Dokumentets metadata

Negativt privatforbrug - skønsmæssig forhøjelse - indsætninger på konto

Sagen drejede sig for det første om, hvorvidt SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssige ansættelse af en skatteyders skattepligtige indkomst for 2012, og i givet fald om skønnet kunne tilsidesættes.

En skatteyder modtog i 2012 dagpenge, mens dennes ægtefælle ingen indkomst havde. I samme år forøgede husstanden sin formue med næsten 350.000 kr. SKAT havde opgjort husstandens privatforbrug til at udgøre -146.067 kr.

Retten fandt på denne baggrund, at skatteyderen måtte have haft indtægter, der ikke fremgik af selvangivelsen, og SKAT var derfor berettiget til at skønne.

SKAT havde baseret sit skøn over husstandens privatforbrug på inddrivelsesbekendtgørelsens satser for minimumsrådighedsbeløb.

Skatteyderen forklarede, at husstanden havde haft et lavt forbrug og havde kontantbeløb liggende fra tidligere år.

Retten fandt det ikke godtgjort, at SKATs skøn beroede på et urigtigt grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat, hvorfor der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn.

For det andet drejede sagen som om, hvorvidt en række indsætninger på ca. 166.000 kr., som skatteyderen i løbet af 2012 havde fået indsat på sin konto, var skattepligtige.

Skatteyderen forklarede, at indsætningerne stammede fra lån fra familiemedlemmer, der blev givet til brug for et huskøb. Der var fremlagt erklæringer fra skatteyderens familiemedlemmer, som også afgav vidneforklaring herom.

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at indsætningerne var skattefri indkomst eller stammede fra allerede beskattet indkomst, hvorfor SKAT var berettiget til at anse indsætningerne for skattepligtig indkomst. Retten lagde herved vægt på, at forklaringerne ikke var bestyrket af objektive kendsgerninger, og at forklaringerne fra sagsøgeren og dennes familiemedlemmer fremstod utroværdige.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A

(v/Adv. Michael Bjørn Hansen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv.fm. Line Manthey Olsen)

Afsagt af byretsdommer

Morten Lange

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 21. november 2016, drejer sig dels om, hvorvidt SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst i 2012, og dels om SKAT var berettiget til at anse en række indsætninger på sagsøgerens konto for skattepligtig indkomst for 2012.

Sagsøgeren, A, har påstået, at den skattepligtige indkomst nedsættes til det selvangivne, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling for skattemyndigheden.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Den 27. marts 2014 traf SKAT afgørelse vedrørende sagsøgerens skatteforhold for indkomståret 2012. Ved afgørelsen foretog SKAT en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst med 157.445 kr. SKAT vurderede samtidig, at indbetalinger til sagsøgers bankkonto på i alt 166.308 kr. var skattepligtige indbetalinger i henhold til Statsskattelovens § 4.

SKATs afgørelse blev af sagsøgeren indbragt for Skatte- og Vurderingsankenævnet, der traf følgende afgørelse den 22. august 2016:

"...

Faktiske oplysninger

klageren har den 16. december 2012 deklareret 26.000 euro ved udrejse til Stuttgart i Tyskland og har på deklarationen oplyst, at pengene skulle benyttes til import af en bil. Ved omregning med Danmarks Nationalbanks kurs den 16. december 2012 på 7,4613 udgjorde beløbet 193.994 kr.

Klageren har efterfølgende fremlagt dokumentation for køb af en Volkswagen Jetta med reg.nr. …Q, købt hos G1 i Tyskland, samt dokumentation for betaling af dansk registreringsafgift på 161.017 kr.

Klageren har samtidig oplyst, at indbetaling af 180.000 kr. på hans bankkonto den 15. oktober 2012 hidrører fra salg af en Volkswagen Jetta med reg.nr. …Q1, samt at han i 2010 har hævet 10.000 euro, som han har haft liggende derhjemme, samt at han i 2011/2012 har lånt i alt 10.000 euro, omregnet til 74.613 kr., af sin svigerfar i Tyrkiet. Pengene fra sin svigerfar har han fået i to omgange af 5.000 euro, hvorfor, han har haft ca. 26.000 euro liggende derhjemme, hvilket svarer til det beløb, han har taget med til Tyskland for at købe bil.

I den forbindelse har klageren afleveret et dokument på tyrkisk, hvoraf det fremgår, at han har lånt 5.000 euro af sin svigerfar i både 2011 og 2012. Dokumentet er underskrevet den 19. oktober 2013.

SKAT har ved gennemgang af modtagne kontoudtog fra banken konstateret, at der udover indbetalingen af 180.000 kr. for salg af bil, en indbetaling på 1 kr. og 79.999 kr. den 16. august 2012 fra IK & IC, samt LH & LV. Klageren har oplyst, at beløbet er fra LV, så de er kvit og at LV ikke skylder klageren flere penge.

Klageren har vedlagt en erklæring, hvoraf det fremgår, at han tilbage i 2006 har udlånt 55.000 kr. kontant til LV. Klageren har anført, at LV den 2. marts 2011 har indsat 25.000 kr. på hans konto, samt at han den 8. marts 2012 har overført 49 999 kr. til LV, som et nyt lån.

Samme dag har klageren indsat 25.000 kr., som han har oplyst, at han har haft liggende derhjemme.

Herudover har SKAT konstateret samlede indbetalinger på klagerens bankkonto på 86.308 kr. Heraf en indbetaling den 14. december 2012 på 40.000 kr., som er penge, han har haft liggende derhjemme. Pengene veksles samme dag om, så der sker en udbetaling på 37.959 kr. På bankkontoudtoget står der valutaveksling.

Privatforbrug

Klageren har indsendt en opgørelse over husstandens årlige faste udgifter på 66.604 kr.

Til sammenligning har SKAT ud fra klagerens bankkontoudtog opgjort klagerens faste udgifter til 111.203 kr., der kan specificeres som følger:

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug for årene 2008 - 2011 som følger:

2008 + 76.866 kr.

2009 +301.352 kr.

2010 -478.281 kr.

2011 +110.804 kr.

Som følge af de store udsving i privatforbrugene har SKAT ikke kunnet benytte disse som en gennemsnitsberegning for 2012, hvorfor SKAT har skelet til gennemsnitligt årligt forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger, der udviser et gennemsnitligt forbrug på 326.105 kr. for to voksne med børn. Forbruget for 2 voksne med børn kan opgøres som følger:

I beregningen har SKAT ikke medtaget udgifter til husleje.

