfor i bilag 4, så var problemet i SKM2015.131.LSR om man skulle bruge en før-skat-rente eller efter-skat-rente. Dette problem var dog kun en delopgørelse af det samlede værdinedslag. Det samlede værdinedslag blev i kendelsen opgjort som beskrevet under skatteyderes påstand. Successionsfordelen må i kendelsen være fordelt ligeligt mellem sælger og køber, hvilket fuldt ud er i overensstemmelsen med bilag 25 m.m. LSR burde have skrevet dette i kendelsen, men det er kun ved at antage en ligedeling af successionsfordelen, at de faktiske ansættelser/beregninger hænger sammen.

Hvis der ikke korrigeres med nutidsværdien af det faktiske skattekrav, der utvivlsomt er knyttet til de udlagte aktier og som overtages af arvingerne, vil arvingerne jo komme til at betale boafgift af den latente skatteforpligtigelse, som arvingerne faktisk overtager. Det er i denne forbindelse underordnet om det samlet set er en fordel af at anvende successionsreglerne.

Derfor skal værdinedslaget ikke svare til successionsfordelen, men skal svare til nutidsværdien af den udskudte skat med tillæg af en andel af successionsfordelen jf. ovenfor.

Dette kan også ses af, at hvis aktierne skulle være udlagt til sin handelsværdi med succession uden værdinedslag, så vil arvingerne i relation til beregning af boafgiften vedr. selve aktierne - som trods alt er det, sagen drejer sig om - komme til at betale boafgift også af den latente skatte forpligtigelse, som de overtager.

I ovennævnte eksempel fra bemærkningerne til L 192 var det jo heller ikke successionsfordelen på 286.000 kr. der udgjorde værdinedslaget. Værdinedslaget bestod derimod i eksemplet af nutidsværdien af de mistede afskrivninger (1.276.000 kr.) samt en andel (konkret halvdelen) af successionsfordelen 286.000 kr. eller i alt I alt 1.419.000 kr.

I afgørelsen SKM2015.131.LSR jf. bilag 4 havde SKAT, LSR og boets repræsentant alle lagt til grund, at værdinedslaget både bestod af en nutidsværdien af den udskudte skat og af halvdelen af successionsfordelen. Uenigheden i SKM2015.131.LSR var "kun", om der skulle bruges en rente før skat eller en rente efter skat, samt hvilken indgangsværdi før korrektionen med værdinedslaget, som man skulle bruge (16.400.000 kr. eller 15.620.000 kr.)

Afgørelsen i SKM2015.131.LSR er også afgjort af domstolene jf. SKM2017.428.VLR. I denne dom var skatteyder og Skatteministeriet reelt enige om selve beregningen af værdinedslaget. Problemet i domstolssagen var derimod om den aftalte pris på 8.600.000 kr. afveg så meget som den beregnede værdi (efter værdinedslaget) på 9.970.000 kr. at SKAT var berettiget til at kunne tilsidesætte den aftale pris. Dette forhold fik Skatteministeriet medhold i.

I SKAT's omtale af SKM2015.131.LSR jf. nederst side 7 og øverst side 8 i nærværende sag anføres, at der vil blive udløst en skattebetaling om 20 år på 7.680.069 kr. og et provenu om 20 år ved succession på 7.939.931 kr. Man skriver derefter i sagsfremstillingen, at man skal bruge en efter skat rente for at sikre investors samme provenu, således at investor stilles på nøjagtig samme måde som ved køb ved succession som ved køb uden succession.

Det er dog ikke dette, der reelt fremgår af både bilagene vedr. L 194 i 2001/02 samlingen jf. ovenfor samt af resultatet i SKM2015.131.LSR.

Hvis man kun stiller investor "på samme måde" med og uden succession vil den samlede successionsfordel jo kun tilfalde sælger og man vil derudover reelt kræve boafgift/gaveafgift af nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtigelse. Dette går i mod principperne vedr. L 192 jf. ovenfor samt SKM2015.131.LSR.

Hvis investor (køber) i SKM2015.131.LSR skulle have en opsparet indkomst på 7.680.069 kr. til at betale skattekravet vedr. ejendommene om 20 år og ved en rente på 2,778 pct. efter skat, vil der skulle afsættes 7.680.069 * (1,02778)-20 dvs. 7.680.069 * 0,5781 dvs. 4.439.784 kr. Nutidsværdien af den overtagne skatteforpligtigelse er derfor 4.439.784 kr.

Hvis man alternativt tager udgangspunkt i en salgspris på 16.400.000 kr., således som LSR tidligere havde afgjort, vil nutidsværdien af skatteforpligtigelsen (ved 20 år) være på 8.148.069 kr. Hvis man skal have en opsparet formue om 20 år på dette beløb, skal der afsættes et beløb på 8.148.069 * (1,02778)^-20 dvs. 4.710.398 kr. ved købet.

Men værdinedslaget i LSR kendelsen blev jo fastsat til 6.429.200 kr. (vedr. ejendommene). Dette beløb fremkommer netop, hvis man i værdinedslaget tillige indregner halvdelen af successionsfordelen som beskrevet i bilag 4.

Vedr. betalingsrettighederne har man reelt anvendt nøjagtigt samme beregningsmetode.

Bemærk også, at SKAT's beregning i den påklagede afgørelse i SKM2015.131.LSR også kun hænger sammen, hvis det lægges til grund, at SKAT ved beregningen af værdinedslaget også havde indregnet halvdelen af successionsfordelen i deres beregning.

Det er derfor ikke rigtigt, når det i 2. afsnit øverst side 8 i nærværende sag konkluderes, at investor skal stilles likviditetsmæssigt lige med og uden succession. SKAT's fortolkning medfører jo ej heller, at der er ligestilling, idet beregningen - selv med SKAT's fortolkning af reglerne (uden værdinedslag) - vil være en fordel på 4.392.171 kr. ved succession jf. beregningerne side 11 øverst.

Det fremgår af LSR's begrundelse i SKM2015.131.LSR, at det er ved beregningen af selve værdinedslaget, at man skal stilles lige med og uden succession. Dette opnås netop ved, at man bruger en efter-skat-rente ved beregningen af nutidsværdien af den overtagne skattebyrde. Hele sagen i SKM2015.131.LSR vedrører også kun dette forhold og derfor må de af LSR anførte begrundelser læses i det lys, som var problemet i sagen og kan ikke bare udvides fortolkningsmæssigt til forhold, som i øvrigt går stik i mod det faktiske resultat i afgørelsen.

LSR's begrundelse i SKM2015.131.LSR kan derfor ikke læses som om, det skal være investors samlede økonomi, der skal være lige med og uden succession.

Derfor har SKAT fejlfortolket reglerne jf. ovenfor.

I bilag 4 er der også medtaget en beregning med kommentarer, når man bruger SKAT's fortolkning i nærværende sag overført på situationen i SKM2015.131.LSR. Der henvises hertil samt de bemærkninger, der er skrevet til disse beregninger.

Når SKAT anfører at kursen på den overtagne skatteforpligtigelse skal ansættes til nul må SKAT derfor mene, at arvingerne ikke har overtaget nogen udskudt skatteforpligtigelse ved at have overtaget aktierne med succession.

Dette er forkert.

Arvingerne overtager utvivlsomt en forpligtigelse ved at have overtaget aktierne med succession. Aktierne har ikke en værdi svarende til udlægsværdien, når der medfølger en forpligtigelse til ved et senere salg af aktierne, at skulle betale skat af den overtagne latente avance. Nutidsværdien af den skatteforpligtigelse, der er overtaget, er på 7.934.238 kr. (ved 20 år og en rente på 2,95 pct. jf. SKAT's beregning). Nutidsværdien er på 8.479.495 kr. ved skatteyderes beregning (20 år og en rente på 2,60 pct. efter skat).

Ved beregningen af værdinedslaget indgår endvidere en andel af den samlede successionsfordel.

Derfor må værdinedslaget skulle beregnes som anført ovenfor vedr. skatteyderes påstand."

SKATs udtalelse i sagen

SKAT har i sin udtalelse af 23. marts 2018 i sagen anført følgende:

"Indledningsvist bemærkes, at boet efter A under SKATs sagsbehandling alene kom med bemærkninger om arvingernes forventede ejertid og den anvendte rentesats. Boet kom således ikke med bemærkninger til det materielle grundlag for afgørelsen.

Alle boets argumenter i den fremsendte klage er således nye, og SKAT har som følge heraf forholdt sig til boets klage i dens helhed.

I boet efter A og førstafdøde ægtefælle indgår aktier i selskabet H1 ApS. Aktierne i selskabet bliver fordelt efter bestemmelserne i arveloven:

SKAT har ved afgørelse af 26. september 2017 ændret kompensationen for overtagelse af den latente skatteforpligtelse til kr. 7.21.481, der svarer til passivposten opgjort efter boafgiftslovens § 13 a.

Samtlige anparter i H1 ApS udloddes med succession, hvorved opnås, at den avance, der konstateres ved udlodningen fra boet ikke beskattes i boet. Derimod udskydes beskatningen til det tidspunkt, hvor arvingerne måtte realisere anparterne.

Arvingerne overtager således en latent skatteforpligtelse, som der ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning kan kompenseres for på 2 måder:

· Passivpost jfr. boafgiftslovens § 13 a

eller

· Kursværdi af udskudt skat jfr. SKM2011.406.SKAT

Ad Passivpost

Efter boafgiftslovens § 13 a kan der beregnes en passivpost på op til 22 % af den skattepligtige fortjeneste. Efter boafgiftslovens § 13 a, stk. 6 kan boet og arvingerne aftale en lavere procentsats. Det er således frivilligt at beregne en passivpost ved udlodning fra dødsboer, idet boet og arvingerne blot kan aftale en passivpost på 0 %.

Det er SKATs opfattelse, at der er enighed mellem boet og SKAT om, at den maksimale passivpost opgjort efter boafgiftslovens § 13 a kan beregnes til kr. 7.421.481, der svarer til 22 % af den beregnede avance kr. 33.734.008.

Ad Kursværdi af udskudt skat

I SKM2008.876.LSR traf Landsskatteretten afgørelse i et bindende svar om muligheden for et værdinedslag ved overdragelse af aktiver med succession.

Skatteyderen havde spurgt om handelsværdien for aktiverne i vognmandsforretningen G1 I/S skulle fastsættes under hensyn til den skatteforpligtelse, som erhververen ville overtage som en følge af, at erhververen ville indtræde i overdragernes skattemæssige stilling, herunder den skatteforpligtelse, der følger med ved succession i overdragernes indestående på konto for opsparet overskud. Overdragelsen skulle finde sted mod fuldt vederlag. Herudover havde skatteyderen spurgt om kursværdien af den udskudte skat kunne fastsættes til kurs pari.

Skatterådet havde afvist, at handelsværdien af aktiverne i den omhandlede vognmandsforretning kunne fastsættes under hensyn til den latente skatteforpligtelse, og havde som følge heraf også afvist, at kursværdien af den udskudte skat kan ansættes til kurs pari.

Landsskatteretten ændrede Skatterådets afgørelse, således at handelsværdien af aktiverne i vognmandsforretningen kunne fastsættes under hensyn til den latente skatteforpligtelse, men fastholdt at kursværdien på den udskudte skat ikke kunne sættes til kurs pari.

Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse fremgår blandt andet følgende om muligheden for handelsværdi fastsættes under hensyntagen til den latente skatteforpligtelse, der overtages ved overdragelse med succession:

"Det fremgår af forarbejderne til kildeskattelovens § 33 C, at successionsreglerne er indført for at lette generationsskiftet i erhvervsvirksomheder. Successionbestemmelsen blev indført for at imødegå lukninger af mindre familievirksomheder. Det er forudsat ved bestemmelsens tilblivelse, at adgangen til skattemæssig succession ville medføre reduktion af overdragelsesprisen, idet køberens afskrivningsgrundlag bliver mindre. Skatteministeren har således i forbindelse med bestemmelsens tilblivelse udtalt, at såfremt en virksomhed blev overdraget med succession i en familiehandel, ville dette betyde en lavere overdragelsespris, og at den lavere pris gjorde finansieringsbehovet mindre. I forbindelse med tilblivelsen af kildeskattelovens § 33 C, stk. 12 har Skatteministeren endvidere udtalt, at det ikke er muligt at udtale sig med sikkerhed om, hvem fordelen ved skattefri succession tilfalder. Det vil afhænge af efterspørgelsesforholdene for den konkrete virksomhed, som ejeren ønsker at afhænde. I nogle tilfælde kan det være sælger, som fordelen helt eller delvist tilfalder, og i andre tilfælde kan det helt eller delvist være køber. Dette fremgår således af Skatteministeren beregningseksempler ved besvarelsen af spørgsmål 4 vedrørende lovforslaget, at overdragelsesprisen forudsættes lavere ved succession for en medarbejder. Der tages ikke hensyn til nogen "gave", der i givet fald ville være indkomstskattepligtig for køberen. Der forudsættes således en reduktion af overdragelsesprisen uanset om der sker familieoverdragelse, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 1 eller en overdragelse til en medarbejder i virksomheden, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 12. Dette fremgår også af Generationsskifteudvalgets betænkning fra 1999, hvor udvalget udtaler, at "successionsadgangen er ikke kun til fordel for sælger, men også for køber, da det vil afspejle sig i prisen for virksomheden, at der overtages en latent skat."

