Dokumentets metadata

Erhvervsmæssig virksomhed - Fradrag for rejseudgifter

Sagen vedrørte, hvorvidt skatteyderen i indkomstårene 2011-2013 havde drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i forbindelse med hans fiskerivirksomhed, og om han kunne foretage fradrag for rejseudgifter afholdt i forbindelse med denne virksomhed.

Retten lagde i sagen til grund, at skatteyderens virksomhed havde givet underskud i en årrække, ligesom retten ikke fandt, at skatteyderens virksomhed ville give overskud indenfor en overskuelig årrække. Retten fandt herefter, at skatteyderens fiskerivirksomhed ikke var erhvervsmæssig, og at han ikke var berettiget til fradrag efter ligningslovens § 9a, stk. 8.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

A

(v/adv. Lisa Pia Webster v/adv.fm. Dennis Brixen Brandt)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Anders Vangsø Morgensen v/adv.fm. Mark Alexander Jarby Søndergaard)

Afsagt af Byretsdommer

Tove Horsager

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 12. juli 2018.

Sagen drejer sig om, hvorvidt A's fiskerivirksomhed har været erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, og om han kan foretage fradrag for rejseudgifter (fiskerfradrag) afholdt i forbindelse med denne virksomhed.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

A's skatteansættelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

A driver fiskeri i personlig drevet virksomhed.

Det fremgår af udskrift fra Erhvervsstyrelsen, at virksomheden blev stiftet den 1. april 1980, og at branchekoden er "Havfiskeri".

Fartøjet, som anvendes til fiskeriet, er fra 1976. Det fremgår af EF-fiskerilicens for EF fiskefartøjer, udstedt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, blandt andet, at sagsøgers fartøjs navn er Båd 1, at registreringshavnen er Y1, og at fartøjet, som er registreret i fartøjsregisteret, må anvendes til erhvervsmæssig fiskeri, samt at fiskerilicensen skal opbevares om bord på fartøjet.

Det er oplyst, at sagsøger, der har registreringskort som erhvervsfisker, driver erhvervsfiskeri med fangst af ål. Det er endvidere oplyst, at torsk og søtunger ikke må landes.

***

Det fremgår af sagen, at der foretages råstofindvinding i Y2, herunder i Y3.

Det fremgår af en rapport fra G1 til Naturstyrelsen fra oktober 2015 blandt andet:

"…

Indvindingen i Y3 har gennem perioden 2007-2014 varieret, således at der gennemsnitligt i perioden er indvundet ca. 421.000 m3, mens medianen er ca. 224.000 m3 se Figur 5. Forskellen skyldes den meget store indvinding af Sand 4 i 2012 og 13 i forbindelse med udbygning af Y5. Ca. 84 % af den samlede indvinding af Sand 4 sker i 2012 og 13. Fordelingen i indvindingen i klasser varierer i perioden. Samlet for perioden er der indvundet 18,1 % Sand 1, 24,5 % Grus 2, 12,5 % Ral 3 og 44,9 % Sand 4.

…"

Det fremgår af rapporten, at restmængden pr. 1. juli 2015 var 31.094 m3 grus 2, på Y6, Y3.

Det fremgår af en artikel fra Dagblad 1, Y1, fra 26. juni 2018 blandt andet:

"…

Engang havde mindst 25 erhvervsfiskere deres daglige gang på havnen i Y1. I dag er tallet nede på godt fem, og en del af forklaringen på den negative udvikling skal ifølge fiskerne findes i indvindingen af råstoffer i Y2 og Y3.

…"

***

Den 27. marts 2015 traf SKAT afgørelse om at ændre sagsøgers indkomst for indkomståret 2011 med 95.460 kr., for indkomståret 2012 med 86.066 kr., og for indkomståret 2013 med 133.858 kr., i alt 315.384 kr.

Det hedder i SKATs afgørelse blandt andet:

"…

SKATs ændringer

Indkomståret 2011:

Felt 435 Underskud af virksomhed:

Ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed,

jfr. det anførte i nedenstående sagsfremstilling 40.995 kr.

Felt 419 Standardfradrag for fiskere (havdage):

Fiskerfradrag ikke godkendt, jfr. det anførte i

nedenstående sagsfremstilling 54.465 kr.

Indkomståret 2012:

Felt 435 Underskud af virksomhed:

Ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed,

jfr. det anførte i nedenstående sagsfremstilling 33.572 kr.

Felt 419 Standardfradrag for fiskere (havdage):

Fiskerfradrag ikke godkendt, jfr. det anførte i

nedenstående sagsfremstilling 52.494 kr.

Indkomståret 2013:

Felt 435 Underskud af virksomhed:

Ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed,

jfr. det anførte i nedenstående sagsfremstilling 78.682 kr.

Felt 419 Standardfradrag for fiskere (havdage):

Fiskerfradrag ikke godkendt, jfr. det anførte i

Nedenstående sagsfremstilling 55.176 kr.

…

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Underskud virksomhed

1.1 De faktiske forhold

Du har selvangivet følgende resultater af virksomheden for indkomstårene 2002-2013:

Din revisor har i mail af 8. januar 2015 oplyst følgende om virksomhedens aktivitet og din arbejdsindsats:

"Budgetter for fremtidige år er ikke udarbejdet på nuværende tidspunkt.

Virksomhedens aktivitet består af erhvervsfiskeri efter ål. I forbindelse med fiskeri af ål går der andre fiskearter som f.eks. torsk og søtunger i åleruser (kasteruser).

