Dokumentets metadata

Omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til Skatteankenævnet

Udgifter til en revisors udarbejdelse af årsregnskab og indkomst- og formueopgørelse under en sag ved skatteankenævnet ansås i overensstemmelse med hidtidig praksis ikke for at være berettiget til omkostningsgodtgørelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 19. Klager ansås i øvrigt for at have fået medhold i sagen i overvejende grad, således at han var berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 % af de godtgørelsesberettigede udgifter, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.



Klageren har ansøgt om omkostningsgodtgørelse med 100 % af et beløb på 55.578,13 kr., inkl. moms, for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til skatteankenævnet.

SKAT har alene godkendt omkostningsgodtgørelse med 50 % af et beløb på 38.843 kr., inkl. moms, da SKAT ikke har anset klageren for at have opnået medhold i overvejende grad ved klagen til skatteankenævnet, og da SKAT har anset en del af de ansøgte udgifter for at vedrøre ikke-godtgørelsesberettigede udgifter til udarbejdelse af regnskabsmateriale.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 % af et beløb på 38.843 kr., inkl. moms.

Faktiske oplysninger
Af klagerens årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2008, som var online den 18. november 2009 og blev udskrevet den 30. november 2009, fremgik blandt andet følgende:

"[…]

[…]

[…]"

SKAT sendte den 24. juni 2010 et brev til klageren, hvoraf blandt andet følgende fremgik:

"[…]
For at kunne behandle din opgørelse af skat for 2008, har vi brug for følgende materiale:

__________________________________________________________________________

• Regnskab for selvstændig virksomhed
• Saldobalance
• Kontospecifikationer/
• Bogføringsjournal/posteringsjournal,
• Alle indtægtsbilag
• Alle udgiftsbilag
• Øvrige bilag der har været anvendt ved udarbejdelsen af regnskabet
• Kontoudskrifter fra pengeinstitutter

Du er velkommen til at indsende dit bogføringsmateriale elektronisk.

__________________________________________________________________________

Vi behandler din opgørelse af skat fordi, der på tiden sker en rutinemæssig gennemgang af selvangivelser

Vi beder dig sende os materialet, så vi har det senest den 19. juli 2010. Husk at skrive CPR-nummer på.

Hvis du aflevere materialet personligt, beder vi dig ringe og aftale en tid inden.
[…]"

Klageren reagerede ikke på SKATs brev af 24. juni 2010. SKAT rykkede ved brev af 8. september 2010 klageren for det anmodede materiale.

SKAT sendte den 12. oktober 2010 et brev til klageren, hvoraf blandt andet følgende fremgik:

"[…]
Vedr. Din selvangivelse for 2008
Vi har tidligere afholdt møde omkring dit regnskabsmateriale. For at kunne færdigbehandle din selvangivelse anmodes du om at ringe, idet SKAT mangler følgende materiale.

Vedr. bankkonto [konto nr. 1]
Bankudskrifter for perioden 10-01-2008 - 22-01-2008 , 09-04-2008- 21-04-2008 , 30-04-2008 - 03-12-2008.

Udskrifter fra betalingsservice for januar, marts, juli, august, september 2008 er ikke i det regnskabsmateriale som er afleveret her på kontoret.

Derudover ønskes en drøftelse af:
Afholdte udgifter på ejendomme mens de har været udlejet.
Dit opgjorte befordringsfradrag
Hvorfor fremgår navnet G1 på kontoudskrifterne på banken

SKAT har på vedlagte bilag opgjort dit privatforbrug. Opgørelsen er foretaget på grundlag af det materiale SKAT har modtaget fra dig samt dig oplysninger som SKAT får indberettet. Dette udviser et negativt privatforbrug.
[…]"

SKAT sendte den 22. oktober 2010 et yderligere brev til klageren, hvoraf blandt andet følgende fremgik:

"[…]
Rykker: Din selvangivelse for 2008
Vi har tidligere afholdt møde omkring dit regnskabsmateriale. For at kunne færdigbehandle din selvangivelse anmodes du om at ringe, idet SKAT mangler følgende materiale.

Vedr. bankkonto [konto nr. 1]

• Bankudskrifter for perioden 10-01-2008 - 22-01-2008 , 09-04-2008- 21-04-2008 , 30 04-2008 - 03-12-2008.
• Udskrifter fra betalingsservice for januar, marts, juli, august, september 2008 er ikke i det regnskabsmateriale som er afleveret her på kontoret.

Derudover ønskes en drøftelse af:

• Afholdte udgifter på ejendomme mens de har været udlejet.
• Dit opgjorte befordringsfradrag
• Hvorfor fremgår navnet G1 på kontoudskrifterne på banken

Privatforbrug:

• SKAT har på vedlagte bilag opgjort dit privatforbrug. Opgørelsen er foretaget på grundlag af det materiale SKAT har modtaget fra dig samt dig oplysninger som SKAT får indberettet. Dette udviser et negativt privatforbrug.

Såfremt SKAT ikke høre fra dig inden 8 dage fra modtagelsen af dette brev, vil SKAT behandle sagen på grundlag af de oplysninger der foreligger.
[…]"

SKAT sendte den 12. januar 2011 et brev til klageren med et forslag til ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008.

Klageren fremsendte efterfølgende til SKAT et brev af 8. februar 2011 fra F1-Bank til klageren vedrørende indgået akkord, et regnskab over faste ejendomme for boet efter klagerens tidligere samleverske samt boopgørelse fra Retten i By Y1 vedrørende boet efter klagerens tidligere samleverske.

SKAT sendte den 16. marts 2011 et brev til klageren med et nyt forslag til ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008. Af brevet fremgik blandt andet følgende:

"[…]

I det beregnede privatforbrug på kr. 3.378 er medregnet korrektion af indtægter fra G2, samt korrektion for resultat af selvstændig virksomhed.

____________________________________________________________________________

Hvis du er enig
Er du enig i forslaget, behøver du ikke gøre noget. Efter fristen den 8. april 2011 får du i løbet af cirka 14 dage en ny årsopgørelse i din skattemappe, hvor du kan se, hvad ændringerne betyder for din samlede skat.
[…]
Hvis du er uenig
Er du uenig i forslaget, beder vi dig komme med dine bemærkninger senest den 8. april 2011. Du kan enten ringe eller skrive til os. Hvis du ønsker et møde, beder vi dig ringe og aftale en tid. Husk at tage dette brev med til mødet.

Hvis vi hører fra dig senest den 8. april 2011, sender vi senere et nyt brev til dig, hvor vi har taget stilling til dine bemærkninger.

Love og regler
Vi sender dig dette brev på grundlag af skatteforvaltningslovens § 20.
[…]"

SKAT ændrede ved afgørelse af 19. april 2011 klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008. Af afgørelsen fremgik blandt andet følgende:

"[…]
SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2008 sådan:
[…]

I det beregnede privatforbrug på kr. 3.378 er medregnet korrektion af indtægter fra G2, samt korrektion for resultat af selvstændig virksomhed.

Materiale modtaget den 04-04-2011
Du har indsendt kopi af den ansættelseskontrakt vedrørende G3.

Ud fra de foreliggende oplysninger er der indeholdt arbejdsmarkedsbidrag med 8 % af det udbetalte beløb. Den indsendte ansættelseskontrakt ændrer ikke ved SKAT opfattelse af at der skal ske indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag af det udbetalte honorar, jævnfør lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2 nr. 2.
[…]"

Af den til afgørelsen vedlagte privatforbrugsopgørelse udarbejdet af SKAT, fremgik blandt andet følgende:

"[…]

[…]"

Klageren påklagede ved brev af 15. juli 2011 SKATs afgørelse til skatteankenævnet. Af klagen fremgik blandt andet følgende:

"[…]
Jeg A [cpr-nr.] klager herved over min skatteansættelse for 2008.
[…]
Jeg har fået tilsagn fra [navn udeladt] Skat i By Y3 om nogle papirer som jeg skal bruge til min revisor blive sendt til mig. Dem skal jeg brug til min revisor som vil underbygge tallene for 2008. Revisoren er på ferie så jeg beder om udsættelse for min dokumentation til ankenævnet.
[…]"

Skatteankenævnet imødekom den 19. september 2011 klagerens anmodning om udsættelse af frist for indsendelse af begrundet klage.

