Dokumentets metadata

Forhøjelse af overskud af virksomhed og forhøjelse af personlig indkomst

Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde nægtet fradrag for udgifter til underleverandører i forbindelse med klagerens drift af rengøringsvirksomhed, idet der ikke fandtes at være realitet bag de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne.

Faktiske oplysninger
Klageren drev i perioden 15. november 2014 - 31. juli 2015 virksomheden H1 med cvr. nr. […], der er registreret under branchekoden "812100 Almindelig rengøring i bygninger".

Klageren drev aktiviteten videre fra H2 med cvr. nr. […], som blev drevet af klagerens ægtefælle.

Virksomheden blev ligeledes drevet fra adressen Y1, by Y1, hvor klageren og ægtefællen er registreret med deres privatadresse.

Klageren beskæftigede sig i indkomstårene 2014 og 2015 udelukkende med rengøringsydelse hos restauranten G1, adresse Y2, by Y1.

Der har ikke været ansat personale i virksomheden.

Klageren har ifølge det oplyste anvendt underleverandører. SKAT har gennemgået regnskabsmaterialet vedrørende underleverandører af fremmed arbejdskraft.

Virksomheden benyttede følgende underleverandører af fremmed arbejdskraft i de påklagede år:

Oplysninger

G2 ApS, cvr. nr. […]
Selskabet er stiftet den 10.10.2014 med navnet G3 ApS, og er registreret med branchekode 811000: Kombinerede serviceydelser og bibranche: 494100 Vejgodstransport.
Selskabets formål er drive virksomhed med andre kurertjenester og transport. Det fremgår af de gule sider, at G3 ApS er registreret under kontaktoplysningen med […] som e-mailadresse.
Selskabet har ikke aflagt årsregnskab og har ikke angivet A-skat og AM-bidrag. Selskabet er sendt til tvangsopløsning den 15.08.2016 og blev efterfølgende taget under konkursbehandling,

G4 ApS, cvr. nr. […]
Selskabet er stiftet den 15.12.2014 og er registreret med branchekode 431200 Forberedende bygningsarbejder og bibranche 522920 Speditør. Selskabets formål er udøvelse af transportvirksomhed samt udlejning af mandskab samt enhver anden aktivitet, der efter direktionens skøn er beslægtet hermed. Der er aflagt regnskab for perioden: 15.12.2014 - 31.12.2015, hvor der fremgår 0 kr. i resultat af ordinær primær drift. Selskabet er taget under konkursbehandling den 07.04.2017.
Selskabet har endvidere stiftet G5 ApS med reg.nr. […], den 15.12.2014.

G5 ApS, cvr. nr. […]
Selskabet er stiftet den 15.12.2014 med branchekode 811000 Kombinerede serviceydelser. Selskabets formål var at yde rengøringsvirksomhed samt udlejning af mandskab. Der er aflagt regnskab for perioden: 15.12.2015 - 31.12.2015, hvor der er angivet 0 kr. i resultat af ordinær primær drift. Selskabet er taget under konkurs den 07.04.2017.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren vedrørende indkomståret 2014 og 2015 har modtaget følgende fakturaer:

*Af oplysningerne i bunden af fakturaerne er anført G4 med cvr. nr. […] samt bankkonto i F1-Bank med konto nr. […].

**Af oplysningen i bunden af fakturaerne er anført G4 med cvr.nr. […] samt bankkonto i F2-Bank med konto nr. […].

Det er fremlagt en samarbejdsaftale af 1. januar 2015 mellem H1 og G5 ApS, cvr. nr. […], hvoraf det fremgår, at aftalen vedrører H1s mandskabsudlejning til G5 ApS med henblik på diverse serviceopgaver, rengøring og andet forefaldende arbejde. Det er G5 ApS, som ifølge aftalen kræver, at H1 overholder alle regler og love inden for den danske lovgivning, ligesom H1 skal sikre sig, at alle medarbejderne har arbejdstilladelse samt opfylder de angivne krav og betingelser for at arbejde i Danmark. Ydermere kræver G5 ApS, at H1 betaler samtlige skatter og afgifter, som kræves af den danske stat, og H1 kan efterfølgende ikke videregive dette ansvar til G5 ApS. Det fremgår endvidere, at mandskabsudlejningen sker efter aftale og til en varierende pris.

