Dokumentets metadata

Erhvervsdrivende fonds uddelinger til stiftelse af fond og drift af forskningsprojekt kunne fratrækkes som interne almennyttige uddelinger

Spørger, som var en erhvervsdrivende fond, påtænkte at foretage en kontant uddeling til stiftelse af Fonden. Derudover forventede Spørger at foretage 1 - 2 efterfølgende donationer til dækning af Fondens udgifter.

Fonden under stiftelse skulle have til formål at opstarte et forskningsprojekt. Forskning ville ske både i projektets eget regi og i samarbejde med eksterne parter.

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, om de nævnte uddelinger til Fonden ville kunne fradrages ved opgørelsen af Spørgers skattepligtige indkomst som eksterne almennyttige uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

En fonds uddelinger til støtte for miljømæssige og videnskabelige formål, herunder til forskning, ville som udgangspunkt være almennyttige.

Skatterådet bekræftede, at Fondens aktivitet tilgodeså et almennyttigt - miljømæssigt og videnskabeligt - formål, og at eksterne uddelinger fra Spørger til stiftelse af og dækning af Fondens udgifter på denne baggrund ville kunne betragtes som almennyttige og dermed fradragsberettigede efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Skatterådet lagde ved sin vurdering af Fondens ikke-kommercielle aktiviteter vægt på, at Fondens faciliteter efter objektive kriterier vil være åbne for alle aktører i den pågældende sektor, at forskningsresultaterne ville blive offentliggjort, og at støtten kun omfattede ikke-levedygtige projekter. Skatterådet lagde endvidere vægt på, at iværksættere, som modtog støtte fra Fonden i etableringsfasen - som modydelse for støtten - skulle give Fonden ret til brug af opnåede immaterielle aktiver i form af forsknings- og udviklingsresultater.

Skatterådet lagde ved sin vurdering af Fondens kommercielle aktiviteter afgørende vægt på, at samarbejdet med eksterne kommercielle parter skulle fungere på markedsvilkår. Skatterådet lagde således ved vurderingen afgørende vægt på, at Fondens samhandel med private virksomheder ville ske efter de principper, til de priser og på de vilkår, som koncerninterne virksomheder efter ligningslovens § 2 var forpligtede til at handle på.

Skatterådet lagde endelig vægt på, at Fondens aktivitet, selv om den var erhvervsmæssig og genererede et overskud, ikke havde økonomisk gevinst for øje, idet dens indtægter ville blive anvendt til formålet.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at samtlige de nedenfor beskrevne uddelinger fra Spørger til Fonden (som defineret nedenfor) kan fradrages hos Spørger som almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Indledning

Denne anmodning handler om skattefradrag for uddelinger til en fond (herefter Fonden), der har til formål at eliminere CO2-emissioner fra (sektor udeladt).

Uddelingerne omfatter en donation til stiftelse af Fonden samt 1 - 2 efterfølgende donationer til dækning af Fondens udgifter.

Anmodningen angår særligt, om det skal anses som et almennyttigt formål at støtte forskning i og udvikling af løsninger til reduktion af CO2-emissioner.

Fonden vil foretage forskning, ligesom Fonden vil finansiere og stille en række faciliteter vederlagsfrit til rådighed for universiteter, forskere, ikke-levedygtige opstartsvirksomheder, NGO'er m.v. Der er næppe tvivl om, at disse uddelinger til universiteter, forskere, ikke-levedygtige opstartsvirksomheder, NGO'er m.v. må anses som almennyttige.

Derudover vil Fonden medfinansiere forskning i kommercielt bæredygtige løsninger til eliminering af CO2-udledning i (sektor udeladt). Denne forskning kommer til at ske i samarbejde med private virksomheder, både opstartsvirksomheder, der skønnes at være levedygtige, og allerede eksisterende virksomheder.

I forbindelse med forskningssamarbejder med private virksomheder vil Fonden altid betinge sig at få en modydelse fra den private virksomhed (når virksomheden skønnes levedygtig), der mindst er af samme værdi som Fondens bidrag til forskningssamarbejdet. Således vil alle transaktioner mellem Fonden og private virksomheder ske efter samme principper, til samme priser og på samme vilkår, som ville gælde for samhandel mellem koncerninterne virksomheder, dvs. på markedsvilkår.

Udgifterne til Fondens medfinansiering af denne type forskning bør også anses som almennyttige, selvom forskningen i disse tilfælde sker sammen med kommercielle selskaber, fordi Fonden ikke kommer til at afgive midler til disse kommercielle selskaber uden en tilsvarende modydelse, der tjener det almennyttige formål, og fordi Fonden ikke har til formål at skulle generere overskud fra disse forskningsprojekter.

Ikke-levedygtige virksomheder (opstartsvirksomheder) er også centrale i at gennemføre forskning i løsninger til eliminering af CO2-udledning i (sektor udeladt). Denne type virksomheder, der er i etableringsfasen, vil som i andre forskningsmiljøer ofte bestå af højtuddannede specialister med innovative ideer, som endnu ikke har vist sig at kunne generere omsætning. Fonden vil af hensyn til at sikre de rigtige løsninger til at eliminere CO2-udledning i (sektor udeladt) også samarbejde med disse opstartsvirksomheder, der imidlertid ikke har midler til at kunne betale markedsprisen kontant for at få adgang til forskningsfaciliteterne hos Fonden. Som vederlag for benyttelse af forskningsfaciliteterne vil Fonden derimod få adgang til virksomhedens forskningsresultater til gavn for det samlede forsknings-formål. Det understreges, at de opstartsvirksomheder, der ikke kontant kan betale markedsprisen for at benytte Fondens faciliteter, udelukkende er virksomheder i etableringsfasen, hvor der er betydelig usikkerhed om, hvorvidt virksomheden nogensinde vil kunne skabe omsætning. Det vil sige, at Fonden ikke vil undlade at opkræve markedsprisen fra virksomheder, der mangler kapital til finansiering af sine driftsaktiviteter eller i øvrigt er i likviditetsvanskeligheder.

Beskrivelse af Spørger

Spørger er en erhvervsdrivende fond stiftet i 19XX.

Spørger er ultimativ ejer af X-Koncernen, der bl.a. er hovedaktionær i Y A/S. Spørgers formål er at støtte en række vedtægtsbestemte foretagender samt almenvelgørende eller almennyttige formål. Spørger har i de seneste x år (20xx-20yy) bidraget til over (udeladt) formål med i alt DKK (udeladt).

Af Spørgers uddelingspolitik som offentliggjort i Spørgers seneste årsrapport for 20xx følger det, at:

"Fondens uddelingspolitik tager udgangspunkt i de i Fondens fundats nævnte formål, som er:

• (Udeladt)
• Videnskabelige formål
• Øvrige almennyttige formål

Under almennyttige formål støtter Fonden et bredt felt af projekter, som bl.a. omfatter uddannelse, forskning, sociale formål, sport og fritid, bevaring af bygninger af kulturhistorisk værdi og en række kulturelle formål.

(…)

Der gives støtte til både større og mindre projekter. De fleste projekter udformes af ansøgerne, inden de forelægges Fonden. Fondens bestyrelse tager stilling til de ansøgte projekter ud fra en række kriterier, herunder (udeladt).

(…)

REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR (ÅRL § 99A)

Fonden lægger vægt på, at ansøgerne inddrager miljø- og energimæssige aspekter, hvor det er relevant, (…)

Spørgers formål udelukker, at der kan gives donationer til andet end almennyttige formål.

Baggrund for etablering af Fonden

Spørger ønsker at støtte oprettelse og drift af et projekt i Z-by, der skal forske i løsninger til nedbringelse af CO2 i (sektor udeladt). Projektet har foreløbigt navnet "(udeladt)". Der henvises i første omgang til det til anmodningen vedlagte bilag, som er en intern beskrivelse af det påtænkte initiativ under overskriften "(udeladt)". Nedenfor er en opsummering af beskrivelsen i bilaget.

