Dokumentets metadata

Maskeret udlodning – salg af springhest

Sagen drejede sig om, hvorvidt en skatteyder skulle udbyttebeskattes af et beløb på kr. 5.960.000,-, som skatteyderen i juni 2008 modtog fra selskabet G1, som skatteyderen sammen med sine børn ejede via et holdingselskab.

Skatteyderen gjorde under sagen gældende, at hun den 23. oktober 2007 i medfør af en låneaftale var blevet ejer af en springhest, der hidtil havde været ejet af G1, for en overdragelses- sum på kr. 1.350.000,-, og at hun i juni 2008 havde solgt hesten tilbage til selskabet for kr. 5.960.000,-, hvorfor der ikke var grundlag for at udbyttebeskatte hende af beløbet.

Heroverfor var det Skatteministeriets synspunkt, at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at hun var blevet ejer af hesten i efteråret 2007, hvorfor hun havde modtaget beløbet på kr. 5.960.000,- uden modydelse og derfor skulle udbyttebeskattes af beløbet.

Retten fandt ikke, at det var dokumenteret, at ejendomsretten til hesten var overgået til skatteyderen i efteråret 2007. Ved denne vurdering lagde retten blandt andet vægt på, at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at hun havde betalt for hesten, samt at hesten efter det oplyste fortsat blev anvendt af G1 som hidtil, efter at ejendomsretten skulle være overgået til skatteyderen. Retten fandt på den baggrund, at skatteyderen havde modtaget de kr. 5.960.000,- uden modydelse, og at hun derfor skulle udbyttebeskattes af beløbet efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2. pkt.

Parter

A

(v/ advokat Leo Jantzen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/advokat Esben Lyshøj Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Niels Juhl de Neergaard dommer

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 6. marts 2017, angår spørgsmålet, om A har godtgjort, at et beløb på 5.960.000 kr., som hun i 2008 modtog fra G1, ikke har karakter af udbytte efter ligningsloven, og at hun derfor ikke skal beskattes af beløbet.

A har nedlagt endelig påstand om, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2008 nedsættes med 5.960.000 kr. eller et mindre beløb fastsat af retten, subsidiært at hendes skatteansættelse for indkomståret 2008 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at A beskattes for indkomståret 2008 af et beløb på 5.723.806 kr. efter § 16 A, stk. 1, 2. pkt., i den dagældende ligningslov.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 7. december 2016 følgende kendelse:

"…

Der klages over, at SKAT har forhøjet klagerens indkomst med maskeret udbytte vedrørende køb og salg af springhest v. navnet "M1" mellem selskab og anpartshaver.

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 4.610.000 kr. vedrørende maskeret udbytte.

Landsskatteretten ansætter forhøjelsen til 5.960.000 kr.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Repræsentanten har endvidere udtalt sig over for Landsskatterettens på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

G1 var indtil ca. oktober 2008 ejet 100 % af G2. Klagerens ægtefælle MA var direktør i begge selskabe[r]. Anparterne i G1 blev i oktober 2008 overdraget til G3, nu G4. Klageren er hovedanpartshaver i G4. Den 27. oktober 2010 anmodede Erhvervsstyrelsen Sø-og Handelsretten om at tvangsopløse G1. Den 15. januar 2016 blev selskabet erklæret konkurs, og den 25. maj 2016 blev G1 opløst. Den 12. oktober 2015 anmodede Erhvervsstyrelsen Sø-og Handelsretten om at tvangsopløse G2. Den 20. april 2016 blev G2 taget under konkursbehandling.

G1´s regnskabsår følger kalenderåret. Af årsrapporten for G1 for 2007 fremgår, at revisor har taget forbehold for selskabets fortsatte drift. Af ledelsesberetningen fremgår, at selskabets aktivitet består i at drive virksomhed ved investering i Danmark og i udlandet, samt projektudvikling og anden beslægtet virksomhed. Ligelydende fremgår af ledelsesberetningerne i årsrapporterne for 2008 og 2009. Af revisionspåtegningen på årsrapporten for 2008 fremgår, at der er taget forbehold overfor værdiansættelsen af selskabets beholdning af heste, idet revisor ikke har modtaget dokumentation herfor. Af revisionspåtegningen på årsrapporten for 2009 fremgår, at revisor har taget forbehold for selskabets fortsatte drift.

Af lokalavisen fra den 4. november 2014 fremgår bl.a., at MA har oplyst, at både han og A er tidligere eliteryttere, og at de begge har redet på internationalt plan i disciplinen military. Han har videre oplyst, at deres datter i en årrække har været landsholdsrytter. Ægteparret har 4 børn, herunder SM, som er elite ungdomsrytter.

Af årsrapporterne for 2001 - 2009 for G1 fremgår følgende af anlægskartoteket for heste:

Af årsrapporten for 2008 fremgår endvidere, at G1 har solgt en projektejendom til klageren med et tab for selskabet på 8.047.480 kr. Selskabets anskaffelsessum for ejendommen udgjorde 24.447.480 kr. Pr. 31. december 2008 skyldte klageren 16.406.980 kr. til G1.

Af revisionspåtegningen på årsrapporten for 2008 fremgår følgende:

"Supplerende oplysninger
I forbindelse med salg af selskabets projektejendom er opstået et ulovligt anpartshaverlån på kr. 16.406.980 med selskabets hovedanpartshaver, idet tidligere bevilget finansiering fra F1-bank ikke er gennemført."

Den seneste årsrapport er årsrapporten for 2013. Det fremgår af årsrapporten, at selskabets aktiver er solgt.

I et notat fremsendt til SKAT den 9. november 2011 har selskabet oplyst, at G1 den 2. juni 2006 købte springhesten M1 fra NT for 1.350.000 kr.

I et brev af 29. februar 2012 til SKAT har selskabets repræsentant oplyst følgende:

"Hesten M1 er i 2006 købt af 3. mand for DKK 1.350.000. Da selskabet ikke havde likviditet til betaling af købesummen, lånte det beløbet af hovedaktionær A.

Det aftales, at A fik sikkerhed i hesten, da selskabet havde problemer med at afdrage på gælden. A udtager hesten i 2007 mod at tilgodehavendet nedskrives til DKK 0. I juni 2008 køber G1 hesten tilbage fra A.

Hesten er i A's ejertid trænet op til at gå internationale Grand Prix klasser, og er kort tid inden handlen udtaget til EM.

Værdistigningen i A's ejertid har derfor været stor. Overdragelsessummen aftales derfor til DKK 5.960.000.

G1, der blandt andet producerer og sælger …, har på grund af udtagelsen til EM indkøbt hesten, for på den måde at få sit navn profileret til dette store stævne.

Vi fastholder derfor, at handlen med hesten M1 er gennemført til markedsværdi."

Købekontrakten af 2. juni 2006 har følgende ordlyd:

§ 1

Mellem NT, Y1-adresse. I det følgende kaldet sælger, og G1, Y2-adresse, i det følgende kaldet køber, er der indgået følgende aftale om køb af hesten M1, født den 30. marts 1997, registreringsnummer i henhold til hestepas/stamtavle …. Hesten er brændemærket ….

§ 2

Sælger oplyser, at hesten har været anvendt til springning. Køber oplyser, at hesten skal anvendes til springning. Køber har prøveredet hesten.

§ 3

Købesummen er aftalt til kr. 1.500.000,00, se dog nedenfor i § 8.

Parterne har aftalt, at kr. 1.350.000,00 af købesummen overføres til sælgers bankkonto i dag den 2. juni 2006 og at køber fremsender dokumentation for, at dette er sket i dag. Sælger kan først disponere over dette beløb, når hesten er blevet leveret, jf. nedenfor § 4.

De resterende kr. 150.000,00 betales, når F2-forsikring har antaget forsikring på hesten, jf. nedenfor § 8, dog senest den 1. juli 2006.

Sælger garanterer, at hesten er fri og ubehæftet.

§ 4

Sælger leverer hesten den 3. juni 2006 ca. kl. 11.30 på gårdspladsen i Y3 ved at aflevere træktovet til køber, der er til stede.

Risikoen for hestens hændelige undergang eller forringelse overgår fra dette tidspunkt til køber.

Sælger er berettiget til at disponere over købesummen, når levering er sket.

§ 5

Sælger erklærer, at der sælger bekendt ikke er skjulte fejl eller mangler ved hesten, men giver ingen garanti herfor.

Der henvises i øvrigt til den vedlagte sundhedserklæring, udfyldt og underskrevet af sælger, samt af de to dyrlægejournaler, som er nævnt i § 10, og som køber har haft lejlighed til at gennemgå inden denne købsaftales underskrift.

§ 6

Køber har forud for indgåelse af denne aftale nøje besigtiget og undersøgt hesten. Køber har således ladet dyrlæge IP, G5, undersøge hesten med henblik på køb, ligesom denne dyrlæge har taget røntgenbilleder i antal og projektioner, efter købers anvisning. Billederne har efterfølgende været gennemgået af dyrlæge IP samt af en dyrlæge fra G6, ligesom billederne har været fremsendt til F2-forsikring med henblik på købers etablering af forsikring på hesten.

