Dokumentets metadata

Dokumentets dato:23-11-2009
Offentliggjort:27-11-2009
SKM-nr:SKM2009.719.ØLR
Journalnr.:2. afdeling, B-0939-08
Referencer.:Ejendomsavancebeskatningsloven
Dokumenttype:Dom


Ejendomsavance - salg af mælkekvote - efter salg af ejendom - salg til eget selskab

Efter de dagældende regler i ejendomsavancebeskatningslovens § 5 kunne en mælkekvote afstås skattefrit, såfremt den blev solgt efter salget af ejendommen. Appellanten havde underskrevet aftale om salg af mælkekvoten 8 dage efter salget af ejendommen. Begge salg fandt sted til selskaber, som appellanten beherskede, og mælkekvoten blev herefter udlejet til det selskab, der havde erhvervet ejendommen.Østre Landsret fandt, uanset den tidsmæssige forskydning af appellantens underskrift af de 2 dokumenter, at afståelsen af ejendommen og mælkekvoten i skattemæsssig henseende måtte anses for sket samtidig, således at salget af mælkekvoten ikke kunne ske skattefrit. Der blev lagt vægt på, at appellanten på tidspunktet for stiftelsen af holdingselskabet og de to datterselskaber havde besluttet at afstå landbrugsejendommen og mælkekvote som led i en samlet omdannelse af landbrugsvirksomheden til selskabsform, og at appellaten ikke havde kunnet redegøre for baggrunden for, at han først underskrev aftalen om mælkekvoten 8 dage efter, at han havde underskrevet skødet vedrørende landbrugsejendommen.


Parter

A
(advokat Torben Bagge)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af byretsdommer

Hedegaard Madsen, Steen Mejer og Bo Østergaard

Byrettens dom af 18. marts 2008 (BS 10-184/2007) er anket af A med påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at appellantens fortjeneste ved salg af mælkekvoten på 569.037 kg med 6,29 % fedt til det af ham helejede selskab H1 Skov ApS ved aftale af den 29. december 2004 er skattefrit, hvorfor afståelsesvederlaget ikke skal nedsætte anskaffelsessummen for ejendommen beliggende ...

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens afgørelse

Det fremgår af As forklaring for byretten,

at

det var hans rådgiver, der foreslog, at landbrugsejendommen og mælkekvoten skulle overdrages henholdsvis den 21. december 2004 og den 29. december 2004,

at

han ikke ved, hvorfor der var otte dages mellemrum mellem overdragelserne, og

at

han ikke er bekendt med, om det skyldtes skattemæssige overvejelser.

Landsretten lægger til grund, at A, da han den 20. december 2004 lod holdingselskabet og de to datterselskaber stifte, havde besluttet at afstå landbrugsejendommen og mælkekvoten til henholdsvis det ene og det andet datterselskab som led i en samlet omdannelse af landbrugsvirksomheden til selskabsform. A har ikke kunnet redegøre for baggrunden for, at han først underskrev aftalen om salget af mælkekvoten otte dage efter, at han havde underskrevet skødet vedrørende landbrugsejendommen. Uanset den tidsmæssige forskydning af As underskrift af de to dokumenter finder landsretten efter det anførte, at afståelsen af ejendommen og mælkekvoten i skattemæssig henseende må anses for sket samtidig, således at salget af mælkekvoten ikke har kunnet ske skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 6.

Landsretten stadfæster med denne begrundelse byrettens dom.

Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 50.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgift til advokat.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, A, betale 50.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.