Såfremt der ikke ved fastsættelse af handelsværdien i overdragelsesaftalen tages hensyn til skatteforpligtelserne ved successionen, ville reglerne i kildeskattelovens § 33 C ikke blive anvendt, idet køberen ville få et lavere afskrivningsgrundlag, samt en skatteforpligtelse uden at modtage nogen form for kompensation herfor. Når der henses til formålet med bestemmelsen vil handelsværdien for aktiverne i vognmandsforretningen G1 I/S skulle fastsættes under hensyn til de skatteforpligtelser, som køberen overtager fra sælgeren. Svaret på spørgsmål 1 ændres derfor til "ja". Landsskatteretten kan ikke tage stilling til spørgsmålet om en eventuel gave, idet det henhører under ligningsmyndighederne, når dispositionerne er foretaget."

Landsskatteretten anerkender således i sine præmisser det faktum, at der ved en handel mellem uafhængige parter ikke vil kunne opnås enighed om samme overdragelsessum ved overdragelse med succession som ved overdragelse uden succession.

Om fastsættelsen af kompensationen for overtagelse af den latente skatteforpligtelse i form af det nedslag i handelsværdien, der forventes givet ved overdragelse med succession, anfører Landsskatteretten følgende:

"De overdragne aktiver, der omfattes af successionen, skal værdiansættes til handelsværdien under hensyntagen til den udskudte skatteforpligtelse. Der er ikke i kildeskattelovens § 33 C fastsat nærmere regler for værdiansættelsen. Hvorvidt og hvornår forpligtigelsen bliver aktuel afhænger af en række fremtidige dispositioner vedrørende virksomheden såsom eventuel salg, virksomhedsomdannelse mv. Da der ikke er tale om en faktisk betalingsforpligtelse men en eventualforpligtigelse, skal skatteforpligtelsen kursfastsættes således, at overdragelsessummen afspejler handelsværdien i fri handel. En kursfastsættelse til pari vil ikke afspejle eventualforpligtigelsens handelsværdi, der må antages at ligge under kurs 100. Der skal derfor i forbindelse med en overdragelse foretages en konkret vurdering af, til hvilken kursværdi forpligtigelsen skal fragå ved opgørelsen af handelsværdien for aktiverne."

Landsskatteretten slår således fast, at kompensationen for overtagelse af den latente skatteforpligtelse skal foretages efter en konkret vurdering samt at nedslaget i handelsværdien (kompensationen) må antages at ligge under kurs 100.

Med styresignal SKM2011.406.SKAT præciserede SKAT praksis omkring værdiansættelsen af et aktiv, der overdrages ved hel eller delvis gave med skattemæssig succession, således, at der ikke både kan beregnes en kompensation for den gaverelaterede del af den latente skatteforpligtelse vedrørende overdragelsen og et fradrag for den objektivt beregnede passivpost efter kildeskattelovens § 33 D. SKAT præciserede samtidig, at denne praksis også er gældende ved succession efter dødsboskattelovens regler, jfr. boafgiftslovens § 13 a.

Styresignalet indeholder ingen anvisninger om kursværdiansættelse af den udskudte skat.

Vestre Landsret har i SKM2017.428.VLR taget stilling til hvorvidt handelsværdien af aktiver, der overdrages ved hel eller delvis gave med skattemæssig succession både kan nedsættes med kursværdien af den latente skat, der overtages ved succession og med passivpost opgjort efter de objektive regler, idet følgende fremgår af præmisserne i Vestre Landsrets dom:

"Kildeskattelovens § 33 C og kildeskattelovens § 33 D har begge til formål at søge at udligne fremtidige skattetilsvar i situationer, hvor der sker overdragelse med succession, når købssummen berigtiges helt eller delvist ved en gave. Det følger af formålet med de to bestemmelser, at de ikke kan anvendes i forbindelse med hinanden, idet en sådan fremgangsmåde ville indebære, at den samme latente kildeskattebyrde blev tillagt betydning to gange."

Med Vestre Landsrets dom er det således slået fast, at der ved overdragelse ved hel eller delvis gave med skattemæssig succession ikke både kan beregnes et nedslag i handelsværdien som kompensation for overtagelse af den latente skat og samtidig beregnes passivpost efter de objektive regler.

Det er SKATs opfattelse, at Vestre Landsrets dom kan anvendes ved udlodning med skattemæssig succession fra dødsboer, der således ikke både kan beregne en kursværdi af udskudt skat og passivpost efter boafgiftslovens § 13 a.

Parterne i en gaveoverdragelse eller boet og arvingerne ved udlodning fra et dødsbo må således vælge hvilken metode, der skal anvendes til kompensation for overtagelse af den udskudte skat.

SKAT skal her pointere, at det hverken i SKM2008.876.LSR eller SKM2011.406.SKAT forudsættes, at den ene metode altid vil være mere fordelagtig end den anden. Såfremt en opgørelse af kursværdien af den udskudte skat (kompensation) fører til en lavere værdi end passivposten opgjort efter de objektive regler, er der således ikke tale om at parterne nægtes mulighed for at kompensere for overtagelse af den udskudte skatteforpligtelse ved at beregne et nedslag for kursværdi af udskudt skat, men derimod blot at passivposten opgjort efter de objektive regler er mere fordelagtig.

Det er således ikke korrekt, når boet på side 9 i klagen anfører, at SKATs fortolkning reelt indebærer, at SKAT forsøger at inddrage den af Folketinget tilsikrede successionsfordel ved at undlade et værdinedslag. Der er derimod tale om, at SKATs fastsættelse af kursværdien af den udskudte skat og dermed kompensation for overtagelse af den latente skatteforpligtelse opgøres til en lavere værdi end passivposten efter de objektive regler, hvorfor SKAT har fastsat kompensationen for overtagelse af den udskudte skat efter boafgiftslovens § 13 a.

Metode til kursfastsættelse af den latente skatteforpligtelse (kompensationens størrelse)

Ved overdragelse med succession frigøres sælger for sin forpligtelse til at betale skatten, der i stedet overtages af køber. Køber overtager således sælgers anskaffelsessum, og vil derfor - alt andet lige - skulle betale en højere skat ved et fremtidigt salg af aktiv, når overdragelsen sker med succession fremfor overdragelse uden succession. Er der tale om et afskrivningsberettiget aktiv vil køber endvidere - alt andet lige - få et lavere afskrivningsgrundlag ved overdragelse med succession end ved overdragelse uden succession.

Ved indførslen af successionsreglerne ved L 51 i 1988/89 var det forudsat, at muligheden for skattemæssig succession ville medføre en reduktion af overdragelsespriserne henset til, at aktiverne overtages med en latent skatteforpligtelse. Det fremgår således af ministersvar nr. 11 og 15, at ministeren ikke er i tvivl om, at såfremt en virksomhed overdrages med succession i en familiehandel, vil dette betyde, at overdragelsesprisen sættes ned.

Generationsskifteudvalget afgav i 1999 betænkning nr. 1374 om generationsskifte i erhvervslivet. Generationsskifteudvalget anfører følgende i afsnit 10.1.1 Synspunkter til støtte for successionsregler:

"Successionsadgangen er ikke kun til fordel for sælger, men også for køber, da det vil afspejle sig i prisen for virksomheden, at der overtages en latent skat. Der opereres ikke på et altid perfekt fungerende marked, hvor det er købers forventede efter-skat afkast, der bestemmer prisen."

Hverken forarbejderne til L 51 eller Generationsudvalget indeholder nogen anvisninger på, hvorledes parterne forventes at nå frem til den kompensation for overtagelse af den latente skatteforpligtelse, der skal gives i form af et nedslag i prisen. Men Generationsskifteudvalget anfører følgende om kompensation for overtagelse af en latent skatteforpligtelse i afsnit 10.1.2 Synspunkter imod successionsregler:

"

Ud fra en forudsætning om et effektivt marked vil der ved fastsættelsen af overdragelsessummerne blive taget højde for, at erhververen lider et løbende likviditetstab samt påtager sig en latent skattebyrde. Der er således tale om, at såvel sælger som køber lader successionens virkninger afspejle sig i en lavere overdragelsessum på virksomheden. Denne mekanisme kan være sat ud af kraft mellem eksempelvis far og søn, men antages ikke at være det uden for familien.

Hvis markedskræfterne således forudsættes at fungere effektivt, bestemmes prisen ved overdragelse mellem uafhængige parter af købers forventede efter-skat afkast af sin investering. Da efter-skat afkastet som nævnt bliver mindre, hvis virksomheden er erhvervet med succession, vil prisen blive lavere. Overdrages virksomheden uden succession, således at køber får glæde af det fulde afskrivningsgrundlag, sikres et større efter-skat afkast, og køber kan få et uændret efter-skat afkast trods en større købesum".

Og videre:

"Ovenstående baserer sig som nævnt på forudsætningen om et effektivt marked, hvor både køber og sælger lader successionsmuligheden afspejle i handelsprisen for virksomheden. Disse forudsætninger er imidlertid ikke nødvendigvis opfyldt i forbindelse med alle virksomhedshandler. Omstændighederne omkring den enkelte virksomhedshandel kan være af en sådan karakter, at prisfastsættelsen af virksomheden ikke bliver optimal. Forhold, der kan spille ind, er antallet af købere til virksomheden og disses mulighed for at overtage virksomheden med succession eller ej. Forskelle i købernes evne til at drive den pågældende virksomhed (eller forventning herom) kan ligeledes få betydning. Herudover spiller købers og sælgers forhold til hinanden ind, herunder deres indbyrdes forhandlingsstyrke. Der er således en række forhold, der kan medføre, at køber i et eller andet omfang kan få del i den fordel, der opstår som følge af successionsmuligheden.

En situation, hvor forholdet mellem køber og sælger kan spille en helt særlig rolle, er i forbindelse med familieoverdragelser. Ved overdragelser mellem f.eks. far og søn taler meget for, at der netop ikke foreligger noget effektivt marked, hvor begge parter søger at optimere deres position. Det er eksempelvis nærliggende at antage, at faderen vil acceptere en lavere overdragelsessum, end markedet tilsiger, når overdragelsen sker til sønnen. Sønnen modtager derfor en gave.

Sønnens likviditetstab som følge af successionen vil i sådanne situationer mere end rigeligt opvejes af den lavere overdragelsessum

. Familieoverdragelser med succession kan således siges, at have den rette generationsskiftemæssige profil. Omvendt kan det dog tænkes, at sønnen af hensyn til faderens pensionering vil være villig til at give en højere pris for virksomheden, end en udenforstående køber ville være. Disse forhold, hvor successionsreglerne kan siges at have deres berettigelse, antages ikke at række ud over den nære familiekredes, hvor successionen er mulig."(SKATs understregning)

Det er således Generationsskifteudvalgets opfattelse, at en række forhold vil spille ind, når sælger og køber skal aftale størrelsen af kompensation for overtagelse af den latente skatteforpligtelse og Generationsskifteudvalget anfører ligeledes, at der i familieoverdragelser ofte vil være sat en lavere pris end markedet tilsiger, og køber vil således være kompenseret.

Det må lægges til grund, at Generationsskifteudvalgets betragtninger skal forstås således, at det ikke er muligt at anvise

en model til beregning af kompensation for overtagelse af latent skatteforpligtelse. Det vil derimod være en afvejning af en række forhold i hver enkelt handel.

I forbindelse med indførslen af muligheden for overdragelse med skattemæssig succession til nære medarbejdere i kildeskattelovens § 33 C, stk. 12 blev spørgsmålet om kompensation for at overtage en latent skatteforpligtelse ved overtagelse med succession igen inddraget i forarbejderne til loven. Skatteministeren fremlagde således i bilag 25 til L 194 i samlingen 2001/02 2 beregningseksempler for skatteudvalget. Beregningseksemplerne belyser effekten for sælger, for køber og for skattevæsenet.

Skatteministeren anfører følgende om beregningseksemplerne:

"Efter forslaget sker der en udvidelse af den personkreds, der kan anvende successionsreglerne fra alene at omfatte nærtstående familiemedlemmer til også at omfatte nære medarbejdere. I beregningseksemplerne er virkningen af overdragelse med succession til nære medarbejdere belyst.

Når en virksomhed overdrages med succession, indtræder køber i sælgers skattemæssige stilling, og der sker ikke umiddelbart beskatning af genvundne afskrivninger eller af avancer på virksomhedens aktiver. Beskatningen af avancer på bygninger udskydes til købers afståelse af virksomheden. Er der tale om en virksomhed drevet som selskab, udskydes beskatningen af aktieavancen til købers efterfølgende salg af aktierne.

Den beskatning af genvundne afskrivninger på driftsmidler, bygninger og goodwill, der ikke udløses hos sælger, modvirkes af det reducerede afskrivningsgrundlag hos køber som følge af successionen. Udskydelsen af beskatningen indebærer således en likviditets- og rentefordel for køber og sælger, mens stat og kommuner har et modsvarende likviditets- og rentetab på de udskudte skatter

.

Størrelsen af den udskudte skat afhænger af en række faktorer. Det kan f.eks. være aktivernes art, den faktiske værdiforringelse i forhold til de skattemæssige afskrivninger og sælgers ejertid. Effekten vil derfor variere meget fra virksomhed til virksomhed

.(SKATs understregning)

Det er ikke muligt, jfr. besvarelsen af spørgsmål 9, at afgøre med sikkerhed, hvem fordelen ved den skattefri succession tilfalder. I nogle tilfælde kan det være sælger, som fordelen helt eller delvist tilfalder, og i andre tilfælde kan det helt eller delvist være køber. Da successionskredsen er forholdsvist begrænset, jfr. at lovforslaget skønnes at omfatte 200 virksomhedsoverdragelser årligt, vil fastsættelsen af prisen for virksomheden være resultatet af forhandlinger mellem sælger og køber og parternes forhandlingsstyrke.

