Dokumentets metadata

Investeringsforening - andelsklasser - opdeling

Resumé: Skatterådet bekræftede, at investeringsbeviserne ikke ansås for afstået, hvis en afdeling i en investeringsforening blev opdelt i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at der i den ene andelsklasse var lavere omkostninger, som følge af at investor havde en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. og den anden andelsklasse derimod havde højere omkostninger. Det gjaldt uanset om investeringsforeningen var minimumsbeskattet, jf. LL § 16 C, eller var et investeringsselskab, jf. ABL § 19.Skatterådet bekræftede desuden, at investeringsbeviserne ikke ansås for afstået, hvis en afdeling i en investeringsforening med andelsklasser i EUR og DKK blev opdelt i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at der i den ene andelsklasse var lavere omkostninger, som følge af at investor havde en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. og den anden andelsklasse derimod havde højere omkostninger. Det vil sige, at der endte med at være 4 andelsklasser. Det gjaldt uanset om investeringsforeningen var minimumsbeskattet, jf. LL § 16 C, eller var et investeringsselskab, jf. ABL § 19.

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at andelene skattemæssigt ikke anses for afstået, hvis afdelinger i Investeringsforeningen I opdeles i andelsklasser, så andele, der indgår i en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. på en given dato, dog senest den 1. juli 2017, omdannes til en ny andelsklasse med lavere omkostninger?
2. Kan det bekræftes, at andelene skattemæssigt ikke anses for afstået, hvis afdelinger i Investeringsforeningen I med en andelsklasse i EUR og DKK opdeles i andelsklasser, så andele, der indgår i en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. på en given dato, dog senest den 1. juli 2017, omdannes til en ny andelsklasse med lavere omkostninger?
3. Hvis spørgsmål 1 ikke besvares med et "ja", kan det da bekræftes, at spørgsmålet kan besvares med et "ja", for afdelinger i Investeringsforeningen I, som har skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning (IMB), jf. ligningslovens § 16 C?
4. Hvis spørgsmål 2 ikke besvares med et "ja", kan det da bekræftes, at spørgsmålet kan besvares med et "ja", for afdelinger i Investeringsforeningen I, som har skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning (IMB), jf. ligningslovens § 16 C?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Bortfalder
4. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Investeringsforeningen I

Investeringsforeningen I tilpasser løbende udbuddet af produkter og serviceydelser efter kundeønsker og forretningsmæssige overvejelser og tilbyder en bred vifte af basisprodukter med fokus på danske, europæiske og globale værdipapirer.

Hovedparten af investeringsprodukterne tilbydes via Investeringsforeningen I, som er oprettet i medfør af lov om investeringsforeninger og dermed omfattet af UCITS-direktivet. Investeringsforeningens formål er at modtage midler fra en videre kreds eller offentligheden, der anbringes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14 og 15 i lov om investeringsforeninger. Midlerne søges til enhver tid placeret således, at der under iagttagelse af et princip om risikospredning opnås et tilfredsstillende afkast eller formueforøgelse. Investeringsforeningens daglige administration varetages af investeringsforvaltningsselskabet I Management A/S.

Investeringsforeningen er p.t. opdelt i afdelinger, som investerer i henholdsvis aktier og obligationer med forskellig investeringsstrategi. Nogle af afdelingerne har skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning (IMB), jf. ligningslovens § 16 C, og de resterende afdelinger har skattemæssig status som investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19. Alle investeringsforeningens afdelinger er bevisudstedende, og investeringsbeviserne er registreret i VP Securities, jf. vedtægternes § 9.

Delvist forbud mod formidlingsprovision i aftaler om diskretionær porteføljepleje og uafhængig rådgivning

Ved lov nr. 632 af 8. juni 2016 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed og en række andre love blev der indført et forbud mod at værdipapirhandlere, herunder pengeinstitutter i visse tilfælde kan modtage og beholde formidlingsprovisioner fra investeringsforeningerne. Den nye lov implementerer MiFID II direktivet (2014/65/EU) i Danmark ved to nye bestemmelser, som er indsat som §§ 46 a og b, i lov om finansiel virksomhed.

De nye regler betyder, at pengeinstitutter m.v., som efter aftale med en kunde yder diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning, bliver omfattet af forbuddet mod at modtage og beholde formidlingsprovision. Forbuddet træder i Danmark i kraft den 1. juli 2017.

Ved aftaler om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning skal pengeinstitutterne m.v. som konsekvens fremover enten helt afstå fra at modtage sådanne provisionsbetalinger eller alternativt etablere en mekanisme, som sikrer, at eventuelle betalinger fra tredjepart ubeskåret bliver godtgjort kunden hurtigst muligt.

Uden for disse tilfælde, er det fortsat muligt for pengeinstitutterne m.v. at modtage og beholde formidlingsprovision betalt af investeringsforeningerne. Det er dog et krav, at formidlingsprovisionen modsvares af, at pengeinstitutterne m.v. tilbyder investorerne en kvalitetsforbedrende service i form af investeringsrådgivning, rapportering m.v.

Ny andelsklasse med lavere omkostninger forbeholdt investorer med aftaler om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i pengeinstitutterne m.v.

Investeringsforeningen I overvejer p.t., hvordan man bedst implementerer de nye regler og sikrer, at investorerne behandles korrekt. Den enkleste og bedste løsning for investorerne synes umiddelbart at være, at investorer, som har en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i deres pengeinstitut m.v. får omdannet deres andele til en ny andelsklasse med lavere omkostninger, hvor pengeinstitutterne m.v. ikke modtager formidlingsprovision.

Administrationsomkostningerne skal således variere, så udgifterne til formidlingsprovision udelukkende belastes den andelsklasse, som udgifterne vedrører, mens den nye andelsklasse, hvor pengeinstitutterne m.v. ikke modtager formidlingsprovision, ikke belastes med formidlingsprovision.

En væsentlig forudsætning for, at opdelingen i andelsklasser kan anvendes i praksis er imidlertid, at ændringen ikke har negative skattemæssige konsekvenser for investorerne i form af en fremrykket beskatning, hvis andelene skattemæssigt anses for afstået.