Det fremgår af indsendte bankkontoudtog fra F3-Bank, at der er sket overførsler fra klagerens konto svarende til beløbene i de angivne underentreprenørfakturaer fra 2014-2015 til underleverandørernes respektive bankkonti.

Der er ikke fremsendt samarbejdsaftale for G3 ApS eller for G4 ApS.

Der er endvidere ikke fremsendt dokumentation i form af underbilag, timesedler eller oplysninger om, hvornår arbejdet er udført.

Klageren har ved opgørelse af virksomhedens resultat fratrukket udgifter til befordring med 555 kr. i indkomståret 2014 og 1.906 kr. i indkomståret 2015, som SKAT ikke har godkendt fratrukket.

SKATs afgørelse
SKAT har for indkomstårene 2014 og 2015 forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med henholdsvis 34.875 kr. og 165.316 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(…)

Ved gennemgangen af det indsendte materiale, er det konstateret at virksomheden benytter sig af 2 forskellige underleverandører.

SKAT har undersøgt disse 2 underleverandører og har følgende bemærkninger:

G2:

G2 har sendt 2 fakturaer, faktura 46 og faktura 49.

Af faktura 46, dateret den 30. november 2014, fremgår det, at arbejdsperioden er fra 1. november 2014 - 30. november 2014, 180 timer a 110 kr. I alt kr. 19.800, dertil moms på kr. 4.950 = 24.750 kr.

Desuden fremgår der betalingsbetingelser, af fakturaen.

Af faktura 49, dateret den 31. december 2014, fremgår det, at arbejdsperioden er fra 1. december 2014 - 31. december 2014, 132 timer a 110 kr. I alt kr. 14.520, dertil moms på kr. 3.630 = 18.150 kr.

Desuden fremgår der betalingsbetingelser, af fakturaen.

G2 har været udtaget til kontrol hos SKAT. Selskabet er stiftet pr. den 10. oktober 2014 og har ikke angivet og / eller betalt moms, A-skat og AM-bidrag. Det har under sagsbehandlingen ikke været muligt at få kontakt til selskabet, og selskabets stifter er nu udrejst af Danmark.

G4 ApS:

G4 ApS har sendt i alt 9 fakturaer.

Af alle fakturaer fremgår en arbejdsperiode på en konkret måned, at der er tale om mandskabs udleje, antal timer, en enhedspris på 110 kr. samt beløb og moms.

Desuden fremgår der betalingsbetingelser, af fakturaen.

G4 ApS har været udtaget til kontrol hos SKAT. Selskabet har ikke angivet og/ eller betalt moms. Selskabet har ikke været registeret med indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Det har under sagsbehandlingen ikke været muligt, at få kontakt med selskabet.

(...)

2. Overskud af virksomhed

2.2. De faktiske forhold

Der er selvangivet et overskud af virksomhed på kr. 5.685, efter befordringsfradrag på kr. 555, for indkomståret 2014 og kr. 44.654, efter befordringsfradrag på kr. 1.906, for indkomståret 2015.

Resultatet for indkomståret 2014, er opgjort således:

Fakt. 1 kr. 23.400
Fakt. 2 kr. 17.160
G2 kr. -19.800
G2 kr. -14.520
Resultat før befordring kr. 6.240

Befordring kr. -555
Selvangivet resultat af virksomhed kr. 5.685

Resultatet for indkomståret 2015, er opgjort således:

Fakt. 3 kr. 20.670
Fakt. 4 kr. 19.630
Fakt. 5 kr. 6.000
Fakt. 6 kr. 25.090
Fakt. 7 kr. 29.510
Fakt. 8 kr. 31.330
Fakt. 9 kr. 27.820
Fakt. 10 kr. 24.700
Fakt. 11 kr. 25.220
G4 kr. -14.300
G4 kr. -16.610
G4 kr. -18.700
G4 kr. -22.000
G4 kr. -6.000
G4 kr. -23.100
G4 kr. -22.000
G4 kr. -19.800
G4 kr. -20.900
Resultat før befordring kr. 46.560

Befordring kr. -1.906
Selvangivet resultat af virksomhed kr. 44.654

2.2 SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT kan ikke på det foreliggende grundlag godkende fradrag for fakturaerne til underleverandørerne.

