Dokumentets metadata

Dokumentets dato:28-02-2017
Offentliggjort:09-03-2017
SKM-nr:SKM2017.166.SR
Journalnr.:16-1389211
Referencer.:Afskrivningsloven
Dokumenttype:Bindende svar

Fradrag for tab omfattet af afskrivningsloven § 40 C

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne fratrække sit tab efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 11 i forbindelse med salg af samtlige betalingsrettigheder til markedspris til 3. mand.Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det var uden betydning for besvarelsen af spørgsmålet, at spørger solgte samtlige betalingsrettigheder til markedspris i 2016 eller 2017, og generhvervede de samme betalingsrettigheder den 1. marts 2017 eller 1. marts 2018, da det på det foreliggende grundlag ikke med sikkerhed kunne fastslås, at der i en situation med salg, leje og tilbagekøb af de samme rettigheder inden for en kort periode var den nødvendige økonomiske realitet i overdragelsen af rettighederne.Skatterådet fandt ikke, at der ville være tale om en ejers råden over de overdragne rettigheder, hvis rettighederne blev udlejet til sælger til mindre end markedslejen.Skatterådet kunne bekræfte, at det var uden betydning for besvarelsen af spørgsmål 1-3 om salget sker til 3. mand eller til spørgers far.

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger kan fratrække sit tab i 2016 eller 2017 efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 11 i forbindelse med salg af samtlige betalingsrettigheder til markedspris til 3. mand den 1. november 2016 eller 1. november 2017?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at det er uden betydning for besvarelsen af spørgsmål 1, at spørger sælger samtlige betalingsrettigheder til markedspris i 2016 eller 2017, og generhverver de samme betalingsrettigheder den 1. marts 2017 eller 1. marts 2018?
    Det forudsættes at spørger betaler en markedsleje til erhververen i perioden, hvor erhververen ejer rettighederne.
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at det er uden betydning for besvarelsen af spørgsmål 1, at spørger sælger samtlige betalingsrettigheder til markedspris i 2016 eller 2017, og generhverver de samme betalingsrettigheder den 1. marts 2017 eller 1. marts 2018?
    Det forudsættes at spørger ikke betaler en markedsleje til erhververen i perioden, hvor erhververen ejer rettighederne.
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at det er uden betydning for besvarelsen af spørgsmål 1-3 om salget til 3. mand sker til spørgers far?

Svar

  1. Ja
  2. Nej
  3. Nej
  4. Ja, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger driver landbrugsvirksomhed med ca. 270 malkekøer plus opdræt samt planteavl/dyrkning af grovfoder fra ca. 250 hektar jord. Ca. 50 hektar er lejet areal.

Spørger har løbende købt mælkekvote.

I skatteregnskabet for 2015 udgør saldoen for mælkekvote og rettigheder i alt xx kr.

Kvoterne er købt således (udeladt)

Den 1. april 2015 udløb det kendte mælkekvotesystem.

Spørger har til hensigt at sælge samtlige betalingsrettigheder enten i 2016 eller 2017. Efter salget er der således ikke længere aktiver på § 40 C saldoen.

En del af spørgers støtterettigheder er med afkoblet støtte og giver derfor ret til et højere støttebeløb end hvad en basis støtterettighed gør.

Spørger vil efter salget af samtlige betalingsrettigheder leje tilsvarende betalingsrettigheder på markedsvilkår og til markedspris. Der vil ikke ved salget blive aftalt nogen form for tilbagekøbsret/-pligt.

Lejen vil antagelig ske fra køber af rettighederne men kan også være fra en anden 3. mand. Lejeaftalen vil blive indgået for en periode på 2 år, og der vil blive aftalt en leje svarende til markedslejen for rettighederne.

Efter denne periode kan spørger enten fortsætte med at leje rettighederne eller købe rettighederne tilbage til markedspris. Aftalen skal genforhandles på normale markedsvilkår.

Spørger ønsker dog samtidig at få afklaret de skattemæssige konsekvenser af et salg af samtlige rettigheder og efterfølgende leje heraf, i tilfælde af, at lejeperioden er kortere end 2 år og spørger tilbagekøber betalingsrettighederne tidligere. Derfor spørges til de skattemæssige konsekvenser af ophør af lejeperiode og tilbagekøb efter 4 måneder.