(…)

De internationale initiativer er i tråd med aftalen om en bindende dansk klimalov mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet fra december 2019. Klimaloven skal sikre, at Danmark arbejder for at reducere sine udledninger af CO2 med 70 procent i 2030 og mod klimaneutralitet i 2050. Derudover skal klimaloven sikre, at Danmark tager lederskab for den grønne omstilling, hæver ambitionerne for klimaet og inspirerer hele verden til klimahandling. (…) Et stigende antal virksomheder inden for (sektor udeladt) ønsker at støtte op om tiltag, der effektivt skal sikre reduktion af branchens CO2-udledning. Opstarten af projektet er i overensstemmelse med en række af de anbefalinger, som sektoren fremsætter igennem (udeladt), der har til hensigt at identificere sektorens eget bidrag til at reducere CO2 udledningen i et samfundsmæssigt perspektiv.

Under visionen "(udeladt)", har (udeladt) fremsat to målsætninger:

1) Klimaneutralitet i 2050, som ikke er baseret på klimakompensation og

2) (Udeladt) skal være i kommerciel drift i 20xx.

Gennem et højt ambitionsniveau, fortsatte energieffektiviseringer, investeringer i nye løsninger og samarbejde på tværs af dansk erhvervsliv, har (udeladt) identificeret, at (sektor udeladt) skal udnytte de kommercielle muligheder i den globale grønne omstilling af (branche udeladt).

Projektet, som denne ansøgning omhandler, stemmer godt overens med (udeladt) anbefalinger.

Med den grønne omstilling står (branche udeladt) overfor et nødvendigt paradigmeskifte og skal tage et teknologisk kvantespring. Der skal udvikles og kvalificeres nye bæredygtige forsyningskæder af grønne brændstoffer og teknologier samtidig med, at det globale lov- og regelværk udvikles, og der investeres i implementering og skalering i meget stor skala. Sektoren er karakteriseret ved at være fragmenteret med tusindvis af (udeladt) og underleverandører og mere end (antal udeladt) enheder globalt, der i dag udleder mere end (antal udeladt) tons CO2 om året på tværs af segmenter, operationsmønstre og geografi. Selv de største aktører udleder hver for sig mindre end (…) % af den globale udledning i sektoren, så omstillingen kan ikke løses af en virksomhed alene uanset størrelse og markedsandele. Det kræver aktiv deltagelse og samarbejde mellem aktører på tværs af værdikæde, segmenter og geografi at udvikle de nye løsninger såvel som at implementere dem gennem store investeringer mv. Det er netop Projektets primære opgave at facilitere dette udviklingssamarbejde til gavn for sektoren og samfundet generelt.

Hvor der i dag eksisterer et antal initiativer relateret til dekarbonisering af (branche udeladt), vurderes der ikke at findes aktiviteter, som arbejder neutralt (fri fra kommercielle interesser) og tilstrækkeligt sammenhængende med bredde og dybde for at skabe overblik over og fremdrift for de nye løsninger, der bedst tjener det samfundsmæssige formål. Derfor har Y A/S taget initiativ til udarbejdelse af en forretningsplan for det uafhængige projekt, (navn udeladt), der skal have base i Z-By. Selskabet har i denne forbindelse på eget initiativ samt for egen risiko og regning afholdt en række omkostninger. I forlængelse heraf har Y A/S som initiativtager opfordret Spørger til at uddele midler til opstart af et videnskabsprojekt, der har til formål at forske i og udvikle løsninger til at understøtte, at den globale (sektor udeladt) kan blive CO2 neutral inden 2050. Som nævnt ovenfor kaldes denne type løsninger med et dansk udtryk for løsninger til "dekarbonisering". Det er væsentligt at understrege, at Y A/S som initiativtager ikke vil have indflydelse på, hvorledes projektet bedst forfølger sit formål om at forske i løsninger til nedbringelse af CO2 i (udeladt ) sektor, ligesom Y A/S ikke vil hverken have eller få særskilte rettigheder til f.eks. forskningsresultater, teknologi eller andet fra projektet.

Der er i forretningsplanen lagt en ambitiøs tidsplan for projektet, hvor etablering af en prøvemodel (udeladt) skal være igangsat allerede i 20xx. Herefter vil der blive arbejdet videre med at finde og modne flere kommercielt acceptable løsninger til eliminering af (udeladt) industris CO2-udledning. Planen er at sikre, at anvendelse af CO2-frie løsninger i sektoren i 20xx vil være konkurrencedygtige og kommercielt fornuftige i forhold til nuværende løsninger baseret på fossilt brændstof.

Spørger vurderer, at projektet vil varetage et almennyttigt formål, således at en uddeling til projektet vil være inden for Spørgers fundatsmæssige formål. Spørger har i sine overvejelser lagt særligt vægt på, at elimineringen af CO2-udledning (i modsætning til blot en reduktion af CO2-udledningen) er den eneste måde, hvorpå målene i Parisaftalen om begrænsninger af klimaforandringer kan nås på globalt plan.

Nærmere om projektets formål om "dekarbonisering"

Beskrivelse af projektets rammer

Initiativ til dekarbonisering af (industri udeladt) inden 20xx påtænkes materialiseret ved opstart af projektet som en platform for et samarbejde mellem aktører på tværs af sektoren, herunder etablerede virksomheder, opstartsvirksomheder, universiteter, forskere, offentlige organisationer, NGO'er m.v. (aktører).

Ved at samle ekspertise, empiri og ressourcer omkring et videnskabeligt projekt kan resultater fra de respektive aktørers arbejde anvendes indbyrdes, så eksisterende og ny forskning udnyttes bedst muligt.

Der vil blive indgået samarbejdsaftaler mellem projektet og de private virksomheder, som projektet vil samarbejde med, med henblik på at udnytte forskningen bedst muligt. Sådanne samarbejdsaftaler vil indebære, at projektet får ret til at benytte forskningsresultater fra samarbejdet med den private virksomhed på en måde, der sikrer den størst mulige udbredelse af forskningsresultaterne.

Resultaterne af projektets forskning og samarbejde vil indebære en radikal ændring af den konventionelle (sektor udeladt) industri. Det er en grundlæggende forudsætning for, at formålet lykkes, at projektet kan tiltrække aktører fra hele sektoren, både store og små. Projektet skal således - enten vederlagsfrit eller mod et begrænset vederlag - stilles til rådighed for aktørerne, således at aktørerne har højteknologisk udstyr, forskningsfaciliteter, ekspertise, netværk m.v. til deres disposition. Formålet med dette er at skabe et miljø, hvor mange forskellige aktører kan udnytte projektets ressourcer til at skabe løsninger til gavn for hele den (udeladt) industri, klodens klima og befolkning.

Udover at stille ressourcer til rådighed for de nævnte aktører til deres forsknings- og udviklingsprojekter, skal projektet også i eget regi forske i løsninger til dekarbonisering af (udeladt) industri. Til dette formål vil projektet ansætte medarbejdere, der i samarbejde med andre større aktører i industrien skal udvikle testapparater, højteknologiske løsninger m.v. Sådanne andre større aktører kan fx være multinationale virksomheder i industrien, der også er interesseret i at forske i løsninger til dekarbonisering af indu-strien. Udmunder projektets egen forskning eller forskning foretaget i fællesskab med andre aktører i en konkret brugbar løsning eller testmodel, som projektet får ret til, vil andre aktører få mulighed for at anvende løsningen/modellen med henblik på den størst mulige udbredelse af løsningen/modellen. Projektet kan opnå fuld eller begrænset ejendomsret til det immaterielle aktiv, som er knyttet til en given løsning, og denne ret vil projektet kunne tildele tredjeparter licens til at udnytte. Projektets beslutning om at tildele en tredjepart en licensadgang til et immaterielt aktiv vil blive truffet ud fra hensynet til, at den pågældende tredjepart gennem licensadgangen vil kunne sikre den størst mulige nedbringelse af sektorens CO2-udledning. Modsat vil projektet ikke træffe beslutning om licensadgang til en given tredjepart ud fra hensynet til den højst mulige profit. Hvis der genereres indtægter til projektet fra tredjeparters brug af projektets løsninger/modeller, vil et overskud enten blive geninvesteret i projektet til opfyldelse af projektets mål om at dekarbonisere (industri udeladt) inden 2050 eller blive uddelt i henhold til projektets formål (som det fremgår af den omtalte fundats for Fonden, der skal eje og drive projektet).

