Dokumentets metadata

Dokumentets dato:26-02-2019
Offentliggjort:20-03-2019
SKM-nr:SKM2019.166.SR
Journalnr.:19-0019210
Referencer.:Selskabsskatteloven
Fondsbeskatningsloven
Dokumenttype:Bindende svar

Overenskomstfond - Kompetenceudviklingsfond - Selvstændigt skattesubjekt - Forening

Skatterådet bekræftede, at en overenskomstfastsat kompetenceudviklingsfond udgjorde et selvstændigt skattesubjekt og at kompetenceudviklingsfonden ville være skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Spørgsmål:

  1. Kan det bekræftes at det forhold, at kompetenceudviklingsfonden har en paritetisk sammensat bestyrelse, hvor foreningens arbejdsgivermedlemmer udpeger den ene halvdel af foreningens bestyrelsesmedlemmer og arbejdstagermedlemmerne udpeger den anden halvdel af bestyrelsesmedlemmerne på foreningens generalforsamling, ikke i sig selv kan bevirke, at kompetenceudviklingsfonden ikke kan opfylde kriterierne for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt?
  2. Hvis spørgsmål 1 besvares med "Ja", kan det så tillige bekræftes, at kompetence-udviklingsfonden, som er stiftet i forlængelse af indgåelsen af en overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter, er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, i det omfang foreningens vedtægter opdateres og præciseres i overensstemmelse med det til nærværende anmodning om bindende svar beskrevne samt vedlagte vedtægtsparadigme?

Svar:

  1. Ja.
  2. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Generelt om Overenskomstfonde

I Danmark er der en lang tradition for, at arbejdsmarkedets parter ved indgåelse af overenskomster selv er med til at regulere arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedets parter (arbejdsgivere, arbejdstagere og deres forhandlingsberettigede faglige organisationer) aftaler indbyrdes, hvilke forhold og vilkår, der skal være gældende inden for rammerne af lovgivningen i øvrigt. Herved skabes sikkerhed for rammerne på arbejdsmarkedet for den kommende overenskomstperiode, herunder særligt i forhold til rammerne/vilkårene for arbejdstagernes aflønning, videreuddannelse og opkvalificering m.v.

Som led i vedtagelsen af disse overenskomster aftaler arbejdsmarkedets parter fra tid til anden, at der skal afsættes puljemidler til kompetenceudvikling samt støtte af uddannelse og samarbejde. Når en sådan "pulje" afsættes i en overenskomst, stiftes der et formaliseret samarbejde, der rettelig må betegnes som en forening med deltagelse fra både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden. Den enkelte forening vil have sit virke i overensstemmelse med det i den relevante overenskomst forudsatte i forhold til varetagelse af fordeling og anvendelse af midlerne i den afsatte pulje.

Disse foreninger benævnes i overenskomsterne ofte som kompetenceudviklingsfonde samt uddannelses- og samarbejdsfonde, uagtet der retteligt er tale om egentlige foreninger, jf. nærmere nedenfor. Disse foreninger vil derfor i det følgende blive benævnt "Overenskomstfonde" eller blot "fonde".

Nærmere om formålet med de forskellige typer Overenskomstfonde

Kompetenceudviklingsfondene finansierer og giver støtte til arbejdsgivernes og arbejdstagernes relevante efter- og videreuddannelses behov og ønsker.

Uddannelses- og samarbejdsfondene støtter udviklingen af nye relevante uddannelser og efteruddannelser, som arbejdsgiverne og arbejdstagerne efterspørger samt fremmer samarbejdet på de enkelte arbejdspladser, herunder ved afvikling af målrettede uddannelseskampagner. Herudover støtter en række Overenskomstfonde den teknologiske udvikling og beskæftigelsen i branchen generelt. Endelig kan uddannelses- og samarbejdsfondene efter omstændighederne tildele midler til relevante tillidsmænd, hvilket i givet fald sker i overensstemmelse med de relevante overenskomster.

Medlemmer, finansiering og administration af Overenskomstfonde

Medlemmerne af Overenskomstfondene er de relevante arbejdsgivere, der har tilsluttet sig de respektive overenskomster, og den relevante faglige arbejdstagerorganisation. Det er arbejdsgiverne der i overensstemmelse med de relevante overenskomster kapitaliserer (indbetaler til) Overenskomstfondene, og således udgør de kontingentbetalende medlemmer. Den faglige arbejdstagerorganisation betaler ikke kontingent til foreningen, idet de er fødte medlemmer heraf.

Midlerne kan som udgangspunkt alene forbruges i henhold til den enkelte fonds formål samt til afholdelse af fondens omkostninger.

For enkelte Overenskomstfonde gælder, at en eventuel restformue, der i årets løb ikke er blevet anvendt til formålet, kan overføres til de respektive faglige organisationer på henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagersiden i forholdet 1:1 eller 1:3 til finansiering af deres virke. Det forhold at kassen således i visse tilfælde kan blive tømt hvert år medfører imidlertid ikke, at Overenskomstfonden ophæves, da denne med indbetalingen af arbejdsgivermedlemmernes kontingenter vil blive genkapitaliseret det følgende år.