Begge selskaber har været udtaget til kontrol i SKAT og fællestræk har været, at det ikke er muligt at komme i kontakt med selskaberne, herunder få udleveret materiale til brug for kontrollen. Selskaberne har ikke angivet og/eller betalt moms, A-skat og AM-bidrag.

De fremsendte fakturaer fra ovennævnte selskaber opfylder heller ikke specifikationsgraden, beskrevet i bekendtgørelsen til momsloven nr. 808 af den 30. juni 2015 § 58, stk.1, jf. § 68.

Der kan heller ikke godkendes fradrag for befordring.

Alle fakturaer er udskrevet til restaurant G1, beliggende adresse Y2, by Y1, hvorfor der tale om almindelig befordring mellem bopæl og arbejdsplads.

Reglerne for befordring er beskrevet i ligningslovens § 9 C - befordring mellem bopæl og arbejdsplads.

Efter reglerne i ligningslovens § 9 C, stk. 2, kan der foretages fradrag for den del af befordringen der overstiger 24 km, pr. arbejdsdag.

Ifølge ruteplanen på deguldesider.dk er der alene 1,4 km mellem adresse Y1, by Y1 og adresse Y2, by Y1, svarende til 2,8 km pr. arbejdsdag.

Da befordringen ikke overstiger 24 km pr. arbejdsdag, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2, kan der ikke godkendes fradrag herfor.

Det betyder, at overskud af virksomhed ændres således:

Resultatet for indkomståret 2014, er opgjort således:

Fakt. 1 kr. 23.400
Fakt. 2 kr. 17.160
G2 kr. 0
G2 kr. 0
Resultat før befordring kr. 40.560

Befordring kr. 0
Resultat af virksomhed kr. 40.560
Selvangivet resultat af virksomhed kr. 5.685
Opgjort overskud, jf. ovenstående kr. 40.560
Ændring kr. +34.875

Resultatet for indkomståret 2015, er opgjort således:

Fakt. 3 kr. 20.670
Fakt. 4 kr. 19.630
Fakt. 5 kr. 6.000
Fakt. 6 kr. 25.090
Fakt. 7 kr. 29.510
Fakt. 8 kr. 31.330
Fakt. 9 kr. 27.820
Fakt. 10 kr. 24.700
Fakt. 11 kr. 25.220
G4 kr. 0
G4 kr. 0
G4 kr. 0
G4 kr. 0
G4 kr. 0
G4 kr. 0
G4 kr. 0
G4 kr. 0
G4 kr. 0
Resultat før befordring kr. 209.970

Befordring kr. 0
Resultat af virksomhed kr. 209.970

Selvangivet resultat af virksomhed kr. 44.654
Opgjort overskud, jf. ovenstående kr. 209.970
Ændring kr. +165.316

(…)

2.5. SKATs endelige afgørelse

På trods af opfordring om, at indsende en begrundede og dokumenteret indsigelse er dette ikke modtaget.

Der er således ikke kommet oplysninger, som ændrer SKATs forslag til ændringer.

Ændringerne fastholdes, som under punkt 2.2. "

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser for indkomstårene 2014 og 2015 på henholdsvis 34.875 kr. og 165. 316 kr. nedsættes til de selvangivne resultater på henholdsvis 5.685 kr. og 44.654 kr.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"Der nedlægges påstand om, at det er med urette, at SKAT har forhøjet min klients skatteansættelse og momstilsvar for indkomstårene 2014-2015, således som det er sket.

SAGSOPLYSNINGER
H1 har drevet rengøringsvirksomhed i perioden 1. november 2014 - 31. juli 2015.
Arbejdet er blevet udført ved brug af underleverandører (fremmed arbejde).
SKAT har i sin afgørelse nægtet min klient fradrag for udgifter til brug af disse underleverandører.

