T-755/15 Statsstøtte Luxembourg mod Kommissionen - Dom

T-755/15 Statsstøtte Luxembourg mod Kommissionen - Dom

Forenede sager T-755/15 og T-759/15

Storhertugdømmet Luxembourg
og
Fiat Chrysler Finance Europe

mod

Europa-Kommissionen

Rettens dom (Syvende Udvidede Afdeling) af 24. september 2019

»Statsstøtte – støtte gennemført af Luxembourg – afgørelse, hvorved en støtte erklæres uforenelig med det indre marked og ulovlig og kræves tilbagesøgt – skatteafgørelse (tax ruling) – fordel – armslængdeprincippet – selektiv karakter – formodning – konkurrencebegrænsning – tilbagesøgning«

1. Statsstøtte – begreb – statsligt indgreb på et område, som ikke har været genstand for harmonisering i Den Europæiske Union – direkte beskatning – omfattet – fastlæggelse af beskatningsgrundlaget og fordeling af skattebyrden – medlemsstaternes kompetence – grænser

(Art. 4 TEU og 5 TEU; art. 107 TEUF og 114 TEUF)

(jf. præmis 104-117)

2. Statsstøtte – begreb – tildeling af en fordel til støttemodtagerne – forhåndsskatteafgørelse vedrørende overførselsprisen på en integreret virksomhed – beslutning om indrømmelse af fordelagtig beskatningsordning – omfattet – undersøgelse af beskatningsordningen for koncerninterne transaktioner henset til armslængdeprincippet – lovlig

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 136-148)

3. Statsstøtte – begreb – tildeling af en fordel til støttemodtagerne – forhåndsskatteafgørelse vedrørende overførselsprisen på en integreret virksomhed – undersøgelse af den metode til fastsættelse af overførselsprisen, som blev godkendt i den nævnte beslutning, henset til armslængdeprincippet – domstolsprøvelse – rækkevidde

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 201-208, 279-286 og 290-299)

4. Statsstøtte – begreb – offentlige myndigheders fastsættelse af en fordelagtig beskatningsordning for visse virksomheder – omfattet – følgerne af denne fordelagtige ordning for den skattemæssige situation for en anden virksomhed fra samme koncern, der er etableret i en anden medlemsstat – ingen betydning

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 318)

5. Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – sondring mellem kravet om selektiv karakter og en parallel identificering af en økonomisk fordel samt mellem en støtteordning og individuel støtte – individuel støtte – formodning om selektivitet – forhåndsskatteafgørelse vedrørende overførselsprisen på en integreret virksomhed

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 332, 333, 339-341 og 355-359)

6. Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – støtteordning – begreb – forhåndsskatteafgørelse vedrørende overførselsprisen på en integreret virksomhed – ikke omfattet – kvalifikation som individuel støtte

[Art. 108 TEUF; Rådets forordning 2015/1589, art. 1, litra d) og e), og art. 2]

(jf. præmis 341-355)

7. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – kommissionsafgørelse vedrørende statsstøtte – kendetegn ved konkurrencebegrænsning og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne

(Art. 107, stk. 1, TEUF og art. 296 TEUF)

(jf. præmis 379, 380, 384 og 385)

8. Statsstøtte – påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne – konkurrencebegrænsning – driftsstøtte – forhåndsskatteafgørelse vedrørende overførselsprisen på en integreret virksomhed

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 381-386)

9. Statsstøtte – tilbagesøgning af en ulovlig støtte – tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet – foreligger ikke

(Art. 107 TEUF; Rådets forordning 2015/1589, art. 16, stk. 1)

(jf. præmis 405-410)

10. Statsstøtte – kommissionsafgørelse, hvorved en støtte erklæres uforenelig med det indre marked og pålægges tilbagesøgt – Kommissionens mulighed for at overlade det til de nationale myndigheder at beregne det præcise beløb, der skal tilbagebetales

(Art. 108 TEUF)

(jf. præmis 422-425)

Resumé

Ved dom Luxembourg og Fiat Chrysler Finance Europe mod Kommissionen (sagerne T-755/15 og T-759/15), afsagt den 24. september 2019, frifandt Retten (Syvende Udvidede Afdeling) Kommissionen i et søgsmål anlagt af Storhertugdømmet Luxembourg og virksomheden Fiat Chrysler Finance Europe med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om, at en forhåndsskatteafgørelse, som de luxembourgske skattemyndigheder havde truffet i forhold til virksomheden Fiat Chrysler Finance Europe, udgjorde statsstøtte (1).