Ifølge § 18 i lov om investeringsforeninger kan vedtægterne i en dansk investeringsforening indeholde bestemmelser om, at de enkelte afdelinger kan opdeles i andelsklasser, og at bestyrelsen kan etablere andelsklasser i en afdeling. Indeholder vedtægterne sådanne bestemmelser, skal der i vedtægterne tages stilling til, hvilke typer andelsklasser bestyrelsen kan etablere, og disse andelsklassers karakteristika, jf. § 19, nr. 6 i lov om investeringsforeninger. Samtlige andelsklassernes karakteristika skal dernæst beskrives i prospektet, jf. de nærmere regler herom i prospektbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 138 af 17. februar 2016 om oplysninger i prospekter for danske UCITS).

I medfør af vedtægternes § 20, stk. 5, er bestyrelsen i Investeringsforeningen I bemyndiget til at oprette andelsklasser i de enkelte afdelinger. I vedtægternes § 7, stk. 3, nr. 2 og 3, er der givet mulighed for, at andelsklasserne i en afdeling kan rette sig mod forskellige typer af investorer og indbyrdes kan variere på løbende omkostninger, som opfylder reglerne i andelsklassebekendtgørelsens § 5 (bekendtgørelse nr. 668 af 17. juni 2014 om andelsklasser i danske UCITS).

Konkret vil ændringen blive gennemført ved, at bestyrelsen træffer beslutning om, at der i de enkelte afdelinger oprettes to nye andelsklaser; en ny andelsklasse med lavere omkostninger, som specifikt forbeholdes investorer, der har en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. og en anden andelsklasse som fortsætter på uændrede vilkår og dermed svarer til de nuværende andele. Stemmerettigheder og økonomiske rettigheder i de to andelsklasser er i øvrigt uændrede efter opdelingen.

Som følge af bestyrelsens beslutning om at oprette andelsklasser omdannes andele, der på tidspunktet for opdelingen i andelsklasser indgår i en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v., automatisk til den ny andelsklasse med lavere omkostninger. Investeringsbeviserne tildeles samtidig en ny fondskode. Den nominelle værdi af andelene ændres ikke, og kursværdien af de to andelsklasser vil være den samme på omdannelsestidspunktet. Der udbetales derfor ingen kontanter til investorerne som led i omdannelsen.

Der er endnu ikke truffet beslutning om, på hvilken dato opdelingen konkret skal finde sted, men datoen forventes ikke at ligge senere end den 1. juli 2017, hvor forbuddet mod at modtage og beholde formidlingsprovision træder i kraft. Der er dog under alle omstændigheder behov for en skattemæssig afklaring hurtigst muligt og senest i efteråret 2016 af hensyn til den praktiske implementering.

Afdelinger som har andelsklasser denomineret i EUR og DKK

P.t. har ingen af afdelingerne i Investeringsforeningen I andelsklasser. Det overvejes p.t. at opdele én eller flere afdelinger i andelsklasser, således at der etableres en ny andelsklasse denomineret i EUR. Efter opdelingen vil der i de enkelte afdelinger være en andelsklasse denomineret i DKK, hvor alle de hidtidige investorer ejer andele, mens den nye andelsklasse retter sig mod nye investorer, som ønsker at have en eksponering i EUR.

Hvis afdelingerne i forvejen har andelsklasser denomineret i DKK og EUR, skal der civilretligt formentlig anvendes en lidt anden fremgangsmåde, når der i disse afdelinger senere indføres nye andelsklasser med lavere omkostninger, som retter sig mod investorer med aftaler om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i pengeinstitutterne m.v.

Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet har tilkendegivet, at der ikke er hjemmel i lov om investeringsforeninger til at bestyrelsen kan foretage en opdeling af andelsklasserne i EUR og DKK i to nye andelsklasser. Opdelingen skal i stedet ske ved, at bestyrelsen først træffer beslutning om at oprette i alt fire nye andelsklasser; to andelsklasser denomineret i EUR og to andelsklasser denomineret i DKK, som hver især retter sig mod de to typer af investorer, jf. vedtægternes § 20, stk. 5. Dernæst skal generalforsamlingen træffe beslutning om, at de hidtidige andelsklasser nedlægges på en nærmere bestemt dato, dog senest den 1. juli 2017, hvorefter investorerne automatisk overføres til de nye andelsklasser alt afhængig af, hvor de hører til, jf. § 109 i lov om investeringsforeninger.

Den 22. september 2016 oplyste repræsentanten følgende:

Investeringsforeningen indgår en aftale på markedsvilkår med et pengeinstitut. I henhold til aftalen betaler investeringsforeningen en formidlingsprovision, som normalt er fastsat i procent af den formue pengeinstituttet har tilvejebragt i investeringsforeningen. Som modydelse i aftalen påtager pengeinstituttet sig at etablere og drive investeringsforeningens distributionsnet og afholde udgifter til anlæg, drift og udvikling af IT-systemer, omkostninger til udvikling og vedligeholdelse af mobile løsninger samt udgifter til bygninger og drift af kontorlokaler m.v. Formidlingsprovisionen er samtidig en betaling for, at pengeinstituttet stiller rådgivning til rådighed for investorerne om investeringsforeningens forskellige produkter. Kunden betaler ikke selv for distributionen/rådgivningen, det er således investeringsforeningen, der betaler banken.

Hvis kunden har indgået en aftale om diskretionær porteføljepleje med et pengeinstitut m.v., så betaler kunden selv pengeinstituttets honorar. Disse aftaler er kendetegnet ved, at de er meget brede omfattende kundens formue placeret i aktier, obligationer og investeringsforeningsbeviser som helhed.

Ved lov nr. 632 af 8. juni 2016 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., blev der med virkning fra 1. juli 2017 indført forbud mod at pengeinstitutterne kan modtage og beholde formidlingsprovisioner fra investeringsforeningerne, hvis de modtagne beløb kan henføres til kunder, der har indgået en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning med pengeinstituttet.