Alle omkostninger forbundet med disse undersøgelser er afholdt/afholdes af køber.

§ 7

Køber og sælger er opmærksom på, at retsvirkningen af, at hesten måtte vise sig at lide af en skjult fejl eller mangel skal bedømmes efter Købeloven, pt. lov nr. 213 213 af 22.04.2002, og at køber skal reagere hurtigt overfor sælger, hvis han vil klage over en mangel ved hesten, jf. Købelovens bestemmelser herom.

Såfremt køber som forudsat etablerer forsikring på hesten, jf. § 8, er der aftalt en absolut forældelses-og reklamationsfrist på et år fra levering. Eventuelle mangler/fejl ved hesten, der overtages og/eller reklameres over efter den 3. juni 2007 kan således ikke gøres gældende overfor sælger.

§ 8

Køber ønsker at etablere livs- og uanvendelighedsforsikring på hesten med F2-forsikring. Hvorvidt dette kan ske, er ved nærværende aftales underskrift ikke afklaret. F2-forsikring har således afgivet et tilbud til køber, blandt andet betinget af yderligere veterinær dokumentation.

Såfremt F2-forsikring ikke vil tilbyde at etablere forsikringen under henvisning til hestens sundhedstilstand, har parterne aftalt, at købesummen reduceres til kr. 1.350.000,00.

I det tilfælde skal køber til sælger fremsende kopi af begrundet afslag fra F2-forsikring. Køber opnår ikke andre beføjelser overfor sælger, hvis forsikring af hesten ikke etableres.

§ 9

En eventuel tvist afgøres efter danske lovregler og eventuel retssag skal anlægges ved Byretten.

§ 10

Som bilag til denne købsaftale vedlægges:
Udfyldt og underskrevet sundhedserklæring Særligt bilag vedrørende hidtidig foderplan
Dyrlægejournal på tre sider fra G7, dyrlæge UP Dyrlægejournal fra dyrlæge SK.
Dansk Hestepas (udleveres sammen med hesten)
FEI-pas (udleveres sammen med hesten) Ejercertifikat (udleveres sammen med hesten)"

Det er på Skatteankestyrelsens forespørgsel oplyst, at der ikke blev tegnet livs- og uanvendelighedsforsikring på hesten.

Syn og skøn

På klagerens begæring har der været afholdt syn og skøn med henblik på at få en vurdering af handelsprisen på hesten M1. Chefberider JT blev udmeldt som syn- og skønsmand. Der er afgivet en syns- og skønsrapport den 19. december 2013. Denne rapport gav anledning til supplerende spørgsmål, som blev besvaret den 24. januar 2013.

Af begæringen til Retten af 22. marts 2013 fremgår bl.a. følgende:

"Den 2. juni 2006 købte G1 hesten M1 af NT for kr. 1.350.000. Købekontrakten fremlægges som bilag 1. A var anpartshaver i selskabet.

Som bilag 2 fremlægges M1's stamtavle.

M1 er en springhest.

Den 31. oktober 2007 overtog A "M1" for kr. 1.350.000.

I juni 2008 tilbagekøbte G1 på 100 % kredit "M1" for kr. 5.960.000.

A opnåede således ved hendes ejerskab på otte måneder en fortjeneste på kr. 4.610.000.

SKAT har ved afgørelse af 29. maj 2012 fundet, at A skal beskattes af fortjenesten som en maskeret udlodning, idet SKAT ikke kan acceptere, at der er sket en så stor værdistigning indenfor en så kort periode. Denne afgørelse har A påklaget til Skatteankenævnet.
Ved skrivelse af den 6. november 2012 har Skatteankenævnet oplyst, at Skatteankenævnet er af den opfattelse, at afholdelse af syn og skøn må anses for at kunne tilføre sagen væsentlige nye oplysninger, der ikke mere hensigtsmæssigt kan indhentes på anden måde. Som følge heraf har Skatteankenævnet truffet beslutning om, at udgifterne til syn og skøn vil blive dækket fuldt ud ved tilskud fra det offentlige i henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3.

Syns-og skønsmanden bedes; på baggrund af ovenstående oplysningerne samt vedlagte bilag og ved indhentelse af fornødne oplysninger, besvare følgende spørgsmål:

1. Syns- og skønsmanden bedes oplyse handelsværdien af hesten "M1 den 31. oktober 2007

2. Syns- og skønsmanden bedes oplyse handelsværdien af hesten "M1 i juni 2008

3. Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilke forhold han i forbindelse med sin besvarelse af det stillede spørgsmål har tillagt særlig betydning"

Af syns- og skønsrapporten af 19. december 2013 fremgår:

"Spørgsmål 1:

Syns- og skønsmanden bedes oplyse handelsværdien af hesten "M1"

den 31. oktober 2007:

Svar:
Handelsværdien af hesten vurderer jeg må være denne samme som på handelstidspunktet i 2006.
Priser på heste er liebhaveri, forstået på den måde, at prisen er afhængig af udbud, efterspørgsel og markedsøkonomien.

Andre faktorer som er gældende og har stor indflydelse på prisen og efterspørgsel er de år, hvor der er championater, Asia's Games, EM, VM og OL.

Spørgsmål 2:
Syns- og skønsmanden bedes oplyse handelsværdien af hesten "M1" i juni 2008:

Svar:
I 2008 begynder hesten at starte internationale stævner, hvor kvalitet og potentiale af hesten ses og udvikles. Dette ses tydeligt ved gennemgang af videoer, resultatlister og anden udført research.

"M1" er en hest jeg vil betegne med stor kapacitet og evner til at kunne gå internationale mesterskaber.

Priser på heste har følgende faktorer som gør sig væsentligt gældende på dette niveau:

* Man vurderer, om hesten har kapacitet til at gå de store klasser.

* Man vurderer, om hesten er letridelig.

* Man vurderer, hvilke typer ryttere, der kan ride hesten.

"M1" har stor og en særlig kapacitet, idet den viser, at en lille pige/amatør kan ride den ved store internationale stævner.

Jeg vurderer, at prisen på 800.000 euro ikke er urealistisk. Man kan altid diskutere, om hesten skulle være 100.000 euro billigere eller dyrere. Det er igen udbud og efterspørgsel, der er medvirkende faktorer.

Spørgsmål 3:
Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilke forhold han i forbindelse med sin besvarelse af de stillede spørgsmål har tillagt særlig betydning.

Svar:
Jeg har tillagt særlig betydning til:

* Resultatlister, videoer og indhentet andre oplysninger.

* Min mangeårige erfaring med at ride og handle heste på internationalt niveau.

* Hestens kvaliteter, som nævnt i punkt 2."

Af supplerende syns-og skønsrapport af 24. januar 2014 fremgår:

"Spørgsmål 4:

A) Hvem der typisk kunne være interesserede købere til "M1" og om det typisk ville være potentielle køber med en betydelig viden om og erfaring i handel med heste af "M1"s kapacitet og evner.

Svar:
Det er ambitiøse og velhavende mennesker, som er passioneret for og i heste og ridesporten. Det behøver nødvendigvis ikke at være professionelle handelsfolk, der køber hesten. Typisk allierer man sig med egen træner eller en dygtig handelsmand indenfor området, som man har tillid til.

B) Hvornår det for hesten "M1" kunne ses, at den var i besiddelse af nævnte kapacitet og evner samt herunder hvornår disse evt. fortløbende opnås, samt om det er syns- og skønsmandens vurdering, at kapaciteten og evner ville være til stede før de kunne "vises" ved internationale stævner i 2008 og frem,

Svar:
Man må gå ud fra, at da man køber hesten d. 2/6- 2006 for 1.350.000 mill., at man da allerede har en forventning om, at denne hest har potentialet - ellers betaler man ikke så mange penge. En hests evner og potentiale er muligt at skønne inden resultater. Jeg formoder, at køber allerede på dette tidspunkt er vejledt af træner eller anden faglig handelsperson, der kunne skønne hestens potentiale.

C) "M1"s kapacitet og evner efter syns-og skønsmanden opfattelse kan anses for opnået 1) før 31. oktober 2007, 2) mellem 31. oktober 2007 og juni 2008, 3) eller først når de kunne "vises" ved at "M1" deltog ved internationale stævner.

Svar:
Som skønsmand kan det kun være et skøn, da der ikke foreligger video fra de oplyste perioder. Se pkt. B. Men når hesten så ved deltagelse ved de internationale stævner opnår resultater giver det anledning til, at man kan fastslå prisen.

D) En potentiel køber med viden og erfaring som syns-og skønsmanden ville være i stand til, at se om "M1" forud for deltagelsen i internationale stævner i 2008 mv. havde det potentiale som syns-og skønsmanden tilkendegiver ved sin besvarelse af spørgsmål 2,

Svar:
Jeg mener og har erfaret, at man kan se potentialet uden opnåede resultater. Allerede som unghest ses potentiale og kapacitet. Når man køber heste i denne prisklasse satser man på at resultaterne vil komme. Men det en chance, og hårdt og målrettet arbejde der bærer frem mod resultatet og at hestens kapacitet kan udnyttes.