Fiat Chrysler Finance Europe, tidligere Fiat Finance and Trade Ltd (herefter »FFT«), er en del af bilkoncernen Fiat/Chrysler og leverer likviditets- og finansieringstjenester til koncernens selskaber, der har hjemsted etableret i Europa. Eftersom FFT havde hovedkontor i Luxembourg, anmodede selskabet de luxembourgske skattemyndigheder om en forhåndsskatteafgørelse (tax ruling) vedrørende beskatning (herefter »forhåndsafgørelsen«). På grundlag af denne anmodning vedtog de luxembourgske myndigheder en forhåndsafgørelse, hvorved de erklærede metoden til fastsættelse af vederlaget til FFT for de tjenesteydelser, der blev leveret til andre selskaber i Fiat/Chrysler-koncernen, for gyldig, hvilket gav FFT mulighed for årligt at fastlægge sit skattepligtige overskud i medfør af selskabsskatten i Storhertugdømmet Luxembourg.

I den anfægtede afgørelse fastslog Kommissionen, at denne forhåndsafgørelse udgjorde statsstøtte som omhandlet i artikel 107 TEUF, nærmere bestemt driftsstøtte, der var uforenelig med det indre marked. Kommissionen fastslog endvidere, at Luxembourg ikke havde underrettet den om den påtænkte forhåndsafgørelse og ikke havde opfyldt sin pligt til at stille foranstaltningen i bero, hvilket var i strid med artikel 108, stk. 3, TEUF. Kommissionen pålagde således tilbagesøgning af denne ulovlige støtte, der var uforenelig med det indre marked Storhertugdømmet. Luxembourg og FFT anlagde begge sag med påstand om annullation af denne afgørelse.

Eftersom direkte beskatning henhører under medlemsstaternes enekompetence, bemærkede Retten for det første, idet den undersøgte spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende forhåndsafgørelse var i overensstemmelse med statsstøttereglerne, at Kommissionen ikke havde foretaget »en skjult skatteharmonisering«, men havde udøvet sine beføjelser i henhold til EU-retten. Eftersom Kommissionen har kompetence til at sikre overholdelsen af artikel 107 TEUF, kunne den således ikke foreholdes at have overskredet sine beføjelser, da den undersøgte den pågældende forhåndsafgørelse med henblik på at efterprøve, om den udgjorde statsstøtte, og i bekræftende fald om den var forenelig med det indre marked.

For det andet bemærkede Retten, at Kommissionen, når national skattelovgivning tilsigter at beskatte overskuddet af en økonomisk virksomhed fra en integreret virksomhed, som om det fulgte af transaktioner foretaget på markedsvilkår, kan anvende armslængdeprincippet med henblik på at kontrollere, om de koncerninterne transaktioner betales, som om de var forhandlet mellem uafhængige virksomheder, og dermed om en forhåndsafgørelse giver modtageren en fordel som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF. I denne forbindelse præciserede Retten, at armslængdeprincippet, som identificeret af Kommissionen i den anfægtede afgørelse, er et redskab, der giver den mulighed for at kontrollere, om koncerninterne transaktioner betales, som om de var forhandlet mellem uafhængige virksomheder. Den fastslog således, at dette værktøj, henset til luxembourgsk skattelovgivning, var omfattet af rammerne for Kommissionens udøvelse af sine beføjelser i medfør af artikel 107 TEUF. I det foreliggende tilfælde kunne Kommissionen således efterprøve, om prisniveauet på de koncerninterne transaktioner, som var blevet erklæret gyldige ved den pågældende forhåndsafgørelse, svarede til de priser, der ville være blevet forhandlet på markedsvilkår.

For det tredje fastslog Retten hvad angår selve beviset for, at der foreligger en fordel, at den metode til fastsættelse af FFT’s vederlag, som var blevet erklæret gyldig ved den pågældende forhåndsafgørelse, ikke gav mulighed for at nå til et armslængderesultat, og at metoden tværtimod havde minimeret FFT’s vederlag, der var grundlag for den skat, som selskabet skulle svare.

For det fjerde fastslog Retten hvad angår undersøgelsen af, om den fordel, som FFT var blevet indrømmet ved den pågældende forhåndsafgørelse, var selektiv, at Kommissionen ikke havde begået en retlig fejl ved at finde, at den fordel, som FFT var blevet indrømmet, var selektiv, eftersom den nævnte forhåndsafgørelse blev anset for at udgøre individuel støtte, og betingelserne for formodningen om selektivitet var opfyldt i det foreliggende tilfælde. Retten tilføjede, at Kommissionen under alle omstændigheder ligeledes havde godtgjort, at den pågældende foranstaltning var selektiv på grundlag af en analyse af selektiviteten i tre trin.

For det fjerde medgav Retten hvad angår tilbagesøgningen af støtten, at tilbagesøgningen af støtten i det foreliggende tilfælde hverken var i strid med retssikkerhedsprincippet eller med Storhertugdømmet Luxembourgs ret til forsvar.