16-1368528 Arbejdsgiverbetalt parkering og skattefri befordringsgodtgørelse med Skatterådets satser - udkast til styresignal

Arbejdsgiverbetalt parkering og skattefri befordringsgodtgørelse med Skatterådets satser - udkast til styresignal


Baggrund og problemstilling
SKAT har ved en præcisering i Den juridiske vejledning, 2016-1, afsnit C.A.5.14.5 Parkeringsplads, C.A.3.1.5 Udlæg efter regning samt C.A.4.3.3.3.2 Godtgørelse for erhvervsmæssig befordring fastslået, at det ikke er muligt særskilt at få dækket eventuelle parkeringsudgifter, der bliver afholdt i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, skattefrit, når der samtidig hermed helt eller delvist bliver udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse efter Skatterådets satser.

Præciseringen i Den juridiske vejledning 2016-1 har givet anledning til en række henvendelser fra bl.a. brancheorganisationer, der har anført, at ligningslovens § 16, stk. 10, giver adgang til, at parkeringsudgifter, der bliver afholdt på grund af arbejdet, kan dækkes skattefrit, uanset at der samtidig i forbindelse med kørslen bliver udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse med Skatterådets satser.

SKAT har på den baggrund foretaget en fornyet gennemgang af forarbejder mv. til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 10, om skattefri arbejdsgiverbetalt parkeringsplads.

På baggrund heraf må det, efter SKATs opfattelse, lægges til grund, at bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 10, om skattefri arbejdsgiverbetalt parkering, giver adgang til, at parkeringsudgifter, der bliver afholdt på grund af arbejdet, kan betales eller refunderes særskilt uden skattemæssig virkning for den ansatte. Dette gælder uanset, at der evt. samtidig hermed bliver udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse med Skatterådets satser.

Det er således muligt at få dækket parkeringsudgifter skattefrit af arbejdsgiveren efter ligningslovens § 16, stk. 10, samtidig med, at der bliver udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse med Skatterådets satser jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4, jf. § 9, stk. 4.

Dette styresignal beskriver præciseringens betydning.

Det retlige grundlag
En lønmodtager kan modtage skattefri befordringsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel, såfremt godtgørelsen ikke overstiger Skatterådets satser, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4, jf. § 9, stk. 4. En lønmodtager kan endvidere få stillet en skattefri parkeringsplads til rådighed af arbejdsgiveren, jf. ligningslovens § 16, stk. 10.

Befordringsgodtgørelse efter Skatterådets satser
En arbejdsgiver kan udbetale skattefri befordringsgodtgørelse til ansatte, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser fastsat af Skatterådet, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4, 1. pkt., jf. § 9, stk. 4.

Skatterådets satser fastsættes i en bekendtgørelse. Den gældende bekendtgørelse er nr. 1320 af 24. november 2015. Af bekendtgørelsens bilag 1 fremgår, at parkeringsudgifter indgår i fastsættelsen af såvel den høje som den lave sats.

Der er ikke grundlag for at antage, at de parkeringsudgifter, der indgår ved fastsættelsen af Skatterådets satser, ikke indeholder parkeringsudgifter afholdt på grund af arbejdet.

Satserne blev tidligere fastsat af Finansministeriet. I et brev fra 1996 til Told- og Skattestyrelsen oplyste Finansministeriet, at vask og parkering indgik i fastsættelsen af satserne for statens transportgodtgørelse. Der ses heller ikke den gang at være skelnet mellem private og erhvervsmæssige parkeringsudgifter.

Ved fastsættelsen af Skatterådets satser skelnes således ikke mellem parkeringsudgifter afholdt på grund af arbejdet og andre parkeringsudgifter.

Rækkevidden af ligningslovens § 16, stk. 10
Ligningslovens § 16, stk. 10 har følgende ordlyd:

"Stk. 10. Værdien af helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af parkeringsplads, der af hensyn til arbejdet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, beskattes ikke".

Ligningslovens § 16, stk. 10, blev indført med lov nr. 437 af 10. juni 1997.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L180) fremgår:

"Forslaget om at holde parkeringsplads, der er stillet til rådighed af arbejdsgiveren ved arbejdsstedet, uden for beskatningen, medfører, at en sådan parkeringsplads ikke skal medregnes, uanset hvorledes den er tilvejebragt. Det er således uden betydning, om parkeringspladsen ejes eller lejes af arbejdsgiveren, eller om der betales for pladsen i hvert enkelt tilfælde, f.eks. ved refusion af p-afgiften."

Af de specielle bemærkninger til lovforslaget (L180, § 1, nr. 3) fremgår følgende:

"På tilsvarende måde foreslås det, at værdien af at benytte en parkeringsplads, som arbejdsgiveren af hensyn til arbejdet har stillet til rådighed, ikke skal beskattes. Det er i denne forbindelse uden betydning, om pladsen er beliggende på et areal, der ejes eller lejes af arbejdsgiveren, eller om udgiften til parkering afholdes af arbejdsgiveren på anden måde, f.eks. ved betaling af parkometerafgift.

Bestemmelsens kerneområde er skattefrihed for rådighed over en parkeringsplads, som arbejdsgiveren stiller til rådighed til den ansattes bil ved arbejdsstedet.