Til sammenligning er der i inddrivelsesbekendtgørelsen fastsat satser for minimumsrådighedsbeløb, jf. SKM2010.724.SKAT som følger:

SKAT har anvendt satserne ifølge inddrivelsesbekendtgørelsen og har skønsmæssigt ansat klagerens privatforbrug i 2012 til 280.000 kr. som følger:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 323.753 kr. SKAT har begrundelse herfor bl.a. anført:

"SKAT har beregnet privatforbruget for dig og din ægtefælle jf. de foreliggende oplysninger samt oplysninger modtaget af dig. Den selvangivne indkomst sammenholdt med formuebevægelserne giver plads til et privatforbrug på -146.067 kr. Det kan ikke anses for at være et antageligt privatforbrug. Der henvises til vedlagte beregning af privatforbruget. (…)

Ved gennemgang af dine bankkonti ses der at være en indbetaling på 180.000 kr. d. 15. oktober 2012, som du har oplyst vedrører salg af en Volkswagen Jetta. SKAT har ikke modtaget dokumentation for, at det er betaling for salg af en bil, men anser det for sandsynligt ud fra oplysninger i motorregistret, som viser en afmeldelse af en Volkswagen Jetta d. 15. oktober 2012. Indtægten skal derfor medgå i beregningen af privatforbruget.(…)

SKAT har ikke modtaget noget lånedokument mellem dig og LV, ligesom den fremsendte erklæring ikke ses underskrevet. SKAT kan derfor ikke lægge dine oplysninger til grund for skatteansættelsen. Der ses ikke at være modtaget behørig dokumentation for indbetalingen på de 80.000 kr., hvorfor den må anses for at være en skattepligtig indtægt i henhold til Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Det skal nævnes, at SKAT har konstateret, at der på indbetalingen på de 79.999 kr. er anført "kara para". SKAT har benyttet google translate fra tyrkisk til dansk, og kan konstatere, at det betyder "sorte penge".

Der er yderligere indbetalinger på din bankkonto på i alt 86.308 kr. Det er ikke dokumenteret, hvor beløbene kommer fra, og de anses derfor for at være skattepligtige indtægter i henhold til Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Af de 86.308 kr. er der en indbetaling d. 14. december 2012 på 40.000 kr. samt indbetaling d. 2. marts 2012 (som nævnt ovenfor) på 25.000 kr. Desuden ses der mindre indbetalinger, så der samlet er indbetalinger på 86.308 kr. Nogen af pengene har du oplyst, at du har haft liggende derhjemme. Beløbene ses ikke for dokumenteret og anses derfor for at være skattepligtige indtægter i henhold til Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Du har afleveret et dokument på tyrkisk, hvoraf det fremgår, at du har lånt 5.000 euro af din svigerfar i både 2011 og 2012, altså i alt 10.000 euro. Dokumentet er underskrevet d. 19. oktober 2013.

For det første har du oplyst på mødet d. 11. september 2013, at pengene er lånt kontant: Det vil sige, at der ikke findes pengeoverførsler. For det andet er det modtagne dokument udfærdiget d. 19. oktober 2013, altså til brug for skattesagen. SKAT kan derfor ikke lægge lånet til grund ved beregning af dit privatforbrug for indkomståret 2012, da lånet hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort. På det foreliggende grundlag ses det desuden at være unaturligt, at låne ca. 75.000 kr. til dækning af privatforbruget, når der er indestående i banken på 1.000.000 kr.

Når der henses til ovenstående forhold, kan privatforbruget opgøres som følger:

Du må have haft kontanter til rådighed, som ikke fremgår af dine bankkontoudtog eftersom dit privatforbrug efter ovenstående reguleringer stadig er negativt. Du må have haft kontanter til at dække det beregnede negative privatforbrug samt kontanter til dækning af udgifter til mad, tøj, rejser samt andre faste udgifter.

Du har indsendt en opgørelse over husstandens årlige faste udgifter opgjort til 66.604 kr. Det stemmer dog ikke overens med de udgifter SKAT har opgjort. SKAT har opgjort dine udgifter ud fra dine bankkontoudtog, som viser, at der i husstanden har været faste udgifter på i alt 111.203 kr. jf. vedlagte specifikation. (…)

Dette beløb indeholder ikke udgifter til husleje. Du har på mødet d. 11. september 2013 oplyst, at du er bosiddende sammen med din mor, din ægtefælle og jeres 4 børn. Du har oplyst, at din mor betaler huslejen, og så betaler du de resterende udgifter. SKAT har, henset til oplysningen om, at din mor afholder udgift til husleje, ikke medtaget hendes indtægt ved beregning af husstandens samlede privatforbrug. Din mors indtægt ses at være svarende til den betalte husleje, og hun har derved ikke haft mulighed for at bidrage økonomisk til de øvrige udgifter. (…)

SKAT kan ved en skønsmæssig ansættelse af privatforbruget for 2012 ikke benytte tidligere års privatforbrug til en gennemsnitsberegning på grund af de store udsving.

Da vi ikke kan benytte tidligere års privatforbrug har vi taget udgangspunkt i forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik. Vi har henset til et gennemsnitligt årligt forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger. De viser et gennemsnitligt forbrug for 2012 på 326.105 kr. for to voksne med børn. Her er ikke medregnet, at I reelt er 3 voksne i bopælen.

Ifølge forbrugsundersøgelsen udgør forbruget for 2 voksne med børn
326.105 kr. (...)

I ovennævnte beregning er der ikke taget højde for udgift til husleje, da denne betales af din mor.

Til sammenligning er der i inddrivelsesbekendtgørelsen fastsat satser for minimumsrådighedsbeløb. For din familie udgør rådighedsbeløbet ifølge SKM2010.724.SKAT (…)

Inddrivelsens rådighedsbeløb 3 voksne og 3 børn over 7 år, samt et barn under 7 år andrager 279.480 kr. Disse rådighedsbeløb indeholder ikke udgifter til husleje, el og varme og er udtryk for et absolut minimumsbeløb.

SKAT har valgt at benytte inddrivelsesbekendtgørelsen til fastsættelse af privatforbruget for jeres husstand. SKAT har anset det for et mere realistisk beløb for jeres husstand end det af Danmarks Statistik opgjorte.