Det er afgørende for projektets bæredygtighed, at forskningsresultaterne fører til økonomiske og rentable løsninger, der gør det attraktivt for den globale (udeladt) industri at implementere de CO2-frie løsninger i stedet for at fortsætte med de konventionelle alternativer. For at sikre dette er det afgørende, at der etableres de nævnte projektsamarbejder med kommercielle virksomheder. Det er i den forbindelse væsentligt at gøre opmærksom på, at sådanne projektsamarbejder ikke vil føre til, at projektet yder støtte til enkelte, private virksomheder eller virksomhedsgrupper, idet projektet vil få betaling (kontant eller gennem naturalydelser eller know-how) fra private virksomheder for de ressourcer, der stilles til rådighed. Det understreges, at projektets samhandel med private virksomheder vil ske efter de principper, til de priser og på de vilkår, som koncerninterne virksomheder er forpligtede til at handle på (markedsvilkår). Projektsamarbejderne vil kunne medføre, at der i fællesskab med en kommerciel virksomhed udvikles løsninger og immaterielle rettigheder af en væsentlig værdi. Disse immaterielle rettigheder kan være i sameje mellem projektdeltagerne, herunder projektet, der som nævnt fx vil stille licensadgange til rådighed for tredjeparter til brug for at understøtte den bedst mulige udvikling af løsninger til dekarbonisering af den (udeladt) sektor.

Projektets bestyrelse og daglige ledelse vil udarbejde generelle retningslinjer for, hvordan aktører får adgang til projektets ressourcer i form af viden, ekspertise, netværk, testfaciliteter mv. Retningslinjer og kriterier vil være offentligt tilgængeligt, og det vil fremgå, at adgangen til projektets ressourcer træffes efter objektive kriterier, og at ingen aktør vil blive favoriseret. Processen for at give aktører adgang vil være åben og transparent: Alle invitationer vil blive lagt på projektets hjemmeside og i øvrigt slået op på relevante platforme (fx LinkedIn) samt relevante videnskabelige medier og magasiner.

Det er vigtigt for projektet at tilsikre, at ansøgerfeltet bliver så bredt som muligt, så det sikres, at det er de bedste kandidater, der gives adgang, så man derved sikrer, at projektets ressourcer udnyttes bedst muligt til at skabe (udvikle) bæredygtige løsninger til eliminering af industriens CO2-udledning.

For så vidt angår støtte til private virksomheder i etableringsfasen understreges det, at det er en helt afgørende forudsætning for at samarbejde med Fonden, at et givent forskningsprojekt hos en virksomhed i etableringsfasen endnu ikke er så udviklet, at det genererer omsætning eller har udsigt til at tiltrække investorer. Fondens tilrådighedsstillelse af faciliteter overfor virksomheder i etableringsfasen, har således til formål at støtte forskningsprojekter, der har et potentiale til at komme samfundet til gode, men som endnu ikke er i stand til at kunne tiltrække kommerciel kapital.

Forskningsprojektets aktiviteter planlægges i tre faser:

• Opstartsfasen fra (årstal udeladt). Fonden er i denne fase afhængig af finansiering fra Spørger og andre donationer til etablering af projektet.
• Modningsfasen fra (årstal udeladt). Fonden er i fuld drift og har i denne fase en lang række større og mindre aktører, der benytter sig af adgangen til forskningsprojektet. Fonden er fortsat afhængig af ekstern finansiering, herunder donationer. Det forventes, at nogle af aktørernes løsninger/bidrag kan blive rentable (og virksomhederne bag dermed levedygtige), hvor videreudviklingen ikke længere vil være afhængig af økonomisk støtte. Disse aktører vil fortsat have mulighed for benyttelse af projektet mod betaling på markedsmæssige vilkår. Derudover skal projektet varetage forskningsprojekter i samarbejde med andre større aktører i (sektor udeladt).
• Implementeringsfasen fra (årstal udeladt). I implementeringsfasen er det hensigten, at projektet drives uden donationer og alene med indtjening fra de tilbageværende aktørers betalinger for brug af projektet samt eventuel offentlig støtte fra den danske stat og EU. Hvis det ikke er muligt at finansiere projektets fortsatte aktiviteter, vil projektet blive lukket ned.

Beskrivelse af projektets rolle

Projektet skal tilbyde følgende fire hovedfunktioner til dets aktører:

1. Forskning og samarbejde. Medarbejdere omkring projektet skal bistå aktører fra virksomheder og universiteter med organisering af forskningssamarbejdet og skal, udover selv at udøve uafhængig forskning, indgå i dette forskningssamarbejde. Endvidere skal projektet bistå aktørerne med at søge eksterne midler.
2. Adgang til faciliteter. Projektet skal, enten selv eller gennem tredjeparters infrastruktur, stille fysiske faciliteter til rådighed - herunder laboratorieudstyr, motorer, testapparater m.v. til aktører.
3. Rådgivning om løsninger, der kommercielt kan implementeres. Projektet skal varetage dialogen med relevante myndigheder til sikring af, at lovgivning på området også udvikles til at understøtte nye CO2-frie løsninger. Derudover vil projektet tilbyde sektorens aktører bistand i forhold til udvikling og implementering af en strategi, der understøtter overgangen til CO2-fri (branche udeladt) og herunder facilitere samarbejde med eksterne parter.
4. Videnskabelig platform og vidensdeling. Projektet skal holde sig ajour med nye teknologiske udviklinger og udbrede information på tværs af den (sektor udeladt) samt til den generelle befolkning om dekarbonisering af den (industri udeladt). Desuden vil projektet tilbyde en platform, hvor testresultater deles offentligt.

Derudover skal projektet i samarbejde med andre større aktører i sektoren varetage forskningsprojekter.

Den juridiske model til etablering af projektet

Det er tanken, at Spørger stifter en erhvervsdrivende fond, [Fondens navn], ("Fonden"). Spørger foretager en kontant uddeling på et væsentligt beløb, hvoraf en del vil gå til Fondens frie kapital, mens en del vil blive klausuleret til Fondens grundkapital.

Fonden stiftes med en fondskapital på et forventeligt beløb på x kr. med det registrerede formål at opstarte og drive projektet.

Der er udarbejdet et foreløbigt udkast til Fondens fundats.

Formålsparagraf

"Formål

Fondens primære formål er at opstarte og drive et uafhængigt og globalt forskningsprojekt, (navn udeladt), som skal bidrage til forskning, innovation og udvikling af teknologier og løsninger, der sigter mod at sænke og ultimativt eliminere udledning af drivhusgasser fra den globale (…)-industri.

Forskningsprojektet skal oprette en neutral og åben platform til at stimulere tværfagligt samarbejde med henblik på at fremme banebrydende energiteknologier til dekarbonisering af den globale (…)-industri. Fondens forskning skal sigte mod at kunne omsættes til levedygtige kommercielle løsninger og kunne påvirke industristandarder.

Fonden kan til opfyldelse af sit formål finansiere projekter i Fondens eget regi eller hos eksterne parter samt yde støtte i enhver form, for eksempel ved at give nystartede virksomheder eller forskere adgang til fondens testfaciliteter.

Fondens sekundære formål er at støtte udvikling af teknologier, der eliminerer udledningen af drivhusgasser i andre industrier og sektorer end den globale (…)-industri."

Fondens kapital

"Fondens grundkapital udgør [**]. Grundkapitalen er indbetalt kontant af Stifter.

Fonden har ikke ved stiftelsen modtaget andre værdier end kontanter."

Fondens bestyrelse

"Fonden ledes af en bestyrelse bestående af (antal udeladt) medlemmer.

Bestyrelsen udpeges på følgende måde:

(udeladt)

Fondens opløsning

"Beslutning om opløsning af fonden kræver vedtagelse af den samlede bestyrelse og vedtagelse af en ny bestyrelse efter bestyrelsens fratræden samt fondsmyndighedens samtykke.

I tilfælde af fondens opløsning skal fondens midler udloddes i overensstemmelse med formålsbestemmelsen."

