C-578/14 Argenta Spaarbank - Ny sag

C-578/14 Argenta Spaarbank - Ny sag

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen (Belgien) den 12. december 2014 – Argenta Spaarbank NV mod Belgische Staat

Den forelæggende ret

Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Argenta Spaarbank NV

Sagsøgt: Belgische Staat

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 198, 10°, i WIB92 i den affattelse, der var gældende i skatteårene 2000 og 2001, i strid med artikel 4, stk. 2, i moder-/datterselskabsdirektivet af 23. juli 1990 (Rådets direktiv 90/435/EØF ), for så vidt som den bestemmer, at renter op til et beløb, der svarer til det i medfør af artikel 202-204 fradragsberettigede udbytte, som et selskab modtager af aktier, som selskabet på tidspunktet for aktiernes afhændelse ikke har ejet i et sammenhængende tidsrum på mindst et år, ikke anses for erhvervsmæssige omkostninger, idet der ikke herved sondres mellem, om den ovennævnte rentebyrde har forbindelse med (finansieringen af) den kapitalandel, hvorfra det fritagede udbytte blev modtaget, eller om den ikke har?

Er artikel 198, 10°, i WIB92 i den affattelse, der var gældende i skatteårene 2000 og 2001, en bestemmelse, der har til formål at hindre svig og misbrug som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i moder-/datterselskabsdirektivet af 23. juli 1990 (Rådets direktiv 90/435/EØF), og, såfremt dette er tilfældet, går artikel 198, 10°, i WIB92 da ud over de foranstaltninger, der er nødvendige for at hindre sådan svig og misbrug, for så vidt som den bestemmer, at renter op til et beløb, der svarer til det i medfør af artikel 202-204 fradragsberettigede udbytte, som et selskab modtager af aktier, som selskabet på tidspunktet for aktiernes afhændelse ikke har ejet i et sammenhængende tidsrum på mindst et år, ikke anses for erhvervsmæssige omkostninger, idet der ikke herved sondres mellem, om den ovennævnte rentebyrde har forbindelse med (finansieringen af) den kapitalandel, hvorfra det fritagede udbytte blev modtaget, eller om den ikke har?