Som følge af fiskerilovgivningen må bifangsterne (torsk og tunger) ikke landes, men skal smides ud igen. Dette er en væsentlig grund til, at fiskeriet har givet underskud de sidste 3 år.

…

Du har i bilaget dateret 18/12 2014 anført:

"Grunden til underskud i min virksomhed, er lovgivningens tilladelser til ødelæggelse af fiskepladser, jeg har fisket på i 58 år.

Fra år 2007, nyt lovkrav, udsmid af fisk, fra år 2007 til år 2014, har jeg haft et samlet udsmid af torsk og søtunger for ca. 500.000 kr.

Fra år 2001 til år 2014, samlet nedgang i fangst af ål på ca. 65 tons."

…"

Sagsøger indbragte SKATs afgørelse for Landsskatteretten, der stadfæstede afgørelsen.

Det hedder i Landsskatterettens afgørelse af 17. april 2018 blandt andet:

"…

For indkomstårene 2011-2016 kan følgende udledes af klagerens årsregnskab:

Nettoomsætning

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgifterne skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Byrettens dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Indledningsvis skal det bemærkes, at klageren for indkomstårene 2012, 2013 og 2015 har modtaget erstatning for tabt fiskerimulighed på henholdsvis 56.448 kr. i 2012, 38.056 kr. i 2013 og 11.444 kr. i 2015. Disse indtægter må anses for ekstraordinære. Derfor skal der ses bort fra indtægterne ved opgørelsen af de driftsøkonomiske resultater, som virksomhedens rentabilitet skal bedømmes ud fra.

Hvis der ses bort fra disse ekstraordinære indtægter, udviser virksomhedens resultat underskud i 2012 på -33.572 kr., i 2013 på i -78.682 kr., og i 2015 på -53.279 kr. før afskrivninger og renter.

I de påklagede indkomstår 2011-2013 har klageren derfor haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden allerede før afskrivninger og renter.

På det foreliggende grundlag var der ikke i de påklagede indkomstår udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Der er henset til, at virksomheden i indkomstårene 2010-2016 har haft ikke ubetydelige underskud før afskrivninger og renter. For indkomstårene 2008 og 2009 er der selvangivet ikke ubetydelige underskud af virksomhed efter fradrag af eventuelle afskrivninger.

Klageren har oplyst, at den væsentligste årsag til underskuddene skyldes lovgivningens tilladelser til ødelæggelse af fiskepladser, hvor klageren har fisket i 58 år, samt EU-restriktioner af hvor mange ruser klageren må sætte ud. Der er herved ikke tale om en forbigående årsag til virksomhedens underskud i de påklagede indkomstår, hvilket ligeledes kommer til udtryk ved, at virksomheden i de efterfølgende år 2014, 2015 og 2016 har haft underskud.

Virksomheden har derfor ikke udsigt til at give et overskud, som står i rimeligt forhold til den investerede kapital og klagerens arbejdsindsats.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at klageren besidder de fornødne faglige forudsætninger for at være fisker, samt udøver dette på en intens og seriøs måde.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2011-2013.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Fiskerfradrag

Da klageren har drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed i de påklagede indkomstår 2011, 2012 og 2013 kan han ikke anvende rejsereglerne i ligningslovens § 9A, stk. 2 vedrørende ligningsmæssigt fradrag for rejseudgifter afholdt i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed.

…"

Sagsøger fik i 2012 tilkendt erstatning for ulemper m.v. forårsaget for råstofindvending på Y6. Beløbene er gengivet i Landsskatterettens afgørelse.

***

Det fremgår af sagsøgers årsrapport fra 2011, resultatopgørelse for tiden 1. januar til 31. december, at nettoomsætningen var på 155.356 kr., at dækningsbidraget var på 19.077 kr., og at årets resultat var på -42.288 kr.

Af sagsøgers årsrapport for 2012, resultatopgørelse for tiden 1. januar til 31. december, fremgår, at nettoomsætningen var på 175.900 kr., at dækningsbidraget var på 83.332 kr., og at årets resultat var på 21.583 kr.

Af sagsøgers årsrapport for 2013, resultatopgørelse for tiden 1. januar til 31. december, fremgår, at nettoomsætningen var på 147.806 kr., at dækningsbidraget var på 23.587 kr., og at årets resultat var på -41.919 kr.

Af sagsøgers årsrapport fra 2017, resultatopgørelse for tiden 1. januar til 31. december, fremgår, at nettoomsætningen var på 23.130 kr., at dækningsbidraget var -41.122 kr., og at årets resultat var på -91.176 kr.

Det fremgår vedrørende indkomståret 2017, at sagsøger var syg i dette år, og det hedder i lægeerklæring af 9. januar 2018 fra læge JM blandt andet:

"…

Med denne lægeerklæring skal jeg hermed præcisere en helbredsmæssig årsag til manglende ålefiskeri i 2017, samt udtale at han forventer at kunne fiske på vanlig vis i 2018.

…"

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A.

A har forklaret, at han har modtaget folkepension fra 2003, og før da levede han udelukkende af fiskeri.

I 1999 landede han 9.980 kg. ål, i 2000 6.649 kg. ål, i 2001 4.447 kg. ål og i 2002 2.407 kg. ål, og der er således tale om en stor nedgang. Det er på grund af råstofindvindingen. Ved råstofindvindingen fjerner man bundlaget, hvor ålene trækker ned i og går i hi, og så fjerner man deres levested, ligesom man fjerner ålene, idet man kører med en slamsuger. Efterhånden som der bliver bygget mere og mere, har råstofindvindingen taget til.

