Dokumentets metadata

Dokumentets dato:26-01-2021
Offentliggjort:08-02-2021
SKM-nr:SKM2021.74.SR
Journalnr.:20-0701627
Referencer.:Fondsbeskatningsloven
Momsloven
Dokumenttype:Bindende svar

Erhvervsdrivende fonds uddelinger til drift af forskningsprojekt kunne fratrækkes som interne almennyttige uddelinger eller som driftsomkostninger. Fonden blev endvidere anset for en afgiftspligtig person i momslovens forstand

Spørger ønskede ved det bindende svar Skatterådets stillingtagen til den skattemæssige og den momsmæssige behandling af Fondens aktiviteter.

Spørger ønskede således Skatterådets stillingtagen til, om Fonden havde ret til ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst at fradrage de udgifter, som den afholdte til projektet og dettes aktører, som interne eller eksterne almennyttige uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, eller som driftsomkostninger efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1.

Spørger ønskede derudover Skatterådets stillingtagen til, om Fondens drift af projektet indebar, at Fonden var en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, og at Fondens momsudgifter til etablering og drift af projektet var fradragsberettigede, jf. momslovens § 37.

Skatterådet besvarede spørgsmål 1 og 2 med "Nej, se dog indstilling og begrundelse", idet ikke samtlige de nævnte udgifter vil kunne fradrages som uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, og da en del af de resterende udgifter vil være fradragsberettigede som driftsudgifter efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1.

Skatterådet bekræftede, at Fonden måtte anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed og udgjorde en afgiftspligtig person efter momslovens § 3. Skattestyrelsen indstillede endvidere, at Fondens momsudgifter til etablering af projektet var fradragsberettigede efter momslovens § 37. Spørgsmål 3 blev derfor besvaret samlet med "Ja".

Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at Fonden vil have ret til som interne eller eksterne almennyttige uddelinger at fradrage samtlige de udgifter, som afholdes af Fonden til projektet og dettes aktører i overensstemmelse med Fondens Formål, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1?
  2. I det omfang, der ikke svares "Ja" til spørgsmål 1, kan Skatterådet da bekræfte, at Fonden har ret til som driftsomkostninger at fradrage de udgifter, som afholdes af Fonden til projektet og dettes aktører i overensstemmelse med Fondens formål, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1, og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at Fondens drift af projektet indebærer, at Fonden er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, og at Fondens momsudgifter til etablering og drift af projektet er fradragsberettigede, jf. momslovens § 37?

Svar

  1. Nej, se dog indstilling og begrundelse.
  2. Nej, se dog indstilling og begrundelse.
  3. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Indledning

Denne anmodning handler om skatte- og momsfradrag for udgifter i en fond, herefter Fonden, der har til formål at eliminere CO2-emissioner fra (sektor udeladt) sektor. På engelsk kaldes et sådant projekt "decarbonisation", og det oversættes i denne anmodning til "dekarbonisering".

Anmodningen indsendes i forlængelse af en tidligere anmodning, der handlede om Spørgers ret til fradrag for uddelinger til stiftelse af og drift af Fonden. Der henvises i det hele til fremstillingen af faktum i den tidligere anmodning. Det pågældende faktum bedes tillige lagt til grund for nærværende anmodning.

Det er Spørger, der indsender nærværende anmodning, selvom anmodningen alene direkte angår Fonden. Baggrunden herfor er, at Fonden endnu ikke er stiftet, og at størrelsen af Spørgers uddelinger til stiftelse og dækning af udgifter afholdt af Fonden vil afhænge af, om det bekræftes, at Fonden har skatte- og momsfradrag for de omhandlede udgifter.

Faktum som gengivet i tidligere anmodning samt i supplerende e-mails af 28. august 2020:

Anmodningen angår særligt, om det skal anses som et almennyttigt formål at støtte forskning i og udvikling af løsninger til reduktion af "dekarboniseringsløsninger".

Fonden vil foretage forskning, ligesom Fonden vil finansiere og stille en række faciliteter vederlagsfrit til rådighed for universiteter, forskere, ikke-levedygtige opstartsvirksomheder, NGO'er m.v. Der er næppe tvivl om, at disse uddelinger til universiteter, forskere, ikke-levedygtige opstartsvirksomheder, NGO'er m.v. må anses som almennyttige.

Derudover vil Fonden medfinansiere forskning i kommercielt bæredygtige løsninger til eliminering af CO2-udledning i (sektor udeladt). Denne forskning kommer til at ske i samarbejde med private virksomheder, både opstartsvirksomheder, der skønnes at være levedygtige, og allerede eksisterende virksomheder.

I forbindelse med forskningssamarbejder med private virksomheder vil Fonden altid betinge sig at få en modydelse fra den private virksomhed (når virksomheden skønnes levedygtig), der mindst er af samme værdi som Fondens bidrag til forskningssamarbejdet. Således vil alle transaktioner mellem Fonden og private virksomheder ske efter samme principper, til samme priser og på samme vilkår, som ville gælde for samhandel mellem koncerninterne virksomheder, dvs. på markedsvilkår.

Udgifterne til Fondens medfinansiering af denne type forskning bør også anses som almennyttige, selvom forskningen i disse tilfælde sker sammen med kommercielle selskaber, fordi Fonden ikke kommer til at afgive midler til disse kommercielle selskaber uden en tilsvarende modydelse, der tjener det almennyttige formål, og fordi Fonden ikke har til formål at skulle generere overskud fra disse forskningsprojekter.

Ikke-levedygtige virksomheder (opstartsvirksomheder) er også centrale i at gennemføre forskning i løsninger til eliminering af CO2-udledning i (sektor udeladt). Denne type virksomheder, der er i etableringsfasen, vil som i andre forskningsmiljøer ofte bestå af højtuddannede specialister med innovative ideer, som endnu ikke har vist sig at kunne generere omsætning. Fonden vil af hensyn til at sikre de rigtige løsninger til at eliminere CO2-udledning i (sektor udeladt) også samarbejde med disse opstartsvirksomheder, der imidlertid ikke har midler til at kunne betale markedsprisen kontant for at få adgang til forskningsfaciliteterne hos Fonden. Som vederlag for benyttelse af forskningsfaciliteterne vil Fonden derimod få adgang til virksomhedens forskningsresultater til gavn for det samlede forskningsformål. Det understreges, at de opstartsvirksomheder, der ikke kontant kan betale markedsprisen for at benytte Fondens faciliteter, udelukkende er virksomheder i etableringsfasen, hvor der er betydelig usikkerhed om, hvorvidt virksomheden nogensinde vil kunne skabe omsætning. Det vil sige, at Fonden ikke vil undlade at opkræve markedsprisen fra virksomheder, der mangler kapital til finansiering af sine driftsaktiviteter eller i øvrigt er i likviditetsvanskeligheder.

Spørger har ved e-mail 28. august 2020 fremsendt yderligere oplysninger i relation til besvarelsen af anmodningens spørgsmål 3.

Præcisering af de forventede momspligtige indtægter samt forventede omfang:

Spørger har fremsendt det foreløbige budget for Fondens indtægter og udgifter fra etableringsåret til 20XX.

Herudover har Fonden oplyst, at der forventes i 20XX at være samlede indtægter fra Fondens samarbejder med partnere samt offentlige tilskud fra f.eks. EU for XX mio. kr. I budgettet er ikke indregnet de eventuelle royaltyindtægter, som Fonden måtte erhverve i forbindelse med, at Fonden giver andre kommercielle virksomheder adgang til eventuelle forskningsresultater.

Til baggrund for budgettet kan uddybende nævnes, at Fonden forventer at erhverve de budgetterede indtægter fra partnere på følgende vis:

Fonden og projektet, som Fonden skal eje og drive, igangsættes for at understøtte en transformation hen imod en fuldstændig dekarbonisering af (sektor udeladt). Denne udvikling forventes at foregå i flere stadier over de kommende (udeladt) årtier. Projektet er etableret med tanke på at kunne spille en væsentlig rolle igennem hele denne transformation, hvor projektets virke forventes at udvikle sig mod en stigende andel af kommercielt virke i forhold til det almennyttige, tilskudsfinansierede virke. Mere specifikt, og som det fremgår af et bilag til anmodningen af den tidligere anmodning vil projektets aktiviteter blive planlagt i tre faser, hhv. opstartsfasen fra (årstal udeladt), modningsfasen fra (årstal udeladt) og implementeringsfasen fra (årstal udeladt) I sidste fase forventes det, at projektet vil være selvfinansieret.

Fonden har ved sin etablering tilsagn fra en række virksomheder, der vil bidrage konkret med naturalydelser (kaldet "in-kind ressourcer") på (antal udeladt) fuldtidsækvivalenter (FTE) pr. virksomhed, hvilket har en skønnet værdi på ca. (beløbsinterval udeladt) EUR/år pr. virksomhed, i alt skønnet til (beløb udeladt) EUR eller (beløb udeladt) kr./år. Ud over aftaler med disse virksomheder arbejdes der med at tiltrække en lang række yderligere virksomheder, således at Fonden i løbet af de første tre år opnår partnerskaber med omkring (antalsinterval udeladt) virksomheder, der hver bidrager på samme niveau som de nuværende (antal udeladt) virksomheder. Det vil sige, at der forventes indtægter i størrelsesordenen (beløb udeladt) årligt, hvilket også fremgår af budgettet.

Fonden har som en selvejende, erhvervsdrivende fond endvidere det bedst mulige fundament for at tilbyde uafhængige tjenesteydelser indenfor rådgivning, verifikation og certificering i takt med, at dekarbonisering planlægges, initieres og opskaleres i sektoren globalt. Fonden anslår konservativt, at Fonden omkring år 20XX vil opnå indtægter fra rådgivningstjenester på årligt (beløb udeladt). Kunderne antages at kunne være såvel partnere som ikke-partnere, for eksempel myndigheder, (udeladt) og leverandører. Da dekarbonisering på dette tidspunkt stadig er på udviklingsstadiet, vil disse tjenesteydelser langt ind i det kommende årti i høj grad relatere sig til strategi, forskning, udvikling og demonstration.

Der vil efterfølgende og i takt med opskalering af tiltag til dekarbonisering være et stadigt stigende behov for kommercielle rådgivningstjenester, som hjælper virksomheder med at realisere nye muligheder indenfor dekarbonisering ved investeringer og drift samt verifikation af, at regelværk og standarder følges ved såvel investeringer som drift. Til illustration er for eksempel (navn udeladt) en virksomhed, der er etableret som en selvejende fond og yder sådanne tjenester, primært inden for (branche udeladt) (hjemmeside udeladt), omsætning i 20XX: (beløb udeladt).

Oplysning om de nærmere vilkår for at faciliteterne stilles til rådighed af Fonden:

Spørger har fremsendt et eksempel på et udkast til en aftale med en, virksomhed, hvor vilkårene for samarbejde med en kommerciel virksomhed fremgår.

Herudover har Spørger oplyst, at dekarbonisering ikke er iværksat i stor skala i den (sektor udeladt) på nuværende tidspunkt, og der er stor usikkerhed om, hvilke (…) og tekniske løsninger, der i fremtiden kan dekarbonisere (sektor udeladt).

Mange universiteter og virksomheder forsker og udvikler hver for sig i respektive elementer af de fremtidige systemer, men det er i dag ikke muligt at få et samlet overblik over, hvordan de fremtidige systemer vil kunne fungere, og hvor samfundsmæssigt omkostningseffektive de vil være.

Her kan Fonden som en neutral, uafhængig aktør spille en meget central rolle i at skabe et sammenlignende overblik, identificere hvilke systemer, der bør blive fremherskende, herunder identificere de barrierer, som fremtidig forskning og udvikling skal eliminere gennem nye innovative løsninger. Desuden vil Fonden kunne pege på, hvilke regulativer og finansieringsmekanismer, der bør iværksættes for at igangsætte transformationen og de forventede store investeringer.

De virksomheder, som tegner partnerskab med Fonden, indvilliger alle i at bidrage til disse analyser med ekspertise eller eventuelle eksperimentelle faciliteter. Det er hensigten, at Fonden vil etablere partnerskaber og samarbejde med virksomheder i hele (udeladt), således at alle disse virksomheder kommer til at bidrage med, hvordan hele den fremtidige (udeladt) kommer til at fungere, og herunder vil Fonden kunne identificere udviklingsbehov.

Dette kan anskueliggøres ved for eksempel(navn udeladt), der er(…). (Navn udeladt) har i mange årtier udviklet og leveret (udeladt) til (udeladt). (Navn udeladt) har udarbejdet en strategi, hvor de ønsker at være førende, også i fremtidens dekarboniserede (branche udeladt). (Navn udeladt) ønsker f.eks. at udvikle (udeladt), der kan benytte (udeladt) som (udeladt). Hvis (udeladt) er produceret af bæredygtig (udeladt), har dette (udeladt) en meget begrænset klimabelastning, og (udeladt) vil således blive undersøgt af Fonden som et muligt (udeladt) til dekarbonisering.

Der kræves et stort teknisk udviklingsarbejde for at designe, teste og optimere en (udeladt), der kan drives af (udeladt) med samme niveau af sikkerhed, pålidelighed og effektivitet som de nuværende (udeladt). I udviklingen af en sådan (udeladt) har (navn udeladt) stor interesse i at forstå, hvordan den skal indgå i (udeladt), og hvordan den bliver mest mulig attraktiv for fremtidens kunder.

Det har således stor værdi for (navn udeladt) at forstå, hvor og hvornår der etableres (udeladt) produktion og (udeladt) af (udeladt) til (aftager udeladt), hvad prisniveauet bliver for (udeladt), certificeringskrav, hvordan (udeladt) kan lastes (udeladt), hvordan (udeladt) kan opbevares (udeladt), hvilke sikkerhedskrav myndigheder vil stille (udeladt) kan ikke anvendes som (udeladt) med det nuværende regelværk for (…), om der kommer operationelle begrænsninger eller krav til brugerne i relation til, hvordan (udeladt) skal behandles, og hvilke virksomheder, der i så fald vil kunne levere løsninger til dette.

Mens (navn udeladt) selv vil arbejde med disse problemstillinger, har det også stor værdi for (navn udeladt) at projektet som en uafhængig aktør arbejder med at demonstrere og udvikle muligheder, som også angivet i svaret til næste spørgsmål.

På tilsvarende vis vil alle deltagende, betalende partnere på tværs af (udeladt) kunne bidrage til et samarbejde, hvor alle deltagende partnere sammen med Fondens ansatte vil sandsynliggøre, at dekarbonisering af (sektor udeladt) er muligt med en identifikation af hvilken videre udvikling, der er nødvendig, dels for de enkelte leverandører, dels for hele (udeladt) med standarder og certificeringskrav. Til gengæld for dette bidrag (in-kind) får hver partner en lang række konkrete ydelser i form af f.eks.

De medvirkende selskaber får ikke mulighed for at påvirke Fondens positioner og anbefalinger gennem den direkte ledelse (bestyrelse, direktion og daglig ledelse). Dette er vigtigt i forhold til bevarelse af Fondens uafhængighed.

Oplysning om vilkårene for virksomhedernes brug af Fondens faciliteter:

At "faciliteter stilles til rådighed" skal forstås i bred forstand på den måde, at en række leverancer stilles til rådighed som anført ovenfor under det foregående spørgsmål.

Den forretningsmæssige værdi for en virksomhed af at benytte projektet kan kort opsummeres til at:

Virksomheder, som bidrager på øverste niveau, får plads i et Advisory Board, der giver et særdeles stærkt netværk af ledere fra de største virksomheder på øverste ledelsesniveau.

Nedenstående figur har været anvendt i diskussion med nuværende og mulige fremtidige partnere om deres bidrag og "modydelsen" (kaldet "benefit") (nederste tekst-kasse):

(figur udeladt)

Som tidligere nævnt vil virksomheder i tillæg til adgangen til disse leverancer få muligheder for at købe sig til specifikke rådgivningstjenester på markedsvilkår.

Virksomhederne kan ikke benytte projektets faciliteter til egne formål, der ikke har relation til dekarbonisering af (sektor udeladt).

Redegørelse for hvilke objektive momenter, der understøtter Fondens hensigt om at påbegynde momspligtige aktiviteter:

De objektive momenter, som understøtter Fondens hensigt om at påbegynde momspligtige aktiviteter, kan illustreres ved budgettet. Fonden forventes således allerede i løbet af 20XX at oppebære indtægter fra partnerne. Indtægterne kan være i form af naturalydelser (in-kind) eller kontante beløb. Det forventes, som det fremgår af budgettet, at der bliver tale om varige indtægter. Begge typer af indtægter vil indgå i momsgrundlaget, hvilket formentlig også vil være tilfældet for de offentlige tilskud, og det må således lægges til grund, at Fonden allerede fra 20XX vil have karakter af en afgiftspligtig person.

