SKM2014.335.VLR Valutaudlændingekonto og værdipapirdepot - reelle ejer - ekstraordinær genoptagelse - reaktionsfrist

Valutaudlændingekonto og værdipapirdepot - reelle ejer - ekstraordinær genoptagelse - reaktionsfrist

Dokumentets dato 25 apr 2014
Dato for offentliggørelse 12 maj 2014 08:55
SKM-nummer SKM2014.335.VLR
Myndighed Vestre Landsret
Sagsnummer 2. afdeling, B-2983-12
Dokument type Dom
Overordnede emner Skat
Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.A.1.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 A.A.8.2.3.11


Parter

A
(advokat Tobias Stenkær Albrechtsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Mette Sheraz Rovsing)

Afsagt af landsdommerne

Henrik Bjørnager Nielsen, Astrid Bøgh og Trine Riise (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 15. november 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 7-2565/2011).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Af årsopgørelse af 31. december 2010 fra Jyske Bank til IH vedrørende depot nr. xxx-8 fremgår det, at kursværdien af værdipapirer i investeringsforeninger i alt var på 1.756.680,27 kr.

Af årsopgørelse af 31. december 2010 fra Jyske Bank til IH for opsparingskonto nr. xxx-5 fremgår det, at der var et indestående på i alt 103.054,90 kr.

Der foreligger endvidere årsopgørelse dateret den 24. april 2012 for kantonal- og kommuneskat i Schweiz for IH og IY i skatteperioden fra den 1. januar til den 31. december 2010. Det fremgår heraf blandt andet, at der var indtægter fra værdipapirer og indeståender på 4.233 CHF, og at der var formue i form af værdipapirer og indeståender på 347.791 CHF. I en specifikation heraf er det anført, at værdien af depot nr. xxx-8 i Jyske Bank var DKK 1.756.680 - kurs i CHF 18.3524, svarende til 322.393 CHF, med bruttoafkast på 4.108 CHF. I specifikationen er det tillige anført, at der var et indestående på sparekonto nr. xxx-5 i Jyske Bank på DKK 103.055 kr. - kurs i CHF 18.3524, svarende til 18.913 CHF med bruttoafkast på 56 CHF.

Den samlede skattepligtige formue er ifølge den nævnte årsopgørelse beregnet til 0 CHF.

Der foreligger ikke oplysninger om IHs skattemæssige forhold i Schweiz for perioden fra 1999-2009.

Forklaringer

A og IH har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

A har supplerende forklaret, at IH boede i Schweiz, da han lærte ham at kende i starten af 1980'erne. De mødtes første gang hos IHs svoger, UE. Han har benyttet UE til at udføre tømreropgaver på forskellige ejendomme. Det udviklede sig til et venskab mellem IH og ham. Han fik at vide, at IH havde noget med G2 at gøre. Han kendte ikke noget til IHs økonomi. Fra 1993 sås de et par gange om året, hvor de bl.a. spillede golf. Der opstod et tillidsforhold mellem dem. De mødtes som regel hos UE eller i IHs sommerhus i Nordjylland.

IH spurgte ham, om det var muligt at få lavet en konto i Danmark, og det ville han gerne hjælpe ham med. Han spurgte ikke IH, hvorfor han selv skulle have en fuldmagt til kontoen, men det skete nok af praktiske årsager.

Da han var med IH i banken for at oprette kontoen, klappede IH sig på lommen og sagde, at den indeholdt værdier for ca. 250.000 kr. Derfor regnede han med, at det var det beløb, der blev indsat på kontoen. Det kom ikke ham ved, hvor IH havde pengene fra. Han tror, at IH ikke ønskede, at hans kone eller svoger skulle vide noget om pengene. Det er ikke noget, IH har fortalt. Han ved ikke, hvornår IH blev skilt.

Han havde ikke noget med kontoen at gøre fra 1993 frem til februar 2000, hvor IH udtrådte af formueplejesystemet. Det var banken, der foreslog, at det kunne være en god ide for at få et bedre afkast. Han bad derfor banken skrive til IH for at få det bragt i orden. Det var Jyske Bank, der herefter forestod investeringerne. Når banken ikke kunne få fat på IH, henvendte banken sig til ham, og han tog så kontakt til IH privat. Det var aftalen med banken, at banken blot skulle agere, hvis han ikke gav anden tilbagemelding i løbet af nogle få dage.