Han bruger åleruser som fangstredskaber, kasteruser. Han har prøvet at fiske efter hummere, men redskaberne koster mange penge, og båden skal bygges om. Redskaberne til ålefiskeriet har han købt gennem mange år, og han har mange ruser. Han må ikke sælge sine redskaber. Han må ikke anvende sin båd til private formål, og der er kun redningsudstyr til én person. I Jylland er mulighederne bedre, men også dér er der råstofindvinding. Hans båd er indrettet til ålefiskeri. Han er pligtig at føre logbog, og han skal melde, når han afsejler og kommer tilbage. Det skal han melde til Fiskerikontrollen, og han skal også opgive, hvilke redskaber han har med om bord. Det hele bliver skrevet ind, og han sender oplysningerne til Fiskerikontrollen, hver gang han er ude og sejle. SKAT har ikke set hans logbøger. Han kan være ude i 8 dage uden at gå i havn, og han kan også være ude i 14 dage. Han sejler forskellige steder, Y2, Y3, Y7. Hvis det blæser op, kan hans redskaber blive ødelagt, og så er det et enormt arbejde. Ruserne kan godt være nede i 2 dage, men hvis der er mange krabber, så skal de op hele tiden, fordi de ødelægger garnene. Han sejler ikke ind, da der er et godt stykke, og det koster brændstof, og han skal ud igen, ellers får han ødelagt sine redskaber. Han må sejle 10 sømil ud fra en hvilken som helst kyst.

Før 2007 måtte han godt lande torsk. Ålefiskeriet er ødelagt. Før kunne han også fange andre fisk, men det må han ikke mere. Der er dog stor efterspørgsel på ål, så priserne er gode 80-100 kr. pr. kg. Han har også fisket ål på Y8.

Det fremgår af hans logbog, at han sover i båden. Han skal have garnene op én gang i døgnet, hvis det ikke blæser. Normalt tager han garnene op om morgenen, da ålene svømmer ind om natten. Om dagen er der kun enkelte ål.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"Anbringender:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at A siden 1980 i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og peronskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, har drevet erhvervsmæssig virksomhed som erhvervsfisker.

ooo

Udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Det fremgår af Højesterets afgørelse af 15. juli 2013 (U2013.2956H, SKM2013.534.HR), at:

"(…) Af de sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed følger, at virksomheden dels må have et vist omfang (intensitet), dels må være etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitet). (…)"

I Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C,C.1.3.1, anføres vedrørende afgrænsningen af erhvervsmæssig virksomhed over for ikke erhvervsmæssig virksomhed:

"Erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig (hobby). Kriterier 3

Om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig (evt. har hobbykarakter) vil normalt ikke give anledning til tvivl, hvis virksomheden er rentabel. Det vil sige, at virksomheden over en lidt længere periode giver overskud på den primære drift, mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital, samt en rimelig driftsherre-løn.

I tvivlstilfælde må bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden. I denne vurdering skal alle relevante forhold inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til hobbyvirksomhed - være indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje, dvs. det afgørende formål er, at der kan opnås et overskud.

De relevante momenter, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om

• der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (blive rentabel)
• virksomhedens underskud er forbigående, fx indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud
• lønsomheden/udsigterne til rentabel drift er undersøgt forud for virksomhedens start, herunder om der har været lagt budgetter mv.
• virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
• ejeren har de nødvendige, evt. særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv
• der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
• skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug
• virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse
• driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
• virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv
• virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den, trods hidtidigt underskud, i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Det afhænger bl.a. af, hvilken type virksomhed, der er tale om, men rentablitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser.

Rentabilitetskriteriet

Rentabilitetskriteriet indebærer, at der stilles et krav om

• overskud på den primære drift
• en rimelig forretning af den investerede kapital, herunder af eventuel fremmed kapital
• en rimelig driftsherreløn, hvis der ydes en arbejdsindsats i virksomheden. (…)"

De foreliggende afgørelser fra retspraksis vedrører deltidslandbrug (f.eks. SKM2009.24.HR), stutterier og væddeløbsstalde (f.eks. SKM2005.301.HR og TfS 1991.500.H), andre dyrehold (f.eks. UfR1978.614.H), sommerhusudlejning (f.eks. SKM2005.78.HR), bådudlejning (f.eks. SKM2002.395.HR), rejsebureauvirksom-hed (f.eks. SKM2013.745.ØLR) og kunstnerisk virksomhed (f.eks. Højesterets afgørelse af 15. juli 2013).

ooo

Domstolene har således ikke taget stilling til, hvorledes og hvorvidt kriterierne også kan anvendes på spørgsmålet om, hvorvidt en "fiskervirksomhed" må anses for erhvervsmæssig.

Det gøres på denne baggrund gældende at den skatteretlige afgrænsning mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed også gælder i nærværende sag, men at der skal tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for en "fiskervirksomhed".

Hovedspørgsmålet i den foreliggende sag er derfor, om de opnåede driftsresultater medfører, at virksomheden ikke er drevet erhvervsmæssigt, når de negative resultater er præget af ekstraordinære begivenheder i form af råstofindvinding.

ooo

Det gøres i den forbindelse gældende, at A's virksomhed skattemæssigt skal anerkendes som en erhvervsmæssig virksomhed, idet virksomheden henset til driften og driftsformen har været erhvervsmæssigt drevet.