Bestemmelsen omfatter udelukkende parkeringsplads i forbindelse med arbejdets udførelse, i modsætning til parkeringsplads ved den ansattes bopæl, som kun rent undtagelsesvist kan antages at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet.

Hvis parkeringen i øvrigt på grund af arbejdet foretages et andet arbejdssted end ved den sædvanlige arbejdsplads, kan arbejdsgiveren uden skattemæssig virkning for den ansatte betale eller refundere udgiften ligesom andre erhvervsmæssige udgifter, som arbejdet påfører den ansatte. Bestemmelsen medfører således, at parkeringsudgifter kan betales eller refunderes særskilt, uanset om der evt. samtidig ydes en skattefri befordringsgodtgørelse." (SKATs fremhævning)

SKATs opfattelse
Af den understregede sætning fra ovenstående bemærkninger, må lovgiver antages at have tilsigtet en skattefritagelse for arbejdsgiverbetalt parkering, såvel når parkeringen stilles til rådighed ved den sædvanlige arbejdsplads, som når arbejdsgiveren betaler eller refunderer udgifter til parkering, der på grund af arbejdet foretages ved et andet arbejdssted end den sædvanlige arbejdsplads.

Ved bestemmelsens tilblivelse må det således antages at være forudsat, at arbejdsgiverens dækning af lønmodtagerens parkeringsudgifter i henhold til ligningslovens § 16, stk. 10, er skattefri for den ansatte, uanset der samtidig bliver udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse med Skatterådets satser efter ligningslovens § 9 B, stk. 4, jf. ligningslovens § 9, stk. 4.

Var dette ikke tilfældet, ville konsekvensen eksempelvis være, at der også skulle ske beskatning af medarbejdere, der har adgang til fri parkering ved den sædvanlige arbejdsplads og samtidig hermed får udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse efter den såkaldte "60-dages-regel" i ligningslovens § 9 B, ved kørsel til det sædvanlige arbejdssted i de første 60 dage. Dette ville stride mod såvel ordlyden som bemærkningerne til ligningslovens § 16, stk. 10, der netop skattefritager værdien af rådighed over en parkeringsplads, som arbejdsgiveren stiller til rådighed ved den sædvanlige arbejdsplads.

Efter SKATs vurdering må ligningslovens § 16, stk. 10, derfor indebære, at en arbejdsgiver skattefrit kan stille parkering ved den sædvanlige arbejdsplads til rådighed for de ansatte, ligesom en arbejdsgiver skattefrit særskilt kan dække parkeringsudgifter ved andre arbejdspladser, hvor de ansatte parkerer på grund af arbejdet. Dette må endvidere anses for at gælde, uanset der evt. samtidig hermed ydes skattefri befordringsgodtgørelse efter Skatterådets satser, jf. ligningslovens § 9 B og ligningslovens § 9, stk. 4.

Dette betyder eksempelvis, at en medarbejder, der skal til et møde i udlandet og kører til lufthavnen og parkerer der, kan få skattefri befordringsgodtgørelse for kørslen og samtidig hermed få dækket udgiften til parkering skattefrit.

Styresignalet omfatter lønmodtagere og medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, da det er denne kreds af personer, der kan få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B, jf. ligningslovens § 9, stk. 4, og samtidig få stillet parkering skattefrit til rådighed af en arbejdsgiver mv. efter ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 10.

Styresignalet omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere. De kan som hidtil vælge mellem fradrag for de faktiske udgifter herunder til parkering efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller fradrag med standardsatserne, der inkluderer udgifter til parkering, jf. SKM2008.338.LSR og Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.C.2.2.2.6, Den erhvervsdrivendes kørselsudgifter.

Præciseringens betydning, herunder i forhold til genoptagelse:
Arbejdsgivere mv. kan skattefrit betale, eller som udlæg efter regning refundere, udgifter til parkering efter ligningslovens 16, stk. 10, uanset der evt. samtidig hermed, helt eller delvist, er udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse med Skatterådets satser.

Lønmodtagere og medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, der er blevet beskattet, fordi de har fået dækket parkeringsudgifter af arbejdsgivere mv. efter ligningslovens § 16, stk. 10, og samtidig hermed helt eller delvist har fået udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse efter Skatterådets satser, jf. ligningslovens § 9 B og ligningslovens § 9, stk. 4, kan anmode om at få genoptaget deres skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes senest den 1. maj i det 4. år efter udløbet af det pågældende indkomstår.

Anmodning om genoptagelse skal indgives til SKAT, enten elektronisk via SKAT.dk eller fysisk til SKAT, Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing.

Anmodningen skal indeholde oplysninger om navn, adresse og cpr.nr. og være vedlagt materiale, som dokumenterer, at der er sket beskatning i forbindelse med arbejdsgiverbetalt parkering samtidig med, at der er ydet skattefri befordringsgodtgørelse efter Skatterådets satser.

Gyldighed
Styresignalet vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning, 2017-1.

Efter offentliggørelsen i Den juridiske vejledning 2017-1 og udløbet af reaktionsfristen er styresignalet ophævet.