Hvis der er indgået en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning, har pengeinstituttet to muligheder. Enten kan pengeinstituttet helt afstå fra at modtage formidlingsprovision. Eller også kan pengeinstituttet etablere en mekanisme, som sikrer, at den formidlingsprovision, som pengeinstituttet kan henføre til den enkelte kunde ud fra dennes ejerandel og ejerperiode ubeskåret bliver godtgjort kunden hurtigst muligt. Uden for disse tilfælde kan pengeinstitutterne fortsat modtage og beholde formidlingsprovision fra investeringsforeningerne.

Det er på denne baggrund, at Investeringsforeningen I overvejer at etablere nye andelsklasser med lavere omkostninger og uden formidlingsprovision, som retter sig mod kunder, der har aftaler med pengeinstitutterne om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning. Ved brug af disse andelsklasser kan pengeinstitutterne slippe for arbejdet med at opgøre og viderefordele formidlingsprovisioner til deres kunder.

Den 20. oktober 2016 oplyste repræsentanten følgende:

Spørgsmål 2 vedrører en afdeling, hvori der i forvejen er andelsklasser. Ifølge Finanstilsynet skal opdelingen i andelsklasser i dette tilfælde foregå ved, at generalforsamlingen beslutter, at de hidtidige andelsklasser afvikles, jf. § 109 i lov om investeringsforeninger, hvorefter investorerne automatisk overføres til de nye andelsklasser med og uden formidlingsprovision denomineret i henholdsvis EUR og DKK, som på forhånd er oprettet af bestyrelsen.

Den pågældende afdeling afvikles ikke, jf. §§ 112-115 i lov om investeringsforeninger, men fortsætter nu blot med nye andelsklasser.

Den 27. oktober 2016 oplyste repræsentanten følgende:

Den samlede formidlingsprovision som foreningen opkræver, bliver forholdsmæssigt reduceret, således at de investorer, der har beviser, som skal betale formidlingsprovision, betaler samme beløb i formidlingsprovision før og efter opdelingen.

Ovenstående er i overensstemmelse med kravene i MiFID II.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Vi mener, at spørgsmålene skal besvares sådan:

Spørgsmål 1: Ja

Spørgsmål 2: Ja

Spørgsmål 3: Bortfalder

Spørgsmål 4: Bortfalder

Den nærmere begrundelse er følgende:

Spørgsmål 1.

Vi mener, at spørgsmålet skal besvares bekræftende. Det vil sige, at de nuværende andele ikke skal anses for afstået skattemæssigt, og at investorerne bevarer deres skattemæssige anskaffelsessum.

Spørgsmålet angår såvel andele i afdelinger med skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning (IMB), jf. ligningslovens § 16 C, og investeringsselskab, jf. ABL § 19. Spørgsmålet angår afdelinger, som ikke er opdelt i andelsklasser i forvejen.

I praksis har spørgsmålet størst betydning for realisationsbeskattede personlige investorer i et minimumsbeskattet investeringsinstitut, idet det kan medføre en væsentlig fremrykning af beskatningen, hvis opdelingen i andelsklasser anses for en skattemæssig afståelse af andelene.

For investorer i afdelinger med status som investeringsselskab har det som udgangspunkt ikke skattemæssig betydning, om opdelingen anses for en afståelse eller ej. Det skyldes, at investorerne under alle omstændigheder beskattes årligt af tab og gevinst efter lagerprincippet, uanset om investors indkomstår er sammenfaldende med afdelingens regnskabsår (kalenderåret), eller om det er forskudt, idet investeringsbeviserne i Investeringsforeningen I er registreret i en værdipapircentral, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7.

I særlige situationer, hvor en erhverver af andelene kan succedere i overdragerens oprindelige anskaffelsessum, kan det dog også for afdelinger med skattemæssig status som investeringsselskab have betydning, om opdelingen anses for en skattemæssig afståelse. Det er f.eks. tilfældet i forbindelse med dødsfald, hvor dødsboet indtræder i afdødes skattemæssige stilling (skattemæssig succession). Spørgsmålet har dernæst betydning i forhold til pengeinstitutternes rapporteringsforpligtelser over for SKAT.

I Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.10.8.6 , nævnes det specifikt, at opdeling af en eksisterende minimumsbeskattet afdeling i andelsklasser ikke skal anses for en afståelse af andelene, hvis forskellen mellem andelsklasserne alene består i at omkostningerne skævdeles. Sidstnævnte forudsætning er uden videre opfyldt i nærværende sag, idet stemmerettigheder og øvrige økonomiske rettigheder forbliver uændrede. Det fremgår videre, at SKAT har foretaget vurderingen ud fra kriterierne for, hvornår ændringer i aktieklasser i aktieselskaber m.v. medfører, at aktierne skal anses for afstået skattemæssigt, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.B . 2.1.4.8.

Den juridiske vejledning tager kun konkret stilling til spørgsmålet i relation til minimumsbeskattede afdelinger, hvilket formentlig skyldes, at spørgsmålet som udgangspunkt ikke har nogen betydning for lagerbeskattede investorer i afdelinger med skattemæssig status som investeringsselskaber. For investeringsselskaber skal spørgsmålet dog afgøres efter de samme kriterier, dvs. retningslinjerne i Den juridiske vejledning, afsnit C.B . 2.1.4.8, om ændringer i aktieklasser i selskaber m.v.

Af disse retningslinjer fremgår, at der ved vurderingen navnlig skal lægges vægt på, om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentlig andet indhold, så der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Desuden skal der lægges vægt på aktionærkredsens sammensætning, herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, som det blandt andet er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Vurderes den påtænkte opdeling i andelsklasser efter disse retningslinjer, må det efter vores opfattelse konkluderes, at de nuværende andele ikke skal anses for afstået. Vi lægger ved denne vurdering vægt på:

• Alle afdelinger i Investeringsforeningen I er ejet af en bred kreds af investorer, som ikke har et interessefællesskab
• Opdelingen i andelsklasser sker udelukkende for at tilpasse sig de nye regler om formidlingsprovision og for at sikre, at investorerne med aftaler om diskretionær porteføljepleje og uafhængig rådgivning i pengeinstitutterne ikke belastes med formidlingsprovision
• Opdelingen i andelsklasser er ikke båret af et hensyn om at opnå økonomiske fordele eller spare skat
• Værdien af andelene i de to andelsklasser er umiddelbart efter opdelingen uændret og helt den samme. Opdelingen medfører således ikke nogen forskydning af værdierne mellem de to andelsklasser/investorerne
• Investorerne i de to andelsklasser bevarer efter opdelingen de samme rettigheder, idet de fortsat er berettiget til et forholdsmæssigt afkast af afdelingens formue, dog således at administrationsomkostningerne fremover skævdeles
• Det står i princippet investorerne frit for, om de vil eje andele i den nye andelsklasse, idet investorerne til enhver til kan fravælge at have en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i pengeinstitutterne m.v. og i stedet eje andele med de nuværende andeles karakteristika.