Beskrivelse af Spørger

Spørger er en erhvervsdrivende fond stiftet i 19XX.

Spørger er ultimativ ejer af X-koncernen, der bl.a. er hovedaktionær i Y A/S. Spørgers formål er at støtte en række vedtægtsbestemte foretagender samt almenvelgørende eller almennyttige formål. Spørger har i de seneste x år (20XX-20YY) bidraget til over (udeladt) formål med i alt (beløb udeladt).

Af Spørgers uddelingspolitik som offentliggjort i Spørgers seneste årsrapport for 20XX følger det, at:

"Fondens uddelingspolitik tager udgangspunkt i de i Fondens fundats nævnte formål, som er:

Under almennyttige formål støtter Fonden et bredt felt af projekter, som bl.a. omfatter uddannelse, forskning, (…).

Der gives støtte til både større og mindre projekter. De fleste projekter udformes af ansøgerne, inden de forelægges Fonden. Fondens bestyrelse tager stilling til de ansøgte projekter ud fra en række kriterier, herunder (…).

REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR (ÅRL § 99A)

Fonden lægger vægt på, at ansøgerne inddrager miljø- og (…)-mæssige aspekter, hvor det er relevant, (...)."

Spørgers formål udelukker, at der kan gives donationer til andet end almennyttige formål.

Baggrund for etablering af projektet

Spørger ønsker at støtte oprettelse og drift af et projekt i Z-by, der skal forske i løsninger til nedbringelse af CO2 i (sektor udeladt). Der henvises i første omgang til det til anmodningen vedlagte bilag, som er en intern beskrivelse af det påtænkte initiativ under overskriften "(udeladt)". Nedenfor er en opsummering af beskrivelsen i bilaget. (…)

De internationale initiativer er i tråd med aftalen om en bindende dansk klimalov mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet fra december 2019. Klimaloven skal sikre, at Danmark arbejder for at reducere sine udledninger af CO2 med 70 procent i 2030 og mod klimaneutralitet i 2050. Derudover skal klimaloven sikre, at Danmark tager lederskab for den grønne omstilling, hæver ambitionerne for klimaet og inspirerer hele verden til klimahandling. (…) Et stigende antal virksomheder inden for (sektor udeladt) ønsker at støtte op om tiltag, der effektivt skal sikre reduktion af branchens CO2-udledning. Etableringen af projektet er i overensstemmelse med en række af de anbefalinger, som sektoren fremsætter igennem (udeladt), der har til hensigt at identificere sektorens eget bidrag til at reducere CO2 udledningen i et samfundsmæssigt perspektiv. Under visionen (udeladt), har (udeladt) fremsat to målsætninger:

  1. Klimaneutralitet i 2050, som ikke er baseret på klimakompensation og
  2. (Udeladt) skal være i kommerciel drift i 20xx.

Gennem et højt ambitionsniveau, fortsatte (udeladt)-effektiviseringer, investeringer i nye løsninger og samarbejde på tværs af dansk erhvervsliv, har (udeladt) identificeret, at (sektor udeladt) skal udnytte de kommercielle muligheder i den globale grønne omstilling af (sektor udeladt).

Projektet, som denne ansøgning omhandler, stemmer godt overens med (udeladt) anbefalinger.

Med den grønne omstilling står (branche udeladt) overfor et nødvendigt paradigmeskifte og skal tage et teknologisk kvantespring. Der skal udvikles og kvalificeres nye bæredygtige (udeladt) af grønne (udeladt) og teknologier samtidig med, at det globale lov- og regelværk udvikles, og der investeres i implementering og skalering i meget stor skala. Sektoren er karakteriseret ved at være fragmenteret med tusindvis af (udeladt) og underleverandører og mere end (antal udeladt) enheder globalt, der i dag udleder mere end (antal udeladt) enheder CO2 om året på tværs af segmenter, operationsmønstre og geografi. Selv de største aktører udleder hver for sig mindre end (…) % af den globale udledning i sektoren, så omstillingen kan ikke løses af en virksomhed alene uanset størrelse og markedsandele. Det kræver aktiv deltagelse og samarbejde mellem aktører på tværs af værdikæde, segmenter og geografi at udvikle de nye løsninger såvel som at implementere dem gennem store investeringer mv. Det er netop projektets primære opgave at facilitere dette udviklingssamarbejde til gavn for sektoren og samfundet generelt.

Hvor der i dag eksisterer et antal initiativer relateret til dekarbonisering af (branche udeladt), vurderes der ikke at findes aktiviteter, som arbejder neutralt (fri fra kommercielle interesser) og tilstrækkeligt sammenhængende med bredde og dybde for at skabe overblik over og fremdrift for de nye løsninger, der bedst tjener det samfundsmæssige formål. Derfor har Y A/S taget initiativ til udarbejdelse af en forretningsplan for det uafhængige projekt (navn udeladt), der skal have base i Z-by. Selskabet har i denne forbindelse på eget initiativ samt for egen risiko og regning afholdt en række omkostninger. I forlængelse heraf har Y A/S som initiativtager opfordret Spørger til at uddele midler til etablering af et videnskabsprojekt, der har til formål at forske i og udvikle løsninger til at understøtte, at den globale (sektor udeladt) kan blive CO2 neutral inden 2050. Som nævnt ovenfor kaldes denne type løsninger med et dansk udtryk for løsninger til "dekarbonisering". Det er væsentligt at understrege, at Y A/S som initiativtager ikke vil have indflydelse på, hvorledes projektet bedst forfølger sit formål om at forske i løsninger til nedbringelse af CO2 i (sektor udeladt), ligesom Y A/S ikke vil hverken have eller få særskilte rettigheder til f.eks. forskningsresultater, teknologi eller andet fra projektet.

Der er i forretningsplanen lagt en ambitiøs tidsplan for projektet, hvor etablering af en prøvemodel (udeladt) skal være igangsat allerede i 20xx. Herefter vil der blive arbejdet videre med at finde og modne flere kommercielt acceptable løsninger til eliminering af (udeladt) industris CO2-udledning. Planen er at sikre, at anvendelse af CO2-frie løsninger i sektoren i 20xx vil være konkurrencedygtige og kommercielt fornuftige i forhold til nuværende løsninger baseret på (udeladt).

Spørger vurderer, at projektet vil varetage et almennyttigt formål, således at en uddeling til projektet vil være inden for Spørgers fundatsmæssige formål. Spørger har i sine overvejelser lagt særligt vægt på, at elimineringen af CO2-udledning (i modsætning til blot en reduktion af CO2-udledningen) er den eneste måde, hvorpå målene i Parisaftalen om begrænsninger af klimaforandringer kan nås på globalt plan.

Nærmere om projektets formål om "dekarbonisering"

Beskrivelse af projektets rammer

Initiativ til dekarbonisering af (sektor udeladt) inden 20xx påtænkes materialiseret ved etablering af projektet som en platform for et samarbejde mellem aktører på tværs af sektoren, herunder etablerede virksomheder, opstartsvirksomheder, universiteter, forskere, offentlige organisationer, NGO'er m.v. (aktører).

Ved at samle ekspertise, empiri og ressourcer i et videnskabeligt projekt kan resultater fra de respektive aktørers arbejde for dekarbonisering anvendes indbyrdes, så eksisterende og ny forskning udnyttes bedst muligt.

Der vil blive indgået samarbejdsaftaler mellem projektet og de private virksomheder, som projektet vil samarbejde med, med henblik på at udnytte forskningen bedst muligt. Sådanne samarbejdsaftaler vil indebære, at projektet får ret til at benytte forskningsresultater fra samarbejdet med den private virksomhed på en måde, der sikrer den størst mulige udbredelse af forskningsresultaterne.

Resultaterne af projektets forskning og samarbejde vil indebære en radikal ændring af den konventionelle (sektor udeladt) industri. Det er en grundlæggende forudsætning for, at formålet lykkes, at projektet kan tiltrække aktører fra hele sektoren, både store og små. Projektet skal således - enten vederlagsfrit eller mod et begrænset vederlag - stilles til rådighed for aktørerne, således at aktørerne har højteknologisk udstyr, forskningsfaciliteter, ekspertise, netværk m.v. til deres disposition. Formålet med dette er at skabe et miljø, hvor mange forskellige aktører kan udnytte projektets ressourcer til at skabe løsninger til gavn for hele den (udeladt) industri, klodens klima og befolkning.

Udover at stille ressourcer til rådighed for de nævnte aktører til deres forsknings- og udviklingsprojekter, skal projektet også i eget regi forske i løsninger til dekarbonisering af den (udeladt) industri. Til dette formål vil projektet ansætte medarbejdere, der i samarbejde med andre større aktører i industrien skal udvikle testapparater, højteknologiske løsninger m.v. Sådanne andre større aktører kan fx være multinationale virksomheder i industrien, der også er interesseret i at forske i løsninger til dekarbonisering af industrien. Udmunder projektets egen forskning eller forskning foretaget i fællesskab med andre aktører i en konkret brugbar løsning eller testmodel, som projektet får ret til, vil andre aktører få mulighed for at anvende løsningen/modellen med henblik på den størst mulige udbredelse af løsningen/modellen. Projektet kan opnå fuld eller begrænset ejendomsret til det immaterielle aktiv, som er knyttet til en given løsning, og denne ret vil projektet kunne tildele tredjeparter licens til at udnytte. Projektets beslutning om at tildele en tredjepart en licensadgang til et immaterielt aktiv vil blive truffet ud fra hensynet til, at den pågældende tredjepart gennem licensadgangen vil kunne sikre den størst mulige nedbringelse af sektorens CO2-udledning. Modsat vil projektet ikke træffe beslutning om licensadgang til en given tredjepart ud fra hensynet til den højst mulige profit. Hvis der genereres indtægter til projektet fra tredjeparters brug af projektets løsninger/modeller, vil et overskud enten blive geninvesteret i projektet til opfyldelse af projektets mål om at dekarbonisere (industri udeladt) inden 2050 eller blive uddelt i henhold til projektets formål (som det fremgår af den omtalte fundats for Fonden, der skal eje og drive projektet).

Det er afgørende for projektets bæredygtighed, at forskningsresultaterne fører til økonomiske og rentable løsninger, der gør det attraktivt for den globale (udeladt) industri at implementere de CO2-frie løsninger i stedet for at fortsætte med de konventionelle alternativer. For at sikre dette er det afgørende, at der etableres de nævnte projektsamarbejder med kommercielle virksomheder. Det er i den forbindelse væsentligt at gøre opmærksom på, at sådanne projektsamarbejder ikke vil føre til, at projektet yder støtte til enkelte, private virksomheder eller virksomhedsgrupper, idet projektet vil få betaling (kontant eller gennem naturalydelser eller know-how) fra private virksomheder for de ressourcer, der stilles til rådighed. Det understreges, at projektets samhandel med private virksomheder vil ske efter de principper, til de priser og på de vilkår, som koncerninterne virksomheder er forpligtede til at handle på (markedsvilkår). Projektsamarbejderne vil kunne medføre, at der i fællesskab med en kommerciel virksomhed udvikles løsninger og immaterielle rettigheder af en væsentlig værdi. Disse immaterielle rettigheder kan være i sameje mellem projektdeltagerne, herunder projektet, der som nævnt fx vil stille licensadgange til rådighed for tredjeparter til brug for at understøtte den bedst mulige udvikling af løsninger til dekarbonisering af (sektor udeladt).

Projektets bestyrelse og daglige ledelse vil udarbejde generelle retningslinjer for, hvordan aktører får adgang til projektets ressourcer i form af viden, ekspertise, netværk, testfaciliteter mv. Retningslinjer og kriterier vil være offentligt tilgængeligt, og det vil fremgå, at adgangen til projektets ressourcer træffes efter objektive kriterier, og at ingen aktør vil blive favoriseret. Processen for at give aktører adgang vil være åben og transparent: Alle invitationer vil blive lagt på projektets hjemmeside og i øvrigt slået op på relevante platforme (fx LinkedIn) samt relevante videnskabelige medier og magasiner. Det er vigtigt for projektet at tilsikre, at ansøgerfeltet bliver så bredt som muligt, så det sikres, at det er de bedste kandidater, der gives adgang, så man derved sikrer, at projektets ressourcer udnyttes bedst muligt til at skabe (udvikle) bæredygtige løsninger til eliminering af industriens CO2-udledning.

For så vidt angår støtte til private virksomheder i etableringsfasen understreges det, at det er en helt afgørende forudsætning for at samarbejde med Fonden, at et givent forskningsprojekt hos en virksomhed i etableringsfasen endnu ikke er så udviklet, at det genererer omsætning eller har udsigt til at tiltrække investorer. Fondens tilrådighedsstillelse af faciliteter overfor virksomheder i etableringsfasen, har således til formål at støtte forskningsprojekter, der har et potentiale til at komme samfundet til gode, men som endnu ikke er i stand til at kunne tiltrække kommerciel kapital.

Forskningsprojektets aktiviteter planlægges i tre faser:

Beskrivelse af projektets rolle

Projektet skal tilbyde følgende fire hovedfunktioner til dets aktører:

  1. Forskning og samarbejde. Medarbejdere hos projektet skal bistå aktører fra virksomheder og universiteter med organisering af forskningssamarbejdet og skal, udover selv at udøve uafhængig forskning, indgå i dette forskningssamarbejde. Endvidere skal projektet bistå aktørerne med at søge eksterne midler.
  2. Adgang til faciliteter. Projektet skal, enten selv eller gennem tredjeparters infrastruktur, stille fysiske faciliteter til rådighed - herunder laboratorieudstyr, (udeladt), testapparater m.v. til aktører.
  3. Rådgivning om løsninger, der kommercielt kan implementeres. Projektet skal varetage dialogen med relevante myndigheder til sikring af, at lovgivning på området også udvikles til at understøtte nye CO2-frie løsninger. Derudover vil projektet tilbyde sektorens aktører bistand i forhold til udvikling og implementering af en strategi, der understøtter overgangen til CO2-fri (branche udeladt) og herunder facilitere samarbejde med eksterne parter.
  4. Videnskabelig platform og vidensdeling. Projektet skal holde sig ajour med nye teknologiske udviklinger og udbrede information på tværs af (sektor udeladt) samt til den generelle befolkning om dekarbonisering af den (industri udeladt). Desuden vil Projektet tilbyde en platform, hvor testresultater deles offentligt.

Derudover skal projektet i samarbejde med andre større aktører i sektoren varetage forskningsprojekter.

Den juridiske model til etablering af projektet

Det er tanken, at Spørger stifter en erhvervsdrivende fond, [Fondens navn], ("Fonden"). Spørger foretager en kontant uddeling på et væsentligt beløb, hvoraf en del vil gå til Fondens frie kapital, mens en del vil blive klausuleret til Fondens grundkapital.

Fonden stiftes med en fondskapital på et forventeligt beløb på x mio. kr. med det registrerede formål at etablere og drive projektet.

Der er udarbejdet et foreløbigt udkast til Fondens fundats.

Formålsparagraf

"Formål

Fondens primære formål er at opstarte og drive et uafhængigt og globalt forskningsprojekt, (navn udeladt), som skal bidrage til forskning, innovation og udvikling af teknologier og løsninger, der sigter mod at sænke og ultimativt eliminere udledning af drivhusgasser fra den globale (…)-industri.

Forskningsprojektet skal oprette en neutral og åben platform til at stimulere tværfagligt samarbejde med henblik på at fremme banebrydende (…) teknologier til dekarbonisering af den globale (…)-industri. Fondens forskning skal sigte mod at kunne omsættes til levedygtige kommercielle løsninger og kunne påvirke industristandarder.

Fonden kan til opfyldelse af sit formål finansiere projekter i Fondens eget regi eller hos eksterne parter samt yde støtte i enhver form, for eksempel ved at give nystartede virksomheder eller forskere adgang til fondens testfaciliteter.

Fondens sekundære formål er at støtte udvikling af teknologier, der eliminerer udledningen af drivhusgasser i andre industrier og sektorer end den globale (…)-industri."

Fondens kapital

"Fondens grundkapital udgør [**]. Grundkapitalen er indbetalt kontant af Stifter.

Fonden har ikke ved stiftelsen modtaget andre værdier end kontanter."

Fondens bestyrelse

"Fonden ledes af en bestyrelse bestående af (antal udeladt) medlemmer.

