Dokumentets metadata

Investeringsforeninger opdelt i andelsklasser - skattefri fusion

Skatterådet bekræftede, at der kunne gennemføres en skattefri fusion i overensstemmelse med FUL § 14, stk. 1, nr. 7, såfremt en afdeling i en investeringsforening, der var opdelt i andelsklasser, blev fusioneret med en modtagende afdeling i investeringsforeningen, hvor der også var opdeling i andelsklasser, således at investorerne i den indskydende afdeling blev vederlagt med investeringsbeviser i den tilsvarende andelsklasse i den modtagende afdeling. Skatterådet bekræftede desuden, at der kunne gennemføres en skattefri fusion i overensstemmelse med FUL § 14, stk. 1, nr. 7, såfremt en afdeling i en investeringsforening, der ikke var opdelt i andelsklasser, blev fusioneret med en modtagende afdeling i investeringsforeningen, hvor der var en opdeling i andelsklasser, således at investorerne i den indskydende afdeling frit kunne vederlægges med investeringsbeviser i de forskellige andelsklasser i den modtagende afdeling.

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at der kan gennemføres en skattefri fusion i overensstemmelse med FUL § 14, stk. 1, nr. 7, såfremt en afdeling i Investeringsforeningen X Invest, der er opdelt i andelsklasser, fusioneres med en modtagende afdeling i Investeringsforeningen X Invest, hvor der også er en opdeling i andelsklasser, således at investorerne i den indskydende afdeling kan vederlægges med investeringsbeviser i den tilsvarende andelsklasse i den modtagende afdeling?
2. Kan det bekræftes, at der kan gennemføres en skattefri fusion i overensstemmelse med FUL § 14, stk. 1, nr. 7, såfremt en afdeling i Investeringsforeningen X Invest, der ikke er opdelt i andelsklasser, fusioneres med en modtagende afdeling i Investeringsforeningen X Invest, hvor der er en opdeling i andelsklasser, således at investorerne i den indskydende afdeling frit kan vederlægges med investeringsbeviser i de forskellige andelsklasser i den modtagende afdeling?

Svar

1. Ja

2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

Investeringsforvaltningsselskabet X Invest Management A/S (XMA) varetager administrationen af danske investeringsforeninger og er herudover forvalter af såvel eksterne og interne alternative investeringsfonde. Det sker i overensstemmelse med lovgivningen, Finanstilsynets retningslinjer, foreningernes/fondenes vedtægter samt anvisninger fra disses bestyrelser, herunder investeringsrammer for de enkelte fonde.

XMA er underlagt den danske lovgivning for investeringsforvaltningsselskaber, der er fastsat i lov om finansiel virksomhed, og er herudover underlagt lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

XMA varetager bl.a. administrationen af Investeringsforeningen X Invest.

Bestyrelsen i Investeringsforeningen X Invest har et ønske om at forenkle produktudbuddet i foreningen. Der er flere årsager til dette ønske: 1) Formuen i en afdeling er lille, og der forventes ikke øget efterspørgsel efter den pågældende afdeling. Dette kan skyldes, at afdelingerne ikke har et tilstrækkelig relevant investeringsområde. Den pågældende afdeling er således ikke rentabel 2) Afdelingerne, der ønskes fusioneret, har samme investeringsunivers og samme strategi. Der er derfor et ønske om at gennemføre en række fusioner af afdelinger i Investeringsforeningen X Invest for at opnå disse mål.

Fusionerne gennemføres således, at afdelinger med en given aktivsammensætning ønskes sammenlagt med afdelinger, der har omtrent samme aktivsammensætning, men ikke nødvendigvis med samme investeringsstrategi. Således vil aktiebaserede afdelinger blive sammenlagt med andre aktiebaserede afdelinger, men hvor den ophørende afdeling har et relativt smalt investeringssigte i form af eksempelvis tyske aktier, kan den modtagende afdeling have et bredere sigte i form af fx europæiske small cap aktier.