Af NaturErhvervstyrelsens vejledning om overdragelse af betalingsrettigheder til brug for ansøgning om støtte for 2017 fremgår:

"Du kan kun få overdraget betalingsrettigheder til ansøgningsåret 2017, hvis du er en aktiv landbruger. Du kan købe eller leje betalingsrettigheder, hvis:

Du skal opfylde et af de to krav på datoen, hvor du indsender meddelelsen om overdragelsen af betalingsrettighederne, og resten af kalenderåret. Denne regel gælder, medmindre du sælger din landbrugsbedrift inden udgangen af året. Bortforpagter du arealer i løbet af kalenderåret, skal du stadig råde over mindst 2 ha støtteberettiget areal den 31. december.

Du behøver ikke være aktiv landbruger, hvis du arver betalingsrettigheder.

Det er ikke et krav, at du søger grundbetaling eller slagtepræmie, men du skal være berettiget til en af delene."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Skattereglerne for købs og salgssummer for mælkekvote og betalingsrettigheder fremgår af afskrivningslovens § 40 C. Fradrag for restsaldo på rettigheder mm. Fremgår af § 40 C, stk. 11. 1. punktum: "I det indkomstår, hvori det sidste af saldoens underliggende aktiver afstås eller udløber (afståelsesåret), medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for afståelsesåret".

Spørger påtænker at afstå samtlige aktiver, der indgår på hans § 40 C saldo.

Jf. skatteregnskabet har spørger en positiv saldo på xx kr. Dette saldobeløb overstiger et eventuelt salgsprovenu ved salg af rettigheder til markedsværdi. Hvis spørger gennemfører salget af samtlige rettigheder inden udløbet af indkomståret 2016 eller 2017 vil tabet efter vores opfattelse kunne foretages i salgsåret.

Hvis spørger som beskrevet ved spørgsmål 2 og 3 beslutter sig for efterfølgende genkøb af betalingsrettighederne, må både salget og genkøbet lægges til grund med skattemæssig realitet og handlerne kan ikke tilsidesættes skattemæssigt.

Endvidere kan nævnes, at der er tale om rettigheder med en markedsværdi, der ændrer sig over tid, samt at erhverver får rådighed over rettighederne i ejertiden.

Baggrunden for salget af rettigheder mv. er følgende:

Et ønske om at skatteregnskabet kun indeholder de aktiver, som repræsenterer en værdi i "handel og vandel". Derved vil skatteregnskabet på dette punkt komme tættere på årsrapportens værdiansættelse af aktiver.

Efter 1. april 2015 udløb mælkekvotesystemet og mælkekvoten repræsenterer derfor ikke længere en værdi i "handel og vandel".

Spørger vil stadig fremadrettet drive jorden. For at kunne søge tilskud til arealerne skal han eje eller leje støtterettigheder. Da han efter salget ikke længere ejer støtterettigheder skal han leje rettigheder for at kunne søge tilskud.

For både sælger og køber vil salget være en handel med økonomisk realitet og med chance/risiko for gevinst/tab.

For køber vil den økonomiske "gulerod" være en vurdering af forrentningen af den investerede kapital i forhold til forrentningen ved alternative investeringer.

Køber vil til hver en tid kunne sælge rettighederne til anden side - dog med respekt for den indgåede lejeaftale.

Det skal bemærkes at landbrugsrådgivere har "uofficielle børser" for handel med rettigheder.

Heri noteres mulige sælgere og mulige købere af rettigheder samt hvilke type rettigheder der er tale om. Via disse skabes der så kontakt mellem sælger og køber, som selv forhandler videre.

Dette beviser at der er et marked for handel med rettigheder. Prisfastsættelsen er således markedsbestemt. Der er en reel mulighed for ændringer i markedsprisen på rettighederne. Køberen erhverver ejerrådighed og ejerrisiko. Dette forhold bør i sig selv medføre, at et genkøb af rettighederne efter 4 måneder (eller senere) skal anerkendes som et skattemæssigt køb. Der kan henvises til TfS 1999, 289.HD og SKM2011.787.LSR til støtte herfor.

