Dokumentets metadata

Ejendomsavancer - maskeret udlodning - rette indkomstmodtager

Skatteyderens aktieindkomst var blevet forhøjet med et beløb svarende til hans hævning på mellemregningskontoen med sit selskab. Skatteyderen hævdede, at hævningen var selskabets betaling for en ejendom overdraget fra ham til selskabet, subsidiært at hævningen var et lån. Hverken byretten eller landsretten fandt, at skatteyderen havde løftet sin skærpede bevisbyrde for, at der var sket en reel overdragelse af ejendommen til selskabet.Endvidere var skatteyderens personlige indkomst blevet forhøjet med ejendomsavancen vedrørende en anden ejendom, som han havde solgt, men påstod var blevet overdraget til hans selskab inden salget. Skødet var ikke tinglyst, men skatteyderen havde indsat købesummen på en konto tilhørende selskabet. Skatteyderen var blevet opfordret til at fremlægge udskrifter fra mellemregningskontoen med selskabet, men havde ikke gjort dette.Under disse omstændigheder fandt landsretten det ikke godtgjort, at skatteyderen havde løftet sin skærpede bevisbyrde for en reel overdragelse, eller at selskabet som ejer havde modtaget salgssummen. Da der heller ikke var grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssigt opgjorte ejendomsavance, blev Skatteministeriet frifundet.

Parter

A
(advokat Henriette Viskinge Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke v/advokat Sune Dalgaard-Nielsen iht. proceduretilladelse)

Afsagt af landsdommerne

M. Stassen, Katja Høegh og Bo Østergaard

Byrettens dom af 15. december 2009 (BS 37A-1948/2009) er anket af A med påstand som for byretten om

Principalt

at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at appellantens aktieindkomst for 2002 nedsættes med 9.430.000 kr. samt at appellantens personlige indkomst for indkomståret 2002 nedsættes med 620.681 kr.

Subsidiært

at sagen hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Skatteministeriet har for landsretten frafaldet den subsidiære påstand, som blev nedlagt for byretten.

Skatteministeriet har herved anerkendt, at det ved af A for landsretten fremlagte indbetalingsbilag er godtgjort, at indbetalingen af 3.893.300 SEK på H1 ApS' konto den 7. februar 2002 hidrører fra den checkbetaling på 3.150.000 kr., fra NM og NT, som A modtog ved brev af 1. februar 2002, og at betalingen af de 3.150.000 kr. til A dermed ikke hvis det lægges til grund, at ejendommen reelt blev overdraget til anpartsselskabet den 14. september 2001 - udgør maskeret udbytte fra selskabet til A. Skatteministeriet bestrider fortsat, at det er godtgjort, at overførslen af de 3.150.000 kr. vedrører salgssummen for ...2, og har i den forbindelse i ankeduplikken opfordret A til at fremlægge selskabets mellemregningskonto med A med henblik på at dokumentere, hvad indbetalingen vedrører.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet forklaringer af A og statsautoriseret revisor OV.

A har supplerende forklaret blandt andet, at der i byrettens dom, side 15, er en misforståelse i andet afsnit. NT og NM flyttede således først ind på ejendommen på ...2 i 2002 og betalte derfor ikke husleje i 2001. Det, der anføres i dommen samme side i næstsidste afsnit, om taksatorvurderingen er også misforstået. Prisen på de 4,5 mio. kr. blev fastlagt på baggrund af en vurdering fra Nykredit.

Baggrunden for købet af ...2 var, at han finansierede købet for en af sine mangeårige medarbejdere, NM. Det var ikke hensigten, at H1 ApS skulle have en avance. Det var tale om en ren finansieringsaftale. Advokat RP skulle styre transaktionen.

Visse af regningerne blandt andet dem fra G3 var udstedt til anpartsselskabet og blev betalt af dette. Når selskabet betalte fakturaerne, var det, fordi det i "hans verden" ejede ejendommen. Nettoprovenuet vedrørende salget på 7.284,70 kr. angivet i Landsskatterettens kendelse under "Klagerens påstand og argumenter" er opgjort af ham.