Delvist forbud mod formidlingsprovision i aftaler om diskretionær porteføljepleje og uafhængig rådgivning

Mange af afdelingerne i Investeringsforeningen X Invest er blevet opdelt i andelsklasser som følge af forbuddet mod formidlingsprovision jf. nedenfor.

Ved lov nr. 632 af 8. juni 2016 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed og en række andre love blev der indført et forbud mod at værdipapirhandlere, herunder pengeinstitutter i visse tilfælde kan modtage og beholde formidlingsprovisioner fra investeringsforeningerne. Den nye lov implementerer MiFID II direktivet (2014/65/EU) i Danmark ved to nye bestemmelser, som er indsat som §§ 46, a og b, i lov om finansiel virksomhed.

Der er således i Danmark indført et forbud med virkning fra 1. juli 2017, der medfører at pengeinstitutter m.v., som efter aftale med en kunde yder diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning, ikke må modtage og beholde formidlingsprovision.

Ved aftaler om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning skal pengeinstitutterne m.v. som konsekvens fremover enten helt afstå fra at modtage sådanne provisionsbetalinger eller alternativt etablere en mekanisme, som sikrer, at eventuelle betalinger fra tredjepart ubeskåret bliver godtgjort kunden hurtigst muligt.

Uden for disse tilfælde, er det fortsat muligt for pengeinstitutterne m.v. at modtage og beholde formidlingsprovision betalt af investeringsforeningerne. Det er dog et krav, at formidlingsprovisionen modsvares af, at pengeinstitutterne m.v. tilbyder investorerne en kvalitetsforbedrende service i form af investeringsrådgivning, rapportering m.v.

Andelsklasser i afdelingerne af Investeringsforeningen X Invest

Der er efter ligningslovens § 16 C en vis adgang til at oprette andelsklasser i de minimumsbeskattede investeringsinstitutter. Der kan således ske differentiering via andelsklasser på grundlag af administrationsomkostninger, valuta og faktisk/teknisk udbetaling.

Afdelingerne i Investeringsforeningen X Invest er på baggrund af forbuddet mod formidlingsprovision i vidt omfang blevet opdelt i andelsklasser, hvor en andelsklasse er reserveret til investorer, der ikke har en aftale om diskretionær porteføljepleje og en klasse til investorer med en aftale om diskretionær porteføljepleje. De pågældende andelsklasser har således differentierede omkostningsniveauer. Opdelingen i andelsklasser er gennemført i overensstemmelse med afgørelserne SKM2016.564.SR, SKM2017.129.SR og SKM2017.377.SR, således at der ikke er udløst afståelsesbeskatning af investorerne i forbindelse med gennemførelse af opdelingerne.

Der er herefter behov for at få bekræftet, at reglerne for skattefri fusion af investeringsinstitutter omfattet af ligningslovens § 16 C også finder anvendelse i forbindelse med, at der er sket opdeling i andelsklasser.

De påtænkte dispositioner

Ledelsen i XMA påtænker konkret at indstille til bestyrelsen i Investeringsforeningen X Invest, at der gennemføres y fusioner. Alle de involverede afdelinger i de påtænkte fusioner er omfattet af UCITS-direktivet.

Fusionerne af de udloddende afdelinger ønskes gennemført efter fusionsskattelovens regler for skattefri fusion, jf. FUL § 14, stk. 1, nr. 7 om fusion af minimumsbeskattede investeringsinstitutter.

Det er således planen, at afdelinger, der skattemæssigt kvalificeres som minimumsbeskattede aktiebaserede afdelinger omfattet af FUL § 14, stk. 1, nr. 7 fusioneres ind i tilsvarende minimumsbeskattede aktiebaserede afdelinger.

Der er således hjemmel til at gennemføre de pågældende fusioner, men det ses ikke fuldt afklaret i praksis, at fusionerne også kan gennemføres skattefrit i de tilfælde, hvor afdelingerne er opdelt i andelsklasser, således at afdelingerne fusioneres og andelsklasserne i den indskydende og modtagende afdeling lægges sammen i forbindelse med fusionen. Dette ønskes afklaret ved nærværende anmodning om bindende svar.