Videre gælder, at Overenskomstfondene ej heller ophører, fordi den pågældende overenskomst udløber eller genforhandles. Overenskomstfondene ophører alene i det omfang medlemmerne er enige herom, eller i det omfang Overenskomstfondene som følge af ændret lovgivning på arbejdsmarkedsområdet måtte blive overflødige.

Selve administrationen af Overenskomstfondene er som oftest outsourcet til den relevante arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation, der råder over det nødvendige administrative personale, der forestår den egentlige sekretariatsbetjening; herunder afvikling og registrering af ind- og udbetalinger til og fra foreningen samt udarbejdelse af regnskabsmateriale m.v. til brug for Overenskomstfondenes bestyrelser og generalforsamlinger.

Beskrivelse af kompetenceudviklingsfonden

Kompetenceudviklingsfonden er oprettet i henhold til § 15 i Funktionæroverenskomsten for XXX.

Fonden har til formål, at yde tilskud til medarbejdernes deltagelse i selvvalgt kompetenceudvikling, jf. vedtægternes § 3.

Fonden - der hidtil ikke formelt har afholdt generalforsamling - har en paritetisk sammensat bestyrelse, der består af fire medlemmer. To bestyrelsesmedlemmer udpeges af Arbejdsgiverorganisation A (på vegne af arbejdsgiverne) og Fagforening B og Fagforening C udpeger hver ét bestyrelsesmedlem.

Fonden ledes af bestyrelsen, der selv fastsætter sin egen forretningsorden og udarbejder retningslinjerne for administrationen under hensyntagen til fondens formål og virksomhed. Med fondens virksomhed forstås "administration af ind- og udbetalinger til og fra fonden, behandling af ansøgninger om fondens midler m.v.", forrentning af midlerne samt afholdelse af omkostninger vedrørende fondens drift og virke, jf. vedtægternes § 4, stk. 2-3 og 5.

Fonden tegnes af den samlede bestyrelse, men der kan dog meddeles prokura fsva. fondens almindelige og sædvanlige drift, jf. vedtægternes § 7.

Fonden hæfter alene over for tredjemand med sin formue, og hverken stifter, ledelse eller begunstigede i forhold til fonden hæfter personligt for fondens eventuelle forpligtelser, jf. vedtægternes § 8.

Endeligt kan fonden alene opløses, såfremt deltagerne, dvs. arbejdsgiverne v/ Arbejdsgiverorganisation A og Fagforening B henholdsvis Fagforening C i fællesskab træffer beslutning herom, jf. vedtægternes § 10, stk. 1. Eventuelle tilbageværende midler ved ophør fordeles i overensstemmelse med fondens formål, jf. vedtægternes § 10, stk. 2.

Fonden påtænker nu at opdatere vedtægterne for at præcisere og tilsikre, at den i overenskomsten afsatte pulje vedrørende kompetenceudvikling som tiltænkt også formelt udmønter sig i en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Opdateringen af vedtægterne påtænkes at ske i henhold til vedlagte vedtægtsparadigme, se nedenfor.

Påtænkte opdateringer og præciseringer af vedtægterne og betydningen heraf

Fondens formål vil være uforandret af de påtænkte vedtægtsmæssige opdateringer og præciseringer, der alene sker for at præcisere og tilsikre, at der som tiltænkt retteligt er tale om en forening, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Medlemmer

Det vil med opdateringen af vedtægterne blive præciseret, at det er arbejdsgiverne - og ikke Arbejdsgiverorganisation A - samt Fagforening B og Fagforening C, der er medlemmer af fonden. Arbejdsgiverne kan som hidtil frit på generalforsamlingen udvælge en eller flere repræsentanter fra Arbejdsgiverorganisation A til at indtræde i Overenskomstfondens bestyrelse på deres vegne.

Foreningsorganer

Opdateringen vil videre betyde, at der hvert år skal afholdes en generalforsamling og at denne generalforsamling vil være fondens øverste myndighed, jf. vedtægtsparadigmets § 6.

Fondens ledelse varetages af bestyrelsen, der forsat vil være paritetisk sammensat, således at halvdelen af bestyrelsen vælges af arbejdsgivermedlemmerne, mens den anden halvdel af medlemmerne vælges af arbejdstagerorganisationen, jf. vedtægtsparadigmets § 5.

Hæftelse

Fondens medlemmer hæfter ikke for fondens eventuelle forpligtelser, og det vil blive præciseret i de opdaterede vedtægter, at medlemmerne ikke har ret til nogen del af fondens formue ved udtræden af fonden. Vælger et arbejdsgivermedlem at stå uden for overenskomsten, vil dette være at betragte som en udtræden af fonden, jf. vedtægtsparadigmets § 4.

