C-480/16 Fidelity Funds - Ny sag

C-480/16 Fidelity Funds - Ny sag

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret (Danmark) den 5. september 2016, Fidelity Funds mod Skatteministeriet

(Sag C-480/16)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Østre Landsret

Parter

Sagsøger: Fidelity Funds

Sagsøgte: Skatteministeriet

Biintervenient: NN (L) SICAV

Præjudicielt spørgsmål

Udgør en beskatningsordning, som den af hovedsagerne omhandlede, der indebærer, at udenlandske investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS- direktivet) kildebeskattes af udbytter fra danske selskaber, en tilsidesættelse af artikel 56 TEF (artikel 63 TEUF) om kapitalens frie bevægelighed eller artikel 49 TEF (artikel 56 TEUF) om den frie udveksling af tjenesteydelser, hvis tilsvarende danske investeringsinstitutter kan opnå fritagelse for kildeskatten, enten fordi de faktisk udlodder en minimumsudlodning mod indeholdelse af kildeskat til deres medlemmer, eller teknisk skal opgøre en minimumsudlodning, hvoraf der skal indeholdes kildeskat i forhold til institutternes medlemmer?