Til illustration er der nedenfor vist to (forenklede) eksempler på virkningen af successionen når 1)købesummen for virksomheden alene er betaling for goodwill og 2)købesummen for virksomheden alene er betaling for driftsmidler. I eksemplerne er som beregningsmæssig forudsætning antaget, at fordelen ved succession deles ligeligt mellem køber og sælger.

Det er forudsat, at marginalskatten for både køber og sælger er 62,5 pct., og der er anvendt en diskonteringsrente på 5,3 pct. ved beregning af nutidsværdier svarende til en før-skat rente på 8 pct."

SKAT hæfter sig også her ved, at skatteministeren jfr. det understregede beskriver likviditets- og rentefordelen ved successionen som forskellen mellem den beskatning, der ikke udløses hos sælger og det reducerede afskrivningsgrundlag hos køber, hvilket også følger af de 2 eksempler. Skatteministeren beskriver derimod

ikke hvordan fordelen ved succession i ikke-afskrivningsberettigede aktiver opgøres.

Efter SKATs opfattelse er der en hel central forskel på den samlede likviditets- og rentefordel ved succession afhængig af om der er tale om afskrivningsberettigede eller ikke-afskrivningsberettigede aktiver.

Ved overdragelse af

afskrivningsberettigede aktiver medfører succession, at der ikke sker beskatning af genvundne afskrivninger hos sælger, hvilket modsvares af et lavere afskrivningsgrundlag hos køber. Da køber således mister skattefordelen af afskrivningen, vil købers likviditet være negativt påvirket i årene efter overdragelsen. Købers skat ved en fremtidig afståelse af aktivet vil være upåvirket af succession, idet køber antages at ville have nedbragt aktivets skattemæssige værdi til kr. 0 ved skattemæssig afskrivning. Effekten af den skattemæssige succession for køber indtræffer således i årene umiddelbart efter overdragelsen. Der skal således indrømmes et relativt højt nedslag for at kompensere for overtagelsen af den latente skat og særligt det manglende afskrivningsgrundlag.

I skatteministerens eksempel 1 udgør handelsværdien af goodwill kr. 2.500.000 ved overdragelse uden succession. Sælgers skat vil udgøre kr. 1.562.000 og sælgers provenu efter vil udgøre kr. 938.000. Nutidsværdien af skattebesparelsen af købers afskrivninger udgør kr. 1.276.000 og købers anskaffelsessum efter skat udgør kr. 1.224.000. Såfremt der overdrages med succession vil sælger således opnå en skattebesparelse på kr. 1.562.000, mens køber vil miste en likviditetsfordel på kr. 1.276.000. Den samlede successionsfordel kan således opgøres til kr. 286.000 (1.562.000 - 1.276.000). I eksemplet er forudsat, at sælger og køber deler successionsfordelen således, at begge får en fordel på kr. 143.000 (276.000 delt med 2). Overdragelsessummen fastsættes herefter til kr. 1.081.000 og da køber succederer, vil sælgers provenu efter skat udgøre kr. 1.081.000 (svarende til provenuet efter skat ved overdragelse uden succession kr. 938.000 med tillæg af andel af successionsfordel 143.000) og købers anskaffelsessum efter skat vil tilsvarende udgøre 1.081.000 (svarende til købspris efter skat ved overdragelse uden succession kr. 1.224.000 med fradrag af successionsfordelen kr. 143.000).

Kursværdien af den udskudte skat kan i skatteministerens eksempel beregnes til ca. kurs 90 ((2.500.000-1.081.000)/1.562.000*100).

Skatteministerens eksempler opgør således på den ene side sælgers besparelse ved at blive frigjort for skattebetalingen ved overdragelse med succession og på den anden side købers yderligere "udgift" ved en mistet skattebesparelse af afskrivninger ved overdragelse med succession. Sælgers besparelse overstiger købers yderligere udgift, og der opgøres herefter en "nettobesparelse", der er udtryk for parternes samlede likviditets- og rentefordel og som benævnes successionsfordelen.

Det fremgår af skatteministerens besvarelse ovenfor - ligesom af Generationsskifteudvalgets betænkning, at det ikke er muligt med sikkerhed at afgøre, hvem successionsfordelen tilfalder. Skatteministeren anfører, at det i nogle tilfælde kan være sælger, som fordelen helt eller delvist tilfalder, og i andre tilfælde kan det helt eller delvist være køber. Der er således ikke angivet nogen anvisning på hvorledes successionsfordelen skal fordeles.

Med udgangspunkt i eksempel 1 i bilag 25 til L 194, jfr. ovenfor, kan der således opstilles følgende scenarier omkring fordeling af successionsfordelen ved afskrivningsberettigede aktiver:

Ved overdragelse af

ikke afskrivningsberettigede aktiver - som f.eks. unoterede aktier - medfører successionen, at der ikke sker beskatning hos sælger. Men i modsætning til overdragelse af afskrivningsberettigede aktiver, vil køber ikke miste nogen skattefordel ved successionen, og købers likviditet vil således være uændret i årene umiddelbart efter overdragelsen. Det er først ved købers afståelse af aktierne (f.eks. efter 20 år), at konsekvensen af den skattemæssige succession indtræffer for køber i form af en lavere anskaffelsessum ved opgørelsen af avancen. Nedslaget til kompensation for overtagelse af den udskudte skat vil således være mindre end ved overdragelse af afskrivningsberettigede aktiver.

Opstilles et eksempel svarende til eksempel 1 i bilag 25 til L 194 blot med den forskel, at der er tale om ikke afskrivningsberettigede aktiver i form af unoterede aktier. Forudsætningerne er i øvrigt uændrede - salgssum på kr. 2.500.000, sælgers anskaffelsessum udgør kr. 0, en diskonteringsrente på 5,3 % ved beregning af nutidsværdier svarende til en før-skat rente på 8 %.

SKAT har forudsat en levetid på 20 år. Sælgers skatteforpligtelse udgør kr. 1.050.000. Nutidsværdien for køber udgør ca. 375.000 eller kurs 35,7.

Med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger kan der opstilles følgende scenarier omkring fordeling af successionsfordelen ved unoterede aktier og andre ikke afskrivningsberettigede aktiver:

En sammenligning af den kursværdi, der beregnes til kompensation for overtagelse af den latente skatteforpligtelse ved henholdsvis et afskrivningsberettiget aktiv og et ikke afskrivningsberettiget aktiv når der i øvrigt anvendes ens forudsætninger omkring salgssum, fortjeneste og rentesats viser, at der ved afskrivningsberettiget aktiv opnås en højere kursværdi af den udskudte skat, når kompensationen for overtagelse af den latente skatteforpligtelse beregnes.

Forskellen i størrelsen på kompensationen for overtagelse af den latente skatteforpligtelse er i overensstemmelse med ovenfor anførte betragtninger om, at størrelsen af kompensationen vil afhænge af en række konkrete forhold i hver enkelt sag som f.eks. aktivets art.

Boet har sine beregninger vedrørende nærværende sag på side 6 forudsat, at kompensationen skal opgøres som efter skatteministerens eksempler i bilag 25 til L 194 og ved at sælger og køber deler successionsfordelen.

I relation til opgørelse af kompensationen for overtagelse af en latent skatteforpligtelse hæfter SKAT sig endvidere ved, at skatteministeren i sin besvarelse anfører, at størrelsen af den udskudte skat afhænger af en række faktorer som f.eks. aktivernes art, den faktiske værdiforringelse og sælgers ejertid.

Efter SKATs opfattelse er der således ikke grundlag for at antage, at det har været skatteministeriets hensigt, at eksemplerne i skatteministerens besvarelse i bilag 25 er udtryk for at kursværdien af den latente skatteforpligtelse

skal opgøres efter den metode, der er anvendt i eksemplerne.

Det er således ikke korrekt, når boet i afsnittet "boets beregning af værdinedslaget" uden videre lægger til grund, at den metode, der er anvendt i bilag 25,

skal anvendes ved kursfastsættelsen af udskudt skat.

Dette understøttes af Skatterådets bindende svar af 21. oktober 2014, offentliggjort i SKM2014.751.SR, hvor Skatterådet tiltræder SKATs indstilling. I SKATs indstilling til spørgsmål 3, hvor skatteyderen ønsker oplyst om handelsværdien af en ejendom, der overdrages med skattemæssig succession kan reduceres med kurs 80 af en beregnet latent skat beregnet ved en skatteprocent som topskat af positiv kapitalindkomst, fremgår blandt andet følgende:

På baggrund heraf er det SKATs opfattelse, at en kursværdiansættelse af en beregnet latent skat skal tage udgangspunkt i den skat, som overdrageren frigøres for ved successionen. Værdien på overdragelsestidspunktet kan for overdrageren som udgangspunkt opgøres til kurs 100, hvorimod værdien for erhververen ikke vil være den samme, idet udgangspunktet må være, at det overdragne skal ejes i en vis periode inden en afståelse. Alene af den grund vil kursen som altovervejende udgangspunkt være under 100 for erhververen.

En række faktorer indgår efter SKATs opfattelse i værdiansættelsen af en latent skat, som fx aktivets art, aktivets faktiske værdiforringelse, den forventede ejertid/levetid på aktivet, markedsrenten på overdragelsestidspunktet, og udsigten til hvorvidt og hvornår den latente skat aktualiseres.

Det er SKATs opfattelse, at kursværdien af skatteforpligtelsen skal fastsættes konkret i hvert enkelt tilfælde.

Den udskudte skat skal således værdiansættes efter, hvad skatten knytter sig til. Omfatter en overdragelse derfor flere typer aktiver, skal den latente skat opgøres for hvert af aktiverne.

Efter SKATs opfattelse vil fx kursværdien af den latente skat, der knytter sig til driftsmidler, som forventes skrottet inden for få år, udgøre nul, idet der ved skrotningen ikke udløses nogen skat, men måske et tab.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at den forventede ejertid af et aktiv er behæftet med så stor usikkerhed, at det er meget vanskeligt blot at bruge en tilbagediskonteringsmodel, uden at der samtidig indgår et vist skøn baseret på usikkerheden om ejertiden på aktivet. Lang ejertid af fx en fast ejendom medfører som udgangspunkt lavere kursværdi af den udskudte skat, da skatten først skal betales mange år efter erhvervelsen, hvis overhovedet.

Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at udskudt skat skal kursværdiansættes konkret for hvert aktiv, og at en beregnet latent skat ved overdragelse af landbrugsejendommen skal fordeles på driftsbygninger, udlejede boliger, stuehus, jord og eventuelt andre tilhørende aktiver. Ligeledes skal den latente skat af andre aktiver, der følger med i overdragelsen af virksomheden, som fx driftsmidler, beholdninger, besætning m.m., efter SKATs opfattelse værdiansættes hver for sig.(SKATs understregning)

Skatterådet tiltræder således SKATs indstilling om, at der skal inddrages andre hensyn end blot forrentning og erhververens forventede afskrivningsperiode eller forventede ejertid. Denne praksis er efter SKATs opfattelse i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse i SKM2008.876.LSR, hvor Landsskatteretten netop udtaler, at der skal foretages en konkret vurdering af kursværdien af den latente skatteforpligtelse.

Dette standpunkt synes fastholdt i SKM2015.131.LSR, hvor Landsskatteretten gentager, at der skal foretages en konkret vurdering af kursværdien af den latente skatteforpligtelse.

Landsskatteretten har endvidere i SKM2016.627.LSR truffet afgørelse omkring kursfastsættelsen af en latent skatteforpligtelse. Der fremgår blandt andet følgende af Landsskatterettens begrundelse:

"Efter en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder fastsættes kursen på den udskudte skat skønsmæssigt til 60……"

Sammenfattende kan det konkluderes, at der hverken i lovgivningen, i forarbejderne til kildeskattelovens § 33 C, stk. 12 eller efter praksis findes én fast metode til kursfastsættelse af udskudt skat. Tværtimod fremgår af såvel ministerbesvarelsen i bilag 25 til L 194 og i en række afgørelser fra Skatterådet og Landsskatteretten, at kursfastsættelsen skal ske ud fra en konkret vurdering, der inddrager sagens faktiske forhold.

Opgørelse af kompensation for overtagelse af latent skatteforpligtelse i nærværende sag

Nærværende sag adskiller sig fra ovennævnte generelle betragtninger ved at være en sag om opgørelse af kompensation for den overtagne latente skatteforpligtelse ved udlodning af et

dødsbos aktiebesiddelser.

Der ses ikke at være en praksis for hvorledes kompensation for overtagelse af en latent skatteforpligtelse skal opgøres i et dødsbo.

As dødsfald udløser en række civilretlige konsekvenser. I første række overgår As aktiver og passiver til dødsbobehandling, hvilket betyder, at arvingerne skal tage stilling til boets behandling. I nærværende sag valgte arvingerne at få boet udlagt som privat skifte.

De privatskiftende arvinger i boet efter A skal herefter under boets behandling tage stilling til, hvad der skal ske med boets aktiver og passiver. Arvingerne kan enten realisere aktiverne og betale skat af den avance, der udløses ved realisation af aktiverne. Eller arvingerne kan vælge at et eller flere aktiver udloddes til en eller flere arvinger. Udlodning kan ske både med og uden skattemæssig succession. Den enkelte arving kan herudover uafhængigt af de øvrige arvinger vælge om udlodning skal ske med eller uden skattemæssig succession. Det er dog således, at såfremt en eller flere arvinger vælger udlodning uden succession og dermed beskatning i boet, så vil alle arvingerne hæfte solidarisk for boets skattebetaling.