For stadig at kunne søge tilskud vil Spørger inden salget sikre sig, at han kan leje rettighederne af køber, eller som alternativ at han har lejet tilsvarende rettigheder af en anden 3. mand.

Hvis Spørger lejer de solgte rettigheder tilbage, vil det altså fortsat være Spørger, som søger tilskud på disse rettigheder.

I NaturErhvervstyrelsen vil salget blive registreret som "varig overdragelse".

Når Spørger lejer rettighederne for at søge tilskud på disse, bliver dette registreret i NaturErhvervstyrelsen som "midlertidig overdragelse".

Det er vores opfattelse, at ejerperioden ikke er afgørende for, om der civilretligt (og dermed skattemæssigt) er tale om salg og senere køb. Det afgørende må være, at der er tale om en handel med økonomisk realitet for både sælger og køber, herunder chance/risiko for gevinst/tab. Der kan blandt andet henvises til tidligere Sale-and-lease-back aftaler.

Jf. ovenfor er der ikke ved salget aftalt nogen form for tilbagekøbsret/-pligt.

Ud fra normale forretningsmæssige dispositioner kunne der opstå den situation, at køber valgte at ville sælge rettighederne efter en kortere ejertid. Derfor skal der selvfølgelig være mulighed for at Spørger kan købe rettighederne i lighed med en hvilken som helst anden 3. mand.

Der er konkret spurgt til en ejertid på 4 måneder. Situationen kunne ligesåvel opstå efter 6 måneder, 12 måneder - eller en hvilken som helst anden ejerperiode indenfor lejeaftalen på 2 år.

Omkring ejerperiode kan henvises til:

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger kan fratrække sit tab i 2016 eller 2017 efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 11 i forbindelse med salg af samtlige betalingsrettigheder til markedspris til 3. mand den 1. november 2016 eller 1. november 2017.

Begrundelse

Spørger har anskaffet sine mælkekvoter efter 1. januar 2005, og de indgår derfor i saldoen efter afskrivningsloven § 40 C.

Ved afståelse af betalingsrettigheder fragår værdien af salgssummen på saldoen efter afskrivningsloven § 40 C.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsens stk. 11 (daværende stk. 10), at mælkekvoter, der er udløbet, indgår på saldoen med en afståelsessum på nul for det indkomstår, hvori aktivet udløber.

Når det sidste af saldoens underliggende aktiver udløber eller afstås medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette indkomstår, jf. afskrivningsloven § 40 C, stk. 11.

Afstås samtlige betalingsrettigheder til markedsprisen vil spørger derfor kunne medregne eventuel tab ved afståelsen i indkomstopgørelsen for afståelsesåret, da der så ikke længere indgår aktiver på kontoen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at det er uden betydning for besvarelsen af spørgsmål 1, at spørger sælger samtlige betalingsrettigheder til markedspris i 2016 eller 2017, og han generhverver de samme betalingsrettigheder den 1. marts 2017 eller 1. marts 2018.

Det forudsættes at spørger betaler en markedsleje til erhververen i perioden, hvor erhververen ejer rettighederne.

Begrundelse

Spørgsmålet vedrører om leje og tilbagekøb af de samme betalingsrettigheder inden for en periode på 4 måneder vil have betydning for besvarelsen af spørgsmål 1.

For at anse en overdragelse af betalingsrettigheder for et salg, der betyder at rettighederne fragår saldoen efter afskrivningsloven § 40 C, må der efter SKATs opfattelse ikke i overdragelsesaftalen ske begrænsninger i købers råderet over betalingsrettighederne, herunder at der ikke på forhånd er aftalt vilkår for leje og /eller tilbagekøb af betalingsrettighederne på en måde, der alene gør overdragelsen til en formel og ikke reel overdragelse. Der skal således være en økonomiske realitet i de påtænkte dispositioner, både salgsaftale og eventuel lejeaftale, jf. også TfS 1997, 7 LSR, hvor det anføres at sale og leaseback-konstruktioner er anerkendt i såvel civil som skatteretlig praksis forudsat, at der sker en reel overdragelse af udstyret, samt at den indgåede aftale om tilbageleasing ikke indeholder en tilbagekøbspligt, og i afgørelsen det blev det tillagt afgørende betydning, om en eventuel køberet afspejlede markedsvilkårene.