Dette støttes på, at A siden 1980 har udøvet sit hverv som erhvervsfisker på en intens og seriøs måde, herunder at han besidder de fornødne faglige forudsætninger for at være fisker. Denne mangeårige drift og erfaring afsvækker kravene til rentabilitet i virksomheden.

Det skaber en formodning for, at hans virksomhed har erhvervsmæssig karakter, at han har en EF-Fisker-licens, jf. bilag 3, og at han har et registreringskort for erhvervsfiskere, jf. bilag 4. For at få udstedt en EF-Fiskerlicens skal fiskerivirksomheden drives erhvervsmæssigt. De fartøjer, der får udstedt en fiskerlicens, må ikke benyttes privat.

Det gøres også gældende, at de krav, der i praksis stilles til rentabiliteten i virksomheden, er opfyldte, idet det kan lægges til grund at driftsresultaterne i virksomheden er præget af ekstraordinære begivenheder i form af råstofindvindingsaktiviteterne i Y3, jf. bilag 5 og 6.

Driftsresultaterne er dermed ikke påvirket af driften eller driftsformen for de omhandlede indkomstår. Hertil kommer, at virksomheden faktisk har givet overskud i mange år, dels siden opstarten i 1980, hvor der ikke var råstofindvindingsaktiviteter, og i årene med råstofindvindingsaktiviteterne, når vejret, sæsonen og forholdene i øvrigt medførte, at der var nedsat råstofindvinding, ingen råstofindvinding, eller råstofindvindingen midlertidigt blev flyttet.

Fiskerilovgivningen giver ikke A mulighed for at supplere omsætningen ved at sælge bifangsterne. A's virksomhed må kun fiske efter ål, og bifangsterne, som eksempelvis torsk og søtunger, må ikke landes.

Det gøres endvidere gældende, at der er tale om en helt anden type virksomhed end de virksomheder, der foreligger i de hidtil kendte domstolsafgørelser om hobbyvirksomhed / ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Hertil kommer, at det også er helt usædvanligt for sager af denne art, at der ikke kan påvises nogen private formål med udgifternes afholdelse. En virksomhed kan næppe kvalificeres som en "ikke-erhvervsmæssig", hvis intet tyder på, at der er private interesser involveret. Der er tale om en virksomhed med allerede for en erhvervsfisker karakteristiske kendetegn, som et betydeligt brændstofforbrug, havneafgifter mv., jf. noterne til regnskaberne i bilag 5-7, ligesom et erhvervsfiskefartøj ikke må benyttes privat.

A's virksomhed har været sædvanlig og forsvarlig. Virksomheden har tilsigtet at opnå et rimeligt driftsresultat. Dette gælder også for virksomheden i årene 2011, 2012 og 2013. Af regnskaberne for virksomheden, der er fremlagt som bilag 5-7, er der intet, der typer på, at virksomheden har haft høje og unødige omkostninger, der afviger fra normalen.

Virksomheden har således igennem alle årene haft en normal driftsmæssig og økonomisk intensitet. Virksomheden har siden 1980 været rentabel, og der er også udsigt til, at virksomheden kan blive det igen.

Der er endda et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden inden for en kortere årrække vil udvikle sig således, at virksomheden vil kunne give en rimelig fortjeneste, jf. bilag 10, side 9. Af tabel 4 (bilag 10, side 9, øverst) fremgår det, at der på Y6 pr. 1. juli 2015 kun var en mindre mængde grus, sand mv. Det vil som følge heraf være muligt at opnå et positivt driftsresultat, når råstofindvindingsaktiviteterne på denne grund indstilles.

Der må også henses til, at der er tale om en branche med en betydelig konjunkturfølsomhed, samt at de negative resultater under alle omstændigheder ikke skyldes, at A har taget uacceptable risici, væsentligt ændret konkurrencesituation (f.eks. en ny konkurrent), væsentligt øgede omkostninger (f.eks. stærkt stigende oliepris) eller en væsentligt ændret afsætningssituation (f.eks. tab af en storkunde).

Det gøres på denne baggrund gældende at de konkret opnåede driftsresultater i fiskervirksomheden ikke skal tages i betragtning, idet disse er præget af ekstraordinære begivenheder i form af råstofindvinding i Y3, særligt på Y6, jf. bilag 8-10.

ooo

Da A har drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, gøres det gældende, at han kan anvende rejsereglerne i ligningslovens § 9 A, stk. 2, vedrørende ligningsmæssigt fradrag for rejseudgifter afholdt i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed.

Hverken SKAT eller Landsskatteretten har været uenig i, at A har overnattet på fiskeri-fartøjet.

Når A fisker, er han minimum 2 uger i træk til søs. Det skyldes, at A, dels har ansvar for de redskaber, som han sætter ud i vandet, og dels et ansvar for løbede (op til flere gange dagligt) at hive redskaberne op af vandet, så fangsten ikke bliver ødelagt af bifangster.

A kan derfor ikke overnatte på sin sædvanlige bopæl, ligesom han opholder sig mere end 24 timer i træk på havet - hver gang han er ude at fiske.

Hertil skal det bemærkes, at Y3s samlede areal udgør 500 km2, så det er under alle omstændigheder ikke forsvarligt at overnatte i havnen/derhjemme, hvis samtlige redskaber er sat ud."

Sagsøger har under hovedforhandlingen fremsat et nyt anbringende om, at fiskerifradraget også kan anvendes ved hobbyvirksomhed og har henvist til "Skatteretten 1", side 307.