Budget

Projektet forventes at blive opstartet i Z-By med op til omkring (antal udeladt) ansatte og vil indgå i et betydeligt samarbejde med dusinvis af universiteter og virksomheder globalt. Det er relevant at fremhæve følgende omkring de forventede indtægter og udgifter:

Fonden forventes at have udgifter til bl.a.:

• Almindeligt driftsmateriel
• Forsknings- og testudstyr
• Ansatte
• Husleje
• Administration, herunder rejseomkostninger, IT, ledelse og bogholderi

Fonden forventes at have indtægter fra bl.a. donationer fra fonde, projektfinansiering fra den danske regering og EU, sponsorater samt betalinger fra kommercielle virksomheder for brug af forskningsprojektets faciliteter og immaterielle rettigheder, naturalydelser fra virksomheder i form af fx udstationerede medarbejdere eller adgang til disses testfaciliteter og ekspertise.

Fonden vil have indtægter fra (kommercielt levedygtige) virksomheder eller virksomhedsgrupper, der ønsker at samarbejde med projektet.

Det påtænkes, at vederlæggelse kan ske ved, at den private virksomhed fx stiller medarbejdere til rådighed for Fonden og/eller at Fonden får ret til brug af immaterielle rettigheder fra forskning og udvikling. Det kan som nævnt lægges til grund, at virksomhedernes betaling (værdien af fx de medarbejdere, som virksomheden stiller til rådighed), svarer til markedsværdien af de ressourcer, Fonden stiller til rådighed for den pågældende virksomhed.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det retlige grundlag i relation til fondsbeskatningsloven

1. Fondes adgang til fradrag for uddelinger til almennyttige formål

Fondes fradrag i den skattepligtige indkomst reguleres af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1:

"I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Fonde, hvis formål er at betrygge og forbedre kårene for medarbejdere m.v., jf. ligningslovens § 14 F, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for uddelinger til sådanne formål."

(Alle understregninger i citaterne, også i det følgende, er foretaget af Spørger).

Fondsbeskatningsloven indeholder ikke en definition af, hvad der udgør et almennyttigt formål. I de specielle bemærkninger til fondsbeskatningslovens § 4 er følgende imidlertid angivet:

"Begrebet almennyttig eller almenvelgørende kendes bl.a. efter de gældende regler i selskabsskattelovens § 3, stk. 2, 3 og 5. For at anse et formål for almennyttigt eller almenvelgørende forudsættes - som efter de gældende regler i selskabsskatteloven - det, at formålet skal tilgodese en ubestemt kreds. Der vil typisk være tale om sociale, kunstneriske og andre kulturelle, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, undervisningsmæssige, kirke-lige eller nationale øjemed. Derimod anses organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke for almennyttige eller almenvelgørende."

Derudover følger det af cirkulære nr. 136 af 1988 til selskabsloven, pkt. 55, at:

"Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisa-tioner vil kunne anses for almennyttige. Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige."

Det centrale kriterium er dermed, om formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Begrebet "nyttigt" er efter praksis et dynamisk begreb, som ændrer sig løbende i takt med samfundsudviklingen. Der henvises til Skatterådets bindende svar, SKM 2011.66.SR, hvor Skatterådet udtalte:

"Begrebet almennyttighed er imidlertid ikke et statisk, men et dynamisk begreb, der påvirkes af den globale og nationale udvikling og virkelighed. Opmærksomheden har i den senere tid i stigende grad været rettet mod den globale opvarmning og klimaændringerne. Beskyttelsen af miljøet imod udledning af klimagasser, har derfor aktuelt meget stor fokus. Støtte til produktion af energi fra vedvarende energikilder samt ethvert tiltag, der reducerer udledning af klimagasser, må derfor utvivlsomt betegnes som almennyttigt formål".

Derudover skal kriteriet om almennyttighed ses sammen med betingelsen om, at formålet skal komme en videre kreds til gode og den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. I betænkning om fonde afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 14. juli 1978 fremgår følgende vedrørende praksis omkring LL § 8 A, i relation til begrebet "en vis videre kreds":

"(…) det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer fx i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område."

Spørgsmålet bliver, om en fonds erhvervsmæssige indtægter eller erhvervsfremmende aktiviteter udelukker, at der samtidig kan være tale om, at fonden har et almennyttigt formål. Dette er afkræftet i praksis, når et eventuelt overskud fra den erhvervsmæssige aktivitet går til fondens almenvelgørende formål, jf. følgende afgørelser:

SKM2012.192.SR: En erhvervsdrivende fond havde til formål at støtte almennyttige formål, herunder projekter med fokus på sociale formål, der skabte bedre muligheder for samfundets udsatte. Et eventuelt overskud fra denne aktivitet skulle anvendes til fondens almennyttige formål. Investeringerne skulle tilgå forretnings-baserede sociale iværksættere, der løste sociale og velfærdsmæssige udfordringer på et forretningsmæssigt grundlag. Fondens formål ansås som almennyttigt og tab på investeringer ansås som almennyttige uddelinger.

SKM2003.15.Ø: En erhvervsdrivende fond havde til formål at støtte uddannelse, herunder efteruddannelse af civile erhvervsflyvere, der ønskede en erhvervsmæssig uddannelse. Efter fondens fundats indeholdtes der ikke herudover nogen begrænsning for den kreds, der var berettiget til at modtage den nævnte støtte, og fondens formål måtte herefter anses at komme en vis videre kreds til gode. Da uddannelsesformålet ikke knyttede sig til en bestemt virksomhed, forening eller lignende, men sigtede mod at danne grundlag for et bestemt erhvervsmæssigt virke, måtte formålsbestemmelsen i sin helhed anses for at være almennyttig.

SKM2016.17.SR: En erhvervsdrivende fond, der havde til formål at opføre og ud-leje bygninger til en højskole, ansås for almennyttig, selvom fonden oppebar leje-indtægter på markedsmæssige vilkår når overskuddet anvendtes til opfyldelse af fondens formål.

Utrykt Landsskatteretskendelse af 19. oktober 2016: Skattestyrelsen havde anset en fonds uddelinger til dets datterselskab for ikke at være almennyttige i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Uddelingerne var foretaget med henblik på at støtte datterselskabets hospitalsdrift, samt dets uddannelsesprogram. Landsskatteretten fandt derimod, at uddelingerne var almennyttige. Landsskatteretten lagde vægt på den konkrete aktivitet uddelingerne skulle støtte (hospitalsdrift), som Landsskatteretten fandt var almennyttig, idet formålet var sygdomsbekæmpelse og at uddelingen tilgodeså en ubestemt kreds bestående af patienter i den pågældende region. Endvidere lagde Landsskatteretten vægt på samarbejdsaftalen mellem datterselskabet og regionen, og at ydelsen fra datterselskabet var en del af det offentlige behandlingstilbud. Det forhold, at uddelingerne skete til et aktieselskab, udelukkede ikke, at der kunne være tale om en uddeling til en almennyttig aktivitet.

Praksis er i overensstemmelse med forarbejderne til den seneste ændring af fondsbeskatningslovens § 4 , hvoraf følger, at også uddelinger til generelt erhvervs-fremmende formål kan være almennyttige. Den daværende skatteminister har som svar på spørgsmål 10 under lovforslagets behandling anført:

"Som Industriens Fond påpeger, vil uddelinger til organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, derimod ikke kunne anses for almennyttige. Den pågældende sætning, som stammer fra de oprindelige forarbejder til fondsbeskatningsloven, skal forstås i lyset af, at det også fremgår af forarbejderne, at dette f.eks. gælder uddelinger til organisationer som arbejdsgiver-foreninger og fagforeninger, samt partipolitiske organisationer. Dette medfører, at der eksempelvis ikke vil være tale om uddeling til et almennyttigt formål, hvis formålet med uddelingen er at varetage medlemmers politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser.

Der skal således foretages en selvstændig konkret vurdering af, om den enkelte uddeling uddeles til et almennyttigt formål. Dette gælder også for uddelinger til generelt erhvervsfremmende formål. For hver enkelt uddeling skal der foretages en konkret vurdering af, om formålet er almennyttigt. Det vil være en forudsætning for at opnå fradrag for uddelingen, at de øvrige betingelser er opfyldte, herunder at det er en vis videre kreds, som tilgodeses. Hvis uddelingen resulterer i viden, som har bred interesse for dansk erhvervsliv, og denne viden offentliggøres med henblik på at udbrede den til en videre kreds, kan dette pege i retning af, at der er tale om en almennyttig uddeling."