Det er SKATs opfattelse, henset til det korte tidsrum mellem salg og tilbagekøb, at uanset det oplyses, at der vil blive handlet på markedsvilkår, og uanset overdragelserne vil blive godkendt af NaturErhvervstyrelsen, at spørgsmålet ikke kan indstilles besvaret med et ja, da det på det foreliggende grundlag ikke med sikkerhed kan fastslås, at der i en situation med salg, leje og tilbagekøb af de samme rettigheder inden for en kort periode på 4 måneder, er den nødvendige økonomiske realitet i overdragelsen af rettighederne. Det er ikke den korte periode i sig selv, der er afgørende, men da der er tale om en påtænkt situation er der ikke et konkret aftalegrundlag, der kan vurderes.

Svaret på spørgsmål 1 vil derfor ud på det foreliggende grundlag ændres når det på forhånd er planlagt, at spørger tilbagekøber de samme betalingsrettigheder efter 4 måneder. Der er herved henset til, at der er tale om en påtænkt disposition, og der ikke foreligger konkrete aftaler, der kan dokumentere aftalernes indhold.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at det er uden betydning for besvarelsen af spørgsmål 1, i tilfælde af at spørger sælger samtlige betalingsrettigheder til markedspris i 2016 eller 2017, at han generhverver de samme betalingsrettigheder den 1. marts 2017 eller 1. marts 2018.
Det forudsættes at spørger ikke betaler en markedsleje til erhververen i perioden, hvor erhververen ejer rettighederne.

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen i spørgsmål 2.

Det er dog SKATs opfattelse, at hvis spørger ikke betaler en markedsleje til erhververen i den periode denne ejer betalingsrettighederne taler dette for, at der ikke er tale om, at køberen udøver en ejers råden over rettighederne.

I denne situation er det derfor SKATs opfattelse, at der er tale om sammenhængende aftaler, der alene har det det formål, at spørger kan opnå fradrag for det tab, der er opstået ved at mælkekvoter ikke længere har en værdi, og fordi dette tab, der herved kan opstå først kan fratrækkes i det år, hvor alle rettigheder på saldoen efter afskrivningsloven § 40 C er afstået.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at det er uden betydning for besvarelsen af spørgsmål 1-3 om salget til 3. mand sker til spørgers far.

Begrundelse

Hvis overdragelserne sker på samme vilkår som beskrevet ovenfor og i overensstemmelse med NaturErhvervstyrelsens regler for overdragelse er det som udgangspunkt uden betydning om overdragelse sker til 3. mand eller til spørgers far.

Se begrundelse til spørgsmål 2.

SKAT skal dog bemærke, at hvis aftalerne indgås med spørges far vil der i vurderingen af overdragelserne også indgå, at der er tale om overdragelser mellem personer i et gavemiljø.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstillinger og begrundelser.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1, 3 og 4

Lovgrundlag

Afskrivningsloven § 40 C

Anskaffelsessummen ved erhvervelse og afståelsessummen ved afståelse af en betalingsrettighed efter EU-landbrugsstøtteordningen skal indgå på en samlet saldo, som føres af den skattepligtige.

Stk. 2. På saldoen som nævnt i stk. 1 skal tillige indgå anskaffelsessummen og afståelsessummen for en mælkekvote, der erhverves den 1. januar 2005 eller senere. (...)

Stk. 3. På saldoen som nævnt i stk. 1 skal også indgå anskaffelsessummen for leveringsrettigheder for sukkerroer, som den skattepligtige ejer eller erhverver den 4. oktober 2006 eller senere. (...)

Stk. 6. Er saldoværdien positiv ved indkomstårets udgang, kan beløbet hverken fradrages eller afskrives ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 7. Er saldoværdien negativ ved indkomstårets udgang, indtægtsføres et positivt beløb lig den negative saldo, hvorpå saldoen sættes til nul. Det indtægtsførte beløb som nævnt i 1. pkt. medregnes ved opgørelsen af indkomstårets skattepligtige indkomst.

Stk. 11. I det indkomstår, hvori det sidste af saldoens underliggende aktiver afstås eller udløber (afståelsesåret), medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for afståelsesåret. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen for de aktiver, der er afstået i afståelsesåret, og på den anden side saldoværdien ved afståelsesårets begyndelse med tillæg af beløb, der i afståelsesåret er anvendt til nyanskaffelser af betalingsrettigheder og mælkekvoter.