SKAT begrundet fradragsnægtelsen med, at det ikke har været muligt for SKAT at komme i kontakt med disse henholdsvis at de udstedte fakturaer ikke opfylder specifikationsgraden således som den er beskrevet i bekendtgørelsen til momsloven nr. 808 af den 30. juni 2015 § 58, stk. 1, jf. § 68.

ANBRINGENDER
Til støtte for den i sagen nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at det er med urette, at SKAT har nægtet min klient fradrag for udgifter til underleverandører.

Det er efter min opfattelse åbenbart, at det forhold, at SKAT ikke har kunnet komme i kontakt med de af min klient anvendte underleverandører ikke kan begrunde, at min klient ikke indrømmes skattemæssigt fradrag for de afholdte udgifter.

SKAT ikke har bestridt, at min klient har betalt de pågældende fakturaer, som underleverandørerne har udstedt. Det kan oplyses, at de alle er blevet betalt, og at det er sket ved bankoverførsel.

For så vidt angår momsmæssige fradragsnægtelse bestrides det, at de udstedte fakturaer er udformet på en sådanne måde, at SKAT med rette har kunne nægte min klient fradragsret.

SKAT har ikke angivet på hvilken måde de udstedte fakturaer ikke opfylder specifikationsgraden således som den er beskrevet i bekendtgørelsen til momsloven nr. 808 af den 30. juni 2015 § 58, stk. 1, jf. § 68.

Jeg vil snarest fremkomme med supplerende anbringender i sagen."

Klagerens repræsentant har den 7. februar 2018 fremsendt et supplerende indlæg, hvoraf det fremgår:

"Den foreliggende sag angår, hvorvidt min klient er berettiget til skatte og momsmæssigt fradrag for virksomhedens udgifter til fremmed arbejde (underleverandører) i årene 2014 - 2015.

SKAT har i sagen begrundet sin afgørelse med, at det ikke har været muligt at komme i kontakt med min klients underleverandører, og at disse ikke har angivet og/eller betalt moms, A-skat og AM-bidrag.

SKAT har derudover anført, at de af underleverandørerne i udstedte fakturaer ikke er forskriftsmæssige i forhold til momsbekendtgørelsen.

SKAT har ikke angivet på hvilken måde de udstedte fakturaer ikke er forskriftsmæssige.

RETSGRUNDLAGET

Statsskattelovens § 6, litra a

Bestemmelsen udgør den grundlæggende hovedregel for, hvilke driftsomkostninger, der kan trækkes fra ved beregningen af den skattepligtige nettoindkomst.

De fradragsberettigede driftsomkostninger er "de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger".

Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Højesteret har i dommen offentliggjort som SKM2012.13.HR slået fast, at der ved ordet "indkomsten" i bestemmelsen forstås den skattepligtige indkomst.Udgifter kan derfor trækkes fra i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af praksis, at skatteyderen som altovervejende udgangspunkt har bevisbyrden for, at betingelserne for at foretage skattemæssigt fradrag er opfyldte.

Det følger af praksis, at der ikke stilles særlige formkrav til bevisførelsen af fradragsretten, samt at det er tilstrækkeligt, at skatteyder kan sandsynliggøre, at den pågældende udgift er afholdt og har tilknytning til driften. Samme synspunkt fremgår af den juridiske litteratur.

I Skatteretten 1, 6. udgave 2013, side 217 fremføres det således:
"Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse."

Ligningslovens § 8 Y
Skattemæssig fradragsret for betaling af fakturaer, der overstiger kr. 10.000,00 er betinget af, at der er sket digital betaling.

(…)

SKM2014.374.BR

I sagen gjorde skatteministeriet gældende, at beviskravene er ikke de samme i skattespørgsmål som i momsspørgsmål, jf. eksempelvis momsbekendtgørelsens § 61, og at det følgelig var uden betydning for spørgsmålet om momsmæssig fradragsret, at skatteankenævnet ved afgørelsen af 21. december 2012 har godkendt skattemæssigt fradrag for udgiften i medfør af statsskattelovens § 6a.