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"ANBRINGENDER

3.1 Fiskerivirksomheden er ikke erhvervsmæssig

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har bevist, at den pågældende fiskerivirksomhed er erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, og at han som følge heraf ikke er berettiget til at fradrage virksomhedens underskud i anden indkomst.

Det gælder generelt, at den, der mener sig berettiget til et skattefradrag, som udgangspunkt har bevisbyrden for, at der er afholdt en fradragsberettiget udgift, jf. f.eks. U.2004.1516H (SKM2004.162.HR). Det er således sagsøgeren, der som udgangspunkt har bevisbyrden for, at fiskerivirksomheden udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Det følger af Den juridiske vejledning, kapitel C,C.1.3.1, at:

"Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed sker ved en samlet, konkret vurdering efter en række kriterier, fx om rentabilitet.",

og videre at:

"Rentabilitetskriteriet

Rentabilitetskravet indebærer, at der stilles et krav om

• overskud på den primære drift
• en rimelig forrentning af den investerede kapital (…)
• en rimelig driftsherreløn, hvis der ydes en arbejdsindsats i virksomheden

Underskud i en periode

Rentabilitetskriteriet udelukker ikke, at virksomheden kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode. En virksomhed kan derfor anses for at være erhvervsmæssig, uanset at den fx i startfasen eller i en forbigående periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed- og/eller egenkapital eller for en driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode."

Det følger af højesteretsdommene i f.eks. U.2000.313H og U.2007.1195H (SKM2007.107.HR), at rentabilitetskravet indgår med betydelig vægt i vurderingen af, om en virksomhed må anses som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at rentabilitetskriteriet er opfyldt. Tværtimod viser virksomhedens resultater, at kriteriet ikke er opfyldt.

I perioden 2002-2010 gav virksomheden relativt betydelige underskud på nær i 2003, 2006 og 2007, hvor der var relativt beskedne overskud. Det samlede underskud i perioden på 9 år var på 352.542 kr.

På det grundlag må det herefter være en forudsætning for at anse virksomhedens drift for erhvervsmæssig med fradragsret for underskud efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der i 2011-2013 var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste, jf. U.2000.313H, der kunne dække en forrentning af den investerede kapital og sagsøgerens angiveligt betydelige arbejdsindsats.

Et sådan grundlag har sagsøgeren ikke tilvejebragt. Tværtimod havde virksomheden i 2011, 2012 og 2013 et samlet underskud på 58.745 kr., der ovenikøbet reelt var større, når der ses bort fra de ekstraordinære erstatninger for tab af fiskerimulighed i 2012 og 2013 på henholdsvis 56.448 kr. og 38.056 kr., jf. f.eks. SKM2005.7.ØLR og SKM2009.60.ØLR. Tilsvarende gav virksomheden i de efterfølgende år 2014-2017 underskud hvert år på samlet 266.900 kr.

Grunden til, at virksomheden ikke har haft overskud, er, at omsætningen ikke har haft en størrelse, der tilnærmelsesvis kan dække de årligt relativt stabile udgifter. Sagsøgeren har ikke bevist, at der er grundlag for at antage, at virksomhedens omsætning vil kunne udvikle sig således, at den kan dække udgifterne i virksomheden.

Hertil kommer, at sagsøgeren ikke har udarbejdet budgetter for sin virksomhed for indkomstårene 20112013. Det fører også til, at sagsøgerens virksomhed ikke er erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, jf. f.eks. SKM2003.6.VLR.

………….

Sagsøgeren gør gældende, at der ved afgræsningen mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig virksomhed må tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for fiskerivirksomhed, jf. stævningen, side 6, 2. og 2. sidste afsnit. Skatteministeriet er enig i, at der ved vurderingen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, skal henses til den pågældende branche. Vurderingen er konkret. At der henses til fiskeribranchens karakteristika ved vurderingen af virksomheden, kan dog ikke lede til, at en virksomhed med store og vedvarende underskud anses som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Sagsøgeren gør også gældende, at virksomheden er erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, idet han har udøvet virksomheden som fisker på en intens og seriøs måde, og idet han besidder de fornødne faglige forudsætninger. Dertil gør sagsøgeren gældende, at den mangeårige drift og erfaring afsvækker kravene til rentabilitet i virksomheden, jf. stævningen, side 6, 4.-5. afsnit. Selvom det lægges til grund, at fiskeri-virksomheden er drevet på en seriøs måde med de fornødne faglige forudsætninger, fører dette ikke til, at virksomheden der er karakterisereret ved de vedvarende og markante underskud - er at anse som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, jf. f.eks. SKM2013.745.ØLR.

Sagsøgeren anfører, at der er en formodning for, at virksomheden er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, idet han har en EF-Fiskerlicens (bilag 3) og et registreringskort for erhvervsfiskere (bilag 4), jf. stævningen, side 6, 6. afsnit. Der gælder ikke sådan en formodning. Formelle licenser og registreringer - på samme måde som momsregistrering - er uden betydning for vurderingen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, jf. Den juridiske vejledning, kapitel C,C.1.3.1, og f.eks. TfS 2000, 16 V, hvor skatteyderen uden held henviste til, at der var sket momsregistrering. Det er ikke godtgjort, at det er en betingelse for licensen, at sagsøgerens virksomhed er erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, herunder at den relevante myndighed skulle have foretaget en vurdering heraf, jf. hertil duplikken, side 2, 4.-7. afsnit.