Udloddende afdelinger:

(…)

Der er tale om helt almindelige danske investeringsforeninger (begge omfattet af lov om investeringsforeninger og dermed UCITS) og begge under administration af XMA.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Vi mener, at spørgsmålene skal besvares sådan:

Spørgsmål 1: Ja

Spørgsmål 2: Ja

Den nærmere begrundelse er følgende:

Spørgsmål 1.

Vi mener, at spørgsmålet bør besvares bekræftende. Det vil sige, at fusionsskattelovens kapitel 1 finder anvendelse ved den beskrevne transaktion.

Det kan have væsentlig betydning for realisationsbeskattede personlige investorer i et minimumsbeskattet investeringsinstitut, at fusionerne kan gennemføres som skattefri, da det ellers kan medføre en væsentlig fremrykning af beskatningen, hvis transaktionen anses for en skattemæssig afståelse af andelene.

Når fusionerne gennemføres som skattefri, vil den modtagende afdeling succedere i den indskydende afdelings aktiver og passiver efter FUL § 8, dog således, at tab fra tidligere indkomstår (negativ fremførbar minimumsindkomst) efter ligningslovens § 16 C, stk. 8, i de i fusionen deltagende afdelinger fortabes ved fusionen, jf. FUL § 8, stk. 8.

Ligeledes vil investorerne i den indskydende afdeling succedere i de vederlagsandele (investeringsbeviser), der sker vederlæggelse med i den modtagende afdeling, jf. FUL § 11. For at få vederlæggelsen til at passe, således at investorerne i den indskydende afdeling modtager de fuldstændigt samme værdier i den modtagende afdeling, kan det være nødvendigt, at der ud over vederlæggelsen med andele også udbetales et mindre beløb i form af en kontant udligningssum (en såkaldt spids) til investorerne i den indskydende afdeling. Disse beløb kvalificeres som udbytte efter FUL § 9.

Det forhold, at der i den indskydende og modtagende afdeling er andelsklasser, gør ingen forskel i forhold til beskatningen. Det klare udgangspunkt er, at investorerne i den indskydende afdeling, der har investeret i en andelsklasse, skal modtage vederlagsandele i den modtagende afdeling i samme klasse. Investorer, der fx har investeret i en klasse, der ikke betaler henvisningsprovision, vil således modtage beviser i en klasse i den modtagende afdeling, der heller ikke betaler henvisningsprovision.

Det bør ikke gøre nogen forskel i forhold til anvendeligheden af fusionsskattelovens regler, i hvilken andelsklasse investorerne bliver placeret. Der er generelt hjemmel til, at der kan ske vederlæggelse med aktier med forskellige rettigheder som fx A og B aktier. Dette følger af FUL § 11, stk. 2, hvor følgende anføres: "Er de modtagende aktier forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver art af de modtagne aktier.". Dette må nødvendigvis betyde, at det er muligt at fusionere selskaber og investeringsforeninger, hvor andelene i den modtagende enhed har forskellige rettigheder - og herunder i forbindelse med, at der er sket opdeling i forskellige andelsklasser.

Der er under alle omstændigheder tale om, at investorerne vederlægges med fuldstændigt samme værdier, som de afstår i forbindelse med fusionen. Der vil således ikke ske formueforskydning mellem investorerne. Investorerne i den indskydende afdeling vederlægges med investeringsbeviser og evt. en udligningssum, der samlet svarer til præcist samme værdi, som investeringsbeviserne i den indskydende afdeling har på ombytningsdagen. Ligeledes påvirkes investorerne i den modtagende afdeling heller ikke af fusionen.

På det grundlag finder vi, at spørgsmålet bør besvares bekræftende.

Spørgsmål 2.