Landsskatterettens afgørelse af 9. december 2014, jour. nr.: 12-0269161 (SKM2016.509.BR)

I sagen gjorde virksomhedens repræsentant gældende, at der består en sammenhæng mellem fradragsretten for udgifter til fremmed arbejde i henhold til statsskattelovens § 6, og retten til momsfradrag i henhold til de almindelige regler i momslovens §§ 37-39 - uanset at disse to spørgsmål i henhold til lovgivningen behandles forskelligt.

Landsskatteretten udtalte i sagen, at den af repræsentanten påståede sammenhæng mellem fradrag ifølge statsskattelovens § 6 og momsfradragsretten ikke kan tages til følge.

(…)

SKM2017.210.BR

Virksomheden drev virksomhed indenfor branchen "anden post- og kurertjeneste." SKAT nægtede virksomhed fradrag for fakturaer udstedt af underleverandører.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten lagde vægt på, at beløbene på bankoverførsler foretaget af virksomheden kun i et enkelt tilfælde stemte overens med de i sagen fremlagte fakturaer, hvorfor der ikke var grundlag for at konkludere, at der var en sammenhæng mellem fakturaerne og bankoverførslerne. Landsskatterettens afgørelse blev indbragt for domstolene, der stadfæstede afgørelsen.

ANBRINGENDER

Det følger af såvel administrativ som retspraksis, at det som altovervejende udgangspunkt er skatteyderen/virksomheden, der har bevisbyrden for, at betingelserne for at foretage skattemæssigt/momsmæssigt fradrag er opfyldte.

Det anerkendes, at udgangspunktet finder anvendelse i den foreliggende sag.

Det gøres gældende, at der er forskel på de krav, der stilles for at opnå skattemæssigt fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a i forhold til de krav der stilles for at opnå momsfradrag efter momslovens § 37, jf. Landsskatterettens afgørelse af 9. december 2014, jour. nr.: 12-0269161 (SKM2016.509.BR) og skatteministeriet procedure offentliggjort som SKM2014.374.BR.

Kravene til opnåelse af momsmæssigt fradrag er - når der bortses fra ligningslovens § 8 Y - strengere end kravene til opnåelse af skattemæssigt fradrag. At det forholder sig således illustreres af praksis, hvor der i den helt overvejende del alene nægtes momsmæssig fradragsret.

Den væsentligste forskel i kravene til opnåelse af fradragsret består i, at den momsmæssige fradragsret er betinget af, at virksomheden er i besiddelse af en faktura eller lignende, jf. 2013-bekendtgørelsens § 84 /2013-bekendtgørelsens § 82.

Det altovervejende udgangspunkt er herefter, at betingelserne for skattemæssig fradragsret vil være opfyldte, såfremt betingelserne for momsmæssigt fradragsret er opfyldte, når betingelserne i ligningslovens § 8 Y i øvrigt er opfyldte, og at nægtelse af momsmæssig fradragsret ikke i sig selv kan begrunde nægtelse af skattemæssig fradragsret.

(…)

Det gøres gældende, at det altovervejende udgangspunkt er, at der indrømmes moms- og skattemæssig fradragsret, når virksomheden er i besiddelse af en faktura, uanset om denne er forskriftsmæssig, hvis det i øvrigt kan dokumenteres, at der er sket (digital) betaling af denne.

Udgangspunktet fraviges alene, hvis der foreligger helt usædvanlige omstændigheder. Det gøres gældende, at det ikke er tilfældet i den foreliggende sag.

Der er i den foreliggende sag fremlagt entydig dokumentation for, at der er sket (elektronisk) betaling af de i sagen fremlagte fakturaer. Der er således fuldstændig beløbsmæssig overensstemmelse mellem de bankoverførsler, som min klient har foretaget og fakturabeløbene.

Som dokumentation for bankoverførslerne fremlægges bankudskrifter som sagens bilag 2.

Det gøres gældende, at min klient herefter - i overensstemmelse med det altovervejende udgangspunkt, og uanset om de i sagen fremlagte fakturaerne er forskriftsmæssige eller ej - skal indrømmes såvel skatte- og momsmæssig for disse.