Sagsøgeren anfører også, at virksomheden har givet overskud i mange år siden opstarten i 1980, jf. stævningen, side 6, 8. afsnit. Det er udokumenteret. Han anfører også, at det ikke er tilstrækkeligt at gå cirka 10 år tilbage i regnskabstallene til år 2002, idet virksomheden blev etableret i 1980, jf. replikken side 3, 2. afsnit. Det bestrides, at det ikke skulle være tilstrækkeligt at gå cirka 10 år tilbage i regnskabstallene. For det første er det ikke relevant for vurderingen at gå længere tilbage. På baggrund af U.2000.313H er vurderingen, om der i 2011-2013 var grundlag for at antage, at virksomheden ville udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste. Sagsøgeren har ikke redegjort for, hvorfor resultater fra før år 2002 skulle være relevante for denne vurdering. For det andet kan regnskabstal fra før 2002 ikke inddrages i vurderingen allerede som følge af, at sagsøgeren ikke har fremlagt sådanne regnskabstal.

Sagsøgeren gør gældende, at en virksomhed ikke kan kvalificeres som ikke-erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i det tilfælde, at intet tyder på, at der skulle være private interesser involveret, jf. stævningen, side 6, sidste afsnit.

Selv hvis det lægges til grund, at der ikke for sagsøgeren er private interesser involveret i virksomheden, vil en virksomhed - der ikke opfylder rentabilitetskravet - ikke per se være erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, såfremt skatteyderen godtgør, at der ikke er private interesser involveret/at virksomheden ikke har "hobbykarakter", jf. f.eks. SKM2013.745.ØLR og SKM2016.403.VLR.

Sagsøgeren gør gældende, at der er et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden inden for en kortere årrække vil give en rimelig fortjeneste, jf. stævningen, side 7, 4. afsnit. Han støtter dette på, at fiskerimulighederne vil forbedres, når råstofindvindingsaktiviteterne i Y3 indstilles. Det er ikke godtgjort, at der er et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden vil udvikle sig således, at den vil kunne give en rimelig fortjeneste, jf. U.2000.313H og SKM2019.186.ØLR. For det første giver indkomstårene efter 2011-2013 ikke grundlag for at konkludere, at virksomheden inden for en kortere årrække efter 2011-2013 ville give en rimelig fortjeneste. Underskuddene i indkomstårene 2014-2017 peger på det modsatte, nemlig at underskuddene øges. For det andet er der ikke nogen klar sammenhæng mellem råstofindvindingen i Y3, jf. bilag 10, side 9, midt for, og sagsøgerens virksomheds omsætning. Det ses af bilag 10, side 9, midt for, at år 2009-2010 f.eks. var de to år, hvor der var mindst råstofindvinding i Y3. På trods af, at råstofindvindingen i år 2009-2010 var på sit laveste sammenlignet med de øvrige år, var omsætningen i sagsøgerens fiskerivirksomhed også markant lavere i indkomstårene 20092010 sammenlignet med de omkringliggende år. For det tredje oplyste sagsøgeren i forbindelse med den administrative behandling af sagen, at den væsentligste baggrund for virksomhedens underskud er (ny) lovgivning, jf. bilag A, side 4, 5. og 9.-11. afsnit og bilag 1, side 9, 5. afsnit. Når den manglende rentabilitet skyldes lovgivning, er der netop ikke grundlag for at antage, at virksomheden inden for en kortere årrække vil give en rimelig fortjeneste.

Sagsøgeren gør gældende, at virksomhedens resultater er præget af ekstraordinære omstændigheder i form af råstofindvinding, hvorfor rentabilitetskravet er opfyldt på trods af underskuddene, jf. stævningen, side 6, 3. og 7. afsnit. Dette bestrides. For det første har råstofindvindingen stået på i hvert fald siden år 2000, jf. stævningen, side 3, 8. afsnit. Der er således ikke tale om upåregnelige forhold, som sagsøgeren ikke ville kunne indrette sig efter, jf. f.eks. TfS 1997, 293V. Selv hvis det lægges til grund, at råstofindvindingsaktiviteterne er ekstraordinære omstændigheder, som kan inddrages ved rentabilitetsvurderingen, er det for det andet ikke godtgjort, at disse aktiviteter skulle være relevante omstændigheder i forhold til netop sagsøgerens virksomhed. Som påvist ovenfor er der ikke klar sammenhæng mellem sagsøgerens virksomheds omsætning og råstofindvindingen i Y3. Råstofindvindingsaktiviteterne i Y6-området, som af sagsøgeren anses som et af de vigtigste fiskeområder i Y3, jf. stævningen, side 3, 8. afsnit, ses heller ikke at være ekstraordinære i indkomstårene 2011-2013. Det relevante råstof i Y6-området er grus, jf. bilag 10, side 9, tabellen øverst. Råstofindvindingsaktiviteterne, for så vidt angår grus, har imidlertid i høj grad været stabile gennem årene 2007-2014, jf. bilag 10, side 9, midt for. Hertil kommer, at sagsøgeren som anført har oplyst, at den væsentligste baggrund for virksomhedens underskud er (ny) lovgivning, jf. bilag A, side 4, 5. og 9.-11. afsnit og bilag 1, side 9, 5. afsnit. Når det er lovgivningen, der er årsag til og baggrunden for de negative resultater, viser det ligeledes, at der heller ikke er grundlag for at antage, at virksomhedens resultater er præget af ekstraordinære omstændigheder.

Endelig gør sagsøgeren gældende, at der må henses til, at der er tale om en branche med betydelig konjunkturfølsomhed, jf. stævningen, side 7, 5. afsnit. Sagsøgeren har ikke konkretiseret eller dokumenteret, hvordan konjunkturerne skulle have påvirket hans fiskerivirksomhed i indkomstårene 2011-2013. Selv for det tilfælde at branchen er præget af konjunkturfølsomhed, kan dette ikke føre til, at en virksomhed ikke skal opfylde rentabilitetskravet. Set over en længere årrække har virksomheden været underskudsgivende.

3.2 Fradrag efter ligningslovens § 9 A, stk. 8

Efter ligningslovens § 9 A, stk. 2, jf. stk. 8, kan selvstændigt erhvervsdrivende få et standardiseret fradrag for rejseudgifter, når den selvstændigt erhvervsdrivende på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Sagsøgeren er ikke berettiget til at anvende rejsereglerne i ligningslovens § 9 A, stk. 2, jf. stk. 8, vedrørende ligningsmæssigt fradrag for rejseudgifter, når hans virksomhed ikke er at anse som erhvervsmæssig, jf. hertil f.eks. SKM2015.276.LSR og Den juridiske vejledning, kapitel C,A.7.3.2. Når virksomheden ikke er erhvervsmæssig, er sagsøgeren heller ikke selvstændigt erhvervsdrivende, som er en betingelse for fradraget. Allerede derfor er fradraget udelukket.

For det tilfælde, at retten dog skulle finde, at sagsøgeren er selvstændigt erhvervsdrivende, er sagsøgeren under alle omstændigheder ikke er berettiget til et standardiseret fradrag efter ligningslovens § 9 A, stk. 2-3, jf. stk. 8.

Det følger af forarbejderne til ligningslovens § 9 A, stk. 8 (lovforslag nr. 97 af 10. november 2000, hvorved den tidligere betingelse i lovens § 9 A, stk. 8, om, at det midlertidige arbejdssted skulle være i udlandet, udgik), at:

"Med det fremsatte lovforslag ønsker regeringen at skabe en større ligestilling mellem ansatte og selvstændige, der rejser.

Lovforslaget indeholder dels et forslag om, at selvstændigt erhvervsdrivende også ved rejser i Danmark skal kunne foretage fradrag med den standardsats, der gælder for rejsegodtgørelse/rejsefradrag til lønmodtagere i det pågældende erhverv (…)."

og videre, at:

"Det må antages, at selvstændigt erhvervsdrivende på rejse har forhold, der ikke adskiller sig væsentligt fra lønmodtageres forhold, når de er på rejse. For at skabe yderligere ligestilling mellem personer på rejse foreslås det derfor at give selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for ved rejser i Danmark at trække rejseudgifter fra med standardsatserne for skattefri rejsegodtgørelse/rejsefradrag til lønmodtagere i det pågældende erhverv."

og endelig at:

"Det foreslås, at selve registreringen som erhvervsfisker fremover ikke skal afskære en fisker fra at anvende rejsereglerne. Såvel selvstændige som ansatte erhvervsfiskere får herved mulighed for at anvende rejsereglerne som et alternativ til havdagsfradaget, forudsat at betingelserne for at anvende rejsereglerne i øvrigt er opfyldt." (min understregning)

Det følger bl.a. af ovenstående, at sagsøgerens fradragsret efter ligningslovens § 9 A, stk. 2-3, jf. stk. 8, er underlagt samme betingelser som en ansat erhvervsfisker efter stk. 1, jf. også hertil Den juridiske vejledning, kapitel C,A.7.3.2.

Fradragsretten er betinget af, at det midlertidige arbejdssted skal være så langt væk fra sagsøgerens bopæl, at han ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Det "midlertidige arbejdssted" for sagsøgeren opstår, når han på sin båd forlader havnen (havnen udgør det faste driftssted), og rejsen begynder. Rejsen afbrydes, når båden er tilbage i havneområdet, jf. SKM2003.294.TSS og Den juridiske vejledning, kapitel C,A.7.1.4. Det følger af SKM2003.294.TSS, at der ved vurderingen af afstanden bl.a. må henses til:

"den faktiske afstand mellem fiskerens bopæl og det midlertidige arbejdssted, f.eks. om fiskerbådens position har været i en sådan afstand fra den sædvanlige bopæl, at overnatning i hjemmet inden for de sidste 24 timer ikke har været mulig"

Sagsøgeren har ikke bevist, at han bare så meget som én nat har overnattet uden for sin sædvanlige bopæl. Derfor er fradrag udelukket.

Sagsøgeren har i replikken, side 5, 7. afsnit, anført, at hverken SKAT eller Landsskatteretten har været uenig i, at sagsøgeren har overnattet på sin båd.

Hverken SKAT eller Landsskatteretten har imidlertid taget stilling til, om sagsøgeren har godtgjort, at han har overnattet uden for sin sædvanlige bopæl i perioden. SKAT og Landsskatteretten afviste fradrag efter ligningslovens § 9 A, stk. 2-3, jf. stk. 8, allerede fordi sagsøgerens virksomhed ikke er erhvervsmæssig.

