SKM2013.259.BR Skattepligtig indkomst - hævninger - udenlandsk kreditkort - ekstraordinær ansættelse - ugyldighed

Skattepligtig indkomst - hævninger - udenlandsk kreditkort - ekstraordinær ansættelse - ugyldighed

Dokumentets dato 27 feb 2013
Dato for offentliggørelse 30 apr 2013 09:01
SKM-nummer SKM2013.259.BR
Myndighed Byret
Sagsnummer BS 1-382/2012
Dokument type Dom
Overordnede emner Skat

Parter

A
(advokat Henrik Michael Franke)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Peter-Michael Marskot Engstrøm)

Afsagt af byretsdommer

Morten Larsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Landsskatteretten har den 14. december 2011 afsagt kendelse om, at A´s personlige indkomst for årene 2002 - 2005 skal forhøjes med henholdsvis 50.804 kr., 187.769 kr., 21.012 kr. og 72.488 kr. A har ved stævning modtaget den 9. marts 2012 indbragt sagen for retten.

Sagen vedrører hævninger ved brug af udenlandsk betalingskort.

A har nedlagt sålydende påstande:

"...

Principelt:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2002-2005 i Skatteankenævnets kendelse af 25. maj 2010 og dermed også Landsskatterettens afgørelse af 14. december 2011 er forældet, med den virkning at sagsøgers skatteansættelser vedrørende indkomstårene 2002 nedsættes for så vidt angår indkomståret 2002 med kr. 50.804 kr. til kr. 0,00; for så vidt angår indkomståret 2003 nedsættes med kr. 187.769 til kr. 0,00; for så vidt angår indkomståret 2004 nedsættes med kr. 21.012 til kr. 0,00; og for så vidt angår indkomståret 2005 nedsættes med kr. 72.488 til kr. 0,00.

Subsidiært:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2002-2005 i Skatteankenævnets kendelse af 25. maj 2010 er ugyldig og dermed også Landsskatterettens afgørelse af 14. december 2011 er ugyldig, med den virkning at sagsøgers skatteansættelser vedrørende indkomstårene 2002 nedsættes for så vidt angår indkomståret 2002 med kr. 50.804 til kr. 0,00; for så vidt angår indkomståret 2003 nedsættes med kr. 187.769 til kr.0,00; for så vidt angår indkomståret 2004 nedsættes med kr. 21.012 til kr. 0,00; og for så vidt angår indkomståret 2005 nedsættes med kr. 72.488 til kr. 0,00.

Mere subsidiært:

Skattesagen hjemvises til fornyet vurdering hos SKAT.

..."

Ved hovedforhandlingens indledning er det på rettens forespørgsel bekræftet, at det reale indhold af påstandene er, principalt at forhøjelserne af A´s indkomst i årene 2002-2005, der er fastsat ved Landsskatterettens kendelse af 14. december 2011, ønskes nedsat til 0 kr., og subsidiært at ansættelsen hjemvises til fornyet behandling i SKAT.

A´s hovedanbringender er, at der var indtrådt forældelse med hensyn til ændringerne af opgørelsen af indkomsten i årene 2002-2005, og at der foreligger ugyldighed, idet skatteankenævnet ikke gav A mulighed for at redegøre for sine synspunkter på et møde.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Skatteministeriet har gjort gældende, at der er sket suspension af forældelsesfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og at det ikke kan medføre ugyldighed for Landsskatterettens kendelse, at der ikke blev holdt møde med A i skatteankenævnet. Det er endvidere gjort gældende, at den indbragte afgørelse er materiel rigtig.

Oplysningerne i sagen

SKAT blev i forbindelse med et kontrolprojekt vedrørende udenlandske kreditkort anvendt i Danmark opmærksom på et MasterCard udstedt af Jyske Bank A/S, Gibraltar. I et brev af 30. januar 2009 til A anførte SKAT blandt andet:

"...

Det foreligger oplyst overfor SKAT, at De i perioden april 2002 til februar 2005 har foretaget hævninger på i alt kr. 332.074 her i Danmark på det pågældende kreditkort, med nummer ... udstedt af Jyske Bank Gibraltar.

..."

SKAT bemærkede i brevet, at der ikke var modtaget erklæring fra A i medfør af Skattekontrollovens § 11 A og inviterede A til et "opklarende møde" den 12. februar 2009. A blev opfordret til at medbringe kontoudtog og dokumentation for alle udenlandske engagementer.

I Landsskatterettens kendelse af 14. december 2011 er det oplyst, at A på mødet i SKAT, der blev flyttet til den 18. februar 2009, ikke bestred, at han i årene 2002-2005 ved brug af betalingskortet udstedt af Jyske Bank A/S, Gibraltar, havde "hævet/forbrugt" henholdsvis 50.804 kr., 187.769 kr., 21.012 kr. og 72.488 kr., i alt 332.074 kr. Han bestred dog, at indeståenderne på den underliggende konto tilhørte ham.