E) Syns- og skønsmanden ved sin besvarelse af spørgsmål 4a til 4d mener, at dette ville få indflydelse på handelsværdien af hesten.

Hvis jeg har forstået spørgsmålet korrekt, så har alle spørgsmål fra 4a-4d indflydelse på handelsprisen.

Spørgsmål 5:

Syns- og skønsmanden bedes på baggrund af sin besvarelse af spørgsmål 4a til 4e oplyse om det giver anledning til at komme frem til en anden vurdering end der er givet ved besvarelsen af spørgsmål 2 og i givet fald oplyse hvad syns- og skønsmanden på denne baggrund vurderer handelsværdien af "M1" ville være pr. 31. oktober 2007. Hvis det ikke giver syns-og skønsmanden anledning til at oplyse en anden handelsværdi bedes der givet en begrundelse herfor.

Svar:
Jeg mener fortsat, at hestens resultater og egenskaber ud fra det materiale som er tilsendt, da vil svaret stadigvæk være det samme som tidligere besvaret.

Jeg vurderer, at prisen på 800.000 euro ikke er urealistisk. Man kan altid diskutere, om hesten skulle være 100.000 euro billigere eller dyrere. Det er igen udbud og efterspørgsel, der er medvirkende

I et brev af 30. marts 2016 opfordrede Skatteankestyrelsen klagerens repræsentant til at fremsende en redegørelse for, hvorfor G1 nedskrev værdien af heste i sin årsrapport for 2008 med 5.753.758 kr., kopi af salgsaftalen vedrørende M1 i 2009, kopi af hestepas/registrerede ejeroplysninger, dokumentation for aktiviteten, salg og udvikling af … i selskabet. Ved brev af 9. maj 2016 bragte Skatteankestyrelsen styrelsens opfordring af 30. marts 2016 i erindring.

Til beskrivelse af aktiviteten i G1 udleverede klagerens repræsentant på et møde den 29. maj 2012 med Skatteankestyrelsens sagsbehandler et dokument vedrørende et patent på en "….". Det fremlagte dokument er dateret den 24. september 2015.

Skatteankestyrelsens sagsbehandler genfremsatte på mødet med klagerens repræsentant den 29. maj 2012 anmodningerne i Skatteankestyrelsens breve af 30. marts 2016 og 9. maj 2016. Repræsentanten blev endvidere opfordret til at foranstalte yderligere oplysninger fremskaffet, herunder:

"

1. 1. Dokumentation for betaling af købet af hesten den 2. juni 2006 på 1.350.000 kr. (pengestrøm)
   2. Låneaftale af 23. oktober 2016 mellem G1 og A
   3. Dokument om pantsætning af hesten M1
   4. Aftale om udtagelse af hesten fra selskabet
   5. Dokumentation for betaling for udtagelse af hesten (pengestrøm)
   6. Aftale om salg af hesten til selskabet for 5.960.000 kr.
   7. Dokumentation for betaling af hesten (pengestrøm)
   8. Ejercertifikat fra 2006 - dags dato (hvem ejede hesten og hvornår)
   9. FEI-pas
   10. 10. Dansk Hestepas
   11. 11. Dyrlægejournaler (skade i 2008)
   12. 12. Aftale om salg af hesten i 2009
   13. 13. Dokumentation for betaling af udgifter på hesten i 2007 og 2008 (opstaldning, dyrlæge, foder o.lign.) "

Skatteankestyrelsen modtog den 4. juli 2016 følgende redegørelse med bilag:

"Jeg skal herved i det omfang, som det har været muligt besvare din skrivelse af 9. maj d.å.

For så vidt angår dine bemærkninger side 1, de 2 sidste afsnit skal jeg bemærke, at du har fået alle materialer, der er fremlagt i syns- og skønssagen, ligesom jeg viste/udleverede diverse patentansøgninger vedrørende …. Jeg oplyste tillige, at baggrunden for G1's nedskrivning af heste med 5.753.758 var, at M1 var kommet til skade.

Jeg fremlægger som bilag A Registreringsattest Dansk Varmblod. Der har ikke været registreret ejerskifte på hesten siden 2001, hvor der ikke kan fremlægges dokumentation for registrerede ejerskifter.

G1 købte som bekendt M1 af NT for kr. 1.350.000. Købesummen var aftalt til kr. 1.500.000, men de sidste kr. 150.000 skulle først betales, når F2-forsikring havde antaget forsikring på hesten. Der blev ikke tegnet nogen forsikring, da det var for dyrt.

Jeg fremlægger som bilag B forskellige bilagsmaterialer vedrørende betalingen af de kr. 1.350.000 til NT.

Som bilag C fremlægges låneaftale/pantaftale af 23. oktober 2006. Denne er tillige "salgsaftalen", hvorved A overtog hesten i 2007 fra G1. Som det fremgår af aftalens § 5 fik A pant i M1. Som det videre fremgår af § 8, skulle ejerskabet til M1 overgå til A den 31. oktober 2007, såfremt A's tilgodehavende var over kr. 1.200.000 på dette tidspunkt. Overgangsværdien blev fastsat til kr. 1.350.000 og skulle godskrives mellemværendet.

Som bilag D fremlægges kontoudtog fra G1's bogholderi, hvoraf fremgår, at ovennævnte er gennemført som efterposteringer af revisor 1/12008. Hesten afgik fra selskabets hestebeholdning, og selskabets gæld hos G2 blev nedskrevet med de kr. 1.350.000.

Som bilag E fremlægges kontoudtog fra G1 mellemregning med G2. Her fremgår det, at G1´ gæld til G2 steg med kr. 5.960.000. Teksten var M1. Der kan tillige henvises til bilag D under hestebeholdning, hvoraf fremgår, at M1 indgik med de kr. 5.960.000. Min klient har ikke kunnet fremskaffe bilag 442, som må antages at være salgsaftalen.

Baggrunden for, at betalingerne er sket mellem G1's mellemregning med G2 er, at A ikke havde mellemregning med G1, men alene med G2. Det er meget normalt i "koncerner", at der ikke er mellemregninger mellem de forskellige enheder, men at der alene er mellemregninger med "moderselskabet", således at alle posteringer sker via "moderselskabet"."

Af det fremlagte bilag B fremgår, at F1-bank den 2. juni 2006 har meddelt G1, at banken den 2. juni 2006 har hævet 1.350.000 kr. på selskabets konto i banken. Det er oplyst, at beløbet er overført til en deponeringskonto med konto nr. X1, og at beløbet frigives til NT i henhold til købekontraktens § 3 og § 4.

Betalingen af G1´s køb af springhesten M1 er ifølge kontoudtog af konto nr. X2 af G1´s konto i F1-bank, konto nr. X3 sket den 1. juni 2006, hvor selskabets bankkonto er med 1.350.000 kr., hvorefter saldoen på bankkontoen udgjorde -1.272.195,40 kr. (gæld til banken).

Konto nr. X4, heste, er debiteret med 1.350.000 kr. Saldoen før debiteringen udgjorde 900.000 kr. og efter debiteringen af 1.350.000 kr. udgjorde saldoen 2.250.000 kr. Den 4. december 2006 er saldoen krediteret med 400.000 kr. vedrørende salg af 6-årig springhest. Debiteringen af 1.350.000 kr. er sket i henhold til internt bogføringsbilag 743, som ikke er fremlagt.

Den 2. juni 2006 er der ifølge G2´s bogholderi på G2's konto i F1-bank, konto nr. X5 hævet 1.350.000 kr., hvorefter saldoen udgjorde -79.008.590,65 kr. (gæld). På hævningen er med henvisning til bilag 636, som ikke er fremlagt, anført "Overf. G1". Modposteringen er i G2 bogført på mellemregningen med G1. Efter bogføringen af 1.350.000 kr. udgjorde G2´s tilgodehavende i G1 6.754.609,22 kr.

Af årsrapporten for G1 for 2006 fremgår i note 8, at nærtstående parter til G1 er G2, MA og G8. Det er oplyst, at G1 ikke har haft transaktioner med nærtstående parter i 2006.

Af årsrapporten for G1 for 2006 fremgår, at der pr. 31. december 2005 og pr. 31. december 2006 ud over gæld til hhv. kreditinstitutioner, prioritetsgæld og gæld til leverandører og varer var anden gæld på hhv. 8.484.686 kr. og 8.518.779 kr. Posten er ikke yderligere specificeret.

Af det fremlagte bilag C, som er en låneaftale mellem klageren og G1, fremgår følgende:

"Låneaftale

mellem

G1 Y2-adresse

og A, Y4-adresse

er indgået på følgende vilkår.

§1

A har igennem længere tid stillet likviditet til rådighed for G1 og har p.t. et tilgodehavende over for G1 på ca. 1.200.000 DKK

§2.

A ønsker at få udlignet sit mellemværende med G1 inden for de kommende 12 måneder.

§3.

Mellemværendet (lånet) skal således være nedbragt med hovedstol plus renter senest d. 31. oktober 2007.

§4.

Mellemværende kan variere i størrelse perioden frem til d. 31-10-2007. Renter tilskrives efter sædvanlig praksis for mellemregninger parterne imellem.

§5.

