C-440/17 GS - Ny sag

C-440/17 GS - Ny sag

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Köln (Tyskland) den 20. juli 2017 – GS mod Bundeszentralamt für Steuern

Den forelæggende ret

Finanzgericht Köln

Parter i hovedsagen

Sagsøger: GS

Sagsøgt: Bundeszentralamt für Steuern

Præjudicielle spørgsmål

I) Er artikel 49, sammenholdt med artikel 54 TEUF, til hinder for en national beskatningsordning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter et ikke-hjemmehørende moderselskab, hvis eneste aktionær er et kapitalselskab med hjemsted i indlandet, nægtes friholdelse for kapitalindkomstskat af udloddet udbytte,

for så vidt det ejes af personer, der ikke havde ret til tilbagebetaling eller fritagelse, såfremt de oppebar indtægterne direkte, og det udenlandske selskab ikke oppebærer sin bruttoindkomst i det pågældende regnskabsår på grundlag af egen økonomisk virksomhed eller

1. der for så vidt angår disse indtægter ikke foreligger økonomiske eller andre væsentlige grunde til at inddrage det udenlandske selskab som mellemled, eller

2. det udenlandske selskab ikke deltager i den almindelige økonomiske omsætning med en virksomhedsstruktur, der er passende henset til selskabets formål,

mens hjemmehørende moderselskaber indrømmes friholdelse for kapitalindkomstskat, uanset om de ovennævnte betingelser er opfyldt?

II) Skal artikel 1, stk. 2, i direktiv 2011/96 fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat udsteder en bestemmelse, hvorefter et udenlandsk moderselskab, hvis eneste aktionær er et kapitalselskab med hjemsted i indlandet, nægtes friholdelse for kapitalindkomstskat af udloddet udbytte,

for så vidt det ejes af personer, der ikke havde ret til tilbagebetaling eller fritagelse, såfremt de oppebar indtægterne direkte, og det udenlandske selskab ikke oppebærer sin bruttoindkomst i det pågældende regnskabsår på grundlag af egen økonomisk virksomhed eller

1. der for så vidt angår disse indtægter ikke foreligger økonomiske eller andre væsentlige grunde til at inddrage det udenlandske selskab som mellemled, eller

2. det udenlandske selskab ikke deltager i den almindelige økonomiske omsætning med en virksomhedsstruktur, der er passende henset til selskabets formål?