C-64/15 BP Europa - Ny sag

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 12. februar 2015 – BP Europa SE mod Hauptzollamt Hamburg-Stadt

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: BP Europa SE

Sagsøgt: Hauptzollamt Hamburg-Stadt

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 10, stk. 4, i direktiv 2008/118/EF fortolkes således, at betingelserne i denne bestemmelse kun er opfyldt, hvis den samlede mængde varer, der bevæges under en afgiftssuspensionsordning, ikke er nået frem til deres bestemmelsessted, eller kan bestemmelsen, henset til artikel 10, stk. 6, i direktiv 2008/118/EF, også anvendes i situationer, hvor kun en del af de punktafgiftspligtige varer, der bevæges under en afgiftssuspensionsordning, ikke er nået frem til bestemmelsesstedet?

Skal artikel 20, stk. 2, i direktiv 2008/118/EF fortolkes således, at en bevægelse af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning først ophører, når modtageren har afsluttet losningen af det transportmiddel, der er nået frem til ham, endeligt, således at en konstatering af en manko, som sker under losningen, er foretaget under bevægelsen af varerne?

Er artikel 10, stk. 2, sammenholdt med artikel 7, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/118/EF til hinder for en national bestemmelse, hvorefter bestemmelsesmedlemsstatens kompetence til at opkræve afgift (ud over de i artikel 7, stk. 4, i direktiv 2008/118/EF regulerede tilfælde, hvor en opkrævning er udelukket), alene forudsætter, at det konstateres, at der er opstået en uregelmæssighed, og at det ikke er muligt at fastslå, hvor uregelmæssigheden blev begået, eller kræves det også, at det konstateres, at de punktafgiftspligtige varer ved at forlade afgiftssuspensionsordningen er overgået til forbrug?

Skal artikel 7, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/118/EF fortolkes således, at det ved konstateringen af en uregelmæssighed i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 2008/118/EF i alle de situationer, hvor der ikke kan føres det i artikel 7, stk. 4, i direktiv 2008/118/EF omhandlede bevis for total ødelæggelse eller uigenkaldeligt tab af den konstaterede manko, skal antages, at de punktafgiftspligtige varer, der er bevæget under en afgiftssuspensionsordning, og som ikke er nået frem til bestemmelsesstedet, er overgået til forbrug?