Sammenfattende er det ikke til hinder for, at en aktivitet kvalificeres som almennyttig, at aktiviteten genererer overskud, når overskuddet anvendes til fondens vedtægtsmæssige almennyttige formål, og aktiviteten - eventuelt sammen med anden aktivitet - udgør et middel til at opnå det samlede almennyttige formål der skal komme en videre kreds til gode. Skatteministerens svar på Industriens Fonds spørgsmål præciserer derimod, at undtagelsen af de erhvervsmæssige og politiske interesser fra at være almennyttige sigter til, at bestemte økonomiske eller partipolitiske interesser ikke må varetages ved uddelingerne. Varetagelse af fælles almindelige samfundsmæssige mål, der kommer den bredere befolkning til gode er derimod ikke undtaget fra at udgøre et almennyttigt formål.

Spørgers opfattelse

Det er Spørgers opfattelse, at uddelinger fra Spørger til Fonden kan fradrages hos Spørger som almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, under henvisning til, at aktiviteten i Fonden, som uddelingerne støtter, har et almennyttigt formål, der ligger inden for Spørgers fundatsmæssige formål.

Fonden er en erhvervsdrivende almennyttig fond, der har til primært formål at dekarbonisere den globale (industri udeladt) inden 2050, jf. § (…) i Fundatsen. Formålet skal ses i sammenhæng med formålet i Klimaloven fra december 2019 (udeladt). Fondens aktiviteter varetager således et fælles mål for den globale befolkning om at reduocere klodens samlede CO2-udledning ved helt at eliminere CO2-udledningen i den (sektor udeladt) inden 2050. Det er desuden Spørgers opfattelse, at den fuldstændige eliminering af CO2-udledningen i sektoren er den eneste måde at realisere målsætningerne fra Parisaftalen fra 2015. Det er således Spørgers opfattelse, at Fondens mål i sig selv utvivlsomt er almennyttigt, og Fondens aktiviteter og dermed udgifter kommer en videre kreds til gode.

Spørgsmålet er, om Fondens uddelinger til aktørerne i form af at stille Fondens faciliteter, personale, administration, kommunikation, netværk m.v. til rådighed samt Fondens indtjening i form af den markedssvarende betaling, som Fonden skal oppebære fra private virksomheder for at sikre, at Fonden ikke yder økonomisk støtte til disse, indebærer, at Fondens formål alligevel ikke er fuldt ud almennyt-tigt. Det er Spørgers opfattelse, at dette ikke er tilfældet, under henvisning til følgende:

For det første er det en forudsætning for, at målet om fuldstændig dekarbonisering af sektoren inden 2050 bliver en realitet, at aktører fra hele sektoren får mulighed for at byde ind. Særligt iværksættere med nye ideer, teknologier og løsninger er essentielle for projektets gennemførelse. Uddelinger i form af at stille faciliteter rådighed til gavn for disse aktører er derfor et middel til at nå det almennyttige mål. Det bemærkes i denne sammenhæng, at støtten kun ydes i opstartsfasen indtil der er udsigt til, at aktørens projekter kan skabe omsætning eller opnå finansiering fra andet end fonde. Denne type opstartsvirksomheder er således de virksomheder, der er i etableringsfasen, og hvor der er betydelig usikkerhed om, hvorvidt den pågældende virksomhed kan blive levedygtig. Der bliver ikke tale om at yde støtte til etablerede virksomheder, der blot har et likviditetsproblem. Derudover bemærkes det, at aktørerne, som får gavn af uddelingerne, stammer fra hele sektoren og har vidt forskellig uddannelsesmæssig baggrund, hvorfor uddelingerne ikke kan anses for udelukkende at komme en bestemt afgrænset gruppe til gode, jf. Skatteministerens svar på spørgsmål 10 ved behandling af lovforslaget til ændringen af fondsbeskat-ningslovens fra 2016 og SKM2003.15 Ø. Det understreges, at alle kan ansøge om adgang til projektet, og at adgang konkret gives efter helt objektive kriterier, der er genstand for revision. Endelig understøtter praksis, at det at stille faciliteter til rådighed for private virksomheder ikke fratager et formål dets almennyttige karakter, når virksomhederne bidrager til det fælles almennyttige mål (fx gennem at dele forskningsresultater), dog forudsat at en vederlagsfri adgang ikke rækker ud over opstartsfasen.

For det andet er det i lige så høj grad en forudsætning for, at det almennyttige mål om dekarbonisering af industrien kan nås, at implementering af CO2-frie modeller bliver (økonomisk) bæredygtig for aktørerne på markedet. De løsninger/modeller, der fremkommer som følge af forskningen, herunder projektets egne forskningsresultater, skal derfor generere overskud for aktørerne på markedet. Det er på den baggrund Spørgers opfattelse, at det forhold, at projektet måtte generere indtægter i forbindelse med udviklingen af og indrømmelse af licensrettigheder til løsninger/modeller, der er fremkommet ved forskning i samarbejde med andre aktører på markedet ikke hindrer, at projektets formål er almennyttigt, dels når overskuddet anvendes til forfølgelse af Fondens almennyttige formål, dels når beslutningen om at give en bestemt tredjepart en licensret til et immaterialaktiv, som projektet har rettigheder til, ikke træffes ud fra et formål om at få den højst mulige licensindtægt, men i stedet ud fra hensynet til i videst muligt omfang at få udbredt løsninger til nedbringelse af CO2-udledning i sektoren. At erhvervs-mæssige indtægter ikke hindrer, at en fond har et almennyttigt formål, når den erhvervsmæssige aktivitet udgør et middel til at nå det almennyttige mål, er i overensstemmelse med praksis, herunder SKM2012.192.SR og SKM2016.17.SR.

For det tredje er det afgørende for opfyldelsen af projektets mål, herunder at forskningsresultaterne fører til økonomiske og rentable CO2-frie løsninger, som det er attraktivt for den globale (…) industri at implementere. For at sikre dette er det afgørende, at der også etableres de nævnte projektsamarbejder med kommercielle virksomheder. Det er i den forbindelse væsentligt at gøre opmærksom på, at sådanne projektsamarbejder ikke vil føre til, at Fonden yder støtte til enkelte, private virksomheder eller virksomhedsgrupper, idet projektets samhandel med private virksomheder vil ske efter de principper, til de priser og på de vilkår, som koncerninterne virksomheder er forpligtede til at handle på (markedsvilkår). Projektsamarbejderne vil som nævnt kunne medføre, at der i fællesskab med en kommerciel virksomhed udvikles løsninger og immaterielle rettigheder af en væsentlig værdi. Projektet vil som nævnt fx stille licensadgange til rådighed for tredjeparter til brug for at understøtte den bedst mulige udvikling af løsninger til dekarbonisering af sektoren.

Det er på den baggrund Spørgers opfattelse, at Fondens aktiviteter må anses for almennyttige og at det stillede spørgsmål skal besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger kan fradrage de i anmodningen beskrevne uddelinger til Fonden som almennyttige uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Fonden under stiftelse skal have til formål i regi af projektet at forske i løsninger til nedbringelse af CO2-emissioner i sektoren. Formålet med projektet er gennem forskning af udvikle økonomiske og rentable løsninger (nye brændstoftyper og teknologier), der gør det attraktivt for den globale (...) industri at implementere de CO2-frie løsninger i stedet for at fortsætte med de konventionelle alternativer.

Det er oplyst, at Spørger foretager en kontant uddeling til stiftelse af Fonden, hvoraf en del vil gå til Fondens frie kapital, mens en del vil blive klausuleret til Fondens grundkapital. Derudover forventer Spørger 1 - 2 efterfølgende donationer til dækning af Fondens udgifter.

Begrundelse

Spørger er en erhvervsdrivende almennyttig fond.

Spørger kan ifølge sin fundats blandt andet støtte videnskabelige formål og øvrige almennyttige formål.

En erhvervsdrivende fond kan foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Fondsbeskatningslovens § 4 har til formål at sikre, at fonde, der er omfattet af fondsbeskatningsloven, gennem uddelinger har mulighed for at varetage de særlige formål og interesser, som vedtægterne pålægger dem.