SKAT har valgt at ansætte husstandens samlede privatforbrug til 280.000 kr., henset til at der betales husleje af din mor. Beløbet ansættes i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsen SKM2010.724.SKAT.

Der er desuden ikke ansat udgift til el og varme i de 280.000 kr. Ved gennemgang af udgifterne opgjort i henhold til de modtagne bankkontoudtog, har SKAT konstateret, at der i juli måned ikke bliver afholdt udgifter til mad samt andre fornødenheder i husholdningen. I alt har SKAT opgjort det samlede beløb til mad m.m. til 34.361 kr. svarende til 2.863 kr. pr. måned. Det anses for lavt henset til, at beløbet skal dække udgifter til både mad samt andre fornødenheder i husholdningen så som toiletpapir, rengøringsmidler med mere i en husstand på 3 voksne og 4 børn.

SKAT lægger vægt på, at skønnet skal give plads til et passende privatforbrug. Som passende privatforbrug har vi som ovenfor nævnt brugt 280.000 kr. for husstanden. Vi har brugt oplysninger om dig og din ægtefælles økonomi ved beregningen. Privatforbruget er beregnet til -43.753 kr. For at komme op på et privatforbrug på 280.000 kr. skal den skattepligtige indkomst forhøjes med 323.753 kr.

Der skal dog reguleres for privat lån og indbetalinger på bankkonto. hvorfor den skønsmæssige forhøjelse af den skattepligtige indkomst kan opgøres således:

På baggrund heraf forhøjes indkomsten skønsmæssigt med 157.445 kr. Beløbet er skattepligtigt i henhold til Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Den skønsmæssige forhøjelse foretages i henhold til Skattekontrollovens § 1, § 6 B, stk. 1, § 6 B, stk. 4 og § 5, stk. 3.

Erklæringer

Du har vedlagt diverse erklæringer, hvor du anfører navne og forløb på dem, som du har lånt penge af samt dem, som har lånt penge af dig. For det første vedrører størstedelen af erklæringerne indkomstårene før 2012, samt indkomståret 2013. Erklæringerne ses ikke underskrevet, der ses ikke oprettet lånedokumenter, samt en del af pengene er lånt og tilbagebetalt kontant. SKAT anser det ikke for sandsynliggjort, at der er tale om lån, og har ikke tillagt erklæringerne betydning ved ansættelse af din skattepligtige indkomst."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den personlige indkomst ansættes til det selvangivne beløb.

Til støtte herfor er anført:

"Ved opgørelsen af privatforbruget har SKAT bortset fra de faktiske omstændigheder, som klageren har oplyst. Klagerens oplysninger ønskes lagt til grund.

Endvidere har SKAT ikke anerkendt, at klager har modtaget lån. Klagers dokumentation for lån ønskes lagt til grund."

Skatte- og Vurderingsankenævns afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

Indsætninger på bankkonti

Det er pålagt skatteydere at godtgøre, at beløb indgået på skatteyderens konto tilhører en anden eller i øvrigt hidrører fra allerede beskattede eller skattefri midler. Der henvises til praksis, jf. SKM2014.521.ØLR, der kan findes på www.SKAT.dk.

Det kan ikke afvises, at klageren har optaget lån hos familiemedlemmer og andre bekendte men klageren har ikke ved fremlæggelse af låneaftaler, hvoraf enkelte dateret i 2013 og 2014 og resten ikke er dateret, dokumenteret pengestrømmen ved indsætninger eller hævninger på bankkonti tilhørende klageren. Bevisbyrden er skærpet, når der er tale om påståede familielån, og forklaringer fra klageren samt långiver tillægges ifølge retspraksis ikke stor vægt. Forklaringerne skal være bestyrket af objektive kendsgerninger, hvilket ikke er tilfældet i denne sag. De fremlagte lånedokumenter er oprettet efterfølgende og må betragtes som usædvanlige, idet de dels ikke indeholder vilkår om forrentning, sikkerhed eller tilbagebetaling. De samlede indsætninger på i alt 166. 308 kr. anses efter en konkret vurdering at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4.

Skønsmæssig forhøjelse

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Det selvangivne privatforbrug er opgjort til -146.067 kr., hvilket må anses for usandsynligt lavt. Klageren må derfor have haft indtægter, der ikke er oplyst i selvangivelsen, og det er derfor berettiget at ansætte klagerens indkomst skønsmæssigt.

Da klageren ikke har dokumenteret, at det skøn, der har ligget bag forhøjelserne, har ført til et åbenbart urimeligt resultat, eller at det er udøvet på klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag finder ankenævnet at den af SKAT foretagne skønsmæssige forhøjelse af klagerens privatforbrug passende kan ansættes til 157.445 kr.

Ankenævnet stadfæster SKATs afgørelse vedrørende dette punkt."

Sagsøgeren indbragte ved stævning af 21. november 2016 sagen for Københavns Byret, og sagsøgeren har under sagen fremlagt en oversigt over sine kontante hævninger i årene 2002-2005 samt en række erklæringer fra sagsøgers familiemedlemmer, der erklærer, at de har lånt penge til eller af sagsøgeren.

Sagsøgte har foretaget en privatforbrugsberegning over sagsøgerens og dennes ægtefælles økonomi og formue i 2012. Det fremgår heraf, at sagsøgerens formue steg fra 911.704 kr. til 1.211.430 kr. i 2012, mens sagsøgerens ægtefælles formue steg fra 144.672 kr. til 192.537 kr. I samme periode havde sagsøgeren en skattepligtig indkomst på 195.294 kr. Sagsøgerens ægtefælle havde udover børnepengeydelser ingen indtægt i 2012. På baggrund af beregningen havde sagsøgerens husstand et negativt privatforbrug på -146.067 kr. i 2012.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af sagsøgeren, JØ, LT, KB og MA.

Sagsøgeren har forklaret blandt andet, at han er 45 år og kom til Danmark i 1973. Han har boet det meste af sit liv i Danmark og har afsluttet folkeskolen. Han har siden teenageårene arbejdet, da som 16-årig fik job som arbejdsdreng hos G2. Han har 7 søskende, men han var i lang tid alene i Danmark. Hans økonomi har altid været god. Han har, mens hans mor levede, ikke haft de store udgifter. Hun døde i 2015. Han har altid sparet op. Hans formål med at spare op har været at købe et hus. Han havde ikke huslejeudgifter, så han udnyttede det til at spare op og til at købe biler.