Til sikkerhed for ovennævnte mellemværende har A fået pant i hesten M1, brændemærket …, som G1 erhvervede tidligere på året. Hesten blev erhvervet for DKK 1.350.000.

§6.

Såfremt mellemværendet ikke er tilbagebetalt til A d. 31. oktober 2007, og hovedstolen er over 1.200.000 DKK, overgår ejerskabet af hesten, nævnt i pkt. 5, til A. Mellemværendet godskrives med 1.350.0000."

Låneaftalen fremtræder, som underskrevet af A og G1 den 23. oktober 2006.

Af det fremlagte bilag D fremgår, at der på konto for heste i G1, konto nr. X4 "Heste", er foretaget følgende efterposteringer: for perioden 1. januar 2008 - 31. december 2008

Efterposteringen på konto for heste på 1.350.000 kr. er modposteret på G1 konto for mellemregning med G2.

Debiteringen i henhold til bilag 442 på 5.960.000 kr. på konto for heste er modposteret (krediteret) på G1´s mellemregningskonto med G2, ligesom debiteringen af 1.350.000 kr. er sket på G1´s mellemregning med G2. G1´s gæld til G2 udgjorde før debiteringen af 1.350.000 kr. (nedbringelsen af gælden) -11.311.835,90 kr. og efter debiteringen af 1.350.000 kr. udgjorde mellemregningskontoen -9.961.835,90 kr.

På konto for ekstraordinære udgifter i G1, konto nr. X6, er der udgiftsført følgende udgifter vedrørende heste:

Af bilag D fremgår, at der i henhold til internt bilag 443, som ikke er fremlagt, som ekstraordinær udgift endvidere er udgiftsført "tab ved salg af Y5-adresse, og en opskrivning på konto nr. X7 "Y6-adresse." på 1.272.092 kr.

Af bilag F fremgår, at MA i den fremlagte dyrlægejournal i 2016 er registreret som ejer af M1. Den første journaltilførsel er fra den 5. november 2008.

Der er ikke fremlagt dyrlægejournaler for 2007, ligesom der ikke er fremlagt ejercertifikat, FEI-hestepas eller dokumentation for betaling af udgifter i 2007 og 2008 i form af opstaldning, dyrlæge, foder o.lign.). Aftalen om overdragelse af springhesten M1 fra A til G1 i 2008 er ikke fremlagt.

Af www…..com/... fra 24. marts 2010 fremgår, at: "Springrytteren SM stillede til start på M1 i den internationale springklasse for ryttere under 25 år (CSIU25) ved … Cup."

Ved en "overdragelsesaftale" af 23. juli 2009 mellem G1 og G3 solgte G1 al løsøre, herunder heste til G3 for 1.480.000 kr.

Ved brev af 11. juli 2016 har klagerens repræsentant bl.a. oplyst følgende:

"Med hensyn til A's mellemregningskonto med G1 kan jeg oplyse, at A ikke har haft en "direkte" mellemregningskonto med G1, hvorfor en sådan ikke kan fremlægges."

Efter modtagelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klagerens repræsentant fremlagt en mellemregningskonto mellem G1 og klageren for 2006 og 2007.

Af mellemregningskontoen fremgår følgende posteringer (G1´s bogholderi):

Der er fremlagt et uddrag af klagerens og klagerens ægtefælles skatteopgørelse for 2007. Af formueopgørelse pr. 31. december 2007 fremgår, at der under materielle anlægsaktiver er medtaget heste til en værdi på 1.350.000 kr.

SKATs afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 1, at interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

De aftalte handelssummer ved salg og køb af hesten fra hovedaktionær A er ikke udtryk for de priser, der ville være handlet til, hvis hesten var blevet handlet mellem uafhængige parter.

A har overtaget hesten den 31. december 2007 fra G1 for 1.350.000 kr., svarende til den værdi, som hesten er handlet for i juni 2006 fra en uafhængig tredjemand. I juni 2008 købte selskabet hesten tilbage for 5.960.000 kr. A opnåede således en fortjeneste på 4.610.000 kr. på et halv[t] års ejerskab.

Henset til den snævre tidsmæssige sammenhæng mellem de to handler mellem selskab og hovedaktionær, har SKAT ikke anerkendt, at A skulle kunne opnå en fortjeneste på handlerne. Fortjenesten anses udelukkende som opnået i kraft af A's bestemmende indflydelse i selskabet. SKAT har anset differencen mellem 5.960.000 kr. og 1.350.000 kr., dvs. 4.610.000 kr. som maskeret udlodning til selskabet.

SKAT har sådan set ikke tilsidesat værdien af hesten ved tilbagekøbet i 2008. De to handler skal bedømmes under et. Det er ikke godtgjort, at der i løbet af et halvt år, hvor hesten har været ejet af A har været en værdistigning på 4.610.000 kr.

SKAT kan ikke acceptere, at to modsatrettede overdragelser af samme aktiv mellem interesseforbundne parter indenfor en ganske kort periode kan resultere i en forholdsmæssig meget stor avance til hovedaktionæren.

Det er uden betydning, at hesten var trænet op til at gå internationalt Grand Prix og, at hesten var udtaget til EM, da G1 tilbagekøbte hesten i 2008. Det talent hesten har, kan ikke være udviklet i lige netop det halve år, hvor A ejede hesten, ligesom den træning, der ligger bag hestens præstationer, ikke alene har foregået i det halve år.

SKAT har efterfølgende bl.a. udtalt, at en værdistigning på hesten frem til ultimo 2007 skal tilfalde G1. G1, G2 havde en positiv egenkapital på 206 mio. kr. pr. 31. december 2007. Det må derfor antages, at koncernen har været i stand til at finansiere købet af hesten på 1,3 mio. kr. Der synes ikke at have været nogen tvingende økonomiske årsager til, at hesten blev overdraget fra selskabet.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten nedsættes med 4.160.000 kr. Handlen med hesten M1 er sket til markedsværdi. Selskabet købte hesten af en uafhængig tredjemand den 2. juni 2006 for 1.350.000 kr. Da selskabet ikke havde likviditet til betaling af købesummen, lånte det beløbet af klageren. Klageren overtog herefter hestens udvikling og træning. Klageren udtog formelt hesten af selskabet ultimo 2007 mod at tilgodehavendet blev nedskrevet til 0 kr. I juni 2008 købte G1 hesten tilbage fra klageren. Værdistigningen i klagerens ejertid har været stor, idet den i klagerens ejertid er trænet op til at gå internationale Grand Prix klasser og er kort tid inden udtaget til EM.

Klageren har modtaget mundtlige bud på køb af hesten til en pris, der svarer til den pris, som klageren solgte hesten for til selskabet.

G1, der blandt andet producerer og sælger …, har på grund af udtagelsen til EM indkøbt hesten for på den måde at få sit navn profileret til dette store stævne.

Selskabet er desuden gået i gang med et flerårigt testprogram af nogle verdenspatenterede … målrettet mod de bedste 10 % af konkurrencehestene i verden. For at testprogrammet skal have en værdi, skal testen udføres på heste, der deltager i konkurrence på højt internationalt niveau. M1 indgår i dette testprogram, der må startes forfra med en ny hest, hvis A vælger at sælge hesten til 3. mand.

Værdien ved tilbagesalget er understøttet af det afholdte syn og skøn. Det er syns- og skønsmandens opfattelse, at hesten i perioden fra den 31. oktober 2007 til juni 2008 er steget ganske væsentligt i værdi som følge af, at hesten deltog i internationale stævner og opnåede resultater, der gav baggrund for den pågældende stigning. Der er derfor ikke grundlag for at forhøje klagerens indkomst.

Landsskatterettens afgørelse

Af § 16 A, stk. 1, 2. pkt. i lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006 om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) fremgår, at til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til andelshavere med undtagelse af friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren i 2008 modtog 5.960.000 kr. fra G1.

Det påhviler klageren at godtgøre, at hun i 2007 erhvervede ejerskab til M1. Da klageren og G1 er interesseforbundne, er beviskravet til ejerforholdet skærpet.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden bemærker, at det fremgår af de fremlagte oplysninger, at det er G2 og ikke klageren, som finansierede G1´s køb af springhesten M1. Klageren har ikke, selv om hun er opfodret hertil, godtgjort, at hun havde pant i springhesten M1. Klagerens erhvervelse af hesten er ikke bogført på klagerens mellemregningskonto med G1 i 2007. Af den fremlagte mellemregningskonto mellem klageren og G1´s fremgår, at G1´s gæld til klageren på 1.543.995,45 kr. pr. 31. december 2007 blev overtaget/indfriet af G2. Det er derfor ikke godtgjort at mellemregningskontoen blev indfriet ved, at klageren udtog springhesten M1. Efter G2´s overtagelse af gælden pr. 31. december 2007, havde klageren ikke et tilgodehavende i G1 pr. 31. december 2007. Klageren kunne efter G2´s overtagelse af gælden alene henholde sig til G2 og ikke til G1. Bl.a. derfor anser de tre retsmedlemmer, herunder retsformanden det ikke for godtgjort, at klageren i 2007 i henhold til låneaftalen mellem G1 opnåede ejerskab til springhesten M1. Det er heller ikke godtgjort, at klageren på andet grundlag i 2007 erhvervede ejerskab til springhesten M1. Det understøttes af, at afgangen af hesten ifølge G1´s bogholderi er ført som en efterpostering i 2008. Klagerens ejerskab til springhesten er i øvrigt ikke godtgjort ved fremlæggelse af objektive dokumenter eller dokumenterede kendsgerninger. Idet G1´s overførsel af 5.960.000 kr. via mellemregningskontoen med G2 til klageren er sket uden modydelse, anser de tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, overførslen som en hævning af udbytte i selskabet gennem moderselskabet.