NT, R1 Tax, oplyste herefter på vegne af A i et brev af 31. marts 2009, at A er gift med BA, der er amerikansk statsborger, og at BA´s far, SP er meget velhavende. Det hed endvidere i brevet:

"...

I forbindelse med, at A og BA skulle giftes i 2002 fik BA en pengegave, som blev sat ind på en konto i Jyske Bank Gibraltar. SP ønskede at oprette en bankkonto i en dansk bank, hvor de talte engelsk, og da det efter 2001 var meget vanskeligt at benytte engelske banker, så blev det en dansk bank i Gibraltar.

Kontoen tilhørte SP´s "familie-gave-trust", og at kortet blev givet i A´s navn skyldtes, at det var nemmere (A var vist den eneste, der havde et dansk Cpr.nr. på daværende tidspunkt, og derudover er offshore banker tilbageholdende med at give amerikanske statsborgere kortadgang, da de amerikanske myndigheder har en lidt aggressiv holdning til offshore banker). Det må her bemærkes, at BA som amerikansk statsborger er fuld skattepligtig til USA - uanset hvor hun er bosiddende i verden.

Så vidt A husker er det udelukkende BA, der har benyttet kortet, og gaven var også udelukkende ment som en gave til hende. Der er givet flere pengegaver fra SP i USA til BA (indbetalt på Gibraltar kontoen).

Vi har talt med SP, og han har ikke kopi af bankoverførsler så langt tilbage i tiden, men han har meddelt, at SKAT i Danmark gerne må kontakte ham direkte pr. mail. ...

Han har sendt følgende mail.

"...

Fra: ...

Dato 25. marts 2009

...

Emne: Questions ...

Hi BA ....

First, I see that you have never cashed our Christmas Santa check that was sent on December 15th....did you get our gift box? Please let us know.

What, specifically, do you want me to write about the moneys the family have given you over the years? Are you interested in the money paid back to you alter finished school? The various gifts we all have given you? The money you were paid by us for travel expenses and wedding expenses? Others? It has been an amount, certainly over 50,000 dollars all together.

I don´t understand. There should be no questions about these funds the family provided via credit card for you to get your new married life and family situated in Denmark? The family´s thought that the card was the perfect way for us to provide money to you....it´s seems more difficult to do in other ways.

Please let us know what´s going on. Look forward to hearing from you.

Love and a big hug ((**)),

..."

Kontoen er endvidere opløst., og har ikke været ejet af A eller BA.

SKAT bør være opmærksom på, at gaver fra personer i USA til personer i Danmark, udelukkende skal beskattes i USA. Ligeledes bør SKAT være opmærksom på, at man i USA må give pengegaver på 10.000 dollars om året, uden det skal rapporteres til myndighederne i USA.

..."

I et brev af 25. maj 2009 til A foreslog SKAT en forhøjelse af hans indkomst i årene 2002-2005 på henholdsvis 51.000 kr., 188.000 kr., 22.000 kr. og 73.000 kr. Der blev samtidig givet en frist til den 17. juni 2009 til at fremkomme med bemærkninger til forslaget.

I en e-mail af 15. juni 2009 anførte NT følgende til sagsbehandleren i SKAT:

"...

Hej NS

Vi bliver nød til at anmode om yderligere 14 dage.

A prøver at få sin svigerfar i USA til at frigive kontoudtogene fra banken, men han er ikke meget for det. NS kan du ikke fortælle præcis, hvad det er du vil se?. Er det indtægtssiden på kontoen du vil se?

Hvis du blot ønsker kontoudtogene for at se, om A burde forhøjes endnu mere, så kan det jo være lige meget.

Mvh

R1 ApS

..."

I et brev af 17. juni 2009 gav SKAT herefter en yderligere frist til den 8. juli 2009. Det hed blandt andet i brevet:

"...

SKAT imødeser, at modtage materiale for samtlige udenlandske konti med underliggende bilag,

..."

Den 4. august 2009 traf SKAT afgørelse om forhøjelse af A´s indkomst i årene 2002-2005 i overensstemmelse med forslaget i brevet af 25. maj 2009. Det fremgik af begrundelsen for afgørelsen, at SKAT fandt, at reglerne om forældelse af ændring af skattepligtig indkomst var suspenderet i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet det kunne tilregnes A som forsætligt eller groft uagtsomt, at hans skatteansættelse var foretaget på et urigtigt grundlag. SKAT henviste endvidere blandt andet til statsskattelovens § 4, stk. 1, hvorefter alle indtægter, udenlandske såvel som danske, er skattepligtige i Danmark. Om sagens oplysning hed det:

"...

Skatteyder er blevet forelagt problemstillingen med hensyn til det udenlandske kreditkort. Først havde skatteyder ikke noget kendskab til et udenlandsk kreditkort, men kort tid efter blev SKAT kontaktet af skatteyders rådgiver NT i fællesskab med skatteyder.