Fælles for arvingernes valgmuligheder er, at der notorisk skal betales skat på et tidspunkt samt at denne skattebetaling vil have direkte afsmittende effekt på arvingernes økonomi på kort eller lang sigt.

Forskellen på betydningen for

boets økonomi kan illustreres i nedenstående forenklede boopgørelser:

Betydningen for

arvingernes samlede økonomi kan illustreres i nedenstående forenklede opgørelse:

Arvingerne kan således vælge, at boet afstår anparterne i H1 ApS til tredjemand og få et kontant nettoprovenu udloddet som arv - i alt kr. 21.593.393

Ønsker arvingerne derimod at beholde anparterne i H1 ApS, kan arvingerne udlodde dem uden succession. Arvingerne vælger dermed at lade boet betale skatten. Dette kræver dog, at arvingerne skal lave en kontant indbetaling til boet, da værdien af anparterne i H1 ApS overstiger arvebeholdningen. Der opstår derved et finansieringsproblem for arvinger for at sikre, boet får midler til at betale skatten.

Alternativt kan arvingerne vælge at udlodde anparterne i H1 ApS med succession og derved udskyde skattebetalingen til det tidspunkt, hvor arvingerne afstår deres anparter i H1 ApS. Arvebeholdningen vil herefter svare præcist til værdien af anparterne i H1 ApS, og arvingerne kan således få anparterne udlagt uden at skulle foretage en indbetaling til boet. Ved udlodning uden succession opstår der således ikke et finansieringsproblem for arvingerne.

Boets beslutning om betaling af skatten eller ej har således direkte afsmittende effekt på arvingernes økonomi. Denne afsmittende effekt har SKAT kaldt "transparens" i afgørelsen af 26. september 2017.

Man kunne også sige, at køber (arvingerne) arver sælgers (boets) fordel ved successionen og derved får køber (arvingerne) både den fordel, som en skattemæssig succession giver sælger og den byrde, som en skattemæssig succession giver køber.

I nærværende sag er det uomtvistet, at boets anparter i H1 ApS udloddes med skattemæssig succession. Det er ligeledes uomtvistet, at de 5 arvinger i boet arver en andel af H1 ApS, der svarer til deres arvelod i boet.

Arvingerne vælger således at udskyde beskatningen af anparterne i H1 ApS til det tidspunkt, hvor de selv afstår anparterne. Arvingerne overtager således den latente skatteforpligtelse, der hviler på anparterne og arvingerne kan efter praksis vælge mellem at blive kompenseret ved enten at beregne passivpost efter de objektive regler i boafgiftslovens § 13 a eller ved at kursfastsætte den overtagne skatteforpligtelse, jfr. princippet i SKM2008.876.LSR.

Boet har konkret i boopgørelsen valgt at fastsætte kompensationen for den overtagne latente skatteforpligtelse til kurs 78 og senere ændret dette til kurs 81 efter de forudsætninger om rente og løbetid, der fremgik af SKATs partshøring om ændring af kompensationen for overtagelse af den latente skatteforpligtelse.

Som nævnt ovenfor påberåber boet sig at kunne anvende den metode til kursfastsættelse, der i bilag 25 til L 194 i samlingen 2001/02 er anvendt af skatteministeriets eksempler på hvilken effekt skattemæssig succession vil have på handelsværdien af det overdragne aktiv. Disse eksempler er - som beskrevet ovenfor - udarbejdet ud fra den forudsætning at konsekvensen af den skattemæssige succession er, at køber frigør sælger for sin skattebetaling, således at køber overtager skatteforpligtelsen og som følge heraf får et lavere afskrivningsgrundlag.

I nærværende sag er der imidlertid tale om personsammenfald (transparens). Sælger er boet efter A, hvor arvingerne (og dermed beslutningstagere og økonomiske interessenter) er As 5 børn. Udlægsmodtagere er ligeledes As 5 børn, der hver især får udlagt en lige andel af H1 ApS, der præcist svarer til deres andel af arven efter A. Der er således ikke tale om, at As 5 børn frigør nogen sælger for skattebetalingen. As 5 børn kan kort sagt blot vælge mellem om de vil betale skatten i forbindelse med afslutningen af boet eller om de vil overtage den latente skatteforpligtigelse, således at skatten først skal betales, når de afstår anparterne i H1 ApS.

Som beskrevet ovenfor skal opgørelsen af kompensationen for overtagelse af den latente skatteforpligtelse ske ud fra en konkret vurdering af en række forhold. Det er SKATs helt klare opfattelse, at den metode til kursfastsættelse, som boet påberåber sig, ikke er egnet i en dødsbosag, hvor der reelt ikke sker nogen forskydning af skatteforpligtelsen fra overdrager til erhververen.

Ud fra en teoretisk vinkel svarer situationen med et dødsbo og arvinger til, at en køber ville være forpligtet til enten at betale sælgers skat samtidig med overdragelsen eller overtage den latente skatteforpligtelse. Hvis man - igen teoretisk - forudsætter en tilsvarende situation mellem uafhængige parter vil sælgers motivation til at kompensere for købers overtagelse af den latente skatteforpligtelse i en reel forhandlingssituation være uendelig lille, da sælgers alternativ jo ville være blot at lade køber betale skatten ved overdragelsen. Kursen på den overtagne skatteforpligtelse vil med andre ord være meget tæt på 0.

Efter SKATs opfattelse vil der mellem uafhængige parter aldrig blive aftalt et nedslag i en situation, hvor det på forhånd er givet, at det er køber, der skal finansiere skattebetalingen.

Det fremgår af boets klage, side 7, 5. sidste afsnit, at boet på den ene side anerkender, at der ikke eksisterer nogle modstridende interesser i nærværende dødsbo, men på den anden side finder boet alligevel, at man skal anlægge et armslængdeprincip, som fører frem til, at man skal bruge en fordeling af successionsfordelen, jfr. princippet i L 194. Boet henviser således til, at det i bilag 25 til L 194 anføres, at man kan bruge ligedelingen når der ikke i øvrigt er holdepunkter for at foretage en skævdeling mellem køber og sælger.

Boet forudsætter således, at en ligedeling af en successionsfordel er udtryk for armslængdevilkår og derfor når boet frem til en kurs 81 eller et samlet kompensationsbeløb på kr. 11.323.889 jfr. boets beregning på side 6.

Dette synspunkt må afvises.

Som overfor begrundet beror kompensationens størrelse på en konkret vurdering af en række forhold. Et armslængde-princip og en ligedeling af en fordel har i denne sammenhæng ikke noget med hinanden at gøre. Hvis boets synspunkt skulle følges, ville det være i modstrid med ministerens svar i bilag 25 til L 194, hvor det netop anføres, at det ikke er muligt at afgøre med sikkerhed hvem fordelen tilfalder og med Generationsskifteudvalgets betragtninger i afsnit 10.1.2 i betænkningen, at omstændighederne omkring den enkelte virksomhedshandel kan være af en karakter, så prisfastsættelsen ikke bliver optimal.

Det er således

ikke muligt at konkludere, at en ligedeling af fordelen ved succession

altid er udtryk for armslængdevilkår.

Samlet er det SKATs opfattelse, at det i en situation, som i nærværende dødsbo, kun meget sjældent blive aktuelt at kompensere for overtagelse af den latente skatteforpligtelse i en handel mellem uafhængige parter, hvor sælger blot kan overlade det til køber at betale skatten.

Boet anfører endvidere på side 9, at SKAT forsøger at inddrage den af Folketinget tilsikrede successionsfordel.

Dette synspunkt må ligeledes afvises.

I såvel forarbejderne til L 194 og i de ovenfor anførte betragtninger fra Generationsskifteudvalget har fokus været den kompensation for overtagelse af en latent skatteforpligtelse, som parterne kan forhandle sig frem til. Det skal understreges, at der i bilag 25 til L 194 er tale om eksempler og således ikke anvisninger. Havde der været tale om anvisninger til opgørelse af den kompensation, der vil finde sted, når der overdrages med succession, så ville dette i realiteten betyde, at Folketinget havde sat forhandlingsmekanismen ud af kraft.

I en virksomhed med driftsmidler, der forventes at være teknisk forældede og skrotningsmodne i løbet af få år, vil købers "byrde" ved at succedere være langt mindre end ved overdragelse af f.eks. en landbrugsejendom, der forventes at bevare sin værdi i længere tid. Ved overdragelse af driftsmidler, der forventes at have en værdi på kr. 0 i løbet af få år vil købers risiko for at succedere være meget lille, da den latente skat bliver mindre og mindre i takt med at aktivet falder i værdi. Såfremt der mellem f.eks. en virksomhedsejer og hans nære medarbejder aftales en virksomhedsoverdragelse med succession og parterne i en indbyrdes forhandling når frem til, at der ikke gives kompensation for den latente skatteforpligtelse fordi det forventes, at den vil være elimineret i løbet af få år grundet aktivets forventede værdiforringelse vil boets fortolkning om at køber har ret til en kompensation i realiteten føre til at sælger skulle gavebeskattes, da køber i givet fald ville give afkald på en lovsikret fordel.

Dette har naturligvis ikke været hensigten med bemærkningerne til L 194. Eksemplerne i bilag 25 til L 194 er netop tænkt som eksempler og ikke en anvisning af, hvordan parterne skal aftale kompensation for overtagelse af en latent skatteforpligtelse.

SKAT anerkender dog, at der ved overdragelse med hel eller delvis arv eller gave også er et andet formål med at opgøre et kompensationsbeløb eller en passivpost, der nedsætter det afgiftspligtige beløb og dermed reducerer likviditetsbehovet ved et generationsskifte.

En udlodning fra et dødsbo - både med og uden succession - adskiller sig fra en almindelig handel mellem fysiske personer ved, at der skal betales boafgift. I nærværende sag skal der betales boafgift af hele arvebeholdningen, og da arvebeholdningen som belyst i ovenstående forenklede boopgørelse er større ved udlæg med succession end ved udlodning uden succession (som følge af betaling af dødsboskat eller ej), vil en udlodning med succession medføre en højere boafgift end ved udlodning uden succession.

Det er SKATs opfattelse, at den yderligere boafgifts effekt på arvingernes økonomi har betydning for en kompensation i relation til boafgiften. Der skal således opgøres en kompensation for overtagelsen af den latente skat i relation til betydningen for

boafgiften.

Kompensation for overtagelse af latent skat i relation til boafgiftsgrundlaget

Som allerede anført vil en udlodning med succession medføre en højere boafgift end en udlodning uden succession.

Såfremt der ikke gives et nedslag enten i form af passivpost efter de objektive regler i boafgiftslovens § 13 a eller i form af et nedslag for kursværdien af den udskudte skat vil der således blive betalt boafgift af den besparelse/udskydelse, der opnås ved successionen. Denne merbetaling af boafgift vil belaste boets økonomi og grundet transparensen vil behovet for likviditet til betaling af boafgift også belaste arvingernes økonomi.

Landsskatteretten har i SKM2015.131.LSR truffet afgørelse i sag, hvor der mellem SKAT og køberen af en ejendom var uenighed om kursfastsættelsen af den udskudte skat. Uenigheden bestod i, at SKAT mente, at der skulle anvendes en før-skat-rente, mens klageren mente, at der skulle anvendes en efter-skat-rente, der var således enighed om, at kursen skulle fastsættes ud fra en ejertid på 20 år og en finansieringsrente på 4,63 %. Landsskatteretten anfører følgende i sin begrundelse:

"Det er endvidere Landsskatterettens opfattelse, at beregningen af nedslaget og dermed kursværdien af den latente skattebyrde skal foretages ved anvendelse af en efter-skat rente, idet klageren herved vil blive stillet som ved overdragelse uden succession, hvorimod klageren vil blive ringere stillet ved successionen, hvis en før-skat rente anvendes. Der er i den forbindelse bl.a. henset til repræsentantens illustration heraf samt ministersvar, jf. bilag 25 til L 194 fra 2001/2002, 2. samling." (SKATs understregning)

Landsskatteretten lægger således afgørende vægt på, at klageren vil blive stillet som ved overdragelse uden succession. Landsskatteretten henser i den forbindelse blandt andet til repræsentantens beregning samt ministersvar, jf. bilag 25 til L 194 fra 2001/2002, 2. samling.

Landsskatteretten når således frem til, at kursværdien af den udskudte skat skal fastsættes således, at købers likviditetsmæssige situation ved udløbet af købers investeringshorisont ikke er påvirket af successionen.

Uanset at SKM2015.131.LSR omhandler en overdragelse til sælgers nevø, er det SKATs opfattelse at betragtningen om at køber skal stilles som ville være tilfældet, hvis der ikke blev succederet er relevant at anlægge ved kursfastsættelsen af den latente skatteforpligtelse i et dødsbo i relation til betydningen for boafgiften. Som beskrevet ovenfor er det notorisk således, at skatteforpligtelsen hviler på arvingerne - enten ved en nødvendig indbetaling til boet ved boets afslutning eller ved at udskyde skatteforpligtelsen ved at foretage udlodning med skattemæssig succession. Kursværdien af den latente skatteforpligtelse skal således fastsættes, så arvingernes samlede økonomi ikke belastes af den forøgede boafgift, der er konsekvensen af et udlæg med succession.

Betydningen for såvel boet som arvingernes likviditet er illustreret i nedenstående forenklede boopgørelser, idet det bemærkes, at det er forudsat, at boafgiften beregnes med 13 % og der er set bort fra bundfradrag i boafgiften:

Det fremgår af ovenstående opstilling, at boafgiften til betaling i forbindelse med boets afslutning er kr. 1.841.877 (4.649.018-2.807.141) højere når anparterne i H1 ApS udloddes med succession end når anparterne udloddes uden succession. Det fremgår ligeledes, at den yderligere boafgift ved udlodning med succession påvirker arvingernes økonomi med de yderligere kr. 1.841.877.