Et retsmedlem anser det på grundlag af de foreliggende oplysninger for dokumenteret, at ejerskabet til springhesten i slutningen af 2007 skiftede fra G1 til klageren. Endvidere vurderer dette retsmedlem på grundlag af de foreliggende oplysninger, at overdragelsen fra klageren tilbage til G1 i 2008 først skete, efter skaden på hesten er kendt. Overdragelsessummen tilbage til G1 i 2008 bør derfor ikke anerkendes til at være højere end den nedskrevne værdi, som er den værdi hesten efter nedskrivningen ansættes til i G1. Retsmedlemmet stemmer derfor for, at klageren skal beskattes af maskeret udbytte svarende til forskellen mellem den nedskrevne værdi efter skaden, og det beløb på 5.960.000 kr., der blev betalt til klageren ved tilbagesalget af springhesten til G1 i 2008.

Landsskatteretten træffer afgørelse efter stemmeflertallet. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og ansætter forhøjelsen vedrørende beskatning af maskeret udbytte til 5.960.000 kr. "

Den 3. september 2002 fik G1 patent på en … og på en metode til at fremstille denne …, jf. patentnummer US …. Den 19. februar 2004 søgte G1 om patent på en … med et ... og på en metode til at fremstille denne ….

I et brev af 28. august 2008 til G2 udarbejdede revisor ML, R1, en oversigt over efterposteringer pr. 31. december 2007. Af oversigten fremgår blandt andet:

"…

…"

Af et dokument, som fremstår som bogføringsbilag nr. 442, fremgår:

"A,

Y4-adresse

Sælger til

G2 G1

Hesten M1

Id-nummer …

Hoppe født 1997

Far: …

Morfar: …

Salgspris 800.000 Euro

Beløbet indsættes på mellemregningskonto

…, den 30. juni 2008.

[underskrift]"

Af en håndskrevet påtegning på bilaget fremgår, at beløbet skulle debiteres X4 og krediteres X10 samt at salgsprisen på 800.000 € blev omregnet til 5.960.000,kr., ifølge påtegningen ved anvendelse af en kurs på 7,50. I overensstemmelse hermed fremgår det af G1's kontokort, at 5.960.000 kr. samme dag blev debiteret G1's konto X4 Heste og krediteret G1's mellemregningskonto med G2.

Af et dokument, som A har oplyst er en kopi af bilag 447, fremgår blandt andet:

"

G1 5.820.231,00 5.820.231,00

Pr. 30-09-08 -

Af et dokument betegnet "Identification of the horse described in this passport", der ifølge en håndskrevet påtegning på dokumentet angår M1, fremgår blandt andet, at hesten nogenlunde regelmæssigt deltog i stævner i perioden fra 10. februar 2005 frem til 4. juni 2008. Derefter deltog hesten først i stævner fra den 15. eller 16. april 2009.

Af en udskrift af 4. september 2017 fra ... hjemmeside fremgår, at SM med M1 regelmæssigt deltog i stævner i perioden 5. juni 2006 til den 6. maj 2011. Af udskriften fremgår i overensstemmelse med det førnævnte identifikationsdokument, at M1 ikke deltog i stævner i perioden efter den 4. juni 2008 og før den 16. april 2009.

Forklaringer

Der er afgivet partsforklaring af A og vidneforklaring af MA, ML og LP.

A har forklaret blandt andet, at hun er privatpraktiserende læge i Y7-by, hvor hun har sin egen klinik.

På det tidspunkt, hvor G1 ønskede at købe M1, havde hun mange penge til gode i G1. Da hun ønskede sikkerhed for, at hun ville få sine penge igen, selvom G1 købte hesten, blev låneaftalen udarbejdet af MA's kontor. Hun husker i dag ikke nærmere, hvilke overvejelser der lå til grund for fastsættelsen af datoen for, hvornår beløbet skulle være betalt tilbage. Det var hendes forslag, at hun skulle have sikkerhed for sine penge, men pantet i hesten blev ikke tinglyst, da de stolede på hinanden. Hun tog heller ikke skridt til at få pantet tinglyst.

Da G1 ikke havde betalt hendes tilgodehavende, gik hesten tilbage til hende. Det skete ikke på nogen bestemt dag, men de talte om, at hun skulle have hesten, da hun ikke havde fået pengene. Det var MA, der varetog bogføringen. Hesten blev ikke undersøgt i forbindelse med hendes køb. Den blev alene tilset af stævnedyrlægerne, og hun mener ikke, at den derudover var til dyrlæge i hendes ejertid. G1 afholdt alle udgifterne til opstaldning, herunder også i hendes ejertid, da det var G1, der benyttede hesten i forbindelse med …projektet, ligesom SM red på den. G1 betalte ikke leje for at benytte hesten, men hun betalte heller ikke for opstaldning hos G1.

Aftalen af 30. juni 2008 blev nok udarbejdet af hende selv. Hun har ikke skrevet den under, da den alene skulle bruges til bogføring. Hun solgte hesten tilbage til G1, da den var meget succesfuld. Der var kommet flere følere fra forskellige internationale og seriøse hestehandlere, som var interesseret i at købe hesten. Hun ønskede derfor at sælge hesten, mens den var ubeskadiget. MA var imod et salg, da han ønskede at beholde hesten hos dem, og de aftalte derfor, at G1 skulle købe den af hende. Den havde ingen skader ved salget.

I perioden op til EM, der fandt sted i midten af juli 2008, var det planen, at M1 ikke skulle rides så intensivt. En dag - formentlig omkring den 8. juli 2008 - havde SM longeret hesten i en lidt for kort line, hvilket førte til, at den væltede. Umiddelbart havde hesten ingen skader efter styrtet, men siden var den synligt halt. De prøvede at lokalisere skaden og talte med dyrlæger, som mente, at de skulle se tiden an, og at den skulle have fred. Den kom derfor ikke med til EM. De havde håbet, at den kunne klare sig uden operation, men det var desværre nødvendigt. Efter operationen klarede den sig godt og næsten bedre end før skaden.

Hun har aldrig selv redet på M1, som er en meget stor og levende hest, men hun har tidligere redet meget, herunder springridning og dressur. Det var hendes datter, SM, der red på M1. Hun har dog redet på andre af G1's heste, f.eks. hvis de skulle ride en tur i skoven.

MA har forklaret blandt andet, at han har været direktør i de fleste af selskaberne i G2-koncernen. Han er ikke længere gift med A.

G1's formål var at udvikle en … til heste, dvs. en … der kunne nedsætte omfanget af …. Det var hans idé, og han havde to andre med i projektet.

G1 købte M1 af NT, da de havde brug for en hest med meget stor kapacitet til at vise ... frem til store internationale stævner. De vurderede, at hesten havde stort potentiale. Røntgenbilleder optaget i forbindelse med dyrelægekontrol ved købet af hesten viste en skygge. Der kunne derfor ikke tegnes en forsikring uden forbehold, og da forsikringen endvidere var meget dyr, valgte de ikke at tegne en forsikring, og til gengæld fik de en rabat på 150.000 kr.

Han har selv redet meget, men det er længe siden, og han har ikke redet på M1.

Han udarbejdede låneaftalen af 23. oktober 2006. Baggrunden var, at A havde en meget stor mellemregningskonto i firmaet. De aftalte, at hun - nu hvor hesten skulle købes - ventede med at få sit tilgodehavende. Hvis hun imidlertid efterfølgende ikke fik sine penge, kunne hun overtage hesten. Pantet blev ikke tinglyst, da det ikke faldt ham ind, at man kunne tinglyse et pant på en hest. Desuden var der ingen reel bekymring for, at aftalen ikke ville blive overholdt.

Han har underskrevet dokumentet, hvoraf fremgår, at G1 køber hesten tilbage af A. Dokumenteret skulle bruges som regnskabsbilag.

Han kan ikke forklare, hvorfor der ved A's køb af hesten fra G1 ikke skete en nedskrivning af A's tilgodehavende hos G1. Han har ikke haft med selve bogføringen at gøre, men har haft dygtige medarbejdere til at varetage sådanne opgaver. Han kunne først have set det i forbindelse med årsregnskabet. De foretog efterposteringer alle år.

Efter en periode, hvor hesten havde klaret sig rigtig godt, ville A gerne sælge den. Da han havde brug for hesten til sit …projekt, gik A med til at sælge hesten tilbage til G1. Den høje pris for hesten skal ses i sammenhæng med, at …projektet kunne have givet en omsætning på mange hundrede millioner kroner, hvis det var blevet en succes. Det er det endnu ikke, men han arbejder fortsat på projektet.