(…)"

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"(---)

Som anført i mit indlæg af 7. februar 2018 anerkendes det, at det er min klient, der har bevisbyrden for, at betingelserne for skattemæssig fradragsret er opfyldte.

Det anerkendes ligeledes, at de i sagen fremlagt fakturaer - i henhold til den foreliggende praksis - ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden. Årsagen hertil er sagens omstændigheder, herunder navnlig underleverandørernes forhold.

Det beror på en bevismæssig vurdering, hvorvidt de i sagen fremlagte fakturaer dækker over betaling af udgifter, der udgør fradragsberettigede udgifter i statsskattelovens § 6's forstand.

Jeg har forstået skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse, at det er lagt til grund, at der er sket betaling af de i sagen fremlagte fakturaerne, og at det er sket ved bankoverførsel.

Det fremgår af skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse, at det generelt ikke fremgår af de fakturaer, der indgår i sagen, hvornår det arbejde, der faktureres for, er udført.

Det fremgår ligeledes, at der i sagen indgår 2 fakturaer fra G2 ApS (CVR-nr.: […]) på i alt kr. 34.320,00, og at det selskab, der er registreret under dette cvr-nr. rettelig bærer navnet G3 ApS.

Skatteankestyrelsen finder ikke, at min klient alene ved fremlæggelse af fakturaer og betalingsoverførslerne har dokumenteret eller sandsynliggjort, at G3 ApS har været i stand til at levere de rengøringsydelser, som min klient hævder at have foretaget betaling for.

Det er jeg for så vidt enig i. Men derved adskiller den foreliggende sag sig ikke fra enhver anden. Fremlæggelse af fakturaer og dokumentation for, at der er sket betaling, dokumenterer/sandsynliggør i sagens natur ikke i sig selv, at fakturaudstederen/betalingsmodtageren har været i stand til levere en given ydelse.

Betaling af fakturaerne skaber imidlertid en formodning for, at fakturaudstederen/betalingsmodtageren har leveret en ydelse.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt betalingen for den ydelse, der er modtaget, udgør en fradragsberettiget udgift i statsskattelovens § 6's forstand. Det beror på karakteren af den ydelse, der er modtaget.

Det anerkendes, at det ikke af fakturaerne fremgår hvilken ydelse, der er modtaget. Det er imidlertid min opfattelse, at det henset til aktiviteten i min klients virksomhed forekommer naturligt, at der er tale om betaling af underleverandører. For hvad skulle der eller være tale om betaling for? Der er i det væsentlige ikke tale om andre udgifter i virksomheden, der har ladet alt arbejde udføre af underleverandører.

Det er under disse omstændigheder min opfattelse, at det i hvert fald er sandsynliggjort, at de udgifter, der følger af fakturaerne, og som min klient ubestridt har foretaget betaling af, udgør fradragsberettigede udgifter i statsskattelovens § 6's forstand.

Som anført oven for følger det af praksis, at usædvanlige forhold hos en underleverandør kan bevirke, at bevisbyrden for, at fremlagte fakturaer dækker over fradragsberettigede udgifter, skærpes.

Det anerkendes, at bevisbyrden er skærpet i den foreliggende sag, herunder i forhold til de fakturaer, der er udstedt af G4 ApS og G5 ApS.
Der er ubestridt, at min klient har foretaget betaling af de fakturaer, som disse selskaber har udstedt. Det skaber en formodning for, at selskaberne har leveret en ydelse til min klient.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt betalingen for den ydelse, der er modtaget, udgør en fradragsberettiget udgift i statsskattelovens § 6's forstand. Det beror på karakteren af den ydelse, der er modtaget.

Det anerkendes, at det ikke af fakturaerne fremgår hvilken ydelse, der er modtaget. Det er imidlertid min opfattelse, at der henset til aktiviteten i min klients virksomhed forekommer naturligt, at der er tale om betaling af underleverandører. For hvad skulle der eller være tale om betaling for?