Bestyrelsen udpeges på følgende måde: (udeladt)"

Fondens opløsning

"Beslutning om opløsning af fonden kræver vedtagelse af den samlede bestyrelse og vedtagelse af en ny bestyrelse efter bestyrelsens fratræden samt fondsmyndighedens samtykke.

I tilfælde af fondens opløsning skal fondens midler udloddes i overensstemmelse med formålsbestemmelsen."

Der er ved e-mail af 28. august 2020 fremsendt endeligt fundatsudkast for Fonden. Af relevans for nærværende anmodning er alene § (…) som i forhold til ovenstående er ændret således:

(…) Fonden kan til opfyldelse af sit formål finansiere projekter i fondens eget regi eller hos eksterne parter samt yde støtte i enhver form, for eksempel ved at yde lån, stille garantier og sikkerheder, foretage kapitalindskud mod kapitalandele, samt at give nystartede virksomheder eller forskere adgang til fondens testfaciliteter.

Den relevante ændring er understreget af Skattestyrelsen.

Budget

Projektet forventes at blive etableret i Z-by med op til omkring (antal udeladt) ansatte og vil indgå i et betydeligt samarbejde med dusinvis af universiteter og virksomheder globalt. Det er relevant at fremhæve følgende omkring de forventede indtægter og udgifter:

Fonden forventes at have udgifter til bl.a.:

Fonden forventes at have indtægter fra bl.a. donationer fra fonde, projektfinansiering fra den danske regering og EU, sponsorater samt betalinger fra kommercielle virksomheder for brug af projektets faciliteter og immaterielle rettigheder, naturalydelser fra virksomheder i form af fx udstationerede medarbejdere eller adgang til disses testfaciliteter og ekspertise.

Fonden vil have indtægter fra (kommercielt levedygtige) virksomheder eller virksomhedsgrupper, der ønsker at samarbejde med projektet.

Det påtænkes, at vederlæggelse kan ske ved, at den private virksomhed fx stiller medarbejdere til rådighed for Fonden og/eller at Fonden får ret til brug af immaterielle rettigheder fra forskning og udvikling. Det kan som nævnt lægges til grund, at virksomhedernes betaling (værdien af fx de medarbejdere, som virksomheden stiller til rådighed), svarer til markedsværdien af de ressourcer, Fonden stiller til rådighed for den pågældende virksomhed.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det retlige grundlag i relation til fondsbeskatningsloven

1. Fondes adgang til fradrag for uddelinger til almennyttige formål

Fondes fradrag i den skattepligtige indkomst reguleres af fondsbeskatningslovens § 4:

"I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Fonde, hvis formål er at betrygge og forbedre kårene for medarbejdere m.v., jf. ligningslovens § 14 F, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for uddelinger til sådanne formål." (Alle understregninger i citaterne, også i det følgende, er foretaget af Spørger).

Fondsbeskatningsloven indeholder ikke en definition af, hvad der udgør et almennyttigt formål. I de specielle bemærkninger til fondsbeskatningslovens § 4 er følgende imidlertid angivet:

"Begrebet almennyttig eller almenvelgørende kendes bl.a. efter de gældende regler i selskabsskattelovens § 3, stk. 2, 3 og 5. For at anse et formål for almennyttigt eller almenvelgørende forudsættes - som efter de gældende regler i selskabsskatteloven - det, at formålet skal tilgodese en ubestemt kreds. Der vil typisk være tale om sociale, kunstneriske og andre kulturelle, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, undervisningsmæssige, kirkelige eller nationale øjemed. Derimod anses organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke for almennyttige eller almenvelgørende."

Derudover følger det af cirkulære nr. 136 af 1988 til selskabsloven, pkt. 55, at:

"Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige. Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige."

Det centrale kriterium er dermed, om formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Begrebet "nyttigt" er efter praksis et dynamisk begreb, som ændrer sig løbende i takt med samfundsudviklingen. Der henvises til Skatterådets bindende svar, SKM 2011.66.SR, hvor Skatterådet udtalte:

"Begrebet almennyttighed er imidlertid ikke et statisk, men et dynamisk begreb, der påvirkes af den globale og nationale udvikling og virkelighed. Opmærksomheden har i den senere tid i stigende grad været rettet mod den globale opvarmning og klimaændringerne. Beskyttelsen af miljøet imod udledning af klimagasser, har derfor aktuelt meget stor fokus. Støtte til produktion af energi fra vedvarende energikilder samt ethvert tiltag, der reducerer udledning af klimagasser, må derfor utvivlsomt betegnes som almennyttigt formål".

Derudover skal kriteriet om almennyttighed ses sammen med betingelsen om, at formålet skal komme en videre kreds til gode og den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. I betænkning om fonde afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 14. juli 1978 fremgår følgende vedrørende praksis omkring LL § 8 A, i relation til begrebet "en vis videre kreds":

"(…) det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer fx i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område."

Spørgsmålet bliver, om en fonds erhvervsmæssige indtægter eller erhvervsfremmende aktiviteter udelukker, at der samtidig kan være tale om, at fonden har et almennyttigt formål. Dette er afkræftet i praksis, når et eventuelt overskud fra den erhvervsmæssige aktivitet går til fondens almenvelgørende formål, jf. følgende afgørelser:

SKM2012.192.SR: En erhvervsdrivende fond havde til formål at støtte almennyttige formål, herunder projekter med fokus på sociale formål, der skabte bedre muligheder for samfundets udsatte. Et eventuelt overskud fra denne aktivitet skulle anvendes til fondens almennyttige formål. Investeringerne skulle tilgå forretningsbaserede sociale iværksættere, der løste sociale og velfærdsmæssige udfordringer på et forretningsmæssigt grundlag. Fondens formål ansås som almennyttigt og tab på investeringer ansås som almennyttige uddelinger.

SKM2003.15 Ø: En erhvervsdrivende fond havde til formål at støtte uddannelse, herunder efteruddannelse af civile erhvervsflyvere, der ønskede en erhvervsmæssig uddannelse. Efter fondens fundats indeholdtes der ikke herudover nogen begrænsning for den kreds, der var berettiget til at modtage den nævnte støtte, og fondens formål måtte herefter anses at komme en vis videre kreds til gode. Da uddannelsesformålet ikke knyttede sig til en bestemt virksomhed, forening eller lignende, men sigtede mod at danne grundlag for et bestemt erhvervsmæssigt virke, måtte formålsbestemmelsen i sin helhed anses for at være almennyttig.

SKM2016.17.SR: En erhvervsdrivende fond, der havde til formål at opføre og udleje bygninger til en højskole, ansås for almennyttig, selvom fonden oppebar lejeindtægter på markedsmæssige vilkår når overskuddet anvendtes til opfyldelse af fondens formål.

Utrykt Landsskatteretskendelse af 19. oktober 2016: Skattestyrelsen havde anset en fonds uddelinger til dets datterselskab for ikke at være almennyttige i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Uddelingerne var foretaget med henblik på at støtte datterselskabets hospitalsdrift, samt dets uddannelsesprogram. Landsskatteretten fandt derimod, at uddelingerne var almennyttige. Landsskatteretten lagde vægt på den konkrete aktivitet uddelingerne skulle støtte (hospitalsdrift), som Landsskatteretten fandt var almennyttig, idet formålet var sygdomsbekæmpelse og at uddelingen tilgodeså en ubestemt kreds bestående af patienter i den pågældende region. Endvidere lagde Landsskatteretten vægt på samarbejdsaftalen mellem datterselskabet og regionen, og at ydelsen fra datterselskabet var en del af det offentlige behandlingstilbud. Det forhold, at uddelingerne skete til et aktieselskab, udelukkede ikke, at der kunne være tale om en uddeling til en almennyttig aktivitet.

Utrykt Skatterådsafgørelse af 28. november 2017, j. nr. 17-1617012: Skatterådet fandt, at en fonds uddeling af midler til en anden fond og dennes (videre)uddeling af midler til institutioner til driften af et forskningscenter samt til start-up selskaber der skulle bidrage med forskningen, udgjorde almennyttige uddelinger, idet formålet med uddelingerne var at støtte forskning og udvikling af biomedicin og bioteknologi. Skatterådet lagde vægt på, at forskningen gavnede hele det danske samfund, at forskerne kun modtog støtte i opstartsfasen, og at forskerne, der var berettigede til modtagelse af midlerne, tilhørte hele biomedicin- og bioteknologi-sektoren. Der var således ikke tale om støtte til en konkret erhvervsvirksomhed.

Utrykt Skatterådsafgørelse af 28. januar 2020, j. nr. 19-0733201: Skatterådet fandt, at etablering og drift af parkeringspladser mod betaling ikke i sig selv kunne siges at udgøre et almennyttigt formål, men snarere var et erhvervsmæssigt formål, medmindre parkeringspladserne var drevet af miljøhensyn eller forbedring af den offentlige transport eller kunne betragtes som en integreret del af et samlet formål, der kunne karakteriseres som almennyttigt. Skatterådsafgørelsen illustrerer, at aktiviteter, der isoleret set kan betragtes som erhvervsmæssige, fordi fonden fx modtager vederlag fra tredjemand for salg af varer eller ydelser alligevel kan være almennyttige, når de udgør et middel til at nå det endelige almennyttige formål.

Praksis er i overensstemmelse med forarbejderne til den seneste ændring af fondsbeskatningslovens § 4, hvoraf følger, at også uddelinger til generelt erhvervsfremmende formål kan være almennyttige. Den daværende skatteminister har som svar på spørgsmål 10 under lovforslagets behandling anført:

"Som Industriens Fond påpeger, vil uddelinger til organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, derimod ikke kunne anses for almennyttige. Den pågældende sætning, som stammer fra de oprindelige forarbejder til fondsbeskatningsloven, skal forstås i lyset af, at det også fremgår af forarbejderne, at dette f.eks. gælder uddelinger til organisationer som arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, samt partipolitiske organisationer. Dette medfører, at der eksempelvis ikke vil være tale om uddeling til et almennyttigt formål, hvis formålet med uddelingen er at varetage medlemmers politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser.

Der skal således foretages en selvstændig konkret vurdering af, om den enkelte uddeling uddeles til et almennyttigt formål. Dette gælder også for uddelinger til generelt erhvervsfremmende formål. For hver enkelt uddeling skal der foretages en konkret vurdering af, om formålet er almennyttigt. Det vil være en forudsætning for at opnå fradrag for uddelingen, at de øvrige betingelser er opfyldte, herunder at det er en vis videre kreds, som tilgodeses. Hvis uddelingen resulterer i viden, som har bred interesse for dansk erhvervsliv, og denne viden offentliggøres med henblik på at udbrede den til en videre kreds, kan dette pege i retning af, at der er tale om en almennyttig uddeling."

Sammenfattende er det ikke til hinder for, at en aktivitet kvalificeres som almennyttig, at aktiviteten genererer overskud, når overskuddet anvendes til fondens vedtægtsmæssige almennyttige formål, og aktiviteten - eventuelt sammen med anden aktivitet - udgør et middel til at opnå det samlede almennyttige formål der skal komme en videre kreds til gode. Skatteministerens svar på Industriens Fonds spørgsmål præciserer derimod, at undtagelsen af de erhvervsmæssige og politiske interesser fra at være almennyttige sigter til, at bestemte økonomiske eller partipolitiske interesser ikke må varetages ved uddelingerne. Varetagelse af fælles almindelige samfundsmæssige mål, der kommer den bredere befolkning til gode er derimod ikke undtaget fra at udgøre et almennyttigt formål.

Interne uddelinger

Erhvervsdrivende fonde kan udover eksterne donationer fratrække udgifter, der understøtter fondens almennyttige formål, som interne uddelinger. Vurderingen af, om en intern uddeling er almennyttig, følger den ovenfor nævnte praksis. Ville en ekstern uddeling således gå til et almennyttigt formål, må tilsvarende en intern uddeling, der tilgodeser samme formål, også anses for almennyttig.

Der henvises til Juridisk Vejledning, 2020, pkt. C.D.9.6.2, hvoraf fremgår følgende:

"Ved interne uddelinger forstås fx udgifter til at forbedre eller udvide en stiftelses bygninger, en forskningsfonds udgifter til forskning i eget regi eller et museums indkøb til egne udstillinger. Ved interne uddelinger påregner fonden mv. således en modydelse, der består af et aktiv (fx en forskningsindsats, en forbedring, en kunstgenstand), som fonden mv. har en vedtægtsmæssig adgang eller forpligtelse til at erhverve"

2. Fondes fradrag for driftsomkostninger

Fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1 bestemmer:

"Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger opgøres efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2-6 samt §§ 4-6."

Juridisk Vejledning, 2020, pkt. C.D.9.6.1 beskriver § 3 i relation til driftsomkostninger således:

"De almindelige regler om fradrag for omkostninger, der gælder for selskaber mv., gælder også for fonde mv., der beskattes efter fondsbeskatningsloven. Se FBL § 3, stk. 1 og SL § 6, stk. 1, litra a.

For at en fond mv. kan fradrage en afholdt udgift som en driftsomkostning efter statsskatteloven skal der, ligesom for selskaber, være en mere eller mindre direkte forbindelse med den indkomstskabende aktivitet. En udgift, der er afholdt som led i driften af fonden, vil derfor kunne fradrages eller gøres til genstand for skattemæssig afskrivning."

Udgangspunktet er således, at fondes fradrag for driftsomkostninger skal afgrænses efter tilsvarende retningslinjer som for selskaber.

Det følger imidlertid af Juridisk Vejledning, 2020, pkt. C.D.9.6.4, at der gælder et udvidet driftsomkostningsbegreb for fonde:

"Afgrænsningen af, hvilke udgifter der kan fradrages som driftsomkostninger ved opgørelsen af indkomsten efter FBL § 3, skal som udgangspunkt foretages efter de retningslinjer, der gælder ved opgørelsen af selskabers skattepligtige indkomst.

Det generelle driftsomkostningsbegreb er i relation til fonde mv. udvidet fra kun at omfatte udgifter forbundet med erhvervsmæssig virksomhed til også at omfatte udgifter, der er nødvendige at afholde af hensyn til fonden mv.s øvrige virksomhed (det udvidede driftsomkostningsbegreb). Der kan være udgifter, som er nødvendige at afholde af hensyn til fondens virksomhed, uden at udgiften kan anses for direkte at vedrøre indkomsterhvervelsen eller have karakter af en uddeling."

3. Det retlige grundlag i relation til momsloven

Relevant for denne anmodning er, om det forhold, at Fonden mod en markedsmæssig betaling giver virksomheder adgang til projektet (naturalydelser, fx ved virksomhedens udstationering af medarbejdere) indebærer, at Fonden er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, der kan opnå fradrag for moms af udgifterne til etablering og driften af projektet, jf. momslovens § 37, også selvom projektet i en vis udstrækning stilles gratis til rådighed for opstartsvirksomheder, NGO'er, mv.

Afgiftspligtig person

Fonden vil alene kunne opnå fradrag for momsen af sine indkøb, hvis Fonden er en afgiftspligtig person.

Det følger af momslovens § 3, stk. 1, at

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."

I artikel 9 i Rådets direktiv af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2006/112) ("Momssystemdirektivet") følger:

"Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."

Begrebet "økonomisk virksomhed", herunder hvornår en virksomhed har til formål at opnå indtægter af en vis varig karakter, skal efter Momssystemdirektivets ordlyd fortolkes bredt. EU-Domstolens praksis understøtter endvidere, at udnyttelse af goder mod vederlag er økonomisk virksomhed, også selvom disse goder er egnet til anvendelse, der ikke vedrører den økonomiske virksomhed (fx privat anvendelse), herunder ved følgende:

C-230/94, Renate Enkler. Sagen vedrørte indkøb og udlejning af campingbil. Bilen blev først og fremmest brugt privat af indehaveren selv. Der var derudover en vis udlejning til andre, men udlejningen skete hovedsageligt til ægtefællen. Domstolen udtalte for det første, at udlejning af bilen udgjorde økonomisk virksomhed, hvis udlejningen blev iværksat med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Domstolen tog herefter stilling til, hvilke elementer de nationale domstole skal lægge vægt på ved afgørelse af, om der er tale om "indtægter af en vis varig karakter", hvortil Domstolen anfører (præmis 25 til 27):

"Det skal herved understreges, at som det fremgår af sjette direktivs artikel 4, stk. 1, er formålet med og resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv uden betydning for fastlæggelsen af sjette direktivs anvendelsesområde.

I dom af 11. juli 1991 (sag C-97/90, Lennartz, Sml. I, s. 3795) fastslog Domstolen, at blandt de omstændigheder, afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelsen af, om en afgiftspligtig har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art.