At G1's køb af hesten fra A fandt sted den 30. juni 2008, havde at gøre med, at hesten over længere tid havde klaret sig rigtig godt, og den stod over for at skulle deltage i EM, hvor der var en risiko for, at den ville blive beskadiget. A ville derfor gerne hjemtage fortjenesten inden EM. Interessen for at købe heste er altid større før et EM end efter.

Efter et stævne i starten af juni skulle den gå hjemme for at restituere, inden den skulle til EM. Som han husker det, kontaktede LP ham få dage før EM og oplyste, at hesten var blevet halt. Den kom derfor ikke til EM. De havde kontakt til dyrlæge, og hesten fik det bedre, men ikke nok. Den blev derfor undersøgt og opereret i Sverige for ledmus, der var opstået i forbindelse med et fald. Den kom sig godt efter operationen.

Den værdinedskrivning af heste, der er bogført i G1 den 30. september 2008 som en ekstraordinær udgift, skete forud for, at selskabet skulle handles. Der var tale om en nedregulering af alle aktiverne på 70% for at sikre, at værdierne ikke var sat for højt. Han husker ikke, hvad den yderligere regulering på 600.000 kr., der fandt sted samme dag, angik.

A havde et samlet tilgodehavende i G2-koncernen på omkring 5 mio. kr. Han var ikke særligt opmærksom på, om gælden vedrørte det ene eller det andet selskab.

I 2008 gik det ganske fornuftigt i G2-koncernen, som havde en rimelig egenkapital. Han husker ikke, om selskabet gik konkurs kort tid efter.

Prisen for hesten på de 800.000 € blev fastsat ud fra, at andre heste i samme liga lå i prislejet omkring 1 mio. €. De modtog ikke konkrete, herunder skriftlige, tilbud på hesten, men flere trænere henvendte sig for at høre, om de ville sælge M1.

De fik ikke M1 undersøgt, da G1 købte hesten tilbage fra A. Dels kendte de hesten ganske godt, dels blev den løbende fulgt og tilset af dyrlæger. Han vil tro, at LP havde en dyrlæge forbi stalden et par gange om måneden. Han er sikker på, at han ville have tilkaldt en dyrlæge, da den blev halt. Han vil tro, at hesten var til dyrlæge 3-4 gange i perioden fra den 10. juli til operationen i november.

Han har aldrig ejet M1. Hans navn er anført ud for ejer på dyrlægejournalen, fordi han er direktør i G1. Det er G1's adresse, der er anført.

ML har forklaret blandt andet, at han er statsautoriseret revisor. Han har været statsautoriseret revisor siden 1985 og revisor siden 1973. Han har i mange år været revisor for MA og A's selskaber.

Når de modtager en sag fra en kunde, går de i gang med at revidere og opstille et årsregnskab. Det er normalt, at der i den forbindelse er posteringer, der skal flyttes, eller indtægter/udgifter, der skal bogføres. Det sker ofte digitalt i dag, men i 2006-2008 var arbejdsgangen lidt anderledes. De udarbejdede en oversigt over forslag til efterposteringer, som de sendte tilbage til kunden med regnskabet, og kunden kunne derefter foretage de relevante rettelser i bogholderiet. Brevet af 28. august 2008 fra ham til G2 er udtryk for de efterposteringer, som han har foreslået selskabet.

Den dato, der fremgår af revisors påtegning på et årsregnskab, er udtryk for den dato, hvor de afslutter arbejdet med et årsregnskab. Ledelsens underskrift vil sædvanligvis blive påført samtidig. Siden underskrives regnskabet også på generalforsamlingen.

Mellemregningskonti i koncernforhold opstår, hvis et selskab betaler en udgift for et andet selskab. Typisk ligger pengene i et af selskaberne, og så bruger man pengene fra dette selskab i de andre selskaber. Sådan har det også været i G2-koncernen.

A havde på et tidspunkt mellemregningskonti i flere af selskaberne i G2-koncernen, herunder G1. På et tidspunkt samlede man disse konti G2. Hvis der efter sammenlægningen af A's mellemregningskonti i G2 skulle foretages mellemregning med et andet selskab i koncernen end G2, ville det være sådan, at A betalte til G2, som så betalte videre til det andet selskab.

Den efterpostering, der fandt sted den 1. januar 2008, viser, at G2's tilgodehavende hos G1 blev nedskrevet med 1,35 mio. kr. Det vil sige, at G2 via mellemregningskontoen betalte 1,35 mio. kr. til G1.

Samme dato blev G1's beholdning af heste nedskrevet med 1,35 mio. kr.

G2's regnskab var det sidste, han kunne udarbejde, da regnskaberne for datterselskaberne skulle udarbejdes først. Han vil tro, at G2's regnskab blev udarbejdet i slutningen af maj 2008, og på grund af sommerferien kom efterposteringerne i august 2008.

De efterposteringer, der fandt sted i august 2008, er udtryk for, at A - via mellemregningskontoen til G2 - har betalt 1,35 mio. kr. for hesten til G1.

Når der i A's regnskab kom en hest ind, må have han undersøgt, at der var et bilag, der viste, at hun havde købt hesten. Det er han ikke i tvivl om. Han gemmer bilag i 5 år. Som regnskaberne ser ud, er han ikke i tvivl om, at A har købt hesten. Bilag 1, der henvises til ud for Efterpostering - revisor under X4 Heste på G1's kontokort, er efterposteringsbrevet fra august.

Netto havde A et samlet tilgodehavende i koncernen på 4-5 mio. kr. i 2007. Dette beløb blev væsentligt nedbragt med de 1,35 mio. kr. i 2007.

LP har forklaret blandt andet, at han har arbejdet med heste det meste af sit liv. Han rider mange stævner og underviser og deltog blandt andet i OL i Beijing i 2008, hvor hesten desværre blev skadet. Han har arbejdet sammen med familien A og MA i mange år og har blandt andet hjulpet SM. Han var ansat af G1, hvor han havde til opgave at udvikle de særlige …, herunder ... og komme med nye idéer til ... Han trænede endvidere hestene.

Han så M1 på et stævne, hvor NT red på den. Han kunne se, at den var en fantastisk hest og foreslog familien A og MA, at de skulle købe den. Den skulle som andre af G1's heste indgå i …projektet.

NT var amatør, og derfor tog de en kæmpe risiko ved at købe hesten til så høj en pris, men de var heldige. Han deltog ikke i undersøgelserne af hesten i forbindelse med købet af hesten, men han husker, at røntgenbillederne blev sendt til G6. Det var MA, der havde dialogen med dyreklinikken.

De får normalt kun hestene tilset af dyrlæger, hvis der er noget i vejen med dem, eller hvis de skal til stævne.

Allerede til det første stævne, hesten deltog i, fik de henvendelser fra interesserede købere. Hvis han modtog konkrete bud, gav han dem videre til MA. Hesten var meget værd, og det var mange millioner kroner, der blev budt.

Stævnet den 4. juni 2008 var det sidste stævne inden EM i midten af juli. De har altid et særligt fokus på at få hesten i topform frem mod stævne, og man spænder buen, så meget man kan. De havde meget høje forventninger til, at den ville klare sig godt til EM. Kort før EM skete der noget med hesten. Han er ikke klar over, hvad der var sket, eller om SM havde longeret den. Det var derfor umuligt at tage den med til EM.

Skaden indtrådte stort set samtidig med, at han var på til …. Han besluttede, at de ikke skulle tage hesten med. Efter skaden håbede de på, at den ville komme sig. Han er sikker på, at den blev tilset af dyrlæger, og at den blev behandlet, men hans fokus var i …, hvor hans hest var i karantæne. Efter operationen klarede den sig ganske fint.

Han mener, at de i tiden mellem skaden og operationen fik hesten skintigraferet, dvs. at der blev sprøjtet en radioaktiv væske ind i hesten, hvor man så via en særlig scanner kunne se eventuelle skader.

Parternes synspunkter

A har gjort gældende blandt andet, at hesten M1 blev overdraget fra G1 til A for 1.350.000 kr. den 31. oktober 2007 i medfør af den låneaftale, der blev indgået den 23. oktober 2006. Denne aftale skal lægges til grund skatteretligt. Det er fast antaget i den juridiske litteratur og retspraksis, at civilretten er styrende for skatteretten. Således fremgår det f.eks. af Skatteretten 1, Jan Pedersen m.fl., 7. udgave side 58:

"Skatteretten retter sig således mod privatretlige begreber som køb, salg, lån, leje, gave, ægtefæller, aktieselskaber etc., frem for de heraf følgende økonomiske konsekvenser. En forudgående privatretlig bedømmelse af en given økonomisk disposition er således præjudiciel ved den skatteretlige retsanvendelse.

Den skatteretlige tilknytning til og overtagelse af den privatretlige begrebsdannelse kræver ingen specifik hjemmel, men fremtræder som uudtalt forudsætning for hele indkomstbeskatningen. Ret beset indebærer indkomstbeskatningen en skatteretlig kvalifikation af borgernes privatøkonomiske dispositioner, således som det fremtræder i privatretlig henseende".