Sammenfattende må det efter vores opfattelse konkluderes, at opdelingen i andelsklasser ikke vil medføre afståelsesbeskatning af investorerne, uanset om den konkrete afdeling har skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning (IMB), jf. ligningslovens § 16 C eller investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Spørgsmål 2

Spørgsmålet angår det tilfælde, at afdelingerne i Investeringsforeningen I i forvejen er blevet opdelt i andelsklasser denomineret i EUR og DKK. Med spørgsmålet ønskes bekræftet, at det ikke har betydning for den skattemæssige behandling, at der civilretligt formentlig skal anvendes en lidt anden fremgangsmåde, når der efterfølgende indføres nye andelsklasser med lavere omkostninger, som retter sig mod investorer med aftaler om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i pengeinstitutterne m.v.

Det bør efter vores opfattelse ikke have betydning, hvorvidt afdelingen er opdelt i andelsklasser i forvejen eller ej, uanset den formelle beslutningsproces i de to situationer er en smule forskellig, idet realiteterne er de samme. Investorer, der i forvejen ejer andele i en afdeling, vil fremover eje andele i de to nye andelsklasser, der alene adskiller sig ved, at omkostningerne skævdeles. Tilsvarende vil investorer, der i forvejen ejer en andelsklasse denomineret i en af de to valutaer, fremover eje andele i de to nye andelsklasser denomineret i den pågældende valuta, der alene adskiller sig ved at omkostningerne skævdeles.

Spørgsmål 3 og 4

Vi mener, at spørgsmålene skal bortfalde, idet spørgsmål 1 og 2 skal besvares med et "Ja".

Det skyldes, at der som tidligere nævnt ikke er grundlag for at sondre mellem, om den konkrete afdeling har skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning (IMB) eller investeringsselskab. Spørgsmålet er derfor alene stillet, hvis det mod forventning skulle vise sig, at spørgsmålet alene kan besvares bekræftende for så vidt angår investorer, som ejer andele i afdelinger med skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning (IMB), jf. ligningslovens § 16 C.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at andelene skattemæssigt ikke anses for afstået, hvis afdelinger i Investeringsforeningen I opdeles i andelsklasser, så andele, der indgår i en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. på en given dato, dog senest den 1. juli 2017, omdannes til en ny andelsklasse med lavere omkostninger.

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

(...)

5 c) investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, hvor skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

(...)

Stk. 7. En bevisudstedende investeringsforening omfattet af ligningslovens § 16 C (...) omfattes kun af stk. 1, nr. 5, litra c, (...) såfremt den har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af medlemmer op. Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4 , regnes i denne sammenhæng for ét medlem.

Stk. 8. En bevisudstedende investeringsforening omfattet af ligningslovens § 16 C (...) med mindre end 8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i stk. 7, omfattes dog af stk. 1, nr. 5, litra c, (...) såfremt eventuelle investeringsbeviser i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og såfremt der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene optages medlemmer, der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de juridiske personer beskattes direkte af gevinst på investeringsbeviset eller af indkomst fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer. Bevisudstedende investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C må ikke kunne optages som medlemmer.

Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19

Undtaget fra skattepligten er

(...)

19) Investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, (...) bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. (...)

(...)

Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7

Stk. 7. Den skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier, investeringsbeviser m.v. omfattet af § 19, stk. 1. I de tilfælde, hvor den skattepligtige og investeringsselskabet har forskelligt indkomstår og der er tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, træder værdien ved begyndelsen af investeringsselskabets indkomstår i stedet for værdien ved begyndelsen af den skattepligtiges indkomstår, og værdien ved udgangen af investeringsselskabets indkomstår træder i stedet for værdien ved udgangen af den skattepligtiges indkomstår. For aktier, som den skattepligtige har erhvervet i løbet af investeringsselskabets indkomstår, træder anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved begyndelsen af indkomståret. For aktier, som den skattepligtige har afstået i løbet af investeringsselskabets indkomstår, træder afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved udgangen af indkomståret. Afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslovens §§ 16 A og 16 B, indgår ikke i opgørelsen. Ved værdien af aktier og investeringsbeviser m.v., som er udstedt af et investeringsselskab, forstås markedskursen. Kan en markedskurs ikke fastlægges, eller er denne lavere end tilbagekøbsværdien opgjort efter § 19, stk. 2, nr. 2, anvendes tilbagekøbsværdien.

Aktieavancebeskatningslovens § 30

Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.

Aktieavancebeskatningslovens § 33

Hvis (...) et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller et investeringsselskab, jf. § 19, skifter skattemæssig status, uden at selskabet m.v. opløses, skal deltagernes andele af selskabet m.v. anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, jf. dog § 23, stk. 8. Ved skift af skattemæssig status forstås, at gevinst og tab på den skattepligtiges aktier og andele m.v. i selskabet m.v. efter det tidspunkt, hvor skiftet har virkning fra, beskattes efter andre regler end de regler, der fandt anvendelse indtil dette tidspunkt, jf. dog stk. 3.

(...)

Ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2 og 3

Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Investeringsinstituttet skal opgøre en minimumsindkomst efter reglerne i stk. 3-8.

Stk. 2. Beviserne i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller afdelinger heri skal berettige alle deltagere til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i instituttet eller en afdeling heri. Det forholdsmæssige afkast opgøres efter forholdet mellem bevisets pålydende og pålydende af samtlige beviser i instituttet eller en afdeling heri. (...)