Opløsning

Det forhold, at fondens tiloversblevne formue i tilfælde af en opløsning skal uddeles i overensstemmelse med fonden formål, vil blive gentaget i de opdaterede vedtægter, jf. vedtægtsparadigmets § 10.

Hidtidige vedtægter

Vedtægtsparadigme

  1. Navn og hjemsted
    1.1 Foreningens navn er [angiv navn].
    1.2 Foreningens hjemsted er [angiv hjemsted]

  2. Formål og finansiering
    2.1 Foreningens formål er følgende:
    2.1.1 [Indsæt formål]
    2.1.2 [Indsæt eventuelle yderligere formål].
    2.2 Foreningen finansieres af de midler, der afsættes efter [overenskomst §§] og [overenskomst §§]. Midlerne anvendes i overensstemmelse med foreningens formål.

  3. Medlemmer
    3.1 Som medlemmer af foreningen optages arbejdsgivere og arbejdstagernes faglige organisationer på de ovenfor anførte overenskomster.
    3.2 Ved arbejdsgivernes tilslutning til disse overenskomster optages de automatisk som medlemmer af foreningen. Alene arbejdsgivere der har tilsluttet sig disse overenskomster kan optages som arbejdsgivermedlemmer af foreningen. Dette forudsætter dog, at der for den enkelte virksomhed ikke er indgået anden kollektiv aftale herom.
    3.3 Arbejdstagernes faglige organisationer bliver som relevante overenskomstparter automatisk medlemmer af foreningen.

  4. Medlemmernes rettigheder og pligter
    4.1 Foreningens medlemmer hæfter ikke for foreningens forpligtelser.
    4.2 Et medlem har ikke krav på andel af foreningens formue ved udtræden af foreningen, ligesom der ikke skal betales indskud ved indtræden.
    4.3 Vælger et arbejdsgivermedlem at stå uden for disse overenskomster, vil dette være at betragte som en udtræden af foreningen.
    4.4 Medlemmernes rettigheder udøves på generalforsamlingen.

  5. Foreningens ledelse
    5.1 Foreningens ledelse varetages af en bestyrelse på [4 medlemmer]. Bestyrelsen vælges af medlemmerne på generalforsamlingen, således at halvdelen af bestyrelsens medlemmer vælges af arbejdsgivermedlemmerne, mens den anden halvdel vælges af arbejdstagermedlemmerne.
    5.2 Der vælges en formand og en næstformand for foreningen, der tilsammen udgør formandskabet. Formandskabet vælges [for to år ad gangen], og udgøres af en arbejdsgiverrepræsentant og en arbejdstagerrepræsentant. [Formandshvervet går på skift mellem en arbejdsgiverrepræsentant og arbejdstagerrepræsentant hvert år.
    5.3 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst to medlemmer valgt af henholdsvis arbejdsgivermedlemmerne og arbejdstagermedlemmerne er til stede ved mødet.
    5.4 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
    5.5 Bestyrelsen kan uddelegere den praktiske håndtering af foreningens daglige anliggender til tredjemand.

  6. Generalforsamling
    6.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
    6.2 Generalforsamling skal afholdes i [kommune].
    6.3 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år senest [XXXX]
    6.4 Dagsordenen for ordinær generalforsamling skal omfatte:
    Valg af dirigent
    Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
    Fremlæggelse af foreningens [reviderede]årsrapport til godkendelse
    Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport
    Valg af medlemmer til foreningens bestyrelse
    Valg af revisor
    Eventuelle forslag fra medlemmer
    6.5 Generalforsamlinger indkaldes og tilrettelægges af bestyrelsen.
    6.6 Alle anliggender på generalforsamlingen afgøres ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed, er forslaget ikke vedtaget. Står stemmerne lige ved personvalg, skal valget afgøres ved lodtrækning.
    6.7 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når mindst [1/3] af foreningens medlemmer fremsætter anmodning herom. Ekstraordinær generalforsamling afholdes senest 4 uger efter, at anmodning herom er fremsat.

7. Regnskab og formue
7.1 Foreningens regnskab følger [kalenderåret].
7.2 Generalforsamlingen udpeger hvert år en revisor, som skal være statsautoriseret. Genvalg kan finde sted.

8. Tegningsregel
8.1 Foreningen tegnes af formandskabet.

9. Vedtægtsændringer
9.1 Forslag om ændring af foreningens vedtægter eller om foreningens opløsning skal vedtages på foreningens generalforsamling med mindst 2/3 af de afgivne stemmer og kan kun behandles, når forslag herom er optaget på dagsordenen for en generalforsamling.

10. Opløsning
10.1 Ved opløsning uddeles den tiloversblevne formue i overensstemmelse med foreningens formål.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1-2

Ifølge Skattedepartementets udtalelse i TFS 1984, 434 DEP, og tillige Skattestyrelsens Juridiske Vejledning afsnit C.D.1.1.12, skal der ved vurderingen af, om en forening m.v. er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og således også et skattemæssigt skattesubjekt, lægges vægt på følgende kriterier:

Nedenfor vil de enkelte punkter blive kommenteret i forhold til de særlige karakteristika, der generelt er gældende for Overenskomstfondene, herunder den relevante kompetenceudviklingsfond.