Når revisor i specifikationerne til anpartsselskabets årsregnskab for 2002 opgør avancen til 197.641 kr., skyldes forskellen på den revisorberegnede og den af ham beregnede avance, at revisor arbejdede med en højere nettoafståelsessum, ligesom de regninger, han selv personligt har betalt, ikke er med i selskabets opgørelse. Når revisor samme sted anfører en anskaffelsessum på 2.977.359 kr., inklusiv handelsomkostninger, hvor der i hans opgørelse til Landsskatteretten anføres et beløb på 2.957.855 kr., må det skyldes, at der var omkostninger, som ikke blev betalt af selskabet, men af ham selv.

I opgørelsen i advokat RPs brev af 2. maj 2006 til revisor er den samlede købesum på 4,5 mio. kr., det beløb Nykredits vurderingsmand fastsatte. Beløbet på 900.000 kr. vedrørte ikke af køber betalte fakturaer, som selskabet hæftede for som ejer af ejendommen. Dette beløb blev modregnet i købesummen. Det samme gjaldt beløbet vedrørende skyldige regninger på 377.000 kr. Beløbet på 61.889 kr. vedrører forretning [forrentning?.red.SKAT]af den oprindelige købesum på de 2,9 mio. kr. Også dette beløb blev modregnet i købesummen. Stempelafgiften og beløbet på 213.561 kr. (i brevet og den fremlagte sammentælling fejlagtigt angivet som 223.561 kr.) var blevet afholdt af selskabet.

Der blev medens han/selskabet ejede ...1 foretaget omfattende ombygnings- og renoveringsarbejder i form af blandt andet en ny garagebygning, etablering af kontorarealer og boligarealer. Veje og kloaksystemer blev også renoveret. Videreoverdragelsen til selskabet den 3. juni 2002 skete, fordi selskabets revisor gjorde ham opmærksom på, at han havde købt ejendommen for selskabets penge og herunder ladet selskabet betale udbetalingen til sælger. Han ved ikke, hvorfor der ikke er fremlagt dokumentation for denne betaling, men mener, at dokumentationen må kunne findes i selskabets skatteregnskab. Det var meningen, at ejendommen skulle drives erhvervsmæssigt, og det var også af denne grund bedst at få den placeret i selskabet. Overdragelsen var udtryk for en formalisering af de reelle forhold. I 2003 betalte han 540.000 kr. i husleje til selskabet. Han betalte også husleje i første del af 2004. At man nåede at tinglyse det oprindelige skøde, hvor han står som køber, i stedet for med det samme at få ejerforholdene bragt på det rene, skyldes formentlig, at han ikke selv var involveret i de praktiske detaljer. Han var også bortrejst i perioden. Det var anpartsselskabet, som betalte ydelserne på pantebrevet, men dette blev aldrig formaliseret ved en ændret angivelse af debitorerne. Årsagen til, at han i 2004 købte stuehuset tilbage, var den forventede flytning af grænsen mellem by- og landzone. Han ville gerne beholde stuehuset, når ejendommen overgik til byzone, medens kommunen kunne få lov at købe den øvrige del af ejendommen af selskabet. Han havde hørt om zoneændringen fra en ejendomsmægler. Investeringen i ejendommen var til dels begrundet i denne udsigt. Det havde ikke betydning for, hvem der skulle være ejer af ejendommen - han selv og hans familie eller selskabet. Det var først i 2003/2004, spørgsmålet om zoneskift for alvor blev aktuelt. Da han i 2005 solgte stuehuset tilbage til selskabet, var det, fordi ejendommen alligevel ikke overgik til byzone. Det var så mest praktisk at have hele ejendommen hos samme ejer. Der blev ikke udarbejdet skøde i 2005. Det skete først i 2006. Overdragelsen blev efter hans opfattelse anerkendt af SKAT i 2005. Udgifter til ombygning af stuebygningen er i hans ejertid afholdt af ham, medens det i selskabets ejertid er afholdt af selskabet.