Stk. 3. (...) Hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ophører eller vælger at ændre skattemæssig status, opgøres minimumsindkomsten for tiden fra indkomstårets begyndelse indtil henholdsvis ophørstidspunktet eller overgangen til anden skattemæssig status. (...).

(...)

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

(...)

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. (...)

(...)

Lov om finansiel virksomhed §§ 46 a og 46 B

§ 46 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, og som yder investeringsrådgivning, må kun meddele kunden, at dette sker på uafhængigt grundlag, hvis der rådgives om et bredt udsnit af de finansielle instrumenter, som er på markedet, og som er forskellige med hensyn til type og udstedere eller produktudbydere, så det sikres, at kundens investeringsmål imødekommes på passende vis. De finansielle instrumenter, der rådgives om, må ikke være begrænset til finansielle instrumenter, der er udstedt eller udbudt af det pågældende institut eller selskab selv eller af andre juridiske personer, der enten har snævre forbindelser med instituttet eller selskabet eller har så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med instituttet eller selskabet, at dette kan indebære en risiko for at svække det uafhængige grundlag for den ydede rådgivning.

§ 46 b. Yder et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag, jf. § 46 a, eller udøver et sådant institut eller selskab skønsmæssig porteføljepleje, må instituttet eller selskabet ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som handler på tredjemands vegne, i forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse til instituttets eller selskabets kunder. (...) Modtager et sådant institut eller selskab sådanne provisioner m.v. som nævnt i 1. pkt., skal de hurtigst muligt videregives til kunden. (...)

(...)

Forarbejder

Af svaret til spørgsmål 7 til lov nr. 392 af 25. maj 2009 (Videregivelse af kundeoplysninger, outsourcing, oprettelse af andelsklasser og ændringer i hvidvaskloven m.v.) fremgik bl.a. følgende:

En opdeling i andelsklasser medfører ikke nogen indskrænkning i den indflydelse, en investor har som medejer af en investeringsforening. I henhold til lovforslaget stemmer en investor i en andelsklasse således på lige fod med investorer i andre andelsklasser, hvad angår forhold som vedrører alle investorerne. Er der imidlertid tale om et forhold, der alene vedrører én andelsklasse, vil det kun være denne klasses medlemmer, der har stemmeret. Ved afvikling af en andelsklasse er det f.eks. kun den pågældende andelsklasses medlemmer, der kan stemme.

Lov nr. 433 af 16. maj 2012 (LF 95 af 29. februar 2012) (Enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved fraflytterbeskatning m.v.)

(...)

Endelig indebærer forslaget, at det bliver muligt at oprette andelsklasser, hvor forskellen mellem de forskellige andelsklasser ligger i, hvor stor en andel af instituttets eller afdelingens administrationsudgifter, der skal bæres af deltagerne i de respektive andelsklasser.

(...)

Det foreslåede stk. 2 i ligningslovens § 16 C fastslår, at adgangen til at vælge sig omfattet af reglerne i ligningslovs § 16 C er betinget af, at beviserne i investeringsinstituttet eller afdelinger heri berettiger alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i instituttet eller afdelingen. Bestemmelsen svarer til den gældende ligningslovs § 16 C, stk. 14, dog med den ændring, at reglen om, at beviserne i foreningen skal lade alle medlemmer bære samme forholdsmæssige andel af samtlige årets udgifter i foreningen eller afdelingen bortset fra omkostninger ved foreningens eller afdelingens køb og salg i forbindelse med medlemmernes ind- og udtræden ikke er videreført.

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil således inden for den beskrevne ramme kunne være opdelt i andelsklasser.

Dermed vil investeringsinstitutter eksempelvis kunne være opdelt i andelsklasser, hvor opdelingen fungerer på den måde, at der opgøres et samlet afkast, som fordeles forholdsmæssigt mellem deltagerne, men hvor deltagere i en andelsklasse f.eks. får afkastet tilskrevet (omregnet med den aktuelt gældende valutakurs) i euro, mens deltagere i en anden andelsklasse får afkastet tilskrevet i danske kroner, og deltagere i en tredje andelsklasse får afkastet tilskrevet (omregnet med den aktuelt gældende valutakurs) i dollar osv.

Betingelsen om, at beviserne skal berettige alle deltagere til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i instituttet eller afdelinger heri, er således ikke til hinder for en differentiering mellem deltagerne i forhold til, hvilken valuta minimumsindkomsten og eventuelle merbeløb udbetales eller godskrives i. Derimod er betingelsen til hinder for, at investeringsinstituttet kan opnå eller bevare status som minimumsbeskattet, hvis der sker en opdeling i andelsklasser, hvor der i de forskellige andelsklasser indgår klassespecifikke aktiver, f.eks. finansielle kontrakter til afdækning af valutakursrisici.

Investeringsinstitutter vil også kunne være opdelt på den måde, at deltagerne i de forskellige andelsklasser modtager samme forholdsmæssige andel af minimumsindkomsten før fradrag for administrationsudgifter, men hvor investeringsinstituttets udgifter til administration skævdeles. Det vil sige, der f.eks. kan være en opdeling i to andelsklasser, hvor forskellen mellem andelsklasserne alene ligger i, at deltagerne i den ene andelsklasse skal bære 30 pct. af administrationsudgifterne, mens den anden andelsklasse skal bære de resterende 70 pct.

Som et yderligere eksempel på en opdeling af investeringsinstitutter, der ligger inden for den beskrevne ramme for opdeling i andelsklasser, kan nævnes en opdeling, hvor den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten, mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, dvs. minimumsindkomsten beskattes hos deltagerne, men der sker ikke en faktisk udbetaling heraf til deltagerne.

(...)

Spørgsmål 2 til lov nr. 632 af 8. juni 2016 (LF 159 2015/16) Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., straffeloven og retsplejeloven (Ændringer som følge af forordningen om markedsmisbrug samt gennemførelse af regler om provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger m.v. i direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II))

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for de skattemæssige konsekvenser for investorer, der på grund af den planlagte forskudte ikrafttræden af MIFID II, skal have tilbageført formidlingsprovision? Herunder bedes ministeren konkret forholde sig til denne problemstilling: Konsekvensen af den forskudte ikrafttræden er, at investor skal have en provision tilbage, der ikke er betalt direkte af investor. Provisionen er betalt via et nedslag i investors afkast. Skal det beløb, der tilbageføres ses som skattepligtigt merafkast? Hvis ja, skal afkastet beskattes som kapitalafkast eller som personlig indkomst?