Det fremgår videre af Skatteretten 1, Jan Pedersen m.fl., 7. udgave side 111112:

"De skattepligtiges motiver og subjektive hensigter bag de økonomiske dispositioner, som beskatningen retter sig imod, er som udgangspunkt uden betydning for retsanvendelsen. Medmindre særlig hjemmel forefindes, sker beskatningen derfor i forhold til de objektive økonomiske dispositioner. Den omstændighed, at en bestemt økonomisk disposition er styret af ønsket om at opnå en skattefordel, kan derfor ikke udvide beskatningsretten, men er tværtimod denne uvedkommende. Skattepligtige, som lader skattemæssige hensyn indgå i privatøkonomiske og erhvervsmæssige overvejelser, kan derfor alene mødes med en politisk eller måske moralsk præget fordømmelse".

Det følger også klart af retspraksis, at civilretligt gyldige dispositioner ikke kan tilsidesættes i skattemæssig henseende. Det gælder, uanset om de civilretligt gyldige dispositioner udelukkende eller fortrinsvis måtte være begrundet i skattemæssige overvejelser, jf. f.eks. U. 1999.885H og TfS 2017.349V.

Den 30. juni 2008 købte G1 M1 tilbage fra A for kr. 5.960.000. Både overgangen af ejerskabet af M1 fra G1 til A den 31. oktober 2007 og overgangen af ejerskabet af M1 fra A til G1 den 30. juni 2008 er sket til markedspris, jf. de fremlagte skønserklæringer.

Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte handlerne af 31. oktober 2007 og 30. juni 2008 som værende uden skattemæssig betydning, jf. U. 1999.885H og TfS2017.349V.

Overdragelserne af 31. oktober 2007 og 30. juni 2008 er således civilretligt gyldige og medførte en reel formueforskydning mellem A og G1.

Under henvisning til præjudikaterne i U. 1999.885H og TfS 2017.349V bestrides det, at A har modtaget et maskeret udbytte fra G1, ligesom det bestrides, at A's indkomst for indkomståret 2008 skal forhøjes med kr. 5.960.000.

Det er Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at M1s skade var kendt/opstået før salget den 30. juni 2008 fra A til G1, jf. f.eks. SKM2014.616.BR og Landsskatterettens afgørelse dateret den 27. januar 2014 (j.nr. 13-0095164). Denne bevisbyrde har Skatteministeriet ikke løftet. Desuden var M1s skade ikke kendt eller opstået før salget den 30. juni 2008 fra A til G1.

Selv hvis retten måtte lægge til grund, at M1 var skadet, da A solgte den tilbage til G1, skal A have medhold i den nedlagte hjemvisningspåstand med henblik på, at SKAT kan fastsætte M1's værdi på tilbagesalgstidspunktet den 30. juni 2008. Der vil således i denne situation som det maksimale kunne være tale om en maskeret udlodning af differencen på de kr. 5.960.000 og M1's værdi den 30. juni 2008 med skaden.

Hvilken værdiansættelse G1 har anvendt af M1 i sine regnskaber, er i relation til SKATs værdiansættelse overfor A uvedkommende.

Hvis retten måtte lægge til grund, at M1 var skadet den 30. juni 2008, må SKAT foretage en vurdering af hestens værdi under iagttagelse af de sagsbehandlingsregler, der gælder for SKAT. Måtte A ikke være enig i SKATs værdiansættelse, må der efterfølgende afholdes syn og skøn i Skatteankestyrelsens regi.

Det bemærkes desuden, at M1 efter at have været blevet genoptrænet igen fra april 2009 og frem gik flere store stævner.

Selv hvis retten måtte være enig med Skatteministeriet i, at ejerskabet af M1 ikke overgik fra G1 til A den 31. oktober 2007, gøres det gældende, at sagen under alle omstændigheder skal hjemvises. A har således under alle omstændigheder betalt kr. 1.350.000 til G1 for M1. Selv hvis retten måtte dele Skatteministeriets opfattelse af, at ejerskabet af M1 ikke overgik fra G1 til A den 31. oktober 2007, vil de kr. 1.350.000, som A har betalt til G1, skulle fragå en eventuel forhøjelse. Det gøres som følge heraf gældende, at der under alle omstændigheder skal gives medhold i den nedlagte hjemvisningspåstand.

A har under hovedforhandlingen supplerende anført, at det ikke kan tillægges betydning, at den relevante sikringsakt ikke blev foretaget i forbindelse med pantsætningen af hesten ved låneaftalen. At hesten blev solgt til A er godtgjort ved den godskrivning af hestens værdi, der skete på de forskellige mellemregningskonti, hvilket er dokumenteret ved de fremlagte mellemregningskonti og efterposteringer. Disse er påset af revisor ved hans godkendelse af regnskaberne. Der er således kommet yderligere oplysninger frem i byretten, end der forelå i Landsskatteretten.

Hvad angår den subsidiære påstand har hun supplerende anført, at det i byretten fremlagte dokument, der viser, at G1 købte hesten af A, ikke er en salgsaftale, men en faktura. Det er forklaringen på, at dokumentet alene blev underskrevet af MA som køber.

Endelig har hun anført, at den afskrivning, der fandt sted ved de skete bogføringer den 30. september 2008, ikke kun vedrører de skader, M1 fik, men også, at der mere generelt skete en nedskrivning af selskabets aktiver med i alt 70% som forklaret af MA.

Skatteministeriet har gjort gældende, at det efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2. pkt., påhviler A at dokumentere, at beløbet på 5.960.000 kr., som hun ubestridt modtog fra G1, ikke har karakter af skattepligtigt udbytte, jf. eksempelvis SKM2014.69.ØLR og SKM2010.555.ØLR. Hun skal herunder bevise, at hun blev ejer af hesten M1 i medfør af den fremlagte låneaftale. A's bevisbyrde er skærpet på grund af interessefællesskabet mellem hende og G1.

A har ikke løftet bevisbyrden for, at hun den 31. oktober 2007 overtog ejerskabet af M1 fra G1 i medfør af den fremlagte låneaftale. Det er udokumenteret, at A ved aftalen fik pant i M1, og det er ubestridt, at der ikke blev foretaget nogen sikringsakt til sikring af dette pant, som heller ikke er omtalt i G1's årsrapport for 2006.

Det er endvidere udokumenteret, at ejendomsretten til M1 den 31. oktober 2007 overgik fra G1 til A. Der er således ikke fremlagt ejercertifikat eller FEI-hestepas til dokumentation for, at A blev ejer på dette tidspunkt. Det var endvidere fortsat G1 der afholdt udgifterne til opstaldning og foder til hesten.

Værdien af hesten blev ikke godskrevet G1 på A's mellemregningskonto med selskabet ved den hævdede overgang den 31. oktober 2007. Som følge af overførslen af hele A's tilgodehavende hos G1 til G2 den 31. december 2007, havde A efter udgangen af 2007 ikke længere et tilgodehavende hos G1, som hun kunne søge sig fyldestgjort hos. Af samme grund kan hun ikke være blevet ejer af hesten i medfør af låneaftalen.

Dette understøttes af, at afgangen af hesten først er bogført i G1 ved en efterpostering dateret den 1. januar 2008, hvor A ikke længere havde et tilgodehavende hos G1. Efterposteringen dokumenterer i øvrigt ikke, at A blev ejer af hesten, da den er foretaget på et tidspunkt, hvor hun ikke længere havde et tilgodehavende hos G1. Desuden udgør bogføringsmateriale uden underliggende bilag ikke objektiv dokumentation for, at hun blev ejer af hesten. Det er alene af et kontoudtog fra G1, at det fremgår, at værdien af heste i G1 blev nedskrevet med 1.350.000 kr. samtidig med, at G1's gæld til G2 blev reduceret tilsvarende. Det er uklart, hvordan dette skulle dokumentere, at A blev ejer af hesten.

Hverken kontoudtoget eller bilag 27 dokumenterer således, at A's tilgodehavende hos G2 blev nedskrevet i forbindelse med efterposteringen den 1. januar 2008. Det er i øvrigt uklart, hvem der har udarbejdet bilag 27, ligesom bilaget ikke har karakter af sædvanligt bogføringsmateriale, men nærmere en posteringseddel. Bilaget er desuden først fremlagt den 28. september 2017, hvilket svækker troværdigheden af bilaget yderligere, jf. UfR 2009.230H. De anbringender, som sagsøgeren har anført i processkrift 3 er desuden baseret på forudsætninger, der ikke kan udlades af dette bilag.

Heller ikke A's skatteopgørelse for 2007 dokumenterer, at hun blev ejer af hesten. Revisoren har efter sin påtegning udført en gennemgang efter den danske revisionsstandard om review, hvilket alene indebærer, at revisoren har foretaget en moderat gennemgang med henblik på at opnå moderat grad af sikkerhed for, at den personlige formueopgørelse ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Skatteopgørelsen er derfor baseret på A's egne angivelser og kan allerede derfor ikke tjene som dokumentation for, at hun blev ejer af hesten i 2007. Det er endvidere ikke anført, hvilken hest der skulle være tale om. Skatteopgørelsen er i øvrigt dateret den 9. juni 2008, hvilket er umiddelbart før det hævdede tilbagesalg til G1.