Dette kriterium skal også lægges til grund ved afgørelsen af, om en privatperson har udnyttet et gode på en sådan måde, at hans virksomhed skal anses for »økonomisk virksomhed«, som omhandlet i sjette direktiv. Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er i almindelighed tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og følgelig med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Såfremt et gode på grund af sin karakter derimod kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse ved afgørelsen af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter."

C-219/12, Fuchs. Sagen vedrører, hvorvidt en privatperson, der installerede et solcelleanlæg på taget af sin bolig, udøvede virksomhed som afgiftspligtig person i forbindelse med anlægget. Al produceret strøm blev leveret til elnettet under en langvarig aftale med et elselskab. Fra samme selskab købte personen el til privat brug. Anlæggets produktion var mindre end privatpersonens eget forbrug. Domstolen anførte i tråd med hvad der følger af C-230/94, Renate Enkler, at (præmis 22-29:

"Det bemærkes i denne henseende, at det i hovedsagen omhandlede gode, nemlig et solcelleanlæg forbundet med nettet og placeret på eller i nærheden af en beboelsesejendom, på grund af sin karakter kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som til privat brug.

Hvad for det første angår spørgsmålet, om den omhandlede levering af elektricitet har fundet sted med henblik på at opnå indtægter, bemærkes, at begrebet indtægter skal forstås som betaling som modydelse for den udøvede virksomhed.

Det fremgår i denne henseende for det første af forelæggelsesafgørelsen, at elektricitet produceret af det i hovedsagen omhandlede solcelleanlæg blev leveret til nettet, og for det andet, at disse leverancer i henhold til kontrakten om netværksadgang fandt sted mod betaling.

Det fremgår således såvel af selve ordlyden af sjette direktivs artikel 4, stk. 1, som af Domstolens praksis, at det ved afgørelsen af, om driften af et rørligt eller ikke rørligt gode udøves med henblik på at opnå indtægter, er uden betydning, om denne drift tilsigter at generere gevinst.

Når det anlæg, der er placeret på taget af operatørens beboelsesejendom, producerer elektricitet, der leveres til nettet mod betaling, må det antages, at dette anlæg drives med henblik på at opnå indtægter herfra.

For det andet fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at kontrakten om adgang til nettet, som trådte i kraft den 1. juli 2005, blev indgået »på ubestemt tid«. Da driften af dette solcelleanlæg har været langvarig, må det konstateres, at leveringen af elektricitet til nettet fra det omhandlede solcelleanlæg finder sted på en vedvarende vis og ikke kun lejlighedsvis. En betaling som den, operatøren af det nævnte anlæg modtager, har således en vis varig karakter som omhandlet i sjette direktivs artikel 4, stk. 2.

I det omfang det i hovedsagen omhandlede solcelleanlæg producerer elektricitet, som leveres til nettet som modydelse for indtægter af en vis varig karakter, må det fastslås, at betingelserne for, at denne virksomhed kan henhøre under begrebet »økonomisk virksomhed« som omhandlet i sjette direktivs artikel 4, er opfyldt.

Denne konklusion berøres ikke af den omstændighed, som den forelæggende ret har anført, at mængden af elektricitet produceret på det nævnte anlæg altid er mindre end mængden af elektricitet, som operatøren forbruger til sin husholdnings behov"

En person/virksomhed skal derfor i momsmæssig forstand anses for at drive økonomisk virksomhed, selvom personen/virksomheden også driver ikke-økonomisk virksomhed, og de goder, der udnyttes som led i den økonomiske virksomhed, også kan udnyttes i anden sammenhæng. Ligeledes er det heller ikke en forudsætning for kvalifikationen som "økonomisk virksomhed", om driften tilsigter at generere gevinst.

Forberedende handlinger, såsom erhvervelse af driftsmidler, er også omfattet af begrebet økonomisk virksomhed. Det følger heraf, at de første investeringsomkostninger, der afholdes til brug for en virksomhed, også anses for økonomisk virksomhed, og at Skattestyrelsen i denne forbindelse skal tage virksomhedens erklærede hensigter i betragtning, jf. C-268/83, Rompelman. Det forhold, at der går tid fra tidspunktet for anskaffelse af driftsmidlerne til tidspunktet for de momspligtige leverancers start, berører derfor ikke personen/virksomhedens status som afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, når det fra aktivernes anskaffelsestidspunkt har været hensigten, at driftsmidlerne skulle anvendes til den økonomiske virksomhed.

Afgiftspligtige personers fradragsret

Det følger af momslovens § 37, stk. 1, at

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6".

Selvom momslovens § 37 alene indrømmer fuld fradragsret ved indkøb af aktiver, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, er der i praksis eksempler på, at der kan opnås fuld fradragsret for indkøb af aktiver, der også kan anvendes til andre formål, herunder følgende:

C-132/16, Iberdrola. Sagen vedrører en ejendomsinvestor, der med henblik på at opføre en række feriekomplekser, der skulle udlejes med moms, var nødsaget til at renovere en spildevandspumpestation for egen regning. Selvom kommunen drog nytte af renoveringen, kunne investoren opnå fuldt fradrag for momsen af udgifterne til renoveringen, så længe renoveringen udgjorde en nødvendighed for at gennemføre opførelse af feriekomplekset.

C-219/12, Fuchs. Sagen er refereret ovenfor. EU-Domstolen udtalte, at personen skulle have fuld fradragsret for momsen af anlægget, selvom anlægget også anvendtes ved personens tilbagekøb af el (som privat anliggende), idet anlægget var etableret med henblik på at sælge el til elnettet.

Fuld fradragsret for moms af udgifter der afholdes med henblik på at opnå momspligtige indtægter, kan derfor fradrages fuldt ud, så længe udgifterne ikke går ud over hvad der er nødvendigt til drift af den økonomiske virksomhed.

Der bliver kun anledning til at foretage en (nedsat) skønsmæssig ret til fradrag efter momslovens § 38, såfremt en given udgift afholdes til et aktiv, som ikke anvendes i virksomheden eller som genererer indtægter, der er momsfritagne. Er formålet med anskaffelsen af et aktiv, at dette skal anvendes i den økonomiske virksomhed, er der, jf. pkt. 7.3.2 ret til fuldt momsfradrag for udgifterne relateret til aktivet, selvom aktivet kan anvendes til ikke-virksomhedsrelaterede formål.

Spørgers opfattelse

Spørgsmål 1

Det er Spørgers opfattelse, at de udgifter, som Fonden afholder til at støtte sit formål vil skulle betragtes som almennyttige interne eller eksterne uddelinger, allerede fordi det må lægges til grund, at Fondens formål er almennyttigt, jf. herved fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Som interne uddelinger skal anses de udgifter, der afholdes af Fonden til forfølgelse af formålet, og som giver en modydelse (fx lønnen til en forsker, der er ansat af projektet), mens eksterne uddelinger vil være de udgifter, som afholdes af Fonden uden forventningen om en modydelse.

Fonden er en erhvervsdrivende almennyttig fond, der har til primært formål at dekarbonisere den globale (industri udeladt) inden 2050. Formålet skal ses i sammenhæng med formålet i Klimaloven fra december 2019, der imidlertid ekskluderer reduktionsmekanismer ved international (branche udeladt). Fondens aktiviteter varetager således et fælles mål for den globale befolkning om at reducere klodens samlede CO2-udledning ved helt at eliminere CO2-udledningen i sektoren inden 20xx. Det er desuden Spørgers opfattelse, at den fuldstændige eliminering af CO2-udledningen i sektoren er den eneste måde at realisere målsætningerne fra Parisaftalen fra 2015. Det er således Spørgers opfattelse, at Fondens mål i sig selv utvivlsomt er almennyttigt, og Fondens aktiviteter og dermed udgifter kommer en videre kreds til gode.

Spørgsmålet er, om Fondens uddelinger til aktørerne i form af at stille projektets faciliteter, personale, administration, kommunikation, netværk m.v. til rådighed samt Fondens indtjening i form af den markedssvarende betaling, som Fonden skal oppebære fra private virksomheder for at sikre, at Fonden ikke yder økonomisk støtte til disse, indebærer, at Fondens formål alligevel ikke er fuldt ud almennyttigt. Det er Spørgers opfattelse, at dette ikke er tilfældet, under henvisning til følgende:

For det første er det en forudsætning for, at målet om fuldstændig dekarbonisering af sektoren inden 2050 bliver en realitet, at aktører fra hele sektoren får mulighed for at byde ind. Særligt iværksættere med nye ideer, teknologier og løsninger er essentielle for projektets gennemførelse. Uddelinger i form af at stille faciliteter rådighed til gavn for disse aktører er derfor et middel til at nå det almennyttige mål. Det bemærkes i denne sammenhæng, at støtten kun ydes i opstartsfasen indtil der er udsigt til, at aktørens projekter kan skabe omsætning eller opnå finansiering fra andet end fonde. Denne type opstartsvirksomheder er således de virksomheder, der er i etableringsfasen, og hvor der er betydelig usikkerhed om, hvorvidt den pågældende virksomhed kan blive levedygtig. Der bliver ikke tale om at yde støtte til etablerede virksomheder, der blot har et likviditetsproblem. Dvs. støtten til opstartsvirksomheder vil blive ydet efter samme principper, som blev godkendt af Skatterådet i den utrykte Skatterådsafgørelse af 28. november 2017, j. nr. 17-1617012. Det bemærkes i tilknytning hertil, at de iværksættere, der får adgang til projektets faciliteter vil være forpligtede til at stille deres forskningsresultater til rådighed for projektet, der således kan benytte forskningsresultaterne til understøttelse af det almennyttige mål om dekarbonisering af den globale (industri udeladt). Derudover bemærkes det, at aktørerne, som får gavn af uddelingerne, stammer fra hele sektoren og har vidt forskellig uddannelsesmæssig baggrund, hvorfor uddelingerne ikke kan anses for udelukkende at komme en bestemt afgrænset gruppe til gode, jf. Skatteministerens svar på spørgsmål 10 ved behandling af lovforslaget til ændringen af fondsbeskatningslovens fra 2016 og SKM2003.15 Ø. Det understreges, at alle kan ansøge om adgang til projektet, og at adgang konkret gives efter helt objektive kriterier, der er genstand for revision. Endelig understøtter praksis, at det at stille faciliteter til rådighed for private virksomheder ikke fratager et formål dets almennyttige karakter, når virksomhederne bidrager til det fælles almennyttige mål (fx gennem at dele forskningsresultater), dog forudsat at en vederlagsfri adgang ikke rækker ud over opstartsfasen, jf. Utrykt Skatterådsafgørelse af 28. november 2017, j. nr. 17-1617012.

For det andet er det i lige så høj grad en forudsætning for, at det almennyttige mål om dekarbonisering af den globale (industri udeladt) kan nås, at implementering af CO2-frie modeller bliver (økonomisk) bæredygtig for aktørerne på markedet. De løsninger/modeller, der fremkommer som følge af forskningen, herunder projektets egne forskningsresultater, skal derfor generere overskud for aktørerne på markedet. Det er på den baggrund Spørgers opfattelse, at det forhold, at projektet måtte generere indtægter i forbindelse med udviklingen af og indrømmelse af licensrettigheder til løsninger/modeller, der er fremkommet ved forskning i samarbejde med andre aktører på markedet ikke hindrer, at projektets formål er almennyttigt, dels når overskuddet anvendes til forfølgelse af Fondens almennyttige formål, dels når beslutningen om at give en bestemt tredjepart en licensret til et immaterialaktiv, som projektet har rettigheder til, ikke træffes ud fra et formål om at få den højst mulige licensindtægt, men i stedet ud fra hensynet til i videst muligt omfang at få udbredt løsninger til nedbringelse af CO2-udledning i (industri udeladt). At erhvervsmæssige indtægter ikke hindrer, at en fond har et almennyttigt formål, når den erhvervsmæssige aktivitet udgør et middel til at nå det almennyttige mål, er i overensstemmelse med praksis, herunder SKM2012.192.SR og SKM2016.17.SR. Endelig henvises der til den utrykte Skatterådsafgørelse af 28. januar 2020, j. nr. 19-0733201, der netop understreger, at en aktivitet, som isoleret set anses for erhvervsmæssig, alligevel kan være almennyttig, hvis den tilgodeser miljømæssige hensyn eller udgør et middel til at nå det endelige almennyttige mål.

For det tredje er det afgørende for opfyldelsen af projektets mål, herunder at forskningsresultaterne fører til økonomiske og rentable CO2-frie løsninger, som det er attraktivt for den globale (industri udeladt) at implementere. For at sikre dette er det afgørende, at der også etableres de nævnte projektsamarbejder med kommercielle virksomheder. Det er i den forbindelse væsentligt at gøre opmærksom på, at sådanne projektsamarbejder ikke vil føre til, at projektet yder støtte til enkelte, private virksomheder eller virksomhedsgrupper, idet projektets samhandel med private virksomheder vil ske efter de principper, til de priser og på de vilkår, som koncerninterne virksomheder er forpligtede til at handle på (markedsvilkår). Projektsamarbejderne vil som nævnt kunne medføre, at der i fællesskab med en kommerciel virksomhed udvikles løsninger og immaterielle rettigheder af en væsentlig værdi. Projektet vil som nævnt fx stille licensadgange til rådighed for tredjeparter til brug for at understøtte den bedst mulige udvikling af løsninger til dekarbonisering af sektoren.

Spørgers repræsentant bemærker, at nærværende anmodning om bindende svar alene angår spørgsmålet om Fondens kan fradrage de ovenfor beskrevne udgifter som almennyttige uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Långivning, garantistillelse samt kapitalindskud mod kapitalandele kan efter praksis ikke anses som en del af Fondens almennyttige aktiviteter, før et eventuelt tab måtte blive lidt. Fondens eventuelle dispositioner af denne type er derfor ikke omfattet af denne anmodning om bindende svar.

Det er på den baggrund Spørgers opfattelse, at Fondens aktiviteter må anses for almennyttige, og at Spørgsmål 1 skal besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Såfremt visse dele af Fondens udgifter ikke anses for at være almennyttige uddelinger (interne eller eksterne), må de anses for at have væretnødvendige at afholde af hensyn til Fonden mv.s øvrige virksomhed (det udvidede driftsomkostningsbegreb).

Der kan således ikke være tale om, at Fonden afholder udgifter, der ikke direkte eller indirekte må anses for at tjene Fondens formål, idet Fonden ikke vil udgiftsføre rene formuedispositioner. Dermed bør der være fradrag for samtlige Fondens udgifter, enten som uddelinger eller som driftsomkostninger.

Det er på den baggrund Spørgers opfattelse, at Spørgsmål 2 skal besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det er Spørgers opfattelse, at Fonden driver selvstændig økonomisk virksomhed med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, jf. momslovens § 3.

Det, at Fonden stiller projektets faciliteter til rådighed for samarbejdspartnere mod betaling (fx i naturalydelser) som beskrevet under pkt. 4.1.5 og 4.1.6 indebærer en udnyttelse af materielle og immaterielle goder mod betaling. Det forhold, at goderne også er egnet til anvendelse til andre formål og bliver anvendt til andre formål berører ikke karakteren af Fondens tilrådighedsstillelse mod betaling som værende økonomisk virksomhed, jf. C-230/94, Renate Enkler og C-219/12, Fuchs. Selvom Fonden ikke har til formål at opnå eller de facto opnår en gevinst ved at stille faciliteterne til rådighed, vil Fondens kvalifikation som økonomisk virksomhed ikke blive berørt, jf. C-219/12, Fuchs.

Det er endvidere Spørgers opfattelse, at Fonden har fuld fradragsret for momsen betalt af udgifter til etablering og drift af projektet, jf. momslovens § 37. Fondens udgifter til etablering og drift af projektet er nødvendige for at give adgang til de virksomheder, der indgår i et forskningssamarbejde med Fonden. Fonden ville således - uanset om projektets faciliteter også stilles vederlagsfrit til rådighed for ikke-profitable opstartsvirksomheder og NGO'er - alligevel skulle afholde udgifterne til etableringen og driften af projektet med henblik på at indgå i samarbejdet med de (betalende) virksomheder. Fonden afholder således ikke udgifter til etablering og drift af projektet ud over, hvad der er nødvendigt for, at Fonden kan give adgang (mod betaling) til virksomhederne, der indgår i samarbejdet med Fonden. Fonden er derfor berettiget til fuldt fradrag for momsen af disse udgifter, jf. C-219/12, Fuchs og C-132/16, Iberdrola. Heller ikke i relation til momsfradragsretten er det relevant, om Fonden har til formål at generere et overskud: Den blotte realisation af momspligtige indtægter vil berettige til momsfradrag for Fondens indkøb.