Klagerens repræsentant sendte den 19. oktober 2011 en begrundet klage til skatteankenævnet. Af den begrundede klage fremgik blandt andet følgende:

"[…]

Hvilken afgørelse der påklages:
[…]
I afgørelsen som SKAT har foretaget, har SKAT foretaget en skønsmæssig ansættelse på 95.000,00 som tillægges den skattepligtige indkomst for indkomståret 2008, i henhold til statsskatteloven § 4 samt skattekontrolloven § 3 stk. 4 og § 5 stk. 2 og 3.

Denne afgørelse har vi indsigelse imod.

Honorar kr. 90.000,00, der er ingen indsigelser mod denne forhøjelse, manglende tilgodehavende skal ske civilretslig.

Overskud virksomhed kr. 116.112,00, der er ingen indsigelse mod denne forhøjelse.

(Påstande): Målet med klagen:

Den skønsmæssige ansættelse beror på, at SKAT ved gennemgang af A formue for år 2008, har beregnet et privatforbrug som er negativ med kr. 3.378,00, […].

Den nævnte og beregnede opgørelse for år 2008, er ved vores gennemgang vist sig ikke at indeholde A fuld formue, idet der ikke er medregnet værdiansættelse på personvogn.

Herudover har man ikke medregnet A har haft værelsesudlejning på Adresse Y2, By Y4.

Værelsesudlejningen har i år 2008 været på 12 x 2.500,00 = kr. 30.000,00.

Vi kan oplyse, at As kæreste, ved [navn udeladt] for indkomståret 2008 ligeledes blev inddraget til revision, da [navn udeladt] var ejer af [navn udeladt].
[…]
Her beregnede SKAT et privatforbrug, […], som var beregnet af SKAT med kr. 182.401,00.

I SKATS afgørelse på A, har man ved beregningen af den skønsmæssige ansættelse i perioden 1/1-31/3-2008 modregnet kr. 30.729,00 i privatforbruget, da [navn udeladt] og A har haft samme adresse på det pågældende tidspunkt.

Til trods for sammenfald med adresse 1/1-31/3 2010, har de efterfølgende og til fulde, og ligeledes op til d.d. været i et fast parforhold, uden at adresserne da er sammenfaldende.

De pågældende personer har i hele indkomståret 2008, samt efterfølgende delt samkvem og økonomi i fællesskab.

Herudover har A oplyst undertegnede, at han i perioden 1/1-30/9 2008 var sygemeldt, og derfor var ude af stand til at kunne arbejde.
[…]
Sagsfremstilling/forløb:

Det kan oplyses, at A er i besiddelse af 2. stk. ejendomme som udlejes, samt forpagtning af jord:

• Adresse Y3, By Y5, lejeindtægt i alt pr. år kr. 36.000,00.
• Adresse Y2, By Y4, udlejning af værelse med en lejeindtægt kr. 30.000,00.
• Forpagtning af jord kr. 30.000,00, Adresse Y2, By Y4.

Herudover har A udover ovenstående indtægter i år 2008 i form af honorar, der faktureres med moms.

Det skal bemærkes, at alle ovenstående indtægter er indtægtsført/bogført på bankkonto nr. [konto nr. 1].

Kontoen afregnes ligeledes med udgifter som vedrører ejendommene samt reparation/vedligeholdelse og øvrige udgifter på ejendommen mv.

Kontoen er forelagt SKAT i forbindelse ved revisionen for indkomståret 2008.

Argumentation:

Når vi ser på privatforbruget er der samlet set beregnet af SKAT til kr. 179.023,00. fordelt henholdsvis, [navn udeladt] og A kr. 182.401,00 og - 3.378,00 = kr. 179.023,00.

Når vi sammenholder det samlede privatforbrug som SKAT har beregnet, må det siges, at privatforbruget ser yderst fornuftigt ud, og det til fulde kan indeholde begges fornødenheder. Der henvises til TFS 1997 630E, bilag 4, TFS 1993,401, bilag 5, samt TFS 1996,5010E, bilag 6.

Ligeledes skal nævnes, at SKAT ved tidligere lejligheder har gennemgået As indkomstforhold i årene 2005-2006-2007. Der er ikke ved disse indkomstår været foretaget skønsmæssige ansættelser.

Der er heller ikke noget sammenligningsgrundlag fra årene før år 2008 angående privatforbrugene.

Det er vores opfattelse, at SKAT burde have foretaget en nærmere undersøgelse, der kunne sandsynliggøre det af SKATS beregnede privatforbrug i år 2008, med en sammenligning for årene 2005-2006-2007, før der var foretaget en skønsmæssig ansættelse. Det er ellers praksis inden for domstolene, at det bliver foretaget.

Herudover, bør det bemærkes, at alle virksomhedens indtægter og udgiftsforhold, bogføres under samme konto nr. [konto nr. 1].

SKAT har ikke under revisionen kunne påvise, at der var manglende indtægter som ikke var bogført på bankkonto nr. [konto nr. 1]. De øvrige indkomstændringer som er ændret i SKATS brev af 19/4 2011, var alle indeholdt på konto nr. [konto nr. 1]. Der henvises til LSR. 1979.185, LSR 1981.86.

Med baggrund i ovenstående, og med forelæggelse af det samlede beregnede privatforbrug, og set ud fra, og uanset at [navn udeladt] og A ikke mere har sammenfaldende adresse, så lever de begge sammen og deles om store dele af det økonomiske for at kunne leve.

Herudover bør det bemærkes, at udlejning af værelse på Adresse Y2, ved By Y4 ikke var medregnet i SKATS privatforbrugsopgørelse, men er ligeledes indeholdt på konto nr. [konto nr. 1].

Argumentation, fortsat:
[…]
Med baggrund i ovenstående punkter, finder vi derfor, at den skønsmæssige forhøjelse kr. 95.000,00 skal nedsættes til kr. 0,00.
[…]"

Skatteankenævnet sendte den 9. december 2011 et brev til klagerens repræsentant med skatteankenævnets forslag til afgørelse, hvoraf blandt andet følgende fremgik:

"[…]

[…]"

Klagerens revisor sendte et brev, modtaget den 27. marts 2012, til skatteankenævnet med bemærkninger til skatteankenævnets forslag til afgørelse. Af brevet fremgik blandt andet følgende:

"[…]
Hvilken afgørelse der påklages:
[…]
I afgørelsen som SKAT har foretaget, har SKAT foretaget en skønsmæssig ansættelse på 95.000,00 som tillægges den skattepligtige indkomst for indkomståret 2008, i henhold til statsskatteloven § 4 samt skattekontrolloven § 3 stk. 4 og § 5 stk. 2 og 3.

Denne afgørelse har vi indsigelse imod, som der vil blive redegjort for under påstande.

Vi har ligeledes i vores tidligere indsigelse af 19/10 2011 anerkendt honorar kr. 90.000,00, vi vil i vores påstande fremkomme med forklaring hvorfor vi efterfølge ikke kan godkende B-indkomst honorar.

Overskud virksomhed kr. 211.112,00, ændres til 198.265,00 før AM-bidrag.

(Påstande): Målet med klagen:

Efter skatteankenævnets afgørelse af 9/12 2011, kan vi oplyse, at undertegnede har rekvireret regnskabsmateriale for år 2008 og anden relevant materiale i forbindelse med denne sag.

Vi har ud fra forelagt materiale udarbejdet årsrapport 2008 som indeholder udlejning af virksomhed samt andet udført arbejde.

Indkomst- og formueopgørelse 2008 indeholder As private formueforhold samt kapitalforklaring.

Det kan oplyse, at der er taget udgangspunkt i As bankkonto, G4, konto nr. [konto nr. 1].

Den konto indeholder alle bevægelser omkring ejendommene, Adresse Y3 samt Adresse Y2.