Sagsøgeren bor i Y1, og han sejler ud fra Y1 Havn. Han fisker i Y3 ved at sætte åleruser ud for derefter senere at hive ruserne ombord, jf. stævningen, side 2, 2. afsnit nedefra. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at der er sådan en afstand mellem det midlertidige arbejdssted på sagsøgerens båd og hans bopæl, at det skulle være umuligt for ham at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Det er ikke tilstrækkeligt, at det er besværligt, langt, upraktisk eller dyrt for sagsøgeren at tage frem og tilbage mellem det midlertidige arbejdssted og den sædvanlige bopæl, jf. Den juridiske vejledning, kapitel C,A.7.1.2. Fradragsret efter ligningslovens § 9 A, stk. 2, jf. stk. 8, er også derfor udelukket.

Dertil kommer, at det er et krav for fradrag efter ligningslovens § 9 A, stk. 2, jf. stk. 8, at rejsen varer mindst 24 timer, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 5, 1. pkt. Det har formodningen imod sig, at sagsøgeren - der fisker ved at sætte ruser op - skulle opholde sig mere end 24 timer i træk på havet i Y3, når han sejler ud for at sætte ruser op. Da det ikke er godtgjort, at kravet om rejsens varighed på 24 timer efter ligningslovens § 9 A, stk. 5, 1. pkt., er opfyldt, er fradragsretten også af denne grund udelukket.

I øvrigt fremhæves det, at det maksimale fradrag i indkomstårene 2011 og 2012 udgjorde 50.000 kr., og i 2013 udgjorde det 25.000 kr., jf. dagældende ligningslovs § 9 A, stk. 8."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten skal i denne sag tage stilling til, om sagsøgers udøvelse af fiskeri må anses for at være erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Retten lægger til grund, at sagsøgers fartøj er registreret til erhvervsfiskeri, og at sagsøger er registreret som erhvervsfisker. Dette indgår som et moment i bedømmelsen af, om sagsøgers virksomhed kan anses for at være erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, men er ikke afgørende. Retten lægger videre til grund, at sagsøger har mange års erfaring med fiskeri, og retten betvivler ikke, at sagsøger udfører sit fiskeri på dygtig måde.

Retten må lægge til grund, at sagsøgers fiskeri har givet underskud i mange år. Således var der i perioden 2002-2013 underskud med undtagelse af årene 2003, 2006 og 2007, hvor der var beskedne overskud. Retten må videre lægge til grund, at sagsøger heller ikke i senere regnskabsår har dokumenteret overskud, selvom retten lægger til grund, at underskuddet i 2017 i hvert fald delvist kan forklares med sagsøgers sygdom.

Sagsøger har forklaret, at årsagen til manglende indtægter ved ålefiskeri skyldes råstofindvinding i Y3 mv., samt at sagsøger ikke længere må lande torsk og søtunger.

Sagsøger har gjort gældende, at sagsøgers virksomhed vil give overskud, når råstofindvindingen slutter.

Retten bemærker hertil, at det ikke er oplyst overfor retten, hvornår råstofindvindingen kan forventes at standse, men retten må lægge til grund, at det har fundet sted i henved 20 år. Retten må videre lægge til grund, at muligheden for landing af bifangster ej heller er oplyst til at ville ændre sig.

Retten finder derfor ikke, at der er tale om midlertidige forbigående forhold. Retten finder derfor heller ikke, at der er nogen udsigt til, at sagsøgers virksomhed vil give overskud indenfor en overskuelig årrække.

Retten vil derfor give Skatteministeriet medhold i, at sagsøgers virksomhed ikke er erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Ad fradrag efter ligningslovens § 9 a, stk. 8

Retten finder ikke at kunne tage stilling til sagsøgers nye anbringende fremsat under hovedforhandlingen om, at fradrag efter nævnte bestemmelse også kan gives til virksomheder, som ikke er erhvervsmæssige.

Dette spørgsmål er ikke behandlet under forberedelsen eller i tidligere instanser, og sagsøgte har ikke haft lejlighed til nærmere at forholde sig til dette spørgsmål.

Derfor finder retten således som sagen er forelagt, at allerede fordi sagsøgers virksomhed ikke er erhvervsmæssig, kan retten ikke give sagsøger medhold i, at han er berettiget til fradraget. Dette følger af formuleringen af bestemmelsen i ligningslovens § 9 a, stk. 8, der omhandler "selvstændigt erhvervsdrivende."

Sagsøgte har i øvrigt bestridt, at sagsøger i det hele taget er berettiget til fradraget. Retten bemærker i den forbindelse, at der under hovedforhandlingen ved sagsøgers forklaring er fremkommet nye oplysninger om spørgsmålet, herunder er det oplyst, at sagsøger fører logbøger og indrapporter til Fiskerikontrollen, når han er på havet. Skattemyndighederne har efter det oplyste ikke været forelagt logbøgerne, ligesom de heller ikke er fremlagt under nærværende sag. Logbøgerne vil efter rettens opfattelse muligt kunne belyse tidspunkterne for, hvornår sagsøger har været på havet og hvor, herunder i hvilket omfang han har drevet fiskeri i Jylland og nødvendigheden af overnatning på havet.

Sagsøger må således overfor skattemyndighederne fremføre sit synspunkt om, at være berettiget til fradraget, uanset hans virksomhed ikke kan anerkendes som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, ligesom han må fremlægge sine logbøger og andet til belysning af, hvor og hvornår fiskeriet er foretaget.

Sagsomkostninger

Sagsøger skal som den tabende part betale sagsomkostninger til sagsøgte.

Retten tager udgangspunkt i, at den skattemæssige værdi af sagen udgør omkring 140.000 kr., da retten ikke har fået oplysninger om det nøjagtige beløb.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T:

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, frifindes.

Sagsøger, A, skal til sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, betale sagsomkostninger med 35.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.