Han mødte sin kone i 1994 i Tyrkiet, og de blev gift samme år, og hun kom til Danmark året efter. Hans kone flyttede ind hos ham, og de boede hos hans mor indtil hendes død. De fik deres første barn i 1997 og det sidste i 2008. Mens han arbejdede hos G2 havde han ikke bibeskæftigelse. Det har han aldrig haft. Han sælger af og til familiens brugte ting via nettet, men han har aldrig haft en forretning, hvor han solgte genstande. Han har ikke haft et pizzaria eller arbejdet i et.

De lever billigt. Han køber billige varer i G3 eller G4, og de køber store mængder af billige varer, som kan holde længe. De bruger ikke penge på forlystelser, såsom at gå i biografen eller lignende. De hverken drikker eller ryger, så de har beskedne udgifter. Han har 3 piger, så de arver hinandens tøj og legetøj. Han er for nærig til at bruge mange penge på mad. Hans kone er hjemmegående, og det betyder, at hun kan passe børnene og lave mad. Der har økonomisk ikke været behov for, at hans kone skulle arbejde. Det var en af fordelene ved, at hans mor betalte huslejen.

Han har altid foretrukket kontanter. Når han fik løn, hævede han altid lønnen med det samme og havde pengene liggende der hjemme. Han tænkte ikke så meget over risikoen ved at have så mange penge liggende. Han var ikke bange for, at der blev begået indbrud. Han gemte pengene flere forskellige steder. Han har også forskellige opsparingskonti, hvor han har penge stående i banken. Han har sat penge i banken med henblik på, at han skal købe hus.

Det var for at kunne få et godt lån fra banken. Det har han talt med sin bankrådgiver om. Det var for at styrke hans kreditværdighed.

Det er almindeligt, at de i hans familie og kultur låner penge af hinanden. De låner kontant. De kan låne store beløb af og til hinanden. Det er deres kultur. Hvis han ville låne penge af sin bror, fordi han var i problemer, så ville hans bror låne ham penge. De tager ikke renter, når de låner til hinanden. I de tilfælde i denne sag var der ikke skriftlige aftaler. De har så lavet aftalerne til brug for sagen. Derfor er datoerne af nyere dato, da de ikke oprindeligt havde lavet skriftlige låneaftaler.

I 2012 var han arbejdsløs og var på dagpenge fra A-kassen. Han fik ca. 198.000 kr. det år. De havde et lavt forbrug, så de fik det ikke svært. De svingende privatforbrug i årene 2008-2011 kan han godt forklare. I 2010 solgte han sin bil til sin nevø, og det har givet en stor forskel. I 2009 handlede det om låneaftaler. Deres reelle privatforbrug i 2012 var ikke anderledes end de tidligere år. Deres levemønster har været det samme. Han kan ikke bruge statistikken til noget.

Udtrykket "kara para" har SKAT oversat fra tyrkisk til dansk som svarende til "sorte penge". Hans storebror hedder IK. Det er det, det handler om.

Han kan låne rentefrit af sin familie og venner, og derfor gør han det. Det synes SKAT er underligt, men det kan han ikke gøre noget ved. SKAT vælger at udtage de eksempler, der er til deres fordel. Han har købt en Audi, som de ikke har taget med.

Han er ikke enig i SKATs opgørelse over hans faste udgifter på 111.203 kr. Han har ikke afholdt alle de udgifter til sin egen husholdning. Beløbet på 9.447 kr. til bolig, der er noteret i SKATs afgørelse, vedrører hans søsters husleje. Hun havde nogle problemer, som han hjalp med. Det vedrører ikke hans husleje. Hans mor betalte huslejen. Beløb til telefon og tøj passer ikke. De betalte heller ikke så meget i forsikring. Hendes mor betalte licensen, men kun halvdelen, da hun var pensionist. Han mener, at biludgifter og supermarkedsudgifterne er sat for højt. De tal, der fremgår af kontoudtoget kan godt passe.

Det er rigtigt, at han forøgede sin formue i 2012, som det fremgår af bilag A og B. Han har flere opsparingskonti. Han har fremlagt udskrifter fra sin netbank, der kan dokumentere udgifterne. Den 3. marts 2012 blev der hævet 2.000 kr. og 1.811 kr. blev sat ind. Det handlede om hans søsters elregning, som han betalte, og hun betalte ham så tilbage. Den 8. februar 2012 hævede han 2.000 kr. og de blev sat ind igen samme dag. De skulle bruges til en jakke til hans datter, men hun skiftede mening. Den 8. marts 2012 betalte LH 25.000 kr. tilbage for et kontantlån. Beløbene på 2.300 og 1.800 kr. henholdsvis den 6. maj og 8. maj 2012 handlede vist nok også om hans søsters elregning. Den 16. august 2012 modtog han henholdsvis 1 kr. og 79.999 kr. fra IK & IC og LH & LV. Det var tilbagebetaling af et lån. De ville sikre sig, det var den rigtige konto. Derfor overførte de først 1 kr. Beløbene på 9.447 kr. og 9.000 kr. henholdsvis 21. august og 22. august 2012 vedrørte hans søsters husleje, som han betalte og fik refunderet af søsteren. Beløbet på 180.000 kr. den 25. oktober 2012 vedrørte salg af en bil. De 4.500 kr. fra den 6. december 2012 fik han af sin søster til at betalte en værkstedsregning for hende. Den blev betalt senere. De 40.000 kr., der blev indsat den 14. december 2012 var penge, han havde haft liggende derhjemme. Han vekslede dem og indsatte dem på sin konto. De skulle bruges til at købe en bil i Tyskland.

Den 10. maj 2010 lånte han 50.000 kr. af sin nevø JØ. Han var ved at købe et hus og stod og manglede de sidste penge. Den 6. maj 2011 lånte han 50.000 kr. af LT. Det var til at købe et andet hus. Husene var billige på det tidspunkt. Han købte ingen af husene. Den 4. januar 2013 lånte han penge af LV. I 2013 lånte han to gange 50.000 kr. af sin nevø PY og yderligere 100.000 kr. af NS.