(...)

Forarbejder

(...)

Det foreslås, at køberen af en betalingsrettighed og en mælkekvote hverken kan fradrage eller afskrive anskaffelsessummen løbende. Begrundelsen for dette er, at fradrags- eller afskrivningsadgang efter Dansk Landbrugs opfattelse vil kapitalisere sig i så høje priser på disse aktiver, at det vil gøre det vanskeligt for unge landmænd at etablere sig.

Til gengæld for, at der ikke er adgang til løbende fradrag eller afskrivning, foreslås et saldosystem, hvorefter der ved køb og salg af mælkekvoter og betalingsrettigheder først sker beskatning af nettofortjenesten, når der opstår et nettosalg.

(...)

Den foreslåede § 40 C omfatter betalingsrettigheder efter EU-landbrugsstøtteordningen, eksisterende mælkekvoter, der afstås på et tidspunkt, hvor den skattepligtige ikke ejer en landbrugs- eller skovbrugsejendom, samt mælkekvoter, der erhverves den 1. januar 2005 eller senere.

(...)

Efter § 40 C, stk. 1, skal anskaffelsessummen ved erhvervelse og afståelsessummen ved afståelse af en betalingsrettighed efter EU-landbrugsstøtteordningen indgå på en samlet saldo, som føres af den skattepligtige.

(...)

Betalingsrettigheder og mælkekvoter kan udløbe i fremtiden. Derfor indeholder forslaget til affattelse af afskrivningslovens § 40 C regler om, hvad der sker skattemæssigt, når en betalingsrettighed eller en mælkekvote udløber.

Efter § 40 C, stk. 1, skal anskaffelsessummen ved erhvervelse og afståelsessummen ved afståelse af en betalingsrettighed efter EU-landbrugsstøtteordningen indgå på en samlet saldo, som føres af den skattepligtige.

På saldoen skal efter stk. 2, 1. pkt., tillige indgå anskaffelsessummen og afståelsessummen for en mælkekvote, der erhverves den 1. januar 2005 eller senere.

(...)

Betalingsrettigheder og mælkekvoter, der er udløbet, indgår på saldoen med en afståelsessum på nul for det indkomstår, hvori aktivet udløber.

(...)

Tab kan dog efter reglerne i stk. 10 fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det sidste af saldoens underliggende aktiver er afstået eller udløber, jf. nedenfor.

(...)

I stk. 10 [nu stk. 11] foreslås, at i det indkomstår, hvor den skattepligtige afstår det sidste af saldoens underliggende aktiver, eller det sidste af saldoens underliggende aktiver udløber, og hvor den skattepligtige således ikke ejer flere betalingsrettigheder eller mælkekvoter ved indkomstårets udgang, medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. Fortjeneste eller tab indgår som henholdsvis positiv eller negativ kapitalindkomst, jf. den foreslåede ændring af personskattelovens § 4, stk. 1, som affattet i lovforslagets § 5.

Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen for de betalingsrettigheder og mælkekvoter, der er solgt i årets løb, og på den anden side saldoværdien ved årets begyndelse med tillæg af beløb, der i årets løb er anvendt til køb af betalingsrettigheder og mælkekvoter.

Praksis

SKM2009.719.ØLR

Efter de dagældende regler i ejendomsavancebeskatningslovens § 5 kunne en mælkekvote afstås skattefrit, såfremt den blev solgt efter salget af ejendommen. Appellanten havde underskrevet aftale om salg af mælkekvoten 8 dage efter salget af ejendommen.

Begge salg fandt sted til selskaber, som appellanten beherskede, og mælkekvoten blev herefter udlejet til det selskab, der havde erhvervet ejendommen. Østre Landsret fandt, uanset den tidsmæssige forskydning af appellantens underskrift af de 2 dokumenter, at afståelsen af ejendommen og mælkekvoten i skattemæssig henseende måtte anses for sket samtidig, således at salget af mælkekvoten ikke kunne ske skattefrit. Der blev lagt vægt på, at appellanten på tidspunktet for stiftelsen af holdingselskabet og de to datterselskaber havde besluttet at afstå landbrugsejendommen og mælkekvote som led i en samlet omdannelse af landbrugsvirksomheden til selskabsform, og at appellanten ikke havde kunnet redegøre for baggrunden for, at han først underskrev aftalen om mælkekvoten 8 dage efter, at han havde underskrevet skødet vedrørende landbrugsejendommen.