Det er under disse omstændigheder min opfattelse, at det i hvert fald er sandsynliggjort, at de udgifter, der følger af fakturaerne, og som min klient ubestridt har foretaget betaling af, udgør fradragsberettigede udgifter i statsskattelovens § 6's forstand.

Skatteankestyrelsen har til støtte for, at betaling af en faktura ikke i sig selv gør, at betingelserne for fradragsret er opfyldte, henvist til en byretsdom, som er gengivet i SKM2017.210.BR.

Styrelsens henvisning til denne dom er i bedste fald vildledende.

I den pågældende sag, der angik nægtelse af moms- og skattemæssig fradragsret, gjorde virksomheden gældende, at fakturaer fra underleverandører var betalt ved bankoverførsler og kontant.

Landsskatteretten lagde imidlertid til grund, at der ikke var en sammenhæng mellem de i sagen omhandlende fakturaer og de bankoverførsler, der havde været mellem parterne. Derudover fandt Landsskatteretten, at det var udokumenteret, at der var sket kontantbetaling.

Under sagens behandling ved byretten gjorde Skatteministeriet gældende:

• at der hverken var tids- eller beløbsmæssig sammenhæng mellem de bankoverførsler, som virksomheden havde foretaget, og de i sagen fremlagte fakturaer,
• at det var udokumenteret, at de var sket kontant betaling af fakturaerne.

Skatteministeriet fik medhold i sagen, hvor retten ikke lagde til grund, at der var sket betaling af fakturaerne.

Det gøres gældende, at byretsdommen ikke taler til støtte for fradragsnægtelse i den foreliggende sag, hvor det er ubestridt min klient har foretaget betaling af de i sagen omhandlende fakturaer.

(…)"

Landsskatterettens afgørelse
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. (loven kan findes på www.retsinfo.dk.) Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, og udgiftsafholdelsen skal ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Fakturaer fra underleverandører
Det fremgår generelt ikke af fakturaerne fra underleverandørerne, hvornår arbejdet er udført. Der er ikke fremsendt underbilag, timesedler eller andet, der kan dokumentere eller sandsynliggøre dette.

For så vidt angår de to fakturaer fra G2 ApS på i alt 34.320 kr. i 2014, er der ifølge cvr. registret ikke registreret et selskab med dette navn. Der er derimod registreret et selskab med navnet G3 ApS i 2014 med mailadressen: […]. Dette selskab havde til formål at drive virksomhed med andre kurertjenester og transport.

Klageren har således ikke alene ved fremsendelse af fakturaerne og betalingsoverførslerne dokumenteret eller sandsynliggjort, at G3 ApS har været i stand til at levere rengøringsydelser til klageren, henset til at der står et andet navn på fakturaerne, og at det ikke fremgår af fakturaerne, hvilke ydelser, der er leveret. Der er ikke fremlagt underskrevne samarbejdsaftaler, arbejdssedler eller andet materiale, der kan dokumentere, hvilken slags ydelse, underleverandøren har udført, og at arbejdet faktisk er udført.

For så vidt angår de syv fakturaer fra G4 ApS i 2015 på i alt 122.710 kr. gælder det generelt, at G4 ApS med cvr. nr. […] er registreret med branchekode "forberedende bygningsarbejder" og med bibranche "speditør".

Ifølge sagens oplysninger skifter underleverandøren navn til G5 ApS i juli 2015, idet der på de to fakturaer af 31. juli 2015 på i alt 40.700 kr. er anført G5 ApS med cvr. […]. Selskabet har således ændret cvr. nr., og der er anført nye bankkontooplysninger, uagtet det i bunden af fakturaerne står anført, at selskabets navn er G4 ApS. Der sker således en sammenblanding af oplysninger mellem selskaberne G5 ApS og G4 ApS, der er ejet af samme person. Den fremsendte samarbejdsaftale, der er indgået med G5 ApS, cvr. nr. […], ses ikke at omfatte det forhold, hvor G5 ApS er underleverandør til virksomheden, men derimod det modsatte forhold, hvor virksomheden er underleverandør til G5 ApS.