Der er ikke hjemmel til at reducere Fondens fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, idet Fonden ikke vil have momsfri (virksomhedsrelaterede) indtægter, og således ikke kommer til at anvende varer og ydelser til både fradragsberettigede formål efter momslovens § 37 og andre formål i virksomheden, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Der er heller ikke hjemmel til at reducere Fondens fradragsret skønsmæssigt efter momslovens § 38, stk. 2, idet Fonden udelukkende benytter aktiverne til fradragsberettigede formål og ikke til "virksomheden uvedkommende formål". Samtlige varer og ydelser, som Fonden vil indkøbe, vil således potentielt kunne danne grundlag for indtægter i Fonden og må derfor anses som nødvendige for denne indtægtsskabelse, jf. pkt. 8.4.3. Det forhold, at ikke alle aktører i enhver situation skal betale et markedssvarende vederlag for at anvende Fondens faciliteter kan ikke føre til, at Fonden må anses delvist at anvende sine aktiver til "uvedkommende formål". En konkret vederlagsfri anvendelse, som en given aktør gives adgang til, vil således kunne føre til indtægter for Fonden senere (i form af fx licensindtægter eller rådgivningshonorarer).

Det er på den baggrund Spørgers opfattelse, at Skattestyrelsen skal besvare Spørgsmål 3 med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Fonden har ret til som interne eller eksterne almennyttige uddelinger at fradrage samtlige de i anmodningen beskrevne udgifter, som afholdes af Fonden til projektet og dettes aktører i overensstemmelse med Fondens formål, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Skattestyrelsen bemærker, at nærværende anmodning om bindende svar alene angår spørgsmålet, om Fondens kan fradrage de nævnte udgifter som almennyttige uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Fondens eventuelle formuedispositioner i form af långivning, garantistillelse samt kapitalindskud mod kapitalandele er derfor ikke omfattet af denne anmodning om bindende svar.

Fonden under stiftelse skal have til formål i regi af projektet at forske i løsninger til nedbringelse af CO2-emissioner i sektoren. Formålet med projektet er gennem forskning at udvikle økonomiske og rentable løsninger (nye (udeladt) og teknologier), der gør det attraktivt for den globale (…) industri at implementere de CO2-frie løsninger i stedet for at fortsætte med de konventionelle alternativer.

Skatterådet har ved SKM2020.384.SR bekræftet, at Fonden er en erhvervsdrivende fond, og at Fondens formål, således som det er beskrevet i § 3 i det forelagte foreløbige udkast til fundats, tilgodeser et almennyttigt, miljømæssigt og videnskabeligt formål, nemlig forskning i og udvikling af CO2-frie alternativer til sektoren til gavn for miljøet.

Skatterådet har ikke ved det afgivne bindende svar taget stilling til den skattemæssige behandling af udgifter afholdt af Fonden til projektets aktiviteter. Der er derfor heller ikke ved det afgivne bindende svar taget stilling til, om Fonden har ret til ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst at fradrage samtlige de udgifter, som den afholder til projektet, som interne eller eksterne almennyttige uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Begrundelse

Det lægges under henvisning til SKM2020.384.SR til grund, at Fonden er en erhvervsdrivende fond.

Af de i SKM2020.384.SR nævnte grunde anses Fondens aktiviteter i regi af projektet tillige for at være almennyttige.

Det er oplyst, at Fonden vil blive etableret med op til (antal udeladt) ansatte og vil indgå i et betydeligt samarbejde med dusinvis af universiteter og virksomheder globalt. Fonden stiller i den forbindelse sine faciliteter, sit personale, administration, kommunikation, netværk mv. til rådighed for eksterne samarbejdspartnere. De udgifter til drift af projektet, som ønskes fradraget ved opgørelsen af Fondens skattepligtige indkomst efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, omfatter blandt andet udgifter til

En erhvervsdrivende fond kan foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Fondsbeskatningslovens § 4 har til formål at sikre, at fonde, der er omfattet af fondsbeskatningsloven, gennem uddelinger har mulighed for at varetage de særlige formål og interesser, som vedtægterne pålægger dem.

Fonden forventes at have erhvervsmæssig indtjening i form af den markedssvarende betaling, som Fonden skal oppebære fra kommercielle virksomheder for brug af projektets faciliteter og immaterielle rettigheder, samt på et senere tidspunkt rådgivnings- og konsulenthonorarer.

Derudover forventes Fonden at have indtægter fra bl.a. donationer fra fonde, projektfinansiering fra den danske regering, EU og sponsorater.

Det påtænkes, at vederlæggelse af Fonden kan ske ved, at private kommercielle virksomheder f.eks. stiller medarbejdere til rådighed for Fonden, og/eller at Fonden får ret til brug af virksomhedens testfaciliter og immaterielle rettigheder fra forskning og udvikling. Skattestyrelsen lægger som nævnt til grund, at de kommercielle virksomheders betaling (værdien af fx arbejde udført af medarbejdere, som virksomheden stiller til rådighed eller af opnåede forskningsresultater/immaterielle aktiver), svarer til markedsværdien af de ressourcer, som Fonden stiller til rådighed for den pågældende virksomhed.

Skattestyrelsen anser tillige "betalingen" fra ikke-kommercielle virksomheder i opstartsfasen i form af tilrådighedsstillelse af immaterielle aktiver eller testresultater for at være en modydelse for Fonden.

Det er efter praksis ikke til hinder for, at Fondens aktivitet kvalificeres som almennyttig, at aktiviteten er erhvervsmæssig og genererer et overskud, når overskuddet anvendes til Fondens vedtægtsmæssige almennyttige formål. Skatterådet har i overensstemmelse hermed ved SKM2020.384.SR lagt vægt på, at Fondens erhvervsmæssige aktivitet ikke har økonomisk gevinst for øje, idet dens indtægter vil blive anvendt til formålet. Se SKM2003.15.Ø og SKM2016.17.SR.

Afgørende for Fondens ret til fradrag efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, er herefter i denne sag, om Fondens afholdelse af udgifter til drift af projektet, kan anses for vedtægtsmæssige interne eller eksterne uddelinger.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.D.9.9.1.3, at skattemyndighederne skal foretage en selvstændig vurdering af de enkelte uddelinger. Se udtalelsen i TfS 1994, 404 DEP, som er en kommentar til TfS 1993, 587 LSR.

Adgang til at fradrage en uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, forudsætter, at den enkelte uddeling efter en konkret vurdering i sig selv er enten almennyttig eller almenvelgørende. Se SKM2011.350.SR.

Uddelinger er ydelser, som fonden mv. afholder for at realisere de formål, der fremgår af vedtægterne. Ved uddelinger forstås således den disposition, hvorved fonden faktisk varetager sit formål. Der skelnes mellem eksterne og interne uddelinger. Se Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.D.9.9.1.1.

Interne uddelinger er karakteriseret ved, at Fonden får en modydelse for uddelingen. Som eksempler herpå nævnes i Den juridiske vejledning udgifter til forbedring eller udvidelse af en stiftelses bygninger, en forskningsfonds udgifter til forskning i eget regi og erhvervelse af et materielt eller et immaterielt aktiv i overensstemmelse med fondens vedtægtsmæssige formål. Der er kun fradragsret for interne uddelinger, hvis formålet med uddelingerne anses at være almenvelgørende eller almennyttige.

Ved eksterne uddelinger forstås uddelinger til modtagere udenfor fonde, f.eks. legater, stipendier eller ydelser til formål, som fonden ikke selv udfører. En ekstern uddeling kan også være et afkald på indtægter, f.eks. renteindtægter af lån eller lejeindtægter. Endelig kan eksterne uddelinger være afholdelse af udgifter, som ikke kan henføres til driftsudgifter. Som eksterne uddelinger kan overordnet karakteriseres fondes vedtægtsbestemte anvendelse af nettoindkomsten, der sker uden forventning om en modydelse.

Udgifter til forskning i Fondens eget regi

De særlige forhold for fonde nødvendiggør, at interne uddelinger afgrænses overfor driftsomkostninger, idet fradrag for driftsomkostninger og interne uddelinger på en række punkter har forskellige skattemæssige konsekvenser.

Afgrænsningen mellem uddelinger og driftsomkostninger er nærmere belyst i et svar fra skatteministeren, hvoraf fremgår, at som driftsomkostninger kan fradrages udgifter, som afholdes for at fonden kan varetage sine formål ifølge vedtægterne.

Ved uddelinger forstås derimod den disposition, hvorved fonden eller foreningen rent faktisk varetager sit formål. Se Folketingstidende 1985/1986, tillæg B, spm. 878. Som eksempler på udgifter, der kan give anledning til tvivl kan nævnes udgifter til lønninger til forskning, som fonden selv driver.

Skattestyrelsen finder herefter på baggrund af praksis og forarbejder, at det afgørende for, om Fonden kan fratrække de nævnte udgifter som en intern almennyttig uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, er, for det første om udgiften afholdes for at sikre varetagelsen af formålet, dvs. driften af Fonden (driftsomkostning), eller om udgiften afholdes for faktisk at varetage formålet, dvs. om udgiften medgår til oparbejdelsen af forskningsresultater (uddeling).

Skattestyrelsen finder for det andet, at det ved vurderingen af, om der kan indrømmes fradrag for Fondens egne forskningsudgifter som en intern uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, må ses på, hvorledes Fondens egne forskningsresultater påtænkes anvendt. Hvis Fondens egne forskningsresultater påtænkes anvendt kommercielt, herunder i forbindelsen med evt. fremtidig kommerciel rådgivervirksomhed, må forskningen - og dermed udgiften - anses for at være afholdt som et led i Fondens erhvervsvirksomhed, og vil ikke være fradragsberettiget som en intern uddeling. Udgiften vil i så fald eventuelt kunne fradrages som en driftsomkostning. For alle nedenstående udgifter gælder, at det ved besvarelsen forudsættes, at ovennævnte betingelser er opfyldt.

Husleje

Det fremgår af anmodningen, at Fonden vil have behov for at leje lokaler af ikke ubetydelig størrelse til forskningsformål. Udgiften til husleje ønskes fradraget som en intern almennyttig uddeling.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udgifter til drift af bygninger, herunder husleje, som anvendes til egne forskningsformål, vil være fradragsberettigede som en intern almennyttig uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, idet udgiften afholdes for at Fonden faktisk kan varetage sit formål.

Skattestyrelsen bemærker, at det ikke er afgørende for fradragsretten, om forskningsbygningerne/lokalerne er ejet eller lejet af Fonden. Skattestyrelsen gør dog op-mærksom på, at i det omfang ejeren af en lejet bygning begunstiges ved lejeaftalen vil der i stedet være tale om en uddeling til ejeren, hvilket ikke kan anses som almennyttigt. Det lægges til grund, at det ikke er tilfældet i den konkrete sag.

Forsknings- og testudstyr

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Fondens afholdelse af udgifter til erhvervelse af forsknings- og testudstyr til brug for egne forskningsaktiviteter kan anses for en erhvervelse af aktiver, som direkte skal tjene til opfyldelse af Fondens formål/aktivitet i form af forskning i eget regi. Udgifter hertil vil derfor kunne fratrækkes som interne uddelinger efter Fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Andet driftsmateriel

Det er ikke nærmere specificeret hvilket driftsmateriel, der er tale om. Det forudsættes ved besvarelsen, at det nævnte driftsmateriel (inventar) skal anvendes af Fondens ansatte forskere i udførelsen af deres forskningsaktivitet, som er omfattet af Fondens formål. Skattestyrelsen anser under denne forudsætning udgiften til anskaffelse af sådant driftsmateriel til brug for egen forskning, som er omfattet af Fondens formål, for at være en intern uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Ansatte (lønninger mv.)

Det forudsættes ved besvarelsen, at der er tale om lønudgifter til ansatte, som skal deltage i Fondens forskningsaktiviteter. Fondens udgifter til ansatte, som skal deltage i Fondens forskningsaktiviteter anses for at være en udgift, der afholdes direkte for at varetage Fondens formål, og som derfor er en intern uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Lønninger til Fondens ansatte i støttefunktioner vil derimod ikke kunne fratrækkes som en intern uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, idet disse afholdes for at sikre og muliggøre, at Fondens formål kan varetages, men ikke kan anses for afholdt til direkte varetagelse af Fondens formål.

Administrationsudgifter

Der spørges til administrationsudgifter, herunder rejseomkostninger, IT, ledelse og bogholderi.

Administrationsudgifter (kontorhold) afholdes efter Skattestyrelsens opfattelse for at sikre driften af Fonden, og kan ikke anses for udgifter, som afholdes til direkte varetagelse af Fondens formål. Det samme gælder udgifter til IT, ledelse og bogholderi, som ligeledes har karakter at støttefunktioner.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at de nævnte administrationsomkostninger ikke vil være fradragsberettigede som interne uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Det samme gælder rejseomkostninger, som ikke afholdes direkte i forbindelse med Fondens forskningsaktiviteter.

Sammenfattende er det Skattestyrelsens opfattelse, at Fondens udgifter til husleje, driftsmidler til forskningsbrug og lønninger til Fondens ansatte forskere vil være fradragsberettigede som interne uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, i det omfang udgifterne medgår til Fondens egen forskning, og denne forskning stilles til rådighed for almenheden i overensstemmelse med Fondens formål. I det omfang Fondens egne forskningsresultater ikke stilles vederlagsfrit til rådighed for almenheden, må forskningen - og dermed udgiften - derimod anses for at være afholdt som et led i Fondens erhvervsvirksomhed, og vil ikke være fradragsberettiget som en intern uddeling.

Fondens udgifter til driftsmidler, der ikke anvendes til forskningsformål, lønninger til personale i støttefunktioner og administrationsudgifter kan derimod ikke anses for fradragsberettigede interne almennyttige uddelinger.

Udgifter afholdt til samarbejde med kommercielle virksomheder

Det er oplyst, at Fonden i forbindelse med kommercielle forskningssamarbejder med private virksomheder altid vil betinge sig at få en modydelse fra den private virksomhed (når virksomheden skønnes levedygtig), der mindst er af samme værdi som Fondens bidrag til forskningssamarbejdet. Modydelsen vil kunne bestå i kontant betaling, naturalier - f.eks. at der stilles personale, forskningsfaciliteter, know-how eller ret til andel i forskningsresultater - til rådighed for projektet. Sådanne projektsamarbejder vil derfor ikke føre til, at projektet yder støtte til enkelte, private virksomheder eller virksomhedsgrupper, idet projektets samhandel med private virksomheder vil ske efter de principper, til de priser og på de vilkår, som koncerninterne virksomheder er forpligtede til at handle på. Værdiansættelse af modydelsen sker således på markedsvilkår.

Udgifter afholdt af Fonden til samarbejde med kommercielle virksomheder kan derfor ikke fradrages som en ekstern uddeling.

Det er endvidere oplyst, at eventuelle immaterielle rettigheder, som Fonden indgår i joint venture med kommercielle virksomheder om at udvikle, ikke efterfølgende vil blive stillet vederlagsfrit til rådighed for almenheden, men derimod vil blive anvendt kommercielt. Henset hertil finder Skattestyrelsen ikke - uanset det overordnede miljømæssigt formål med udviklingen af nye metoder til dekarbonisering - at der for så vidt angår udgifter afholdt til dette samarbejde er tale om en intern uddeling i Fondens regi.

Samarbejde med ikke-levedygtige virksomheder

Det er oplyst, at virksomheder i etableringsfasen (ikke-levedygtige virksomheder), der benytter Fondens faciliteter, som en modydelse herfor forpligter sig til at give Fonden ret til brug af virksomhedens immaterielle aktiver i form af forsknings- og udviklingsresultater.

Skattestyrelsen forudsætter ved besvarelsen, at denne modydelse værdiansættes.

Der vil for så vidt angår virksomheder i etableringsfasen kunne være tale om en ekstern uddeling fra Fondens side, hvis værdien af de faciliteter, som Fonden stiller til rådighed i det enkelte tilfælde, måtte være højere end den modydelse, som Fonden får fra en sådan start-up virksomhed.

I disse tilfælde finder Skattestyrelsen i lighed med utrykt Skatterådsafgørelse af 28. november 2017, j. nr. 17-1617012, at Fondens uddeling af midler til start-up virksomheder, der skal bidrage med forskningen, udgør almennyttige uddelinger, idet formålet med uddelingerne er at støtte forskning og udvikling af dekarboniseringsløsninger. Skattestyrelsen lægger herved vægt på, at start-up virksomhedernes forskning bidrager til at opfylde Fondens formål, at forskerne kun modtager støtte i opstartsfasen, og at forskerne udvælges efter objektive kriterier. Der er således ikke i forbindelse med dette samarbejde tale om støtte til en konkret erhvervsvirksomhed.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse.