Hæftelse

Det er alene de deltagende arbejdsgivermedlemmer, der indbetaler et kontingent svarende til det overenskomstaftalte beløb pr. aflønnet medarbejder m.v. Den eller de deltagende faglige organisationer på arbejdstagersiden er fødte medlemmer og indbetaler ikke til Overenskomstfondene.

De deltagende arbejdsgivere vil ikke kunne opkræves yderligere indskud (kontingent) end de overenskomstaftalte beløb.

At hverken de deltagende arbejdsgivere eller de deltagende fagforeninger hæfter for Overenskomstfondenes forpligtelser vil fremgå direkte af vedtægterne. Det er på den baggrund vores opfattelse at Overenskomstfondene, herunder den relevante kompetenceudviklingsfond, opfylder kriteriet med hensyn til hæftelse.

Antal deltagere

Alt afhængig af hvilken branche den enkelte Overenskomstfond omhandler, kan der enten være mange foreningsdeltagere eller relativt få foreningsdeltagere på arbejdsgiversiden. Det forhold, at der på arbejdsgiversiden kan være relativt få deltagere, er efter vor opfattelse imidlertid ikke til hinder for anerkendelse af en given Overenskomstfond som en selvstændig forening. Praksis indeholder således eksempler på foreninger, der skattemæssigt anerkendes trods endog meget få deltagere.

Det er på den baggrund vores opfattelse, at Overenskomstfondene, og herunder den relevante kompetenceudviklingsfond, opfylder kriteriet om deltagerantal.

Omskiftelighed i deltagerkredsen

Hvor det er åbenbart, at arbejdsgivere efter omstændighederne har fri adgang til at melde sig ind og ud af Overenskomstfondene fra den ene overenskomstperiode til den anden, vil der for så vidt angår deltagende faglige organisationer alt andet lige ikke blive tale om, at pladsen kan overtages af en anden faglig arbejdstagerorganisation.

For en række Overenskomstfonde gælder imidlertid, at de kan udvides til også at omfatte andre overenskomstområder, hvorved deltagerkredsen kan udvides i overensstemmelse hermed på både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden.

Det må på den baggrund lægges til grund, at medlemskredsen i princippet er omskiftelig. Det er således vores opfattelse, at Overenskomstfondene, herunder den relevante kompetenceudviklingsfond, opfylder kriteriet om omskiftelighed i deltagerkredsen.

Foreningsorganer m.v.

Overenskomstfondene har/vil have en generalforsamling samt en bestyrelse. Bestyrelsen vil typisk være paritetisk sammensat, dvs. at deltagerne fra henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden hver udpeger halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne på generalforsamlingen. Denne paritet afspejler således, at den pågældende overenskomst er indgået i enighed mellem de forhandlingsberettigede parter.

Beslutninger i bestyrelsen vil således blive truffet i enighed, og der vil ikke blive tillagt formanden eller næstformanden nogen særlig stemmeret.

Det er på den baggrund vores opfattelse, at Overenskomstfondene, herunder den relevante kompetenceudviklingsfond, opfylder kriteriet om at have foreningsorganer.

Optagelse af medlemmer

Optagelse af en arbejdsgiver som medlem i en Overenskomstfond fordrer, at den pågældende arbejdsgiver har tilsluttet sig den relevante overenskomst. Når en arbejdsgiver tilslutter sig en overenskomst, er det ligeledes åbenbart, at denne deltager i Overenskomstfonden som forudsat i de respektive overenskomster.

De deltagende faglige organisationer på arbejdstagersiden er som anført fødte medlemmer af Overenskomstfondene. Tilstedeværelsen af fødte medlemmer er dog ikke problematisk i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en forening, se bl.a. Dansk Foreningsret (1950) af Poul Meyer, s. 100-103 om pligtmæssige medlemskaber.

Det er på den baggrund vores opfattelse, at Overenskomstfondene, herunder den relevante kompetenceudviklingsfond, opfylder kriteriet om medlemsoptagelse.

Udtræden af foreningen og adkomst til foreningsformuen

Hvis en deltagende arbejdsgiver ikke længere tilslutter sig en overenskomst, kan denne arbejdsgiver ikke længere være deltager i den eller de Overenskomstfonde, der måtte være omfattet af overenskomsten. Denne udtræden vil imidlertid ikke have betydning for sammenslutningens fortsatte beståen.

Hvis en deltagende arbejdstagerorganisation skulle udtræde af Overenskomstfonden må det omvendt lægges til grund, at Overenskomstfonden ophører, og at et eventuelt likvidationsprovenu vil skulle fordeles i henhold til vedtægternes ophørsbestemmelse. Denne situation må imidlertid anses for udelukkende at være af teoretisk interesse, idet arbejdstagernes faglige organisationer forudsætningsvis ikke vil have interesse i at udtræde af en Overenskomstfond til umiddelbar skade for arbejdstagerne.