Når det tilsigtes, at arvingerne skal stilles ens uanset om udlodningen sker med eller uden succession skal den samlede likviditetspåvirkning ved henholdsvis udlodning med og uden succession sammenlignes. Da betalingerne forfalder på forskellige tidspunkter skal sammenligningen ske ud fra nutidsværdien af likviditetspåvirkningen.

Ved beregningen af nutidsværdien er der anvendt en efter-skat-rente på 2,6 % og en løbetid på 20 år, hvilket svarer til de af boet anvendte parametre. Kursen bliver herefter 59,85

Det fremgår af ovenstående oversigt, at arvingernes samlede økonomiske overskud ved udlodning uden succession og salg af anparterne til uændret værdi om 20 år bliver ca. 4,5 mio. kr., mens arvingernes samlede økonomiske overskud ved udlodning med succession og salg af anparterne til uændret værdi om 20 år bliver ca. 8,3 mio. kr.

Den særegne og helt modsatte situation der opstår ved, at arvingerne notorisk har en skatteforpligtelse på anparter i H1 ApS - enten ved at afregne skatten via boet ved boets afslutning eller ved at udskyde beskatningen ved at succedere - fører således til, at arvingerne økonomisk er bedre stillet ved udlodning med succession - selv med indregning af negative effekt i form af merbetaling på kr. 1.841.877 i boafgift og uden en beregnet kompensation for overtagelse af den latente skatteforpligtelse, som påberåbt af boet.

Ud fra en samlet konkret vurdering af de faktiske forhold i nærværende sag, har SKAT herefter fundet, at kursen på den latente skatteforpligtelse skal ansættes til kurs 0.

Forskellen på

· udlodning uden succession

· udlodning med succession og uden kompensation for overtagelse af den latente skatteforpligtelse (SKATs kompensation beregnet til kurs 0)

· udlodning med succession og med kompensation som påberåbt af boet (boets kompensation) samt

· udlodning med succession og med beregnet passivpost

kan illustreres således:

Det vil herefter være mere fordelagtigt for boet og arvingerne, at anvende den objektivt beregnede passivpost efter boafgiftslovens § 13 a end at anvende den af SKAT beregnede kurs 0. SKAT har beregnet passivposten med 22 % af 33.734.008 eller kr. 7.421.481.

Det bemærkes, at den objektivt beregnede passivpost svarer til en kursfastsættelse af den latente skatteforpligtelse til ca. kurs 52 modsat den af boet påberåbte kurs 78."

Repræsentantens bemærkninger til referat af møde afholdt med Skatteankestyrelsen

Repræsentanten har ved skrivelse af 21. oktober 2019 fremsendt bemærkninger til mødereferat. Heraf fremgår følgende:

"Side 2, 2. afsnit. Dette afsnit omhandler en gennemgang af LSR kendelsen: SKM2015.131.LSR jf. bilag 4 i klagen.

Gaven blev i denne kendelse opgjort som:

Man anså begge aktiver (ejendommen og betalingsrettighederne) for omfattet af en opgørelse hvorfor den "'negative gave" vedr. betalingsrettighederne blev modregnet i den positive gave vedr. ejendommen. Den "negative gave" kaldes en "overpris" i højesteretsdommen.

Det er kun, når man opgør værdinedslaget som summen af nutidsværdien af den udskudte skat+ halvdelen af den samlede successionsfordel, at beregningerne passer, og så passer de også nøjagtigt. Dette gælder også i SKAT's ansættelse samt i skatteyderes påstande i sagen. Denne fortolkning er også bekræftet i artiklen i skattepolitisk tidsskrift.

Det bør også bemærkes, som det også fremgår af referatet samt bilag 4, at Skatteministeriet ved Kammeradvokaten ved den efterfølgende Vestre Landsretsdom (SKM2017.428.VLR) og Højesteretsdom (SKM2018.319.HR) er enig i beregningen af værdinedslaget m.m. og at den uenighed, der blev behandlet ved højesteretsdommen, vedrører selve værdien af ejendommen dvs. om denne værdi skulle være 15.620.000 kr. eller 16.400.000 kr. Derudover indgik også i højesteretsdommen om man samtidigt kunne beregne værdinedslag samt passivpost.

I referatet skal derfor de "6,9" i andet afsnit på side 2 erstattes af det beregnede værdinedslag i afgørelsen SKM2015.131.LSR. på 6.429.200 kr. jf. også skemaet ovenfor.

I relation til 3. sidste afsnit på side 2 bør bemærkes, som det også fremgår af SKM2015.131.LSR, at beregningsmodellen fra lovbemærkningerne også er anvendelig, selvom der er tale om succession vedr. aktiver, hvor de skattemæssige konsekvenser først viser sig ved købers senere salg af ejendommen eller hvor konsekvenserne - som i nærværende sag - først viser sig ved købers senere salg af aktierne.

Det er derfor ikke rigtigt som hævdet af SKAT, at beregningsmodellen kun skulle være anvendelig ved succession i afskrivningsberettigede aktiver.

Sidste afsnit side 2. Beregningerne forudsætter udover "renten efter skat" samt åremålet også, at man har fastlagt selve skattebeløbet. Men når "renten efter skat", åremålet samt skattebeløbene er fastlagt kan man beregne værdinedslaget nøjagtigt ved den model, der fremgik af lovbemærkningerne samt som også forudsætningsvis må være brugt i SKM2015.131.LSR.

Det er netop denne model for beregningen, der er brugt nederst på side 6 i klagen og som viser et værdinedslag på 11.323.889 kr.

SKAT har heller ikke foreslået andre forudsætninger lagt til grund for beregningen jf. deres kommentar af 23. marts 2018."

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Repræsentanten har fremsendt bemærkninger til sagsfremstillingen. Heraf fremgår følgende:

"Konklusion vedr. indstillingen til afgørelse.

Uanset, at der på grund af interessefællesskabet mellem boet og arvingerne ikke er en forhandling

om fordelingen af successionsfordelen, må man som i frie handler være berettiget at fordele

successionsfordelen mellem sælger (boet) og køberne (arvingerne). Handler m.m. mellem

interesseforbundne parter må være berettiget til at anvende de samme regler, som handler imellem ikke-interesse forbundne, dvs. at de må være berettiget til (og forpligtiget til) at anvende

"arms-længde-princippet".

Det er endvidere stærkt misvisende i Skatteankestyrelsens gennemgang af praksis i indstillingen, at man ikke henviser til den del af SKM2015.131.LSR, som faktisk har afgørende fortolkningsmæssig betydning for nærværende sag. Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse er direkte i modstrid med den fortolkning, der er lagt til grund i SKM2015.131.LSR.

Bortset fra den manglende fordeling af successionsfordelen, er man enig i resten af indstillingen, som i øvrigt er en klar tilsidesættelse af Skattestyrelsens ansættelse, hvor selve værdinedslaget reelt var opgjort til nul.

Uddybende kommentar til sagsfremstillingen m.m.

Indledningsvis bemærkes, at Skattestyrelsen (SKAT) ud fra nogle ikke særlige klare likviditetsmæssige betragtninger havde afgjort, at selve værdinedslaget skulle fastsættes til nul. Da passivposten dermed var større, accepterede man, at man kunne reducere den afgiftspligtige bobeholdning med en passivpost på 7.421.481 kr.

Alle de argumenter, som Skattestyrelsen i denne anledning havde fremført, er i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse "fejet af bordet". Skattestyrelsen havde bl.a. hævdet, at eksemplerne i bemærkningerne til lovforslaget L 194 2. samling 2001/02 bilag 25 (vedlagt klagen som bilag 3), som vedrørte succession i goodwill og inventar, ikke var gældende i nærværende sag, som vedrørte succession i aktier. Også dette synspunkt må anses for tilsidesat i Skatteankestyrelsens indstilling.

Skattestyrelsens argumenter, beregninger og forklaringer - som alle er tilsidesat - fylder meget i den samlede sagsfremstilling, hvorfor sagsfremstillingen er meget tung at læse. Reelt er det i det væsentlige kun skatteyderes argumenter og forklaringer, der stemmer overens med forslaget til afgørelse.

Skatteankestyrelsen har i indstillingen fulgt den beregningsmetode til beregning af værdinedslaget, som blev anvist i eksemplerne i bilag 25 vedr. L 194 og som også er anført i skatteyders klage.

Når man har fastlagt eller skønnet over bl.a. skattebeløb, forventet åremål inden køber antages at sælge aktivet og købers forventede rente efter skat, kan man meget nøjagtigt beregne nutidsværdien (den kapitaliserede værdi) af den skatteforpligtigelse, som er overtaget af køber (arvingerne) ved successionen. Der er således ikke tale om et helt frit svævende skøn. Hvis der er usikkerhed vedr. f.eks. åremålet, kan man gennemføre beregningerne med de forventede alternativer til åremålet og så foretage et skøn over kursen på basis af disse beregninger.

Jeg er enig i, at denne metode jf. L 194 er den rigtige metode til beregningen af værdinedslaget og dette gælder uanset om køber og sælger er interesseforbundne.

Der er enighed om de forudsætninger vedr. skattebeløb, åremål og rente efter skat, som indgår i beregning af nutidsværdien af den overtagne skattebyrde. Disse forudsætninger var i det væsentlige også anført af Skattestyrelsen i deres ansættelse. Der er dermed enighed omkring beregningen af nutidsværdien af selve den forpligtigelse, som køberne (arvingerne) har overtaget.

Nutidsværdien (den kapitaliserede værdi) af den skatteforpligtigelse, som overtages af arvingerne, er opgjort til 8.479.495 kr. hvilket svarer til kurs 60 af det skattebeløb på 14.168.283, som

sælger (boet) skulle have betalt, hvis overdragelsen ikke var sket ved succession.

Forskellen mellem boets eventuelle betaling af skatten - hvis man ikke succederede - på 14.168.283 kr. og den beregnede nutidsværdi af den forpligtigelse, som køberne (arvingerne) overtager på 8.479.495 kr., er selve den økonomiske fordel ved en overdragelse med successionen. Denne forskel kaldes for successionsfordelen.

Denne fordel tilkommer boet og/eller arvingerne.

Det fremgår imidlertid klart dels af betænkningen fra Generationsskifteudvalget, som citeret i sagsfremstillingen bl.a. på side 23 samt af bemærkningerne til lovforslaget L 194 Uf. bilag 2 og

3 i klagen), at denne successionsfordel ikke kun skal komme sælger (boet) til gode.

I LSR-kendelsen SKM2008.876.LSR anføres jf. nederst side 23 i sagsfremstillingen således:

"Der forudsættes således en reduktion af overdragelsesprisen uanset om der sker en familieoverdragelse jf. kildeskattelovens § 33 C stk. 1 eller en overdragelse til en nær medarbejder jf. kildeskattelovens § 33 C stk. 12. Dette fremgår af Generationsudvalgets betænkning fra 1999, hvor udvalget udtaler at "successionsadgangen er ikke kun til fordel for sælger, men også for køber, da det vil afspejle sig i prisen for virksomheden, at der overtages en latent skat"."

Denne kendelse (vognmandskendelsen) var afgørende for, at man kunne bruge reglen om værdinedslag.

Det nævnes direkte, at man sidestiller overdragelse i familieforhold (hvor der ofte ikke er modstridende interesser) med en overdragelse til en nær medarbejder (hvor der oftere er modsatrettede interesser). Reglerne må derfor være de samme, uanset om der sker overdragelse mellem ikke-interesseforbundne parter eller imellem interesseforbundne parter.

I begrundelsen i vognmandskendelsen henviser til bemærkningerne m.m. vedr. L 194 om, at parterne i en handel som udgangspunkt må forhandle sig til en fordeling af successionsfordelen. I

SKM2008.876.LSR har Landsskatteretten på baggrund af lovbemærkningerne nævnt, at man fordeler successionsfordelen.

De nævnte eksempler i L 194 samt bemærkningerne i øvrigt forudsætter derfor, at køber kompenseres med mere end selve nutidsværdien af den overtagne skattebyrde.

Arvingerne har i nærværende sag aftalt, at de fordeler ejerskabet til aktierne på samme måde som de deler det samlede bo. Derfor har arvingerne ikke indbyrdes modstridende interesse i hverken værdiansættelsen af selve aktierne eller i relation til beregningen af værdinedslaget.

På basis af disse forhold konkluderer Skatteankestyrelsen i deres indstilling (3. sidste afsnit på side 42):

Efter Landsskatterettens opfattelse fremgår det alene af Skatteudvalgets bilag 25 til L 194, at successionsfordelen kan deles ligeligt mellem køber og sælger. Dette er således alene indlagt, som en beregningsmæssig forudsætning i de af Skatteministeriet udarbejdede eksempler.

Delingen af successionsfordelen er, som det fremgår ovenfor, et udslag af en forhandling mellem overdrager og erhverver. Det kan umiddelbart konstateres, at parterne i nær værende sag ikke er uafhængige parter. Landsskatteretten finder på den baggrund, at der alene kan kompenseres for nutidsværdien af den udskudte skatteforpligtigelse.

Jeg er enig i, at når arvingerne deler aktierne i samme forhold, som de deler selve boet, er der ikke direkte modstridende interesser imellem arvingerne indbyrdes eller mellem disse og boet.

Men generelt gælder i skattelovgivningen, at når der er en situation, hvor parterne i en handel ikke har modstridende interesser, så henser man til, hvordan parter med modstridende interesser ville have handlet.