Det betyder, at alle indtægter er bogført på denne konto, herudover indeholder kontoen alle erhvervsmæssige udgifter samt private hævninger med undtagelse af nedenstående.
[…]
Nettoomsætningen indeholder huslejeindtægt på Adresse Y3 samt forpagtningsafgift samt øvrige omkostninger på ejendommen.

Der er ligeledes under nettoomsætningen, huslejeindtægter af Adresse Y2, som dog er tilbageført som værende værelsesudlejning, og derfor overføres til beskatning i indkomst og formueopgørelsen under kapitalindkomst med kr. 30.000,00, med nedenstående bundfradrag kr. 24.000,00. Ej fradragsberettigede udgifter på ejendommen Adresse Y2, er overført til privat og fremgår af note 6,

Indkomst- og formueopgørelsen indeholder alle As private formueforhold for år 2008.

Påstande): Målet med klagen, fortsat:

Med udgangspunkt i årsrapporten, fremkommer der nu et overskud på kr. 198.265,00 før AM-bidrag

Privatforbrug
[…]
Ud fra den samlede bogføring af år 2008 som indeholder årsrapport samt indkomst- og formueopgørelse 2008 er der i note 6 et samlet privatforbrug på 250.036,00.

Ud fra ovenstående privatforbrug finder vi ikke det er nødvendigt at fremkomme med yderligere, under henvisning til [navn udeladt] har været samboende med A i perioden 1/1-30/4 2008, og opretholdt økonomisk samkvem.

Skattemyndighederne har i forbindelse med ændring af As indkomstforhold i brev af 19/4 2011 foretaget ændring af B-indkomst så den samlede indkomst beløber sig til kr. 150.000,00.

Den pågældende indkomst kr. 150.000,00 er indberetning fra G2, og ikke G3.

Den pågældende B-indkomst, kan vi ikke godkende, det beror på, at A ikke har nogen form for indtægter udover faktureringer som foretages til G3.

Det skal bemærkes, at der kun faktureres til G3 og ikke til G2.

Vi har ved skrivelser til G3 i brev af 15/2 2012 samt 6/3 2012 foretaget en forespørgsel omkring G3 samt A mellemværende.

Vi kan oplyse, at G3 ikke har ønsket at besvarer vores henvendelser.

Da G3 ikke har ønsket at besvarer vores henvendelser kan vi oplyse, at vi indbringer G3 til SKAT i By Y3, kopi vedlagt.

(Påstande): Målet med klagen, fortsat:

Det skal begrundes med, at vi under ingen omstændigheder kan godkende at A beskattes af yderligere indkomster i form af B-indkomst som A har faktureret G3.

Sagsfremstilling/forløb:
[…]
Argumentation:
[…]
Ud fra årsrapporten samt indkomst- og formueopgørelsen 2008, skal vi herved indstille til at As skattepligtige indkomst ændres til kr. 198.265,00 før AM-bidrag som er vedlagt i form af selvangivelse, samt valgt af beskatningsform.

Som følge af vedlagte selvangivelse tages årsopgørelsen dateret den 21/6 2011, ved opgørelse nr. 4, derfor ikke følges.

Der er indregnet ejendomsværdiskat på Adresse Y3, tages ikke til følge, da ejendommen udlejes hele året. Særskilt selvangivelse er vedlagt.

Vi har ikke yderligere indsigelse til privatforbruget ud fra ud fra indkomst- og formueopgørelsen 2008 kr. 250.036,00 inklusiv alt.

Ud fra ovenstående, kan vi derfor oplyse, at vi ikke kan godkende den af skattemyndighedernes kendelse af 19/4 2011 samt den af Skatteankenævnets kendelse 9/12 2011, på grundlag af nyt forelagt materiale.

[…]"

Brevet var blandt andet vedlagt en årsrapport for klagerens udlejningsvirksomhed for 2008, der var underskrevet af klagerens repræsentant den 23. marts 2012, samt en indkomst- og formueopgørelse for klageren for indkomståret 2008, der ligeledes var underskrevet af klagerens repræsentant den 23. marts 2012. Brevet var endvidere vedlagt selvangivelsesblanket for 2008 med bilag vedrørende ejendomsværdiskat. Af Bilaget til selvangivelsesblanketten fremgik blandt andet, at ejendommen beliggende Adresse Y3, var udlejet i 360 dage i 2008.
Det fremgik af årsrapporten, at årets resultat udgjorde 198.265 kr., og at aktiver/passiver udgjorde 3.894.972 kr. Det fremgik endvidere af indkomst- og formueopgørelsen, at det driftsøkonomiske resultat udgjorde 218.897 kr., at den skattepligtige indkomst udgjorde 194.441 kr., og at egenkapitalen udgjorde 1.847.589 kr. primo og 1.796.175 kr. ultimo.

Af skatteankenævnets afgørelse af 16. april 2012 fremgik blandt andet følgende:

"[…]

Grundlaget for nævnets afgørelse står i sagsfremstillingen, som vi har vedlagt. Begrundelsen for afgørelsen står i punkt 6 i sagsfremstillingen.
[…]
Omkostningsgodtgørelse ved klage
Du kan søge om at få dækket dine eventuelle udgifter til rådgivning (omkostninger til sagkyndig bistand) i forbindelse med klage til skatteankenævnet eller Landsskatteretten. Hvor stort et beløb du kan få dækket, afhænger af i hvilket omfang du får medhold i din klage.

Du får en generel godtgørelse på 50 % af udgifterne, dog ikke hvis klagen afvises. Hvis du får fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, får du dækket udgifterne 100 %.
[…]
Skatteankenævnets vejledende udtalelse om omfanget af medhold i din klage
Der er givet delvis medhold, men ikke i overvejende grad (mindre end 50 %).
[…]"

Af den til afgørelsen vedlagte sagsfremstilling fremgik blandt andet følgende:

"[…]
6. Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens repræsentant har efter udsendelsen af skatteankenævnets sagsfremstilling med forslag til sagens afgørelse udarbejdet et regnskab over virksomheden, indkomst- og formueopgørelse, selvangivelse m.m. Skatteankenævnet finder det på denne baggrund hensigtsmæssigt af hensyn til overskueligheden i sagen at opdele punkt 6 i to underpunkter.

6. 1. Skatteankenævnets forslag til afgørelse
[…]
6.2. Skatteankenævnets kommentarer til klagerens bemærkninger til sagsfremstillingen og nævnets afgørelse:

Nævnet skal indledningsvis tage stilling til om der er lovhjemmel til at nævnet behandler de nye oplysninger i sagen.

Hjemmel til at foretage afledte ændringer
Skatteankenævnet kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer af ansættelsen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 36, stk. 7.

Klagen til skatteankenævnet vedrører alene en skønsmæssig indkomstforhøjelse foranlediget af et lavt privatforbrug. Klagerens repræsentant har nu fremlagt et regnskab hvor privatforbruget er udregnet til 250.036 kr. Regnskabet omfatter en række forhold, som ikke selvstændigt er påklaget til skatteankenævnet, men disse forhold påvirker det opgjorte privatforbrug.

Det er derfor skatteankenævnets opfattelse, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 36, stk. 7 for at foretage afledte ændringer er opfyldt Nævnet kan herefter inddrage de nu fremlagte oplysninger i sagen..

Den af repræsentanten nu opgjorte skattepligtige indkomst
Den skattepligtige indkomst udgør ifølge indkomst- og formueopgørelsen 194.441 kr.

Skatteankenævnet kan tilslutte sig den nu fremlagte indkomstopgørelse med følgende bemærkninger:

B-indkomst fra G2
Skatteankenævnet tilslutter sig klagerens forklaring om, at der ikke har været samhandel med G2, men kun med G3, og bemærker sig, at repræsentanten har indbragt dette forhold for SKAT, By Y3.

På denne baggrund frafalder skatteankenævnet beskatning af B-indkomsten på 150.000 kr.,

Skatteankenævnet henleder dog opmærksomheden på skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorefter SKAT efter nærmere angivne regler har mulighed for at genoptage indkomstansættelsen, såfremt en undersøgelse skulle godtgøre, at klageren alligevel er skattepligtig af en indkomst fra G2.

