C-605/15 Aviva - Ny sag

C-605/15 Aviva - Ny sag

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Polen) den 17. november 2015 – Minister Finansów mod Aviva Towarzystwo Ubezpieczeń na Życie S.A. w Warszawie

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Minister Finansów

Sagsøgt: Aviva Towarzystwo Ubezpieczeń na Życie S.A. w Warszawie

Præjudicielle spørgsmål

Er en national bestemmelse om fritagelse af en selvstændig gruppe af personer for moms, som ikke indeholder betingelser eller metoder vedrørende vurderingen af betingelsen om konkurrenceforvridning, forenelig med artikel 132, stk. 1, litra f), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (herefter »momsdirektivet«) sammenholdt med momsdirektivets artikel 131 samt effektivitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af berettiget forventning?

Efter hvilke kriterier skal betingelsen om konkurrenceforvridning i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), vurderes?

Har det betydning for besvarelsen af andet spørgsmål, at den selvstændige gruppe af personer leverer tjenesteydelserne til medlemmer, som er underlagt forskellige medlemsstaters retssystemer?