Fradrag er således betinget af, at uddelingen går til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Afgørende for Spørgers ret til fradrag efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, er derfor i denne sag, om kontante uddelinger i form af kapital til stiftelse af Fonden og til dækning af udgifter afholdt af Fonden, som skal forske i løsninger til nedbringelse af CO2-emissioner i den (…) sektor, kan anses for en vedtægtsmæssig ekstern uddeling, herunder om uddelingen kan anses for almennyttig.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.D. 9.9.1.3, at for at et formål kan anses for almennyttigt forudsættes det,

a) at kredsen af modtagere, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg,

b) at formålet skal komme en vis videre kreds til gode

c) og der skal være tale om et formål, der ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt.

Blandt sådanne almennyttige formål er nævnt: sociale, kunstneriske og andre kulturelle, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige og sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisnings-mæssige, religiøse, nationale, idrætsmæssige og dyreværnsformål.

Det fremgår tillige, at organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kan anses for almennyttige.

Det pågældende afsnit i Den juridiske vejledning bygger på forarbejderne til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Se L 108, FT 1985/1986.

En fonds uddelinger til støtte for miljømæssige og videnskabelige formål, herunder til forskning, vil derfor som udgangspunkt være almennyttige.

Det er oplyst, at Fonden, som Spørger påtænker at støtte, stiftes med henblik på oprettelsen af projektet, som skal forske i rentable løsninger til nedbringelse af CO2-emissioner i den (…) sektor. Y A/S, som ultimativt er ejet af Spørger, er initiativtager til projektet, men kredsen bag projektet består på nuværende tidspunkt af flere aktører fra industrien. Det er oplyst, at Y A/S ikke vil få indflydelse på, hvordan projektet bedst forfølger sit formål.

Fonden vil i regi af projektet udføre egen forskning, ligesom Fonden vil finansiere og stille en række faciliteter vederlagsfrit til rådighed for universiteter, forskere, virksomheder i etableringsfasen, NGO'er m.v. Det er oplyst, at alle aktører i den (… ) sektor kan ansøge om adgang til projektet, og at adgang gives efter helt objektive kriterier, der er genstand for revision.

Der gives alene støtte til iværksættere i etableringsfasen (ikke-levedygtige projekter). Fondens almennyttige formål understreges af, at iværksætterprojekter, som bliver finansielt levedygtige - og som dermed vil kunne tiltrække kommerciel finansiering, vil overgå til markedsvilkår. Det er oplyst, at virksomheder i etableringsfasen (ikke-levedygtige virksomheder), der benytter Fondens faciliteter, som en modydelse herfor forpligter sig til at give Fonden ret til brug af virksomhedens immaterielle aktiver i form af forsknings- og udviklingsresultater.

Derudover vil Fonden medfinansiere forskning i kommercielt bæredygtige løsninger til eliminering af CO2-udledning i den (…) sektor. Denne forskning kommer til at ske i samarbejde med private virksomheder, både opstartsvirksomheder, der skønnes at være levedygtige, og allerede eksisterende virksomheder.

Det er oplyst, at Fonden i forbindelse med kommercielle forskningssamarbejder med private virksomheder altid vil betinge sig at få en modydelse fra den private virksomhed (når virksomheden skønnes levedygtig), der mindst er af samme værdi som Fondens bidrag til forskningssamarbejdet. Modydelsen vil kunne bestå i kontant betaling, naturalier - f.eks. at der stilles personale eller forskningsfaciliteter eller know-how - til rådighed for projektet.

Det er oplyst, at Y A/S, som initiativtager, hverken vil have eller få særskilte rettigheder til f.eks. forskningsresultater, teknologi eller andet fra projektet.

Ved opløsning af Fonden skal et eventuelt overskud ifølge fundatsen anvendes til formål, der stemmer overens med formålet i fundatsen.

I den konkrete sag, er der som nævnt tale om Spørgers uddeling af kontantbeløb til Fonden, der alene og i samarbejde med eksterne parter skal udføre forskning i mere miljørigtige løsninger til (sektor udeladt). Det er oplyst, at Fonden som en del af sit virke vil samarbejde både med universiteter, forskere, start-up virksomheder i etableringsfasen, NGO´er og med kommercielle og levedygtige virksomheder.

Det følger af praksis, at det forhold, at en fond er erhvervsdrivende - og dermed har erhvervsmæssige indtægter - ikke i sig selv medfører, at fondens formål ikke samtidig kan anses for at være et almennyttigt formål. Se SKM2003.15.Ø og SKM2016.17.SR.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.D.9.9.1.3., at skattemyndighederne skal foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt formålet må anses for almenvelgørende eller almennyttigt, ligesom der skal foretages en vurdering af de enkelte uddelinger. Se udtalelsen i TfS 1994, 404 DEP, som er en kommentar til TfS 1993, 587 LSR.

Adgang til at fradrage en uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, forudsætter, at uddelingen efter en konkret vurdering i sig selv er enten almennyttig eller almenvelgørende. Se SKM2011.350.SR.

Det er efter en samlet konkret vurdering Skattestyrelsens opfattelse, at Fondens aktivitet, som består i forskning i og udvikling af "dekarboniserings-løsninger" til den (…) sektor, tilgodeser et almennyttigt, miljømæssigt og videnskabeligt formål, og at eksterne uddelinger fra Spørger til stiftelse af og dækning af Fondens udgifter på denne baggrund vil kunne betragtes som almennyttige og dermed fradrags-berettigede efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, idet formålet med Spørgers donation ses at være - sammen med en kreds af større aktører i (…) industrien i Danmark - at støtte forskning i og udvikling af CO2-frie alternativer til den (…) sektor til gavn for miljøet. Skattestyrelsen lægger herved vægt på, at det er oplyst, at hvis projektets egen forskning eller forskning foretaget i samarbejde med andre aktører munder ud i en konkret brugbar løsning eller testmodel, som projektet får ret til, så vil andre aktører efter objektive kriterier få adgang til at anvende løsningen/modellen med henblik på den størst mulige udbredelse heraf i (sektor udeladt).

For så vidt angår Fondens støtte til ikke-kommercielle aktiviteter har Skattestyrelsen forstået faktum således, at der er tale om samarbejde med forskere (specialister), som har en idé til en løsning på dekarboniseringsproblematikken i den (…) sektor, som Fonden finder interessant, og som Fonden derfor har en interesse i at understøtte.

Skattestyrelsen har endvidere forstået faktum således, at disse forskeres aktiviteter ikke er begyndt at generere indtægt, og at det er usikkert, om forskernes arbejde på sigt vil kunne generere en indtægt. Det er således tvivlsomt, om der for så vidt angår disse forskeres aktiviteter, er tale om virksomheder i skatteretlig forstand. Det er oplyst, at forskerne ikke skal betale kontant for brugen af Fondens facilite-ter, men at parterne i stedet indgår en aftale om at dele rettighederne til eventuelle forskningsresultater.

Skattestyrelsen lægger herefter ved sin vurdering af Fondens ikke-kommercielle aktiviteter vægt på, at adgang til Fondens faciliteter vil være åben for alle aktører, og at adgang gives efter objektive kriterier, at forskningsresultaterne offentliggøres, og at denne del af støtten kun omfatter projekter i etablerings-fasen, idet levedygtige projekter overgår til Fondens vilkår for kommercielle virksomheder (markedsvilkår). Skattestyrelsen lægger endvidere vægt på, at iværksættere, som modtager støtte fra Fonden i etableringsfasen - som modydelse for støtten - skal give Fonden ret til brug af virksomhedens immaterielle aktiver i form af forsknings- og udviklingsresultater.

Skattestyrelsen lægger ved sin vurdering af Fondens kommercielle aktiviteter afgørende vægt på Spørgers oplysning om, at Fondens samarbejde med eksterne kommercielle parter skal fungere på markedsvilkår, herunder at Fonden ikke vil forære sine midler væk til eksterne kommercielle samarbejdspartnere, idet Fonden altid vil få en modydelse af mindst samme værdi som de af Fonden afholdte udgifter. Skattestyrelsen lægger således ved vurderingen afgørende vægt på, at projektets samhandel med private virksomheder vil ske efter de principper, til de priser og på de vilkår, som koncerninterne virksomheder efter ligningslovens § 2 er forpligtede til at handle på (markedsvilkår).