Ejendomsværdiskatten på Adresse Y3, helårsbeløb 4.746 kr.
Ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres på helårsbasis. Hvis ejendommen ikke kan tjene som bolig for den skattepligtige i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt. Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1.

Skatteankenævnet lægger til grund, at klageren ifølge CPR har beboet ejendommen i 2008 i perioden 30.04.2008 og resten af året. Endvidere, at ejendommen efter det oplyste tillige er udlejet hele året.

Skatteankenævnet finder på denne baggrund, at klageren kun skal betale ejendomsværdiskat af ejendommen for perioden 30.04.2008 - 31.12.2008.
[…]"

Klagerens repræsentant sendte den 16. juli 2012 en klage til Landsskatteretten over skatteankenævnets medholdsvurdering i sagen. Efter korrespondance mellem Landsskatteretten og klagerens repræsentant henlagde Landsskatteretten sagen den 3. september 2012.

Den 25. september 2012 har klagerens repræsentant på klagerens vegne ansøgt SKAT om omkostningsgodtgørelse med 100 % af et beløb på 55.578,13 kr., inkl. moms, til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til skatteankenævnet. Det fremgår af ansøgningen, at der ikke er udbetalt godtgørelse tidligere, at der ikke vil fremkomme yderligere ansøgning vedrørende samme instans senere, at skatteankenævnet har truffet afgørelse, at klagerens virksomhed har fuld fradrag for den indgående moms af sagsomkostninger efter momslovens regler, og at kravet på omkostningsgodtgørelse er overdraget til bistandsyder. Af ansøgningen fremgår blandt andet følgende:

"[…]
Ud fra de vedlagte fakturaer, følger herved tidsforbrug på sagen:

[…]"

Ansøgningen er endvidere vedlagt tre fakturaer af henholdsvis 27. september 2011 (faktura nr. 1830), 23. januar 2012 (faktura nr. 1853) og 28. marts 2012 (faktura nr. 1873). Heraf fremgår følgende:

Faktura nr. 1830:

"[…]

ÅR 2008

[…]"

Faktura nr. 1853:

"[…]

ÅR 2008

[…]"

Faktura nr. 1873:

"[…]

SKATTESAG ÅR 2008

[…]"

SKAT har den 21. november 2012 sendt et forslag til afgørelse til klagerens repræsentant, hvoraf blandt andet følgende fremgår:

"[…]
Ifølge ansøgningsblanketten har ansøger helt fradrag for den indgående moms af sagsomkostningerne efter momslovens regler, hvorfor SKAT udbetaler omkostningsgodtgørelsen exel. moms.

Forslag til afgørelse
SKAT kan ikke imødekomme ansøgningen fuldt ud, idet det er SKATs opfattelse, at der ikke er givet medhold i overvejende grad i Skatteankenævnets afgørelse samt at bistand som er eller skal være udført i forbindelse med udfærdigelse af regnskaber anses for at være udført ved 1. instans (SKAT), hvorfor der ikke kan ydes godtgørelse vedrørende dette honorar.

Godtgørelsesbeløbet udgør herefter:

Klageren repræsentant har den 2. december 2012 sendt bemærkninger til SKAT til forslag til afgørelse. Af bemærkningerne fremgår blandt andet følgende:

"[…]
Momsfradrag:

Det skal bemærkes, at A er afmeldt fra moms den 2/11 2009.

Da kravet er overdraget til den sagkyndige/bistandsyder- i henhold til skatteforvaltningsloven § 52, stk. 5, vil det være beløbet inklusiv moms, der skal godtgøres.

Det er en fejl fra undertegnedes side, at jeg først nu er klar over at A er afmeldt fra moms, […].

Under moms i ansøgning om omkostningsgodtgørelse skal moms af sagsomkostninger derfor rettes fra helt til ingen fradragsret.
[…]
Lovgrundlag/ hjemmel/ retspraksis:
[…]
Nedenstående følger nogle meget væsentlige begreber som SKAT og Skatteministeriet sætter for dets retssikkerhed overfor den enkelte borger.

• Det er SKATS samt Skatteministeriets retssikkerhedsbegreb som siger, at det således skal sikre, at de juridiske regler er fulgt, at der er fulgt på en ensartet måde overfor alle, og der er tillid til dette. På en og samme tid skal der være retssikkerhed overfor den enkelte.
• Privatforbruget i en skønsmæssig ansættelse giver plads til, skal være sandsynliggjort og have sammenhæng med det ansatte privatforbrug fra tidligere år, jf. f.eks. Landsskatteretskendelse, TfS. 1996, 501ØLD af 30. maj 1996)
• Sager som vedrører skønsmæssige ansættelser, og hvor der i sagen sker en skønsudøvelse, bør alle relevante og væsentlige faktorer inddrages.

[…]"

SKATs afgørelse
SKAT har ikke fuldt ud imødekommet ansøgningen om omkostningsgodtgørelse. SKAT har således alene udbetalt omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til skatteankenævnet med 50 % af et beløb på 38.843 kr., inkl. moms.

Af SKATs afgørelse fremgår blandt andet følgende:

"[…]
Ifølge ansøgningsblanketten har ansøger helt fradrag for den indgående moms af sagsomkostningerne efter momslovens regler, hvorfor SKAT udbetaler omkostningsgodtgørelsen excl. moms.

Indsigelse
SKAT har den 4. december 2012 modtaget mail med indsigelse til det tidligere fremsendte forslag til afgørelse dateret 21. november 2012. Af indsigelsen fremgår, at ansøger er afmeldt fra moms og godtgørelsen derfor skal udbetales incl. moms og at det er opfattelsen, at der ikke kun skal gives medhold indtil 50%, men at der derimod bør gives fuld medhold, da SKAT har lavet markante fejl i sagen, der var aldrig blevet tale om en sag, hvis SKAT under deres revision havde foretaget en omhyggelig revision.

Afgørelse
SKAT vil udbetale omkostningsgodtgørelse incl. moms.
[…]
SKAT kan ikke imødekomme fuldt ud, idet det er SKATs opfattelse, at der ikke er givet medhold i overvejende grad i Skatteankenævnets afgørelse samt at bistand som er eller skal være udført i forbindelse med udfærdigelse af regnskaber anses for at være udført ved 1. instans (SKAT), hvorfor der ikke kan ydes godtgørelse vedrørende dette honorar.

Godtgørelsesbeløbet udgør herefter:

Beløbet 19.422 kr. vil snarest blive overført til CVR nr. […] revisor […] på Nemkonto.

Beløbet skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, ligesom afholdte udgifter i forbindelse med skattesager ikke er fradragsberettigede.

Begrundelse
SKAT finder ud fra en samlet vurdering, at der ved Skatteankenævnets kendelse/afgørelse af 16. april 2012 ikke er givet medhold i overvejende grad i klagen jf. nedenstående.

Da afgørelsen ikke giver fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, er godtgørelsen af udgifter til sagkyndig bistand 50%, jf. Skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.
[…]
Lovhenvisning
Skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1
[…]
Skatteforvaltningslovens § 55
[…]
Skatteforvaltningslovens § 56, stk. 1
[…]
Den juridiske Vejledning 2012-2, afsnit A.A.13.4 udgifter der ikke er godtgørelsesberettigede
Udarbejdelse af skatteregnskab
Udgifter til sagkyndig til udarbejdelse af skatteregnskab er ikke godtgørelsesberettiget, selvom der hermed fremskaffes dokumentation i klagesagen. Begrundelse er, at udarbejdelsen af skatteregnskabet skulle have fundet sted i forbindelse med selvangivelsen.

Den juridiske Vejledning2012-2, afsnit A.A.13.6 vurdering af graden af medhold
Graden af medhold
Hovedreglen for vurderingen af graden af medhold er den beløbsmæssige værdi i den materielle sag.