Spørgsmål 2

Da spørgsmål 1 ikke (fuldt ud) besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at Fonden har ret til som driftsomkostninger at fradrage de udgifter, som afholdes af Fonden til projektet og dettes aktører i overensstemmelse med Fondens formål, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1, og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Begrundelse

Det følger af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1, at de almindelige for selskaber gældende skatteregler finder tilsvarende anvendelse for fonde. Fonde kan derfor fradrage driftsomkostninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og foretage skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i den skattepligtige virksomhed. Vejledende er bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorefter fradrag kan foretages for udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Fradragsberettiget er udgifter, som afholdes inden for rammerne af virksomhedens hidtidige virksomhed. Udgifter afholdt til udvidelse af indkomstgrundlaget kan derfor ikke fratrækkes som driftsomkostninger.

Der gælder et udvidet driftsomkostningsbegreb for fonde, der er afpasset efter fondenes særlige formål og karakter, som på en række punkter er anderledes end for selskaber.

Forskellen består i, at selskaber har til formål at optjene økonomisk overskud til ejerne, og derfor normalt kun afholder udgifter, der er forbundet med erhvervsmæssig virksomhed. Fonde optjener derimod økonomisk overskud for at kunne opfylde deres formål og afholder derfor også udgifter, der er nødvendige for at kunne opfylde formålet. Fonde har derfor fradrag for driftsudgifter til fondens virksomhed, som er nødvendige at afholde af hensyn til fondens formål, uanset om formålet er erhvervsmæssigt eller ej.

Skattestyrelsen anser Fondens administrationsudgifter som afholdes til projektet, herunder lønninger til administrativt personale og personale i støttefunktioner for at være driftsomkostninger, som kan fratrækkes efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det samme gælder udgifter til anskaffelse af driftsmidler, som anvendes i Fondens støttefunktioner og øvrige rejseomkostninger, som ikke er fradragsberettigede efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Skattestyrelsen finder ligeledes, at Fondens afholdelse af udgifter, der følger af, at projektet stilles til rådighed for eksterne private virksomheder mod markedskonform betaling, udgifter, der følger af at projektet stilles til rådighed for ikke-levedygtige virksomheder, NGO´er m.v., i det omfang fondens udgifter hertil kan rummes i værdien af en eventuel modydelse samt udgifter afholdt i forbindelse med rådgivningsvirksomhed på markedsvilkår anses som fradragsberettigede efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1.

Skattestyrelsen finder derimod ikke, at udgifter afholdt til etablering af joint ventures med kommercielle virksomheder med henblik på udvikling af immaterielle rettigheder som beskrevet ovenfor i spørgsmål 1 er fradragsberettigede som driftsudgifter efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1, idet disse må anses for udgifter afholdt til udvidelse af indkomstgrundlaget (etableringsomkostninger).

Det samme gælder udgifter afholdt til etablering af samarbejder med ikke-levedygtige virksomheder (hvis modydelsens værdi modsvarer værdien af de faciliteter, som Fonden stiller til rådighed).

Skattestyrelsen bemærker, at der ikke ved dette bindende svar er taget stilling til, om der vil kunne opnås fradrag efter Ligningslovens § 8 N eller efter Ligningslovens § 8 B, for udgifter, som ikke er fradragsberettigede enten som interne uddelinger eller som driftsomkostninger.

Skattestyrelsen bemærker afslutningsvis, at udgifter til anskaffelse af aktiver, som er omfattet af afskrivningsloven, og som ikke kan fratrækkes som driftsomkostninger, vil kunne afskrives efter lovens almindelige regler.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Fondens drift af projektet indebærer, at Fonden udgør en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, og at Fondens momsudgifter til etablering og drift af projektet er fradragsberettigede, jf. momslovens § 37.

Begrundelse

Spørger er en fond, der vil eje og drive projektet, der skal forske i løsninger til dekarbonisering i sektoren. Fonden vil foretage forskning samt vederlagsfrit stille en række faciliteter til rådighed for universiteter, forskere, ikke-levedygtige opstartsvirksomheder, NGO'er, m.v. Derudover vil Fonden medfinansiere forskning i kommercielt bæredygtige løsninger i samarbejde med private virksomheder, herunder levedygtige opstartsvirksomheder og allerede eksisterende virksomheder.

Projektets faciliteter kan alene anvendes til formålet om dekarbonisering af sektoren, og faciliteterne kan således ikke anvendes af virksomhederne til brug for disses egne formål.

I takt med, at dekarboniseringen planlægges, initieres og opskaleres, har Fonden desuden til hensigt at tilbyde uafhængige tjenesteydelser indenfor rådgivning, verifikation og certificering til både partnere og ikke-partnere af Fonden.

Det er oplyst, at Fondens indtægter forventes at bestå i donationer fra fonde, projektfinansiering fra den danske regering og EU, sponsorater samt betalinger fra kommercielle virksomheder for brug af projektets faciliteter og immaterielle rettigheder, naturalydelser fra virksomheder i form af f.eks. udstationerede medarbejdere eller adgang til virksomhedernes testfaciliteter og ekspertise. Herudover forventer Fonden desuden indtægter fra rådgivningsydelser.

De samlede indtægter i Fonden forventes at udgøre(beløb udeladt) i 20XX, hvoraf ca. (beløb udeladt) forventes modtaget i form af offentlige tilskud og de resterende momspligtige indtægter forventes modtaget fra Fondens samarbejder med partnere, herunder modtagelse af naturalydelser. Fonden forventer herudover også at modtage momspligtige royaltyindtægter, når andre kommercielle virksomheder får adgang til forskningsresultaterne.

Fonden har i sig selv ikke til formål at generere et egentlig overskud og eventuel overskud vil blive anvendt i overensstemmelse med Fondens formål.

Afgiftspligtig person

Det skal vurderes om Fondens drift af projektet indebærer, at Fonden udgør en afgiftspligtig person efter momslovens § 3.

I henhold til momslovens § 3, stk. 1 udgør afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, jf. Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Ved vurderingen af om Fonden driver økonomisk virksomhed, er det uden betydning, om Fonden har til hensigt at generere et overskud, idet resultatet af virksomheden ikke har betydning for vurderingen af den afgiftspligtige person, jf. Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Anvendes et gode både til erhvervsmæssig og privat brug, skal der foretages en vurdering af de samlede omstændigheder vedrørende godets udnyttelse, når det vurderes om et gode anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter, jf. C-230/94, Renate Enkler, præmis 27.

Begrebet indtægter skal forstås således, at der modtages betaling som modydelse for den udøvede virksomhed, jf. C-219/12, Fuchs, præmis 23.

Byttehandler, hvor modværdien består af andet end penge, og hvor modværdien består af naturalydelser, skal momsmæssigt behandles på samme måde, som transaktioner hvor modværdien består af penge, da transaktionerne ud fra et økonomisk og kommercielt synspunkt er identiske, jf. C-549/11, Orfey Balgaria EOOD, præmis 35.

Det er oplyst, at Fonden indgår aftaler med kommercielle virksomheder om brug af projektets faciliteter. Samarbejder med levedygtige opstartsvirksomheder og eksisterende virksomheder er betinget af, at der modtages en modydelse fra virksomheden svarende til markedsværdien af Fondens bidrag. Denne modydelse kan bestå i naturalydelser eller i kontant vederlag.

Fonden har ved sin etablering tilsagn fra (antal udeladt) syv virksomheder, der vil bidrage med naturalydelser i form (antal udeladt) fuldtidsmedarbejdere, der er opgjort til en skønnet værdi svarende til (beløb udeladt) EUR pr. år pr. virksomhed, der udgør momspligtigt vederlag. Fonden har desuden til hensigt at tiltrække yderligere partnerskaber, der skal bidrage med naturalydelser for brugen af projektets faciliteter.

De deltagende partnere vil udover brugen af projektets faciliteter også modtage en række konkrete ydelser fra Fonden i form af eksempelvis tekniske rapporter, information om hvordan den respektive partners teknologier/tjenester kan indgå i fremtidens (udeladt), adgang til demonstrationsprojekter og lignende.

Fonden vil ligeledes foretage forskning samt vederlagsfrit stille en række faciliteter til rådighed for universiteter, forskere, ikke-levedygtige opstartsvirksomheder, NGO'er, m.v.

Ikke-levedygtige opstartsvirksomheder, der får adgang til projektets faciliteter vederlagsfrit, vil være forpligtede til at stille deres forskningsresultater til rådighed for projektet, der således kan benytte forskningsresultaterne til understøttelse af det almennyttige mål om dekarbonisering af den globale (…) industri. Fonden vil kunne opnå royaltyindtægter for de forskningsresultater, som udmunder i en konkret brugbar løsning, der kan udbredes til andre aktører.

Skattestyrelsen vurderer ud fra de samlede oplysninger, at Fonden har til hensigt at opnå indtægter af en vis varig karakter. På baggrund heraf må Fonden anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, og den udgør derfor en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3.

Fondens fradragsret

Fonden udgør en afgiftspligtig person, jf. ovenfor og det skal vurderes, om Fondens momsudgifter er fradragsberettigede efter momslovens § 37.

Af momslovens § 4, stk. 1 fremgår det, at der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

I henhold til momslovens § 37, stk. 1 har en momsregistreret virksomhed fuld fradragsret for momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til virksomhedens momspligtige leverancer.

Det følger af momslovens § 38, stk. 2, at der for varer og ydelser, som benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, udelukkende kan foretages fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til de pågældende vares og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Det følger af EU-Domstolens praksis, at det er en betingelse for fradragsret, at der består en direkte og umiddelbar tilknytning mellem et bestemt indkøb og én eller flere af virksomhedens momspligtige leverancer, jf. bl.a. C-126/14, Sveda, præmis 27.

Består der ikke en direkte og umiddelbar tilknytning mellem en bestemt indgående transaktion og en eller flere udgående transaktioner, har virksomheden fradrag, når udgifterne vedrører virksomhedens generelle omkostninger og dermed den afgiftspligtige økonomiske virksomhed, jf. bl.a. C-126/14, Sveda, præmis 28.

Momspligtige personer har momsfradragsret i forbindelse med indkøb til forberedende handlinger ved opstart af virksomhed, hvis den erklærede hensigt på tidspunktet for indkøbet er at påbegynde momspligtig økonomisk virksomhed, og den erklærede hensigt er underbygget af objektive momenter, jf. bl.a. C-268/83 Rompelman, præmis 24.

Ved vurderingen af hvorvidt Fonden har momsfradrag for udgifterne afholdt til etablering og drift af projektet, skal det vurderes, hvilke aktiviteter Fonden udøver, i hvilken egenskab, der er handlet, herunder hvorvidt der er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem de afholdte udgifter og den udøvede momspligtige virksomhed. Se hertil bl.a. SKM2020.140.LSR.

En virksomhed kan have indtægter, der vedrører aktiviteter, som falder uden for momslovens anvendelsesområde, uden at disse aktiviteter påvirker virksomhedens fradragsret. Dette vil være tilfældet, hvis indtægterne har en sådan tilknytning til virksomhedens øvrige økonomiske virksomhed, at aktiviteterne ikke kan udskilles som en særskilt ikke-økonomisk virksomhed. Se bl.a. SKM2003.527.LSR, SKM2018.411.LSR og D.A.11.4.3.1.

Indtægterne i Fonden består dels af donationer, finansiering fra den danske regering og EU samt sponsorater. Disse indtægter falder udenfor momslovens anvendelsesområde, hvis Fonden ikke leverer en egentlig modydelse til tilskudsgiverne. Derved er der ikke levering mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1. Leverer Fonden derimod en egentlig modydelse til tilskudsgiverne, vil der være tale om levering mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Vederlagsfri adgang til faciliteterne i projektet for ikke-levedygtige virksomheder vil være betinget af, at virksomhedernes forskningsresultater stilles til rådighed for projektet, der således kan benytte forskningsresultaterne. Dette udgør som udgangspunkt levering mod vederlag, hvis vederlaget, der udgør andet end penge, kan opgøres i penge og har en konkret værdi. Idet det forudsættes, at modværdien ikke kan opgøres i en konkret værdi, udgør den vederlagsfrie adgang for ikke-levedygtige virksomheder ikke levering mod vederlag.

Vederlagsfri adgang til faciliteterne i projektet for universiteter forskere, NGO'er m.v. og ikke-levedygtige virksomheder udgør ikke levering mod vederlag, og leveringen falder derfor udenfor momslovens anvendelsesområde, jf. momslovens § 4, stk. 1. Fonden har således aktiviteter, der ikke udgør økonomisk virksomhed, når der vederlagsfrit gives adgang til faciliteterne i projektet.

Forskningssamarbejdet med private virksomheder og levedygtige virksomheder vil for Fonden være betinget af, at der modtages en modydelse fra virksomheden, som minimum svarer til værdien af Fondens bidrag til forskningssamarbejdet. Indtægterne fra de kommercielle virksomheder modsvares af levering af eksempelvis brugen af projektets faciliteter. For disse momspligtige indtægter er der således en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget, som dog kan bestå i naturalydelser.

Fonden har desuden til hensigt at tilbyde uafhængige tjenesteydelser indenfor rådgivning, verifikation og certificering til både partnere og ikke-partnere af Fonden. Fonden vil opkræve et momspligtigt vederlag herfor, hvormed der er en direkte sammenhæng mellem rådgivningsydelserne og det momspligtige vederlag.

Til støtte for den erklærede hensigt om Fondens indtægter, har Fonden fremsendt det forventede budget frem til og med 20XX, hvor værdien af Fondens forventede momspligtige indtægter fremgår, herunder også værdien for modtagne naturalydelser. Fonden har endvidere fremlagt en aftale med de syv virksomheder, der har givet tilsagn til Fonden om at bidrage med naturalydelser i form (antal udeladt) fuldtidsmedarbejdere, der er opgjort til en skønnet værdi svarende til X EUR pr. år pr.

Fonden har således til hensigt at opnå momspligtige indtægter fra forskningssamarbejder med private virksomheder samt ved levering af rådgivningsydelser, jf. momslovens § 4, stk. 1, hvilket de fremsendte oplysninger understøtter.

Idet Fonden har vederlagsfrie aktiviteter, skal det i henhold til praksis vurderes, om Fonden har én aktivitet, der indebærer levering af vederlagsfri ydelser, hvor den vederlagsfrie aktivitet sker med henblik på at opnå indtægter via andre aktiviteter, eller om der er tale om to særskilte aktiviteter, hvor formålet med de vederlagsfrie ydelser ikke er at opnå indtægter, men indtægterne skabes sideløbende og finansierer den vederlagsfrie aktivitet, jf. herunder bl.a. C-132/16, Iberdrola, præmis 31, SKM2020.140.LSR og SKM2020.130.LSR.

Projektets faciliteter stilles vederlagsfrit til rådighed for ikke-levedygtige virksomheder. Når disse virksomheder skønnes at være finansielt levedygtige og ikke længere i etableringsfasen, skal virksomhederne betale et momspligtigt vederlag for adgangen til projektets faciliteter. Projektets faciliteter stilles desuden også vederlagsfrit til rådighed for universiteter forskere, NGO'er m.v.

Ud fra en samlet vurdering af de forelagte oplysninger finder Skattestyrelsen, at Fonden til gennemførsel af dekarboniseringen i sektoren ikke har etableret en særskilt aktivitet, der falder uden for momslovens anvendelsesområde, når der vederlagsfrit gives adgang til projektets faciliteter for universiteter, forskere, NGO'er, opstartsvirksomheder og ikke-levedygtige virksomheder.

Det forudsættes, at den vederlagsfrie adgang til projektets faciliteter for universiteter, forskere, NGO'er m.v. foretages med henblik på at samle forskningen på området i projektet, således at samarbejdet sker med henblik på, at Fonden kan opnå momspligtige indtægter.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at Fonden driver én samlet aktivitet, der har til formål at opnå momspligtige indtægter. Der er ved vurderingen bl.a. lagt vægt på, at det er Fondens mål at blive selvfinansieret, og at de modtagne offentlige tilskud således udgør et middel til at opnå det kommercielle formål og skabe momspligtige indtægter i Fonden.

Derudover er der henset til, at Fonden drives på kommercielle vilkår, og at aktiviteten har den fornødne sammenhæng med de momspligtige indtægter, der opnås fra private og levedygtige virksomheder, når projektets faciliteter stilles til rådighed herfor. Ligeledes vil ikke-levedygtige virksomheder blive opkrævet et vederlag, når disse virksomheder bliver finansielt levedygtige.