SKM2015.419.SR

Skatterådet kan bekræfte, at ved udleje af jord fra spørger til et af spørger ejet selskab skal ske værdiansættelse af beholdningen på rod. Skatterådet kan bekræfte, at værdiansættelse kan ske med udgangspunkt i omkostninger ved etableringen af jordbeholdningen som anført af spørger. Skatterådet kan bekræfte, at selskabet har fradragsret for købsprisen for beholdningen. Skatterådet kan bekræfte, at der kan overdrages forskellige betalingsrettigheder til den af spørger anførte værdi. Skatterådet kan bekræfte, at værdien af betalingsrettighederne ved overdragelse skal fragå Spørgers saldo opgjort efter afskrivningsloven § 40 C, og at restsaldoen kan fratrækkes i indkomståret 2015, da den alene består af mælkekvoter. Skatterådet afviser at besvare spørgsmålet om svarene vil være uændret, såfremt der først sker overdragelse i 2016.

Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.4.5.3

(...)

De skattemæssige forhold vedrørende en række betalingsrettigheder er reguleret i AL § 40 C, der har virkning fra og med indkomståret 2005.

AL § 40 C omfatter:

(...)

Saldo for betalingsrettigheder, leveringsrettigheder for sukkerroer og mælkekvoter

(...)

Betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer, der er omfattet af AL § 40 C, stk. 1-3 og som er udløbet, indgår på saldoen med en afståelsessum på nul for det indkomstår, hvori aktivet udløber.

Saldoværdien skal opgøres ved udgangen af indkomståret. Se AL § 40 C, stk. 5. Denne værdi opgøres på denne måde

Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør et beløb, der består af tidligere indkomstårs anskaffelsessummer med fradrag af tidligere indkomstårs afståelsessummer reguleret i tidligere indkomstår efter reglerne i AL § 40 C, stk. 6-11. Se AL § 40 C, stk. 5.

Saldoværdien bliver positiv, hvis de regulerede anskaffelsessummer overstiger afståelsessummerne.

En positiv saldoværdi repræsenterer et underskud ved indkomstårets udgang, og kan hverken trækkes fra eller afskrives ved opgørelsen af årets skattepligtige indkomst. Se AL § 40 C, stk. 6. Tab kan dog trækkes fra i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det sidste af saldoens underliggende aktiver er afstået eller udløber. Se AL § 40 C, stk. 11 samt nedenfor, hvor der står mere om dette.

Saldoværdien bliver negativ, hvis afståelsessummerne overstiger de regulerede anskaffelsessummer.

Den skattepligtige skal indtægtsføre en negativ saldoværdi ved indkomstårets udgang. Se AL § 40 C, stk. 7. Det vil sige, at beløbets positive værdi regnes med ved opgørelsen af årets skattepligtige indkomst. Beløbet indtægtsføres som positiv kapitalindkomst.

I det indkomstår, hvor det sidste af saldoens underliggende aktiver afstås eller udløber, og hvor den skattepligtige således ikke ejer flere betalingsrettigheder, leveringsrettigheder for sukkerroer eller mælkekvoter ved indkomstårets udgang, regnes fortjeneste eller tab med ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. Se AL § 40 C, stk. 11.

Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen for de betalingsrettigheder og mælkekvoter, der er solgt i årets løb, og på den anden side saldoværdien ved årets begyndelse med tillæg af beløb, der i årets løb er anvendt til køb af betalingsrettigheder og mælkekvoter.

