C-75/13 SEK Zollagentur - Ny sag

C-75/13 SEK Zollagentur - Ny sag

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 14. februar 2013 - SEK Zollagentur GmbH mod Hauptzollamt Gieβen

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SEK Zollagentur GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Gieβen

Præjudicielle spørgsmål

Skal de relevante bestemmelser i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks , navnlig forordningens artikel 50, fortolkes således, at en vare, der af toldmyndighederne midlertidigt overlades til en person med henblik på midlertidig opbevaring på et godkendt sted, unddrages toldtilsyn, når den ganske vist er blevet anmeldt under en procedure for ekstern forsendelse, men de udstedte forsendelsesdokumenter ikke reelt medfølger under den påtænkte transport, og varerne ikke frembydes til toldbehandling på bestemmelsestoldstedet?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er den person, der som godkendt afsender har henført varerne under proceduren for forsendelse, toldskyldner i henhold til toldkodeksens artikel 203, stk. 3, første led, eller artikel 203, stk. 3, fjerde led?