Han udleverede kontanter til IH, når IH kom til Danmark på vej fra Schweiz til Norge. Det blev oftest aftalt pr. telefon. Jyske Bank stillede ikke spørgsmål til hævningerne, da han havde en fuldmagt. Han ved ikke, hvad der er sket med midlerne efter ophævelsen af fuldmagten. Han ved heller ikke, hvorfor den blev ophævet. Kontoudtogene blev først sendt til svogeren i lukkede kuverter, men da forholdet mellem IH og hans kone blev dårligere, blev kontoudtogene ikke længere sendt til svogeren.

Han er træt af, at sagen har taget så lang tid. Forholdene kunne være afklaret ved et kort møde med skattemyndighederne på et meget tidligt tidspunkt. Han har ikke drøftet med IH, hvordan der skal forholdes med betalingsspørgsmålet for så vidt angår den skat, der er opkrævet hos ham af IHs penge. Han har foreløbigt deponeret et beløb hertil.

IH har supplerende forklaret, at han mødte A første gang i slutningen af 1980'erne. Han lærte A at kende gennem sin svoger, UE. Han mødtes bl.a. med A for at spille golf, og han lærte ham efterhånden at kende som et meget hæderligt menneske, og der opstod et gensidigt tillidsforhold mellem dem. De sås 2-3 gange om året og talte meget om økonomi. Han mente, at det var bedst at tale med A, der var forretningsmand, om placering af penge i Danmark. De har aldrig drevet forretning sammen, og A havde intet kendskab til hans virksomheder eller forretningsdrift. A havde intet at gøre med de penge, der blev indsat på kontoen i Jyske Bank.

De penge, der oprindeligt blev indsat på kontoen, var penge, der ikke blev betalt skat af i Norge i 1993. Når man som han driver forretning i Østeuropa, er det også ofte nødvendigt at betale med og modtage betaling i kontanter. Der er på kontoen også indsat midler, der ikke er betalt skatter og afgifter af i forbindelse med forretninger med østeuropæiske virksomheder. Pengene blev placeret i Danmark, fordi han frygtede at påkalde sig de schweiziske myndigheders opmærksomhed og konsekvenserne heraf.

Han havde et forhold til en dansk kvinde, som til sidst medførte, at han blev separeret fra sin kone i 2000. Derfor ophørte fremsendelsen af kontoudtog til UE også på dette tidspunkt. UE forstod sig ikke på finansiering, og UE blev aldrig involveret i dispositionerne over pengene i Jyske Bank. Det var ikke noget problem, at UE fik kontoudtogene indtil da, for han åbnede ikke de fremsendte kuverter.

A var en af svogerens bedste venner, og han var ikke på noget tidspunkt nervøs for, at A skulle tilegne sig pengene. Det var naturligvis ikke meningen, at A skulle hæve penge til andre end ham. Han hævede ikke penge selv, fordi han ønskede at vise sig mindst muligt i banken. Han skulle vise pas, hvis han skulle hæve penge. Han tilbagekaldte fuldmagten til kontoen, da han fik på fornemmelsen, at A kunne risikere at få problemer med myndighederne i Danmark på grund den pågældende fuldmagt.

Indeståendet i Jyske Bank er dels overført til en bank og dels til en tysk leverandør. Han har brugt ca. 1/3 af pengene. Han har selvangivet midlerne i Schweiz for ikke at få problemer med de schweiziske myndigheder.

Han kommer fra en formuende familie og driver selv virksomhed med en årlig omsætning på ca. 1 mia. kr. I hans verden var det et lille beløb, der stod på kontoen, men det var praktisk for ham at have det stående. Han oprettede kontoen i eget navn, fordi han ville kunne råde over pengene og styre dem selv. Han bad A om at stå for forvaltningen af pengene, fordi A var en dygtig forretningsmand. A har aldrig fået en krone af pengene på kontoen. Han ville aldrig have bedt A om at hjælpe på den måde, det skete, hvis han havde vidst, at det kunne få konsekvenser for A bl.a. i form af krav om beskatning.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har for landsretten præciseret, at det ikke bestrides, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, hvis han anses for at være ejer af midlerne i Jyske Bank.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ejerforholdet til kontoen.