(...)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag, Forarbejder

Som spørgsmål 1

Praksis

TfS 1999, 289 H

Selskabet havde i november 1980 overdraget nominelt 978.200 kr. aktier i Himmerlandsbanken til hovedaktionæren til kurs 165 eller 1.614.030 kr. Den 16/2 1981 tilbagesolgte hovedaktionæren aktierne til kurs 170 (overkurs). Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst havde selskabet fratrukket et tab på aktierne med 1.118.831 kr. på baggrund af en oprindelig anskaffelsessum på 2.732.861 kr. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at indrømme fradrag for tab på aktier, da selskabets anskaffelsessum for aktierne var opgjort for højt, nemlig til kurser, der lå over børskurserne. Landsretten fandt, at salget i november 1980 ikke kunne tillægges skattemæssig betydning. Højesteret bemærkede, at der i perioden på 2 1/2 måned fra salget til tilbagekøbet havde foreligget en reel mulighed for ændringer i kursen, som ikke ville være uden betydning for parterne, selv om disse var interesseforbundne. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte salget, og Skatteministeriet skulle anerkende, at selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med 813.700 kr.

SKM2014.275.LSR

Køb af et landbrugsareal med henblik på erhvervelse af en mælkekvote med senere tilbagesalg til den oprindelige ejer, blev anset for reelle handler med deraf følgende konsekvenser i relation til ejendomsavancebeskatning. Sælger var således skattepligtig af avance opstået i forbindelse med handlen.

Af SKATs begrundelse fremgår, at klageren ved betinget skøde af 25. marts 2010 solgte jord, betalingsrettigheder og mælkekvote til P.H., der nu ejer og anvender mælkekvoten i sin drift. Det forhold, at P.H. efterfølgende den 26. marts 2010 valgte at sælge jord og rettigheder tilbage til klageren, medfører ikke, at handlen med jord og betalingsrettigheder kan anses for at være uden realitet, idet P.H. har købt disse aktiver ved retshandel af den 25. marts 2010, og som følge heraf kunne han vælge at beholde alle aktiver, eller sælge dem til hvilken som helst køber.

Handlen kunne ikke anses for at være uden risici for klageren, idet P.H. ved købet fik en ejers beføjelser over aktiverne, således at han selv kunne vælge, hvorvidt og hvad han ville sælge og til hvilken pris.

Aftalerne af henholdsvis den 25. marts 2010 og den 26 marts 2010 var ikke identiske, hvad angår de overdragne aktiver. Aftalerne må derfor behandles som to selvstændige aftaler med deraf følgende retsvirkninger.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og af begrundelsen fremgår bl.a.

at det på baggrund af det af parterne forklarede i sagen, var rettens opfattelse, at klageren og køberen af ejendommen, P.H., ønskede, at aftalen af 25. marts 2010 skulle have realitet i forhold til Mælkeudvalget, idet formålet med aftalekonstruktionen var, at P.H. skulle erhverve mælkekvoten på 490.000 kg fuldt ud - uden at mælkekvoten blev reduceret. Da dette resultat ikke kunne opnås uden overdragelse af jorden i henhold til den dagældende kvotebekendtgørelse, var det derfor rettens opfattelse, at handlen ikke kunne anses som værende uden realitet, og der kunne ikke i skattemæssig henseende bortses fra handlen.

TfS 1997, 7 LSR

Klageren havde i henhold til faktura af 31. december 1991 købt edb-udstyr af B ApS, hvorefter udstyret i henhold til leasingaftale af samme dato var tilbageleaset til B ApS.

Landsskatteretten anførte i sin begrundelse, at en sådan konstruktion var anerkendt i såvel civil som skatteretlig praksis forudsat, at der var sket en reel overdragelse af udstyret, samt at den indgåede aftale om tilbageleasing ikke indeholdt en tilbagekøbspligt. Ved denne vurdering blev det tillagt afgørende betydning, hvorvidt en eventuel køberet afspejlede markedsvilkårene.

Landsskatteretten fandt dog, at der alene var etableret en formel ejendomsret. Retten fandt endvidere, at leasingtagerens pligt til at anvise en køber til en forud fastsat pris, svarende til restgælden på købesummen, måtte sidestilles med en købepligt ved leasingaftalens ophør, og lagde endvidere vægt på, at klageren i henhold til kontraktgrundlaget ikke havde sædvanlige ejerbeføjelser over leasingaktivet. Endelig henså retten til, at med undtagelse af det beskedne kontante indskud, som var forudsat erlagt ved oprettelsen af projektet, havde der ingen pengestrømme været mellem klageren og B ApS. Afgørelsen blev allerede under hensyn hertil stadfæstet.