Ved selve værdiansættelsen af aktierne må man derfor anvende handelsværdien og dette må tilsvarende gælde vedr. fastsættelsen af fordelingen af fordelen ved successionen. Det kan ikke antages, at der skulle være andre regler for opgørelsen af værdinedslaget, hvor parterne ikke har forhandlet sig frem til en fordeling, end der gælder, når parterne har forhandlet sig frem til en fordeling. Man må imellem interesseforbundne parter hense til, hvordan uafhængige parter ville have handlet jf. bl.a. SKM2015.131.LSR Uf. gennemgangen heraf i klagen samt i bilag 4 til klagen m.m. og jf. nedenfor.)

Hvis en manglende forhandling om en fordeling af successionsfordelen skulle være et problem, kunne resultatet jo lige så godt være, at hele fordelen blev henregnet til køberne i stedet for, at hele fordelen blev henregnet til sælgeren. Dette vil jo netop være i overensstemmelse med lovgivers intentionen om, at successionsreglerne skal komme køberne til gode. I SKM2008.876.LSR

(vognmandsafgørelsen) var intentionen i øvrigt fra sælgernes side, at hele fordelen skulle komme

køber til gode, idet sælgerne dermed var lige godt stillet, om man solgte med succession til

køber (søskende barn) og hvor køber fik den fulde successionsfordel, eller man solgte virksomheden på det frie marked og betalte skatten.

Selvom det i indledningen til eksemplerne i L 194 nævnes jf. citatet ovenfor, at det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvem fordelen tilfalder, må man dog kunne

fordele fordelen dvs. at fordelen som udgangspunkt hverken fuldt ud tilfalder sælger eller køber. Dette må naturligvis også gælde imellem interesseforbundne parter.

Fordelingen af successionsfordelen.

Det kan som udgangspunkt ikke antages, at uafhængige parter ville acceptere, at sælger fik hele successionsfordelen eller modsat, at køber fik hele successionsfordelen. I vognmandsafgørelsen

ville sælgerne dog stille sig tilfreds med, at køber fik hele fordelen. Det naturlige udgangspunkt jf. lovbemærkningerne m.m. vil være en fordeling. Det indgår også i overvejelserne i Generationsskifteudvalgets betænkning jf. ovenfor, at køber må få en del af denne fordel, idet det i modsat fald kun ville være sælger, der fik en fordel ved successionen og dermed ville reglerne ikke komme køberne til gode. Indførelsen af successionsreglerne skulle netop også komme køberne til gode, idet formålet med successionsreglerne netop er, at reglerne skal lette og fremme generationsskifterne.

Det kan derfor

ikke antages, at successionsfordelen mellem interesseforbunden parter ikke skal fordeles, men i sin helhed henregnes til sælger.

Derfor må indstillingen fra Skatteankestyrelsen være forkert på dette punkt.

Det bemærkes, at i dødsboer indgår værdinedslaget/passivposten først og fremmest ved selve arvedelingen og derudover indirekte af det beløb, hvoraf der betales boafgift. I en situation hvor

f.eks. den ene (A) af 2 arvinger overtager et skattemæssigt aktiv med succession og den anden

arving (B) kun modtager et kontantbeløb, må det derfor forventes, at de forhandler sig frem til en fordeling af successionsfordelen. De 2 parter vil som udgangspunkt være uafhængige (have

modsatrettede interesser) også selvom de begge optræder som arvinger (og ofte er søskende) ved samme bodeling.

I nærværende sag har arvingerne dog fordelt aktierne i samme forhold, som de er lodtager i boet. Derfor har parterne i nærværende sag som nævnt ovenfor ikke modsatrettede interesser.

Men når man generelt i skattesystemet jf. ovenfor har situationer, hvor parterne er interesseforbundne f.eks. handel mellem et hovedaktionærselskab og hovedaktionæren, kan parterne ikke aftale vilkårlige værdier, men man henser skattemæssigt til, hvad uafhængige parter ville have aftalt, dvs. man bruger "arms-længde-princippet". Dette må man derfor også bruge i nærværende sag.

Derfor må værdinedslaget fastsættes som uafhængige parter ville have anvendt.

Det mest logiske vil derfor være at dele succesionsfordelen ligeligt, hvilket også blev anvendt i eksemplerne i bilag 25 vedr. L 194 jf. ovenfor.

Dette medfører, som beskrevet på side 16 i sagsfremstillingen følgende fordeling:

Man betaler i denne situation boafgift af 35.762.400 - 11.323.889 kr. dvs. den afgiftspligtige bebeholdning er på 24.438.511 kr. Der skal dog derudover tages hensyn til de øvrige aktiver m.m. i boet.

Nedenfor gennemgås situationen, hvis kun en af arvingerne (A) havde arvet de nævnte aktier. Det er for nemheds skyld antaget, at der i boet kun indgår disse aktier og ikke nogen gæld m.m., men i øvrigt bruges beregningerne som i nærværende sag. Det antages - som i sagen - at A arver 22,5 pct. af boet.

Uden fordeling af successionsfordelen

Man betaler i denne situation boafgift af 27.282.905 kr. Dette vil være resultatet af indstillingen fra Skatteankestyrelsen. A ville skulle betale 21.141.251 kr. til de øvrige arvinger for at kunne overtage alle aktier med succession.

Hvis A herefter vil (eller evt. økonomisk bliver nød til) at sælge aktierne til værdien på 35 mio. kr., vil A skulle betale en aktieavanceskat på 14 mio. kr. og da A havde betalt 21 mio. kr. for aktierne til medarvingerne, ville hele arven være brugt. A Ville dermed reelt ikke arve noget, men ville faktisk skulle betale en boafgift af den arv på 6,1 mio. kr., der fremgik af boopgørelsen. A ville herefter stå tilbage med en nettogæld på boafgiften af 6,1 mio. kr.

A ville derfor normalt ikke have accepteret denne løsning uden en eller anden fordel fra de øvrige arvinger dvs. han vil kræve et afslag i det beløb, der skal betales til medarvingerne.

Hvis man havde gennemført beskatningen i boet, ville arvedelingen have været:

Man betaler i denne situation boafgift af 21.594.117 kr.

Set fra A's side vil dette medføre, at han inden betaling af boafgiften, trods alt ville få en arv på 4,8 mio. kr.

De øvrige arvinger vil naturligvis være interesseret i, at A overtager aktierne med succession. Hvis A ikke vil overtage aktierne med succession, kan de se frem til, at deres arv i alt kun er på 16,7 mio. kr. medens de i alt ville få 21,1 mio. kr., hvis A ville overtage aktierne med succession uden fordeling af successionsfordelen.

Men hvis A på sin side kun kompenseres med selve nutidsværdien for den overtagne skattebyrde, vil det reelt være de øvrige arvinger, der får hele fordelen af selve successionen og A vil blive meget uheldigt stillet, hvis han inden kort tid sælger aktierne eller bliver nød til at sælge aktierne.

Det vil derfor afhænge af forhandlingsstyrken mellem A på den ene side og de øvrige arvinger på den anden side, i hvor stor udstrækning A henholdsvis de øvrige arvinger fordeler forskellen imellem de 21,1 mio. kr. og de 16,7 mio. kr. Hvis de deler denne forskel ligeligt, vil de øvrige arvinger i alt få 18.938.346 kr. til deling.

Dette beløb fremkommer netop ved en ligedeling af succesionsfordelen, dvs. at man får:

Man betaler i denne situation boafgift af 24.438.511 kr. Dette svarer til påstanden i sagen dvs. hvor værdinedslaget bliver på 8.479.495 + 2.844.394 dvs. i alt 11.323.889 kr.

Det må klart lægges til grund, at parter med modstridende interesse ville fordele successionsfordelen. Som nævnt ovenfor må dette netop afspejles i "handelsværdien af værdinedslaget".

Nettoværdien af aktierne - når der succederes - kan jo ikke blive højere, blot fordi der ikke er modstridende interesser imellem arvingerne. Boafgiften må være den samme uanset om arvingerne er interesseforbundne eller ej jf. bo-og gaveafgiftslovens § 12, stk. 1, 1. punktum om at man skal anvende handelsværdien. Denne handelsværdi må skulle opgøres efter "arms-længde-princippet" og dette må også gælde mellem interesseforbundne parter.

Det må derfor fastholdes, at successionsfordelen skal fordeles mellem boet og arvingerne.

Og det mest nærliggende imellem interesseforbundne parter, at man bruger en ligedeling - når der ikke er andre forhold der taler for noget andet - hvilket også fremgår af eksemplerne i bilag 25 vedr. L194. Dette er også i overensstemmelsen med påstanden i sagen.

Kendelser, som der henvises til i Skatteankestyrelsens indstilling.

I Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse henvises bl.a. til SKM2016.627.LSR. Denne sag ved rørte dog primært, om fastsættelsen af værdinedslaget var omfattet af selve værdiansættelsesreglerne og derfor skulle være afgjort af Skifteretten, eller om der var tale om en skattemæssig ansættelse. LSR afgør, at der er tale om en skattemæssig ansættelse og fastsætter kursen til kurs 60 under hensyn til sagens faktiske omstændigheder uden nærmere at beskrive, hvilke faktiske omstændigheder, der var afgørende for dette. Værdien er derfor ikke underbygget af beregninger m.m.

I afgørelsen SKM2018.552.LSR vedrørte afgørelsen primært, om man kunne anvende reglen om værdinedslag sideløbende med brugen af 85 pct. reglen. SKAT havde tillige taget udgangspunkt i praksis ved opgørelsen af den udskudte skat inden for familieretten bl.a. ved skilsmisser. Der indgår ikke en diskussion om fordeling af successionsfordelen i denne sag. Sagen afgøres i øvrigt direkte efter skatteyderes påstand.

I omtalen af SKM2015.131.LSR i indstillingen nævner Skatteankestyrelse alene, at man bruger en "efter-skat-rente" ved beregningen af nutidsværdien af den udskudte skat.

Det er rigtigt, at denne afgørelse fastlægger praksis, hvorefter man skal bruge en "efter-skat-rente" ved beregningen af nutidsværdien.

Men også fordelingen af successionsfordelen indgik faktisk i denne sag, hvilket klart er beskrevet i klagen samt i gennemgangen af afgørelsen i SKM2015.131.LSR jf. bilag 4 til klagen. Dette er efterfølgende bekræftet af den gennemgang af sagen i SKM2015.1312.LSR, som advokat [navn udeladt] - som førte sagen ved LSR og senere ved domstolene - har beskrevet i Skattepolitisk oversigt 2018 nr.187. Denne artikel er tidligere fremsendt som bilag 5 til nærværende klage.

I sagen SKM2015.131.LSR var der en situation med en handel mellem interesseforbundne parter, og hvor man faktisk lige delte successionsfordelen.

Det bør også bemærkes, som det også fremgår af bilag 4, at Skatteministeriet ved Kammeradvokaten ved den efterfølgende Vestre Landsretsdorn (SKM2017.428.VLR) og Højesteretsdom (SKM2018.319.HR) er enig i beregningen af værdinedslaget m.m. Den uenighed, der blev behandlet ved domstolssagerne, vedrører selve værdien af ejendommen, dvs. om denne værdi skulle være 15.620.000 kr. eller 16.400.000 kr. Ved de nævnte domme blev det tillige afgjort, at man ikke både kunne beregne værdinedslag og passivpost. Derfor må det antages, at Højesteret, men også kammeradvokaten, selvstændigt har forholdt sig til beregningen af værdinedslaget og accepteret dette som beregnet i SKM2015.131.LSR.

Bemærk også, at SKAT og skatteyder i den påklagede afgørelse vedr. SKM2015.131.LSR må have fordelt successionsfordelen i overensstemmelse med bemærkningerne til L 194. Det er endvidere anført, at SKAT og skatteyder var enige om, hvordan værdinedslaget skulle beregnes, men var uenige om diskonteringsrenten (før eller efter skat) samt værdien af ejendommen uden succession.

Kendelsen SKM2015.131.LSR må derfor tillægges en stor og afgørende fortolkningsmæssig værdi i relation til beregningen af værdinedslaget i nærværende sag.

Det kan også bemærkes, at hvis man i SKM2015.131.LSR faktisk havde fordelt successionsfordelen med ca. 65 pct. til køber, ville denne fordel for køber have opvejet ulempen ved den højere værdiansættelse af selve ejendommen, som var et af hovedproblemet ved selve domstolssagerne. Alle parter må derfor have været enige om en fordeling med 50 pct. til hver.

Det er derfor stærkt misvisende, når Skatteankestyrelsen i deres indstilling ikke henviser til den del af SKM2015.131.LSR, som faktisk har afgørende betydning for nærværende sag. Den fortolkning af reglerne, som fremgår af SKM2015.131.LSR m.m., er direkte i modstrid med Skatteankestyrelses indstilling til afgørelse.

Man må derfor afvise Skatteankestyrelsens indstilling om, at en manglende forhandling mellem parterne i handelen (da parterne var interesseforbundne) må medføre, at værdinedslaget ikke kan fordeles mellem køber og sælger, men alene skal henregnes til sælger. Dette ville jo altid medføre, at det samlede værdinedslag henregnes til sælger, hvis handelen indgås mellem interesseforbundne parter.

Der er ikke henvist til nogen hjemmel til en sådan indskrænkende fortolkning, som i øvrigt strider

mod den generelle regel inden for skattesystemet om, at værdier m.m. mellem interesseforbundne parter skal fastsættes på baggrund af, hvad parter, der ikke er interesseforbundne, ville have værdiansat aktivet m.m. til.