Hvis den skatte- eller afgiftspligtige beløbsmæssigt har fået medhold med over 50% har vedkommende som udgangspunkt fået medhold i overvejende grad. Hvis den skatte- eller afgiftspligtige beløbsmæssigt har fået medhold med præcis 50%, er der derfor ikke medhold i overvejende grad.

Har den skatte- og afgiftspligtige fået beløbsmæssigt medhold med 50% eller derunder, eller kan den beløbsmæssige værdi ikke eller kun vanskeligt opgøres, kan en række andre forhold m.m. dog betyde, at den skatte- eller afgiftspligtige efter skønsmæssig vurdering af sagen må anses for at have fået overvejende eller fuld medhold.
[…]"

SKAT har den 19. december 2017 sendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse. Af bemærkningerne fremgår følgende:

"[…]
SKAT kan ikke tiltræde skatteankestyrelsen indstilling.
[…]

Skatteankenævnet har vurderet, at der ikke er givet medhold i overvejende grad. SKAT er bl.a. på baggrund af denne vejledende udtalelse, i afgørelsen nået frem til at der ikke kan gives 100% omkostningsgodtgørelse, men alene 50%

Herudover er det SKATs opfattelse at ikke kan gives omkostningsgodtgørelse for udarbejdelsen af årsregnskaber, uanset at dette først sker i forbindelse med klagesagen.

I den underlæggende skattesag ser SKATs forhøjelse sammenholdt med Skatteankenævnets kendelse således ud:

På baggrund af at klagerens seneste påstand var i overensstemmelse med det som Skatteankenævnet nåede frem til, finder SKAT, at der er givet fuldt medhold i klagen. SKAT kan således tiltræde denne del af Skatteankestyrelsen indstilling.

Derimod kan SKAT ikke tiltræde, at der gives omkostningsgodtgørelse for de udgifter der er brugt til udarbejdelsen af årsregnskabet.

Det er SKATs opfattelse at klageren skulle have udarbejdet årsregnskab for 2008 og således have afholdt udgiften i forbindelse med udarbejdelsen af hans selvangivelse, såfremt han havde overholdt sin forpligtigelse til at selvangive.

Andre personer og virksomheder der overholder gældende lovgivning og dermed selvangiver deres indkomster korrekt, opnår ikke at få omkostningsgodtgørelse for deres udgifter til revisors udarbejdelse af årsregnskabet. Disse personer og virksomheder opnår derimod fradrag i indkomsten for udgiften.

Da klageren har været forpligtiget til at udarbejde årsregnskab, skal SKAT henvise til Landsskatterettens afgørelse SKM2013.459.LSR, hvor udgifter til bl.a. regnskab ikke blev anset for godtgørelsesberettiget, da udarbejdelsen skulle være sket i forbindelse med selvangivelsen.

Herudover har ombudsmanden, i FOB 2013.0016 udtalt, at der var relevant at skelne mellem godtgørelsesberettigede udgifter til skattesagen og ikke godtgørelsesberettigede udgifter til udarbejdelse af regnskab og selvangivelse.

Der er ansøgt om godtgørelse for kr. 55.578. SKAT fastholder derfor at kr. 16.735 ikke er godtgørelseberettiget, men kan godkende at der gives omkostningsgodtgørelse for kr. 38.843.
[…]"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til skatteankenævnet med 100 % af et beløb på 55.578 kr., inkl. moms.

Af klagerens repræsentants endelige klage af 24. marts 2013 fremgår blandt andet følgende:

"[…]

Argumentation:
[…]
SKAT har under hele sagens forløb og ved deres revision haft mulighed for, at kunne danne sig et samlet overblik over As samlede indkomst- og formue, herunder privatforbruget, idet alt materiale har været tilgængeligt for SKAT.

Det af SKAT beregnede privatforbrug beviser klart, at revisionen i sagen har været mangelfuld, idet der ikke har været foretaget tilstrækkelig grad af sikkerhed for, et korrekt indkomst- og formuegrundlag, ellers vil det ikke være muligt med så stor en difference på i alt kr. 253.414,00, på privatforbruget.

Det skal ligeledes bemærkes, at der ikke fra SKATs side foreligger sammenligningsgrundlag på de foregående års privatforbrug som kunne sandsynliggøre, og som kunne berettige den skønsmæssige ansættelse.

De pågældende ændringer som er oplyst ovenstående, blev af SKAT foretaget uden tilstrækkelig indsigt i As samlede indkomst- og formueforhold.

I denne sag er alt blevet tilsidesat med et beregnet privatforbrug, som fremviser en markant forskel mellem SKATs opgørelse og den i indkomst- og formueopgørelsen.

Som det fremgår af sagen og SKATs ændringer ved brev af 19/4 2011, er alle SKATs indkomstændringer blevet tilsidesat i sagen.

Når SKAT foretager skønsmæssige ansættelser bør det være et krav, at SKAT indarbejder og tager højde for alt regnskabsmateriale som den skattepligtige ligger inde med, for at der så vidt muligt fremvises et korrekt billede af den skattepligtiges indkomst- og formuegrundlag, for at kunne udarbejde og ansætte et privatforbrug, og samtidig med det, at der foreligger oplysninger om tidligeres års privatforbrug.

As indkomst- og formuegrundlag har som tidligere oplyst været samlet og indeholdt på konto nr. [konto nr. 1] samt konto nr. [konto nr. 2].

Der er i år 2008 korrigeret for tilgodehavender som fremgik af konto nr. [konto nr. 1], og var bogført på kontoen i regnskabsåret 2008.

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at den retssikkerhed enhver skattepligtig borger bør kræve, og ligeledes er et krav - i det tilfælde A - har SKATs revision af regnskabsgrundlaget ikke bevist, at være et tilstrækkeligt grundlag for at kunne foretage ovenstående ændringer som SKAT har foretaget, revisionen har desværre været yderst mangelfuld.

Hvis SKAT ikke var af den overbevisning ud fra sagen, at de kunne foretage revisionen på et retssikkerhedsmæssigt grundlag, burde SKAT have anvendt Skattekontrollovens § 3D, […].

A har ud fra sagen forelagt alt regnskabsmateriale, herunder bevist, at der ikke var et negativt privatforbrug som SKAT ellers påviste ud fra deres beregninger.

Slutteligt kan vi derfor oplyse ud fra ovenstående, at SKATs revision og arbejde i sagen har været yderst mangelfuld med markante fejl i sagen.

Havde SKAT foretaget en omhyggelig revision, hvor alle relevante og væsentlige faktorer i sagen var indarbejdet, havde det betydet, at man havde taget højde for indholdet på konto [konto nr. 1] samt konto nr. [konto nr. 2], idet disse konti indeholdt alt relevant til regnskabsgrundlaget i virksomheden, samt indkomst- og formueopgørelsen og privatforbruget for år 2008.

A retssikkerhed i denne sag har ikke været tilstede, som anført nedenstående.

Ud fra ovenstående klagesag, finder vi derfor, at sagen bør give min kunde fuldt ud medhold med 100%, i henhold til Skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2.
[…]"

Af referatet fra mødet mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremgår blandt andet følgende:

"[…]
Repræsentanten anførte, at der mangler en begrundelse i SKATs afgørelse om omkostningsgodtgørelse. Det anførte i afgørelsen forekommer som en standardtekst.

Repræsentanten anførte endvidere, at han er uforstående overfor, at SKAT ved vurderingen af medholdsgraden inddrager ejendomsværdiskat, da repræsentanten ikke har klaget over dette til skatteankenævnet.

Sagsbehandleren oplyste hertil, at det fremgår af repræsentantens bemærkninger til Skatteankenævnets forslag til afgørelse, at den indregnede ejendomsværdiskat på Adresse Y3 ikke tages til følge, og at det nok er derfor, at skatteankenævnet har behandlet dette spørgsmål i afgørelsen.

