C-545/16 Kubota (UK) og EP Barrus - Ny sag

C-545/16 Kubota (UK) og EP Barrus - Ny sag

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af First-tier Tribunal (Tax Chamber) (Det Forenede Kongerige) den 28. oktober 2016 – Kubota (UK) Limited og EP Barrus Limited mod Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs

Den forelæggende ret

First-tier Tribunal (Tax Chamber)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Kubota (UK) Limited og EP Barrus Limited

Sagsøgt: Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs

Præjudicielle spørgsmål

Er Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/221 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur ugyldig, for så vidt som den tariferer de køretøjer, der er specificeret i forordningen, under KN-kode 8704 21 91 og ikke under KN-kode 8704 10?

Er Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/221 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur nærmere bestemt ugyldig, for så vidt som den uretmæssigt begrænser underposition 8704 10, tager hensyn til ulovlige faktorer, er inkonsekvent, ikke tager passende hensyn til de forklarende bemærkninger, KN-positionerne og de almindelige bestemmelser og/eller ikke tager hensyn til de relevante krav, der er opstillet af Den Europæiske Unions Domstol med hensyn til KN-pos. 8704 10?