Det er efter praksis ikke til hinder for, at Fondens aktivitet kvalificeres som almennyttig, at aktiviteten er erhvervsmæssig og genererer et overskud, når overskuddet anvendes til Fondens vedtægtsmæssige almennyttige formål. Skattestyrelsen lægger derfor ved vurderingen vægt på, at Fondens erhvervsmæssige aktivitet ikke har økonomisk gevinst for øje, idet dens indtægter vil blive anvendt til formålet. Se SKM2003.15.Ø og SKM2016.17.SR.

Skattestyrelsen bemærker, at der ikke med dette bindende svar er taget stilling til den skattemæssige behandling af Fondens aktiviteter. Der er derfor heller ikke med dette bindende svar taget stilling til, om Fonden har ret til ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst at fradrage de udgifter, som den afholder til projektet, som interne eller eksterne almennyttige uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, eller som driftsomkostninger efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1

I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. (…)

Forarbejder

Betænkning om fonde afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 14. juli 1978 vedrørende praksis omkring LL § 8 A, i relation til begrebet "en vis videre kreds":

(…) det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer fx i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område.

Lovforslag 108, 1985/1986 .Forslag til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.

(…)

Til § 4

(…)

Begrebet almennyttig eller almenvelgørende kendes bl.a. efter de gældende regler i selskabsskattelovens § 3, stk. 2, 3 og 5. For at anse et formål for almennyttigt eller almenvelgørende forudsættes - som efter de gældende regler i selskabsskatteloven - det, at formålet skal tilgodese en ubestemt kreds. Der vil typisk være tale om sociale, kunstneriske og andre kulturelle, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, undervisningsmæssige, kirkelige eller nationale øjemed. Derimod anses organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke for almennyttige eller almenvelgørende.

(…)

Det er ingen betingelse, at der er tale om uddeling af et nærmere fastsat pengebeløb. Uddelingen kan også bestå i fysiske aktiver eller lignende. Et tilsagn om at afholde en udgift er at anse for en uddeling på det tidspunkt, hvor tilsagnet opfyldes. (…)

(Skattestyrelsens understregninger)

Skatteministerens svar på spørgsmål 10 vedrørende lovforslag nr. 27 af 2016/2017 (ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger)

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 20. marts 2017 fra Industriens Fond, jf. L 27 - bilag 14.

Svar

Industriens Fond beder om bekræftelse på, at Fondens uddelinger til generelt erhvervsfremmende foranstaltninger kan anerkendes som almennyttige, således at de også fremover vil kunne fradrages i fondens indkomst. (…)

Jeg kan til gengæld forholde mig til den generelle afgrænsning af uddelinger til almennyttige formål. Uddelinger til almennyttige formål foreligger således, når uddelingen støtter et formål, der ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Herudover skal formålet med uddelingerne tilgodese en ubestemt kreds, for at de kan være almennyttige. Det skal desuden være en vis videre kreds, der tilgodeses.

Definitionen af almennyttige formål er ikke fastsat i lovgivningen. Dette skyldes, at det dels ville være vanskeligt at tage højde for samtlige formål, der burde være omfattet af definitionen, dels ville binde definitionen unødigt. Der er derfor tale om et dynamisk begreb, hvis nærmere indhold påvirkes af samfundsudviklingen og af den aktuelle fremherskende opfattelse i samfundet.

Det er ikke muligt udtømmende at opregne de almennyttige formål. Blandt almennyttige formål kan dog nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også uddelinger til idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Som Industriens Fond påpeger, vil uddelinger til organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, derimod ikke kunne anses for almennyttige. Den pågældende sætning, som stammer fra de oprindelige forarbejder til fondsbeskatningsloven, skal forstås i lyset af, at det også fremgår af forarbejderne, at dette f.eks. gælder uddelinger til organisationer som arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, samt partipolitiske organisationer. Dette medfører, at der eksempelvis ikke vil være tale om uddeling til et almennyttigt formål, hvis formålet med uddelingen er at varetage medlemmers politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser.

Der skal således foretages en selvstændig konkret vurdering af, om den enkelte uddeling uddeles til et almennyttigt formål. Dette gælder også for uddelinger til generelt erhvervsfremmende formål.

For hver enkelt uddeling skal der foretages en konkret vurdering af, om formålet er almennyttigt. Det vil være en forudsætning for at opnå fradrag for uddelingen, at de øvrige betingelser er opfyldte, herunder at det er en vis videre kreds, som tilgodeses. Hvis uddelingen resulterer i viden, som har bred interesse for dansk erhvervsliv, og denne viden offentliggøres med henblik på at udbrede den til en videre kreds, kan dette pege i retning af, at der er tale om en almennyttig uddeling. (Skattestyrelsens understregninger).

Praksis

Cirkulære nr. 136 af 1988 til selskabsloven, pkt. 55:

(…)

Vurderingen af, om der foreligger almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål skal foretages i overensstemmelse med administrationen af begreberne under det tidligere fritagelsessystem samt ligningslovens § 8 A og arveafgiftslovens § 3, stk. 4.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode.

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorgani-sationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige.

Det almenvelgørende eller almennyttige formål skal være angivet i vedtægterne. (…) (Skattestyrelsens understregninger)

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.9.9.1.1 Generelt om uddelinger

(…)

Fradragsret for uddelinger

Fonde, brancheforeninger mv. og i et vist omfang arbejdsmarkedssammenslutninger kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage fradrag for uddelinger. Se FBL § 4, stk. 1, og § 9, stk. 1. Fradraget foretages i indkomsten, der er opgjort efter FBL § 3, dvs. det skattemæssige resultat af erhvervsmæssig indkomst og anden indkomst reduceret med bundfradraget.

Uddelinger er ydelser, som fonden mv. afholder for at realisere de formål, der fremgår af vedtægterne.

Det kan være vanskeligt at sondre klart mellem omkostninger og uddelinger. I visse situationer, hvor en udgift kan være begge dele, kan fonden mv. selv vælge. Se en nærmere beskrivelse i afsnit C.D.9.6.2.

Reglerne i FBL § 4, der efter FBL § 9, stk. 1, til en vis grad også gælder for arbejdsmarkeds-sammenslutninger, har til formål at sikre, at fonde mv. og foreninger, der er omfattet af fondsbeskatningsloven, kan varetage de særlige formål og interesser, som vedtægterne pålægger dem.

Det er ingen betingelse, at der er tale om uddeling af et nærmere fastsat pengebeløb. Uddelingen kan også bestå i fysiske aktiver eller lignende.

Fradragsretten for uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål omfatter både eksterne og interne uddelinger.

Eksterne uddelinger

Eksterne uddelinger er uddelinger, som udgør fondes mv. vedtægtsbestemte anvendelse af nettoindkomsten, og de uddeles uden forventning om en modydelse.

(…)

Eksterne uddelinger er uddelinger til personer, selskaber mv. uden for fonden.

Interne uddelinger

Interne uddelinger er derimod karakteriseret ved, at fonden selv får en modydelse for uddelingen. En intern uddeling er fx

• udgifter til at forbedre eller udvide en stiftelses bygninger
• en forskningsfonds udgifter til forskning i eget regi eller
• et museums indkøb til egne udstillinger.

En intern uddeling kan også bestå i, at fonden mv., i overensstemmelse med sit vedtægtsmæssige formål, afholder udgifter til at erhverve et materielt eller immaterielt aktiv. Desuden vil en fond mv.s afholdelse af udgifter fx lønudgifter, forskningsudgifter mv., efter omstændighederne kunne anses for en intern uddeling.

Det kan fx vedrørende en ejendom, der anvendes til almennyttige formål, være vanskeligt at sondre mellem vedligeholdelse og forbedringer. Se TfS 1988, 437 DEP, hvor udgifter til forbedringer ansås at være fradragsberettigede uddelinger, mens udgifter til vedligeholdelse skulle fradrages som driftsomkostninger.