Det var ham, der betalte for husholdningen, da de boede med hans mor. Nogle enkelte ting betalte hans mor. Hvis hans mor havde penge i overskud, så betalte hun sine egne udgifter. Hans mor var på pension og ville hellere have, at han sparede op. Hun havde ikke noget at bruge penge til, sagde hun. De kunne godt bo hele familien i hans mors lejlighed. Han flyttede aldrig hjemmefra. Han har boet der siden 1973. Det var G5, de betalte husleje til. Han har købt en ny lejlighed i 2015. Den ligger i Y1-by.

Han havde samme bank som dem, der indsatte penge til ham. De 80.000 kr. fra Volkan var tilbagebetaling af et lån. De havde samme bank. Det var tilfældigt, om der blev lånt penge kontant eller via bankoverførsel. De lavede ikke gældsbreve. De holdt styr på det ved at skrive det ned. Det var ikke i en dagbog. Det var på en lap, han skrev det ned. Han havde styr på de lån. Han havde det i hovedet. Han glemmer ikke så store lån. Men han havde også sedler, hvor han havde det skrevet ned. Han har ikke de sedler længere. Han har styr på, hvem der ikke har betalt tilbage. Han har ikke gemt sedlerne, nu hvor han har udarbejdet lånedokumenterne til denne sag.

Han betalte enkelte af sin søsters regninger. Hun var på bistandshjælp og havde ikke penge. Han fik penge kontant af søsteren, og så betalte han. Hans søster har en depression. Hun kan ikke finde ud af det med penge og netbank. Søsteren og hendes mand har lånt penge af naboer og venner til at betale og givet ham dem, så han kunne betale. De var ustabile og frygtede at bruge de penge, så de gav ham dem, så han kunne betale regningen. Det var det samme med huslejen. Den skulle betales den dag, ellers røg de ud. Søsterens søn havde begået selvmord, så hun og hendes mand havde det ikke så godt.

Han kan ikke forklare SKATs opgørelse over hans privatforbrug i årene inden 2012. Han kan godt se, at det svinger med 800.000 kr., men det kan han ikke forklare nærmere. Han har haft de samme udgifter. Det er SKATs beregninger. Det er rigtigt, at hans indkomst steg, mens han var på dagpenge. Han låner penge, når han er i problemer. Derfor lånte han penge af sin familie.

JØ har forklaret blandt andet, at han er sagsøgers nevø og har en god relation til sagsøger. Han har intet imod at låne penge til sin onkel. Han kan godt selv finde på at låne penge, hvis han mangler penge til noget. Når de låner penge til hinanden, så låner de typisk fra 5.000 kr. til 50.000 kr. Han har penge liggende derhjemme. Det er en måde at spare op. Hvis de stod i banken, ville han nok bruge dem. Han har været lærling, og han hævede altid det hele, når han fik løn. Han har også spillet og vundet penge på den måde. Han har sparet op til, at han skulle giftes. Han har lånt sagsøger 50.000 kr. uden renter. Det gjorde han i 2010. De har ikke aftalt, hvornår han skal have dem tilbage. Han får dem, når han skal bruge dem. De har skrevet det ned på et papir. Det gjorde de, da lånet blev optaget. Han mener ikke, de har gjort det efterfølgende. Det dokument, der er fremlagt som bilag 9, var det dokument, de underskrev dengang.

LT har forklaret blandt andet, at han har kendt sagsøger næsten hele sit liv. Han er værkfører på et værksted, og han har en sund økonomi. Han har ingen gæld. Han købte en bolig og solgte den og tjente godt på det. Han tjente ca. 1.8 mio.kr. Han har derfor penge liggende. Han lånte penge til sagsøger, da sagsøger skulle købe et hus. Sagsøger stod og manglede de sidste penge. Det var 50.000 kr. Der var intet skriftligt på det. De aftalte intet om renter eller tilbagebetaling. Han ved, han får de penge tilbage. Han kunne godt finde på at låne penge til andre i det område. De lavede ikke et lånedokument dengang. De har senere lavet et dokument, hvor der står, at sagsøger skylder ham 50.000 kr. Det blev lavet et par år efter. Det var for at bevise låneaftalen.

KB har forklaret blandt andet, at sagsøger er hans farbror, og de ses privat og ofte. De har et nært familieforhold. De bor ikke i samme område. De deler ikke detaljerede oplysninger om hinandens økonomi med hinanden, men de låner penge til hinanden. Han har ikke lånt penge til sagsøger. Han købte en Audi A4 af sagsøger i 2010. De aftalte en pris, og han lagde et depositum, så sagsøger ville holde bilen til ham. Han fandt så finansiering og lavede en bankoverførsel. Han har ikke bilen længere.

PY har forklaret blandt andet, at sagsøger er hans onkel. De har en meget tæt relation. Han bor i Y2-by ligesom sagsøger. De ses ofte og er nært forbundne. Han har lånt sagsøger penge i forbindelse med huskøb. Det var småpenge. Det var to gange af 50.000 kr. Han lånte dem til sagsøger for nogle år siden. Det var i 2012 eller 2013. Det var første gang, han lånte sagsøger penge. Han har ikke stillet krav til tilbagebetalingen. Sagsøger skylder ham stadig penge. Han har også lånt penge ud til andre. Han har sparet op og tjent penge. Han har arbejdet som sælger og forretningsmand. Det er normalt i deres familie at låne penge ud.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 22. januar 2018 anført følgende: "Anbringender:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:

at betingelserne for at foretage skønsmæssig ansættelse ikke er opfyldt, at det udøvede skøn hviler på et urigtigt grundlag,

at der ved udøvelse af den skønsmæssige ansættelse skal tages højde for sagsøgers etniske baggrund, således at danske gennemsnitsnormer ikke kan finde anvendelse,

at der ved udøvelse af den skønsmæssige ansættelse skal tages højde for at sagsøgeren har boet hos hans mor, der har betalt alle faste udgifter,

at det er dokumenteret, at indsættelserne på sagsøgers konto er udlån til sagsøger, og

at sagsøgte ikke er berettiget til at foretage ansættelse, når sagsøgers økonomi hænger sammen med de omhandlede låneforhold." Skatteministeriet har i påstandsdokument af 7. februar 2018 anført følgende: "Anbringender

1. SAGENS TEMA OG BAGGRUND

Sagen drejer sig for det første om, hvorvidt SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens indkomst for indkomståret 2012, og i givet fald om sagsøgeren har godtgjort, at skønnet er foretaget på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

For det andet drejer sagen sig om, hvorvidt sagsøgeren har ført bevis for, at en række indsætninger på hans konto på i alt 166.308 kr. skal indgå i opgørelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2012.