Vi mener, at spørgsmålet bør besvares bekræftende. Det vil sige, at fusionsskattelovens kapitel 1 finder anvendelse ved den beskrevne transaktion.

Der henvises i det hele til begrundelsen i spørgsmål 1.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der kan gennemføres en skattefri fusion i overensstemmelse med fusionsskattelovens § 14, stk. 1, nr. 7, såfremt en afdeling i Investeringsforeningen X Invest, der er opdelt i andelsklasser, fusioneres med en modtagende afdeling i Investeringsforeningen X Invest, hvor der også er en opdeling i andelsklasser, således at investorerne i den indskydende afdeling kan vederlægges med investeringsbeviser i den tilsvarende andelsklasse i den modtagende afdeling.

Begrundelse

Alle de afdelinger, som er omfattet af de påtænkte skattefrie fusioner er minimumsbeskattede, jf. ligningslovens § 16 C.

Aktiebaserede afdelinger vil blive sammenlagt med andre aktiebaserede afdelinger.

For at få vederlæggelsen til at passe, således at investorerne i den indskydende afdeling modtager fuldstændigt samme værdier i den modtagende afdeling, kan det være nødvendigt, at der ud over vederlæggelsen med andele også udbetales et mindre beløb i form af en kontant udligningssum, (en såkaldt spids) til investorerne i den indskydende afdeling.

SKAT bemærker, at hver afdeling i en investeringsforening anses for et selvstændigt skattesubjekt.

I dette spørgsmål skal det lægges til grund, at både den ophørende (indskydende) afdeling og den modtagende afdeling er opdelt i andelsklasser.

Det skal desuden lægges til grund, at investeringsbeviserne i en andelsklasse i den ophørende afdeling vederlægges med investeringsbeviser i en tilsvarende andelsklasse i den modtagende afdeling.

I henhold til fusionsskattelovens § 14, stk. 1, nr. 7, finder fusionsskattelovens kapitel 1 tilsvarende anvendelse ved fusion af de i ligningslovens § 16 C nævnte investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Hvis det ene institut opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 21 om anbringelse i aktier m.v., er det dog en betingelse, at det andet institut opfylder de samme betingelser. Det er desuden en betingelse, at der ikke indgår et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19 (et investeringsselskab), i fusionen.

Henset til at alle afdelingerne er minimumsbeskattede, jf. ligningslovens § 16 C, og at aktiebaserede investeringsinstitutter vil blive fusioneret med andre aktiebaserede investeringsinstitutter, finder SKAT, at der kan gennemføres en skattefri fusion i overensstemmelse med fusionsskattelovens § 14, stk. 1, nr. 7.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at der kan gennemføres en skattefri fusion i overensstemmelse med fusionsskattelovens § 14, stk. 1, nr. 7, såfremt en afdeling i Investeringsforeningen X Invest, der ikke er opdelt i andelsklasser, fusioneres med en modtagende afdeling i Investeringsforeningen X Invest, hvor der er en opdeling i andelsklasser, således at investorerne i den indskydende afdeling frit kan vederlægges med investeringsbeviser i de forskellige andelsklasser i den modtagende afdeling.

Begrundelse

Alle de afdelinger, som er omfattet af de påtænkte skattefrie fusioner er minimumsbeskattede, jf. ligningslovens § 16 C.

Aktiebaserede afdelinger vil blive sammenlagt med andre aktiebaserede afdelinger.

For at få vederlæggelsen til at passe, således at investorerne i den indskydende afdeling modtager fuldstændigt samme værdier i den modtagende afdeling, kan det være nødvendigt, at der ud over vederlæggelsen med andele også udbetales et mindre beløb i form af en kontant udligningssum, (en såkaldt spids) til investorerne i den indskydende afdeling.

I dette spørgsmål skal det lægges til grund, at den ophørende afdeling ikke er opdelt i andelsklasser, hvorimod den modtagende afdeling er opdelt i andelsklasser, og at investorerne frit kan vælge hvilke andelsklasse i den modtagende afdeling, de får investeringsbeviser i.