..."

Ved brev af 23. september 2009 påklagede NT, R1 ApS, afgørelsen til Skatteankenævnet og anmodede om foretræde for nævnet og sekretariatet sammen med A. Det blev gjort gældende, at der var indtrådt forældelse med hensyn til forhøjelse af indkomsten for årene 2002-2005. Det blev endvidere gjort gældende, at forhøjelserne burde nedsættes med minimum 50%, og det fremgik, at A havde haft lejlighed til at gennemgå udskrifter fra SKAT over de omhandlede hævninger.

I en udtalelse til skatteankenævnet af 14. oktober 2009 fastholdt SKAT sin afgørelse. NT, R1 ApS, kommenterede udtalelsen i et brev af 23. marts 2010 og den 22. april 2010 fremkom skatteankenævnet med et forslag til afgørelse i sagen, hvoraf fremgik, at der ikke blev givet medhold i klagen, og at indkomsten for årene 2002-2005 blev forhøjet med de samme beløb som i SKATs afgørelse af 4. august 2009. Det fremgik af forslaget, at A havde mulighed for at sende sine skriftlige bemærkninger til forslaget senest den 7. maj 2010. Der blev også givet A mulighed for at forklare sagen mundtligt for nævnet på et møde. Anmodning herom skulle i givet fald fremsættes senest den 7. maj 2010.

Efter det oplyste hørte skatteankenævnet ikke fra A i anledning af forslaget, og der blev derefter den 25. maj 2010 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Skatteankenævnets afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten. I en udtalelse fra ankenævnet af 23. september 2010 hed det blandt andet:

"...

Skatteankenævnet kan konstatere, at klagers repræsentant i sin klage over SKATs afgørelse har anmodet "om foretræde for nævnet og sekretariatet".

Skatteankenævnet har ikke indbudt klager og klagers repræsentant til et møde med nævnet, og nævnet er derfor enigt med klagers repræsentant i påstanden om, at skatteankenævnets afgørelse af 25. maj 2010 - med henvisning til Landsskatterettens afgørelse SKM2001.244.LSR - kan anses for ugyldig.

..."

I et brev af 27. september 2010 fra Landsskatteretten til NT hed det herefter:

"...

Landsskatteretten fremsender hermed kopi af Skatteankenævnets brev af 23. september 2010.

Landsskatteretten har rettet henvendelse til skatteankenævnet og ankenævnet har oplyst, at de vil genoptage sagen, hvis repræsentanten anmoder herom.

De bedes derfor venligst oplyse Landsskatteretten, om De vil anmode skatteankenævnet om at genoptage sagen og derved tilbagekalde sagen i Landsskatteretten.

..."

NT svarede i en e-mail af 4. oktober 2010, at sagen ønskedes fortsat i Landsskatteretten.

Den 14. december 2011 afsagde Landsskatteretten kendelse i sagen. Landsskatteretten nedsatte forhøjelserne for årene 2002-2005 henholdsvis fra 51.000 kr. til 50.804 kr., fra 188.000 kr. til 187.769 kr., fra 22.000 kr. til 21.012 kr. og fra 73.000 kr. til 72.488 kr. Det fremgik, at klageren og klagerens repræsentant havde haft kontormøde med Landsskatterettens sagsbehandler, ligesom klageren og klagerens repræsentant havde udtalt sig over for Landskatterettens medlemmer på et møde. I kendelsen var blandt andet følgende anført:

"...

I 2006/2007 iværksatte SKAT et kontrolprojekt, der skulle undersøge skattepligtige fysiske og juridiske personers brug af udenlandske betalingskort her i landet. Formålet med projektet var bl.a. at finde ikke beskattede indtægter gemt på bankkonti i skattelylande.

...

På grundlag af en gennemgang og bearbejdning af de modtagne oplysninger havde SKAT omkring november 2008 klarhed over, at der på et udenlandsk betalingskort med kortnummer ..., udstedt af Jyske Bank A/ S, Gibraltar, 2002-2005 var blevet hævet hhv. 50.804 kr., 187.769 kr., 21.012 kr. og 72.488 kr., i alt 332.074 kr. Den første hævning er foretaget den 18. april 2002, hvor der er hævet 80 kr. Den 30. april 2002 er der hævet 541 kr., og den 6. maj 2002 er der hævet 1.433 kr. SKATs efterfølgende undersøgelse på grundlag af forretningskoder viste, at de omhandlede hævninger var sket til betaling af fotos og rejsebureauer.

På grundlag af forretningskoden kunne SKAT endvidere se, at der bl.a. var foretaget betalinger til G2 Billetkøb og G3 Sommerhusudlejning.

G2 Billetkøb oplyste, at der den 14. juni 2002 var bestilt og betalt flybilletter til 2 navngivne personer fra København til Stockholm, nemlig hhv. klageren og F.B.L.... SKAT rettede efterfølgende henvendelse til G3 Sommerhusudlejning med forespørgsel om, hvem der den 19. august 2003 havde købt en ferierejse til 4.836 kr., som var betalt med det omhandlede udenlandske betalingskort. G3 Sommerhusudlejning oplyste, at der var betalt for leje af et sommerhus på ...1, og at bestillingen og betalingen var foretaget af en person, der boede på ...2. Sidstnævnte adresse er klagerens private adresse.

..."

Den indbragte kendelse af 14. december 2011 havde følgende begrundelse:

"...

Formaliteten

...

Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Det fremgår af forvaltningslovens § 19 stk. 1.

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst foretages efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelse på urigtigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

I forbindelse med klagebehandlingen for skatteankenævnet har enhver klager ret til at forklare sig mundtligt for nævnet. Der lægges til grund, at skatteankenævnet i overensstemmelse med § 11, stk. 7 i den dagældende forretningsorden ved fremsendelse af sagsfremstillingen og forslaget til afgørelse opfordrede repræsentanten til at tilkendegive, om han ønskede mundtligt foretræde for nævnet. Efter bestemmelsens ordlyd anvendes fremgangsmåden også i sager, hvor repræsentanten tidligere har bedt om mundtligt foretræde for nævnet. Det er ikke bestridt, at repræsentanten ikke meddelte, at han fortsat ønskede mundtligt foretræde for nævnet.

Det fremgår imidlertid ikke med tilstrækkelig klarhed af forslaget til afgørelse, at konsekvensen af, at repræsentanten ikke rettede henvendelse, er, at anmodningen om mundtligt foretræde angivet i klagen ville blive anset for frafaldet. Nævnet var derfor ikke berettiget til uden nærmere angivelser at gå ud fra, at anmodningen om mundtligt foretræde var frafaldet.

Det er imidlertid Landsskatterettens vurdering at skatteankenævnets afgørelse ikke er fejlbehæftet i et sådant omfang, at den efter en konkret vurdering kan anses for ugyldig, jf. Højesterets dom af 17. oktober 2006, SKM2006.677.HR. Der er henset til, at afgørelsen, jf. nedenfor, materielt set er korrekt. Der er endvidere henset til, at repræsentanten faktisk blev partshørt om skatteankenævnets afgørelse, og at såvel klageren som klagerens repræsentant efterfølgende har forklaret sig mundtligt over for Landsskatterettens medlemmer på et retsmøde.

Landskatteretten skal herefter tage stilling til, om ansættelsen for 2002-2005 er ugyldig på grund af forældelse.

Den ordinære frist for fremsendelse af varsling om ændring af skatteansættelsen for 2002, 2003, 2004 og 2005 udløb hhv. den 1. maj 2006, 1. maj 2007, 1. maj 2008 og 1. maj 2009. Den ordinære ansættelsesfrist for indkomstårene 2002-2005 inkl. var derfor udløbet den 25. maj 2009. Ansættelserne 2002-2005 inkl. er kun gyldige, såfremt der er sket suspension af forældelsen.

Det er ikke bestridt, at klageren i et eller andet omfang har betalt udgifter ved hævninger på det omhandlede udenlandske betalingskort. Det må tilregnes klageren som i hvert fald mindst groft uagtsomt, at han ikke oplyste SKAT om, at han rådede over en udenlandsk formue, og at han derved bevirkede, at SKAT foretog ansættelsen på et ufuldstændigt grundlag. Under disse omstændigheder må skatteansættelsen anses for suspenderet, indtil SKAT modtog klagerens svar på SKAT henvendelse af 30. januar 2009, hvor SKAT fik kundskab om, at klageren havde benyttet kortet.

Da varsling om ændring af skatteansættelsen blev fremsendt den 25. maj 2009, og kendelsen blev afsagt den 4. august 2009, er ansættelserne for 2002-2004 inkl. gyldige. Vedrørende ansættelsen for 2005 bemærkes, at det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 ikke finder anvendelse, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Den ordinære ansættelsesfrist for 2005 var derfor i lighed med de ordinære ansættelsesfrister for 2002-2004 inkl. suspenderet. SKATs afgørelse for 2005 er derfor af de samme grund som ansættelserne for 2002-2004 inkl. gyldig.

Realiteten

...

Det er ubestridt, at klageren i et eller andet omfang har foretaget betalinger med anvendelse af det omhandlede udenlandske betalingskort udstedt af Jyske Bank A/S, Gibraltar. Det er ikke godtgjort, at hævningerne reelt hidrører fra midler, som tilhører klagerens hustru. Der er f.eks. ikke fremlagt gavebrev eller kontoudtog, der kan godtgøre, at indeståenderne på kontoen i Jyske Bank A/S, Gibraltar udgjorde en skattefri bryllupsgave. Da betalingskortet efter det oplyste er udstedt i klagerens navn, og da klageren også har benyttet kortet til betalinger, påhviler det ham at godtgøre, at han ikke er den reelle ejer af såvel kortet som den udenlandske konto. Klagerens forklaringer om at de hævede midler udgjorde forbrug af en skattefri gave er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, og Landsskatteretten er derfor enig med skatteankenævnet i, at hævningerne i 2002-2005 reelt udgjorde forbrug af en ikke beskattet indkomst.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og NT.

A har forklaret, at han er 39 år. Han har en HF-eksamen og er derefter uddannet inden for salg. Han har navnlig arbejdet med salg af sikkerhedsløsninger, herunder med .... Han arbejder ofte sammen med politiet og er godkendt af PET. I 2002 arbejdede han som key account manager i .... Han havde dengang også et personligt firma, der hed H1. Det blev senere omdannet til et ApS og delvist solgt fra til en part, der kom ind og drev det videre sammen med hans kone. Firmaet var pioner på området, og regnskaberne blev derfor gennemgået med særlig stor omhu af skattemyndighederne. SKAT brugte især tid på at undersøge faktureringen til udenlandske kunder. Der blev ikke rejst indsigelser fra SKAT over for regnskabsføringen. Han er gift med BA, der er amerikansk statsborger. De blev gift borgerligt i 2002 og velsignet i kirke i 2003. Som det er kutyme i USA betalte BA´s far udgifterne ved brylluppet. BA havde ikke lyst til et kæmpemæssigt bryllup med 400 gæster i USA. I stedet for det store bryllup stillede svigerfaren 50.000 dollars til rådighed for, at hun kunne etablere sig i Danmark. I USA kan man vistnok give beløb på op til 1 mio. kr. til nærtstående, uden at det udløser beskatning eller afgiftskrav. Svigerfaren er CEO i et investeringsfirma. I overensstemmelse med amerikansk familie- og erhvervskultur taler svigerfaren ikke om enkeltheder i sit professionelle liv og navnlig ikke om hvor meget, han tjener. Der er dog ikke tvivl om, at han er en holden mand. Det er svigerfaren, der har betalt de 50.000 dollars. Det har svigerfaren også redegjort for i sin e-mail. SKAT har imidlertid ikke rettet henvendelse til svigerfaren. SKAT har villet se svigerfarens kontoudtog, men man skal forstå, at det efter den kultur, som svigerfaren lever i, er udelukket at videregive sådanne oplysninger. Der har været udstedt betalingskort til kontoen i Gibraltar. Svigerfaren ejede betalingskortet. På kortet stod et amerikansk firmanavn. Oplysningen fra hans rådgiver NT om, at kortet var udstedt til ham, er ikke rigtig. Hævningerne er foretaget af hans kone, der havde en pinkode til kontoen. Han kan ikke udelukke, at han selv i enkelte tilfælde "har trykket på tasterne". Han har ikke haft adgang til kontoen og har ikke sat penge ind på den. Han har ikke kunnet komme i kontakt med Jyske Bank i Gibraltar. Han har ringet dertil en enkelt gang. Der blev bare lagt på. Pengene, der blev hævet, blev brugt til deres bryllup i 2002 og velsignelsen i 2003. Der var 100 mennesker til festen. Der blev tillige holdt en "rehearsel dinner" for mændene i forbindelse med brylluppet. Han og BA var også på rejse i 3 uger til Thailand. De flybilletter til Stockholm, der er omtalt i sagen, er købt af hans kone. Sommerhuset, der blev lejet i ...1, var til brug for svigerfarens ophold i Danmark i forbindelse med brylluppet. Ellers er hævningerne gået til, at hans kone kunne blive etableret i Danmark. Der er formentlig købt forbrugsting, men de har ikke gemt nærmere oplysninger herom. Han har ikke haft mulighed for at overføre beløb til kontoen. SKAT har ikke udarbejdet privatforbrugsberegning. Han kan ikke forklare forholdet mellem oplysningerne i 2002-regnskabet om en omsætning på varesalg på 168.592 kr. og i skatteregnskabet for samme år om momsindberetninger for varesalg på flere millioner kroner, men han hæfter sig ved, at der ikke blev gjort indsigelser mod regnskaberne. Kontoen i Gibraltar var ejet af svigerfaren, men man må forstå, at svigerfaren lever i en anden verden, og at det derfor ikke kunne komme på tale at dokumentere ejerforholdet ved fremlæggelse af en engagementsoversigt. Svigerfaren tilbød imidlertid at stå frem. Forespurgt om, hvorfor svigerfaren ikke er blevet indkaldt som vidne under hovedforhandlingen, har han svaret, at det ved han ikke. Der er ikke udstedt gavebrev i anledning af overdragelsen, idet der ikke var krav herom. Der er ikke betalt gaveafgift af beløbet i Danmark. Kontoen er nu ophævet, og svigerfaren har inddraget kortet. Sagen opleves som en meget stor uretfærdighed og har været maget belastende for hans familie.

NT har forklaret, at han er 48 år og uddannet cand.merc.aud. Han arbejder med skatterådgivning. Han har opfordret SKAT til at tage kontakt til udstederbanken. Det har han tidligere oplevet, at SKAT gjorde. I denne sag har SKAT imidlertid ikke spurgt, hvilket kan undre, da der formentlig er tale om en bank i et EU-land. Han har ikke selv taget kontakt til Jyske Bank i Gibraltar. Han har fået forevist en hæveliste. Han kan ikke huske, om der var tale om samlede hævninger pr. år eller om enkeltposteringer. Oplysningen i brevet af 31. marts 2009 til SKAT om, at kortet var udstedt til A, har han fra "hesten selv". Hermed mener han, at det er A, der har oplyst ham om dette. Det er ikke noget, han selv har fundet på, men han kan have misforstået det. Der har været tæt skattemæssig revision af A´s firmaer. Der har ikke været nogen indsigelser til regnskaberne. Der er ikke tale om sort økonomi. Da sagen blev indbragt for skatteankenævnet bad han om personligt foretræde for sekretariatet og ankenævnet. De fik ingen delene. Da Landskatteretten tilbød, at sagen kunne blive genoptaget i ankenævnet, var det tilsyneladende meningen, at det skulle være det samme ankenævn og ikke, som det ellers er sædvane, et nyt ankenævn. Han bad derfor om, at sagen fortsatte i Landsskatteretten. Han og A var ikke i besiddelse af kontooplysningerne. Dette kan ikke indlægges i formuleringen i e-mailen af 15. juni 2009. Der var tale om, at SKAT oprindelig kun ville have de relevante kontoudtog, men pludselig ville man have det hele. Det er nok i det lys, at formuleringen skal ses.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren

I påstandsdokument af 19. oktober 2012 er på vegne af A anført følgende:

"...

Landsskatteretten anfører i SKM2001.244.LSR, at ønsket om personligt fremmøde ikke behøver at blive genfremsendt blot fordi agterskrivelsen indeholder en opfordring til møde, hvilket er gentaget i LSR 09-01096, TfS 1996.890 ØLD, LSR 2-4-1221-0450 og SKM2009.89.LSR.

Sagsøger bliver heller ikke indkaldt til møde med sekretariatet trods sagsøgers anmodning herom.

Af bekendtgørelse af forretningsorden for skatteankenævn nr. 607 af 14. juni 2006, § 13, stk. 3, anføres det, at klageren skriftligt skal indkaldes til et møde med mindst 15 dages varsel, hvis klageren har anmodet om lejlighed til at forelægge sagen for en beslutningsdygtig del af nævnet.

a) I skatteankenævnet har skatteyderen således et retskrav på at kunne fremlægge sin sag mundtligt. Det er en del af lægmandselementet i skatteankenævnet, og navnlig når sagerne drejer sig om bevisskøn tillægges muligheden for mundtlig fremlæggelse stor betydning.

b) Det stammer tilbage fra den tid, hvor skatteansættelsen blev foretaget af ligningskommissioner, og hvor der ikke eksisterede regnskabspligt for skatteyderen, hvorfor hovedparten af alle skatteansættelser blev foretaget ved taksation - altså et frit skøn over indtægter og udgifter.

Dersom skatteyderen anmoder om personligt fremmøde for skatteankenævnets medlemmer, og denne anmodning ignoreres af skatteankenævnet, så er en general garantiforskrift tilsidesat, og dette medfører altid ugyldighed.

a) Da nærværende skattesag drejer sig om bevisskøn, så er det tillige konkret væsentligt. I nærværende sag skal der bl.a. skønnes over, hvorvidt man tror på sagsøgers forklaring omkring indkomstkilden.

1. Det kan vel næppe udelukkes, at nævnsmedlemmerne ved sagsøgers mundtlige fremlæggelse af sagen, og med mulighed for at stille spørgsmål til sagsøger, ville komme til et andet resultat.

b) Ligeledes skal der i nærværende sag statueres grov uagtsomhed, hvilket også er en subjektiv vurdering.

Vedrørende indkomståret 2005, så skulle SKAT ifølge almindelige ansættelsesfrister have fremsendt agterskrivelse inden 1. maj 2009, men det gøres først den 25. maj 2009 til trods for, at SKAT får sagsøgers svarskrivelse allerede 31. marts 2009.

Kendelsen skulle være fremsendt inden 1. august 2009, men den fremsendes og dateres først 4. august 2009. SKAT har i den sammenhæng påberåbt sig grov uagtsomhed og dermed den særlige forældelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, men den kan ikke gøres gældende i nærværende tilfælde.

a) Det skal nemlig bemærkes, at det er en selvfølgelighed, at det skal være det groft uagtsomme forhold, der har bevirket, at der ikke er sket rettidig ansættelse; men hvis SKAT trods det groft uagtsomme forhold har haft mulighed for at overholde de almindege ansættelsesfrister, så skal det naturligvis gøres.

b) I nærværende sag tilgår de nye relevante oplysninger SKAT ca. 6 måneder før de normale ansættelsesfrister udløber.

Sagsøger bestrider at alle beløbene er hævet af ham på det omtalte MasterCard udstedt af Jyske Bank A/S, Gibraltar.

SKAT skal altid tilstræbe at overholde de almindelige ansættelsesfrister, uanset om forholdet anses for groft uagtsomt eller ej.

SKAT sender først agterskrivelse den 25, maj 2009, og dermed 25 dage for sent, når sagsøger allerede den 31. marts 2009 havde afgivet sine bemærkninger til SKATs fremsendte nye oplysninger. På tilsvarende måde givet det ingen mening, at SKAT først afsiger kendelse den 4. august 2009 og dermed 3 dage for sent, når man allerede den 25. maj 2009 havde afgivet agterskrivelse med opfordring til sagsøger om at fremkomme med sine bemærkninger inden den 17. juni 2009.

SKAT kan alene overskride de almindelige frister, hvis SKAT ikke har haft mulighed for at overholde disse tidsfrister og forholdet tillige kan bebrejdes skatteyderen som groft uagtsomt, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.

Hvis skatteankenævnet overser en anmodning om personlig fremmøde, og afgørelsen ikke har givet skatteyderen medhold, så er den korrekte reaktion at tilbyde et nyt møde for et nyt skatteankenævn, hvilket ikke er gjort i nærværende sag.

Nærværende sag vedrører et bevisskøn, hvorfor personlig fremmøde er særligt relevant.

..."

Sagen er under hovedforhandlingen den 30. januar 2013 i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det, der er anført i påstandsdokumentet. Det blev endvidere anført, at A ikke havde haft en sort økonomi, at der ikke havde været indsigelser til hans regnskaber, samt at SKAT havde bevisbyrden for, at der kunne ske forhøjelse som sket, og at denne bevisbyrde ikke var løftet. I replikken under hovedforhandlingen blev det yderligere gjort gældende, at der ikke forelå nærmere oplysninger for retten om de hævninger, som A´s indkomst er forhøjet med, og at Skatteministedet ikke har fremlagt bilag om, hvordan beløbene i de enkelte indkomstår 2002-2005 fremkommer.

Sagsøgte

For Skatteministeriet er det gjort gældende, at der ikke var indtrådt forældelse med hensyn til forhøjelse af A´s indtægt for 2002, 2003, 2004 og 2005. Der er herved nærmere henvist til, at det må tilregnes ham som mindst groft uagtsomt, at han ikke gav oplysninger om, at han rådede over beløb på den omhandlede konto ved brug af MasterCardet. Skatteansættelserne for de nævnte år blev derfor foretaget på et ufuldstændigt grundlag. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. stk. 1, nr. 5, og stk. 2, 1. pkt., var forældelsesfristen herefter suspenderet indtil SKAT fik kundskab om de forhold, der begrundede fravigelsen af de normale frister. SKAT skrev til A den 31. januar 2009, og der blev herefter holdt møde den 18. februar 2009, hvor A havde lejlighed til at fremkomme med sine oplysninger og synspunkter. Kunskabstidpunktet kan derfor ikke ligge tidligere end 6 måneder før SKATs varsel om forhøjelse ved brev af 25. maj 2009. Hertil kommer, at SKATs afgørelse af 4. august 2009 er sendt indenfor fristen på 3 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

Det er endvidere gjort gældende, at der ikke foreligger ugyldighed som følge af manglende foretræde for Skatteankenævnet eller dettes sekretariat. Der er til støtte herfor henvist til, at Skatteankenævnet rent faktisk tilbød A og hans rådgiver et møde, inden afgørelse blev truffet. Endvidere blev der i Landsskatteretten afholdt såvel kontormøde som retsmøde med deltagelse af A og hans rådgiver NT. Måtte retten finde, at der på trods heraf er tale om, at det manglende møde i Skatteankenævnet udgør en sagsbehandlingsfejl, er det gjort gældende, at denne sagsbehandlingsfejl er uvæsentlig, da Skatteankenævnets afgørelse var materiel rigtig.

Om sagens materielle forhold er det gjort gældende, at A ikke har bestridt, at han i indkomstårene 2002-2005 har hævet beløb ved brug af kortet udstedt af Jyske Bank A/S, Gibraltar. Det er under sagens behandling i SKAT oplyst, at kortet var udstedt til ham, men A har under hovedforhandlingen forklaret, at det ikke var tilfældet. Denne forklaring fremstår imidlertid ligesom de andre forklaringer om kontoen og kortet aldeles udokumenteret. Han har således ikke løftet bevisbyrden for, at de omhandlede forhøjelser vedrørte midler, der ikke skulle beskattes hos ham.