Bortset fra den manglende fordeling af successionsfordelen, er man enig i resten af indstillingen."

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen

Skattestyrelsen har ved skrivelse af 13. juni 2020 blandt andet anført følgende til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

"Det fremgår af boafgiftslovens § 13 a, stk. 1, at i det omfang en længstlevende ægtefælle, arving eller legatar indtræder i et dødsbos skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 36 med hensyn til et aktiv, hvortil der er knyttet et eventuelt fremtidigt skattetilsvar, skal der i boopgørelsen beregnes en passivpost til udligning af skattetilsvaret. Passivposten fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning

Ved opgørelsen af passivposten på anparterne H1 ApS har boet fravalgt at anvende de standardiserede satser for passivposten. Boet har i stedet valgt at opgøre passivposten som kursværdien af den udskudte skat, jf. styresignal SKM2011.406.SKAT.

I forbindelse med udlæg af boets aktiver til arvingerne i boet, er der sket succession i den udskudte skat, der hviler på selskabet H1 ApS

Boet har i boopgørelsen oplyst, at kursværdien af den udskudte skat udgør 11.051.261 kr., samt at der ved opgørelse af kursværdien er anvendt kurs 78 og har efterfølgende ønsket at benytte kurs 81.

Det fremgår af boopgørelsen, at aktierne i H1 ApS blev overdraget til arvingerne til et beløb på 35.761.676 kr.

Aktieavancen udgør kr. 33.734.008 kr. og skatten heraf udgør kr. 14.168.283 kr.

Passivpost, der kan opgøres efter boafgiftslovens § 13a, stk. 3, vedrørende aktieavancen kan fastsættes til 22 % af 33.734.008 eller kr. 7.421.481.

SKAT har i kendelsen benyttet boafgiftslovens § 13a, stk. 3, da benyttelse af den af SKAT fastsatte kurs på 0 jo ville give en passivpost på kr. 0.

SKM2016.627.LSR

Ved opgørelsen af passivposten på anparter, der var udlagt af dødsboet til arvingerne, havde dødsboet i stedet for at anvende de standardiserede satser for passivposter, jf.

boafgiftslovens § 13 a

, opgjort passivposten som kursværdien af den udskudte skat beregnet til kurs 80, jf.

SKM2011.406

.SKAT. SKAT havde ændret kursen til 50. Landsskatteretten fandt, at passivposten, uanset hvordan boet havde beregnet den latente skattebyrde, skulle opgøres med hjemmel i

boafgiftslovens § 13 a

, og at SKAT derfor havde været berettiget til at ændre passivposten. Retten fandt, at kursen på den udskudte skat kunne ansættes til kurs 60.

Af 13a, stk. 1 fremgår:

"i boopgørelsen beregnes en passivpost til udligning af skattetilsvaret"

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke i SKM2016.627.LSR blev taget stilling til det grundlæggende forhold, nemlig om der er ulempe for arvingerne ved overtagelse af skattetilsvaret, når der er tale om dødsbo. Arvingerne kan jo selv vælge om boet betaler skatten nu eller at de selv skal betale skatten senere med den forøgede arv.

Betalingen af den latente skat, på et senere tidspunkt, er derfor udelukkende en fordel for arvingen.

Helt grundlæggende er der derfor intet grundlag for at beregne passivposten til over kr. 0, da der ikke overtages en latent skat som arvingerne ikke allerede indirekte skulle betale.

Reelt set er der derfor ikke grundlag for at beregne en passivpost til højere end kurs 0.

Selvom passivposter reelt set skal fastsættes til kr. 0, godkender Skattestyrelsen dog de i boafgiftslovens § 13, stk. 3 angivne 30%.

Skatteankestyrelsen ses ej heller at have lavet en konkret beregning og begrundelse for skønsudøvelse, der opfylder forvaltningslovens krav, af hvorfor man når frem til en kurs på 60."

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens indlæg

Boets repræsentant har ved skrivelse af 4. juli 2020 anført følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 13. juni 2020:

"I kommentaren af 13. juni 2020 fra Skattestyrelsen henvises - som begrundelse for deres opfattelse - til en enkelt sætning i § 13 a stk. 1 i boafgiftsloven. Man har derefter fortolket denne sætning helt løsrevet fra den sammenhæng denne sætning er placeret i.

I § 13 a stk. 1 er i alt anført:

I det omfang en længstlevende ægtefælle, arving eller legatar indtræder i et dødsbos skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens§ 36 med hensyn til et aktiv, hvortil der er knyttet et eventuelt fremtidigt skattetilsvar, skal der i boopgørelsen beregnes en pas sivpost til udligning af skattetilsvaret. Passivposten fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en længstlevende ægtefælles overtagelse af aktiver, der hidrører fra den længstlevende ægtefælles andel af fællesboet

Den sætning, som Skattestyrelsen har henvist til, er understreget.

Skattestyrelsen konkluderer på baggrund af netop denne sætning, at der i dødsboer i princippet slet ikke er grundlag for at reducere bobeholdningen med en passivpost og dermed ej heller med et værdinedslag, idet arvingerne jo selv kan bestemme om boet betaler skatten nu, eller om de skal betale skatten senere med en forøget arv.

Man anfører dog senere, at:

Selvom passivposten reelt set skal fastsættes til kr. 0, godkender Skattestyrelsen dog de i boafgiftslovens § 13 stk. 3 angivne 30 pct.

Man mener formentlig - på trods af det, som man skriver- at man godkender den i boafgiftslovens § 13

a, stk. 3., 2. punktum angivne passivpost på

22 pct., idet de aktiver, der er udlagt fra boet, er aktier!!

Der er klar lovhjemmel til at bruge passivposten, så det er højst besynderligt, at dette skal anses for "en godkendelse", når det direkte af loven fremgår, at man har ret til at bruge denne passivpost.

Bestemmelserne i § 13 og § 13 a vedrører de passiver, der kan fratrækkes den bobeholdning, der opgøres efter § 12, dvs. hvilke passiver, der kan fratrækkes formuen, inden der skal beregnes boafgift af nettoformuen.

Det "skattetilsvar," der er omfattet af den understregede sætning, er den latente gæld (passivpost eller værdinedslag), der modsvares af det latente skattetilsvar (latent gældspost), som arvingerne overtager ved successionen. Dette skattekrav beregnes som passivposten på 22 pct. af den overtagne latente aktieavance eller alternativt med et værdinedslag jf. den siden 2008 indførte praksis.

Formålet med bestemmelsen er, at der ikke skal beregnes boafgift af den latente skatteforpligtigelse, der er ved at overtage en virksomhed/aktier med succession.

I øvrigt har bestemmelsen om passivpost, som korrektion for de ulemper, som arvingen har ved overtagelse af en virksomhed/aktier med succession - på dødsboområdet - reelt været gældende siden 1970. Skattestyrelsen mener nu, at man slet ikke burde foretage dette fradrag i bobeholdningen hverken med passivpost eller værdinedslag.

Skattestyrelsen har ej heller henvist til lovbestemmelser eller afgørelser, der skulle legitimere deres synspunkter/ansættelser.

Også af den grund bør hele argumentationen fra Skattestyrelsens side tilsidesættes.

Passivposten eller værdinedslaget indgår også ved selve arvedelingen. Havde man ikke haft denne korrektionsmulighed ville en ud af flere arvinger jo ikke være interesseret i at overtage et aktiv med succession. Denne problemstilling er omtalt nærmere i et par eksempler i skatteyders kommentar af 26. december 2019 til sagsfremstillingen.

Man kan måske forstå Skattestyrelsens tidligere bemærkninger m.m. således, at denne særlige praksis om, at man ikke bør korrigere med en passivpost eller værdinedslag, kun skulle gælde, når der ikke er interessemodsætning mellem arvingerne. Dette forbehold er dog ikke medtaget i deres kommentar den 13. juni 2020.

Hvis Skattestyrelsens afgørelse kun skulle gælde, når der ikke er interessemodsætninger imellem arvingerne, har man ikke forklaret eller i det mindste begrundet, hvorfor boafgiften skulle være forskellig afhængig af, om arvingerne har modstridende eller sammenfaldende interesser. Det er jo samme virksomhed og samme forpligtigelser, der overtages både ved modstridende eller ved sammenfaldende interesser.

I Skattestyrelsens høringssvar nævnes til sidst, at Skatteankestyrelsen ikke har lavet en konkret beregning og begrundelse for skønsudøvelsen, der opfylder forvaltningslovens krav, om hvorfor man når frem til en kurs 60.

Dette mener jeg er forkert.

Skatteankestyrelsen har netop brugt de forudsætninger vedr. renten-efter-skat, åremål og størrelsen af skatten, som Skattestyrelsen selv havde medtaget i deres lange kommentarer som begrundelse i deres afgørelse og som også er anvendt af skatteyder jf. side 22 i sagsfremstillingen.

Kapitalværdien af den udskudte skat er herefter beregnet til 8.479.495 kr. svarende til kurs 59,85 af den overtagne skattebyrde på 14.168.283 kr. Dvs. reelt kurs 60 af skattebyrden.

Hvis man derfor i sin helhed henregner successionsfordelen til boet, mener jeg, at Skatteankestyrelsen faktisk har begrundet deres forslag til afgørelse.

Fordelingen af successionsfordelen.

I kommentaren af 26. december 2019 til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er der allerede argumenteret for, at selve successionsfordelen skal fordeles imellem sælger (boet) og køber (arvingerne) og som udgangspunkt fordeles ligeligt.

Skatteankestyrelsen har for så vidt fulgt skatteyderes forslag til afgørelse og principperne for beregningen af værdinedslaget. Ifølge dette forslag består værdinedslaget af en kapitaliseret værdi af den overtagne skatteforpligtigelse samt en andel af selve successionsfordelen.

Skatteankestyrelsen mener dog ikke, at successionsfordelen skal fordeles imellem boet og arvingerne, når fordelingen ikke er genstand for en forhandling mellem arvingerne og boet og en sådan forhandling kan ikke foretages, når boet og arvingerne har sammenfaldende interesser, dvs. når der ikke er modstridende interesser mellem boet og arvingerne, dvs. reelt når der ikke er modstridende interesser imellem arvingerne indbyrdes.

Hvis der ikke kan foretages en fordeling, hvorfor kan man så ikke alternativt henregne hele successionsfordelen til værdinedslaget i stedet for, at ingen del kan henregnes?

Man er enig med Skatteankestyrelsen i, at der i den konkrete sag ikke er interessemodsætningerne imellem arvingerne, idet man udlægger aktierne i det samme forhold, som de arver boet.

Begrundelsen om, at man ikke kan fordele successionsfordelen mellem boet og arvingerne, når der på grund af manglende interessemodsætning ikke kan "forhandles" om fordelingen, er en ny begrundelse, som ikke tidligere har været fremført fra skattemyndighedernes side.

I skatteyders kommentar af 26. december 2019 blev denne begrundelse imødegået bl.a. med henvisning til, at man generelt afgør skattemæssige forhold mellem interesseforbundne parter på samme måde, som man ville have foretaget opgørelsen, hvis parterne ikke havde været interesseforbundne, dvs. at man anvender et armslængdeprincip.

De begrundelser, der var anført i kommentaren af 26. december 2019 for at anvende et armslængdeprincip, er dog ikke medtaget i sagsfremstillingen m.m.

Derfor er det stærkt kritisabelt, at man i Skatteankestyrelsens indstillingen til afgørelse undlader at gøre opmærksom på klagerens synspunkter vedr. fordelingen af successionsfordelen.

Også omtalen af SKM2015.131.LSR - hvor der i bilag 4 til klagen var redegjort for, hvordan man faktisk havde lige delt successionsfordelen - undlader man også at gøre opmærksom på. Redegørelsen i bilag 4 blev efterfølgende bekræftet af advokat [navn udeladt] i en artikel i Skattepolitisk Tidsskrift jf. bilag 5 til klagen. [Navn udeladt] førte sagen både ved Landsskatteretten jf. SKM2015.131.LSR samt senere ved domstolene jf. SKM2017.428.VLR og SKM2018.319.HR.

Det understreges i denne forbindelse, at det i tilknytning til den efterfølgende højesteretsdom jf. SKM2018.319.HR blev oplyst, at både skatteyder og kammeradvokaten var enig i beregningen af værdinedslaget dvs. reelt en ligedeling af successionsfordelen.

Hvis man havde fordelt successionsfordelen med ca. 65 - 70 pct. tilkøber så havde der slet ikke været baggrund for at føre sagen med værdien af ejendommen jf. de efterfølgende domstolsafgørelser.

Skatteankestyrelsen gør således end ikke opmærksom på, om Skatteankestyrelsen er enig med skatteyder i, at man i SKM2015.131.LSR - som vedrørte interesseforbundne parter - faktisk havde brugt en lige fordeling af succesionsfordelen.

Denne kendelse må derfor tillægges betydelig vægt ved fastlæggelsen af lovfortolkningen i relation til beregning/fastsættelsen af værdinedslaget.

Det er derfor meget kritisabelt, at der ikke klart gøres opmærksom herpå i forslaget til afgørelse. Derimod henvises alene til, at det i SKM2015.131.LSR blev afgjort, at man skulle bruge en efter-skatrente, uden at man samtidigt gør opmærksom det for nærværende sag afgørende problem, dvs. vedr. den faktiske fordeling af successionsfordelen.

