Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 10. marts 2022 –
Kommissionen mod Belgien (Fradrag for forsørgelsesydelser)
(Sag C-60/21) (1)
»Traktatbrud – artikel 45 TEUF – artikel 28 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde – arbejdskraftens frie bevægelighed – direkte beskatning – indkomstskat – fradrag – forsørgelsesydelser – ligebehandling – forskelsbehandling mellem hjemmehørende og ikke-hjemmehørende skattepligtige«
1. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist
(jf. præmis 33 og 37)
2. Fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – ligebehandling – indkomstskat – fradrag for forsørgelsesydelser eller kapitalbeløb i stedet for sådanne ydelser og tillægsydelser i skattepligtig indkomst – afslag på fradrag til bidragspligtige, der ikke er hjemmehørende i en medlemsstat, og som dér modtager mindst 75% af deres erhvervsindkomst, og som ikke har ret til samme fradrag i deres bopælsmedlemsstat – ikke tilladt
(Art. 45 TEUF; EØS-aftalen, art. 28)
(jf. præmis 39 og domskonkl.)
Konklusion
1) |
Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 45 TEUF og artikel 28 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, idet det ikke giver fradrag for forsørgelsesydelser eller kapitalbeløb i stedet for sådanne ydelser og tillægsydelser i skattepligtig indkomst til bidragspligtige, der ikke er hjemmehørende i Belgien og dér modtager mindst 75% af deres erhvervsindkomst, og som ikke har ret til samme fradrag i deres bopælsmedlemsstat på grund af deres lave skattepligtige indkomst i denne medlemsstat. |
2) |
Kongeriget Belgien betaler sagsomkostningerne. |