OV har supplerende forklaret blandt andet, at oplysningen i årsrapporten for 2002 om anpartsselskabets køb af ...1 er baseret på overdragelsesaftalen fra A til selskabet. Han var bekendt med, at aftalen ikke var tinglyst. Han lagde ikke vægt herpå i relation til regnskabet, da der, uanset den manglende sikringsakt i forhold til tredjemand, inter partes var tale om en bindende aftale. Han rådgav ikke herom på forhånd. Blandt andet denne transaktion var foretaget, længe før han i forbindelsen med udarbejdelse af årsrapport blev inddraget i de foretagne dispositioner. I specifikationen vedrørende mellemregningskontoen med A i årsrapporten for 2002 er beløbet på de 5.500.435 kr. et beløb, som A skyldte selskabet. Han er ikke klar over, hvordan dette mellemværende er opstået, og hvad det vedrørte. Finansieringen af selskabets køb for 9.430.000 kr. af ...1 fremgår af specifikationen af mellemregningskontoen. Han er ikke bekendt med, hvad det sidste beløb på mellemregningskontoen på 2.455.204 kr. vedrører. Han havde ikke kendskab til As privatøkonomi. Udover den i regnskabet anførte mellemregningskonto og den tilsvarende konto i årsrapporten for 2003 er der ikke andre mellemregningskonti mellem selskabet og A. Specifikationerne vedrørende mellemregningskontoen er udført på grundlag af As egne relativt ubehjælpsomme posteringer, som han modtog fra denne. Der var poster på beløb fra 5.000 kr. til 500-600.000 kr. Hvis der teknisk har været flere konti, er de sammenlagt og konsolideret i regnskabet. Ved salget i 2004 af stuehuset til A skete der en afregning til selskabet over 2 gange i 2004-2005, og til slut blev der foretaget restafregning over mellemregningskontoen. Der har hverken været økonomiske fordele for A eller selskabet ved de forskellige transaktioner vedrørende ejendommen. Det var således skattemæssigt ugunstigt at lade selskabet erhverve en boligejendom til brug for beboelse for hovedanpartshaveren. Da A i 2005 solgte stuehuset tilbage, blev prisen fastsat på grundlag af en uvildig ejendomsmæglervurdering foretaget af LT. Hvis der ikke havde været en sådan vurdering, ville der revisionsmæssigt have været store problemer med at oplyse om handelen i årsregnskabet.

Advokat RPs brev til ham af 4. september 2002 om rette ejerforhold til ...2 er fremkommet på baggrund af drøftelser mellem ham og advokaten op til regnskabsaflæggelsen vedrørende 2001. Regnskabet blev som anført i dette underskrevet den 3. september 2002. Til trods for, at han ikke havde fået advokatens brev endnu, tog han på grundlag af de telefoniske drøftelser med advokaten oplysningen om overdragelsen af ejendommen med i regnskabet. Avanceopgørelsen i årsregnskabet i 2002 var korrekt ud fra de oplysninger, han på det tidspunkt havde til rådighed. Det viste sig efterfølgende, at beløbene ikke passede, idet omkostninger til forbedringer skulle have været fradraget. I årsregnskabet for 2001 er der ikke medtaget huslejeindtægter. Det er sket efterfølgende, men alene over mellemregningskontoen. Der er således ikke sket kontante betalinger af husleje til selskabet.

Procedure

Parterne har, bortset fra anbringender vedrørende den subsidiære påstand, som Skatteministeriet har frafaldet, gjort de samme anbringender gældende som for byretten og procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af byretten, og da det for landsretten fremkomne ikke kan føre til andet resultat, tiltræder landsretten, at overdragelsessummen for ejendommen ...1 udgør maskeret udlodning til A på 9.430.000 kr., og at hans aktieindkomst for 2002 derfor med rette er forhøjet med dette beløb.

I overensstemmelse med hvad parterne for landsretten er enige om, lægger landsretten til grund, at det beløb på 3.150.000 kr., som køberne af ejendommen ...2, NM og NT betalte til A den 1. februar 2002 med en check, er indbetalt på A ApS' konto den 7. februar 2002. Der er fortsat ikke fremkommet nærmere oplysninger om pengestrømmene mellem A og anpartsselskabet, trods Skatteministeriets opfordring til A om at fremlægge sådanne oplysninger. Under disse omstændigheder findes det ikke ved indbetalingsbilagene godtgjort, at overførslen vedrørte en salgssum, der tilkom selskabet som ejer af ejendommen. Herefter og af de i øvrigt af byretten anførte grunde tiltrædes det, at Skatteministeriet har været berettiget til at forhøje As personlige indkomst for indkomståret 2002 med 620.681 kr. i skattepligtig avance vedrørende den pågældende ejendom.

Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal A i sagsomkostninger for landsretten betale til Skatteministeriet 150.000 kr. til dækning af salær til advokat.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, A, betale 150.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.