Formålet med værdinedslaget er, at man skal finde de "rigtige" boafgiftsmæssige konsekvenser af, at arvinger succederer i de skattemæssige forhold. Der er ikke holdepunkter i lovbestemmelserne m.m., der skulle indikere, at dette værdinedslag skal være forskelligt afhængigt af, om arvingerne har modstridende interesser eller ej. Ved sammenfaldende interesser, må man som ved enhver anden værdiansættelse af aktiver med sammenfaldende interesser mellem køber og sælger, finde den rigtige handelsværdi, dvs. at man anvender armslængdeprincippet.

Man må derfor tage afstand fra denne del af forslaget til afgørelse

Hvis arvingerne i nærværende sag ikke havde delt aktierne i samme forhold, som de arver boets aktiver, kan det, som gennemgået i kommentaren af 26. december 2019, ikke antages, at den arving, der fik aktierne udlagt med succession, ville have accepteret et værdinedslag, der alene bestod i en kapitalisering af den overtagne udskudte skat. Ved modstridende parter ville man naturligvis fordele successionsfordelen mellem boet og den arving, der arvede aktierne.

Det skal i denne forbindelse også tages i betragtning, at værdinedslaget både bruges ved afgiftsberegningen og ved arvedelingen.

Konkret er jeg pt. involveret i forhandlingen vedr. et generationsskifte med succession til nær medarbejder. I denne sag er køber og sælger indtil videre enige om at fordele successionsfordelen ligeligt. Pt. er der dog endnu ikke truffet en aftale imellem parterne men den he sag viser, at man i frie handler faktisk fordeler successionsfordelen på samme måde som der var lagt op til i relation til L 194 jf. bilag 2 og 3.

Udover ovennævnte situationer kan der henvises til de situationer, hvor man handler et selskab omfattende en udlejningsejendom. I disse tilfælde foretager parterne typisk 2 typer værdiansættelse:

· En værdiansættelse af selve ejendommen og

· En værdiansættelse af den udskudte skat, som ville blive udløst i selskabet, hvis selskabet havde solgt ejendommen til den værdi, man har fastsat.

På baggrund af disse 2 værdiansættelser samt korrigeret for den faktiske gæld i selskabet, når man frem til værdien af aktierne, dvs. reelt den indre værdi af aktierne.

I disse situationer handles den udskudte skat i praksis ofte til kurser mellem kurs 80 pct. og kurs 100 pct. af skattebeløbet.

For at nå frem til denne værdi har parterne ikke bare kapitaliseret selve den udskudte skat i selskabet, men også taget hensyn til, at forskellen imellem en faktisk skattebetaling og den kapitaliserede værdi af udskudte skat i selskabet, faktisk fordeles mellem sælger af aktierne og køber af aktierne. Man foretager derfor også i denne situation en fordeling af fordelen ved at overtage en udskudt skatteforpligtigelse. Der er derfor klart en praksis om, at man i frie handler, faktisk fordeler fordelen ved, at køber kan overtage den udskudte skatteforpligtigelse.

Eksempel.

I et selskab er der en ejendom, som ved salg til den værdi som køber og sælger er enig ville bevirke en ejendomsavance på 10 mio. kr.

Skatten heraf vil i selve selskabet være på 2.200.000 kr.

Man forventer, at selskabet vil sælge ejendommen om 20 år og selskabet antages at have en marginal rente før skat på 2,5 pct. Den kapitaliserede skatteforpligtigelse i selskabet er på 2,2 mio. kr. og tilbagediskonteret i 20 år med en rente på 2 pct. efter skat er kapitalværdien på 0,673 * 2.200.000 kr. dvs. 1.480.000 kr.

Fordelen ved at selskabet kan udskyde skatten i 20 år kan derefter beregnes som 2.200.000 - 1.480.000 kr. dvs. 720.000 kr. Hvis køber og sælger vurderer, at halvdelen af denne fordel tilkommer sælger af aktierne, vil korrektionen vedr. den overtagen skattebyrde i selskabet skulle beregnes som 1.480.000 kr. som er kapitaliseringen af den overtagne forventede forpligtigelse + halvdelen af fordelen ved at udskyde betalingen 360.000 kr. dvs. i alt 1.840.000 kr. eller kurs 84 pct. af skatteforpligtigelsen.

Da parterne i praksis ofte handler med kurser på mellem 80 og 100 af skatteforpligtigelsen må det derfor antages, at man faktisk i disse handler mellem ikke-interesseforbundne parter fordeler fordelen ved en udskydelse af betalingen af en latent skat og ofte ved at køber mindst får

halvdelen af fordelen.

I mange tilfælde har sælger ej heller anden udvej, end at acceptere en forholdsvis høj kurs på den skatteforpligtigelse, der er i selskabet, idet alternativet for sælger ofte vil være at sælge ejendommen ud af selskabet, hvorefter selskabet vil skulle betale den samlede skat.

Der findes derfor en række situationer, hvor man faktisk fordeler successionsfordelen dvs. fordelen ved at overtage en udskudt skatteforpligtigelse, dvs. at man imellem ikke-interesseforbundne parter faktisk værdiansætter en udskudt skatteforpligtigelse til dels en kapitalisering af den overtagne skatteforpligtigelse samt en andel (og formentlig ofte mindst halvdelen) af fordelen ved at udskyde en skatteforpligtigelse.

Når dette må antages at finde sted mellem ikke-interesseforbundne parter må det samme selvfølgelig også gælde vedr. interesseforbundne parter.

Derfor påstås at man skal fordele fordelen som anført i klagen med halvdelen til boet og halvdelen til arvingerne dvs. bruge en kurs på 81 pct. af den udskudte skatteforpligtigelse."

Boets repræsentant har endvidere ved sit indlæg dateret den 17. juli 2020 fremsendt yderligere bemærkninger i sagen:

"I forlængelse af kommentaren af 4. juli 2020 gøres der opmærksom på Ombudsmandens beretning af 21. marts 2018 om, at myndighederne skal tage stilling til relevante partsanbringender.

I forslaget til afgørelse har man ikke fordelt successionsfordelen, idet der på grund af interessefællesskabet mellem boet og arvingerne ikke har været en forhandling om denne fordeling.

Der blev fra skatteyders side anført i kommentaren fra 27. december 2019, at man generelt i sager om interesseforbundne parter skal hense til, hvordan ikke-interesseforbundne parter ville have handlet.

Dette væsentlige anbringende er ikke medtaget i indstillingen og dermed er der ej heller taget stilling hertil fra Skatteankestyrelsens side. Det er derfor uklart om Skatteankestyrelsen generelt mener, at ikke-interesseforbundne parter ville formodes ikke at have fordelt successionsfordelen eller, om det formodes, at nettoværdien af boets aktiver (aktiver med fradrag af bl.a. skattefor-pligtigelsen) generelt skal ansættes højere, når der foretages udlæg fra boer, hvor der ikke er interessemodsætninger, end når der foretages udlæg fra boer, hvor der er interessemodsætninger.

Jeg mener ikke, at der findes en sådan lovhjemmel til systematisk at behandle interesseforbundne situationer på anden måde end ikke-interesseforbundne parter.

Der er endvidere flere gange henvist til, at man i SKM2015.131.LSR faktisk havde fordelt successionsfordelen med halvdelen til køber og halvdelen til sælger. Dette var dog ikke fremgået klart af selve begrundelsen i afgørelsen, men denne ligedeling er bekræftet ved den artikel, som er skrevet af advokat [navn udeladt] i en artikel i Skattepolitisk Tidsskrift jf. bilag 5 til klagen og som også er gennemgået i et bilag til klagen. Det fremgår desuden af SKM2015.131.LSR, at Skatteministeriet ved kammeradvokaten var enig disse beregninger jf. den efterfølgende Højesteretsdom. Derfor må SKM2015.131.LSR tillægges meget stor retskildeværdi i relation til fordelingen af successionsfordelen.

Også dette anbringende er et meget væsentligt anbringende i sagen, som der ej heller er taget stilling til af Skatteankestyrelsen i deres indstilling.

Som det fremgår af Ombudsmandens beretning af 21. marts 2018 i bl.a. punkt 8.2 skal myndighederne tage konkret stilling til de af skatteyder fremførte relevante anbringender. Dette må også være gældende i relation til Skatteankestyrelsens indstillingen til afgørelse. Ombudsmandens redegørelse må derfor medføre, at de anbringende, der fremføres i en kommentar til forslaget til en afgørelse, må indarbejdes i et nyt forslag til afgørelse, og hvor der konkret tages stilling til disse anbringende."

Landsskatterettens afgørelse

Der er i medfør af dødsboskattelovens § 36 mulighed for skattemæssig succession, såfremt der konstateres en gevinst i et skattepligtigt bo.

I medfør af boafgiftslovens § 13 a, stk. 1, kan der, når der skattemæssigt succederes i et aktiv, der har en tilhørende latent skatteforpligtelse, beregnes en passivpost til udligning af den latente skatteforpligtelse.

Det fremgår af boafgiftslovens § 13 a, stk. 2, at passivposten beregnes på grundlag af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis dødsboet havde solgt aktivet på skæringsdagen i boopgørelsen. Som salgssum anses den værdi, som aktivet skal medtages til i boopgørelsen.

Efter boafgiftslovens § 13 a, stk. 3, udgør passivposten 22 pct. af fortjenesten beregnet efter stk. 2, der ville være aktieindkomst.

Det følger af Landsskatterettens kendelse af 10. september 2008, offentliggjort som SKM2008.876.LSR, at det ligeledes er muligt at opgøre kursværdien af den udskudte skat. Afgørelsen vedrører kildeskattelovens § 33 C og omhandler succession ved overdragelse i levende live. Af afgørelsen fremgår følgende om fastsættelse af kursværdien af den udskudte skat:

• Overdragelsessummen skal afspejle handelsværdien i fri handel
• Kursfastsættelse til pari vil ikke afspejle skatteforpligtigelsens handelsværdi
• Kursen må antages at være under kurs 100.

Det fremgår af det efterfølgende styresignal offentliggjort som SKM2011.406.SKAT, at der er mulighed for at beregne et prisnedslag for udskudt skat i tilfælde med succession efter dødsboskattelovens § 36, jf. boafgiftslovens § 13 a.

Følgende fremgår af styresignalet:

"5. Skatteministeriets opfattelse

5.a. Værdiansættelse af aktiver og eventualskat

Ved værdiansættelsen af aktiver, der overdrages med skattemæssig succession i levende live, tages der i overensstemmelse med landsskatteretskendelsen udgangspunkt i handelsværdien, som kan nedsættes med udskudt skat efter kildeskattelovens § 33 C. Parterne i en successionsoverdragelse kan således i overensstemmelse med landsskatteretskendelsen aftale et prisnedslag til kompensation for udskudt skat.

…

Tilsvarende gælder ved succession efter dødsboskattelovens § 36, jf. boafgiftslovens § 13 a."

Landsskatterettens afgørelse af 9. november 2016, offentliggjort som SKM2016.627.LSR, omhandlede en beregning af passivpost på anparter, der var udlagt af dødsboet til arvingerne. Dødsboet havde i stedet for at anvende den standardiserede sats for passivposter, jf. boafgiftslovens § 13 a, opgjort passivposten som kursværdien af den udskudte skat beregnet til kurs 80. SKAT havde ændret kursen til 50. Landsskatteretten fandt, at kursen på den udskudte skat kunne ansættes til kurs 60 efter en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder.

I Landsskatterettens afgørelse af 26. september 2018, offentliggjort som SKM2018.552.LSR, som vedrørte overdragelse i levende live af en landbrugsejendom, blev kursværdien af den latente skat fastsat til 80. Landsskatteretten lagde til grund, at der kunne anvendes en levetid på 30 år og en før-skat-rente på 1 %.

Ved lovforslag L 194 (2001-2002, 2. samling), forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove (Succession for nære medarbejdere, aktier i selskaber af finansiel karakter - generationsskifte), blev kredsen af virksomheder, der kunne succederes i, udvidet, ligesom personkredsen, der kunne succedere, blev udvidet til også at omfatte nære medarbejdere.

I bilag 25 til Folketingets Skatteudvalg har Skatteministeriet beregnet lovforslagets effekt for henholdsvis køber og sælger i situationer med overdragelse henholdsvis med og uden succession. Skatteministeren har i den forbindelse anført følgende overfor Skatteudvalget som svar på spørgsmål 4 af 29. april 2002:

"Det er ikke muligt, jfr. besvarelsen af spørgsmål 9, at afgøre med sikkerhed, hvem fordelen ved den skattefri succession tilfalder. I nogle tilfælde kan det være sælger, som fordelen helt eller delvist tilfalder, og i andre tilfælde kan det helt eller delvist være køber. Da successionskredsen er forholdsvist begrænset, jf. at lovforslaget skønnes at omfatte 200 virksomhedsoverdragelser årligt, vil fastsættelsen af prisen for virksomheden være resultatet af forhandlinger mellem sælger og køber og parternes forhandlingsstyrke."

I denne sag er overdragelsesprisen på anparterne fastsat til 35.761.676 kr. Det er således dette beløb, som lægges til grund for beregning af kursværdien af udskudt skat.

Landsskatteretten lægger herefter ubestridt til grund, at aktieavancen udgør 33.734.008 kr., samt at skatten heraf udgør kr. 14.168.283 kr.

Landsskatteretten tiltræder efter en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder, at der som anført af boets repræsentant kan anvendes en efter-skat-rente på 2,6 pct. og en tidshorisont på 20 år. Det betyder, at kursværdien af udskudt skat kan fastsættes til kurs 60, svarende til 8.479.495 kr.

Landsskatteretten finder, at der ved en fastsættelse af kursværdien af den udskudte skat til kurs 60 er taget passende hensyn til, at anparterne blev udlagt med succession.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse i overensstemmelse hermed.