Fakturaskabelonen for G4 ApS og G5 ApS ændres endvidere to gange over en periode på kun 7 måneder, og fakturaerne følger ikke fakturarækkefølgen, idet faktura nr. 306 er udskrevet den 5. april 2015, og faktura nr. 242 er udskrevet den 30. april 2015. Der er tillige forskel i timeprisen for faktura nr. 306, selvom ydelsen er identisk med faktura nr. 242. Der er herudover foretaget rettelse af datoen på faktura nr. 307 fra 05.05.2015 til 05.06.2015 med håndskrift. Det fremgår endvidere af fakturaerne af 31. juli 2015, at de har samme fakturanr., nemlig 101, hvor der med håndskrift er foretaget rettelse til henholdsvis 101-1 og 101-2.

Ifølge de offentliggjorte årsregnskaber for både G4 ApS og G5 ApS, begge for perioden: 15.12.2014 - 31.12.2015, har selskaberne ingen omsætningen haft i 2015.

Klageren har således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at G4 ApS har leveret de pågældende ydelser i form af mandskabsudlejning og rengøring.

Sammenfattende er det Landsskatterettens opfattelse, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder bag fakturaerne fra G2 ApS, G4 ApS samt G5 ApS, at disse ikke kan anses for at være reelle.

Det har ikke været muligt at få bekræftet klagerens samhandel med underleverandørerne, da underleverandørerne er under konkursbehandling.

Landsskatteretten kan derfor tiltræde, at der ikke er realitet bag de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne, idet der henvises til praksis herom, jf. retten i Glostrups dom af 10. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.210.BR og retten i Roskildes dom af 16. november 2015, offentliggjort i SKM2016.9.BR. Dette gælder uanset, at klageren har fremlagt dokumentation for, at der er sket betaling af fakturaernes pålydende via en bankoverførsel.

I SKM2016.9.BR var der ligeledes rejst tvivl om de udstedte fakturaers realitet, og det blev afgjort, at skatteyderen ikke alene ved fremlæggelse af fakturaerne havde løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne havde leveret ydelser til skatteyderen, der berettiger til et fradrag. Der var heller ikke i SKM2016.9.BR fremlagt korrespondance, timesedler eller nærmere oplysninger om art og omfang af det udførte arbejde, ejerne af virksomheden eller de medarbejdere, der udførte arbejdet, og sammenholdt med de øvrige oplysninger i sagen, fandt byretten, at der ikke var realiteter bag fakturaerne.

I nærværende sag fremgår det, at klageren har benyttet sig af tre underleverandører, hvor der er sammenfald mellem to af underleverandørerne samt brud på fakturarækkefølgen og fakturaer udskrevet med samme fakturanummer. Herudover er to af underleverandørerne registreret med aktivitet inden for transportbranchen og for den sidste underleverandør, der som den eneste er registreret med aktivitet inden for rengøringsbranchen, fremgår det af samarbejdsaftalen, at klageren fungerede som underleverandør for G5 ApS, hvilket ikke understøtter klagerens forklaring om, at virksomheden har benyttet sig af underleverandører, som har leveret rengøringsydelser.

Klageren har således ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter til fremmed arbejde med 34.320 kr. i indkomståret 2014 og 163.410 kr. i indkomståret 2015.

Det af repræsentanten anførte og henvisninger til domme på retsmødet kan endvidere ikke føre til en anden vurdering.

SKATs afgørelse stadfæstet på dette punkt.

Befordring
Klageren har fratrukket udgifter til befordring med 555 kr. i indkomståret 2014 og 1.906 kr. i indkomståret 2015.

Det fremgår af Ligningslovens § 9C, at:

Stk. 1.Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund.
Stk. 2. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.

Klageren har kun haft en kunde i de påklagede indkomstår, hvorfor befordringen sker mellem klagerens bopæl og adresse Y2, by Y1. Da afstanden mellem adresserne ikke overstiger 12 km, opfylder klageren ikke kravene i ligningslovens § 9c, stk. 1 og 2, for at kunne fratrække udgifter til befordring.

Klageren kan således ikke fratrække udgifter til befordring med henholdsvis 555 kr. og 1.906 kr. ved indkomstopgørelsen i de påklagede år.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.