Svar:

Det skal indledningsvist bemærkes, at den planlagte forskudte ikrafttræden ikke har noget at gøre med de skattemæssige konsekvenser.

De skattemæssige konsekvenser er en følge af lovforslagets forbud mod at modtage og beholde formidlingsprovision bl.a. i tilfælde, hvor der er indgået en aftale mellem kunden og virksomheden om skønsmæssig porteføljepleje. Pengeinstitutterne kan vælge at efterleve forbuddet ved ikke at modtage formidlingsprovisioner, hvorved der ikke vil være provision, som skal tilbageføres til investor, og dermed ikke noget skattespørgsmål.

Det er kun i tilfælde, hvor pengeinstitutterne fortsætter med at opkræve formidlingsprovision, at der skal ske en videregivelse til investorerne. Spørgsmålet om, de skattemæssige konsekvenser ved at videregive formidlingsprovisioner, som er fratrukket i afkastberegningen i investeringsforeningen, har jeg forelagt for skatteministeren, som har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

"Der er tale om en situation, hvor en provision mv. betales til en investor. Der er tale om et beløb, som betales fra fx et investeringsinstitut via et pengeinstitut til investor. Det lægges ved besvarelsen til grund, at pengeinstituttet blot videreformidler beløbet til investor, og at der således ikke er tale om et beløb, som pengeinstituttet har ret til.

I en sådan situation vil der reelt være tale om en udbetaling af et beløb fra investeringsinstituttet til investor. Sådanne beløb vil blive beskattet på samme måde som andre midler, der udbetales fra investeringsinstituttet til investorerne.

Det udbetalte beløb vil være skattepligtigt for ejeren af investeringsbeviset på lige fod med øvrigt udbytte fra det pågældende investeringsinstitut. Det vil sige, at hvis der fx er tale om et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, som er aktiebaseret, skal beløbet kvalificeres som aktieindkomst. Hvis der derimod er tale om et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, som er obligationsbaseret, eller et investeringsselskab, vil beløbet skulle kvalificeres som kapitalindkomst."

Praksis

SKM2016.190.SR

Skatterådet bekræftede, at påtænkte overflytninger af afdelinger i en minimumsbeskattet investeringsforening til afdelinger i en minimumsbeskattet nyetableret værdipapirfond, ikke udløste beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger, når det blev lagt til grund, at der ikke skete ændringer af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. LL § 16 C, som om der ikke var sket en overflytning, når de opfyldte betingelserne i LL § 16 C, stk. 10.

TfS 1998, 491

Overførsel af en investeringsforeningsafdeling til en specialforening (nu kapitalforening) indebar ikke en skattepligtig spaltning. Ligningsrådets tilladelse var derfor ufornøden.

Den juridiske vejledning 2016-2 C.D.1.1.10.2 Hvordan beskattes en bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning?

(...)

Bemærk

Såfremt en investeringsforening med minimumsbeskatning opdeles i andelsklasser, og forskellen ikke består i at omkostningerne skævdeles eller at de anvender forskellige valutaer, bliver foreningen omfattet af ABL § 19, og SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Se LL § 16 C, stk. 2.

(...)

Overflytning af afdelinger

SKAT finder, at hvis en afdeling i en investeringsforening med minimumsbeskatning overflyttes til en anden investeringsforening, uden at der i øvrigt sker ændringer i afdelingen, har overflytningen ingen skattemæssige konsekvenser.

Den juridiske vejledning 2016-2 C.D.1.1.10.8.6 Opdeling af minimumsbeskattet afdeling i andelsklasser - vedtægtsændring

Når en eksisterende afdeling af en investeringsforening med minimumsbeskatning opdeles i andelsklasser, anses afdelingen fortsat skattemæssigt for en enhed.

En investeringsforening kan være minimumsbeskattet, uanset at afdelingen er opdelt i andelsklasser, hvis forskellen mellem andelsklasserne alene består i, at omkostningerne skævdeles. Se LL § 16 C. Der er ikke ved indførelsen af muligheden for skævdeling af omkostninger, taget stilling til hvilke konsekvenser det har, hvis en eksisterende minimumsbeskattet afdeling opdeles i andelsklasser, som opfylder betingelserne for, at afdelingen efter opdelingen er minimumsbeskattet.

Om en vedtægtsændring i en afdeling bevirker, at investeringsbeviserne anses for afstået, beror - ligesom det gør for vedtægtsændringer i aktieselskaber - på en konkret vurdering af vedtægtsændringen.

SKAT finder, at en vedtægtsændring i en eksisterende minimumsbeskattet afdeling efter en konkret vurdering ikke skal anse for en afståelse af investeringsbeviserne, hvis forskellen mellem andelsklasserne alene består i at omkostningerne skævdeles.

Den juridiske vejledning 2016-2 C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer

Regel

Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis

• aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og
• denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

(...)

Bemærk

Ombytning af anparter til aktier i forbindelse med selskabets omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab eller omvendt sidestilles ikke med afståelse. Det forudsætter dog, at der ikke i øvrigt sker vedtægtsændringer, der bevirker, at anparterne eller aktierne må anses for afstået.

Den juridiske vejledning 2016-2 C.B.4.1 Forskellige typer investeringsselskaber, investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde

Investeringsselskaber, investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde mv. er selskaber eller foreninger mv., som anbringer deltagernes midler i aktier, obligationer og andre værdipapirer mv.

Beskatningen af både investeringsselskabet eller investeringsforeningen mv., og deltagerne i investeringsselskabet eller investeringsforeningen mv. afhænger af, hvilken type investeringsforening mv. der er tale om.

(...).

Investeringsforeninger er typisk opdelt i adskilte afdelinger med hver sin formue. Når dette er tilfældet, behandles hver afdeling skattemæssigt som en selvstændig forening.