A har derfor ikke dokumenteret, at hun opnåede ejerskab til hesten. De 5.960.000 kr., som hun ubestridt modtog fra G1 den 30. juni 2008, er derfor tilgået hende uden modydelse, hvorfor hun skal beskattes af dette beløb som maskeret udbytte efter ligningslovens § 16A, stk. 1, 2. pkt.

Skatteministeriet har videre bemærket, at den fremlagte aftale om G1's tilbagekøb af hesten er yderst kortfattet, når der henses til hestens værdi. Den er ikke underskrevet af sælger, men alene af køber, og endvidere kan aftalens indhold ikke anses for sædvanligt for en sådan aftale, da væsentlige punkter ikke er reguleret i aftalen, ligesom der ikke er anført leveringsvilkår. Endvidere blev hesten ikke undersøgt i forbindelse med tilbagesalget, og der blev ikke udarbejdet sundhedserklæring i den forbindelse, hvilket forekommer meget usædvanligt. Det er heller ikke dokumenteret, at G1 havde nogen forretningsmæssig interesse i købet, herunder så kort tid efter salget til A og til en væsentligt højere pris end salgsprisen. Endvidere blev A's tilgodehavende i G1 ikke nedskrevet i forbindelse med hendes tilbagesalg af hesten, selvom MA har forklaret, at salgsaftalen blev udarbejdet til brug for regnskabet. Det er i den forbindelse udokumenteret, at G1 har solgt og produceret …, og at G1 har anvendt hesten i et testprogram vedrørende disse …. Disse omstændigheder sår væsentlig tvivl om realiteten i tilbagekøbsaftalen og understøtter, at sagsøgeren har modtaget de kr. 5.960.000, uden modydelse.

Det er uden betydning for sagen, om A på et tidligere tidspunkt måtte have betalt et beløb til G1. Desuden har hun netop ikke dokumenteret, at hun har betalt 1.350.000 kr. til G1 for hesten. Der er derfor ikke grundlag for at nedsætte udbyttebeskatningen.

Skulle retten finde, der alene skal ske beskatning af et mindre beløb, kan retten afsige dom om et mindre beløb.

Selv hvis dette måtte anses for dokumenteret, at hesten blev solgt til A i 2007, skal hun beskattes af et beløb på 5.723.806 kr. efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2. pkt., svarende til forskellen mellem tilbagekøbsprisen og den værdi, hesten blev nedskrevet til den 30. september 2008. Efter A's repræsentants mail af 4. juli 2016 til Landsskatteretten, må det lægges til grund, at hele nedskrivningen vedrørte M1, fordi den fik en skade.

Det er A, der har bevisbyrden for, at den skade, der førte til nedskrivningen, ikke var kendt på tilbagekøbstidspunktet den 30. juni 2008, da der er tale om en handel mellem interesseforbundne parter. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Hun har ikke trods opfordret fremlagt bogføringsbilag 443, hvilket må komme hende bevismæssigt til skade. Bilag 447 fremtræder desuden ikke som et sædvanligt bogføringsbilag. At skaden på hesten var kendt på tidspunktet for overdragelsen, understøttes endvidere af, at numrene på bogføringsbilagene vedrørende nedskrivningen af hesten og købet af hesten er hhv. 443 og 442, hvilket indikerer, at de er udarbejdet i umiddelbar tidsmæssig forlængelse af hinanden. At SM ikke red på hesten efter den 4. juni 2008 før den 16. april 2009, understøtter, at hesten var skadet på salgstidspunktet.

Det forekommer usædvanligt, at der ikke blev foretaget undersøgelser af hesten, da G1 købte hesten tilbage, og det må komme A bevismæssigt til skade, at disse undersøgelser ikke blev foretaget. At nedskrivningen skete, fordi hesten den 6. november 2008 fik en diagnose harmonerer dårligt med, at nedskrivningen blev foretaget den 30. september 2008 og således før dyrlægebesøget. Der er ikke fremlagt dyrlægejournaler eller lignende, der dokumenter, at hesten fik en skade i perioden efter salget og frem til nedskrivningen den 30. september 2008.

Hestens skade var derfor kendt på tilbagekøbstidspunktet, og A skal derfor beskattes af forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi.

Der er i øvrigt ikke grundlag for at hjemvise sagen, herunder med henblik på at fastsætte hestens værdi på tilbagesalgstidspunktet.

Over for anbringendet om, at nedskrivningen af værdien af heste hang sammen med en generel nedskrivning af selskabets værdier, har Skatteministeriet bemærket, at der er tale om nyt anbringende, og øvrigt anført, at A's repræsentant i en mail til Landsskatteretten selv har oplyst, at nedskrivningen var foranlediget af M1s skader.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2. pkt., anses alt, som udloddes af et selskab til dettes aktionærer eller andelshavere, som udgangspunkt som skattepligtigt udbytte. Bevisbyrden for, at et beløb, der udloddes af et selskab til en andelshaver eller aktionær, ikke skal anses for skattepligtigt udbytte, påhviler således andelshaveren eller aktionæren.

Bevisbyrden skærpes, hvis der er tale om nærtstående parter, jf. blandt andet SKM2017.518.ØLR.

A var medejer af G2, der gennem G8 blandt andet ejede G1. På tidspunktet for udbetalingen af beløbet på 5.960.000 kr. fra G1 til A var hendes daværende mand, MA, direktør for blandt andet G2 og G1. Der påhviler derfor A en skærpet bevisbyrde for, at beløbet på 5.960.000 kr. ikke er skattepligtigt udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2. pkt.

A har gjort gældende, at beløbet vedrører hendes indtægt i 2008 fra salget til G1 af springhesten M1, som hun i 2007 i medfør af en låneaftale med G1 erhvervede fra G1 til en pris på 1,35 mio. kr. Hun har som dokumentation for salget navnlig henvist til låneaftalen af 23. oktober 2006 og de efterposteringer, der fandt sted i 2008.

Hun har om tilblivelsen af låneaftalen forklaret, at det var hendes forslag, at der skulle udformes en låneaftale, men at aftalen blev udarbejdet af MA's kontor. Aftalen blev til, fordi hun ønskede sikkerhed for sit tilgodehavende i en situation, hvor G1 stod over for at skulle købe M1. Forklaringen understøttes af MA's forklaring, men stemmer ikke overens med, at låneaftalen først blev underskrevet mere end 4 måneder efter købet af hesten. Efter låneaftalen skulle A have sikkerhed for lånet i form af pant i hesten, men pantet blev ikke tinglyst, og A tog efter sin egen forklaring heller ikke skridt til at få pantet tinglyst.

På det tidspunkt, hvor hesten ifølge låneaftalen skulle overgå til A, blev der ikke udarbejdet en købsaftale. A har anført, at salget skete ved låneaftalen, idet det af denne fremgik, at hesten ville overgå til hende, hvis hendes tilgodehavende ikke blev indfriet.

Efter låneaftalen skulle A's tilgodehavende hos G1 nedskrives til 0 kr., hvis hesten overgik til hende. Det skete imidlertid ikke.

Hendes tilgodehavende hos G1 blev ved årets udgang i stedet overført til G2. A har henvist til, at efterposteringerne i 2008 vedrørende regnskabsåret 2007 viser, at hendes tilgodehavende blev nedskrevet med et beløb svarende til prisen for hesten. Imidlertid blev efterposteringen ikke foretaget på G1's mellemregningskonto med A, men skulle ifølge revisorens brev til G2 foretages på G2's mellemregningskonto med A, der ikke er fremlagt under sagen. Det er således ikke herved dokumenteret, at hun har betalt G1 et beløb på 1,35 mio. kr.

Hertil kommer, at hesten efter A's egen forklaring ikke overgik til hende nogen bestemt dag, og den blev stående hos G1 og her fortsat anvendt til blandt andet …projektet. A betalte endvidere ikke for opstaldningen hos G1, men modtog heller vederlag for G1's anvendelse af hesten, herunder for hestens deltagelse i stævner, selvom det efter MA's og LPs forklaringer må lægges til grund, at deltagelse i stævner er forbundet med risiko for, at en springhest bliver beskadiget.

Retten finder på denne baggrund, at A ikke har godtgjort, at hun opnåede ejerskab til M1 i henhold til låneaftalen. Det kan ikke føre til et andet resultat, at A i sin skatteopgørelse for 2007 har anført en beholdning af heste på 1,35 mio. kr., idet skatteopgørelsen først er påtegnet af revisoren den 8. juni 2008, dvs. kort før det hævdede tilbagesalg til G1.

Da A ikke erhvervede hesten fra G1, og da det endvidere ikke er dokumenteret, at A har overført 1,35 mio. kr. til G1 i 2007, er G1's overførsel af beløbet på 5.960.000 kr. via mellemregningskontoen med G2 til A sket uden modydelse. Beløbet er herefter et skattepligtigt udbytte i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2. pkt.

Retten frifinder derfor Skatteministeriet.

A skal i sagsomkostninger betale 250.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inklusive moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Ved fastsættelsen af beløb har retten navnlig lagt vægt på sagens værdi.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 250.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.