I henhold til fusionsskattelovens § 14, stk. 1, nr. 7, finder fusionsskattelovens kapitel 1 tilsvarende anvendelse ved fusion af de i ligningslovens § 16 C nævnte investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Hvis det ene institut opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 21 om anbringelse i aktier m.v., er det dog en betingelse, at det andet institut opfylder de samme betingelser. Det er desuden en betingelse, at der ikke indgår et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19 (et investeringsselskab), i fusionen.

Henset til at alle afdelingerne er minimumsbeskattede, jf. ligningslovens § 16 C, og at aktiebaserede investeringsinstitutter vil blive fusioneret med andre aktiebaserede investeringsinstitutter, finder SKAT, at der kan gennemføres en skattefri fusion i overensstemmelse med fusionsskattelovens § 14, stk. 1, nr. 7, uanset at den indskydende afdeling ikke er opdelt i andelsklasser og at den modtagende afdeling er opdelt i andelsklasser, og at investorerne i den ophørende afdeling frit kan vælge, hvilken af andelsklasserne i den modtagende afdeling, de får investeringsbeviser i.

Da værdien af beviserne i andelsklasserne i den modtagende afdeling antages at være forskellig på fusionstidspunktet, antages det, at de spidser, der udbetales til investorerne i den ophørende afdeling, vil være forskellig, afhængig af, hvilken andelsklasse de vælger at få investeringsbeviser i, i den modtagende afdeling.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 C, stk. 1 og 8

Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Investeringsinstituttet skal opgøre en minimumsindkomst efter reglerne i stk. 3-8.

(…)

Stk. 8. En negativ minimumsindkomst fremføres til fradrag ved opgørelsen af minimumsindkomsten i det følgende indkomstår.

(…)

Fusionsskattelovens § 2, stk. 1

Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i denne lov, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum.

(…)

Fusionsskattelovens § 5, stk.1

Datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab anses i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i denne lov, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

(…)

Fusionsskattelovens § 8

Aktiver og passiver, der er i behold hos det indskydende selskab ved fusionen, behandles ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de var anskaffet af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab, jf. dog § 10, stk. 2.

(…)

Stk. 8. Foreligger der ved fusionen i et af selskaberne uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår, kan dette tab uanset reglerne i ligningslovens § 16 C, stk. 8, aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, ikke fremføres til fradrag i det modtagende selskab.

Fusionsskattelovens § 9

Udligningssummer omfattet af § 2, stk. 1, anses som udbytte, såfremt aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier m.v. i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller i selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber, jf. ligningslovens § 2.

Fusionsskattelovens § 11

Aktier i det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. (…)

Stk. 2. Er ombyttede aktier anskaffet på forskellige tidspunkter, (…) anses de af den enkelte erhvervelse omfattede aktier for ombyttet med en tilsvarende andel af de modtagne aktier i det modtagende selskab. Andelen beregnes efter de ombyttede aktiers kursværdi på den i § 5 nævnte fusionsdato. Er de modtagne aktier forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver art af de modtagne aktier.

Fusionsskattelovens § 14, stk. 1, nr. 7

Kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse i følgende tilfælde, når der ikke indgår et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, i fusionen:

(…)

7. Ved fusion af de i ligningslovens § 16 C nævnte investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Hvis det ene institut opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 21 om anbringelse i aktier m.v., er det dog en betingelse, at det andet institut opfylder de samme betingelser.

(…)

Aktieavancebeskatningslovens § 21

Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, jf. stk. 2-5, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 12-14, 17 og 17 A og kapitel 6-9.

Stk. 2. Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere af instituttets aktivmasse i løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af § 19 og investeringsbeviser omfattet af § 22. Det er endvidere en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i instituttets administrationsbygning.

