C-700/15 LEK - Ny sag

C-700/15 LEK - Ny sag

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vrhovno Sodišče Republike Slovenije (Slovenien) den 31. december 2015 – LEK Farmacevtska Družba d.d.mod Republika Slovenija (Republikken Slovenien)

Den forelæggende ret

Vrhovno Sodišče Republike Slovenije

Parter i hovedsagen

Sagsøger: LEK Farmacevtska Družba d.d.

Sagsøgt: Republika Slovenija (Republikken Slovenien)

Præjudicielle spørgsmål

Kan bestemmelserne i KN’s kapitel 30 fortolkes således, at det ikke er tilladt at tarifere en vare i dette kapitel, hvis varens væsentlige bestanddel er en aktiv ingrediens (probiotiske bakterier), der er indeholdt i kosttilskud, som tariferes i KN-kode 2106 90 98?

Er det med henblik på tarifering i KN’s kapitel 30 tilstrækkeligt, at fabrikanten præsenterer, markedsfører og sælger varen med den aktive ingrediens, der har positive virkninger på helbredet generelt og ofte findes i kosttilskud, som lægemiddel?

Skal begrebet »præcis terapeutisk og profylaktisk virkning« – der ifølge Domstolens faste praksis udgør et krav for tarifering i KN’s kapitel 30 – i lyset af det nuværende udviklingstrin for EU-lovgivningen om markedet for lægemidler fortolkes således, at det svarer til begrebet lægemidler, som det fremgår af EU-bestemmelserne om humanmedicinske lægemidler?