Begrundelse

Det er oplyst, at Investeringsforeningen I er opdelt i afdelinger. Nogle af afdelinger har skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, og de andre afdelinger har skattemæssig status som investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Ved lov nr. 632 af 8. juni 2016 om ændring lov om værdipapirhandel m.v., blev der med virkning fra 1. juli 2017 indført forbud mod, at pengeinstitutterne kan modtage og beholde formidlingsprovisioner fra investeringsforeningerne, hvis de modtagne beløb kan henføres til kunder, der har indgået en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning med pengeinstituttet.

Investeringsforeningen I overvejer på denne baggrund at opdele afdelingerne senest den 1. juli 2017, således at der i hver afdeling dels er en andelsklasse med lavere omkostninger og uden formidlingsprovision, som retter sig mod investorer, der har aftaler med pengeinstitutterne om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning, og en anden andelsklasse som retter sig mod investorer, som ikke har sådanne aftaler med et pengeinstitut. Ved brug af sådanne andelsklasser kan pengeinstitutterne slippe for arbejdet med at opgøre og viderefordele formidlingsprovisioner til deres kunder.

Opdeling i andelsklasser i afdelinger, som er minimumsbeskattede, jf. ligningslovens § 16 C og selskabsskattelovens § 1, stk. 1, litra 5 C

Spørgsmålet er om de afdelinger i Investeringsforeningen I, som er minimumsbeskattede, jf. ligningslovens § 16 C, kan opdeles i andelsklasser, hvor den ene andelsklasse har investorer, som har en aftale med et pengeinstitut om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning, og den anden andelsklasse består af investorer, som ikke har en sådan aftale, uden at dette bevirker, at andelene anses for afstået.

SKAT bemærker, at det er en betingelse for, at en afdeling i en investeringsforening kan være minimumsbeskattet, jf. ligningslovens § 16 C, at alle investorer forholdsmæssigt får samme beløb udbetalt fra foreningen. Det vil sige, at såfremt en minimumsbeskattet investeringsforening kun udbetaler/refunderer formidlingsprovision til nogle af investorerne, så kan foreningen ikke mere være minimumsbeskattet.

Som det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 433 af 16. maj 2012 kan en investeringsforening være opdelt i andelsklasser på den måde, at investorerne i de forskellige andelsklasser modtager samme forholdsmæssige andel af minimumsindkomsten før fradrag for administrationsomkostninger, men hvor investeringsinstituttets udgifter til administration skævdeles, og så være en minimumsbeskattet investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C.

SKAT finder derfor, at en afdeling i en investeringsforening kan være et minimumsbeskattet investeringsinstitut, jf. ligningslovens § 16 C, uanset at der i afdelingen er to andelsklasser, hvor forskellen mellem andelsklasserne er, at administrationsomkostningerne varierer, så udgiften til formidlingsprovision udelukkende belaster den andelsklasse, som udgifterne vedrører, men ikke den anden andelsklasse, hvor pengeinstitutterne m.v. ikke modtager formidlingsprovision.

I SKM2016.190.SR var der tale om, at man overflyttede hele afdelingen i en minimumsbeskattet investeringsforening, og at der ikke skete ændringerne af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver. I den situation fandt Skatterådet, at der ikke blev udløst beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne).

I denne sag er der tale om, at afdelinger i en investeringsforening, som er minimumsbeskattede, inden det tidspunkt, hvor de nye regler i § 46 a og § 46 b i lov om finansiel virksomhed har virkning fra, opdeles i andelsklasser.

Det vil sige, at på det tidspunkt, hvor afdelingen opdeles i andelsklasser, ejer alle investorerne forholdsmæssigt lige meget af aktiverne og passiverne i foreningen, og det vil de også gøre efter en eventuel opdeling i andelsklasser.

SKAT bemærker, at en minimumsbeskattet afdeling i en investeringsforening, anses for et selvstændigt skattesubjekt, uanset om den er opdelt i andelsklasser eller ej.

SKAT finder, at den påtænkte opdeling i andelsklasser ikke vil bevirke, at investeringsbeviserne i de minimumsbeskattede afdelinger anses for afstået. Der er herved henset til, at investeringsforeningerne er ejet af en bred kreds af investorer, opdelingen sker for at tilpasse sig de nye regler om formidlingsprovision, opdelingen sker ikke af økonomiske hensyn og der sker ingen formueforskydning mellem investorerne i forbindelse med opdelingen i andelsklasser.

SKAT bemærker, at det er en forudsætning for at forblive et minimumsbeskattet investeringsinstitut, at investorerne i en andelsklasse hver især skal afholde forholdsmæssig samme andel af administrationsomkostninger.

Opdeling i andelsklasser i afdelinger, som er investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 og selskabsskattelovens § 1, stk. 1, litra 6

Spørgsmålet er om de afdelinger i Investeringsforeningen I, som er investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan opdeles i andelsklasser, hvor den ene andelsklasse har investorer, som har en aftale med et pengeinstitut om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning, og den anden andelsklasse består af investorer, som ikke har en sådan aftale, uden at dette bevirker, at andelene anses for afstået.

Udgangspunktet er, at et investeringsinstitut er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, medmindre investeringsinstituttut vælger at være minimumsbeskattet, jf. ligningslovens § 16 C, eller at være kontoførende.

Fx vil et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, som opdeles i andelsklasser, som ikke opfylder de betingelser, som et minimumsbeskattet investeringsinstitut skal overholde, blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og dermed af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Som det fremgår af forarbejderne, da man indførte reglerne om andelsklasser i investeringsforeninger, er det således, at hvis en investeringsforening opdeles i andelsklasser og ikke opfylder kravene for at være minimumsbeskattet, så bliver foreningen omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Spørgsmålet er derfor, om en sådan opdeling i andelsklasser i en investeringsforening, som allerede er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, kan anses for en afståelse.