2. DEN SKØNSMÆSSIGE ANSÆTTELSE

Det gøres overordnet gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens indkomst, idet hans privatforbrug i indkomståret 2012 var negativt, jf. eksempelvis UfR 1967.635 H og SKM2002.70.HR.

Der gøres videre gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens indkomst for 2012, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Ud fra sagsøgerens og dennes ægtefælles kontoudtog (bilag C) og skattemappe (bilag B) har SKAT beregnet, at sagsøgerens husstand, bestående af 3 voksne og 4 børn, havde et negativt privatforbrug på -146.067 kr. i 2012, jf. bilag A.

Det negative privatforbrug var opstået ved, at sagsøgeren og dennes ægtefælle i 2012 forøgede deres bankindeståender betydeligt. Således voksede sagsøgerens formue (bankindeståender) hen over året fra 911.704 kr. til 1.211.430 kr. på trods af, at sagsøgeren alene havde en skattepligtig indkomst på 195.294 kr. Sagsøgerens ægtefælle, KS, havde ud over børnepengeydelser ingen indtægt i 2012. Indeståendet på hendes konto voksede i 2012 fra 144.672 kr. til 192.537 kr.

Sagsøgerens husstands samlede indtægt i indkomståret 2012 udgjorde i alt 243.460 kr., jf. bilag A. I samme periode voksede husstandens samlede formue (indeståender på bankkonti) med 347.591 kr.

SKAT opgjorde herefter sagsøgerens samlede økonomi for 2012 således (bilag 1, side 5):

Sagsøgeren har vedrørende de 26.000 euro, som han brugte til at købe en Volkswagen Jetta i december 2012, forklaret, at han havde lånt 10.000 euro af sin svigerfar i 2011 eller 2012, og at sagsøgeren i 2010 havde hævet 10.000 euro, jf. bilag 1, side 2, øverst. Sagsøgeren har ikke oplyst, hvorfor sagsøgeren lånte 10.000 euro, når sagsøgeren næsten havde 1 million kr. stående i banken.

Sagsøgeren har ikke ført bevis for, at pengeudførslen på 26.000 euro vedrører midler fra et andet indkomstår, hvorfor beløbet med rette er indgået i SKATs privatforbrugsberegning for indkomståret 2012.

Da sagsøgerens privatforbrug var negativt, var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. f.eks. UfR 1967.635 H og SKM2002.70.HR.

Et af skattemyndighederne med rette udøvet skøn kan kun tilsidesættes, hvis det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1458 H (SKM2011.209.HR). Bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn skal tilsidesættes, påhviler sagsøgeren.

Denne bevisbyrde er ikke løftet, jf. også SKM2011.156.VLR.

SKAT forhøjede sagsøgerens skattepligtige indkomst med 323.753 kr. på grund af sagsøgerens negative privatforbrug på -43.753 kr. Forhøjelsen giver sagsøgerens husstand et positivt privatforbrug på kr. 280.000 kr. (-43.7535 + 323.753).

Forhøjelsen består dels af en skønsmæssig forhøjelse på 157.455 kr., og dels af en forhøjelse på 166.308 kr., som vedrører skattepligtige indsætninger. De skattepligtige indsætninger behandles under pkt. 2.

SKAT har således ved en fejl "underbeskattet" sagsøgeren med 166.308 kr., da dette beløb er fratrukket sagsøgerens indkomstmæssige forhøjelse (i stedet for at blive lagt til). Selve reguleringsfejlen betyder, at SKAT i realiteten kun har forhøjet sagsøgerens indkomst som følge af det negative privatforbrug med i alt 157.445 kr. Selvom der er tale om en beregningsfejl hos SKAT, betyder det alt andet lige, at den skønsmæssige forhøjelse så meget desto mere er lempelig, da SKATs beregningsgrundlag viste, at sagsøgeren skulle forhøjes til 323.753 kr., alene som følge af det negative privatforbrug, og derudover skulle beskattes af de skattepligtige indsætninger.

SKAT har ved den skønsmæssige forhøjelse blandt andet lagt vægt på de faktiske konstaterede udgifter for i alt 111.203 kr. SKAT anså imidlertid ikke de konstaterbare udgifter som et reelt udtryk for husstandens samlede udgifter, idet husstanden alene havde brugt 34.361,08 kr. til mad og det øvrige daglige underhold i hele 2012.

Sagsøgeren opgjorde under den administrative sag alene sin husstands udgifter til 66.604 kr., jf. bilag F, og gjorde i den forbindelse gældende, at SKATs privatforbrugsberegning var forkert. Sagsøgerens opgørelse stemmer dog ikke overens med, hvad der rent faktisk kan konstateres på sagsøgerens kontoudtog (bilag C), og kan derfor ikke lægges til grund.

SKAT kunne ikke benytte tidligere års privatforbrug til en gennemsnitsberegning på grund af store udsving heri. SKAT beregnede derfor sagsøgerens privatforbrug med udgangspunkt i inddrivelsesbekendtgørelsens satser, jf. den dagældende bkg. nr. 922 af 24. august 2011, jf. SKM2010.724.SKAT. I inddrivelsesbekendtgørelsen er der fastsat minimumsrådighedsbeløb, som anvendes til brug for vurderingen af, hvad en husstand som sagsøgerens nødvendigvis skal have til rådighed for at kunne opretholde et rimeligt levegrundlag.

SKAT har således ikke, som nævnt i påstandsdokumentet (side 2), anvendt Danmarks Statistiks gennemsnitsberegning, men medtaget denne til at understøtte SKATs mere lempelige opgørelse, som "tillader" et forbrug der er ca. 47.000 kr. lavere om året i forhold til Danmarks Statistiks gennemsnitsberegning.

Af inddrivelsesbekendtgørelsen, jf. satsreguleringen i SKM2010.724.SKAT, følger det, at en husstand som sagsøgerens, som absolut minimum, skal have 279.480 kr. til rådighed om året. Da sagsøgerens rådighedsbeløb var negativt, forhøjede SKAT sagsøgerens indkomst til i alt 323.753 kr., hvilket giver et rådighedsbeløb på 280.000 kr. SKAT havde således, i lighed med inddrivelsesbekendtgørelsens satser, skønsmæssigt ansat husstandens samlede privatforbrug til 280.000 kr.