Der er kun fradragsret for interne uddelinger, hvis formålet med uddelingerne anses at være almenvelgørende eller almennyttige. Se SKM2005.188.LSR.

(…)

Den juridiske vejledning, 2020-1, afsnit C.D.9.9.1.3 Uddelinger til almenvelgøren-de eller almennyttige formål

Indhold

Afsnittet handler om de særlige regler for fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

(…)

Regel

Fonde mv. og foreninger, herunder arbejdsmarkedssammenslutninger, kan fradrage uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Se FBL § 4, stk. 1 og FBL § 9, stk. 1. (…)

Almenvelgørende eller almennyttige formål

Begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A, LL § 12, BAL § 3, stk. 2 og SEL § 3, stk. 2 . (…)

Efter FBL § 4, stk. 1, er det ingen betingelse, at modtageren af en uddeling har et almennyttigt formål. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

(…)

Videre kreds

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves det, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode.

I betænkning om fonde afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 14. juli 1978 fremgår følgende vedrørende praksis omkring LL § 8 A, i relation til begrebet "en vis videre kreds": "Det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer fx i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område."

(…)

Fremherskende opfattelse

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

(…)

Uddelinger med hjemmel i vedtægterne

Der stilles krav om, at det almenvelgørende eller almennyttige formål skal fremgå af den uddelende fonds vedtægter for at kunne opfylde fondslovens krav til overholdelse af formålet. Det følger af FL § 6, stk. 1, nr. 3 og 8, at der i fondens vedtægt skal optages bestemmelse om fondens formål og overskudsanvendelse, ligesom det efter FL § 29, stk. 1, påhviler fondsbestyrelsen at anvende overskuddet til de formål, der er fastsat i vedtægten. Der er således et fondsretligt forbud imod at foretage uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål.

(…)

Konkret vurdering

Uanset om der er tale om en fond mv. eller en forening, skal skattemyndighederne foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt formålet må anses for almenvelgørende eller almennyttigt, ligesom der skal foretages en vurdering af de enkelte uddelinger. Se udtalelsen i TfS 1994, 404 DEP, som er en kommentar til TfS 1993, 587 LSR.

Den omstændighed, at en fond mv. ifølge sine vedtægter har et almennyttigt eller almenvelgørende formål, indebærer ikke i sig selv, at en fond mv. vil kunne fradrage enhver uddeling i medfør af FBL § 4, stk. 1. Adgangen til at fradrage en uddeling efter denne bestemmelse forudsætter, at uddelingen efter en konkret vurdering i sig selv er enten almennyttig eller almenvelgørende. Se SKM2011.350.SR.

Det afgørende er ikke en formel angivelse af, at en modtager er almennyttig. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være omfattet af et almenvel-gørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se fx SKM2010.556.VLR om begrebet almennyttighed. Sagen vedrørte spørgsmålet om fritagelse for selvangivelsespligt efter SKL § 4, stk. 1, nr. 4. Dommen konkluderede, at en antennefor-enings egentlige formål var at varetage medlemmernes økonomiske interesser.

(Skattestyrelsens understregninger)

SKM2003.15.ØLR

Spørgsmålet i sagen var, om en fond havde almenvelgørende eller almennyttigt formål og dermed var omfattet af boafgiftslovens § 3, stk. 2 om afgiftsfritagelse.

Landsretten udtalte, at det følger af testamentet og vedtægterne, at fondens midler skal anvendes til støtte ved uddannelse, herunder efteruddannelse af civile erhvervsflyvere, herunder private flyvere, der ønsker en erhvervsmæssig uddannelse. Efter vedtægterne indeholdtes der ikke herudover nogen begrænsning for den kreds, der var berettigede til at modtage den nævnte støtte, og fondens formål måt-te herefter anses at komme en vis videre kreds til gode. Da uddannelsesformålet ikke knyttede sig til en bestemt virksomhed, forening eller lignende, men - således som det må gælde i almindelighed - sigtede mod at danne grundlag for et bestemt erhvervsmæssigt virke, måtte formålsbestemmelsen i sin helhed anses for at være almennyttig i lighed med, hvad der var antaget af sagsøgte i afgørelsen af 26. juni 2001, hvorfor sagsøgerens påstand blev taget til følge.

SKM 2011.66.SR

Skatterådet bekræftede ligeledes, at A Fondens anvendelse af fondens overskud eller andre midler, der ikke henhørte under grundkapitalen, til køb af CO2-kvoter og oprindelsesgaranticertifikater, kunne fratrækkes af A Fonden som almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, uanset om A Fonden opnåede godkendelse i henhold til ligningslovens § 8 A. Hensættelse af midler til senere uddeling til køb af CO2-kvoter og oprindelsesgaranticertifikater ville berettige til fradrag efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4.(…)

"Begrebet almennyttighed er imidlertid ikke et statisk, men et dynamisk begreb, der påvirkes af den globale og nationale udvikling og virkelighed. Opmærksomheden har i den senere tid i stigende grad været rettet mod den globale opvarmning og klimaændringerne. Beskyttelsen af miljøet imod udledning af klimagasser, har derfor aktuelt meget stor fokus. Støtte til produktion af energi fra vedvarende energikilder samt ethvert tiltag, der reducerer udledning af klimagasser, må derfor utvivlsomt betegnes som almennyttigt formål".

SKM2011.350.SR

Skatterådet bekræftede, at en fond ud fra formålsbestemmelsen havde et almennyttigt formål efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 4. Fonden havde til formål at støtte almennyttige og almenvelgørende formål i det område, der var X's virkeområde.

Støtten kunne ydes til fysiske og juridiske personer til gavn for konkrete projekter, der falder inden for fondens formål, herunder eksempelvis men ikke udtømmende, støtte til sociale, kulturelle og kunstneriske formål, sygdomsbekæmpelse og sundheds fremmende formål, uddannelses- og udviklingsmæssige formål mv.

Skatterådet fandt, at den omstændighed, at en fond har et almennyttigt eller almenvelgørende formål efter sine vedtægter, ikke i sig selv indebærer, at fonden vil kunne fradrage enhver uddeling i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Det afgørende var derimod, at den konkrete uddeling kunne siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Da fonden ikke kunne konkretisere uddelingen nærmere, fandt Skatterådet, at det ikke endeligt kunne afgøres, hvorvidt uddelingen kunne anse som almenvelgøren-de eller på anden måde almennyttig.

SKM2012.192.SR

En erhvervsdrivende fond havde til formål at støtte almennyttige formål, herunder projekter med fokus på sociale formål, der skabte bedre muligheder for samfundets udsatte. Et eventuelt overskud fra denne aktivitet skulle anvendes til fondens almennyttige formål. Investeringerne skulle tilgå forretningsbaserede sociale iværksættere, der løste sociale og velfærdsmæssige udfordringer på et forret-ningsmæssigt grundlag. Fondens formål ansås som almennyttigt og tab på investeringer ansås som almennyttige uddelinger.

SKM2016.17.SR

En erhvervsdrivende fond, der havde til formål at opføre og udleje bygninger til en højskole, ansås for almennyttig, selvom fonden oppebar lejeindtægter på markedsmæssige vilkår når overskuddet anvendtes til opfyldelse af fondens formål.

Utrykt Landsskatteretskendelse af 19. oktober 2016

Skattestyrelsen havde anset en fonds uddelinger til dets datterselskab for ikke at være almennyttige i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Uddelingerne var foretaget med henblik på at støtte datterselskabets hospitalsdrift, samt dets uddannelsesprogram. Landsskatteretten fandt derimod, at uddelingerne var almennyttige. Landsskatteretten lagde vægt på den konkrete aktivitet uddelingerne skulle støtte (hospitalsdrift), som Landsskatteretten fandt var almennyttig, idet formålet var sygdomsbekæmpelse og at uddelingen tilgodeså en ubestemt kreds bestående af patienter i den pågældende region. Endvidere lagde Landsskatteretten vægt på samarbejdsaftalen mellem datterselskabet og regionen, og at ydelsen fra datterselskabet var en del af det offentlige behandlingstilbud. Det forhold, at uddelingerne skete til et aktieselskab, udelukkede ikke, at der kunne være tale om en uddeling til en almennyttig aktivitet.