Hverken den udtrædende arbejdsgiver eller den udtrædende fagforening har krav på andel af Overenskomstfondens formue ved udtræden. Dette er allerede tilfældet i dag, men det vil fremgå direkte af de opdaterede vedtægter. Det er således vores opfattelse, at Overenskomstfondene, herunder den relevante kompetenceudviklingsfond, vil opfylde kriteriet om udtræden af sammenslutningen og adkomst til foreningsformuen.

Overordnede ideelle formål

Idet kontingenter til en Overenskomstfond er øremærket og som udgangspunkt derfor alene kan anvendes i tråd med fondens formål, har fonden som sådan ikke noget direkte økonomisk sigte. Overenskomstfondene må derfor anses for at være ideelle. Der er de facto alene tale om fordeling af foreningens midler i tråd med det ideelle formål.

Det er på den baggrund vores opfattelse, at Overenskomstfondene opfylder kriteriet om at have et ideelt formål. Dette gør sig også gældende for den relevante kompetenceudviklingsfond.

Sammenfatning

Idet Overenskomstfondene, uanset deres særpræg og formelle benævnelse, opfylder de fremhævede kriterier for skattemæssig anerkendelse som ideelle foreninger, jf. SKATs Juridiske Vejledning C.D.1.1.12, er det sammenfattende vores opfattelse, at Overenskomstfondene må anses for skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, da de er selvstændige rets- og skattesubjekter, og da de hverken falder ind under beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5c eller fondsbeskatningsloven. Dette gælder også for den relevante kompetenceudviklingsfond.

Med henvisning til ovenstående er det vores opfattelse at spørgsmål 1 og 2 skal besvares med et "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet at det forhold, at kompetenceudviklingsfonden har en paritetisk sammensat bestyrelse, hvor foreningens arbejdsgivermedlemmer udpeger den ene halvdel af foreningens bestyrelsesmedlemmer og arbejdstagermedlemmerne udpeger den anden halvdel af bestyrelsesmedlemmerne på foreningens generalforsamling, ikke i sig selv kan bevirke, at kompetenceudviklingsfonden ikke kan opfylde kriterierne for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt.

Begrundelse

Fonde og foreninger kan være selvstændige skattesubjekter efter fondsbeskatningsloven eller selskabsskatteloven.

Kun fonde og foreninger, der er omfattet af fondsloven og erhvervsfondsloven, er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven. Se nærmere i fondsbeskatningslovens § 1.

Foreninger, der ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven, og som ikke omfattes af bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5c, eller i øvrigt er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, kan være selvstændige skattesubjekter efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

For at kunne besvare spørgsmålet omkring betydningen af bestyrelsens sammensætning i den omhandlende kompetenceudviklingsfond anses det hensigtsmæssigt, at vurdere efter hvilken lov kompetenceudviklingsfonden eventuelt kan anses som et selvstændigt skattesubjekt - fondsbeskatningsloven eller selskabsskatteloven.

Kompetenceudviklingsfonden er stiftet på baggrund af Funktionæroverenskomsten for XXX. Kompetenceudviklingsfonden er et formaliseret samarbejde mellem arbejdsgiver- og arbejdstagersiden i forhold til den pågældende overenskomst.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.D.9.1.4.1 og TfS 1994, 432 LR, at fællesudvalg mellem fagforbund og arbejdsgiverforeninger i almindelighed ikke anses for omfattet af fondsbeskatningsloven, hvis

Ud fra beskrivelsen af de faktiske forhold, de fremlagte vedtægter og paradigme til opdatering af vedtægter fremgår det, at kompetenceudviklingsfondens formål er, at yde tilskud til medarbejdernes deltagelse i selvvalgt kompetenceudvikling. Det fremgår videre, at kompetenceudviklingsfondens midler skal anvendes i overensstemmelse med dette formål.

På denne baggrund er Skattestyrelsen enig med spørger i, at kompetenceudviklingsfonden ikke omfattes af fondsbeskatningsloven, men kan derimod være selvstændig skattepligtig efter selskabsskatteloven.

Skattestyrelsen anser ikke, at kompetenceudviklingsfonden kan omfattes af bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5c eller § 3.

Spørgsmålet er herefter om kompetenceudviklingsfonden kan anses som et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 6, eller om der er tale om en sammenslutning eller lignende uden selvstændig skattesubjektivitet (interessentskaber, kommanditselskaber, partrederier mv.), hvor skattepligten i stedet påhviler den enkelte deltager.

Af væsentlig betydning for den skatteretlige kvalifikation er sammenslutningens vedtægter og hensigten med dens virksomhed under hensyn til dens selvstændighed i forhold til de enkelte deltagere.