Endvidere anførte repræsentanten, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 %, da skatteankenævnet afviste alle de ændringer af klagerens skatteansættelse for 2008, som SKAT havde foretaget. Der bør endvidere ved vurderingen af medholdsgraden lægges vægt på sagens principielle karakter samt retssikkerhedsbegrebet.
[…]"

Klagerens repræsentant har efter mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremsendt bemærkninger af 6. juli 2015 til sagen. Af bemærkningerne, som er vedlagt bilag, fremgår blandt andet følgende

"[…]

• Kontrolproces, bilag 7, iflg. SKAT, oplyst - kryds ved revision, på det grundlag må det forventes, at foretager kontrol af regnskabsgrundlaget med større sikkerhed - men SKAT har ikke gennemgået regnskabsgrundlaget,
• Møder i SKAT, deltager er A, blev afholdt 1 gang i By Y1, og 1 gang i By Y3, flere sagsbehandler på sagen, 3. stk., ingen bisidder har deltaget med A i møderne,
• Revision iflg. SKAT, regnskabsmateriale år 2008, ej anvendt og indkaldt materiale fra A, anvendt momsgrundlag som var indberettet af kunde. Fremgår ligeledes af bilag nr. 7, side 2, første sætning, samt privatforbrugsopgørelse,
• Privatforbrug beregnet negativt af SKAT kr. 3.378,00, bilag 9, men iflg. Indkomst og formueopgørelse kr. 250.036,00, bilag 2, note 5, privatforbrug. Privatforbrug tidligere år - SKAT har ikke søgt indsigt i tidligere års privatforbrug, som sammenligningsgrundlag,
• Bankudtog, konto nr. [konto nr. 2], bilag 3, ej brugt af SKAT ved revision, indeholdte omsætning i virksomhed,
• Honorar, kr. 90.000,00, G3, indregnes fra SKATs side, som ændring i år 2008, ej berettiget indkomst, afvises af SKATTEANKENÆVNET,
• Årsopgørelsen nr. 4, 5, 6, med baggrund i ændringer fra undertegnede samt Skatteankenævnet den 16/4 2012, bliver indkomstændringer afvist som SKAT ellers foretog, årsopgørelsen nr. 6, vedlagt
• Skattekontrolloven § 3 D, bilag 11 - SKAT burde have indgået/aftalt med A, at revisor burde indgå i sagen,
• SKATs ændringer af 19/4 2011, bilag 7, skal ses i sammenhæng - da kr. 90.000,00, overskud virksomhed kr. 116.112, samt skønsmæssig ansættelse kr. 95.000,00, bør ses i en helhed, som grundlag for omkostningsgodtgørelse, da ændringer som vi har klaget over, er taget til efterretning,
• SKATs afgørelse, bilag 13, begrundelse for omkostningsgodtgørelsen er ikke til stede, og forekommer som en standardtekst,
• Årsrapport samt indkomst- og formueopgørelse 2008, var udarbejdet med indarbejdede primo tal fra år 2007, SKAT har ikke under beregning af privatforbrug taget højde for alt,
• Omkostningsgodtgørelse i skattesager, vedlagt i kopi kapitel 6, medholdsvurderinger, hvor kapitlet indeholder understregninger, som kan begrunde medhold for A, med omkostningsgodtgørelse 100%,
• Skatteministeriet svar på retssikkerhed, over for den enkelte skatteyder, fremgår af nedenstående, det med rødt er efter min mening ikke overholdt i sagen,

Med baggrund i ovenstående, samt tidligere sagsfremstilling til SKATTEANKESTYRELSEN af 24/3 2013 er det ud fra sagen fastslået, at SKAT ikke har foretaget et tilstrækkeligt grundlag for at ændre As indkomst for år 2008, det skal begrundes med, at den af SKAT foretaget revision ikke har været tilstrækkelig for at kunne beregne, herunder danne sig et nøjagtigt grundlag af As indkomst- og formueforhold for år 2008.

Under en revision må man forvente, at kundens regnskabsmateriale indkaldes, da materialet var tilstede hos A. I privatforbrugsopgørelsen, er årets primo poster som SKAT har indarbejdet ikke at sammenligne med det indeholdte i årsrapport samt indkomst- og formueopgørelsen 2008.

Der har ikke været tale om en revision af kunden, men et meget utilstrækkeligt og meget lemfældigt arbejde, som ikke sikre As retssikkerhed.

Havde SKAT foretaget revision, ville grundlaget for indkomstansættelsen været sikret og langt bedre belyst, herunder med korrekt indhold af primo poster samt sammenlignelig privatforbrug fra tidligere år.

Undr henvisning til bogen - omkostningsgodtgørelse som er vedlagt, skal jeg især henvise til side 86, herunder note 75, som retfærdiggør A i denne sag, der er dog andre steder i kapitlet øvrige understregninger som har betydning.

Som vedlagt denne sagsfremstilling angående - medholdsvurderinger - er det min opfattelse, at A bør have 100% medhold i sagen, som betyder fuld dækning for sagen omkostninger, der henvises til bilag 7, hvor SKAT ændre As indkomst for år 2008, de nævnte ændringer afvises alle i SKATTEANKENÆVNET.

Hvis der måtte være yderligere til belysning i sagen, bedes SKATTEANKESTYRELSEN rette henvendelse til undertegnede.
[…]"

Af det medsendte Bilag 11 fremgår blandt andet følgende (repræsentantens understregning):

"LBKG 2011-06-27 nr 819
Skattekontrolloven

§ 3 D

Som senest ændret ved: L 2008 1336 §117 stk. 1, nr. 1
I kraft: 2009-01-01

Har en selvangivelsespligtig, der er bogføringspligtig, ikke udarbejdet et skattemæssigt årsregnskab, der i væsentligt omfang opfylder betingelserne fastsat efter § 3, eller er årsregnskabet ikke indsendt rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen indgå aftale med en statsautoriseret eller en registreret revisor om at udarbejde et regnskab for den selvangivelsespligtige. Ved beslutning herom skal der tages hensyn til den selvangivelsespligtiges personlige forhold, herunder betalingsevne. Før told- og skatteforvaltningen indgår aftale med en statsautoriseret eller en registreret revisor, skal told- og skatteforvaltningen skriftligt meddele denne beslutning til den selvangivelsespligtige. Hvis den selvangivelsespligtige inden 2 måneder fra underretningen indsender et årsregnskab, der opfylder betingelserne fastsat efter § 3, bortfalder forvaltningens beslutning. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning give henstand med indsendelse af årsregnskab, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Bestemmelsen f inder tilsvarende anvendelse, hvis bogføringslovens regnskabsbestemmelser i væsentligt omfang ikke er opfyldt.
[…]"

Klagerens repræsentant har desuden vedlagt markerede sider fra bogen "Omkostningsgodtgørelse i skattesager" - Kapitel 6 - Medholdsvurderinger. Fra siderne fremgår blandt andet følgende (repræsentantens understregninger):

Side 80, 2. Samlet medholdsvurdering
"[…]
Medholdsvurderingen skal derfor foretages samlet for de fire indkomstår, som afgørelsen omfatter.
[…]"

Side 85-86, 3. Momenter i medholdsvurderingen
"[…]
Medhold i overvejende grad må derfor i hvert fald være realiseret i det tilfælde, hvor skatteyderen har fået medhold i mere end 50 procent af sagsgenstanden⁷².
[…]
»Resultatet af sagen kan anses for »medhold i overvejende grad«. Dette begrundes med, at ansættelsen er nedsat med 50 procent eller mere af de påklagede forhøjelser.«
[…]
SKAT skal således for at opfylde forvaltningslovens krav til begrundelse for afgørelserne om omkostningsgodtgørelse bl.a. henvise til de hovedhensyn, som har været bestemmende for skønsudøvelsen.
[…]
Det kan således ikke uden videre antages, at der ikke kan opnås 100 procent godtgørelse i tilfælde, hvor der ikke er opnået medhold med 50 procent som følge af den økonomiske vurdering. I disse tilfælde skal både myndigheder, som udtaler sig vejledende efter skatteforvaltningslovens § 56 samt skatteforvaltningen, inddrage og afveje de for sagen relevante kriterier⁷⁵.
[…]
Det er nu tillige fastslået i praksis. I en ikke offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten fra august 2010, j.nr 09-01425 har Landsskatteretten, i modsætning til SKAT fundet, at klager var berettiget til 100 procent omkostningsgodtgørelse, anset at sagen beløbsmæssigt for klageårene ikke var vundet i overvejende grad.
[…]"

Af fodnote 72 fremgår følgende:
"Jf. tillige forudsætningen hos Poul Bostrup i TfS 2003.149, hvor forfatteren anfører, at hvis den økonomiske værdi i de punkter, hvori skatteyder har fået medhold, overstiger den økonomiske værdi i de punkter, hvori skatteyder ikke har fået medhold, er kriteriet opfyldt."