Af de grunde, som byretten har anført, er landsretten enig i, at A må godtgøre, at han ikke er den reelle ejer af valutaudlændingekontoen i Jyske Bank.

Heller ikke efter forklaringerne for landsretten om As og IHs personlige relationer er der givet en plausibel forklaring på, hvorfor IH uden nogen form for kontrol skulle give A mulighed for at råde over beløb af den størrelse, som i årenes løb blev indsat på kontoen. Hertil kommer, at A ikke havde særlige faglige forudsætninger for at forestå formuepleje af de værdipapirer, der var i depotet tilknyttet kontoen, ligesom der ikke er objektive kendsgerninger, der støtter, at nogen af de hævede beløb fra kontoen er tilgået IH.

På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, er landsretten enig med byretten i, at A ikke har godtgjort, at han ikke er den reelle ejer af kontoen.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at IH ifølge årsopgørelse dateret den 24. april 2012 fra skattemyndighederne i Schweiz vedrørende skatteperioden for 1. januar til 31. december 2010 har opgivet beløbene på opsparingskontoen og depotkontoen pr. 31. december 2010 til de schweiziske skattemyndigheder.

A er herefter skattepligtig af de beløb, der ikke er selvangivet for indkomstårene for 2006-2008, idet fristen for ordinær ændring af skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er overholdt for disse indkomstår ved fremsendelse af forslag til ændring af skatteansættelsen den 16. april 2010.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

A har ikke bestridt, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt for så vidt angår manglende selvangivelse af de i sagen opgjorte beløb for samtlige indkomstår, hvis han anses som ejer af kontoen. Han har imidlertid gjort gældende, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., for ekstraordinær ansættelse ikke er overholdt for indkomstårene 1999-2005.

A har til støtte for dette synspunkt særligt henvist til, at skattemyndighederne har undladt at foretage sagsbehandling i perioderne fra den 21. februar 2008 til den 19. maj 2009 og fra den 19. maj 2009 til den 13. november 2009 og dermed undgået at opnå kundskab om de forhold, der kunne begrunde anvendelse af den ekstraordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Det er ikke nærmere oplyst, hvad der er baggrunden for, at skattemyndighederne brugte ca. 1 år og 3 måneder til at behandle det forholdsvis overskuelige og ikke særligt omfattende materiale, de modtog den 21. februar 2008 fra Jyske Bank. Selv om dette måtte kunne kritiseres, må det dog lægges til grund, at skattemyndighederne ikke i perioden fra den 21. februar 2008 til den 19. maj 2009 var eller kom i besiddelse af oplysninger, som gav dem kundskab om det forhold, der begrundede fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. § 27, stk. 2, 1. pkt.

Efter fornyet henvendelse af 19. maj 2009 til Jyske Bank modtog skattemyndighederne den 4. juni 2009 yderligere materiale for blandt andet indkomstårene 1999-2004, og i perioden fra den 13. november 2009 til den 5. februar 2010 forsøgte skattemyndighederne forgæves at få A og hans revisor til at bidrage til oplysning af sagen. Herefter indhentede skattemyndighederne yderligere materiale fra Jyske Bank i form af fondsnotaer udstedt i årene 1999-2009, som skattemyndighederne modtog den 14. april 2010.

Det må herefter lægges til grund, at skattemyndighederne først den 14. april 2010 havde tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt ændring af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Herefter, og da oplysningerne om skattemyndighedernes sagsbehandling under de foreliggende omstændigheder ikke kan føre til, at 6 måneders fristen skal regnes fra et tidligere tidspunkt, tiltrædes det, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt ved fremsendelse af varslingen den 16. april 2010.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 75.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand og er inklusive moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang, herunder varigheden af hovedforhandlingen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 75.000 kr.

De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.

Tidligere instans: (SKM2013.145.BR) Byrettens dom af 15. november 2012, BS 7-2565/2011
Tidligere instans: Landsskatterettens kendelse af 9. august 2011, 11-00167