Følgende kriterier indikerer, at der et tale om en forening, der kan omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6:

Det bemærkes, at intet enkelt kriterium kan være ubetinget afgørende. Der er tale om en samlet konkret vurdering af foreningens vedtægter og faktiske aktivitet. Se bl.a. Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.12 og TfS 1984, 434.

Som det fremgår er en af kriterierne, at sammenslutningen styres af foreningsorganer, dvs. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse.

Spørger ønsker at få bekræftet, at det ikke i sig selv er af betydning ved den skattemæssige kvalifikation, at kompetenceudviklingsfonden vil have en paritetisk sammensat bestyrelse, hvor halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne udpeges af Arbejdsgiverorganisation A og den anden halvdel udpeges af Fagforening B henholdsvis Fagforening C.

Som anført er intet enkelt kriterium ubetinget afgørende. Der er derimod tale om en samlet konkret vurdering af kompetenceudviklingsfonden vedtægter og faktiske aktivitet. En sådan konkret vurdering foretages ved spørgsmål 2.

Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at det ikke i sig selv er af afgørende betydning, hvordan kompetenceudviklingsfondens bestyrelse er sammensat.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares med "Ja", ønskes det bekræftet, at kompetenceudviklingsfonden, som er stiftet i forlængelse af indgåelsen af en overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter, er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, i det omfang foreningens vedtægter opdateres og præciseres i overensstemmelse med det til nærværende anmodning om bindende svar beskrevne samt vedlagte vedtægtsparadigme.

Begrundelse

Som anført i Skattestyrelsens begrundelse ved spørgsmål 1 er spørgsmålet, om kompetenceudviklingsfonden kan anses som et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, eller om der er tale om en sammenslutning eller lignende uden selvstændig skattesubjektivitet (interessentskaber, kommanditselskaber, partrederier mv.), hvor skattepligten i stedet påhviler den enkelte deltager.

Ved en sådan vurdering er kompetenceudviklingsfondens vedtægter og hensigten med dens virksomhed af væsentlig betydning.

Følgende kriterier indikerer, at der et tale om en forening, der kan omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6:

Kriterier der indikerer, at der et tale om et interessentskab (dvs. ikke et selvstændigt skattesubjekt):

Intet enkelt kriterium er ubetinget afgørende. Der er derimod tale om en samlet konkret vurdering af foreningens vedtægter og faktiske aktivitet. Se bl.a. Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.12 og TfS 1984.434SKM.

Ud fra beskrivelsen af de faktiske forhold, de fremlagte vedtægter og paradigme til opdatering af vedtægter er det Skattestyrelsens opfattelse, at kompetenceudviklingsfonden, ud fra en samlet konkret vurdering, kan anses for en forening, der kan omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Der lægges vægt på følgende forhold:

Efter Skattestyrelsens opfattelse ændres den samlede konkrete vurdering ikke af, at kompetenceudviklingsfonden eventuelt vil have få deltagere på arbejdsgiversiden samt, at udtræden af deltagende arbejdstagerorganisation medfører ophør af Kompetenceudviklingsfonden. Hertil bemærker Skattestyrelsen også, at ved et ophør af kompetenceudviklingsfonden vil formuen blive tildelt til foreningens formål.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

1) indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber,

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,

2a) sparekasser, andelskasser og foreninger oprettet i henhold til § 207 i lov om finansiel virksomhed,

2b) registrerede medarbejderinvesteringsselskaber efter § 7 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber,

2c) (Ophævet).

2d) DSB.

2e) elselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber mv., i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering af elektricitet, og som har en installeret effekt på over 25 kW. Skattepligten gælder uanset elselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber omfattes dog af nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab, beskattes interessenterne efter reglerne i denne bestemmelse, jf. dog § 3, stk. 7. Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter, medfører ikke skattepligt efter denne bestemmelse, hvis selskabet ikke i øvrigt har aktiviteter som nævnt i 1. pkt.,

2f) kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed samt fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til sådan virksomhed. Hvis kommunen producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion. Indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald er dog undtaget fra skattepligten,

2g) Energinet dk,

2h) vandforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, og spildevandsforsyningsselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber m.v., der for andre og mod betaling behandler eller transporterer spildevand. Skattepligten gælder uanset vand- henholdsvis spildevandsforsyningsselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber omfattes dog af nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab, et kommanditselskab eller et kommanditaktieselskab, beskattes henholdsvis interessenterne, komplementaren og kommanditisterne efter reglerne i denne bestemmelse,

2i) Naviair,

2j) Danpilot,

3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt.,

3a) brugsforeninger, som ikke er omfattet af nr. 3, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles interesser gennem deres deltagelse som aftagere i foreningens virksomhed eller i foreningens helt eller delvis ejede selskaber, såfremt leverancer anvendes helt eller delvis til medlemmernes eller medlemsforeningernes private forbrug, og såfremt udlodninger, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, til medlemmer, eventuelt efter brugsforeningens bestemmelse kun til personlige medlemmer, finder sted på grundlag af foreningens og udvalgte underliggende selskabers omsætning med de pågældende medlemmer eller foreningen ved opløsning i stedet vælger at foretage udlodning til gavn for brugsforeningsbevægelsen eller til fremme af almene forbrugerinteresser efter tilladelse fra Skatterådet,

4) foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og som ikke er omfattet af nr. 2, 3 eller 3 a,

5) gensidige forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af §§ 294-303 i lov om finansiel virksomhed, medmindre den gensidige forsikringsforening udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed og told- og skatteforvaltningen har truffet bestemmelse om, at den pågældende forsikringsforening er omfattet af nr. 6, samt selskaber, foreninger mv., der er opstået ved ændring af en gensidig forsikringsforening, efter at denne har overdraget sin forsikringsvirksomhed, jf. § 14 d i fusionsskatteloven, og som ikke er omfattet af nr. 1, nr. 2 eller fondsbeskatningsloven,

5a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bortset fra investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der er investeringsforeninger,

5b) fonde og foreninger som nævnt i §§ 214-216 i lov om finansiel virksomhed, KommuneKredit og Dansk Eksportfinansieringsfond,

5c) investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, hvor skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen mv. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Fondslovens § 2

Lovens kapitel 13 gælder for:

  1. arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til, og
  2. foreninger, hvis midler hovedsagelig består af bidrag fra de i nr. 1 nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til.

(…)

Fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1

Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

1) Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love.

2) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.

3) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger for så vidt angår:

a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,

b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt

c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan understøttelse.

4) Fonde og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, Færøerne eller Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden eller den selvejende institution eventuelt er indregistreret.

Praksis

TfS 1999, 419H

Skatteyderen, der er ledende lærer under Skolesamvirket Tvind, havde sammen med en anden lærer oprettet et I/S med det formål at købe og drive en ejendom og stille denne til rådighed som bolig for interessenterne. Højesteret fandt, at indtægter og udgifter vedrørende ejendommen ikke kunne henføres til skatteyderen som deltager i et interessentskab eller et sameje, og lagde herved bl.a. vægt på, at betalinger vedrørende ejendommen blev afholdt over en fælleskonto ved skolesamvirket Tvind, som også andre personer skulle bidrage til. Underskuddet på ejendommen kunne herefter ikke fradrages af skatteyderen.

SKM2001.417.VLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en gammel sammenslutning af lodsejere (Frederikskogene), som havde rettigheder over koge (inddiget marsk), kunne anses for at være et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med den virkning, at udbetalinger til medlemmer af en fredningserstatning var skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra a. Landsretten lagde bl. a. vægt på, at vedtægterne indeholdt en række bestemmelser, der var atypiske for interessentskaber og samejeforhold. Selvom en "oktroj" fra 1690 angav lodsejerne som ejere af de nu fredede arealer, lagde landsretten vægt på, at fredningserstatningen blev udbetalt til kogene, der igen havde udloddet et beløb til medlemmerne. Landsretten fandt, at der forelå en forening eller lignende og dermed et skattesubjekt, således at lodsejeren var skattepligtig af det udbetalte beløb.

SKM2008.661.BR

En forening, der var stiftet af fire personer, havde til formål at optjene midler til forbedring af ungdomsarbejde. Foreningen blev af skattemyndighederne og Landsskatteretten anset for at være et interessentskab og var derfor nægtet momsfritagelse. Byretten fandt, at der efter en skatteretlig bedømmelse var tale om en forening, hvis aktiviteter faldt ind under ToldSkats betingelser for momsfritagelse. Byretten lagde bl.a. vægt på foreningens vedtægter, og at der var sket udlodning af betydelige midler samt afsat et større beløb til udlodning i overensstemmelse med vedtægterne.

SKM2010.139.SR

Skatterådet bekræftede, at X vandværk skulle betragtes som et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og dermed overgå til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, fra og med 1. januar 2010.

Det fremgår bl.a. af afgørelsen, at selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 ikke i sin ordlyd indeholder retningslinjer for afgrænsningen af skattepligtige foreninger. Bedømmelsen foretages derfor på baggrund af de retningslinjer, som Skatteministeriet har opstillet som karakteristiske for selvstændigt skattepligtige foreninger i TfS1984,434SKM.

SKM2007.867.SR

Skatterådet svarede ja til, at en boligforening, der var registreret som et interessentskab, skattemæssigt kunne betragtes som en forening efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, da denne havde tydeligt foreningspræg, jf. sammenslutningens vedtægter og faktiske virke.

SKM2006.449.SR

En sammenslutning mellem 11 kommuner havde som sit primære formål at nyttiggøre den varme fra kraftvarmeværkerne m.v., som opstår ved værkernes produktion af el og anden overskudsvarme til fremme af den mest samfunds- og forbrugerøkonomiske anvendelse heraf. Sammenslutningen ønskede bindende svar på, om den var skattepligtig. Skatterådet fandt, at sammenslutningen måtte anses for et interessentskab og derfor ikke udgjorde et selvstændigt skattepligtigt subjekt.

