C-5/14 Kernkraftwerke Lippe-Ems - Ny sag

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 7. januar 2014 – Kernkraftwerke Lippe-Ems GmbH mod Hauptzollamt Osnabrück

Den forelæggende ret

Finanzgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Kernkraftwerke Lippe-Ems GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Osnabrück

Præjudicielle spørgsmål

Hjemler artikel 267, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, litra 2), i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter »TEUF«) en ret i en medlemsstat adgang til tillige at forelægge Den Europæiske Unions Domstol spørgsmål, som rejses for denne ret angående fortolkningen af EU-retten i forbindelse med lovligheden af en national lov, når retten på den ene side ikke alene nærer tvivl om, hvorvidt loven er lovlig i henhold til EU-retten, men på den anden side også er overbevist om, at den nationale lov er i strid med den nationale forfatning, og derfor under en parallel sag allerede har forelagt dette spørgsmål for Verfassungsgericht, der i henhold til national ret har enekompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt love er forfatningsstridige, men Verfassungsgerichts afgørelse endnu ikke foreligger?

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

Er direktiv 2008/118/EF og 2003/96/EF , der vedrører harmonisering af punktafgifter og beskatning af energiprodukter og elektricitet, til hinder for indførelse af en national afgift, som opkræves af kernebrændstof, der anvendes til kommerciel produktion af elektricitet? Er det afgørende, om det kan forventes, at den nationale afgift kan overvæltes på forbrugeren over prisen på elektricitet, og hvad forstås der i givet fald ved overvæltning?

Kan en virksomhed modsætte sig en afgift på kernebrændstof til kommerciel fremstilling af elektricitet, som en medlemsstat opkræver med henblik på at tilvejebringe indtægter, med den begrundelse, at opkrævning af afgiften udgør en EU-stridig statsstøtte i henhold til artikel 107 TEUF?

Såfremt det forudgående spørgsmål besvares bekræftende:

Udgør den tyske Kernbrennstoffsteuergesetz (lov om afgift på kernebrændstof), hvorefter der med henblik på at tilvejebringe indtægter alene opkræves afgift hos virksomheder, der anvender kernebrændstof til kommerciel produktion af elektricitet, en statslig støtteforanstaltning som omhandlet i artikel 107 TEUF? Hvilke omstændigheder er relevante for vurderingen af, om andre virksomheder, hos hvem der ikke opkræves afgift på samme måde, befinder sig i en sammenlignelig faktisk og retlig situation?

Er opkrævningen af den tyske kernebrændstofafgift i strid med bestemmelserne i traktaten om oprettelse af det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratomtraktaten)?