Det forhold, at forskningen og driften af projektet er finansieret delvist ved donationer fra fonde og offentlige tilskud, ændrer ikke herved, jf. C-263/15, Lajvér, præmis 38.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1

I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. (…)

Forarbejder

Betænkning om fonde afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 14. juli 1978 vedrørende praksis omkring LL § 8 A, i relation til begrebet "en vis videre kreds":

(…) det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer fx i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område.

Lovforslag 108, 1985/1986 Forslag til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.

(…)

Til § 4

(…)

Begrebet almennyttig eller almenvelgørende kendes bl.a. efter de gældende regler i selskabsskattelovens § 3, stk. 2, 3 og 5. For at anse et formål for almennyttigt eller almenvelgørende forudsættes - som efter de gældende regler i selskabsskatteloven - det, at formålet skal tilgodese en ubestemt kreds. Der vil typisk være tale om sociale, kunstneriske og andre kulturelle, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, undervisningsmæssige, kirkelige eller nationale øjemed. Derimod anses organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke for almennyttige eller almenvelgørende. (…) (Skattestyrelsens understregninger)

Skatteministerens svar på spørgsmål 10 vedrørende lovforslag nr. 27 af 2016/2017 (ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger)

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 20. marts 2017 fra Industriens Fond, jf. L 27 - bilag 14.

Svar

Industriens Fond beder om bekræftelse på, at Fondens uddelinger til generelt erhvervsfremmende foranstaltninger kan anerkendes som almennyttige, således at de også fremover vil kunne fradrages i fondens indkomst. (…)

Jeg kan til gengæld forholde mig til den generelle afgrænsning af uddelinger til almennyttige formål. Uddelinger til almennyttige formål foreligger således, når uddelingen støtter et formål, der ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Herudover skal formålet med uddelingerne tilgodese en ubestemt kreds, for at de kan være almennyttige. Det skal desuden være en vis videre kreds, der tilgodeses.

Definitionen af almennyttige formål er ikke fastsat i lovgivningen. Dette skyldes, at det dels ville være vanskeligt at tage højde for samtlige formål, der burde være omfattet af definitionen, dels ville binde definitionen unødigt. Der er derfor tale om et dynamisk begreb, hvis nærmere indhold påvirkes af samfundsudviklingen og af den aktuelle fremherskende opfattelse i samfundet.

Det er ikke muligt udtømmende at opregne de almennyttige formål. Blandt almennyttige formål kan dog nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også uddelinger til idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Som Industriens Fond påpeger, vil uddelinger til organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, derimod ikke kunne anses for almennyttige. Den pågældende sætning, som stammer fra de oprindelige forarbejder til fondsbeskatningsloven, skal forstås i lyset af, at det også fremgår af forarbejderne, at dette f.eks. gælder uddelinger til organisationer som arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, samt partipolitiske organisationer. Dette medfører, at der eksempelvis ikke vil være tale om uddeling til et almennyttigt formål, hvis formålet med uddelingen er at varetage medlemmers politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser.

Der skal således foretages en selvstændig konkret vurdering af, om den enkelte uddeling uddeles til et almennyttigt formål. Dette gælder også for uddelinger til generelt erhvervsfremmende formål.

For hver enkelt uddeling skal der foretages en konkret vurdering af, om formålet er almennyttigt. Det vil være en forudsætning for at opnå fradrag for uddelingen, at de øvrige betingelser er opfyldte, herunder at det er en vis videre kreds, som tilgodeses. Hvis uddelingen resulterer i viden, som har bred interesse for dansk erhvervsliv, og denne viden offentliggøres med henblik på at udbrede den til en videre kreds, kan dette pege i retning af, at der er tale om en almennyttig uddeling. (Skattestyrelsens understregninger).

Praksis

Cirkulære nr. 136 af 1988 til selskabsloven, pkt. 55:

(…) Vurderingen af, om der foreligger almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål skal foretages i overensstemmelse med administrationen af begreberne under det tidligere fritagelsessystem samt ligningslovens § 8 A og arveafgiftslovens § 3, stk. 4.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode.

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige.

Det almenvelgørende eller almennyttige formål skal være angivet i vedtægterne. (…) (Skattestyrelsens understregninger)

Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.D. 9.9.1.1. Generelt om uddelinger

(…)

Fradragsret for uddelinger

Fonde, brancheforeninger mv. og i et vist omfang arbejdsmarkedssammenslutninger kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage fradrag for uddelinger. Se FBL § 4, stk. 1, og § 9, stk. 1. Fradraget foretages i indkomsten, der er opgjort efter FBL § 3, dvs. det skattemæssige resultat af erhvervsmæssig indkomst og anden indkomst reduceret med bundfradraget.

Uddelinger er ydelser, som fonden mv. afholder for at realisere de formål, der fremgår af vedtægterne.

Det kan være vanskeligt at sondre klart mellem omkostninger og uddelinger. I visse situationer, hvor en udgift kan være begge dele, kan fonden mv. selv vælge. Se en nærmere beskrivelse i afsnit C.D.9.6.2.

Reglerne i FBL § 4, der efter FBL § 9, stk. 1, til en vis grad også gælder for arbejdsmarkedssammenslutninger, har til formål at sikre, at fonde mv. og foreninger, der er omfattet af fondsbeskatningsloven, kan varetage de særlige formål og interesser, som vedtægterne pålægger dem.

Det er ingen betingelse, at der er tale om uddeling af et nærmere fastsat pengebeløb. Uddelingen kan også bestå i fysiske aktiver eller lignende.

Fradragsretten for uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål omfatter både eksterne og interne uddelinger.

Eksterne uddelinger

Eksterne uddelinger er uddelinger, som udgør fondes mv. vedtægtsbestemte anvendelse af nettoindkomsten, og de uddeles uden forventning om en modydelse.

Eksterne uddelinger kan konkret bestå i

Eksterne uddelinger er uddelinger til personer, selskaber mv. uden for fonden.

Interne uddelinger

Interne uddelinger er derimod karakteriseret ved, at fonden selv får en modydelse for uddelingen. En intern uddeling er fx

En intern uddeling kan også bestå i, at fonden mv., i overensstemmelse med sit vedtægtsmæssige formål, afholder udgifter til at erhverve et materielt eller immaterielt aktiv.

Desuden vil en fond mv.s afholdelse af udgifter fx lønudgifter, forskningsudgifter mv., efter omstændighederne kunne anses for en intern uddeling.

Det kan fx vedrørende en ejendom, der anvendes til almennyttige formål, være vanskeligt at sondre mellem vedligeholdelse og forbedringer. Se TfS 1988, 437 DEP, hvor udgifter til forbedringer ansås at være fradragsberettigede uddelinger, mens udgifter til vedligeholdelse skulle fradrages som driftsomkostninger.

Der er kun fradragsret for interne uddelinger, hvis formålet med uddelingerne anses at være almenvelgørende eller almennyttige. Se SKM2005.188.LSR. (…)

Den juridiske vejledning, 2020-2, afsnit C.D.9.9.1.3 Uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål

Afsnittet handler om de særlige regler for fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

(…)

Regel

Fonde mv. og foreninger, herunder arbejdsmarkedssammenslutninger, kan fradrage uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Se FBL § 4, stk. 1 og FBL § 9, stk. 1. (…)

Almenvelgørende eller almennyttige formål

Begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A, LL § 12, BAL § 3, stk. 2 og SEL § 3, stk. 2. (…)

Efter FBL § 4, stk. 1, er det ingen betingelse, at modtageren af en uddeling har et almennyttigt formål. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se mere nedenfor under "Konkret vurdering".

Videre kreds

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves det, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode.

I betænkning om fonde afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 14. juli 1978 fremgår følgende vedrørende praksis omkring LL § 8 A, i relation til begrebet "en vis videre kreds": "Det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer fx i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område." (…)

Fremherskende opfattelse

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige. (…)

Bidrag til sådanne organisationer kan derfor kun fradrages, hvis fradragsretten kan støttes på LL § 13, eller der er tale om en driftsudgift.

(…)

Uddelinger med hjemmel i vedtægterne

Der stilles krav om, at det almenvelgørende eller almennyttige formål skal fremgå af den uddelende fonds vedtægter for at kunne opfylde fondslovens krav til overholdelse af formålet. Det følger af FL § 6, stk. 1, nr. 3 og 8, at der i fondens vedtægt skal optages bestemmelse om fondens formål og overskudsanvendelse, ligesom det efter FL § 29, stk. 1, påhviler fondsbestyrelsen at anvende overskuddet til de formål, der er fastsat i vedtægten. Der er således et fondsretligt forbud imod at foretage uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål.

(…)

Konkret vurdering

Uanset om der er tale om en fond mv. eller en forening, skal skattemyndighederne foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt formålet må anses for almenvelgørende eller almennyttigt, ligesom der skal foretages en vurdering af de enkelte uddelinger. Se udtalelsen i TfS 1994, 404 DEP, som er en kommentar til TfS 1993, 587 LSR.

Den omstændighed, at en fond mv. ifølge sine vedtægter har et almennyttigt eller almenvelgørende formål, indebærer ikke i sig selv, at en fond mv. vil kunne fradrage enhver uddeling i medfør af FBL § 4, stk. 1. Adgangen til at fradrage en uddeling efter denne bestemmelse forudsætter, at uddelingen efter en konkret vurdering i sig selv er enten almennyttig eller almenvelgørende. Se SKM2011.350.SR.

Det afgørende er ikke en formel angivelse af, at en modtager er almennyttig. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være omfattet af et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se fx SKM2010.556.VLR om begrebet almennyttighed. Sagen vedrørte spørgsmålet om fritagelse for selvangivelsespligt efter SKL § 4, stk. 1, nr. 4. Dommen konkluderede, at en antenneforenings egentlige formål var at varetage medlemmernes økonomiske interesser. (…)

(Skattestyrelsens understregninger)

SKM 2011.66.SR

Skatterådet bekræftede ligeledes, at A Fondens anvendelse af fondens overskud eller andre midler, der ikke henhørte under grundkapitalen, til køb af CO2-kvoter og oprindelsesgaranticertifikater, kunne fratrækkes af A Fonden som almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, uanset om A Fonden opnåede godkendelse i henhold til ligningslovens § 8 A. Hensættelse af midler til senere uddeling til køb af CO2-kvoter og oprindelsesgaranticertifikater ville berettige til fradrag efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4.(…)

"Begrebet almennyttighed er imidlertid ikke et statisk, men et dynamisk begreb, der påvirkes af den globale og nationale udvikling og virkelighed. Opmærksomheden har i den senere tid i stigende grad været rettet mod den globale opvarmning og klimaændringerne. Beskyttelsen af miljøet imod udledning af klimagasser, har derfor aktuelt meget stor fokus. Støtte til produktion af energi fra vedvarende energikilder samt ethvert tiltag, der reducerer udledning af klimagasser, må derfor utvivlsomt betegnes som almennyttigt formål". (Skattestyrelsens understregninger)

SKM2012.192.SR

En erhvervsdrivende fond havde til formål at støtte almennyttige formål, herunder projekter med fokus på sociale formål, der skabte bedre muligheder for samfundets udsatte. Et eventuelt overskud fra denne aktivitet skulle anvendes til fondens almennyttige formål. Investeringerne skulle tilgå forretningsbaserede sociale iværksættere, der løste sociale og velfærdsmæssige udfordringer på et forretningsmæssigt grundlag. Fondens formål ansås som almennyttigt og tab på investeringer ansås som almennyttige uddelinger.

SKM2003.15.Ø

En fond havde søgt om afgiftsfritagelse, til formål "… at yde økonomisk støtte til uddannelse, herunder efteruddannelse af civile erhvervsflyvere, herunder private flyvere, som ønsker en erhvervsmæssig uddannelse. Bestyrelsen skal drage omsorg for på passende vis f.eks. gennem annoncering i Kgl. Dansk Aeroklubs medlemsblad "Fly", at bekendtgøre fondens formål lejlighedsvis med henblik på at fremkalde kvalificerede ansøgninger."

Både Told- og Skatteregionen og Told- og Skattestyrelsen meddelte afslag. Begrundelsen for afslaget kommer klarest frem i styrelsens afgørelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at "Styrelsen lægger i sin afgørelse vægt på, at fonden kun kan uddele penge til personer, der ønsker en uddannelse vedrørende civil erhvervsluftfart. … Der er således ikke tale om, at fonden er almenvelgørende, idet det ikke fremgår af fundatsen, at dem, der søger, skal være i økonomisk trang.

Endvidere lægger Styrelsen vægt på, at for at en fond kan anses som almennyttig, skal det fremgå af vedtægterne, at den kommer en vis videre kreds til gode, samt at dens virke i samfundet kan karakteriseres som nyttigt ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse i befolkningen. Allerede fordi fonden alene yder støtte til uddannelse, der vedrører civil luftfart, finder Styrelsen, at fonden ikke er almennyttig men i stedet varetager branche/erhvervsmæssige interesser."

Landsretten gav fonden medhold i, at den opfyldte kriterierne for boafgiftsfritagelse. Det hedder i præmisserne, at bortset fra "flyverkriteriet" er der ikke nogen begrænsninger i den kreds, der kan modtage støtte, således at fondens formål kommer en videre kreds til gode. Med hensyn til spørgsmålet om skattemyndighedens begrundelse for afslag anførte landsretten, at "Da uddannelsesformålet ikke knytter sig til en bestemt virksomhed, forening eller lignende, men - således som det må gælde i almindelighed - sigter mod at danne grundlag for et bestemt erhvervsmæssigt virke, må formålsbestemmelsen i sin helhed anses for at være almennyttig …"

SKM2016.17.SR

En erhvervsdrivende fond, der havde til formål at opføre og udleje bygninger til en højskole, ansås for almennyttig, selvom fonden oppebar lejeindtægter på markedsmæssige vilkår når overskuddet anvendtes til opfyldelse af fondens formål.

Utrykt Landsskatteretskendelse af 19. oktober 2016

Skattestyrelsen havde anset en fonds uddelinger til dets datterselskab for ikke at være almennyttige i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Uddelingerne var foretaget med henblik på at støtte datterselskabets hospitalsdrift, samt dets uddannelsesprogram. Landsskatteretten fandt derimod, at uddelingerne var almennyttige. Landsskatteretten lagde vægt på den konkrete aktivitet uddelingerne skulle støtte (hospitalsdrift), som Landsskatteretten fandt var almennyttig, idet formålet var sygdomsbekæmpelse og at uddelingen tilgodeså en ubestemt kreds bestående af patienter i den pågældende region. Endvidere lagde Landsskatteretten vægt på samarbejdsaftalen mellem datterselskabet og regionen, og at ydelsen fra datterselskabet var en del af det offentlige behandlingstilbud. Det forhold, at uddelingerne skete til et aktieselskab, udelukkede ikke, at der kunne være tale om en uddeling til en almennyttig aktivitet.

Utrykt Skatterådsafgørelse af 28. november 2017, j. nr. 17-1617012

Skatterådet fandt, at en fonds uddeling af midler til en anden fond og dennes (videre)uddeling af midler til institutioner til driften af et forskningscenter samt til start-up selskaber der skulle bidrage med forskningen, udgjorde almennyttige uddelinger, idet formålet med uddelingerne var at støtte forskning og udvikling af biomedicin og bioteknologi. Skatterådet lagde vægt på, at forskningen gavnede hele det danske samfund, at forskerne kun modtog støtte i opstartsfasen, og at forskerne, der var berettigede til modtagelse af midlerne, tilhørte hele biomedicin- og bioteknologisektoren. Der var således ikke tale om støtte til en konkret erhvervsvirksomhed.

Utrykt Skatterådsafgørelse af 28. januar 2020, j. nr. 19-0733201

Skatterådet fandt, at etablering og drift af parkeringspladser mod betaling ikke i sig selv kunne siges at udgøre et almennyttigt formål, men snarere var et erhvervsmæssigt formål, medmindre parkeringspladserne var drevet af miljøhensyn eller forbedring af den offentlige transport eller kunne betragtes som en integreret del af et samlet formål, der kunne karakteriseres som almennyttigt. Skatterådsafgørelsen illustrerer, at aktiviteter, der isoleret set kan betragtes som erhvervsmæssige, fordi fonden fx modtager vederlag fra tredjemand for salg af varer eller ydelser alligevel kan være almennyttige, når de udgør et middel til at nå det endelige almennyttige formål.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Fondsbeskatningslovens § 3, stk.1

Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger opgøres efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler 11 med de undtagelser, der følger af stk. 2-6 samt §§ 4-6.