TfS 1994, 432LR

Ligningsrådet fandt, at en forening var omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Foreningen var ikke omfattet af fondslovens § 2 og følgelig ej heller af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2. Foreningens indtægter ansås for skattefrie, ikke-erhvervsmæssige indtægter. Uddelinger var ikke almennyttige.

TfS 1984, 434SKM

Udtalelse om betingelserne for beskatning af andelsbrug efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Skattedepartementet har udtalt, at der ikke skattemæssigt er noget til hinder for at gennemføre en beskatning af andelsbrug efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Beskatning efter nævnte bestemmelse forudsætter, at der er tale om en selvstændig skattepligtig forening. Skattepligten omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, og der svares skat med 40 pct. Foreningsmedlemmerne beskattes af arbejdsvederlag, som foreningen udbetaler.

Følgende forhold kan fremhæves som karakteristiske for en selvstændig skattepligtig forening. Den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud. Der er mange deltagere. Deltagerkredsen kan skifte, således at nogle deltagere afløser andre.

Sammenslutningen styres af foreningsorganer, d.v.s. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse.

Optagelse af nye deltagere (medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuelt er medlemsadgangen helt fri.

En deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue.

Drives landbruget i interessentskabsform, beskattes overskuddet hos de enkelte deltagere. En deltagers udtræden betragtes som opløsning af det bestående og stiftelse af nyt interessentskab. Den udtrædende har krav på en ideel anpart af interessentskabets aktiver, således at opløsningen medfører formuerealisation.

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.D.1.1.12 - Andre foreninger

Indhold

Afsnittet beskriver reglerne for, hvornår en forening er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

(…)

Resumé

Ved vurderingen af, hvornår der er tale om et selvstændigt skattesubjekt, dvs. en forening mv. efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, lægges der vægt på en række kriterier, herunder hensigten med virksomheden samt indholdet af evt. vedtægter. Disse foreninger mv. er alene skattepligtige af specifikke dele af foreningens indkomst. Skattepligten omfatter således fx erhvervsmæssig indkomst, udlejning af fast ejendom mv., se nedenfor.

Regel

Bestemmelsen i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, er en opsamlingsbestemmelse, der omfatter sammenslutninger, der på den ene side er selvstændige skattesubjekter, men på den anden side hverken omfattes af fondsbeskatningsloven, se afsnit C.D.9.1.3.3, bestemmelserne i SEL § 1, stk. 1, nr. 1-5c eller fritaget fra skattepligt i henhold til SEL § 3, stk. 1.

Afgrænsningen af disse selvstændige skattesubjekter over for sammenslutninger uden selvstændig skattesubjektivitet (interessentskaber, kommanditselskaber, partrederier mv.), hvor skattepligten i stedet påhviler den enkelte deltager, kan være vanskelig at foretage, da interessentskaber kan fremtræde med en organisation, der på et eller flere punkter ligner foreningers organisation.

Af væsentlig betydning for den skatteretlige kvalifikation er sammenslutningens vedtægter og hensigten med dens virksomhed under hensyn til dens selvstændighed i forhold til de enkelte deltagere.

Bemærk

Den objektive skattepligt omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Se hjemmel i SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Kriterierne til vurdering af hvornår der er tale om en forening efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6

Udover de førnævnte kriterier kan nedenstående kriterier være af betydning for kvalifikationen. Det bemærkes, at intet enkelt af disse kriterier kan være ubetinget afgørende. Se desuden Skattedepartementets udtalelse i TfS 1984, 434 DEP, der opregner de for foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, kendetegnende karakteristika. Det skal desuden understreges, at der er tale om en konkret vurdering af både vedtægter og sammenslutningens konkrete virke.

Kriterier der indikerer, at der et tale om en forening:

Kriterier der indikerer, at der et tale om et interessentskab (dvs. ikke et selvstændigt skattesubjekt):

Den juridiske vejledning C.D.9.1.4.1 - Fælles regler om skattepligt for foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven

Indhold

Dette afsnit handler om de skattemæssige regler for de foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, samt om afgrænsningen til andre lovregler.

(…)

Foreninger der ikke er omfattet af fondsloven

Fællesudvalg mellem fagforbund og arbejdsgiverforeninger anses i almindelighed ikke for omfattet af FL § 2, hvis

Hvis et sådant fællesudvalg opfylder betingelserne for at blive anset for et selvstændigt skattesubjekt, er fællesudvalget skattepligtigt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Det samme gælder de såkaldte uddannelsesfonde og lignende. Se TfS 1994, 432 LR.

Foreninger med velgørende, kulturelle eller fritidsbetonede formål er ikke omfattet af fondsloven. Disse foreninger er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, i det omfang, de har indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed.