C-496/17 Deutsche Post - Indstilling

C-496/17 Deutsche Post - Indstilling

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT M. CAMPOS SÁNCHEZ-BORDONA

fremsat den 17. oktober 2018

Sag C-496/17

Deutsche Post AG

mod

Hauptzollamt Köln

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i Düsseldorf, Tyskland))

»Præjudiciel forelæggelse – personers rettigheder og forpligtelser i henhold til toldlovgivningen – status som autoriseret økonomisk operatør – spørgeskema – beskyttelse af personoplysninger – skatteidentifikationsnummer – den for beregningen af indkomstskat kompetente skattemyndighed – databehandling, der er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse – princippet om begrænsning af formålet med behandlingen af personoplysninger«

1. Hauptzollamt (den tyske toldmyndighed) kræver bestemte personoplysninger om ledere og medarbejdere i virksomheder, der ønsker at opnå eller opretholde status som autoriseret økonomisk operatør (herefter »AEO«), hvorved de opnår en mere fordelagtig behandling end de øvrige importører eller eksportører.

2. Det præjudicielle spørgsmål drejer sig om de grænser, som EU-retten sætter for disse krav, enten udelukkende på toldområdet eller på området for beskyttelse af personoplysninger.

I. Retsforskrifter

A. EU-retten

1. Toldlovgivning

a) Toldkodeksen

3. Artikel 38 i forordning nr. 952/2013 (2) bestemmer:

»1. En økonomisk operatør, som er etableret i Unionens toldområde, og som opfylder kriterierne i artikel 39, kan ansøge om status som autoriseret økonomisk operatør.

[...]

2. Status som autoriseret økonomisk operatør består af følgende former for bevilling:

a) bevilling til en autoriseret økonomisk operatør til at udnytte forenklede toldbestemmelser, som giver indehaveren mulighed for at drage fordel af visse forenklinger i overensstemmelse med toldlovgivningen, eller

b) bevilling til en autoriseret økonomisk operatør til at udnytte sikkerheds- og sikringsrelaterede lettelser, som giver indehaveren mulighed for at drage fordel af sikkerheds- og sikringsrelaterede lettelser.

[...]«

4. Artikel 39, litra a), foreskriver:

»Kriterierne for indrømmelse af status som autoriseret økonomisk operatør er som følger:

a) fravær af enhver alvorlig overtrædelse eller gentagne overtrædelser af told- og skattelovgivningen, herunder idømte alvorlige strafbare handlinger i tilknytning til ansøgerens økonomiske virksomhed

[...]«

b) Gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (3)

5. Artikel 24, stk. 1, er affattet således:

»[...]

Er ansøgeren ikke en fysisk person, skal det kriterium, der er fastsat i kodeksens artikel 39, litra a), anses for at være opfyldt, hvis ingen af nedennævnte personer i løbet af de seneste tre år har begået en alvorlig overtrædelse eller gentagne overtrædelser af told- og skattelovgivningen eller har gjort sig skyldig i alvorlige strafbare handlinger i tilknytning til deres økonomiske virksomhed:

a) ansøgeren

b) den person, som er ansvarlig for ansøgeren eller udøver kontrol med dennes ledelse

c) den ansatte, der er ansvarlig for ansøgerens toldanliggender.«

c) Delegeret forordning (EU) 2016/341 (4)

6. Artikel 1 har følgende ordlyd:

»1. Denne forordning fastlægger overgangsforanstaltninger for midlerne til udveksling og lagring af data, der henvises til i kodeksens artikel 278, indtil de elektroniske systemer, der er nødvendige for anvendelsen af kodeksens bestemmelser, er blevet operationelle.

2. Datakrav, formater og koder, som skal anvendes i de overgangsperioder, der er fastsat i denne forordning, delegeret forordning (EU) 2015/2446 og gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 er fastlagt i bilagene til nærværende forordning.«

7. Artikel 5 foreskriver:

»1. Indtil datoen for opgraderingen af AEO-systemet, som der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU, kan toldmyndighederne tillade, at der benyttes andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker til ansøgninger og afgørelser vedrørende AEO eller til alle efterfølgende begivenheder, som måtte påvirke den oprindelige ansøgning eller afgørelse.

2. I de i stk. 1 i denne artikel omhandlede tilfælde gælder følgende:

a) for ansøgninger om AEO-status indgives ansøgningen ved benyttelse af samme format som formularen i bilag 6, og

b) for bevillinger, der indrømmer AEO-status, udstedes bevillingen ved benyttelse af formularen i bilag 7.«

8. Punkt 19 i de forklarende bemærkninger i bilag 6 omhandler indholdet af formularen til ansøgning om AEO-bevilling:

»Ansøgers navn, underskrift og dato for underskriften

Underskrift: Underskriveren bør anføre sin stilling eller titel. Underskriveren bør være den person, der generelt repræsenterer ansøgeren.

Navn: Ansøgers navn og stempel.

[...]

8. Navnene på nøglepersoner i ledelsen (administrerende direktør(er), afdelingschef(er), økonomidirektør(er), chef for toldafdelingen osv.). Redegørelse for vedtagne procedurer i situationer, hvor den ansvarlige medarbejder er midlertidigt eller permanent fraværende.

9. Navn og stillingsbetegnelse for personer i ansøgers organisation med særlig ekspertise i toldanliggender. Vurdering af de pågældendes viden i relation til anvendelse af informationsteknologi i told- og handelssammenhænge og i generelle handelsanliggender.

[...]«

2. Databeskyttelseslovgivning: Forordning (EU) nr. 2016/679 (5)

9. Artikel 4 bestemmer:

»I denne forordning forstås ved:

1) »personoplysninger«: enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (»den registrerede«); ved identificerbar fysisk person forstås en fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere elementer, der er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet

2) »behandling«: enhver aktivitet eller række af aktiviteter – med eller uden brug af automatisk behandling – som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse

[...]«

10. Artikel 5 bestemmer:

»Personoplysninger skal:

a) behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«)

b) indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål; viderebehandling til arkivformål i samfundets interesse, til videnskabelige eller historiske forskningsformål eller til statistiske formål i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, skal ikke anses for at være uforenelig med de oprindelige formål (»formålsbegrænsning«)

c) være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«)

[...]«

11. Artikel 6 foreskriver:

»1. Behandling er kun lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af følgende forhold gør sig gældende:

a) Den registrerede har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål.

[...]

c) Behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige.

[...]

e) Behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

[...]

2. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af denne forordnings bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c) og e), ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i kapitel IX.

3. Grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, litra c) og e), skal fremgå af:

a) EU-retten, eller

b) medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt.

Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i stk. 1, litra e), være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. [...] EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret skal opfylde et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt forhold til det legitime mål, der forfølges.

4. Når behandling til et andet formål end det, som personoplysningerne er indsamlet til, ikke er baseret på den registreredes samtykke eller EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til de mål, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, tager den dataansvarlige, for at afgøre, om behandling til et andet formål er forenelig med det formål, som personoplysningerne oprindelig blev indsamlet til, bl.a. hensyn til følgende:

a) enhver forbindelse mellem det formål, som personoplysningerne er indsamlet til, og formålet med den påtænkte viderebehandling

b) den sammenhæng, hvori personoplysningerne er blevet indsamlet, navnlig med hensyn til forholdet mellem den registrerede og den dataansvarlige

c) personoplysningernes art, navnlig om særlige kategorier af personoplysninger behandles, jf. artikel 9, eller om personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser behandles, jf. artikel 10

d) den påtænkte viderebehandlings mulige konsekvenser for de registrerede

e) tilstedeværelse af fornødne garantier, som kan omfatte kryptering eller pseudonymisering.«

12. Af artikel 23, stk. 1, litra e), fremgår:

»EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige eller databehandleren er underlagt, kan ved lovgivningsmæssige foranstaltninger begrænse rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er omhandlet i artikel 12-22 og 34 samt artikel 5, for så vidt bestemmelserne heri svarer til rettighederne og forpligtelserne i artikel 12-22, når en sådan begrænsning respekterer det væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til:

[...]

e) andre vigtige målsætninger i forbindelse med beskyttelse af Unionens eller en medlemsstats generelle samfundsinteresser, navnlig Unionens eller en medlemsstats væsentlige økonomiske eller finansielle interesser, herunder valuta-, budget- og skatteanliggender, folkesundhed og social sikkerhed.«

B. National ret

1. Abgabeordnung (skattelov)

13. I den affattelse, der finder anvendelse på de faktiske omstændigheder, bestemmer § 139a, stk. 1:

»Bundeszentralamt für Steuern [det centrale forbundsskattekontor] tildeler enhver skattepligtig et enkelt og vedvarende kendetegn (identifikationskendetegn) med henblik på en utvetydig identificering i skattesager. Den skattepligtige eller den tredjemand, som skal give skattemyndighederne oplysninger om den skattepligtige, skal angive identifikationskendetegnet, når der fremsættes anmodninger, indgives selvangivelser eller sendes meddelelser til skattemyndighederne. Det består af en talrække, som ikke må være dannet eller udledt af andre oplysninger om den skattepligtige, og afsluttes med et kontrolciffer [...]«

14. § 139b er affattet således:

»(1) En fysisk person kan ikke modtage mere end ét identifikationsnummer [...]

(2) Skattemyndigheder må kun indsamle og anvende identifikationsnumre i det omfang, dette er nødvendigt til opfyldelse af lovbestemte opgaver, eller såfremt en retsforskrift udtrykkeligt tillader eller anordner indsamling eller anvendelse af identifikationsnumre. Andre offentlige og ikke-offentlige myndigheder må

1. kun indsamle eller anvende identifikationsnumre, for så vidt som det er nødvendigt for dataoverførslerne mellem disse myndigheder og skattemyndighederne, eller en retsforskrift udtrykkeligt tillader eller anordner indsamling eller anvendelse af identifikationsnumre,

[...]

3. anvende et retmæssigt indsamlet identifikationsnummer om en skattepligtig til opfyldelse af meddelelsespligterne i forhold til skattemyndighederne, for så vidt som meddelelsespligten vedrører selvsamme skattepligtige, og indsamlingen og anvendelsen er tilladt i henhold til nr. 1 [...]

(3) Bundeszentralamt für Steuern opbevarer følgende oplysninger om fysiske personer:

1. identifikationsnummer

[...]

3. efternavn

4. tidligere navne

5. fornavne

6. doktorgrad

[...]

8. fødselsdag og fødested

9. køn

10. nuværende eller sidst kendte adresse

11. kompetente skattemyndigheder

12. oplysninger, der ikke er tilgængelige i henhold til Bundesmeldegesetz [forbundslov om oplysningspligt]

13. dødsdag

14. dato for indførelser og udskrifter.

(4) De i stk. 3 nævnte oplysninger opbevares med henblik på

1. at sikre, at en person kun modtager et identifikationsnummer, og at et identifikationsnummer ikke tildeles flere gange

2. at fastslå en skattepligtigs identifikationsnummer

3. at bestemme, hvilke skattemyndigheder der er kompetente for en skattepligtig

4. at kunne videresende oplysninger, som skal modtages på grundlag af en lov eller i henhold til over- og mellemstatslig ret, til de kompetente myndigheder

5. at gøre det muligt for skattemyndigheder at udføre de ved lov pålagte opgaver.«

2. Einkommensteuergesetz (lov om indkomstskat)

15. Den affattelse af § 38, stk. 1 og 3, der fandt anvendelse på tidspunktet for de faktiske omstændigheder, bestemmer:

»(1) Ved indtægter fra ikke-selvstændigt arbejde opkræves indkomstskat ved fradrag i arbejdslønnen (forskudsskat), såfremt arbejdslønnen udbetales af en arbejdsgiver [...]

[...]

(3) Ved hver udbetaling af arbejdsløn tilbageholder arbejdsgiveren forskudsskatten for arbejdstagers regning [...]«.

16. § 39, stk. 1 og 4, foreskriver:

»(1) Med henblik på tilbageholdelse af forskudsskat fastsættes på arbejdstagerens foranledning kriterierne for tilbageholdelse af forskudsskat [...]

[...]

(4) Kriterierne for tilbageholdelse af forskudsskat er:

1. skatteklasse

2. antal fradrag for børn i skatteklasse I – IV

[...]«

17. § 39e har følgende ordlyd:

»(1) For hver arbejdstager fastsætter Bundeszentralamt für Steuern i princippet automatisk skatteklassen og antallet af fradrag for de børn, som skal tages i betragtn ing i skatteklasse I – IV [...] som kriterier for tilbageholdelse af forskudsskat (§ 39, stk. 4, første punktum, nr. 1 og 2) [...] Såfremt Finanzamtet [skattekontoret] fastsætter kriterier for tilbageholdelse af forskudsskat efter § 39, giver det Bundeszentralamt für Steuern meddelelse om disse kriterier, således at arbejdsgiverne elektronisk kan søge disse […]

(2) Bundeszentralamt für Steuern gemmer kriterierne for fastsættelse af forskudsskat under identifikationsnummeret, således at arbejdsgiverne elektronisk kan søge disse kriterier, og tilføjer for hver arbejdstager følgende oplysninger til de i skattelovens § 139b, stk. 3, nævnte personoplysninger:

1. retligt tilhørsforhold til et skatteopkrævende trossamfund samt dato for ind- og udmeldelse

2. civilstand ifølge folkeregistret, fra hvilken dato og til hvilken dato, samt for viede ægtepartnerens identifikationsnummer

3. børn med deres identifikationsnummer.

[...]

(4) Med henblik på søgning af kriterierne for fastsættelse af forskudsskat skal arbejdstageren ved tiltrædelse af et ansættelsesforhold meddele arbejdsgiveren:

1. sit identifikationsnummer og fødselsdag.

[...]

Ved påbegyndelsen af et ansættelsesforhold skal arbejdsgiveren ved fjerndatabehandling søge de elektroniske kriterier for fastsættelse af forskudsskat for arbejdstageren hos Bundeszentralamt für Steuern og indføre dem i arbejdstagerens lønkonto. [...]

[...]«

II. Hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

18. Deutsche Post var indehaver af toldretlige bevillinger, som denne havde fået i henhold til forordning (EØF) nr. 2913/92 (6) og forordning (EØF) nr. 2454/93 (7), nærmere bestemt bevillingen som godkendt modtager og som godkendt afsender. Deutsche Post kunne desuden anvende en samlet kaution som forenkling i procedurer om EU-forsendelse henholdsvis procedurer om fælles forsendelse og havde en bevilling til lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring fra det tidspunkt, hvor den nye toldkodeks fandt fuld anvendelse.

19. Ved skrivelse af 19. april 2017 bad Hauptzollamt Deutsche Post besvare Spørgeskema til selvevaluering Del 1 – Oplysninger om virksomheden, som er tilgængeligt på internettet, inden den 19. maj 2017. Spørgeskemaet indeholdt bl.a. følgende spørgsmål:

»1.1.2 Såfremt det er relevant for Deres selskabsform, angiv:

[...]

c) medlemmerne af rådgivende organer og tilsynsorganer med fornavn, efternavn, fødselsdag, skatteidentifikationsnummer og det kompetente Finanzamt.

1.1.6 Angiv nøglepersoner i virksomhedsledelsen (administrerende direktører, afdelingschefer, økonomidirektører, chef for toldafdelingen osv.) og beskriv repræsentationsbestemmelserne. Minimumsoplysningerne er fornavn, efternavn, fødselsdag, skatteidentifikationsnummer og det kompetente Finanzamt.

[...]

1.3.1 Angiv de personer i organisationen, der er ansvarlige for toldanliggender, eller de personer i organisationen, der behandler toldanliggender (f.eks. sagsbehandlere, chef for toldafdelingen) samt deres fornavn, efternavn, fødselsdag, skatteidentifikationsnummer, det kompetente Finanzamt og stilling i organisationen.«

20. Hauptzollamt gjorde Deutsche Post opmærksom på, at det ikke ville være muligt at fastslå, at betingelserne for at få bevilling i henhold til toldkodeksen var opfyldt, såfremt den krævede medvirken udeblev. Hauptzollamt meddelte ligeledes, at tidsubestemte tilladelser ville blive tilbagekaldt, såfremt den krævede medvirken udeblev, eller de nævnte betingelser ikke længere forelå.

21. Deutsche Post anlagde sag ved den forelæggende ret og anfægtede forpligtelsen til at meddele Hauptzollamt skatteidentifikationsnumrene (TIN) på de personer, der var nævnt i spørgeskemaet til selvevaluering, samt oplysende data for de med hensyn til disse personer kompetente skattemyndigheder. Deutsche Post nedlagde påstand om, at retten skulle fastslå, at Deutsche Post ikke var forpligtet til at besvare denne del af spørgeskemaet.

22. Til støtte for sin påstand gjorde Deutsche Post gældende, at:

– Det var et meget stort antal personer, som i virksomheden var berørt af spørgsmålene, og at Deutsche Post af databeskyttelsesmæssige årsager ikke var i stand til at besvare spørgsmålene, idet nogle af dets medarbejdere ikke var villige til at give samtykke til en videregivelse af deres personoplysninger. Desuden var den kreds af personer, som er nævnt i punkt 1.1.2, litra c), punkt 1.1.6 og punkt 1.3.1 mere omfattende end den personkreds, som er nævnt i gennemførelsesforordningens artikel 24, stk. 1, andet afsnit, litra b) og c).

– Situationen for Deutsche Posts arbejdstagere med hensyn til indkomstskat var ikke relevant for at afgøre, om de havde begået en alvorlig overtrædelse eller gentagne overtrædelser af told- og skattelovgivningen eller alvorlige strafbare handlinger i tilknytning til deres økonomiske virksomhed. Det var hverken nødvendigt eller passende at oplyse deres skatteidentifikationsnumre med henblik på en vurdering af deres toldmæssige pålidelighed.

23. Hauptzollamt anfægtede Deutsche Posts argumenter og anførte, at det var nødvendigt at anmode om skatteidentifikationsnumrene for entydigt at kunne identificere de pågældende personer ved en forespørgsel til Finanzamterne. En udveksling af informationer skal først finde sted, når Finanzamterne er blevet bekendt med alvorlige og gentagne overtrædelser af skatte- og afgiftsretlige bestemmelser. I denne forbindelse er straffe- og bødesager, som er blevet indstillet, ikke relevante. Der tages kun hensyn til gentagne overtrædelser af de skatte- og afgiftsretlige bestemmelser, såfremt omfanget ikke står i et passende forhold til typen og omfanget af ansøgerens virksomhed.

24. Ifølge Hauptzollamt er den kreds af personer, som er nævnt i spørgsmålene, i overensstemmelse med gennemførelsesforordningens artikel 24, stk. 1, andet afsnit, og Kommissionens retningslinjer for AEO’er. Hauptzollamt afgør ud fra en risikovurdering fra sag til sag, for hvilke personer der skal gennemføres en informationsudveksling med Finanzamterne. For så vidt angår de personer, som behandler toldanliggender, vil forespørgslen ved større toldafdelinger være begrænset til virksomhedsledelsen og ledende personale.

25. Finanzgericht Düsseldorf (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i Düsseldorf) er i tvivl om, hvorvidt søgning af personoplysninger (skatteidentifikationsnumre og de for beregningen af indkomstskat kompetente Finanzamter for så vidt angår de personer, som er nævnt i spørgeskemaets punkt 1.1.2, litra c), punkt 1.1.6 og punkt 1.3.1) er en behandling af personoplysninger som omhandlet i grundforordningen og artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), der er tilladt.

26. Den forelæggende ret nærer desuden tvivl med hensyn til spørgsmålet, om det er nødvendigt at benytte de personoplysninger om sagsøgerens arbejdstagere og bestyrelsesmedlemmer, som er blevet indsamlet med henblik på opkrævning af indkomstskat, idet disse oplysninger ikke er direkte knyttet til nævnte personers toldmæssige pålidelighed eller Deutsche Posts økonomiske virksomhed.

27. På denne baggrund har den forelæggende ret besluttet at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal artikel 24, stk. 1, [andet afsnit,] i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen fortolkes således, at toldmyndighederne kan opfordre en ansøger til at give […] meddelelse om de [skatteidentifikations]numre, som Bundeszentralamt für Steuern [det centrale forbundsskattekontor] har tildelt ansøgerens bestyrelsesmedlemmer, administrerende direktører, afdelingschefer, økonomidirektører, chef for toldafdelingen samt de personer, der er ansvarlige for toldanliggender, og de personer, der behandler toldanliggender, med henblik på opkrævning af indkomstskat, [og om de for beregningen af indkomstskat kompetente skattemyndigheder]?«

28. Deutsche Post, Hauptzollamt, den spanske, den ungarske og den italienske regering samt Kommissionen har afgivet skriftlige indlæg. Deutsche Post, Hauptzollamt og Kommissionen deltog i retsmødet den 5. juli 2018.

III. Besvarelsen af det præjudicielle spørgsmål

29. Inden bedømmelsen af sagen må det afgøres, hvilke EU-retlige bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger der finder anvendelse i denne sag.

30. Anmodningen om meddelelse af oplysninger indgik til Deutsche Post den 19. april 2017 og dermed inden datoen for grundforordningens ikrafttrædelse (den 25.5.2018). På daværende tidspunkt var direktiv 95/46/EF (8) gældende, selv om både den forelæggende ret og deltagerne i den præjudicielle procedure – med undtagelse af Kommissionen – har antaget, at grundforordningen finder anvendelse.

31. Forklaringen på denne tydelige anomali kan skyldes karakteren af den oprindelige nationale sag. Som det blev forklaret i retsmødet, havde Deutsche Post ikke iværksat et annullationssøgsmål (Anfechtungsklage), som retten skulle afgøre i henhold til den lovgivning, der var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder, men derimod et anerkendelsessøgsmål (Feststellungsklage) (9), som skal afgøres på grundlag af den gældende retsstilling på tidspunktet for retsmødet og domsafsigelsen.

32. Det tilkommer den forelæggende ret at fortolke den nationale procesret, og Domstolen kan ikke udtale sig herom. Hvis den forelæggende ret i kraft af nationale bestemmelser er af den opfattelse, at sagen ratione temporis skal afgøres i henhold til grundforordningen og ikke direktiv 95/46, bør Domstolen fortolke førstnævnte, ikke sidstnævnte (10).

33. Med det præjudicielle spørgsmål ønskes en fortolkning og ikke en eventuel ugyldighedserklæring af gennemførelsesforordningens artikel 24, stk. 1, i hvilken forbindelse grundforordningen og chartrets artikel 7 og 8 skal tages i betragtning (11). Den forelæggende ret har som nævnt ikke gjort gældende, at denne artikel, som kun fastsætter betingelserne for indrømmelse af status som AEO og ikke i sig selv kræver, at tredjemand hverken overfører eller behandler personoplysninger, kan være ugyldig.

A. Fortolkningen af gennemførelsesforordningens artikel 24

34. AEO-status medfører fordele (12) for de økonomiske operatører, som i forbindelse med deres toldrelaterede transaktioner anses for at være pålidelige i hele Unionens område (toldkodeksens artikel 5, stk. 5). Disse fordele omfatter ifølge toldkodeksens artikel 38, stk. 6, bl.a. en mere fordelagtig behandling end andre økonomiske operatører for så vidt angår toldkontrol. Afhængigt af arten af den indrømmede bevilling er en AEO underlagt færre fysiske og dokumentrelaterede kontroller.

35. Eftersom AEO’er skal have en veldokumenteret pålidelighed og et ligeså omdømme, indrømmes denne status under forudsætning af, at betingelserne i toldkodeksens artikel 39 (13), er opfyldt, dvs.:

– overholdelse af told- og skattelovgivningen, herunder fravær af idømte alvorlige strafbare handlinger i tilknytning til ansøgerens økonomiske virksomhed

– ansøgerens bevis for en høj grad af kontrol over sin virksomhed og over varestrømmen i kraft af et system til forvaltning af forretningsregnskaber og, om nødvendigt, transportdokumenter, som gør det muligt at gennemføre passende toldkontrol

– økonomisk solvens, der anses for bevist, og

– afhængigt af den pågældende AEO-status: praktisk kompetence eller professionelle kvalifikationer, som har direkte tilknytning til den pågældende aktivitet (AEOC), eller passende sikkerhedsstandarder (AEOS).

36. Alle operatører, som ansøger om status som AEO, hvad enten der er tale om juridiske eller fysiske personer, skal opfylde disse betingelser. Eftersom Deutsche Post er en juridisk person, gør kravet om hverken at have begået en alvorlig overtrædelse eller gentagne overtrædelser af told- og skattelovgivningen eller at have gjort sig skyldig i alvorlige strafbare handlinger i tilknytning til dens økonomiske virksomhed sig gældende for nogle af dette selskabs ansatte (dem, der udøver de nøglefunktioner, som er nævnt i det følgende) (14). Dette følger af gennemførelsesforordningens artikel 24, som er en bestemmelse til gennemførelse af toldkodeksens artikel 39, litra a) (15).

37. Dette fravær af overtrædelser skal ifølge gennemførelsesforordningens artikel 24 gøre sig gældende for »den person, som er ansvarlig for ansøgeren eller udøver kontrol med dennes ledelse«, og »den ansatte, der er ansvarlig for ansøgerens toldanliggender« (16).

38. Gennemførelsesforordningens artikel 24 fastlægger de grænser, som toldmyndighederne ikke må overskride, når de anmoder om oplysninger om den kreds af personer, der kan undersøges. De skal ligeledes overholde gennemførelsesforordningen med hensyn til det formål, der forfølges med indsamlingen af disse personers oplysninger.

1. Fysiske personer, der kan undersøges, inden en juridisk person indrømmes status som AEO

39. Logikken bag gennemførelsesforordningens artikel 24 er, at toldmyndighederne for at kunne indrømme (17) AEO-status skal råde over bestemte oplysninger om virksomhedernes hovedansvarlige samt om de fysiske personer, der udfører virksomhedens toldaktiviteter (18).

40. Ordlyden af gennemførelsesforordningens artikel 24 er restriktiv: Artiklen nævner udelukkende den person, som er ansvarlig (for den operatør, der ansøger om AEO-status) eller udøver kontrol med dennes ledelse, og den ansatte, der er ansvarlig for toldanliggender. I bestemmelsen anvendes entalsformen, således at der kræves en streng fortolkning, som ligeledes understøttes af den omstændighed, at de oplysninger, der udveksles, er personoplysninger. En bestemmelse i den afledte ret, som er underordnet gennemførelsesforordningens artikel 24, såsom bilag 6 til delegeret forordning 2016/341, kan ikke udvide nævnte artikels personelle anvendelsesområde.

41. Dermed kan toldmyndighederne kun indsamle personoplysninger om:

– den person, som er ansvarlig for den virksomhed, der ansøger om AEO-status, hvilken sædvanligvis er den person, der har ledelsesbeføjelser (19)

– den person, der er ansvarlig for den pågældende virksomheds toldanliggender. Den samme strenge fortolkning gør sig gældende her og betyder, at der kun kan kræves personoplysninger om den person, der i sidste ende er ansvarlig for virksomhedens toldanliggender.

42. På denne baggrund tilslutter jeg mig den forelæggende rets opfattelse, hvorefter anmodningen om personoplysninger om medlemmerne af rådgivende organer og tilsynsorganer i en virksomhed ikke har hjemmel i gennemførelsesforordningens artikel 24. I samme retning er der i nævnte bestemmelse heller ikke grundlag for at kræve oplysninger om chefer for andre afdelinger og om økonomidirektører, medmindre disse personer også har den endelige beslutningskompetence i virksomheden eller behandler dens toldanliggender.

2. Oplysninger og data, som toldmyndighederne kan kræve

43. Det følger som nævnt af gennemførelsesforordningens artikel 24, at der kun kan indsamles oplysninger, der er nødvendige for at dokumentere fravær af »enhver alvorlig overtrædelse eller gentagne overtrædelser af told- og skattelovgivningen« og domme for »alvorlige strafbare handlinger i tilknytning til ansøgerens økonomiske virksomhed«.

44. Dette er således det eneste formål, som toldmyndighedernes indsamling af oplysninger må forfølge. Det præciseres imidlertid ikke i bestemmelsen, hvilke oplysninger der er nødvendige for at kunne indfri dette formål: Det tilkommer medlemsstaterne at fastlægge disse, under forudsætning af, at der kun kan være tale om de oplysninger, der er uundværlige for at sikre, at der ikke foreligger adfærd, der kan påvirke virksomhedens hovedansvarliges pålidelighed.

45. Med henblik på at undersøge, om førnævnte ansatte i den virksomhed, der ansøger om AEO-status, mangler den integritet, der er nødvendig for, at toldmyndigheden kan have tillid til dem, nævner gennemførelsesforordningens artikel 24 tre kategorier af overtrædelser:

– »[E]nhver alvorlig overtrædelse eller gentagne overtrædelser af told[lovgivningen]«. »Toldlovgivning« er defineret i toldkodeksens artikel 5, nr. 2) (20). Eftersom det netop er toldmyndigheden, der i princippet er ansvarlig for anvendelsen af denne lovgivning, råder den allerede selv over de fornødne oplysninger. Hauptzollamt anerkender, at denne har direkte adgang til forbundsrepublikkens databaser, der indeholder oplysninger om overtrædelser af toldlovgivningen eller overtrædelser i tilknytning til virksomhedens økonomiske virksomhed.

– »[E]nhver alvorlig overtrædelse eller gentagne overtrædelser af [...] skattelovgivningen«, som, således som Kommissionen har anført, omfatter en bred vifte af skatter og afgifter (21). Med hensyn til denne anden kategori må toldmyndighederne anmode tredjemand om de oplysninger, der er nødvendige for at sikre, at de ansatte i den virksomhed, der ansøger om AEO-status, ikke er blevet straffet for sådanne ulovlige handlinger.

– »[A]lvorlige strafbare handlinger i tilknytning til deres økonomiske virksomhed« omfatter, således som Kommissionen har anført, strafbare handlinger af denne art, som er begået af en af nøglepersonerne i ledelsen, og som i alvorlig grad skader virksomhedens omdømme og hæderlighed for så vidt angår dens toldforvaltning (22). Der er atter tale om overtrædelser, som sædvanligvis ikke fremgår af toldmyndighedernes egne arkiver.

46. Hvilke oplysninger kan toldmyndighederne indsamle i overensstemmelse med gennemførelsesforordningens artikel 24 for at påvise disse overtrædelser med henblik på indrømmelse af AEO-status?

47. Hauptzollamt har anført, at denne har behov for skatteidentifikationsnumrene på de af Deutsche Posts ledere og medarbejdere, der udøver kontrol over virksomhedens toldforvaltning, og en angivelse af de relevante skattekontorer. Kun således kan Hauptzollamt efter egen opfattelse konstatere, om førnævnte personer har begået alvorlige eller gentagne overtrædelser af skattelovgivningen, eftersom mange afgifter i Tyskland forvaltes af de regionale myndigheder. Skatteidentifikationsnummeret er den grundlæggende oplysning, som anvendes til at anmode disse myndigheder om de fornødne oplysninger om de disse personer.

48. Deutsche Post har imidlertid anført, at deres arbejdstageres situation med hensyn til indkomstskat ikke er relevant for at afgøre, om der er blevet begået en alvorlig overtrædelse eller gentagne overtrædelser af skattelovgivningen. Det er således hverken nødvendigt eller passende at oplyse deres skatteidentifikationsnumre med henblik på en vurdering af deres pålidelighed med hensyn til toldforvaltningen.

49. Det følger af de skriftlige indlæg og forklaringerne i retsmødet, at skatteidentifikationsnummeret er en personlig identifikationskode, der anvendes i forholdet mellem fysiske personer og den tyske skattemyndighed i forskellige henseender. Der er enighed om, at dette nummer hovedsageligt anvendes i forbindelse med indkomstskat, hvilket forklarer, at det i hovedsagen er knyttet til angivelsen af oplysende data for de for beregningen af denne skat kompetente skattemyndigheder.

50. Det tilkommer ikke Domstolen, men derimod den forelæggende ret, at fortolke den tyske lovgivning. Den forelæggende ret har anført, at de skatteidentifikationsnumre, som Bundeszentralamt für Steuern har tildelt Deutsche Posts ansatte (skattelovens § 139a, stk. 1, første punktum), kun kan indhentes og gemmes med henblik på opkrævning af indkomstskat i form af forskudsskat (§ 39, stk. 4, første punktum, nr. 1, i lov om indkomstskat).

51. Ifølge den forelæggende ret har de personoplysninger om Deutsche Posts arbejdstagere, som er indsamlet med ovennævnte formål, ikke en direkte tilknytning til Deutsche Posts økonomiske virksomhed og er dermed ikke nødvendige for at vurdere virksomhedens toldmæssige pålidelighed (23).

52. Jeg er imidlertid af den opfattelse, at der, henset til toldlovgivningen, ikke er noget til hinder for, at Hauptzollamt anmoder om skatteidentifikationsnummeret (og en angivelse af den for beregningen af indkomstskat kompetente skattemyndighed) på ledelsen og på den person, der er ansvarlig for toldanliggender, i den virksomhed, som ansøger om AEO-status. Med forbehold af mine overvejelser om beskyttelsen af disse personoplysninger, som følger senere, kan de anvendes til at dokumentere et fravær af overtrædelser begået af disse personer.

53. Den forelæggende rets argument kunne være relevant, hvis der manglede en tilknytning (som den forelæggende ret synes at henvise til) mellem de oplysninger, der kan indsamles ved hjælp af skatteidentifikationsnummeret om de enkelte fysiske personer, og virksomhedens virksomhed. Men denne kontrol handler netop om at verificere, om de to fysiske personer, der varetager relevante funktioner i den virksomhed, der ansøger om AEO-status, i løbet af de seneste tre år har udvist en egenadfærd (som ikke tilregnes virksomhedens adfærd), som forringer deres pålidelighed og inficerer, for nu at bruge dette udtryk, den virksomhed, hvis generelle forvaltning eller toldanliggender de er ansvarlige for, med deres manglende retskaffenhed – såfremt de tidligere er blevet straffet.

B. Gennemførelsesforordningens artikel 24 og EU-lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger

54. Ligesom andre tilsvarende oplysninger af skattemæssig karakter, som Domstolen har kvalificeret som sådanne (24), er skatteidentifikationsnummeret en personoplysning som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1, idet der er tale om information om en identificeret eller identificerbar person (25).

55. Angivelsen af de for beregningen af indkomstskat kompetente skattemyndigheder med hensyn til en bestemt person forekommer i forelæggelsesafgørelsen at være tæt forbundet med skatteidentifikationsnummeret som følge af det tyske skattesystems føderale struktur. Dette nummer kan i denne forbindelse subsidiært kvalificeres som en skattemæssig oplysning om en identificeret eller identificerbar person.

56. Således som den forelæggende ret har fremhævet, giver en automatisk søgning på skatteidentifikationsnummeret adgang til særligt følsomme oplysninger (26). Det er således et instrument, der gør det muligt at identificere indehaveren og få visse oplysninger om dennes privat- og familieliv, og som er i Hauptzollamts besiddelse.

57. Den aktivitet, som udføres i forbindelse med skatteidentifikationsnumrene i forholdet mellem toldmyndigheden og ansøgere om AEO-status, kan kvalificeres som indsamling eller videregivelse ved transmission. I begge tilfælde sker der en behandling af oplysninger som omhandlet i grundforordningens artikel 4, nr. 2). Den tyske toldmyndighed anmoder om skatteidentifikationsnumrene og strukturerer og anvender dem til at anmode de kompetente skattekontorer om oplysninger om mulige alvorlige eller gentagne overtrædelser af skattelovgivningen, som disse personer har begået. Den blotte indsamling af disse oplysninger indebærer allerede en behandling, hvilket i høj grad ligeledes gør sig gældende for den efterfølgende strukturering og brug heraf for at få oplysninger om disse personer (27).

58. Domstolen har ligeledes udtalt, at der er tale om behandling af oplysninger, når der overføres oplysninger fra et offentligt organ til et andet (28), og også, når en arbejdsgiver videregiver personoplysninger til en national myndighed (29). Således udgør Deutsche Posts overførsel af personoplysninger om ledere og ansatte til Hauptzollamt »behandling af oplysninger« i grundforordningens forstand.

59. Grundforordningens artikel 5, stk. 1, litra b), fastsætter formålsbegrænsningen som det ledende princip for behandlingen, hvorefter »[p]ersonoplysninger skal [...] indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål« (30).

60. Således må det afgøres, om de tyske toldmyndigheders anvendelse af de skatteidentifikationsnumre på ledere og personer, der er ansvarlige for toldanliggender i Deutsche Post, som sidstnævnte er blevet anmodet om, er forenelig med det formål, som den nationale lovgivning har fastsat for indsamlingen af disse personoplysninger.

61. Den forelæggende ret nærer tvivl herom (31) og er af den opfattelse, at der ikke er nogen direkte tilknytning mellem skatteidentifikationsnumrene og de for beregningen af indkomstskat kompetente skattemyndigheder med hensyn til ledere og ansatte på den ene side og Deutsche Posts toldanliggender på den anden side. Således som det fremgik af retsmødet, foreskriver tysk ret som nævnt, at disse skatteoplysninger grundlæggende, men ikke udelukkende, anvendes i ansættelsesforholdet mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren med henblik på opkrævning af indkomstskat.

62. Skatteidentifikationsnumrene (og i tillæg hertil angivelsen af de for beregningen af indkomstskat kompetente skattemyndigheder) er dermed personoplysninger, som tiltænkes anvendt i forholdet mellem en virksomhed og den tyske toldmyndighed med henblik på at opnå eller opretholde AEO-status. Dermed er der tale om en behandling af personoplysninger, der i princippet ikke er i overensstemmelse med det formål, de blev indsamlet med, hvilket er i strid med reglen i grundforordningens artikel 5, stk. 1, litra b).

63. Det kan imidlertid være begrundet at behandle personoplysninger af denne art. Det er f.eks. tilstrækkeligt, at de registrerede fysiske personer giver samtykke hertil, jf. grundforordningens artikel 6, stk. 1, litra a). Det fremgår ikke desto mindre af sagsakterne, at Deutsche Posts arbejdstagere har modsat sig dette, hvilket udelukker denne løsning.

64. Andre mulige begrundelser fremgår af artikel 6, stk. 1 (32), hvorefter behandlingen af oplysninger er nødvendig »for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige« [litra c)] eller »af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt« [litra e)] (33). I begge tilfælde foreskriver grundforordningens artikel 6, stk. 3, at grundlaget for behandling skal fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt.

65. Lovligheden af anmodningen om personoplysninger, som toldmyndigheden har rettet til Deutsche Post, og behandlingen heraf er støttet på denne myndigheds retlige forpligtelse (34) til at sikre, at AEO-status kun indrømmes til virksomheder, hvis ledere og ansatte, der er ansvarlige for toldanliggender, ikke har begået førnævnte overtrædelser. Denne retlige forpligtelse følger i sidste ende af gennemførelsesforordningens artikel 24. Jeg er dermed af den opfattelse, at begrundelsen i grundforordningens artikel 6, stk. 1, litra c), gør sig gældende.

66. Lovligheden af behandlingen af skatteidentifikationsnumrene på ledelsen og den person, der er ansvarlig for toldanliggenderne, i en virksomhed med henblik på indrømmelse af AEO-status kan ligeledes støttes på »offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt« [grundforordningens artikel 6, stk. 1, litra e)] (35), eftersom denne behandling er nødvendig for, at toldmyndigheden kan udøve den offentlige beføjelse, som den er blevet tildelt med hensyn til at kontrollere virksomheder med AEO-status. Denne status forudsætter en vis form for uddelegering af funktionerne vedrørende toldkontrol til AEO’erne, som modsvares af, at toldmyndigheden har vide beføjelser til at kontrollere og overvåge deres pålidelighed.

67. Anmodningen om og behandlingen af de i sagen omhandlede oplysninger, som støtter sig på artikel 6, stk. 1, litra c) og e), kan medføre visse begrænsninger for de rettigheder, som grundforordningens artikel 12-22 fastsætter for indehaverne af disse personoplysninger. Det tilkommer den forelæggende ret at afgøre, om Hauptzollamt i forbindelse med sin behandling af disse oplysninger begrænser nogen af de registreredes rettigheder, f.eks. retten til aktindsigt og retten til berigtigelse, sletning eller indsigelse.

68. Hvis disse begrænsninger forekommer, kan de begrundes i nogle af de »vigtige målsætninger i forbindelse med beskyttelse af Unionens eller en medlemsstats generelle samfundsinteresser, navnlig Unionens eller en medlemsstats væsentlige økonomiske eller finansielle interesser, herunder valuta-, budget- og skatteanliggender, folkesundhed og social sikkerhed« [grundforordningens artikel 23, stk. 1, litra c)]. Den foranstaltning, der pålægger disse begrænsninger, skal desuden respektere »det væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder« og være en »nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund« (36).

69. Efter min opfattelse udgør målet med at sikre den toldmæssige pålidelighed hos ledelsen og den person, der er ansvarlig for toldanliggenderne, i en virksomhed med henblik på indrømmelse af AEO-status en generel samfundsinteresse for Unionen og den tyske stat ud fra et økonomisk, skattemæssigt og budgetmæssigt synspunkt. Kontrollen med AEO’ernes pålidelighed gavner opkrævningen af told, som er en egen indtægt for Unionen, som medlemsstaterne indbetaler og overfører til Unionens budget efter udtagning af en procentdel til administrativ forvaltning.

70. Manglende integritet hos ledelsen i virksomheden og dennes ansvarlige person for toldanliggender er faktorer, som kan bringe virksomhedens toldmæssige pålidelighed i fare, hvilket direkte påvirker tildelingen af AEO-status (37). Som jeg gjorde opmærksom på i mit forslag til afgørelse i sagen Impresa di Costruzioni Ing. E. Mantovani og RTI Mantovani e Guerrato (38), er det logisk, at virksomhedens manglende troværdighed vurderes på baggrund af de strafbare handlinger, der er begået af de personer, der er ansvarlige for dens ledelse.

71. Denne omstændighed begrunder, at toldmyndigheden kan undersøge disse lederes skattehistorik, som omfatter deres adfærd i forbindelse med indkomstskatten. Hvis lederen af virksomheden eller virksomhedens ansvarlige person for toldanliggender har begået overtrædelser i forbindelse med opkrævningen af denne skat eller andre overtrædelser, bør toldmyndigheden efter min opfattelse være i stand til at indhente oplysninger herom.

72. I samme retning er indsamling og anvendelse af oplysninger af denne karakter foranstaltninger, der er forholdsmæssige med henblik på at indfri det formål, der er fastlagt i gennemførelsesforordningens artikel 24, stk. 1 (39). Ifølge Bundeszentralamt für Steuerns bemærkninger i retsmødet findes der i tysk ret ikke andre mindre restriktive foranstaltninger, eftersom den tyske stats føderale struktur betyder, at visse skatter, såsom indkomstskat, forvaltes af de regionale myndigheder. Skatteidentifikationsnummeret er det middel, der er bedst egnet til (den føderale) toldmyndigheds indsamling og indhentning af skatteoplysninger, som er i forskellige regionale myndigheders besiddelse (40).

73. Slutteligt er følgende to præciseringer nødvendige:

– Toldmyndigheden er i henhold til grundforordningens artikel 13 og 14 forpligtet til at give ledelsen og den person, der er ansvarlig for toldanliggender, i en virksomhed med AEO-status oplysninger om den behandling, som denne vil foretage af deres personoplysninger (skatteidentifikationsnummer og skattekontor), således at disse kan udøve de rettigheder, som følger af grundforordningens artikel 15-22.

– Domstolen har udtalt, at kravet om rimelig behandling af personoplysninger forpligter en offentlig myndighed til at underrette de registrerede om videregivelsen af oplysninger til en anden offentlig myndighed med henblik på disses behandling hos myndigheden i dennes egenskab af modtager af de nævnte oplysninger (41).

IV. Forslag til afgørelse

74. På baggrund af det ovenstående foreslår jeg, at Domstolen besvarer de af Finanzgericht Düsseldorf (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i Düsseldorf, Tyskland) forelagte spørgsmål således:

»1) Artikel 24, stk. 1, andet afsnit, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen skal fortolkes således, at:

– den tillader, at toldmyndigheden opfordrer en virksomhed, der ansøger om status som autoriseret økonomisk operatør, til at give meddelelse om skatteidentifikationsnummeret og angive de for beregningen af indkomstskat kompetente skattemyndigheder udelukkende med hensyn til »den person, som er ansvarlig for ansøgeren eller udøver kontrol med dennes ledelse, og den ansatte, der er ansvarlig for ansøgerens toldanliggender«

– den ikke tillader, at kravet om disse oplysninger udvides til at omfatte ansøgerens bestyrelsesmedlemmer eller dennes øvrige ledere og ansatte.

2) Artikel 6, stk. 1, litra c) og e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF tillader, at en toldmyndighed indsamler og behandler personoplysninger såsom skatteidentifikationsnumre og angiver de for beregningen af indkomstskat kompetente skattemyndigheder med hensyn til ledelsen og den person, der er ansvarlig for toldanliggender, i en virksomhed, der ansøger om status som autoriseret økonomisk operatør, selv om disse personer ikke har givet samtykke hertil, med henblik på at opfylde den retlige forpligtelse til at kontrollere virksomhedens toldmæssige pålidelighed, der følger af artikel 24, stk. 1, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447.«

1 – Originalsprog: spansk.

2 – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) af 9.10.2013 om EU-toldkodeksen (EUT 2013, L 269, s. 1, herefter »toldkodeksen«).

3 – Kommissionens gennemførelsesforordning af 24.11.2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i [...] forordning (EU) nr. 952/2013 (EUT 2015, L 343, s. 558, herefter »gennemførelsesforordningen«).

4 – Kommissionens delegerede forordning af 17.12.2015 til supplering af [...] forordning (EU) nr. 952/2013 med overgangsregler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen, hvor de relevante elektroniske systemer endnu ikke er operationelle, og om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (EUT 2016, L 69, s. 1).

5 – Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 27.4.2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT 2016, L 119, s. 1, herefter »grundforordningen«).

6 – Rådets forordning af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT 1992, L 302, s. 1).

7 – Kommissionens forordning af 2.7.1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (EFT 1993, L 253, s. 1).

8 – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 24.10.1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT 1995, L 281, s. 31).

9 – Forelæggelsesafgørelsens præmis 5 har følgende ordlyd: »Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande: Det fastslås, at [...]«.

10 – Svaret berøres under alle omstændigheder ikke i væsentlig grad af, hvilken retsakt der finder anvendelse, eftersom grundforordningen gengiver en stor del af indholdet af direktiv 95/46, som den erstatter.

11 – Domstolen har tidligere udtalt, at »bestemmelserne i direktiv 95/46, for så vidt som de omhandler behandling af personoplysninger, der kan krænke de grundlæggende frihedsrettigheder og navnlig retten til respekt for privatlivet, nødvendigvis skal fortolkes under hensyntagen til de grundlæggende rettigheder, som er sikret ved chartret« (dom af 6.10.2015, Schrems, C-362/14, EU:C:2015:650, præmis 38, og af 9.3.2017, Manni, C-398/15, EU:C:2017:197, præmis 39).

12 – Heriblandt: lettere ved at drage fordel af visse toldretlige forenklinger, forudgående anmeldelse af en toldkontrol, færre fysiske og dokumentrelaterede kontroller end andre økonomiske operatører for så vidt angår toldkontrol, prioriteret behandling af forsendelser, der udtages til kontrol, mulighed for at bestemme, hvor kontrollen skal udføres, og »indirekte« fordele, som ikke udtrykkeligt fremgår af toldlovgivningen, men som kan have en yderst positiv indvirkning på AEO’ens generelle handelstransaktioner. Den omstændighed, at en AEO opfylder sikkerheds- og sikringskriterierne, indebærer en garanti for forsyningskædens sikkerhed og beskyttelse.

13 – Ifølge toldkodeksens artikel 38, stk. 4, anerkendes status som autoriseret økonomisk operatør, som er indrømmet af en medlemsstat, af toldmyndighederne i alle medlemsstater.

14 – Jeg er af den opfattelse, at såvel de ansatte som selve selskabet skal opfylde disse krav.

15 – Toldkodeksens artikel 41, første afsnit, bestemmer, at »Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter de nærmere vilkår for anvendelsen af de kriterier, der er omhandlet i artikel 39«.

16 – Det følger af artikel 5 i delegeret forordning 2016/341, at for ansøgninger om AEO-status indgives ansøgningen ved benyttelse af samme format som formularen i bilag 6. I punkt 19 i de forklarende bemærkninger i dette bilag angives det, at underskriften for den person, der generelt repræsenterer ansøgeren, herunder dennes stilling eller titel, navn og stempel, skal anføres. Ansøgeren skal desuden vedlægge bl.a. følgende oplysninger: »Navnene på nøglepersoner i ledelsen (administrerende direktør(er), afdelingschef(er), økonomidirektør(er), chef for toldafdelingen osv.). Redegørelse for vedtagne procedurer i situationer, hvor den ansvarlige medarbejder er midlertidigt eller permanent fraværende«.

17 – Af forenklingshensyn henviser jeg i det følgende udelukkende til indrømmelse af AEO-status, men ræsonnementerne gør sig også gældende for opretholdelse af denne status.

18 – Jf. Kommissionens retningslinjer om autoriserede økonomiske operatører, TAXUD/B2/047/2011-REV6, af 11.3.2016, s. 119 og 120, som indeholder de oplysninger, som virksomhederne skal angive i selvevalueringsskemaerne vedrørende AEO-statussen.

19 – Hvis denne ledelsesfunktion varetages af flere personer i fællesskab, kan anmodningen om disse oplysninger naturligvis omfatte de personer, der varetager denne funktion i fællesskab.

20 – Begrebet er defineret således: »et sæt forskrifter, der består af samtlige følgende: a) kodeksen og de bestemmelser, der supplerer eller gennemfører denne, som vedtages på EU-plan eller på nationalt plan, b) den fælles toldtarif, c) lovgivningen om en EU-ordning vedrørende fritagelse for toldafgift og d) internationale aftaler, der indeholder toldbestemmelser, for så vidt som de gælder i Unionen«.

21 – Heriblandt afgifter i forbindelse med handel med varer og tjenesteydelser, som har en direkte tilknytning til ansøgerens økonomiske virksomhed (som f.eks. er tilfældet med moms), punktafgifter og afgifter knyttet til virksomhedsbeskatning.

22 – I Kommissionens retningslinjer om autoriserede økonomiske operatører, TAXUD/B2/047/2011-REV6, af 11.3.2016, s. 35, nævnes strafbare handlinger såsom svig i forbindelse med konkurs (insolvens), enhver overtrædelse af sundhedslovgivningen, enhver overtrædelse af miljølovgivningen, f.eks. ulovlig grænseoverskridende overførsel af farligt affald, svig i forbindelse med forordningen om produkter med dobbelt anvendelse, deltagelse i en kriminel organisation, bestikkelse og korruption, it-kriminalitet, hvidvaskning af penge, direkte eller indirekte involvering i terroristaktiviteter eller direkte eller indirekte involvering i fremme af eller bistand til ulovlig indvandring i EU.

23 – Forelæggelsesafgørelsen, præmis 16.

24 – Dom af 1.10.2015, Bara m.fl. (C-201/14, EU:C:2015:638, præmis 29), og af 27.9.2017, Puškár (C-73/16, EU:C:2017:725, præmis 41).

25 – Det følger af fast retspraksis, at retten til respekt for privatlivet med hensyn til behandling af personoplysninger henviser til enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (dom af 9.11.2010, Volker und Markus Schecke og Eifert, C-92/09 og C-93/09, EU:C:2010:662, præmis 52, og af 17.10.2013, Schwartz, C-291/12, EU:C:2013:670, præmis 26).

26 – Disse omfatter ifølge forelæggelsesafgørelsen retligt tilhørsforhold til et skatteopkrævende trossamfund samt dato for ind- og udmeldelse, civilstand ifølge folkeregistret, fra hvilken dato og til hvilken dato, samt for viede, ægtepartnerens identifikationsnummer, og antallet af fradrag for de børn, som skal tages i betragtning.

27 – I dom af 27.9.2017, Puškár (C-73/16, EU:C:2017:725, præmis 34), udtalte Domstolen, at opførelsen af navn, det nationale personnummer og skatteregistreringsnummeret på personer, der fungerer som stråmand med henblik på at varetage ledelsesopgaver, på en liste, udgør »behandling af personoplysninger«. Denne liste var blevet udarbejdet af Den Slovakiske Republiks finansdirektorat og kontor for bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, og såvel indsamlingen som de forskellige nationale skattemyndigheders anvendelse heraf har karakter af behandling af personoplysninger.

28 – Dom af 1.10.2015, Bara m.fl. (C-201/14, EU:C:2015:638, præmis 29).

29 – »Arbejdsgiverens indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, søgning og brug af sådanne oplysninger samt vedkommendes videregivelse heraf til de kompetente myndigheder på området for tilsyn med arbejdsvilkårene udgør således en »behandling af personoplysninger« i den forstand, hvori begrebet er anvendt i artikel 2, litra b), i direktiv 95/46« (min fremhævelse) (dom af 30.5.2013, Worten, C-342/12, EU:C:2013:355, præmis 20).

30 – Det tilføjes i nævnte artikel, at »viderebehandling til arkivformål i samfundets interesse, til videnskabelige eller historiske forskningsformål eller til statistiske formål i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, skal ikke anses for at være uforenelig med de oprindelige formål (»formålsbegrænsning«)«.

31 – Den forelæggende ret har anført, at »Skatteregistreringsnumrene for sagsøgerens ansatte, som Bundeszentralamt für Steuern har tildelt (skattelovens § 139a, stk. 1, første punktum), er kun blevet indhentet og gemt med henblik på opkrævning af indkomstskat i form af forskudsskat (§ 39, stk. 4, første punktum, nr. 1, i lov om indkomstskat). Personoplysningerne for sagsøgerens arbejdstagere, som er blevet indsamlet til dette formål, er derfor ikke direkte knyttet til selve deres toldmæssige pålidelighed. Personoplysningerne for sagsøgerens arbejdstagere, som er blevet indsamlet med henblik på opkrævning af indkomstskat i form af forskudsskat, hænger navnlig ikke sammen med sagsøgerens økonomiske virksomhed.«

32 – Det bør ligeledes bemærkes, at det følger af formålet med direktiv 95/46, som er at sikre et ensartet beskyttelsesniveau i alle medlemsstaterne, at dette direktivs artikel 7 fastsætter en udtømmende og fuldstændig liste over de tilfælde, hvor behandling af personoplysninger kan anses for at være lovlig (dom af 24.11.2011, Asociación Nacional de Establecimientos Financieros de Crédito, C-468/10 og C-469/10, EU:C:2011:777, præmis 30, og af 27.9.2017, Puškár, C-73/16, EU:C:2017:725, præmis 105). Denne konstatering kan udvides til at omfatte listen i grundforordningens artikel 6, stk. 1.

33 – Dom af 20.5.2003, Österreichischer Rundfunk m.fl. (C-465/00, C-138/01 og C-139/01, EU:C:2003:294, præmis 64), og af 30.5.2013, Worten (C-342/12, EU:C:2013:355, præmis 36).

34 – Det følger af Domstolens praksis, at »kravet om, at enhver begrænsning af udøvelsen af de grundlæggende rettigheder skal være fastlagt i lovgivningen, indebærer, at det retsgrundlag, som tillader et indgreb i disse rettigheder, selv skal definere rækkevidden af begrænsningen af udøvelsen af den pågældende rettighed« (jf. i denne retning udtalelse 1/15 (PNR-aftale mellem EU og Canada) af 26.7.2017, EU:C:2017:592, præmis 139, og dom af 17.12.2015, WebMindLicenses, C-419/14, EU:C:2015:832, præmis 81).

35 – I dom af 27.9.2017, Puškár (C-73/16, EU:C:2017:725, præmis 106-109), konstaterede Domstolen, at en liste over personer, der blev betegnet som stråmænd af Den Slovakiske Republiks finansdirektorat, som blev oprettet med henblik på skatteopkrævning og bekæmpelse af skattesvig, henhørte under anvendelsesområdet for artikel 7, litra e), i direktiv 95/46 [hvilken bestemmelse nævnes i grundforordningens artikel 6, stk. 1, litra e),] eftersom formålene hermed reelt var udførelse af opgaver i samfundets interesse.

36 – Ifølge chartrets artikel 52, stk. 1, andet punktum, skal begrænsninger i den ved chartrets artikel 8, stk. 1, sikrede ret til beskyttelse af personoplysninger under iagttagelse af proportionalitetsprincippet holdes inden for det strengt nødvendige (dom af 8.4.2014, Digital Rights Ireland m.fl., C-293/12 og C-594/12, EU:C:2014:238, præmis 52, af 11.12.2014, Ryneš, C-212/13, EU:C:2014:2428, præmis 28, og af 6.10.2015, Schrems, C-362/14, EU:C:2015:650, præmis 92).

37 – Inden for andre områder af EU-retten er der ligeledes tilfælde, hvor manglende hæderlighed eller integritet hos ledelsen i en virksomhed har indvirkning på virksomhedens evne til at udøve økonomisk virksomhed eller drage nytte af et privilegium. F.eks. anføres det i artikel 23, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.6.2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT 2013, L 176, s. 338) i forbindelse med erhvervelse af kvalificerede andele i kreditinstitutter, at »de kompetente myndigheder for at sikre en forsvarlig og forsigtig forvaltning af det kreditinstitut, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på kreditinstituttet [vurderer] den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i overensstemmelse med følgende kriterier: [...] b) omdømme, viden, kompetence og erfaring, jf. artikel 91, stk. 1, hos de medlemmer af ledelsesorganet og de medlemmer af den daglige ledelse, som kommer til at lede kreditinstituttets virksomhed som følge af den påtænkte erhvervelse«. Jf. i denne retning mit forslag til afgørelse af 27.6.2018, Berlusconi og Fininvest (C-219/17, EU:C:2018:502).

38 – Sag C-178/16 (EU:C:2017:487, punkt 54). I præmis 34 i dom af 20.12.2017 (EU:C:2017:1000), som blev afsagt i denne sag, udtalte Domstolen, at »EU-retten imidlertid [tager] udgangspunkt i den forudsætning, at juridiske personer optræder igennem deres repræsentanter. Adfærd udvist af en repræsentant, som strider mod faglig hæderlighed, kan således være af betydning ved vurderingen af en virksomheds faglige hæderlighed. Medlemsstaterne kan således under udøvelsen af deres kompetence til at fastsætte betingelserne for gennemførelse af de fakultative udelukkelsesgrunde bestemme, at adfærd, der er udøvet af en tilbudsgivende virksomheds administrerende direktør, og som strider mod faglig hæderlighed, skal udgøre et af de forhold, som kan være af betydning ved vurderingen af virksomhedens integritet«.

39 – Hvad angår iagttagelsen af proportionalitetsprincippet fremgår det af Domstolens faste praksis, at beskyttelsen af den grundlæggende ret til respekt for privatlivet på EU-plan kræver, at undtagelserne til og begrænsningerne af beskyttelsen af personoplysninger holdes inden for det strengt nødvendige (dom af 8.4.2014, Digital Rights Ireland m.fl., C-293/12 og C-594/12, EU:C:2014:238, præmis 51 og 52, af 6.10.2015, Schrems, C-362/14, EU:C:2015:650, præmis 92, af 21.12.2016, Tele2 Sverige og Watson m.fl., C-203/15 og C-698/15, EU:C:2016:970, præmis 96, og af 27.9.2017, Puškár, C-73/16, EU:C:2017:725, præmis 112).

40 – I retsmødet blev det drøftet, om en mindre restriktiv mulighed kunne være, at virksomheden fremlægger attester, der erklærer, at dennes ledelse og den person, der er ansvarlig for virksomhedens toldanliggender, har overholdt skattelovgivningen. Dette er ifølge Hauptzollamt ikke tilfældet, eftersom disse personer selv skal anmode direkte om disse attester, som desuden indeholder flere oplysninger end de nødvendige med henblik på AEO-status. Det tilkommer den forelæggende ret at tage stilling til disse og eventuelt andre anbringender desangående.

41 – Dom af 1.10.2015, Bara m.fl. (C-201/14, EU:C:2015:638, præmis 40).