SKAT finder, at den påtænkte opdeling i andelsklasser ikke vil bevirke, at investeringsbeviserne i de afdelinger, som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, anses for afstået. Der er herved henset til, at investeringsforeningerne er ejet af en bred kreds af investorer, opdelingen sker for at tilpasse sig de nye regler om formidlingsprovision, opdelingen sker ikke af økonomiske hensyn og der sker ingen formueforskydning mellem investorerne i forbindelse med opdelingen i andelsklasser.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at andelene skattemæssigt ikke anses for afstået, hvis afdelinger i Investeringsforeningen I med en andelsklasse i EUR og DKK opdeles i andelsklasser, så andele, der indgår i en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. på en given dato, dog senest den 1. juli 2017, omdannes til en ny andelsklasse med lavere omkostninger.

Lovgrundlag

SKAT skal henvise til gennemgangen af dette underspørgsmål 1.

§ 109 i lov om investeringsforeninger

Beslutning om afvikling af en andelsklasse i en investeringsforening eller SIKAV træffes af andelsklassens investorer på en generalforsamling, jf. dog stk. 2. Hvis andelsklassens investorer ikke ønsker deres andele overført til en anden andelsklasse, gennemføres afviklingen, ved at afdelingen indløser samtlige andele, som er udstedt i andelsklassen.

Stk. 2. Har en andelsklasse i en investeringsforening eller SIKAV aldrig haft investorer, kan bestyrelsen træffe beslutning om afvikling af andelsklassen.

Stk. 3. Beslutning om afvikling af en andelsklasse i en værdipapirfond træffes af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer fonden. Inden afvikling gennemføres, skal bestyrelsen orientere Finanstilsynet, som skal godkende afviklingen og vilkårene herfor. Hvis andelsklassens investorer ikke ønsker deres andele overført til en anden andelsklasse, gennemføres afviklingen, ved at afdelingen indløser samtlige andele, som er udstedt i andelsklassen.

Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at afvikle en andelsklasse, hvis andelsklassen ikke har påbegyndt sin virksomhed, senest 12 måneder efter at bestyrelsen har truffet beslutning om andelsklassens etablering.

Stk. 5. Når en andelsklasse er afviklet, skal den danske UCITS straks give meddelelse til Finanstilsynet herom. Hvis der er tale om afvikling af en andelsklasse i en investeringsforening eller SIKAV, skal meddelelsen i 1. pkt. angive årsagen til beslutningen, og hvem der har truffet beslutningen.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fratage en dansk UCITS retten til at have andelsklasser, hvis den danske UCITS' eller dens investeringsforvaltningsselskabs eller administrationsselskabs administrative systemer, regnskabsmæssige praksis eller håndtering og forebyggelse af interessekonflikter ikke sikrer investorernes interesser.

Praksis

SKAT skal henvise til gennemgangen af dette underspørgsmål 1.

Begrundelse

Det er oplyst, at hvis afdelingerne i forvejen har andelsklasser denomineret i DKK og EUR, skal der civilretligt anvendes en lidt anden fremgangsmåde, når der i disse afdelinger senere indføres nye andelsklasser med lavere omkostninger, som retter sig mod investorer med aftaler om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i pengeinstitutterne m.v.

Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet har tilkendegivet, at der ikke er hjemmel i lov om investeringsforeninger til, at bestyrelsen kan foretage en opdeling af andelsklasserne i EUR og DKK i to nye andelsklasser. Opdelingen skal i stedet ske ved, at bestyrelsen først træffer beslutning om at oprette i alt fire nye andelsklasser; to andelsklasser denomineret i EUR og to andelsklasser denomineret i DKK, som hver især retter sig mod de to typer af investorer, jf. vedtægternes § 20, stk. 5. Dernæst skal generalforsamlingen træffe beslutning om, at de hidtidige andelsklasser nedlægges på en nærmere bestemt dato, dog senest den 1. juli 2017, hvorefter investorerne automatisk overføres til de nye andelsklasser alt afhængig af, hvor de hører til, jf. § 109 i lov om investeringsforeninger.

Det betyder, at der i en afdeling i en investeringsforening bliver 4 andelsklasser.

Afdelingerne afvikles ikke på noget tidspunkt i forløbet, men fortsætter nu blot med nye andelsklasser.

Opdeling i flere andelsklasser i afdelinger, som er minimumsbeskattede, jf. ligningslovens § 16 C og selskabsskattelovens § 1, stk. 1, litra 5 C

SKAT henviser til begrundelsen under spørgsmål 1.

SKAT finder ikke, at den påtænkte opdeling i flere andelsklasser vil bevirke, at investeringsbeviserne i de minimumsbeskattede afdelinger, som hver især skattemæssigt anses for et selvstændigt skattesubjekt, anses for afstået. Der er herved henset til, at investeringsforeningerne er ejet af en bred kreds af investorer, opdelingen sker for at tilpasse sig de nye regler om formidlingsprovision, opdelingen sker ikke af økonomiske hensyn og der sker ingen formueforskydning mellem investorerne i forbindelse med opdelingen i andelsklasser.

Opdeling i andelsklasser i afdelinger, som anses for investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 og selskabsskattelovens § 1, stk. 1, litra 6

SKAT henviser til begrundelsen under spørgsmål 1.

SKAT finder, at den påtænkte opdeling i flere andelsklasser ikke vil bevirke, at investeringsbeviserne i de afdelinger, som omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, anses for afstået. Der er herved henset til, at investeringsforeningerne er ejet af en bred kreds af investorer, opdelingen sker for at tilpasse sig de nye regler om formidlingsprovision, opdelingen sker ikke af økonomiske hensyn og der sker ingen formueforskydning mellem investorerne i forbindelse med opdelingen i andelsklasser.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 1 ikke besvares med et "ja", ønskes det bekræftet, at spørgsmålet kan besvares med et "ja", for afdelinger i Investeringsforeningen I, som har skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning (IMB), jf. ligningslovens § 16 C.

Begrundelse

Spørgsmål 3 bortfalder, da spørgsmål 1 er besvaret bekræftende.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 4

Hvis spørgsmål 2 ikke besvares med et "ja", ønskes det bekræftet, at spørgsmålet kan besvares med et "ja", for afdelinger i Investeringsforeningen I, som har skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning (IMB), jf. ligningslovens § 16 C.

Begrundelse

Spørgsmål 4 bortfalder, da spørgsmål 2 er besvaret bekræftende.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.