Det er endelig anført, at A´s anbringende om, at der ikke under sagens behandling er fremlagt oplysninger for retten om, hvordan de omhandlede forhøjelsesbeløb fremkommer, er nyt og bør afskæres. Såfremt anbringendet var fremkommet rettidigt, ville Skatteministeriet have haft mulighed for at foranstalte yderligere bevisførelse i sagen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af Landsskatterettens kendelse af 14. december 2011, at det ikke er bestridt, at A har foretaget hævninger ved brug af kortet. De ordinære frister for varsling om ændring af skatteansættelsen for de omhandlede år udløb henholdsvis den 1. maj 2006, den 1. maj 2007, den 1. maj 2008 og den 1. maj 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 26. Det tiltrædes, at disse frister var suspenderede, da det må tilregnes A som mindst groft uagtsomt, at SKAT foretog den oprindelige ansættelse for de omhandlede år på et ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT rettede henvendelse til A ved brev af 31. januar 2009 om sagen, afholdt møde med ham og hans rådgiver den 18. februar 2009, varslede forhøjelserne ved brev af 25. maj 2009 og traf afgørelse den 4. august 2009. Fristerne på 6 måneder og 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er således overholdt. Der kan derfor ikke gives medhold i A´s synspunkt om, at forhøjelserne er ugyldige som følge af forældelse.

Skatteankenævnet tilbød i sit brev af 22. april 2010 til A, at der blev holdt møde i sagen, men traf afgørelse uden afholdelse af møde, da der ikke blev svaret på mødetilbuddet. I Landskatteretten havde A og hans rådgiver lejlighed til at redegøre for deres synspunkter på et møde med Landsskatterettens sekretariat og på et møde med Landsskatterettens medlemmer. På den baggrund og efter sagens materielle udfald i Skatteankenævnet, samt da der ikke foreligger oplysninger fra A om hvilke forhold, han er blevet afskåret fra at redegøre for eller forholde sig til som følge af, at der ikke blev afholdt møde i Skatteankenævnet, tages synspunktet om, at manglende møde i Skatteankenævnet har ugyldighedsvirkning for forhøjelserne, ikke til følge. Retten bemærker i øvrigt, at virkningen af ugyldighed som følge af manglende møde i Skatteankenævnet formentlig alene ville have berørt afgørelsen fra ankenævnet.

Det er under sagens behandling i SKAT oplyst, at kortet var udstedt til A. Oplysningen fremgår af brevet af 31. marts 2009 fra A´s rådgiver. Rådgiveren har under hovedforhandlingen som vidne forklaret, at han havde denne oplysning fra A. A´s advokat har i påstandsdokumentet anført, at ikke alle hævninger på kortet er foretaget af A. Der er efter det oplyste blandt andet sket betaling af en flyrejse til Stockholm for A og en anden person ved brug af kortet og træk på kontoen i Jyske Bank A/S, Gibraltar. Under disse omstændigheder finder retten, at det må påhvile A at bevise, at de omhandlede forhøjelser vedrørte midler, der ikke skulle beskattes hos ham. A har trods opfordret hertil ikke fremlagt nærmere dokumentation om kortet og kontoen, og der er ikke sket vidneførsel af hans svigerfar. A er alene fremkommet med en forklaring under hovedforhandlingen om, at kortet var udstedt til et amerikansk firma. Endvidere har han henholdt sig til den angivelige e-mail, der er citeret i NT´s brev af 31. marts 2009, og som fremstår som en redegørelse fra svigerfaren. For A er der under den anden del af det mundtlige procedureindlæg på hovedforhandlingen fremsat et anbringende om, at der ikke er redegjort for, hvordan forhøjelsesbeløbene for de fire år er sammensat. Retten afskærer dette anbringende, idet betingelserne for at fremkomme med anbringendet under hovedforhandlingen ikke er opfyldt, jf. retsplejelovens § 363, stk. 1 og 4. Herefter tiltræder retten, at midlerne skal beskattes som sket i medfør af statsskattelovens § 4.

Efter det anførte frifindes Skatteministeriet.

Efter sagens udfald skal A betale sagens omkostninger, jf. retsplejelovens 312, stk. 1. Sagsomkostningerne fastsættes til 30.000 kr. til dækning af sagsøgtes udgift til advokatbistand og udarbejdelse af ekstrakt og materialesamling, jf. retsplejelovens 316, stk. 1. Der er lagt moms til sagsomkostningsbeløbet.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, skal inden 14 dage betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Tidligere instans: Landsskatterettens kendelse af 14. december 2011, 10-02339