Ligningslovens § 8 N

Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet. (…)

Statsskattelovens § 6, stk. 1

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

  1. Driftsomkostninger, d.v.s. de udgifter, som i årets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære afskrivninger; (…)

Praksis

Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.D.9.6.1 Generelle bemærkninger om driftsomkostninger

De almindelige regler om fradrag for omkostninger, der gælder for selskaber mv., gælder også for fonde mv., der beskattes efter fondsbeskatningsloven. Se FBL § 3, stk. 1 og SL § 6, stk. 1, litra a.

For at en fond mv. kan fradrage en afholdt udgift som en driftsomkostning efter statsskatteloven skal der, ligesom for selskaber, være en mere eller mindre direkte forbindelse med den indkomstskabende aktivitet. En udgift, der er afholdt som led i driften af fonden, vil derfor kunne fradrages eller gøres til genstand for skattemæssig afskrivning.

Udgangspunktet er således, at fonde mv.s fradrag for driftsomkostninger skal afgrænses efter tilsvarende retningslinjer som for selskaber.

(…)

Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.D.9.6.2 Sondring mellem driftsomkostninger og uddelinger

Definitioner

Som driftsomkostninger anses udgifter, der bringer fonden mv. i stand til at varetage sine formål ifølge vedtægterne.

Ved uddelinger forstås ydelser, som fonden mv. afholder for at realisere de formål, der fremgår af vedtægterne.

Fonde kan både foretage eksterne og interne uddelinger

Ved eksterne uddelinger forstås fx legater, stipendier eller ydelser til formål, som fonden ikke selv udfører. Eksterne uddelinger kan beskrives som fonde mv.s vedtægtsbestemte anvendelse af nettoindkomsten, der sker uden forventning om en modydelse.

Ved interne uddelinger forstås fx udgifter til at forbedre eller udvide en stiftelses bygninger, en forskningsfonds udgifter til forskning i eget regi eller et museums indkøb til egne udstillinger. Ved interne uddelinger påregner fonden mv. således en modydelse, der består af et aktiv (fx en forskningsindsats, en forbedring, en kunstgenstand), som fonden mv. har en vedtægtsmæssig adgang eller forpligtelse til at erhverve.

Rene formuedispositioner, der foretages uden tilknytning til fonden mv.s formål, men som kun tjener som placering af midler i fx aktier, obligationer mv. eller fast ejendom, ændrer ikke fonden mv.s status og kvalificerer derfor ikke til fradrag, hverken som driftsomkostning eller uddeling.

(…)

Forskel i skattemæssig behandling af driftsomkostninger og uddelinger

Det er på flere punkter nødvendigt at sondre mellem driftsomkostninger, der kan fradrages efter FBL § 3, stk. 1, og uddelinger, der kan fradrages efter FBL § 4.

Som forskelle på den skattemæssige behandling kan nævnes:

Driftsomkostninger

En udgift, der er afholdt som et led i driften af fonden mv., vil normalt kunne fradrages som en driftsomkostning eller kunne gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger.

Afgrænsningen af afskrivningsberettigede udgifter må også ses i lyset af de særlige investeringer, der foretages af hensyn til aktiviteterne i fonden mv.

I en række tilfælde kan det ikke entydigt afgøres, om der foreligger en udgift, der kan fradrages som driftsomkostninger/gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger, eller om der foreligger en uddeling, der eventuelt kan fradrages efter FBL § 4. Det gælder særligt i tilfælde, hvor fonden eller foreningen i eget regi afholder udgifter til at opfylde formålet.

Som eksempel kan nævnes en stiftelses vedligeholdelse af bygninger, en videnskabelig fonds omkostninger til aflønning af forskere ansat i fonden eller et museums udgifter til anskaffelse og vedligeholdelse mv. af de udstillede genstande. Sådanne udgifter vil efter omstændighederne kunne anses for interne uddelinger.

Om der i stedet kan blive tale om at fradrage de nævnte udgifter som driftsomkostninger eller foretage afskrivninger derpå, afhænger af skattelovgivningens almindelige regler herom. Se dog afsnit C.D.9.6.4 om det særlige udvidede driftsomkostningsbegreb for fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven.

Fundatsens ordlyd kan være af betydning for, om en udgift konkret skal anses for at være en uddeling eller en driftsomkostning, som eventuelt skal aktiveres. Se de konkrete afgørelser nedenfor.

Det er nødvendigt, at fonden mv. på erhvervelsestidspunktet tager stilling til udgiftens karakter, idet der dog ikke altid er frit valg mellem, om en udgift karakteriseres som en uddeling eller en driftsomkostning. Ordlyden i fonden mv.s fundats vil være afgørende for, om en udgift konkret kan eller skal karakteriseres som en uddeling. For at en udgift kan anses som en driftsomkostning, vil det desuden være et krav, at der rent faktisk er en sammenhæng med fonden mv.s indkomsterhvervelse.

I konkrete situationer kan det forekomme, at en del af udgiften kan fradrages som en uddeling, mens den resterende del af udgiften kan gøres til genstand for skattemæssig afskrivning eller fradrages som en omkostning. Fonden mv. må i disse tilfælde foretage en opdeling. Udgifter, der fradrages som uddelinger, kan ikke samtidig fradrages ved indkomstopgørelsen som driftsomkostninger eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger.

Som eksempel kan nævnes behandlingen af tab på debitorer. Der er fradragsret for tab på debitorer efter reglerne i kursgevinstloven. Hvis fonden mv. har til formål at låne ud på meget risikobetonede vilkår, kan tabet i stedet anses at være en uddeling. Når et tab anses for en uddeling, er der ikke fradragsret for tabet i den almindelige indkomstopgørelse, hverken i den erhvervsmæssige indkomst eller i anden indkomst. Det betyder også, at reglerne om lagerbeskatning af fordringer ikke kan anvendes.

Uddelinger skal også afgrænses over for rene formuedispositioner. (…)

Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.D. 9.6.4 Det udvidede driftsomkostningsbegreb

Regel

Afgrænsningen af, hvilke udgifter der kan fradrages som driftsomkostninger ved opgørelsen af indkomsten efter FBL § 3, skal som udgangspunkt foretages efter de retningslinjer, der gælder ved opgørelsen af selskabers skattepligtige indkomst.

Det generelle driftsomkostningsbegreb er i relation til fonde mv. udvidet fra kun at omfatte udgifter forbundet med erhvervsmæssig virksomhed til også at omfatte udgifter, der er nødvendige at afholde af hensyn til fonden mv.s øvrige virksomhed (det udvidede driftsomkostningsbegreb). Der kan være udgifter, som er nødvendige at afholde af hensyn til fondens virksomhed, uden at udgiften kan anses for direkte at vedrøre indkomsterhvervelsen eller have karakter af en uddeling.

Som eksempler kan nævnes en stiftelses udgifter til drift af dens friboliger eller en ikke-erhvervsdrivende forenings omkostninger til kontorhold. Se dog SKM2005.188.LSR, hvor der ikke kunne foretages fradrag for en fonds omkostninger til forbedring og vedligeholdelse mv. af de af fonden ejede ejendomme efter FBL § 3, da der ikke var tale om udgifter, der var afholdt, for at fonden kunne varetage sit erhvervsmæssige formål.

(…)

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Momsloven § 3, stk. 1:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."

Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1:

Ved "afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Momslovens § 4, stk. 1:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."

Momslovens § 37, stk. 1:

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6."

Momslovens § 38, stk. 1 og 2:

"Stk. 1 For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. Ved opgørelse af omsætningen ses bort fra omsætningsbeløb, der vedrører levering af investeringsgoder, som har været benyttet i virksomheden. Som investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre driftsmidler og ydelser, jf. § 43, stk. 2, nr. 1 og 4, hvis salgspris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger 100.000 kr. Der ses endvidere bort fra omsætningsbeløb, som vedrører bitransaktioner vedrørende fast ejendom, og omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer.

Stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed." For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed."

Praksis

C-132/16, Iberdrola

Sagen omhandlede, hvorvidt udgifterne til renovering af en kommunal spildevandspumpestation i forbindelse med opførsel af en række grunde til feriekomplekser, kunne anses for at indgå i selskabets generalomkostninger eller om selskabet rettelig leverede en vederlagsfri ydelse til kommunen.

EU-Domstolen konstaterede, at det ville være umuligt at tilslutte det påtænkte byggeprojekt uden en renovering af kommens pumpestation. Virksomheden ville derfor ikke kunne have udøvet sin økonomiske virksomhed uden renoveringen. Den omstændighed, at kommunen også drog fordel af renoveringen kunne ikke begrunde, at virksomheden blev nægtet fradragsret, så længe det kunne godtgøres, at omkostningerne havde en direkte og umiddelbar tilknytning til virksomhedens økonomiske aktivitet.

C-263/15, Lajvér Meliorációs Nonprofit Kft.

EU-Domstolen har udtalt, at artikel 9, stk. 1 i 6. momsdirektiv skal fortolkes således, at udnyttelsen af landbrugstekniske bygge- og anlægsarbejder, som foretages af et handelsselskab uden fortjeneste for øje, der alene på supplerende vis udøver denne virksomhed erhvervsmæssigt, udgør økonomisk virksomhed i bestemmelsens forstand. Dette uagtet, at bygge- og anlægsarbejderne i væsentligt omfang blev finansieret gennem stats- og EU-støtte. Det forhold, at udnyttelsen alene gav indtægter af beskeden størrelse, når afgiften på grund af varigheden af den fastsatte opkrævningsperiode (betaling for at benytte vandafledning, et vandreservoir og en regnvandsbrønd) er af en vis varig karakter. EU-Domstolen gav dermed klageren medhold i, at der var fuld momsfradragsret vedrørende de omkostninger, der var afholdt i forbindelse med etableringen af vandafledningen, vandreservoiret og regnvandsbrønden, uanset at aktiviteten hovedsageligt var finansieret af stats- og EU-støtte.

C-126/14, Sveda

En afgiftspligtig person har ret til at fradrage indgående merværdiafgift for erhvervelse eller produktion af investeringsgoder med henblik på en påtænkt økonomisk virksomhed knyttet til fritidsturisme i landdistrikter, som dels er direkte beregnet til offentlighedens gratis anvendelse, dels kan være et middel til gennemførelse af afgiftspligtige transaktioner, hvis der er fastslået en direkte og umiddelbar tilknytning mellem de udgifter, der er knyttet til de indgående transaktioner, og en eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag, eller hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve på grundlag af objektive forhold.

C-219/12, Fuchs

Driften af et solcelleanlæg, som er placeret på eller i nærheden af en beboelsesejendom, og som er udformet således, at mængden af produceret elektricitet for det første altid er mindre end de samlede mængde elektricitet, som operatøren forbruger privat, og for det andet leveres til nettet mod indtægter af en vis varig karakter, er omfattet af begrebet "økonomisk aktivitet", som omhandlet i 6. momsdirektivs artikel 4, stk. 1 og 2.

C-549/11, Orfey Balgaria EOOD

Ofrey fik overdraget en bygge- og brugsret til at opføre en bebyggelse på fire grundejeres grund og blev eneejer af visse faste ejendomme, som selskabet ville opføre. Som modværdi for denne bygge- og brugsret påtog Orfey sig at udarbejde byggeplanen, at opføre bebyggelsen og selv afholde alle udgifter hertil frem til bebyggelsens fuldstændige færdiggørelse samt at levere visse nøglefærdige faste ejendomme i denne bebyggelse til grundejerne, uden at grundejerne var forpligtede til at erlægge yderligere betaling, idet grundejerne herved opretholdt og gensidigt stiftede bygge- og brugsret til disse faste ejendomme.

EU-Domstolen fastslog, at aftaler om byttehandler, hvor modværdien pr. definition består af en naturalydelse, og transaktioner, hvor modværdien består af penge, ud fra et økonomisk og kommercielt synspunkt er identiske.

C-230/94, Renate Enkler

Indkøb og udlejning af campingbil. Bilen blev først og fremmest brugt privat af indehaveren selv. Der var derudover en vis udlejning til andre, men udlejningen skete hovedsageligt til ægtefællen. Det påhvilede den nationale ret at vurdere samtlige konkrete omstændigheder.

EU-Domstolen fastslog, at blandt de omstændigheder, der skal vurderes ved afgørelsen af, om en person har udnyttet et gode på en sådan måde, at dennes virksomhed skal anses for økonomisk virksomhed, er det pågældende godes art.

Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er normalt tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og derfor med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Hvis et gode på grund af sin karakter derimod kan anvendes både til erhvervsmæssig og privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse.

C.268/83, Rompelman

Ægtefællerne erhvervede en fordring på den fremtidige ejendomsret til to ejerlejligheder i en bygning under opførelse. De anmodede om frivillig registrering for udlejning af fast ejendom og om fradragsret for moms for ratebetalingerne for byggeriet. Erhvervelsen kan anses for økonomisk virksomhed.

EU-Domstolen fastslog, at afgiftsmyndighederne kan kræve den erklærede hensigt om senere udlejning støttet af objektive momenter, såsom hvorvidt de projekterede lokaler egner sig til en erhvervsmæssig udlejning.

SKM2020.140.LSR

Et selskab, der drev lystbådehavn, afholdte udgifter til et projekt med etablering af en oplevelseshavn med en havnefront og en granittrappe, der er frit tilgængeligt for offentligheden.

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke at havde etableret en særskilt aktivitet, der falder udenfor momslovens anvendelsesområde, ved gennemførelsen af projektet. Landsskatteretten henså herved til, at projektet havde den fornødne sammenhæng med de aktiviteter, som selskabet udøvede med drift af lystbådehavn. Selskabet havde derfor fuld fradragsret for moms af alle udgifter til projektet.

SKM2020.130.LSR

En fond havde ikke ret til fuldt fradrag for moms af udgifterne, idet der for fonden ar tale om to særskilte og uafhængige aktiviteter i form af vederlagsfri rådgivning og vejledning til iværksættere og afholdelse af momspligtige kurser, workshops, m.v.

Landsskatteretten henser herved bl.a. til, at fondens primære formål er at yde gratis rådgivning og de i sagen omhandlede udgifter ikke ses at knytte sig direkte og umiddelbart til de momspligtige leverancer.

Det lægges til grund, at den tilskudsfinansierede aktivitet fonden udøver i forbindelse med den vederlagsfrie rådgivning, vækstkortlægning m.m., ikke udgør økonomisk virksomhed i momslovens forstand, hvorimod fonden udøver selvstændig økonomisk virksomhed i forbindelse med salg af kurser og workshops mv., jf. momslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1 og § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

SKM2018.411.LSR

Levering af en gratis internetavis kunne ikke anses som ikke-økonomisk virksomhed.

Efter SKATs afgørelse skulle levering af en gratis internetavis anses om ikke-økonomisk virksomhed, og momsen af udgifter vedrørende både momspligtige leverancer af annonce- og reklameydelser og den ikke-økonomiske aktivitet, kunne derfor kun fratrækkes efter et skøn, jf. momslovens § 38, stk. 2.

Ud fra en samlet konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at begrænse fradragsretten i medfør af momslovens § 38, stk. 2, som følge af den gratis levering af internetavisen.

Landsskatteretten henser herved bl.a. til det oplyste om, at internetavisen drives på kommercielle vilkår, og til, at det som udgangspunkt må formodes, at udgifterne til internetavisen også knytter sig direkte og umiddelbart til de momspligtige leverancer af annonce- og reklameydelser.

SKM2003.527.LSR

Den omstændighed, at selskabet ved at deltage i åbne arkitektkonkurrencer havde modtaget præmieindtægter, medførte ikke, at selskabet dermed kunne anses at have modtaget et vederlag for levering af en ydelse.

Konkurrenceudbyderen havde således ikke været forpligtet til at udbetale en præmie til selskabet. Der forelå derfor ikke et retsforhold, der vedrørte en gensidig udveksling af ydelser. Det vederlag, som selskabet modtog, udgjorde ikke den faktiske modværdi af den ydelse, som blev leveret til modtageren (konkurrenceudbyderen).

Det forhold, at selskabet for deltagelse i konkurrencer modtager præmier, der ikke kan anses for momspligtige, medfører imidlertid ikke i sig selv, at deltagelsen i disse konkurrencer anses for aktiviteter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde. Deltagelsen i disse konkurrencer må derfor antages at have en sådan tilknytning til selskabets øvrige økonomiske virksomhed, at der ikke er grundlag for at udskille dem som ikke-økonomisk virksomhed. Der ses derfor ikke grundlag for at begrænse fradragsretten for udgifter afholdt i tilknytning til deltagelsen i disse konkurrencer.