(…)

Praksis

SKM2017.377.SR

Skatterådet bekræftede, at andelene i en investeringsforening ikke ansås for afstået, hvis en andelsklasse i en investeringsforening blev opdelt i to andelsklasser, hvor andele, der indgik i en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. på en given dato, dog senest den 1. juli 2017, blev omdannet til en ny andelsklasse med lavere omkostninger.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at andelene i en investeringsforening skattemæssigt ikke ansås for afstået, hvis en gruppe af investorer i en andelsklasse i en afdeling i en investeringsforening, der i en periode havde været opdelt i andelsklasser, blev flyttet til en anden andelsklasse i samme afdeling i samme investeringsforening, når det var forudsat, at de kunder, der skulle flyttes, indgik i en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v.

SKM2017.129.SR

Skatterådet bekræftede, at investeringsbeviserne i et minimumsbeskattet investeringsinstitut ikke ansås for afstået, hvis generalforsamlingen besluttede, at bestyrelsen kunne opdele afdelingerne i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at andelsklasse A videreførte afdelingens hidtidige karakteristika, herunder med opkrævning af formidlingsprovision, mens andelsklasse B ikke opkrævede formidlingsprovision. I dette spørgsmål var det forudsat, at de eksisterende investorer alle blev tildelt andele i andelsklasse A.

Skatterådet bekræftede også, at generalforsamlingens samtidige beslutning om at tildele beviser til medlemmer, der skulle allokeres til andelsklasse B, til erstatning for beviser i andelsklasse A, ikke medførte, at beviserne ansås for afstået.

Skatterådet bekræftede desuden, at det ikke havde nogen skattemæssig betydning, at andelsklasse B ikke blev optaget til notering på Nasdaq Copenhagen eller et andet reguleret marked, hvorimod andelsklasse A blev noteret på Nasdaq Copenhagen.

SKM2016.564.SR

Skatterådet bekræftede, at investeringsbeviserne ikke ansås for afstået, hvis en afdeling i en investeringsforening blev opdelt i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at der i den ene andelsklasse var lavere omkostninger, som følge af at investor havde en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. og den anden andelsklasse derimod havde højere omkostninger. Det gjaldt uanset om investeringsforeningen var minimumsbeskattet, jf. LL § 16 C, eller var et investeringsselskab, jf. ABL § 19.

Skatterådet bekræftede desuden, at investeringsbeviserne ikke ansås for afstået, hvis en afdeling i en investeringsforening med andelsklasser i EUR og DKK blev opdelt i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at der i den ene andelsklasse var lavere omkostninger, som følge af at investor havde en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. og den anden andelsklasse derimod havde højere omkostninger. Det vil sige, at der endte med at være 4 andelsklasser. Det gjaldt uanset om investeringsforeningen var minimumsbeskattet, jf. LL § 16 C, eller var et investeringsselskab, jf. ABL § 19.

SKM2012.52.SR

Skatterådet bekræftede, at en skattepligtig fusion, der blev gennemført efter reglerne i lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v., mellem afdelingen A, der ophørte, og B, der fortsatte, havde skattemæssig virkning for den ophørende afdeling fra ombytningsdagen, således at fusionen gennemførtes både skatteretligt og civilretligt på ombytningsdagen.

"Ombytningsdagen" ville i denne forbindelse betyde den dag investeringsbeviser i den ophørende afdeling blev byttet med investeringsbeviser i den fortsættende afdeling og den ophørende afdeling blev afregistreret.

Skatterådet bekræftede også, at den ophørende afdeling skulle udlodningsregulere den løbende opgjorte minimumsudlodning efter reglerne i ligningslovens § 16 C helt frem til ombytningsdagen.

Endvidere blev besvaret en række spørgsmål om forholdene i forbindelse med fusionen.

Den juridiske vejledning 2018-1 C.D.1.1.10.10.11 Fusion og likvidation - investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

(…)

Regel - fusion

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning kan foretage både skattefrie og skattepligtige fusioner.

En investeringsforening med minimumsbeskatning kan foretage både skattepligtig og skattefri fusion med en SIKAV med minimumsbekatning.