Rådighedsbeløbet for den samlede husstand er fastsat ganske lempeligt til fordel for sagsøgeren. Ved den skønsmæssige fastsættelse er der ikke medtaget en række større udgiftsposter, herunder udgifter til el og varme eller husleje, da sagsøgeren under den administrative sag oplyste, at sagsøgerens mor boede hos sagsøgeren og betalte huslejen, mens sagsøgeren afholdte alle de øvrige udgifter, jf. bilag 1, side 5.

Sagsøgeren anfører i påstandsdokumentet (side 2), at sagsøgeren boede hos sin mor, og at moderen betalte alle sagsøgerens faste udgifter. Dette er således uoverensstemmende med det tidligere forklarede, hvilket skærper kravet til beviset yderligere, jf. bl.a. UfR 1988.906/2 H, UfR 1998.898H og SKM2011.110.HR. Sagsøgeren må derfor føre et sikkert bevis for, at de oplysninger, der først er afgivet under den administrative sag, ikke er korrekte. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet. Sagsøgeren har ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at de oprindeligt afgivne oplysninger ikke er korrekte.

Sagsøgeren har endvidere anført, at skønnet beror på et urigtigt grundlag. Sagsøgeren har til støtte herfor anført, at han er af anden etnisk herkomst og derfor har et andet forbrugsmønster. Dette godtgør ikke, at SKATs skøn er udøvet på et forkert grundlag.

Under den administrative sag blev der fremlagt en række erklæringer fra bl.a. familiemedlemmer, der heri oplyste at have lånt penge af sagsøgeren og til sagsøgeren (bilag D). Alle underskrifter i erklæringerne er dateret efter, at skattemyndighederne begyndte at gennemgå sagsøgerens økonomi.

Sagsøgeren har med bilag 6-13 fremlagt en række af de låneerklæringer, som allerede fremgår af bilag D. Der er imidlertid enkelte af låneerklæringerne, der, så vidt ses, er bearbejdet, jf. eksempelvis bilag 8 sammenholdt med bilag D, side 11, ligesom enkelte af låneerklæringerne ikke længere er påført underskrift, jf. eksempelvis bilag 12 sammenholdt med bilag D, side 2.

Såfremt fremlæggelsen af låneerklæringerne (bilag 6-13) skal forstås således, at A gør gældende, at hans negative privatforbrug er dækket ved lån, skal sådanne lån være dokumenteret ved objektive kendsgerninger, herunder lånedokumenter og dokumentation for pengestrømme, jf. eksempelvis SKM2009.37.HR og SKM2011.208.HR.

Der er ifølge låneerklæringerne tale om pengeoverførsler mellem familiemedlemmer og derfor interesseforbundne parter. Som følge heraf er beviskravet for, at der foreligger et reelt gældsforhold, yderligere skærpet, jf. f.eks. SKM2012.586.ØLR, SKM2011.208.HR, UfR 2009.2325 H og SKM2003.247.VLR.

De fremlagte låneerklæringer er udarbejdet til brug for sagen, og kan allerede derfor ikke lægges til grund, jf. eksempelvis Højesteret afgørelse i UfR 2009.476/2 H. Det gælder så meget desto mere, når erklæringerne ikke er bestyrket af sådanne objektive kendsgerninger.

Sagsøgeren har videre fremlagt kontoudtog for 2002-2005 (bilag 4). Det bemærkes, at kontoudtogene vedrører tidligere indkomstår end de år, som foreligger til prøvelse i denne sag.

Såfremt fremlæggelsen af kontoudtogene (bilag 4) skal forstås således, at A gør gældende, at hans negative privatforbrug er dækket ved en kontantbeholdning, skal dette dokumenteres, jf. eksempelvis SKM2007.345.VLR.

A har ikke dokumenteret, at han mange år efter havde rådighed over en kontantbeholdning som følge af de påståede hævninger i perioden 2002-2005.

Sagsøgeren har med bilag 15 fremlagt nogle postkvitteringer. Den kopierede postkvittering, som er placeret på venstre side af bilaget, er ulæselig, og kan derfor ikke tillægges bevismæssig værdi. De to øvrige postkvitteringer (midt på siden og til højre på side) er så vidt ses kopier fra 27. januar 1997 og 25. januar 1997. Kvitteringerne vedrører derfor tidligere indkomstår, og har ingen umiddelbar betydning for sagen.

2. INDSÆTNINGERNE ER SKATTEPLIGTIG INDKOMST

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Vurderingsankenævnets afgørelse om, at pengeoverførslerne på i alt 166.308 kr., som sagsøgeren i løbet af 2012 fik indsat på sin konto, er skattepligtig indkomst.

Der er ubestridt løbende indsat i alt 166.308 kr. på sagsøgerens konto, jf. bilag C. Heraf er bl.a. 80.000 kr. indsat af LV. Herudover er der løbende indsat i alt 86.308 kr.

Det påhviler sagsøgeren at dokumentere, at disse overførsler stammer fra tilbagebetalinger af lån og/eller anden ikke skattepligtig indtægt, jf. skattekontrollovens § 6b og eksempelvis TfS 1999, 201 VL og SKM2003.247.VLR.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

For hovedparten af indsætningerne gælder, at sagsøgeren ikke har oplyst, hvorfra de angives at stamme. Og for alle indsætningerne gælder, at der ikke foreligger den fornødne dokumentation for, at indsætningerne er skattefrie.

Erklæringerne i bilag D, hvor bl.a. familiemedlemmer har oplyst, at de havde lånt penge af sagsøgeren, er som omtalt udarbejdet til brug for skattesagen og kan ikke tillægges bevismæssig betydning, jf. eksempelvis Højesteret afgørelse i UfR 2009.476/2 H.

Endvidere er beviskravet for, at der foreligger et reelt gældsforhold skærpet, da der er tale om pengeoverførsler mellem familiemedlemmer og derfor interesseforbundne parter, jf. f.eks. SKM2012.586.ØLR, SKM2011.208.HR, UfR 2009.2325 H (SKM2009.48.HR) og SKM2003.247.VLR.