Af fodnote 75 fremgår følgende:
"Med henblik på yderligere at styrke borgernes retssikkerhed bør der indføres en generel adgang til 100 procent godtgørelse i de tilfælde, hvor skatteyder opnår delvis medhold dvs. ikke nødvendigvis medhold i overvejende grad. Opnås blot en grad af medhold, har den påklagede afgørelse ikke været hjemmelsmæssig korrekt og dermed i strid med det skærpede legalitetskrav i grundlovens § 43. Da dette retssikkerhedsmæssigt er betænkeligt bør der derfor generelt indføres 100 procent omkostningsgodtgørelse også ved delvis medhold."

Side 88, 3. Momenter i medholdsvurderingen
"[…]
Afgørelsen fra Landsskatteretten slår således klart fast, at SKAT skal sikre, at selve medholdsvurderingen ikke bliver afgjort ved skøn under regel - at medholdsvurderingen skal foretages under inddragelse af alle de i forarbejderne anførte momenter.
[…]
Er der efter vurderingen tvivl om hvorvidt der skal ydes 100 procent godtgørelse skal der udbetales godtgørelse med 100 procent⁷⁶.
[…]"

Af fodnote 76 fremgår følgende:
"Jf. Skatteministerens svar til Advokatrådet jf. L 54 FT 2001/02 2. samling, bilag 26."

Side 92, 3.5. Antallet af klagepunkter
"Antallet af klagepunkter er, efter motiverne, ikke i sig selv afgørende. Antallet af klagepunkter bør dog på linje med andre relevante kriterier indgå som et moment i den samlede vurdering, i det omfang det ikke allerede umiddelbart på baggrund af sagsgenstanden kan konstateres, om skatteyderen har vundet i overvejende grad, det vil som udgangspunkt sig i hvert fald med mere end 50 procent."

Side 94, 4. Alle oprindeligt fremsatte klagepunkter skal indgå ved vurderingen
"[…]
Vurdering af procesrisikoen i relation til det enkelte klagepunkt kan endvidere have betydning i forhold til hvorvidt klagepunktet vindes i overvejende grad. Særligt i relation til spørgsmål af skønsmæssig karakter - særligt beløbsmæssige skøn - vil denne vurdering af det enkelte klagepunkt være af relevans.
[…]"

Vedlagt er desuden følgende:

"Hvad er retssikkerhed i Skatteministeriet:

Retssikkerhed betyder for Skatteministeriet:

• At skatter og afgifter bliver opkrævet i overensstemmelse med de gældende skatteprocessuelle regler (overholdelse af frister, krav om begrundelse osv.)
• At afgørelser bliver truffet så hurtigt som muligt
• At den enkelte borger og virksomhed har oplevelsen af, at den konkrete afgørelse om skatter eller afgifter rettet mod den enkelte opfylder de juridiske krav
• At alle borgere og virksomheder bliver behandlet på en ensartet måde
• At alle betaler de skatter og afgifter, som er fastsat i lovgivningen

Skatteministeriets håndtering af retssikkerhedsbegrebet skal således sikre, at de juridiske regler er fulgt, at de er fulgt på en ensartet måde overfor alle, og at der er tillid til dette. På en og samme tid skal der være retssikkerhed over for den enkelte (den individuelle retssikkerhed) og over for alle (den kollektive retssikkerhed)."

På forespørgsel fra Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant oplyst, at tidsforbruget til udarbejdelse af indkomst- og formueopgørelse for 2008, kan opgøres til 8 timer á 850 kr., ekskl. moms, svarende til et samlet beløb på 8.500 kr. inkl. moms.

Klagerens repræsentant har den 7. januar 2018 på klagerens vegne sendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse og SKATs bemærkninger hertil. Af bemærkningerne fremgår blandt andet følgende:

"[…]
Som det fremgår af vores sagsfremstilling, beror sagen på Skatteankenævnets afgørelse af 16/4 2012, idet vi er af den opfattelse, at der burde have været givet 100% omkostningsgodtgørelse, der henvises til vores klage til Skatteankestyrelsen af 24/3 2013.

Med baggrund i SKATs udtalelse i sagen, side 2 første afsnit, imødekommer/erkender SKAT, at der er fuldt medhold i klagesagen - det til trods for Skatteankenævnets afgørelse af 16/4 2012 samt SKAT […] afgørelse af 12/12 2012.

Ud fra afsnit 2 side 2, er det SKATs opfattelse, at de dog ikke tiltræder, at der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til udarbejdelse af årsregnskabet 2008.

Ud fra hele vores sagsfremstilling, idet der skal henvises til referat af møde den 6/7 2015, med Skatteankestyrelsen, har vi ud fra denne skrivelse fremført bevisførelse over SKATs manglende gennemgang, idet der er markante fejl i sagen.

Havde SKAT foretaget den fornødne revision og brugt alt relevant regnskabsmateriale, ville SKAT kunne have konkluderet, at alle indtægter og et rimeligt og tilstrækkeligt privatforbrug var til stede, der henvises til kontrolproces, bilag 7, under vores sagsfremstilling, dateret den 6/7 2015.

Det betyder, at havde SKAT udført et tilstrækkeligt arbejde i sagen, ville sagen aldrig have være forelagt Skatteankenævnet, og omkostninger på sagen havde været langt mindre for min kunde, A.

Herunder skal vi tilføje til afgørelsen under hensyntagen til de relevante kriterier i sagen, at A ikke har fået behandlet sin sag af SKAT ud fra en fornøden retssikkerhed og hensyntagen, derfor bør A tilkendes fuld medhold i alle sagens omkostninger, med en omkostningsgodtgørelse 100%.

Under Skatteankestyrelsen - udtalelse i sag og som skal afgøres af Landsskatteretten kan vi derfor tiltræde dennes afgørelse om fuld omkostningsgodtgørelse med 100% af det samlede honorar kr. 55.578,13 inklusiv moms.
[…]"

På retsmøde i Landsskatteretten anførte klagerens repræsentant blandt andet, at der ikke er fremsendt separat eller yderligere faktura for bistand til udarbejdelse af regnskabet, ligesom der heller ikke i regnskabet er afsat beløb til revisorhonorar.

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten bemærker, at SKATs afgørelse opfylder betingelserne i forvaltningslovens § 22 og § 24, stk. 1 og 2, og derfor ikke er mangelfuld.

Af dagældende skatteforvaltningslovs § 52, stk. 1, § 54, stk. 1, og § 55, stk. 1, nr. 1, (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011) fremgår følgende:

"§ 52 Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad."

"§ 54 Godtgørelsesberettigede er følgende udgifter, når de ifølge regning skal betales eller er betalt:

1. Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos den godtgørelsesberettigede.
2. Retsafgifter bortset fra beløbet til Landsskatteretten som nævnt i § 42 a.
3. Udgifter til syn og skøn.
4. Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale, i det omfang der ikke er tale om dokumentation for kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens § 3 B.
5. Pålagte sagsomkostninger.
6. Udgifter til en sagkyndigs udtalelse om, hvorvidt en afgørelse i en klage- eller retssag bør påklages eller prøves ved domstolene."

"§ 55 Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:

1. Ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten."

Der ydes således som udgangspunkt omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til skatteankenævnet, jf. dagældende skatteforvaltningslovs § 52, stk. 1, jf. § 54, stk. 1, og § 55, stk. 1, nr. 1.

Klagerens repræsentant har oplyst til SKAT, at honoraret for diverse regnskabsassistance udgør 13.387,50 kr., eksklusiv moms, eller 16.735 kr., inklusiv moms (oprundet).