Er der tale om et aktiebaseret investeringsinstitut, skal det modtagende selskab også være aktiebaseret.

Se FUL § 14, nr. 7.

(…)

Den juridiske vejledning 2018-1 C.D.5.3.2 Fusion af sparekasser, andelskasser, gensidige forsikringsforeninger, investeringsforeninger, investeringsinstitutter, elselskaber, KommuneKredit samt vand- og spildevandsforsyningsselskaber - FUL § 14

(…)

Resumé

(…) investeringsinstitutter med minimumsbeskatning (…) kan fusionere skattefrit. Reglerne i fusionsskattelovens kap. 1 om vederlag, fusionsdato, indsendelse af dokumenter, succession mv. gælder også for fusion af disse foreninger/selskaber.

Det er en betingelse for, at selskaberne, foreningerne mv. kan gennemføre en skattefri fusion efter reglen i FUL § 14, at der ikke i fusionen indgår et skattefrit investeringsselskab, der er omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Investeringsselskaber, der er omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, må dog gerne fusionere skattefrit med hinanden. Se FUL § 14, stk. 1, nr. 8.

(…)

Fusion af LL § 16 C, investeringsinstitutter med minimumsbeskatning - FUL § 14, stk. 1, nr. 7

Bestemmelsen omfatter investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

• der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og
• hvor det er deltagerne, der beskattes af instituttets indkomst.

Hvis det ene af de fusionerede investeringsinstitutter opfylder betingelserne i ABL § 21 om anbringelse i aktier, er det en betingelse, at det andet institut opfylder samme betingelser. Et aktiebaseret investeringsinstitut og et andet investeringsinstitut kan dermed ikke fusionere.

Se om tidligere tilladelsespraksis vedrørende fusion af investeringsforeninger afgørelserne TFS1986.613.LR, TFS1990.332.LR og TFS1998.588.LR.

Bemærk

(…)

Samtidigt blev der foretaget en ændring i FUL § 8, stk. 8. Negativ minimumsindkomst i de indskydende institutter og i det modtagende institut kan ikke fremføres til fradrag i det modtagende investeringsinstitut.

Den juridiske vejledning 2018-1 C.D.5.2.7.5 Fortabelse af uudnyttede tab - FUL § 8, stk. 8

(…)

Definition

Ved kildeartsbegrænsede tab forstås tab, der alene kan modregnes i gevinster vedrørende samme aktiver, som tabet stammer fra.

Resumé

FUL § 8, stk. 8 supplerer FUL § 8, stk. 6 og 7 om underskudsbegrænsning. FUL § 8, stk. 8 regulerer derimod ikke underskud, men såkaldte kildeartsbegrænsede tab der er realiseret i indkomstår før den skattemæssige fusionsdato. Bestemmelsen indebærer, at det modtagende selskab ikke kan fremføre de uudnyttede tab, der er realiseret i et af de fusionerede selskaber før den skattemæssige fusionsdato. Reglen omfatter både uudnyttede tab i de indskydende selskaber og det modtagende selskab. Der er i reglen ikke indsat nogen undtagelse for sambeskattede selskaber. Det vil sige, at også sambeskattede selskaber, der fusionerer, mister adgangen til fremførsel af kildeartsbegrænsede tab efter fusionen.

Tab frem til den skattemæssige fusionsdato

De tab, der ikke kan fremføres til fradrag i det modtagende selskab efter fusionen, er tab "fra tidligere indkomstår", der foreligger ved fusionen. Ved tab "fra tidligere indkomstår" forstås tab frem til den skattemæssige fusionsdato. (…)

Bemærk

FUL § 8, stk. 8 finder også anvendelse på investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. LL § 16 C, i det omfang instituttet har negativ minimumsindkomst til fremførsel, jf. LL § 16 C, stk. 8. Se afsnit C.D.5.3.2.

(…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

SKAT skal henvise til gennemgangen af dette under spørgsmål 1.