C-531/17 Vetsch Int. Transporte - Ny sag

C-531/17 Vetsch Int. Transporte - Ny sag

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 8. september 2017 – Vetsch Int. Transporte GmbH

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Revisionsappellant: Vetsch Int. Transporte GmbH

Revisionsindstævnt myndighed: Zollamt Feldkirch Wolfurt

Præjudicielle spørgsmål

Skal momsfritagelsen i henhold til artikel 138 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem for en forsendelse inden for Fællesskabet fra en medlemsstat nægtes, når den afgiftspligtige person, der foretager forsendelsen til en anden medlemsstat, ganske vist angiver erhvervelsen inden for Fællesskabet i forbindelse med denne forsendelse inden for Fællesskabet, men i forbindelse med en senere afgiftspligtig transaktion med de pågældende varer begår momssvig i den anden medlemsstat, idet han uretmæssigt angiver en afgiftsfri levering inden for Fællesskabet fra denne anden medlemsstat?

Er det relevant for besvarelsen af det første spørgsmål, om den afgiftspligtige person på tidspunktet for forsendelsen inden for Fællesskabet allerede havde til hensigt at begå momssvig med disse varer i forbindelse med en senere transaktion?