SKAT har nedsat det godtgørelsesberettigede beløb med 16.735 kr., idet SKAT har anset dette beløb for at vedrøre bistand til udfærdigelse af regnskaber, som var eller skulle have været ydet i forbindelse med sagens behandling ved 1. instans.

Klagerens repræsentant udarbejdede efter det oplyste følgende regnskabsmateriale under sagens behandling ved skatteankenævnet:

• Årsrapport for 2008 for klagerens udlejningsvirksomhed
• Indkomst- og formueopgørelse for 2008

Landsskatteretten finder ikke, at der er hjemmel i skatteforvaltningslovens kapitel 19 til at yde omkostningsgodtgørelse til udgifter til udarbejdelse af årsregnskab og indkomst- og formueopgørelse, uanset at udarbejdelse heraf måtte anses for at være velbegrundet i relation til førelse af sagen ved skatteankenævnet. De opgjorte udgifter hertil på 16.735 kr., inkl. moms, er derfor ikke godtgørelsesberettigede, hvilket også er i overensstemmelse med hidtidig praksis, jf. bl.a. SKM2013.459.LSR, Den Juridiske Vejledning A.A.13.4. og FOB nr. 2013.0016.

Der kan ydes omkostningsgodtgørelse med 100 % af de godtgørelsesberettigede udgifter, såfremt klageren anses for at have opnået fuldt ud medhold eller medhold i overvejende grad i forbindelse med klagen til skatteankenævnet, jf. dagældende skatteforvaltningslovs § 52, stk. 1.

Dagældende skatteforvaltningslovs § 52, stk. 1, var en direkte videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs § 33 A, stk. 1. Denne bestemmelse fik sin formulering ved lov nr. 388 af 6. juni 2002, hvor blandt andet bestemmelsens 2. pkt. om godtgørelse på 100 % blev indført.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 54 af 17. januar 2002, 2. samling, fremgår blandt andet følgende:

"[…]
3. Nærmere om medholdsvurderingen
[…]
Såvel de administrative klageinstansers udtalelse om medholdsgraden som told- og skatteforvaltningens medholdsvurdering, herunder den samlede medholdsvurdering, må foretages på baggrund af en skønsmæssig vurdering af betydningen af såvel målelige som ikke-målelige forhold i sagen. Antallet af klagepunkter er ikke i sig selv afgørende.

Der kan ikke i alle tilfælde tages udgangspunkt i selve den konkrete sags beløbsmæssige betydning for den skatte- eller afgiftspligtige. Hvis sagen således er af principiel betydning - ikke alene for behandlingen af tilsvarende spørgsmål for andre år for den pågældende skatte- eller afgiftspligtige, men også generelt for retstilstanden på området - må dette moment tillægges vægt.

I vurderingen kan bl.a. indgå

• sagsgenstandens beløbsmæssige værdi
• på hvilket niveau i det administrative klagesystem eller ved domstolene sagen er afgjort
• sagens eventuelle vidererækkende betydning for den skatte- eller afgiftspligtige eller for retstilstanden på området i øvrigt
• udgifterne til den sagkyndiges behandling af sagen på det pågældende punkt (punktets tyngde).

[…]"

Endvidere fremgår det af bilag 26 til lovforslaget, at skatteministeren til et forslag fra Advokatrådet om, at medholdsvurderingen skulle foretages på grundlag af de endelige påstande, udtalte:

"Advokatrådets forslag indebærer, at skatteyderen har mulighed for at frafalde de usikre punkter - i princippet lige indtil instansen tager sagen op til afgørelse. Skatteyder og/eller den sagkyndige er måske på baggrund af myndighedernes sagsfremstilling eller efter mødet med instansen blevet klar over, at myndighedernes afgørelse er korrekt. Er det så rigtigt at se bort fra disse punkter, når det skal vurderes, om skatteyder har fået medhold i sin sag?

Det mener jeg ikke. Jeg mener, at det er mest korrekt at vurdere, om en sag er vundet ved en instans ved at sætte udfaldet af sagen i relation til de punkter, som er blevet påklaget til instansen. Dette fremgår i øvrigt af pkt. 3 i lovforslagets bemærkninger. Jeg mener også, at det er den mest naturlige måde at forstå sagsbegrebet på. Også hensynet til ordningens enkelhed mener jeg taler for den i lovforslaget beskrevne forståelse af sagsbegrebet."

Af Østre Landsrets dom af 12. august 2005, offentliggjort som SKM2005.358.ØLR, fremgår følgende:

"[…]
Vurderingen af, om en skatte- eller afgiftspligtig har vundet sagen fuldt ud eller i overvejende grad, foretages efter skattestyrelseslovens § 33 A instans for instans og ud fra den påstand, som den skattepligtige nedlagde for den pågældende instans.
[…]"

Ved vurderingen af, om der beløbsmæssigt er givet en skatteyder fuldt ud medhold eller medhold i overvejende grad, er det således påstanden i klagen til klageinstansen, der skal sammenholdes med klageinstansens afgørelse.

Det fremgår dog af bilag 26 til ovennævnte lovforslag, at udgangspunktet er, at en sag må omfatte alle de forhold, som er blevet inddraget.

Såfremt en skatteyder selv inddrager yderligere forhold under sagens behandling i klageinstansen, der er behandlet i den påklagede afgørelse, skal både påstanden for det oprindelige påklagede forhold samt påstanden for de senere inddragede forhold indgå ved vurderingen af, om der beløbsmæssigt er opnået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

SKATs afgørelse af 19. april 2011 indeholder følgende forhold:

• Forhøjelse vedrørende honorar
• Forhøjelse af overskud af virksomhed
• Skønsmæssig forhøjelse af indkomst

Klagen af 15. juli 2011 kan alene anses for en foreløbig klage.

Ved den begrundede klage af 19. oktober 2011 er det kun forholdet vedrørende den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten, der påklages. Der nedlægges påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse nedsættes med 95.000 kr., således at forhøjelsen er 0 kr.
Klagerens repræsentant inddrager ved brevet modtaget af skatteankenævnet den 27. marts 2012 forholdene vedrørende forhøjelse vedrørende honorar samt overskud af virksomhed. Der nedlægges således yderligere påstand om, at forhøjelsen vedrørende honorar nedsættes med 90.000 kr., således at forhøjelsen er 0 kr., og at overskud af virksomhed forhøjes fra 116.112 kr. til 198.265 kr., det vil sige med 82.153 kr.

Skatteankenævnet nedsætter ved afgørelse af 16. april 2012 den skønsmæssige forhøjelse samt forhøjelsen vedrørende honorar til 0 kr. Skatteankenævnet ansætter endvidere overskud af virksomhed til det af klagerens repræsentant opgjorte, dvs. til 198.265 kr. Skatteankenævnet ændrer dog ejendomsværdiskatten vedrørende ejendommen beliggende Adresse Y3. Ejendomsværdiskatten er en del af de udgifter, som SKAT fratrækker ved beregningen af overskud af virksomhed. Klagerens repræsentant ansætter ejendomsværdiskatten til 4.746 kr., svarende til ejendomsværdiskatten for 360 dage. Skatteankenævnet ændrer dette til ca. 3.164 kr., svarende til ejendomsværdiskatten for 8 måneder.

Der er således givet klageren medhold i overvejende grad ved skatteankenævnets afgørelse af 16. april 2012.

Det forhold, at skatteankenævnet i afgørelsen udtalte, at resultatet af sagen ikke kan anses for medhold i overvejende grad, kan ikke ændre herved. Det fremgår således af dagældende skatteforvaltningslovs § 56, stk. 1, at den udtalelse, som den administrative instans afgiver, ikke er bindende for afgørelsen af spørgsmålet om godtgørelsens størrelse. Dette gælder både for SKAT ved behandlingen af ansøgningen i førsteinstans som i nærværende sag.

Landsskatteretten ændrer herefter den påklagede afgørelse således, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 % af et samlet beløb på 38.843 kr., inklusiv moms.