C-556/16 Lutz - Ny sag

C-556/16 Lutz - Ny sag

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 3. november 2016 – Lutz GmbH mod Hauptzollamt Hannover

Den forelæggende ret

Finanzgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lutz GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Hannover

Præjudicielle spørgsmål

a) Skal Kommissionens forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur til underpos. 6212 2000 (EUT 2015 C 76, s. 1, s. 255) fortolkes således, at »panties« har »begrænset horisontal elasticitet«, når blot den horisontale elasticitet er mindre end den vertikale?

b) Såfremt spørgsmål 1, litra a), besvares bekræftende:

Hvilke objektive kriterier skal lægges til grund ved denne sammenligning mellem vertikal og horisontal elasticitet?

Såfremt spørgsmål 1, litra a), besvares benægtende:

a) Skal Kommissionens forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur til underpos. 6212 2000 (EUT 2015, C 76, s. 1, s. 255) fortolkes således, at »panties« ikke har »begrænset horisontal elasticitet«, medmindre den horisontale elasticitet er klart mindre end den vertikale?

b) Såfremt spørgsmål 2, litra a), besvares bekræftende:

Hvilke objektive kriterier skal lægges til grund ved denne sammenligning mellem vertikal og horisontal elasticitet, og hvilket bedømmelseskriterium skal der anlægges i denne forbindelse?

Såfremt spørgsmål 2, litra a), besvares benægtende:

a) Skal Kommissionens forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur til underpos. 6212 2000 (EUT 2015, C 76, s. 1, s. 255) fortolkes således, at begrænsningen af »panties’« horisontale elasticitet ikke lader sig definere ved en sammenligning mellem den vertikale og den horisontale elasticitet, men betyder en absolut begrænsning af den horisontale elasticitet?

b) Såfremt spørgsmål 3, litra a), besvares bekræftende:

Hvilke objektive kriterier skal lægges til grund ved undersøgelsen af, om »panties’« elasticitet i horisontal retning er begrænset i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i den i spørgsmål 3, litra a), nævnte betydning?