Af kontoudtoget i bilag C fremgår en indsætning på 80.000 kr. (1 kr. + 79.999 kr.) fra IK & IC & LH & LV den 16. august 2012, som ifølge bilag D, side 2, angiveligt udgør tilbagebetaling af lån. Lånet er ikke støttet af objektive kendsgerninger.

Af bilag D, side 3, ses et dokument, som beskriver, hvordan LH i juni 2005 lånte 80.000 kr. af sagsøgeren. Dette lån blev angiveligt betalt tilbage af tre rater, hvoraf den sidste rate blev betalt kontant med 25.000 kr., som sagsøgeren indsatte på sin konto den 8. marts 2012. Af sagsøgeres konto (bilag C) ses en indsætning på 25.000 kr. den 8. marts 2012 med posteringsnavnet "kundekort 4070 0054". Posteringsnavnet støtter ikke synspunktet om, at indsætningen udgør tilbagebetaling af lån, ligesom der ikke er andre forhold, der godtgør et reelt gældsforhold.

Det bestrides, at der er realitet bag lånedokumenterne, idet sagsøgeren ikke har dokumenteret, at der eksisterer reelle lån. Der er ingen objektive omstændigheder, der støtter synspunktet om, at der er tale om gældsforhold.

Sagsøgeren har med bilag 2 fremlagt kontoudskrifterne for 2012 med håndskrevne noter. Skatteministeriet forstår bilaget sådan, at de håndskrevne noter er A's forklaring på, at beløbene, indsat på hans konto, ikke udgør skattepligtig indkomst.

De håndskrevne noter er imidlertid ikke ledsaget af den fornødne dokumentation for, at hver enkelt indsætning er skattefri af den grund, som er anført i de håndskrevne noter.

Eksempelvis er det på bilagets side 1 noteret, at indbetalingen på 2.000 kr. den 3. januar 2012 hænger sammen med en indbetaling til G6 sket samme dag på 1.841,01 kr., og at udbetalingen udgør betaling af el-regning for A's søster.

Der er imidlertid hverken fremlagt dokumentation for, at indbetalingen på kr. 2.000, stammer fra A's søster, eller at det indbetalte beløb til G6 hænger sammen med en regning udstedt til søsteren. Hertil kommer, at der er beløbsmæssig uoverensstemmelse mellem det indsatte og udbetalte beløb.

Som et yderligere eksempel er på bilagets side 3 noteret, at indbetalingen på kr. 2.000, den 8. februar 2012 hænger sammen med en automatudbetaling sket samme dag, og at disse relaterer sig til "Datter Jakke".

Der er imidlertid ikke fremlagt dokumentation for, at indbetalingen på kr. 2.000, stammer fra A's datter, og at dette beløb relaterer sig til den udbetaling, der skete samme dag."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med det i påstandsdokumenterne anførte.

Rettens begrundelse og afgørelse

Indsætninger på bankkonti

SKAT har vurderet, at de 80.000 kr., der blev indsat på sagsøgerens konto af LV, og de yderligere 86.308 kr., der løbende er indsat på sagsøgerens konto, er skattepligtig indkomst, som sagsøgeren ikke har selvangivet. SKAT har på den baggrund forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst med 166.308 kr.

Sagsøgeren og vidnerne har forklaret om en model, hvorefter det i sagsøgerens familie skulle være almindeligt at låne kontante pengebeløb til og af hinanden. Der er tale om ikke ubetydelige lån, der angiveligt i nogle tilfælde skulle være givet til brug for huskøb, der aldrig er blevet gennemført, og uden at pengene er tilbagebetalt. Forklaringerne om lånemodellen er ikke bestyrket af objektive kendsgerninger, og forklaringerne fra sagsøgeren og dennes familiemedlemmer fremstod utroværdige, navnlig henset til, at sagsøgeren skulle have optaget lån til at dække udgifter, selvom han havde ca. 1 mio.kr. stående i banken.

Retten finder efter bevisførelsen ikke, at sagsøgeren har godtgjort, hverken ved sin forklaring, der i mange henseender fremstod utroværdig, eller ved de fremlagte erklæringer eller vidneforklaringer fra nære familiemedlemmer, at de 166.308 kr. hidrører fra skattefri indkomst eller fra allerede beskattet indkomst. SKAT har derfor været berettiget til at anse indsætningerne for skattepligtig indkomst.

Skønsmæssig forhøjelse

Af skattekontrollovens § 5, stk. 3, følger det, at skatteansættelsen kan foretages skønsmæssigt, hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet.

Sagsøgeren og dennes ægtefælle havde i 2012 en beskeden indkomst, da sagsøgeren var på dagpenge, mens hans ægtefælle var uden egentlig indtægt. De havde en samlet indkomst på 243.460 kr. Alligevel forøgede de deres formue med samlet 347.591 kr. Det selvangivne privatforbrug for sagsøgerens husstand er opgjort til et negativt privatforbrug på -146.067 kr. i 2012.

Retten finder på den baggrund, at sagsøgeren må have haft indtægter til at forsørge sig selv og sin husstand, der ikke er opgjort i selvangivelsen, og at SKAT derfor var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, da sagsøgeren ikke har selvangivet fyldestgørende.

SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse på 157.455 kr. Forhøjelsen er foretaget på baggrund af et af SKAT udøvet skøn over sagsøgerens husstands privatforbrug baseret på inddrivelsesbekendtgørelsens satser for minimumsrådighedsbeløb på 280.000 kr for en tilsvarende husstand. Ved den samlede skønsmæssige forhøjelse har SKAT indregnet de 166.308 kr. fra indsætninger på sagsøgerens bankkonti, således at den samlede forhøjelse er på 323.753 kr.

Retten finder henset til det betydelige negative privatforbrug, at sagsøgeren hverken ved sin forklaring om, at han køber billige daglige varer, og at hans husstand på den måde sparer penge, eller om at have haft kontantbeløb liggende har godtgjort, at den af SKAT foretagne opgørelse eller det udøvede skøn beror på et urigtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2012 og sagsøgtes påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Sagsøgte har fået fuldt medhold i sagen, og sagsøgeren skal derfor betale sagsøgte et passende beløb i sagsomkostninger til dækning af udgift til advokatbistand på 35.000 kr. inklusiv moms. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, karakter og resultatet.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet 35.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.